Bibliotekspolitik

Transkript

1 Bibliotekspolitik

2

3 Forord Den 17. juni 2013 vedtog byrådet den nye bibliotekspolitik for årene Politikken er som noget nyt blevet formuleret i samarbejde med borgerne i Esbjerg Kommune, og den beskriver den overordnede ramme for bibliotekernes drift og udvikling i årene fremover. Det går godt for bibliotekerne. Brugerundersøgelser viser, at borgerne er tilfredse, og netop den nære relation til borgeren er betydningsfuld. Biblioteket måler ikke sin succes på store arrangementer, men derimod på den enkelte borgers daglige kulturforbrug. Medieudviklingen er gået stærkt de seneste år, og især den omfattende digitalisering medfører nye måder at anvende biblioteket på, fx når vi låner bøger, film og musik eller skal søge viden. Det fysiske bibliotek er også blevet mere digitalt og åbent, og det er en stor succes, at borgerne kan benytte det udenfor den bemandede åbningstid. Udviklingen af bibliotekerne giver den enkelte bruger flere muligheder, men vi skal fortsat sørge for, at biblioteket er et sted, hvor mennesker kan mødes. Borgerne vil gerne bruge deres tid på bibliotekerne, og sådan skal det også være fremover. Biblioteket har altid haft almen dannelse som en hjørnesten og løfter mange opgaver i lokalsamfundet. Med denne politik følger biblioteket med tiden, og i de kommende år satser Esbjerg Kommunes Biblioteker endnu mere på det de kan og i forvejen er gode til. God læselyst Jakob Lose, formand for Esbjerg Kommunes biblioteksbestyrelse & Knud Jager Andersen, formand for Kultur & Fritidsudvalget

4 Sådan blev denne politik til Denne bibliotekspolitik er blevet til gennem dialog med borgerne i Esbjerg Kommune. Gennem vinteren gav borgerne deres mening om de kommende års biblioteksudvikling til kende borgere over 15 år svarede på brugerundersøgelsen. Ca. 40 borgere deltog i 5 borgermøder rundt omkring i hele kommunen. Ca. 15. borgere deltog i fokusgruppeinterviews på Hovedbiblioteket. Bibliotekernes ca. 90 medarbejdere satte sig for at se bibliotekerne gennem borgernes øjne og formulerede deres bud. Bibliotekernes bestyrelse har i flere omgange drøftet indhold og formuleringer. Alle disse input har givet inspiration til bibliotekspolitikken.

5 Bibliotekspolitik for Esbjerg Kommune Ifølge bibliotekslovens formålsparagraf skal bibliotekerne fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det betyder i Esbjerg Kommune blandt andet at bibliotekerne drives med disse visioner for øje: Bibliotekerne skal understøtte læring og uddannelse. Bibliotekerne skal danne ramme om møder mellem mennesker. Bibliotekerne skal være borgerens bro til fremtiden. Bibliotekerne skal formidle det digitale samfund til borgeren. Såvel det fysiske som det digitale bibliotek skal være åbent, levende og nærværende. For at kunne opfylde visionerne, skal bibliotekerne i de kommende år: Satse på det som bibliotekerne kan og er gode til. Fokusere på lokal koordinering og forankring. Arbejde én til én og i øjenhøjde med den enkelte borger.

6

7 Hvordan sikrer vi alle borgere i Esbjerg Kommune ET GODT BIBLIOTEKSTILBUD? Det gøres ved at gennemføre den tidligere besluttede biblioteksstruktur, som bygger på seks veludbyggede, lokale biblioteks- og medborgercentre samt to bogbusser. Bibliotekerne i Ribe, Bramming, Tjæreborg, Esbjerg Vest (Sædding) og Esbjerg midt (Hovedbiblioteket) er velbeliggende og velindrettede. Lokalbiblioteket i Esbjerg Øst (Kvaglund) skal videreudvikles og flyttes til velegnede lokaler med en beliggenhed tættere på flere beboelseskvarterer i den østlige del af Esbjerg by. Hvor og hvordan skal analyseres nærmere før den endelige beslutning. Alle lokale biblioteker tilbyder en kombination af bemandet og ubemandet åbningstid. Herved opnås et meget højt serviceniveau, hvor borgerne kan få faglig vejledning og lang åbningstid, alt efter behov. Den store bogbus kører i fast køreplan til de større landsbyer og enkelte bykvarterer i Esbjerg (Hjerting, Sønderris, Gjesing og Jerne) - Den enmandsbetjente bogbil kører på bestilling til børneinstitutioner, ældrecentre m.v. Lokalbibliotekerne er udgangspunkt for videreudvikling af samarbejder med alle interessenter, institutioner, virksomheder, frivillige m.fl. Herved opnås gensidig synergi, inspiration, idégenerering og vækst. Bibliotekerne videreudvikler samarbejdet med andre kommunale serviceenheder f.eks. ved at tilbyde hjælp til digital selvbetjening og borgerserviceydelser, der kræver personligt fremmøde.

8

9 Hvordan gennemfører vi skiftet fra analogt til digitalt bibliotek på en måde, der sikrer alle målgrupper FRI OG LIGE ADGANG? Der anvendes en stigende mængde ressourcer på anskaffelse af digitale indholdsressourcer i form af databaser, e-bøger, downloadede eller streamede filer. Over tid udfases anskaffelse af elektroniske fastformsmedier f.eks. CD er og DVD er Der anvendes færre ressourcer på anskaffelse af bøger. Der tages i det balancerede indkøb hensyn til kvalitet, alsidighed og aktualitet samt efterspørgsel. Der tages desuden hensyn til alternative muligheder, så som digital fremskaffelse og samarbejde med andre biblioteker. Der anvendes de nødvendige ressourcer på etablering og drift af det tværkommunale Danskernes Digitale Bibliotek.

10

11 Hvordan imødekommer vi vores alders- og målgruppers MEGET FORSKELLIGE ØNSKER OG BEHOV? Det sker gennem løbende dialog med de forskellige målgrupper om deres ønsker og behov, så vi både tilgodeser de digitalt svage og de digitalt indfødte. Alle grupper skal kunne se sig selv som brugere af bibliotekerne. De forskellige behov imødekommes igennem bibliotekernes fysiske indretning, et differentieret valg af IT, inventar, traditionelle og digitale biblioteksmaterialer, aktiviteter, digitale kanaler, hjemmesider og sociale medier. De forskellige behov afspejles desuden i et differentieret tilbud om vejledning og undervisning i anvendelsen af digitale informationsværktøjer og selvbetjeningsløsninger. Udvikling af bibliotekstilbuddet til børn og unge sker i tæt samarbejde med andre institutioner f.eks. folkeskoler, skoletjeneste, daginstitutioner, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, museer og foreninger (f.eks. Science-/videnstrategi og alternative læringsmiljøer)

12 Tlf December 2013