Notat 26. oktober status - Sundhedsplan Fra Beskæftigelse & Sundhed. 1.1 Røgfrit Skanderborg 2025 mål og aktiviteter

Transkript

1 Notat 26. oktober 2018 Fra Beskæftigelse & Sundhed Dato 26. oktober 2018 Nr. Titel Din reference Annette Holst Mobil: Røgfrit Skanderborg 2025 mål og aktiviteter 1.2 Røgfrit Skanderborg 2025 implementering af partnerskaber 1.3 Røgfrit Skanderborg 2025 Forebyggelse af rygestart blandt børn og unge 4.2 Udvikling og afprøvning af stresshåndteringsforløb på hold 4.3 Implementering af mestringskurset: Lær at tackle hverdagen som pårørende 4.4 Styrket indsats for borgere med psykisk sygdom vha. øget fokus på fysiske lidelser. Beskæftigelse og sundhed Sundhedsfremme Fælleden Skanderborg Fælled Skanderborg

2 Nr. 1.1 Røgfrit Skanderborg 2025 og aktiviteter Borgere og ansatte ved Skanderborg Kommune, der ryger. Skanderborg Kommune har en målsætning om Røgfrit Skanderborg 2025, hvor målet er, at 96% af kommunens borgere er uafhængige af tobaksrygning i På den baggrund er der i 2016 udarbejdet en business-case, som ud fra en sundhedsøkonomisk analyse estimerer det årlige niveau for rygestopaktivitet for at nå det ambitiøse mål. Analysen er udregnet dels efter kommunens rygestopaktivitet og succesrate for 2015, dels efter Sundhedsprofilen for 2013, som kortlagde andelen af dagligrygere i Skanderborg Kommune til 16%. I marts 2018 udkommer en ny Sundhedsprofilundersøgelse, som viser rygeprævalensen, hvilket giver et opdateret billede af, hvor langt kommunen er kommet med udmøntningen af indsatsen. På den baggrund skal business-casen revideres. Med afsæt i målsætningen om Røgfrit Skanderborg 2025 er der behov for at drifte og igangsætte nye rygestopaktiviteter samt løbende at monitorere effekten ved de forskellige aktiviteter, jf. den reviderede business-case. Dette tiltag sætter fokus på kvalitetsudvikling, aktiviteter og mål for kommunens rygestopaktiviteter i Heri vil indgå en revidering af den nuværende tobaksforebyggende strategi i forhold til tilbud og rammer. et for 2018 er 486 rygestopforløb, jf. business-casen af På baggrund af den reviderede business-case opstilles der nye delmål for rygestopaktivitet for 2019 og 2020 med henblik på at nå det langsigtede mål om 4% dagligrygere i Sundhedsprofilundersøgelsen for 2017 viste et signifikant fald i andelen af dagligrygere i Skanderborg Kommune fra 16% til 13%. Der er pr. 1. oktober gennemført og afsluttet 249 rygestopforløb, mens ca. 80 forløb er i gang. Det vil sige i alt 329 forløb, svarende til 68 % af målet på 486 forløb. Effekten ved de forskellige rygestopindsatser monitoreres løbende. Da tallene viser større succesrate ved gruppeforløb end ved individuelle forløb, er gruppeforløbene i højere grad udbudt Det betyder, at op mod 75% af deltagerne har benyttet gruppeforløb. Til sammenligning var fordelingen næsten fifty-fifty i Skanderborg kvitter smøgerne, som er et fælles rygestopforløb med deltagere, har vist meget stor succesrate, og gentages fra uge På baggrund af Sundhedsprofilundersøgelsen og effekttallene fra 2017, vil der i løbet af efteråret 2018 blive udarbejdet nye måltal for rygestopaktiviteten i Side 2 af 8

3 Nr. 1.2 Røgfrit Skanderborg 2025 implementering af partnerskaber Potentielle og nuværende samarbejdspartnere, herunder fx private virksomheder og offentlige arbejdspladser, skoler og uddannelsessteder, foreninger; patient-, idræts-, bolig-, fagforeninger, sociale foreninger samt interesseorganisationer. Med afsæt i Røgfrit Skanderborg 2025 er formålet med dette tiltag at etablere formaliserede partnerskaber, hvor partneren i samarbejde med Skanderborg Kommune gennemfører forskellige initiativer, som understøtter én eller flere delformål: - At skabe røgfri miljøer, fx på arbejdspladser og i fritids- og ungdomsmiljøer - At flere mennesker modtager hjælp til rygestop - At børn og unge ikke begynder at ryge - At børn, unge og voksne ikke bliver udsat for tobaksrøg Ved at indgå i et partnerskab skal partneren sammen med Skanderborg Kommune arbejde med: - At støtte op om visionen Røgfrit Skanderborg At gennemføre lokale initiativer, der fremmer røgfri miljøer - At reklamere for Skanderborg Kommunes rygestopforløb, der kan afholdes lokalt eller centralt Udover at etablere nye partnerskaber vil tiltaget indebære løbende opfølgning og pleje af allerede etablerede partnerskaber. Ved udgangen af 2018 er der etableret 8 nye partnerskaber med forskellige aktører. Ved udgangen af 2019 er der etableret yderligere 8 nye partnerskaber. Der er i 2018 etableret i alt 10 partnerskaber: Kamstrup og Freja Transport: Der er gennemført lokale rygestopforløb for ansatte på virksomhederne. Der reklameres løbende for øvrige rygestoptilbud. Skanderborg Andelsboligforening: Der er afholdt lokalt målgruppetilpasset rygestopforløb, hvor partner har finansieret ekstra 6 ugers gratis nikotinerstatning og til slut inviterede deltagerne til brunch. Fitnesscentret Fit & Sund: Der er udviklet nyt rygestopkoncept Kvit og Fit, hvor forløbet afholdes i centret, og partner tilbyder gratis træning i den periode, hvor forløbet kører. 6 partnerskaber på Campus: Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, Aarhus Tech - afdeling Skanderborg, SOSU Østjylland - afdeling Skanderborg, Skanderborg Gymnasium, UCS10 og Niels Ebbesens Skole. Uddannelsesinstitutionerne er gået sammen om tiltaget Fælles rammer for tobaksforebyggelse på Campus, hvor der blandt andet arbejdes med fælles holdninger til tobak og rygning på tværs, for at opnå røgfri miljøer på Campus. Side 3 af 8

4 Nr.1.3 Røgfrit Skanderborg 2025 Forebyggelse af rygestart blandt børn og unge Unge, der går i folkeskolens overbygning eller på en ungdomsdomsuddannelse i Skanderborg Kommune. Forældre samt ledere, lærere og andre beslutningstagere omkring de unge. sætningen Røgfrit Skanderborg 2025 indebærer en tobaksforebyggende indsats, som skal fremme, at børn og unge aldrig begynder at ryge. Der anbefales, at der gennemføres en sammenhængende indsats fra folkeskole til ungdomsuddannelse, der understøtter røgfri fællesskaber for at undgå rygedebut (13-16 år), og for at undgå at lejlighedsrygning bliver til daglig rygning (15-19 år). For at undgå rygedebut og rygning i folkeskolen er det en mulighed at indføre X:IT, som er et forebyggende koncept fra Kræftens Bekæmpelse med undervisning, røgfri aftaler, forældresamarbejde mv. Et led i X:IT er røgfri skoletid for eleverne, så rygning ikke er tilladt, heller ikke uden for matriklen. For at undgå/udsætte rygedebut og undgå at lejlighedsvis rygning bliver til daglig rygning, lægges op til en samlet indsats på Campus. Ungdomsuddannelserne får mulighed for at gå sammen og bidrage til en fælles handleplan om tiltag, der lægger op til at skabe en mere røgfri norm på Campus, hvor rygning hverken er synligt eller indgår som en del af fællesskabet. en skal forankres på Campus, dvs. hos skolernes ledelse og med tæt inddragelse af skolernes medarbejdere og elever. Ift. en indsats i samarbejde med folkeskolerne er målet, at der i første omgang gennemføres pilotprojekt med X:IT. Samarbejdspartnerne inddrages i den konkrete målsætning for indsatsen. Ift. ungdomsuddannelserne er målet, at der i 2018 laves en fælles handleplan for indsatsen på Campus. Der er i forbindelse med det politiske initiativ om røgfri skoletid for elever i folkeskolen indledt dialog med skolelederne om den kommende proces. Hvis Byrådet vedtager, at der skal være røgfri skoletid på folkeskoler, specialskoler og UCS10, vil dialogen om indførelse af X:IT være næste skridt. På Campus er ledelserne på de forskellige skoler indgået i et partnerskab med Røgfrit Skanderborg Der er på to indledende møder taget de første skridt i forhold til en fælles handleplan for et mere røgfrit miljø på Campus. Udgangspunktet har været hvilke holdninger, Campus kan være fælles om, fx at rygning er mindre synligt, fokus på overgange og alternativer til rygefællesskaber. På næste møde inviteres elever og ledere sammen for at drøfte fælles holdninger og dilemmaer ved et mere røgfrit miljø på Campus. På baggrund af dialogen skal der træffes beslutning om hvilke fælles holdninger, der skal gælde på Campus, fx rygetilladelse for unge under 18 år, mindre synlige rygeområder og tydelige udmeldinger til forældre, elever mv. om skolernes holdning til rygning. Side 4 af 8

5 Nr. 4.2 Udvikling og afprøvning af stresshåndteringsforløb på hold Voksne borgere i Skanderborg kommune med stressbelastnings-symptomer i en sådan grad, at de er: - sygemeldt fra arbejde/uddannelse/ledighed eller - i risiko for sygemelding eller - forhindret i at leve et aktivt og socialt tilfredsstillende hverdagsliv Udvikling og afprøvning af et kommunalt tilbud om stresshåndtering på hold målrettet en bred gruppe af borgere. Første del af projektet vil være udvikling og beskrivelse af tilbuddet Der bliver enten tale om at implementere et allerede afprøvet og veldokumenteret koncept eller at udvikle og afprøve en Skanderborg-model. Tiltaget skal bidrage til at forebygge, at belastningsreaktioner udvikler til behandlingskrævende angst og depression. Aktivitetsmål - 1. fase: udarbejdelse af projektbeskrivelse og projektplan, ansættelse af medarbejdere samt udvikling af tilbuddet (2.-4. kvartal 2018) - 2 fase: rekruttering af borgere og afvikling af pilotforløb (4. kvartal kvartal 2019) - 3. fase: afvikling af 4 holdforløb samt evaluering af tilbuddet (2.-4.kvartal 2019) Effektmål - Tilfredshed med og effekt af deltagelse i et stresshåndteringsforløb vil blive målt med monitorerings- og evalueringsredskabet MoEva. Aktivitetsmål 1. fase: Der er truffet beslutning om at implementere det evidensbaserede program Åben og Rolig som er udviklet af Center for Psykisk Sundhedsfremme v. Københavns Universitet, og som har vist positive resultater. Der er indgået kontrakt om implementering og ansat en psykolog med erfaring med implementering af kurset i to andre kommuner til at varetage indsatsen. Der er udarbejdet infomateriale, offentliggjort tilbuddet via sundhed.dk, hjemmesider samt annoncer og presse. 2. fase: Der har vist sig at være stor interesse for tilbuddet blandt borgere i målgruppen, og psykologen er i gang med at rekruttere til første hold, som starter op i uge 43, samt notere borgere på venteliste til næste hold med start i januar. Effektmål I implementeringsperioden anvendes samme evalueringsredskab som anvendes i de andre kommuner, der udbyder Åben og Rolig. Der måles blandt andet på stressbelastning, depression, mental sundhed, søvn og tilknytning til arbejdsmarkedet. Side 5 af 8

6 Nr. 4.3 Implementering af mestringskurset: Lær at tackle hverdagen som pårørende Pårørende til voksne med kronisk eller langvarig sygdom og/eller funktionsnedsættelser Kurset er et nyt tilbud i viften af selvhjælpskurser, som udbydes i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset er et gratis holdforløb for voksne, som er nære pårørende til voksne med langvarig sygdom eller nedsatte funktioner. Kurset strækker sig over 7 uger med et modul á 2½ time om ugen. På kurset får deltagerne inspiration og redskaber til at tackle de udfordringer, som følger af at være ressourceperson for en langvarigt syg forælder, ven eller partner, og de lærer at passe på sig selv i forløbet. Underviserne er frivillige med egne erfaringer som pårørende, og som er uddannet og certificeret. Formål Formålet med at tilbyde mestringskurset til pårørende er at understøtte dem i at varetage den vigtige funktion som ressourceperson samt at forebygge, at de selv bliver overbelastet og potentielt syge. Aktivitetsmål - rekruttering, uddannelse og certificering af 3-4 frivillige instruktører - afholdelse af infomøde for interessenter - målrettet PR (infomateriale, pressemeddelelse, annoncering) - afholdelse af 2 holdforløb om året med op til 16 deltagere på hver Effektmål - Effekt af og tilfredshed med kurset vil kunne måles med monitorerings- og evalueringsredskabet MoEva. Aktivitetsmål - Der er uddannet og certificeret 3 frivillige instruktører - Der er afholdt infomøde - Der er udarbejdet og distribueret infomateriale og annonceret for tilbuddet - Der bliver afholdt 2 holdforløb i år Effektmål - Det har vist sig uhensigtsmæssigt at evaluere dette forløb med MoEva, da der ikke er tale om deltagere med kronisk sygdom. - I vurderingen af kursets effekt benyttes i stedet op ad en national evaluering af kurset foretaget af Komiteen for Sundhedsoplysning i Samlet set viser evalueringen, at pårørendekurset har haft positiv betydning for langt størstedelen af deltagerne, og at kurset opleves af såvel instruktører som pårørende som et kvalificeret tilbud til mennesker, der har brug for støtte til at tackle problemstillinger, der knytter sig til dét, at være pårørende til mennesker langvarig sygdom. Side 6 af 8

7 Nr Styrket indsats for borgere med psykisk sygdom vha. øget fokus på fysiske lidelser Borgere med psykisk sygdom og fysiske lidelser Tiltaget handler om at styrke den kommunale indsats til borgere med psykisk sygdom ved at sætte fokus på forebyggelse, behandling og rehabilitering af samtidige fysiske lidelser hos målgruppen. Baggrunden er, at der er en betydelig større sygelighed og dødelighed blandt borgere med en psykiatrisk diagnose end i resten af befolkningen. For eksempel er forekomsten af hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme og muskel-skelet lidelser omkring dobbelt så høj som i den øvrige befolkning. Omkring 75 % af borgere med psykisk sygdom har en eller flere fysiske sygdomme. Uligheden i sygelig- og dødelighed forklares blandt andet med en højere forekomst af usunde vaner, der øger risikoen for livsstilsrelaterede sygdomme. Borgere med psykisk sygdom bliver ofte ikke udredt for somatisk sygdom, når de er i kontakt med psykiatrien eller egen læge. Samtidig har borgere med psykisk sygdom oftere vanskeligere ved at manøvrere i sundhedsvæsenet, fx pga. social tilbagetrækning og manglende overskud til at tage kontakt til behandlersystemet og de kommunale sundhedstilbud, når sygdom opstår. Endelig kan borgere med psykisk sygdom have svært ved at følge et længerevarende somatisk behandlingsforløb, hvis ikke de får den nødvendige støtte. Konsekvensen er ulige brug af sundhedsydelser og forværring af fysisk sygdom. en består i særlig grad af at styrke indsatsen overfor de borgere med psykisk sygdom og samtidige fysiske lidelser, der ses i relation til et møde i rehabiliteringsteamet. Den sundhedsfaglige repræsentant med særlig viden på psykiatriområdet i rehabiliteringsteamet skal bistå borgere med at finde løsninger på somatiske problemstillinger både før, under og efter møde i rehabiliteringsteamet, det kan ske via borgeres sagsbehandler eller andet relevant personale. Samtidig kan den sundhedsfaglige repræsentant understøtte borgeren i at få kontakt til sygehus, egen læge og kommunale sundhedstilbud i forhold til fysiske lidelser. Et eksempel kan være en borger med depression og samtidig svær rygproblematik. Borgeren er henvist til et rygambulatorium med henblik på afklaring af behandlingsmuligheder. Borgeren har fået besked om, at der er adskillige måneders ventetid. Her skal den sundhedsfaglige repræsentant være med til at finde behandlingssteder med kortest mulig ventetid med afsæt i reglerne om behandlings og udredningsgaranti. Den sundhedsfaglige repræsentant tager på borgerens vegne kontakt til sygehus med kort ventetid, og herved bliver borgerens somatiske problemstilling afklaret, hvorved det bliver muligt at iværksætte relevant beskæftigelsesrettet indsats. et er at forebyggelse, behandling og rehabilitering af fysiske lidelser bliver en integreret del af indsatsen over for borgere med psykisk sygdom, således at uligheden i sundhed for borgere med psykisk sygdom nedbringes. Dette skal medvirke til at borgeren mestrer eget liv og kommer tættere på beskæftigelse. Side 7 af 8

8 Første del af udmøntningen af tiltaget er iværksat: - En sundhedsfaglig medarbejder med særlig kompetencer i relation til borgere med psykisk sygdom er blevet projektansat. - De første møder i rehabiliteringsteamet med deltagelse af den sundhedsfaglige medarbejder er gennemført - Der er gennemført sundhedsfaglig/psykiatri-vejledning, støtte og opfølgning på de første borgersager i samarbejde med sagsbehandleren og aktører i sundhedssektoren. - Opbygning af faglig netværk/brobygning til øvrige aktører er under planlægning. Side 8 af 8