Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
|
|
- Ivar Mads Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Studieordning for skuespilleruddannelsen Syddansk Musikkonservatorium Islandsgade Odense C. Skuespillerskolen Roersvej Odense C. Syddansk Musikkonservatorium Kirkegade Esbjerg Denne studieordning er udarbejdet i medfør af 5, stk. 2, og 10, stk. 1, i Lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 som ændret ved lov nr af 16. december 2009, samt i medfør af Bekendtgørelse nr af om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Kapitel 1 Uddannelsens indplacering, formål og opbygning 1.1. Uddannelsen er en statsanerkendt uddannelse som udbydes af. Lederen af Skuespillerskolen ved varetager med ansvar over for rektor den daglige ledelse af skolen og dens uddannelse(r). Skolelederen udøver sine funktioner i samspil med studienævnet for Skuespillerskolen. Stk. 2. Uddannelsen er normeret til 4 år. Den er tilrettelagt som et heltidsstudium og er SU-berettiget. 1 års heltidsstudier svarer til 60 ECTS (European Credit Transfer System) Formålet med uddannelsen er at give de studerende kunstneriske, teoretiske og praktiske færdigheder som skuespillere inden for scenekunst, film (herunder animationsfilm), fjernsyn, radio og andre medier. Som led i uddannelsen indgår praktikopgaver på Odense Teater og/eller på andre af landets teatre.
2 Stk. 2 Uddannelsen skal give de studerende en solid håndværksmæssig kunnen inden for fagområdet, indsigt i fagets praktiske og teoretiske aspekter, og bidrage til udvikling af personlig kunstnerisk integritet og kreativitet, som skabende og fortolkende kunstner. Stk. 3. Uddannelsen skal give den studerende indsigt i dramaets egenart som en kollektiv kunstform der forudsætter samarbejde mellem forskellige faggrupper. Et centralt tema er skuespillerens funktion, selvstændighed og ansvar i de kunstneriske processer; uddannelsen stræber efter at styrke den studerendes evne til at vurdere faglige og kunstneriske problemstillinger, samt at kunne formidle disse - også til ikkeskuespillere. Stk. 4. I løbet af uddannelsen gøres den studerende bekendt med produktionsvilkårene på forskellige relevante institutioner og medier. Stk. 5. Uddannelsen skal fremme en tidssvarende skuespilkunst i samklang med tidens teater og filmkunst, og medvirke til at udvikle nye standarder for hvordan de dramatiske kunstarter tænkes og realiseres Uddannelsen er opbygget i 2 forløb: 1) Basisforløbet: 2 år; 120 ECTS (se Kapitel 3) 2) Overbygningsforløbet: 2 år; 120 ECTS (se Kapitel 4) Stk. 2. Hvert forløb afsluttes med en samlet ekstern bedømmelse, jf ). Det er en forudsætning for at fortsætte på overbygningsforløbet at bedømmelsen efter basisforløbet ( midtvejsbedømmelsen ) er positiv, jf udsteder bevis for tilfredsstillende gennemførelse af uddannelsen, herunder deltagelse i fastlagte prøver, fremlæggelser og evalueringer (jf. 10.1). Stk. 2. Færdiguddannede skuespillere fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole får ret til betegnelsen: Skuespiller SMKS. Kapitel 2 Optagelse og studiestart 2.1. For at blive optaget på uddannelsen skal den studerende aflægge og bestå en optagelsesprøve. Stk. 2. Afgørelse om optagelse træffes af Skuespillerskolen ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole efter en konkret vurdering af ansøgerens evner og egnethed. Vurderingen foretages af et optagelsesudvalg.
3 Stk. 3. fastsætter nærmere regler om optagelsesudvalget. Optagelsesudvalget skal som minimum have 2 eksterne censorer. Rektor kan udpege en studerende som medlem af optagelsesudvalget. Lederen af Skuespillerskolen ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole eller en af denne udpeget stedfortræder er formand for optagelsesudvalget. Stk. 4. De eksterne censorer beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. Censor kan kun betragtes som ekstern hvis denne ikke er ansat ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole i undervisningsåret. Stk. 5. fastsætter inden for uddannelsesbekendtgørelsens rammer nærmere regler for optagelsesproceduren. Reglerne for optagelsesproceduren skal omfatte: 1) Adgangsgrundlag 2) Fremgangsmåde ved ansøgning og optagelse 3) Vurdering 4) Dispensations- og klageadgang Stk. 6. Optagelsesudvalgets medlemmer skal under voteringen gøre notater om præstationen til personlig brug ved udarbejdelsen af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst 1 år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet Optagelsesprøven gennemføres en gang årligt om foråret med henblik på studiestart medio august. 2.3 Kulturministeriet fastsætter optagelsestal efter drøftelse med Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. Kapitel 3 Basisforløbet 3.1. Basisforløbet (2 år; 120 ECTS) Basisforløbet giver gennem grundlæggende træning, øvelser, projekter og kurser den studerende et solidt fagligt fundament og en begyndende indsigt i arbejdet med dramatiske roller, situationer, genrer og medier. Undervisningen på de to basisår har som formål at gøre den studerende i stand til senere i uddannelsen at beherske forskellige dramatiske genrer og arbejdsformer, og kunne imødekomme overbygningens større krav til individuelle kunstneriske udtryk og selvstændige arbejdsprocesser. Stk. 2. På første studieår er vægten lagt på træning, øvelser, og improvisationer. Der er forholdsvis få og overskuelige kursusforløb. Året afsluttes med en teaterproduktion der tager udgangspunkt i enklere dramatiske tekster.
4 Stk. 3. På andet studieår bliver tekstmaterialet mere kompliceret, rollerne mere sammensatte, der er større vægt på genre-spil, film/tv, musikdramatik og eventuelt danseteater. Eleverne har deres første individuelle opgave og tilknyttes hver især en tutor som er en professionel skuespiller. 3.2 Basisforløbets undervisning består af følgende faglige elementer (som kan være fordelt på et eller flere undervisningsfag, jf. også Kapitel 7): Træning og øvelser som skal styrke og smidiggøre elevens stemme, krop, sprog og musikalitet. Øvelser, træning og undervisning i ensemblespil, rum-, krops- og stemmebevidsthed samt dans. Øvelser og undervisning der skal styrke de studerendes sprogfornemmelse og musikalitet. Øvelser og undervisning i samspil og relationer, anvendelse af imaginære og givne omstændigheder, dramatisk vilje og modstand. Undervisning i psyko-fysisk rollearbejde (karakterarbejde), improvisation, musikalitet (rytme, flow og timing) og dramatisk/scenisk kommunikation. Undervisning, opgaver ("etuder") og projekter der skal styrke den studerendes formbevidsthed dramatisk, musikalsk/sangligt, fysisk, scenisk og filmisk Stk. 2 Desuden rummer forløbet: Forelæsninger i dramaturgi og teater-, musikteater- og film-historie. Forelæsningerne skal modne den studerende analytisk og intellektuelt. Kurser i særlige discipliner som stagefight, standard- og musicaldans, sceneteknik, -lys og -lyd, kommunikation, videoredigeringsteknik, kamerabrug og -bevidsthed. En studietur til udlandet Evaluering: Der sker en løbende og sammenfattende evaluering af den studerende indsats i og udbytte af de enkelte undervisningsaktiviteter (jf. 6.1). Basisforløbet afsluttes med en sammenfattende, skriftlig bedømmelse ( Midtvejsbedømmelsen ) (jf. Kapitel 9). En positiv bedømmelse er forudsætningen for at fortsætte på overbygningsforløbet (jf. 9.5) Målsætning for basisforløbet Efter afsluttet basisforløb skal den studerende: have opnået en grundlæggende fysisk fleksibilitet, kondition og bevidsthed om egen krops styrker og svagheder. have vist grundlæggende indsigt og færdigheder i at benytte sprog, tale- og sangstemme, kropssprog og fysiske handlinger som midler til at udtrykke sig dramatisk. have vist at han/hun kan indstudere en rolle af middel størrelse og kompleksitet og udføre den i samspil med andre foran et publikum. have vist evner for ensemblespil, og kontakt med medspillere.
5 have vist grundlæggende færdigheder indenfor det fysiske rollearbejde at skabe og spille en mindre rolle med specifikke karakteristika fysisk, vokalt og psykologisk. have tilegnet sig grundlæggende færdigheder inden for dramatisk analyse bl.a. for at forstå en rolles betydning og placering i et dramatisk materiale eller værk have vist at han/hun kan vurdere sin egen arbejdsproces og indsats gennem skolens evalueringer. have sammensat egne trænings- og opvarmningsprogrammer for stemme og krop. Kapitel 4 Overbygningsforløbet 4.1. Overbygningsforløbet (2 år; 120 ECTS) Overbygningen videreudvikler den håndværksmæssige læring, men den studerende får i højere grad mulighed for at udvikle sit personlige kreative potentiale og sin individuelle arbejdsmetode. Overbygningen giver større indsigt i professionelle teater- og filmproduktioners processer og arbejdsdeling bl.a. via møder med andre faggrupper (instruktører, koreografer, kapelmestre, filminstruktører, fotografer, scenografer, teknikere, musikere osv.). Desuden skal den studerende stifte bekendtskab med forskellige alternative arbejdsprocesser. Stk. 2. Overbygningsforløbet omfatter udover undervisning og kurser i dramatik (musik-, taleteater- og filmdramatik), et praktikforløb, et selvvalgt, individuelt projekt, samt deltagelse i en præsentations- og en afgangsforestilling med medvirken af de studerende fra samme årgang Det tredje studieår består af praktik, 2 dramaprojekter, dramakurser og løbende undervisning: 1) Praktik: Den studerende fungerer normalt som skuespiller på en professionel teaterproduktion, men deltagelse i film- eller tv-produktioner kan også godkendes. Den studerende deltager som udgangspunkt i 2 praktikforløb. Det ene kan efter Skuespillerskolens afgørelse erstattes af dramaundervisning eller anden undervisning. 2) Et dramaprojekt hvori de studerende skaber en forestilling med eller uden brug af eksisterende dramatisk tekstforlæg, evt. i samarbejde med en instruktørstuderende og/eller andre studerende med relevante fag. 3) Et individuelt, selvvalgt dramatisk projekt. 4) Dramaundervisning som retter sig mod bestemte dramatiske formater og/eller genrer (eks.: film, musikdramtik, revy, stilkomedie osv.). Stk. 2. Undervisningen på tredje studieår omfatter herudover fortsat stemme- og musik- og kropstræning, samt anden fagrelevant undervisning Det fjerde studieår omfatter 2 forestillinger (dramaprojekter):
6 1) Præsentationsforestilling: Forestillingen produceres i et samarbejde med Odense Teater, indgår i teaterets repertoire og vises senere på et teater i København. Forestillingen instrueres af en professionel instruktør. Scenografien skabes af en professionel scenograf, eller en studerende fra Statens Teaterskole. 2) Afgangsforestilling: De studerende afslutter uddannelsen med en forestilling baseret på eksisterende tekst/nodemateriale Afgangsforestillingen indgår i afgangsbedømmelsen (jf. 9.5). Stk. 2. Undervisningen på fjerde studieår omfatter desuden en række kurser som skal forberede eleverne endeligt til deres professionelle virke. Disse kurser retter sig især mod kravene i forskellige medier og genrer. Skolen meddeler senest forud for studieårets begyndelse hvilke kurser der udbydes det kommende studieår. Stk. 3. Undervisningen på fjerde studieår omfatter derudover fortsat stemme- og musik- og kropsundervisning. 4.4 Evaluering: Der sker en løbende og sammenfattende evaluering af den studerende indsats i og udbytte af de enkelte undervisningsaktiviteter (jf. 6.1) Overbygningsforløbet afsluttes med en sammenfattende, skriftlig bedømmelse ( Afgangsbedømmelsen ) (jf. 9.4) Målsætning for overbygningsforløbet Efter afsluttet overbygning på skuespilleruddannelsen skal den studerende: have tilegnet sig praktiske kunstneriske metoder til at skabe en dramatisk rolle eller figur der kan indgå i en helhed på en professionel dramaproduktion. kunne gøre brug af de generelle stemme-/talemæssige, fysio-dramatiske, musikalske og dramatiske færdigheder der knytter sig til beskæftigelsen som professionel skuespiller på scenen, film/tv eller andre medier. kunne vurdere kunstneriske og praktiske problemstillinger inden for skuespillerarbejde, anbefale og begrunde relevante løsninger og gøre brug af dem i praksis og kunne formidle faglige, kunstneriske problemstillinger til medspillere og andre relevante samarbejdspartnere i en kollektiv produktionsog skabelsesproces. kunne håndtere komplekse arbejds- og udviklingssituationer der kræver nye løsningsmodeller og udtryk. kunne identificere egne læringsbehov, og selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. være i besiddelse af en kunstnerisk og teoretisk viden om skuespillermetoder, tekst- og forestillingsanalyse og kunne forstå og reflektere over teori, metode og praksis inden for skuespillerfaget. Kapitel 5 Undervisningsformer 5.1. Undervisningsformerne omfatter gruppe/holdundervisning, projekter, workshops, individuel undervisning, forelæsning, seminarform, praktikforløb og konsultationer. Se under kapitel fagområder i uddannelsen.
7 Kapitel 6 Evalueringsformer 6.1. Ved slutningen af hvert semester foretages en samlet bedømmelse af den studerendes indsats og faglige udvikling, jf Kapitel 9. Stk. 2. Den studerendes deltagelse i og udbytte af længerevarende undervisningsforløb, kurser, projekter og forestillinger evalueres sammen med de ansvarlige pædagoger, instruktører og/eller lederen af Skuespillerskolen ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. Deltagelsen i den individuelle undervisning evalueres med de relevante lærere. Se endvidere bestemmelser om evaluering af de enkelte elementer i uddannelsen i kapitel 7, paragraf , Fagområder i uddannelsen.
8 Kapitel 7 Fagområder i uddannelsen 7.1. Dramaundervisning Omfatter eller indgår i fagene Drama, Musikdramatik, Film-dramatik og projekter/forestillinger. Formål Undervisningen har til formål a) at udvikle den studerendes færdigheder som skuespiller, og at understøtte udviklingen af et personligt kunstnerisk udtryk. b) at udvikle den studerendes færdigheder inden for centrale dramatiske former; disse omfatter de sceniske formater (tale- og musikdramatik) i forskellige genrer og stilarter, samt film, tv og andre elektroniske medier. Undervisningen dækker et repertoire som omfatter klassisk, moderne og nyskreven dramatik, samt værker de studerende selv medvirker til at skabe. c) at gøre den studerende i stand til at vurdere kunstneriske og prak-tiske skuespillerproblemer og -udfordringer, kunne formidle løsninger og udføre dem i praksis. d) at give de studerende kendskab til de dramatiske produktions-metoder, f.eks. processen fra læseprøve til færdig forestilling (dvs. læseprøve; lære tekst udenad; analysere tekst; arrangements-prøve (mise-en-scene); udvikling af rollens fysiske udtryk; kostu-meprøve; sminke; rekvisitter; teknisk prøve (lys/lyd/scenografi); generalprøve; premiere; spilleperiode) Stk. 2. Indhold a) Kompetencer og færdigheder Gennem øvelser, cases, workshops, projekter mv. lærer den studerende: at kunne skabe og udvikle en dramatisk figur (rolle) at forstå, skabe og udføre rollens sceniske handlinger at skabe rytmisk/musikalsk replikbehandling og scenisk handling at indgå i samspil med andre, i både solistisk og ensemblebetonet skuespillerarbejde. at kunne håndtere de komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunstneriske processer i forbindelse med scenisk indstudering og film/tvoptagelser. at kunne indgå i et professionelt samarbejde med andre faggrupper i en dramatisk produktion. b) Viden Gennem undervisningen får den studerende grundlæggende teoretisk og praktisk viden om dramatisk kommunikation, herunder relationerne til et tænkt eller tilstedeværende publikum. teoretisk og praktisk kendskab til de forskellige dramatiske genrer, og hvad de fordrer stilistisk af skuespillerne. forudsætninger for at formidle problemstillinger i skuespillerarbejdet til andre - også uden samme faglige baggrund. Stk. 3. Undervisningsformer
9 Undervisningen foregår som holdundervisning kombineret med indivi-duelle øvelser og etuder, samt arbejde i mindre grupper. Visse kurser som kræver særlig tekniske faciliteter (f.eks. film og dubbing) afholdes eksternt. Den dramatiske undervisning omfatter desuden projekter og produktioner, hvor undervisningsformen ligner en professionel produktions indstuderings- og prøveperiode samt efterfølgende kortere eller længere spille-periode. Stk. 4. Undervisningens placering og omfang Holdundervisning eller projektundervisningsforløb: timer ugtl. På 2-4 år ligeledes individuel undervisning. Stk. 5. Evaluering I alle længerevarende undervisningsforløb og kurser evalueres den studerendes indsats i og udbytte af undervisningen af læreren og/eller institutleder i samspil med den studerende Stemme- og taleundervisning. Omfatter eller indgår i fagene Tale, Sang, Stemme-træning og Oplæsning. Formål Undervisningen og den tilhørende færdighedstræning har til formål: a) at gøre stemme- og sprogbrug til en integreret del af skuespillerens kunstneriske udtryk b) at udvide og styrke den studerendes stemmemæssige formåen og udtryk. c) at højne den studerendes sprogbevidsthed og give adgang til et neutralt scenesprog (samt film- og tv-sprog). Stk. 2. Indhold Færdigheder og kompetencer Der arbejdes med den studerendes vejrtrækning, kropsforankring, klang, resonans, styrke, støtte, artikulation, stemmeomfang og stemmekvaliteter. Undervisningen sigter mod at give den færdiguddannede en øget bevidsthed om sprog og sprogbrug: udtale, tryk, intonation, rytme og pausering, grammatiske og tekstlige strukturer samt betydningsforhold og sproghandlinger. Hertil kommer bl.a. dialekter og sociolekter, samt metrik. Den studerende skal desuden lære: at tilpasse stemmeklang og -volumen til forskellige rumforhold, samt stemmebrug ved elektronisk forstærkning. at artikulere klart uden at miste dramatisk troværdighed at bruge stemmen hensigtsmæssigt: kunne synge kraftigt, forvrænget og beherske råbeteknik. at selvstændigt kunne sammensætte et stemmeopvarmningsprogram. Stk. 3 Undervisningsformer Individuel undervisning i tale- og sanglektioner (af minutters varighed). Holdundervisning i særlige stemme- og oplæsningskurser. Samt undervisning i
10 tilknytning til dramatiske undervisningsforløb, projekter og forestillinger hvor underviseren fungerer som coach /-konsulent) Stk. 4. Undervisningens placering og omfang Individuelt på 1., 2. og 4. år: minutter ugentligt. Dramatisk stemmekursus og oplæsningskursus på 2. og 3 eller 4. år (. Stk. 5. Evaluering Den studerendes indsats i og udbytte af den individuelle undervisning evalueres af læreren i samspil med den studerende. Indsats og udbytte af holdundervisning evalueres på samme måde af læreren og/eller lederen af Skuespillerskolen Musikalske fag Omfatter eller indgår i fagene Sang, Repetition/musikalsk fortolkning, Ensemblesang, Musikteori, Hørelære og Dramik. Formål Undervisningen har til formål: at styrke den studerendes musikalitet og sanglige evner, med skuespillerens dramatiske og musikdramatiske arbejde og udtryk for øje. Stk. 2. Indhold Færdigheder, viden og kompetencer Den studerende skal lære: at kunne formidle en tekst og/eller en karakter gennem sang. at udvikle og skærpe sin evne for musikalsk samspil, rytmiske fornemmelse, intonation og interpretation dels som sanger, dels i det øvrige dramatiske arbejde. grundlæggende node- og notationskendskab der kan støtte den færdiguddannede skuespiller i prøve- og indstuderingsfasen. grundlæggende kendskab til forskellige sanglige udtryk og stilarter, samt væsentlige musikalske begreber, strukturer og stilarter Stk. 3. Undervisningsformer Gruppe- og holdundervisning i ensemblesang og ved den undervisning, der har tilknytning til de dramatiske projekter og kurser. Derudover individuel undervisning i sang, repetition og hørelære. Stk. 4. Undervisningens placering og omfang Individuel undervisning på 1., 2. og 4. år: Holdundervisning i ensemblesang på 2. år. Desuden sang- og musikdramatiske undervisningsforløb, projekter og forestillinger i alt minimum 8 uger a timer ugentligt i hele uddannelsesforløbet. Stk. 6. Evaluering Den studerendes indsats i og udbytte af den individuelle undervisning evalueres af læreren i samspil med den studerende. Indsats og udbytte af holdundervisning evalueres på samme måde af læreren og/eller lederen af Skuespillerskolen.
11 Dramaturgi og branchekundskab Omfatter eller indgår i fagene Teaterhistorie, Filmhistorie og Dramaturgi og Erhvervskundskab Formål: Den studerende skal: opnå en grundlæggende viden om teaterets, filmens og tv-dramaets historie kende til væsentlige værker og forestillingers tilblivelseskontekst og virkningshistorie opnå indsigt i og evne til at anvende dramaturgiske og forestillingsanalytiske teorier og metoder kunne formidle indsigter og analyser i relevante professionelle sammenhænge, og forholde sig til visioner om fremtidens teater og skuespilkunst. have kendskab til relevante medier (film, tv,teater etc.) og de dertil knyttede institutioners produktionsprocedurer. introduceres til analyseredskaber til udarbejdelse af karriere-strategi. Stk. 2 Indhold a) Viden Historisk: Den studerende skal have kendskab til de væsentligste strømninger i teater- og filmhistorien med særligt fokus på placeringen af betydnings-fulde værker og forestillinger i forhold til såvel en kunstnerisk som en samfundsmæssig kontekst. Desuden viden om den historiske udvikling i opførelses- og iscenesættelsespraksis, samt beslægtede kunstarters samspil med teater- og filmhistorien og med førnævnte værker og forestillinger. Nutidigt: Kendskab til aktuel arbejdspraksis på TV, Film og teater-produktion, institutioners ansøgning og jobsøgnings-praksis samt PR og markedsførings arbejde i forbindelse med produktioner. Analytisk: Den studerende skal have kendskab til en række dramatiske strukturer, dramaturgiske teorier og analysemodeller der har særlig relevans for teater og film. Desuden indsigt i hvorledes disse analytiske tilgange kan anvendes f.eks. i forbindelse med idé-udviklingsfaser, prøveperioder eller i formidlingsopgaver. b) Kompetencer Historisk praksiskompetence: Den studerende skal kunne indgå aktivt i udvekslingen i den kunstneriske proces omkring en konkret forestillings forhistorie, udformning og struktur og dennes betydning for den aktuelle opsætning. Dramaturgisk analysekompetence: Den studerende skal kunne gennemføre en dramaturgisk analyse af et konkret værk og fx anvende denne til at uddybe sin fortolkning af en rolle og kunne overskue rollens placering i det dramatiske udsagn. Den studerende skal kunne analysere såvel den færdige forestilling som dele heraf i processen. Det vil sige at kunne udpege væsentlige betydningsskabende elementer i fx scenografi, kostumer, musik, lyd- og lysdesign, kunne formidle deres
12 placering i det samlede billede og anvende denne viden som redskab i den kunstneriske proces. Stk. 3. Undervisningsformer Hold- og gruppeundervisning: seminarform, gruppearbejde, individuelle opgaver og forelæsninger. Stk. 4. Undervisningens placering og omfang På 1. og 2. år undervises der ugentligt 2-5 timer: i alt fra t årligt. På 3. og 4. år udgør undervisningen tilsammen ca. 50 timer Stk. 5. Evaluering Den studerendes indsats i og udbytte af holdundervisningen evalueres ved slutningen af hvert semester af læreren og/eller lederen af Skuespillerskolen i samspil med den studerende Fysio-drama, krops- og dansefag Omfattter eller indgår i fagene dans, fysiodrama, drama*, teaterdans, danseteater, eutoni, stagefight, yoga, Pilates, bioenergetiske øvelser, BSD mv. Formål: Formålet med undervisningen er at gøre den studerende i stand til at påtage sig de mange fysisk forskelligartede opgaver som det dramatisk rollearbejde kræver ( både scenisk og på film/tv) Den studerende skal desuden tilegne sig basale dansefærdigheder og forståelse for dansens relation til musik og/eller et lydunivers ; et grundlæggende kendskab til egen krop, kropslig formåen og energiressourcer, samt viden om sund træning og vedligeholdelse af bevægelsesapparatet. Stk. 2 Indhold a) Kompetencer og færdigheder Den studerende skal gennem forskellige øvelser, etuder og træning: udforske ukendte/ubrugte sider af sit fysiske udtryk (solistisk, med partnerkontakt eller i ensemble) lære at aflæse, fastholde, videregive og/eller selv skabe kropslige udtryk og bevægelsesmønstre. tilegne sig en øget bevidsthed om og fornemmelse for rum og for kroppens tredimensionale rumlighed samt kinæstetisk sansning i forholdet til en anden person, til rummet/omgivelserne. styrke sin tempo- og rytmefornemmelse, brug af kroppens vægt, fylde, flow og fokus styrke sin bevidsthed om kropsholdning, kropscentrering, åndedræt og grounding; muskelfrihed i en aktiv afspændt krop; samklang mellem tyngde og lethed kende forskel på spænding og afspændingen. opnå større bevidsthed om hvordan bevægelse i tid og rum kan bruges til at skabe et kunstnerisk udtryk; forståelse og fornemmelse for komposition/koreografi, samt evner for selv at komponere fysisk.
13 Den studerende undervises i forskellige dansefærdigheder og stilarter der trænes både til musik og uden: Pardans, stildans, moderne dans, og teaterdans. Der arbejdes med fysisk komposition, frembringelse af mindre danse, praktisk arbejde med kropsforståelse, partnerarbejde og improvisation. Den studerende undervises også i specifikke sceniske færdigheder som stagefight og fægtning. For at udvikle mulighederne for skuespillerens egen fysiske træning undervises der i forskelige træningsdiscipliner, f.eks. styrketræning, konditionstræning, pilates, stagefight og fægtning, body-self-development, yoga og bioenergi. b) Viden Den studerende skal kende til hvordan forskellige bevægelseskvaliteter er med til at præcisere fysiske handlinger og deres udtryk og kunne aflæse og analysere kropsprog. Stk. 3. Undervisningsformer Holdundervisning som også kan indeholde gruppearbejde og evt. individuelt etudearbejde (koreografi-opgaver) Stk. 4. Undervisningens placering og omfang PÅ 1 og 2 år : mellem 6 og 18 timer ugentligt. Jævnlig hyppig træning, samt mere specifikke kurser i kropssprog, dans, stagefight osv. På 3 og 4 år mellem 4 og 12 timer ugentligt i de perioder hvor der er undervisning på skolen. Stk. 5. Evaluering Den studerendes indsats i og udbytte af holdundervisningen evalueres ved slutningen af hvert semester af læreren og/eller lederen af Skuespillerskolen i samspil med den studerende. Ved særlige kurser ved kursets afslutning. Kapitel 8 Undervisningens omfang 8.1. Studieåret strækker sig fra medio august til medio juni. Et studieår er normeret som et fuldtidsstudium til 60 ECTS. Stk. 2. Al undervisning er som udgangspunkt obligatorisk, og de studerende har mødepligt. De studerende må påregne at anvende 40 timer ugentlig, inkl. forberedelse og individuelle øvelser. Undervisningsaktiviteter mv. kan forekomme om aftenen og i weekender. Stk. 3. fastsætter nærmere regler om registrering af fravær, herunder det acceptable omfang af lovligt fravær, samt eventuelle sanktioner for overtrædelse af disse bestemmelser. Stk. 4. kan dispensere fra regler fastsat efter stk. 3 hvis helt ekstraordinære forhold taler herfor. Orlov
14 8.2. kan godkende at en studerende efter ansøgning får orlov fra uddannelsen i en nærmere fastlagt periode. fastsætter nærmere regler herfor. Stk. 2. En studerende kan ikke i orlovsperioden deltage i undervisningen eller indstille sig til bedømmelser. Den studerende kan heller ikke lade sig vælge til eller være medlem af skolens kollegiale organer. Stk. 3. Orlov kan ikke meddeles før den studerende har gennemført det første undervisningsår på uddannelsen, herunder deltaget i de 2 halvårlige bedømmelser. Stk. 4. Ansøgt orlov skal dog meddeles hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller FN-tjeneste. Studerende der ved kontrakt med Forsvaret stiller sig til rådighed for FN-tjeneste mv., følger reglerne i 5 i Lov om ændring af lov om Forsvarets personel, Lov om Hjemmeværnet, Lov om Statens Uddannelsesstøtte og Lov om værnepligtsorlov mv. Stk. 5. kan dispensere fra stk. 3 hvis der foreligger usædvanlige forhold. Stk. 6. I forbindelse med meddelt orlov laves der en individuel handlingsplan for den studerendes videre uddannelsesforløb efter regler fastsat af Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. Denne udarbejdes så vidt muligt inden orlovsperiodens påbegyndelse og senest ved dens afslutning. Kapitel 9 Bedømmelse 9.1. Der foretages en sammenfattende bedømmelse af de studerende ved afslutningen af hvert semester (jf. dog 9.2). Stk.2 Bedømmelsen udarbejdes på baggrund af en samtale mellem den studerende og lederen af Skuespillerskolen ved og eventuelt én eller flere undervisere udpeget af lederen af Skuespillerskolen, jf. dog stk. 5. Leder af Skuespillerskolen kan deltage i enhver bedømmelsessamtale. Stk. 3. Bedømmelsen munder ud i vurderingen Godkendt / Ikke godkendt. Hvis vurderingen er Ikke godkendt, skal der gives en skriftlig begrundelse 9.2. Midtvejsbedømmelsen og afgangsbedømmelsen efter fjerde studieår er eksterne bedømmelser. Heri deltager mindst 1 ekstern censor, som er beskikket af Kulturministeriet efter indstilling fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. En beskikket censor kan kun fungere som ekstern censor hvis denne ikke, eller kun kortvarigt, er ansat af Skuespillerskolen på Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole i undervisningsåret.
15 Stk.2 Bedømmelsen er skriftlig og begrundet. Den munder ud i vurderingen Godkendt / Ikke godkendt Bedømmelser skal omfatte en vurdering af den studerendes 1) faglige udvikling og 2) deltagelse i projekter, forestillinger og tilsvarende aktiviteter. Stk. 2. Alle bedømmelser, undtagen den afsluttende efter fjerde studieår, skal endvidere indeholde konkrete råd om arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende undervisningsforløb. Stk. 3. kan fastsætte nærmere regler om bedømmelserne Hvis gentagne skriftlige bedømmelser viser at den studerende ikke opfylder s krav til faglig udvikling, kan skolerådet træffe afgørelse om relegation For at kunne fortsætte uddannelsen på Skuespillerskolen ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole skal den studerende have fået en positiv midtvejsbedømmelse på andet studieår. Stk. 2. En studerende kan ikke fortsætte uddannelsen hvis midtvejsbedømmelsen på andet studieår to gange er negativ. Dog kan Skuespillerskolen ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole tillade en midtvejsbedømmelse en tredje gang hvis det er begrundet i særlige forhold kan i forbindelse med bedømmelser tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk, og til studerende med tilsvarende vanskeligheder når skolen vurderer at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved bedømmelsen. Det er en forudsætning at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af niveauet i bedømmelsen kan godkende at beståede uddannelsesaktiviteter fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution kan træde i stedet for uddannelsesaktiviteter i denne studieordning indbyder repræsentanter for teaterbranchen og eventuelt andre relevante brancher til at overvære de studerendes afgangsforestillinger/projekter mv..
16 Kapitel 10 Bevis for gennemført uddannelse mv udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal indeholde oplysninger om indehaverens fulde navn og cpr-nr., samt den udstedende myndighed. Beviset skal desuden som minimum angive: 1) Den betegnelse uddannelsen giver ret til (jf. 1.4, stk. 2) 2) De enkelte dele af uddannelsen med angivelse af deres vægt i ECTS-point 3) Meritoverførte uddannelseselementer (jf. 9.7), angivet med ECTS-point 4) Bedømmelsessproget hvis bedømmelsen er foregået på et fremmedsprog andet end svensk eller norsk 5) Uddannelsens betegnelse oversat til engelsk Stk. 2. Den skriftlige bedømmelse fra midtvejsbedømmelsen og afgangsbedømmelsen (jf. 9.2) vedlægges beviset. Stk. 3. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår for bedømmelsen, jf. 9.4 Stk. 4. Samlet bevis for en uddannelse der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution hvor den studerende sidst har studeret og modtaget afsluttende bedømmelse. Stk. 5. Den færdiguddannede kan forlange sit bevis udfærdiget på engelsk. Stk. 6. Som bilag til beviset udsteder Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole et engelsksproget Diploma Supplement der i overensstemmelse med den af EU-kommissionen, Europarådet og UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysning om Skuespillerskolen, og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem Har godkendt at beståede uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, overføres bedømmelsen som bestået Til studerende der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder på foranledning af den studerende dokumentation for undervisningsdeltagelse og for gennemførte dele af uddannelsen med angivelse af de enkelte uddannelseselementers vægt i ECTS.
17 10.4. opbevarer de oplysninger som er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter bedømmelsens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Statens Arkiver har med respekt for den studerendes rettigheder som ophavsmænd og/eller udøvende kunstnere, ejendomsretten til de produktioner som fremkommer i forbindelse med opgaveløsning på uddannelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis opgaveforløbet inddrager parter uden for Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole, herunder virksomheder, institutioner mv., aftales det mellem, den studerende og tredjeparten i hvilket omfang, den studerende og tredjeparten under respekt af gældende ophavsretlige regler, herunder nærtstående rettigheder, er berettiget til at anvende resultater der fremkommer som led i opgaveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold der forekommer i opgaveløsningen, må offentliggøres. Kapitel 11 Dispensation, klageadgang mv Skuespillerskolen ved kan dispensere fra studieordningens udfyldende bestemmelser når særlige forhold taler herfor. Kulturministeriet kan dispensere fra bestemmelserne i uddannelsesbekendtgørelsen når særlige forhold taler herfor Klager over Skuespillerskolens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til rektor for. Institutionen fastsætter nærmere regler for behandling af klager. Stk. 2. s afgørelser kan, når klagen angår retslige spørgsmål om studerendes forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen indgives til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole der afgiver en udtalelse som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst 1 uge (5 arbejdsdage). Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole sender klagen til ministeriet vedlagt institutionens udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 3. Fristen for at indgive klager i henhold til stk. 1 og stk. 2 er på 2 uger (10 arbejdsdage) fra den dag hvor afgørelsen er meddelt klageren. Kapitel 12
18 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser Studieordningen træder i kraft d. 1. jan Stk. 2. Studieordningen gælder for studerende som optages på uddannelsen fra og med 1. august Studerende optaget før dette tidspunkt fortsætter efter den hidtil gældende studieordning. Stk. 3. Der afholdes sidste gang bedømmelser, herunder afgangsforestilling, efter den hidtil gældende studieordning i juni måned Stk. 4. Angivelse af ECTS-point efter 10.1 gælder alene for de studieår som de pågældende studerende har gennemført efter at Skuespillerskolens studieordning opfylder kravene i Uddannelsesbekendtgørelsens 4, stk. 7. For øvrige studieår anføres alene samlet ECTS-pointtal. Stk. 5. Vedlæggelse af skriftlige bedømmelser fra midtvejs- og afgangsbedømmelserne i henhold til Uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 1, nr. 3, samt udstedelse af et engelsksproget Diploma Supplement i henhold til Uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 3 har virkning for beviser for gennemført uddannelse udstedt efter den 1. september Vedtaget af studienævnet ved Skuespillerskolen, September 2010 Godkendt af skolerådet ved, oktober 2010.
UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,
Læs mereStudieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater
Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3
Læs mereSTUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE ODENSE
STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE ODENSE GÆLDENDE FRA SKOLEÅRET 2014/201 JUSTERET I EFTERÅRET 201 Indhold Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. ECTS-normering...3 3. Uddannelsens
Læs mereStudieordning Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater
Studieordning Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold mv...3 Optagelse af studerende...3 Uddannelsesbevis...3
Læs mereStudieordning Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater
Studieordning Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v...3 Optagelse af elever...3 Uddannelsesbevis...3
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, ODENSE
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, ODENSE GÆLDENDE FRA OPTAGET 2011 REVIDERET OKTOBER 2015, AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2.
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Læs mereBekendtgørelse om Statens Scenekunstskole. Kapitel 1. Styrelse Rektor. Prorektor. Kollegiale organer
Bekendtgørelse om Statens Scenekunstskole I medfør af 10, 11 og 15 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, fastsættes Kapitel 1
Læs mereUDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole
UDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, 11, stk. 1, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, AARHUS
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, AARHUS GÆLDENDE FRA OPTAGET 2012 REVIDERET AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereBekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus
Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus (bachelor- og kandidatuddannelsen) BEK nr 531 af 27/06/2002 (Gældende) LBK Nr. 889
Læs mereStudieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist
Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING: UDDANNELSEN I DANS MED SPECIALE I KOREOGRAFI STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
Læs mereBekendtgørelse om Den Danske Filmskole
BEK nr 1158 af 05/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/02621 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om Den
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereBekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne)
Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne) I medfør af 12, stk. 1 og 2, og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014
Læs mereStudieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole
BEK nr 248 af 10/03/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/00520-11 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1042 af 29/06/2016
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg
Læs mereBekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet
Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet I medfør af 12, stk. 1 og 2, og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereUDKAST Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole
UDKAST Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole I medfør af 12, 15, stk. 5, og 21, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732
Læs mereKandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae.
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og
Læs mereStudieordning 2010. Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater
Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater Studieordning 2010 Studieordning 2010 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Uddannelsens mål 4 Generelle målsætninger for undervisningen på Dramatikeruddannelsen: 4
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE UDDANNELSE I MUSICALPERFORMANCE
STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE UDDANNELSE I MUSICALPERFORMANCE GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD
Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SKUESPIL STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk. 1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Læs mereBekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.
Læs mereSANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD
SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereBekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne)
Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne) I medfør af 12 og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående
Læs mereBekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)
Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering
Læs mereskal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.
BEK nr 254 af 13/03/2015 Udskriftsdato: 23. september 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr.
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,
Læs mereBEKENDT- GØRELSE. Stk. 3 Kulturministeriet godkender designskolens udbud af uddannelsesretninger.
BEKENDTGØRELSE OM DESIGNUDDANNELSER VED DANMARKS DESIGNSKOLE OG DESIGNSKOLEN KOLDING BEKENDTGØRELSE NR. 617 AF 27. JUNI 2003 : BEKENDT- GØRELSE I medfør af 10 og 15, stk. 2 i lov om videregående kunstneriske
Læs mereBekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)
J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereGenerelle prøvebestemmelser. April 2013.
Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)
Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereBekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)
BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereSOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM
STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SKUESPIL
STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SKUESPIL GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 2 / 31 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning...4 1. Hjemmel...4 2. Tilhørsforhold...4 3. ECTS-normering...4 4. Uddannelsens
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mereBekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet
BEK nr 1039 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/00875-1 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereSolistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music
STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk
Læs mereStudieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Læs mereRamme for prøve i grundfagene
Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse
Læs mereGenerelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser
Generelle prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Prøver i områdefag... 2 Prøver i grundfag... 2 Afsluttende prøve...
Læs mereStudieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)
Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN KUNSTNERISKE BACHELORUDDANNELSE I SKUESPIL
STUDIEORDNING FOR DEN KUNSTNERISKE BACHELORUDDANNELSE I SKUESPIL GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 REVIDERET AUGUST 2017 OG OKTOBER 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i konservering ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Studieordning for kandidatuddannelsen i konservering ved for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2019 Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel
Læs mereRamme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet
Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereBilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016
Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016 I henhold til Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, Bekendtgørelse om diplomuddannelser samt studieordningen
Læs mereFagbilag Musisk og kunstnerisk produktion
Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema relaterer sig til kunstnerisk produktion og dertil beslægtede fagområder. Uanset om det drejer sig om scenekunst,
Læs mereStudieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik
Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik VERSION 1 160503 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2.1. Dansk... 3 2.2. Engelsk...
Læs mereHovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental
Læs mereRamme for prøve i grundfagene
Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af
Læs mereREGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN.
REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN. Side 1 af 5 1. Overordnede rammer for bedømmelsen Den overordnede ramme for bachelorbedømmelsen er fastlagt jf. følgende bestemmelser: - Adgangsbekendtgørelsen
Læs mereVEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013
VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 Statens Scenekunstskole optager hvert år to studerende på hver af de fire teatertekniske uddannelser: Lysuddannelsen (se under center 2) Lyduddannelsen (se under center 2)
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september
Læs mereINSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006
INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/
Læs mereVirksomhedsprojekt. Betingelser
Virksomhedsprojekt Betingelser Den studerendes tilknytning til en virksomhed formaliseres med denne kontrakt. Kontrakten indgås mellem den studerende, instituttet for den uddannelse, hvor den studerende
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier
Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBACH E LOR U DDAN N E LSE N I SKU ESP I L
BACH E LOR U DDAN N E LSE N I SKU ESP I L STU D I E O R D N I N G G Æ L D E N D E F R A A U G U ST 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning... 3 1. Hjemmel... 3 2. Tilhørsforhold... 3 3. ECTS-normering...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereRamme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser
Læs mereOversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst
Page 1 of 7 BEK nr 661 af 15/06/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 18-06-2011 Kulturministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Bekendtgørelse om designuddannelsen ved Det Kongelige
Læs mereTeknisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN KUNSTNERISKE BACHELORUDDANNELSE I MUSICAL
STUDIEORDNING FOR DEN KUNSTNERISKE BACHELORUDDANNELSE I MUSICAL GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 REVIDERET AUGUST 2017 OG OKTOBER 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereArt-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus
Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2015 Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav
Læs mere