Studieordning Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater
|
|
- Carl Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater
2 Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v...3 Optagelse af elever...3 Uddannelsesbevis...3 Økonomi m.v...3 Skolerådet...4 Styrelse...4 Uddannelsesforløb...4 Fællesfag...5 Kropsfag...6 Tale og sang...6 Tværgående projekter...6 Internationalt samarbejde og 2. Studieår...7 Basis og 4. Studie år...8 Overbygning...8 Præsentationsforestilling...9 Afgangsforestilling:...9 Evaluering...9 Målsætning for overbygningsforløbet...9 Fagområder i uddannelsen...10 Dramaundervisning...10 Stemme- og taleundervisning Musikalske fag...12 Dramaturgi og branchekundskab...12 Fysio-drama, krops- og dansefag...13 Studieåret, mødepligt m.m...15 Orlov...15 Evaluering...15 Bevis for gennemført uddannelse mv...16 Ophavsretlige regler...17 Dispensation, klageadgang mv....17
3 Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater For at sikre konsistens, sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen følger undervisningen og projekterne de samme grundlæggende pædagogiske principper, der har båret uddannelsen i de seneste år. Studieordningen træder i kraft d. 1. August og gælder for studerende som optages på uddannelsen fra og med 1. august Studerende optaget før dette tidspunkt fortsætter efter den hidtil gældende studieordning. Uddannelsens formål og indhold m.v. Uddannelsen har til formål at uddanne skuespillere til teater, film, radio og tv. Uddannelsen er 4-årig med optagelse hvert år, det årlige optagelsestal er 8. Ændringer i det årlige optagelsestal godkendes af Kulturministeriet. Studieåret begynder medio august og slutter i juni. Som led i uddannelsen indgår scenetjeneste på Aarhus Teater eller på et andet egnet teater efter rektors bedømmelse. Der gives undervisning i dramatik og beherskelse af krop og stemme.. Der er mødepligt til undervisningen. Optagelse af elever Der afholdes optagelsesprøver til uddannelsen. Afgørelse om optagelse træffes af Skuespilleruddannelsen efter en konkret vurdering af ansøgerens evne. Vurderingen foretages af et optagelsesudvalg bestående af rektor eller rektors stedfortræder, teaterchefen, 2-4 undervisere og minimum en ekstern censor. Rektor kan udpege en studerende som medlem af optagelsesudvalget. En censor er kun ekstern, såfremt vedkommende ikke er ansat på Skuespillerskolen i undervisningsåret. Uddannelsesbevis Skuespillerskolen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Økonomi m.v. Kulturministeriet yder tilskud til drift af Skuespillerskolen. Tilskuddet fastsættes på de årlige bevillingslove. Skuespilleruddannelsens budget- og regnskabsår følger Aarhus Teaters regnskabsår. Rektor har ansvar for at der rettidigt udarbejdes forslag til hhv. budget og årsregnskab. Budgettet og regnskabet skal godkendes af bestyrelsen for Aarhus Teater. Bestyrelsen for Aarhus Teater fremsender senest 2 måneder inden regnskabsårets begyndelse det af bestyrelsen godkendte budget for Skuespilleruddannelsen til Kulturministeriets godkendelse. Bestyrelsen for Aarhus Teater fremsender senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning det af bestyrelsen godkendte revisorpåtegnede årsregnskab for Skuespilleruddannelsen til Kulturministeriets godkendelse. Årsregnskabet skal være underskrevet af rektor, teaterchefen og samtlige medlemmer af bestyrelsen. Årsregnskabet vedlægges rektors beretning for undervisningsåret. Som revisor vælges Aarhus Teaters revisor. Vedrørende budget, regnskab og revision skal Skuespilleruddannelsen følge reglerne i bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af tilskud fra Kulturministeriet. Skuespilleruddannelsen Skolegade 19 B 8000 Aarhus C Tlf skuespilleruddannelsen@aarhusteater.dk 3
4 Skolerådet Skolerådet er skolens kollegiale organ. Skolerådet drøfter og afgiver udtalelse til rektor om: 1. Studieordning og undervisningsplan 2. Skolens budget 3. Forslag til retsregler, der har relevans for skolen. Skolerådet kan i øvrigt drøfte alle sager, som har væsentlig betydning for skolens organisation og virksomhed. Skolerådet kan nedsætte udvalg til behandling af bestemte sager samt udpege repræsentanter fra skolen til udvalg, råd og lignende. Skolerådet består af: 1. Rektor som er født formand 2. 4 repræsentanter for skolens undervisere, heraf mindst en dramatiklærer 3. 4 repræsentanter for skolens elever (1 for hver af skolens årgange). Teaterchefen kan deltage i rådets møder. Lærer- og elevrepræsentanter vælges for ét år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Skolerådsmøde afholdes, når rektor finder anledning hertil, dog mindst 2 gange pr. år. Rektor indkalder til møde, når mindst 3 medlemmer skriftligt anmoder herom. Skolerådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, herunder rektor. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Er stemmerne lige, er rektors stemme udslagsgivende. Skolerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Skolerådets forhandlinger føres til referat. Styrelse Den selvejende institution Aarhus Teater har i henhold til vedtægterne for Aarhus Teater ansvaret for driften af Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, i vedtægterne kaldet Skuespilleruddannelsen, Skuespilleruddannelsen har hjemsted i Århus. Det overordnede ansvar for den pædagogiske og administrative ledelse og drift af Skuespilleruddannelsen påhviler teaterchefen for Aarhus Teater. Bestyrelsen for Aarhus Teater ansætter rektor, der varetager den daglige ledelse af Skuespilleruddannelsen. Stillingen som rektor besættes efter opslag. Rektor ansættes efter indstilling fra teaterchefen, der forinden har indhentet skriftlig udtalelse fra skolerådet. Udkast til ansættelseskontrakt for rektor indsendes til Kulturministeriet til godkendelse for så vidt angår løn- og ansættelsesvilkår. Skuespilleruddannelsens øvrige personale ansættes af rektor. Rektor udpeger i samråd med teaterchefen en stedfortræder, som varetager rektors opgaver i tilfælde af rektors forfald. Uddannelsesforløb Skuespilleruddannelsen er fireårig og stiller store krav til ambitionsniveau, arbejdsindsats, engagement og selvstændighed. Det overordnede mål for undervisningen i alle fag er at udvikle den højest mulige grad af udtryksfrihed hos hver enkelt elev.
5 Udtryksfriheden stiger med graden af kroppens, stemmen og sindets bevægelighed i kombination med en håndværksmæssig kunnen og den kunstneriske bevidsthed, der sætter eleven i stand til at vælge sine virkemidler. Det betyder, at undervisningen hele tiden foregår på tre planer samtidigt - for planerne er indbyrdes afhængige og udvikling på et plan stimulerer udvikling på de andre. Uddannelsesforløbet er dog planlagt, så vægtningen af de forskellige planer forskydes undervejs, hvor undervisningen det første år har specielt fokus på kroppen, stemmen og sindets bevægelighed, 2. og 3. år på den håndværksmæssige kunnen og 4. år på den kunstneriske bevidsthed, der sætter eleven i stand til at vælge sine virkemidler. På uddannelsen vil der være mulighed for løbende vejledning af professionelle vejledere, både hvad angår faglig- og personlig udvikling. Efter endt uddannelse udstedes afgangsbevis. Uddannelsen afsluttes ikke med en egentlig eksamen, og skolens grundlag for udstedelse af afgangsbevis er at kunne dokumentere et forsvarligt gennemført uddannelsesforløb. 1. studie år Grundskolen med fokus på Krop Stemme Sind. 2. og 3. studie år Undervisning, projekter og samarbejde på tværs af studie år. Praktikperioder på teatret og film. 4. studie år Præsentation og afgangsforestillinger, projekter og film. Fællesfag Der er undervisning i centrale fællesfag på alle 4 studie år. Dramatik, tale, sang, fysiodramtik, kampsport, eutoni, film/tv, maske, klovn, revy, dramaturgi, teaterhistorie, analyse, metode, og dans. Den dramatiske undervisning har basis i improvisation, maskearbejde denne undervisning træner det uforbeholdne nærvær. Desuden lægges der vægt på, at den dramatiske undervisning har et kropsligt udgangspunkt, for så tidligt som muligt at skabe den fysiske forankring og bevidsthed, som ethvert dramatisk udtryk kræver. Samtidig er den tekstbundne undervisning tilrettelagt, så den tydeliggør, at også arbejdet med skreven dramatik har udgangspunkt i krop, masken og improvisation. Dertil undervises parallelt med den dramatiske undervisning i skuespilteori, dramaanalyse og teaterhistorie. Endelig søger uddannelsen at udfordre den enkelte elevs kunstneriske drift gennem opgaver der skal løses personligt og selvstændigt. Dette sker i løbende i perioderne med Fysisk Teater, hvor eleven både er skaber af det dramatiske materiale og den, der udfolder det i de individuelle projekter på 3. og 4. år. Film og TV-kurserne begynder på første år, så der gennem alle fire år er konsistent kameratræning og andre filmkurser, bl.a. i samarbejde med Filmby Aarhus og Filmskolen i København. Skuespilleruddannelsen Skolegade 19 B 8000 Aarhus C Tlf skuespilleruddannelsen@aarhusteater.dk 5
6 Kropsfag Grundtræningen tager sit udgangspunkt i kampsport, der styrker elevernes generelle kondition, smidighed, udholdenhed og fysiske bevidsthed. Den indeholder en variation af hårde og bløde træningsformer og udvikler desuden elevernes rumsans og samar-bejdsevne, koncentration og fokusering. Grundtræning. der findes på alle årgange, suppleres af andre trænings-former som Akrobatik, samt kortere intensive forløb med særligt henblik på scenekamp og stunt, dans og fysiodramatik. Dertil har alle eleverne eutoni. Tale og sang Undervisningen kan naturligvis til stadighed udvikles og fordelingen af den teknisk orienterede undervisning og den mere kropsligt/udtryksrelaterede undervisning er til stadighed under overvejelse. Sangundervisningen på 1. og 2. år har en klassisk teknik som basis. På 3. og 4. år skiftes teknik og der arbejdes primært med rytmisk sang. Tværgående projekter. I denne periode deles 2. året i to grupper, der hver arbejder sammen med en gruppe af eleverne fra 3. år. Internationalt samarbejde. Skuespillerskolen er bl.a. med i et nordisk netværk at teaterskoler, der organiserer en udveksling Nordic Common Studies - skolerne imellem.
7 1. og 2. Studieår Basis Grundskolen med fokus på Krop Stemme Sind. Grundskolen giver gennem grundlæggende træning, øvelser, projekter og kurser den studerende et solidt fagligt fundament og en begyndende indsigt i arbejdet med dramatiske roller, situationer, genrer og medier. Undervisningen på de to første studie år har som formål at gøre den studerende i stand til senere i uddannelsen at beherske forskellige dramatiske genrer og arbejdsformer, og kunne imødekomme overbygningens større krav til individuelle kunstneriske udtryk og selvstændige arbejdsprocesser. På første studie år er vægten lagt på træning, øvelser, og improvisationer. Der er forholdsvis få og overskuelige kursusforløb. Året afsluttes med en teaterproduktion der tager udgangspunkt i enklere dramatiske tekster. På andet studie år bliver tekstmaterialet mere kompliceret, rollerne mere sammensatte, der er større vægt på genre-spil, film/tv, musikdramatik og eventuelt danseteater. Basisforløbets undervisning består af følgende faglige elementer (som kan være fordelt på et eller flere undervisningsfag: Træning og øvelser som skal styrke og smidiggøre elevens stemme, krop, sprog og musikalitet. Øvelser, træning og undervisning i ensemblespil, rum-, krops- og stemmebevidsthed samt dans. og undervisning der skal styrke de studerendes sprogfornemmelse og musikalitet. Øvelser og undervisning i samspil og relationer, anvendelse af imaginære og givne omstændigheder, dramatisk vilje og modstand. Undervisning i psykofysisk rollearbejde (karakterarbejde), improvisation, musikalitet (rytme, flow og timing) og dramatisk/scenisk kommunikation. Undervisning, opgaver og projekter der skal styrke den studerendes formbevidsthed dramatisk, musikalsk/sangligt, fysisk, scenisk og filmisk. Desuden rummer forløbet: deltagelse igennem en uge i den årlige Børneteaterfestival. Forelæsninger i dramaturgi og teater-, musikteater- og filmhistorie. Forelæsningerne skal modne den studerende analytisk og intellektuelt. Kurser i særlige discipliner som stagefight, standard- og musicaldans, sceneteknik, -lys og -lyd, kommunikation, videoredigeringsteknik, kamerabrug og -bevidsthed. Elevernes studierejse ligger på 2. år. Udover det rent teaterfaglige udbytte, anser skolen det for afgørende, at eleverne får indsigt i et samfund og en kultur helt forskellig fra deres egen, og kan danne sig et indtryk af de vilkår, som deres kolleger i andre dele af verden lever og arbejder under. Skuespilleruddannelsen Skolegade 19 B 8000 Aarhus C Tlf skuespilleruddannelsen@aarhusteater.dk 7
8 Status: Der sker en løbende og sammenfattende evaluering af den studerende indsats i og udbytte af de enkelte undervisningsaktiviteter. Målsætning for basisforløbet Efter afsluttet basisforløb skal den studerende: have opnået en grundlæggende fysisk fleksibilitet, kondition og bevidsthed om egen krops styrker og svagheder. have vist grundlæggende indsigt og færdigheder i at benytte sprog, tale- og sangstemme, kropssprog og fysiske handlinger som midler til at udtrykke sig dramatisk. have vist at han/hun kan indstudere en rolle af middel størrelse og kompleksitet og udføre den i samspil med andre foran et publikum. have vist evner for ensemblespil, og kontakt med medspillere. have vist grundlæggende færdigheder indenfor det fysiske rollearbejde at skabe og spille en mindre rolle med specifikke karakteristika fysisk, vokalt og psykologisk. have tilegnet sig grundlæggende færdigheder inden for dramatisk analyse bl.a. for at forstå en rolles betydning og placering i et dramatisk materiale eller værk. have vist at han/hun kan vurdere sin egen arbejdsproces og indsats gennem skolens evalueringer. have sammensat egne trænings- og opvarmningsprogrammer for stemme og krop. 3. og 4. Studie år Overbygning Undervisning, projekter og samarbejde på tværs af studie år. Praktikperioder på teatret og evt. I filmproduktioner. Overbygningen videreudvikler den håndværksmæssige læring, men den studerende får i højere grad mulighed for at udvikle sit personlige kreative potentiale og sin individuelle arbejdsmetode. Overbygningen giver større indsigt i professionelle teater- og filmproduktioners processer og arbejdsdeling bl.a. via møder med andre faggrupper (instruktører, koreografer, kapelmestre, filminstruktører, fotografer, scenografer, teknikere, musikere osv.). Desuden skal den studerende stifte bekendtskab med forskellige alternative arbejdsprocesser. Overbygningsforløbet omfatter udover undervisning og kurser i dramatik (musik-, taleteater- og filmdramatik), et praktikforløb, et selvvalgt, individuelt projekt, samt deltagelse i en præsentations- og en afgangsforestilling med medvirken af de studerende fra samme årgang. Det tredje studie år består af praktik, 2 dramaprojekter, dramakurser og løbende undervisning: Praktik Den studerende fungerer normalt som skuespiller på en professionel teaterproduktion, men deltagelse i film- eller tv-produktioner kan også godkendes. Den studerende deltager som udgangspunkt i 2 praktikforløb. Det ene kan efter Skuespillerskolens afgørelse erstattes af dramaundervisning eller anden undervisning. Et dramaprojekt hvori de studerende skaber en forestilling med eller uden brug af eksisterende dramatisk tekstforlæg, evt. i samarbejde med en instruktørstuderende og/eller andre studerende med relevante fag.
9 Et individuelt, selvvalgt dramatisk projekt. Dramaundervisning som retter sig mod bestemte dramatiske formater og/eller genrer (eks.: film, musikdramtik, revy, stilkomedie osv.). Undervisningen på tredje studie år omfatter herudover fortsat stemme- og musik- og kropstræning, samt anden fagrelevant undervisning. Det fjerde studie år omfatter 2 forestillinger (dramaprojekter): Præsentationsforestilling De studerende afslutter uddannelsen med et selvvalgt afgangsprojekt som hold eller i mindre grupper. Afgangsforestillingen indgår i afgangsbedømmelsen. Undervisningen på fjerde studieår omfatter desuden en række kurser, som skal forberede de studerende endeligt til deres professionelle virke. Disse kurser retter sig især mod kravene i forskellige medier og genrer. Skuespilleruddannelsen meddeler senest forud for studieårets begyndelse, hvilke kurser der udbydes det kommende studieår. Undervisningen på fjerde studieår omfatter derudover fortsat stemme- og musik- og kropsun- dervisning. Afgangsforestilling: De studerende afslutter uddannelsen med et selvvalgt afgangsprojekt. Afgangsforestillingen indgår i afgangsbedømmelsen. Undervisningen på fjerde studie år omfatter desuden en række kurser som skal forberede eleverne endeligt til deres professionelle virke. Disse kurser retter sig især mod kravene i forskellige medier og genrer. Skolen meddeler senest forud for studieårets begyndelse hvilke kurser der udbydes det kommende studie år. Undervisningen på fjerde studie år omfatter derudover fortsat stemme- og musik- og kropsundervisning. Evaluering. Der sker en løbende og sammenfattende evaluering af den studerende indsats i og udbytte af de enkelte undervisningsaktiviteter Målsætning for overbygningsforløbet Efter afsluttet overbygning på skuespilleruddannelsen skal den studerende: have tilegnet sig praktiske kunstneriske metoder til at skabe en dramatisk rolle eller figur der kan indgå i en helhed på en professionel dramaproduktion. kunne gøre brug af de generelle stemme-/talemæssige, fysio-dramatiske, musikalske og dramatiske færdigheder der knytter sig til beskæftigelsen som professionel skuespiller på scenen, film/tv eller andre medier. kunne vurdere kunstneriske og praktiske problemstillinger inden for skuespillerarbejde, anbefale og begrunde relevante løsninger og gøre brug af dem i praksis og kunne formidle faglige, kunstneriske problemstillinger til medspillere og andre relevante samarbejdspartnere i en kollektiv produktions- og skabelsesproces. kunne håndtere komplekse arbejds- og udviklingssituationer der kræver nye løsningsmodeller og udtryk. Skuespilleruddannelsen Skolegade 19 B 8000 Aarhus C Tlf skuespilleruddannelsen@aarhusteater.dk 9
10 kunne identificere egne læringsbehov, og selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. være i besiddelse af en kunstnerisk og teoretisk viden om skuespillermetoder, tekst- og forestillingsanalyse og kunne forstå og reflektere over teori, metode og praksis inden for skuespillerfaget. Undervisningsformerne omfatter gruppe/holdundervisning, projekter, workshops, individuel undervisning, forelæsning, seminarform, praktikforløb og konsultationer. Ved slutningen af hvert semester foretages en samlet bedømmelse af den studerendes indsats og faglige udvikling. Den studerendes deltagelse i og udbytte af længerevarende undervisnings- forløb, kurser, projekter og forestillinger evalueres sammen med de ansvarlige pædagoger, instruktører og/eller rektor for skuespolleruddannelsen Aarhus Teater. Deltagelsen i den individuelle undervisning evalueres med de relevante lærere. Fagområder i uddannelsen Dramaundervisning Omfatter eller indgår i fagene Drama, Musikdramatik, Film-dramatik og projekter/forestillinger. Formål Undervisningen har til formål at udvikle den studerendes færdigheder som skuespiller, og at understøtte udviklingen af et personligt kunstnerisk udtryk. at udvikle den studerendes færdigheder inden for centrale dramatiske former; disse omfatter de sceniske formater (tale- og musikdramatik) i forskellige genrer og stilarter, samt film, tv og andre elektroniske medier. Undervisningen dækker et repertoire som omfatter klassisk, moderne og ny skreven dramatik, samt værker de studerende selv medvirker til at skabe for: at gøre den studerende i stand til at vurdere kunstneriske og praktiske skuespillerproblemer og -udfordringer, kunne formidle løsninger og udføre dem i praksis. at give de studerende kendskab til de dramatiske produktionsmetoder, f.eks. processen fra læseprøve til færdig forestilling (dvs. læseprøve; lære tekst udenad; analysere tekst; arrangements-prøve (mise-en-scene); udvikling af rollens fysiske udtryk; kostumeprøve; sminke; rekvisitter; teknisk prøve (lys/lyd/scenografi); generalprøve; premiere; spilleperiode) Kompetencer og færdigheder Gennem øvelser, cases, workshops, projekter mv. lærer den studerende: at kunne skabe og udvikle en dramatisk figur (rolle) at forstå, skabe og udføre rollens sceniske handlinger at skabe rytmisk/musikalsk replikbehandling og scenisk handling at indgå i samspil med andre, i både solistisk og ensemblebetonet skuespillerarbejde. at kunne håndtere de komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunstnerisk processer i forbindelse med scenisk indstudering og film/tv- optagelser. at kunne indgå i et professionelt samarbejde med andre faggrupper i en dramatisk produktion. Gennem undervisningen får den studerende: grundlæggende teoretisk og praktisk viden om dramatisk kommunikation, herunder relatio-
11 nerne til et tænkt eller tilstedeværende publikum. teoretisk og praktisk kendskab til de forskellige dramatiske genrer, og hvad de fordrer stilistisk af skuespillerne. forudsætninger for at formidle problemstillinger i skuespillerarbejdet til andre - også uden samme faglige baggrund. Undervisningen foregår som holdundervisning kombineret med individuelle øvelser og etuder, samt arbejde i mindre grupper. Visse kurser som kræver særlig tekniske faciliteter (f.eks. film og dubbing) afholdes eksternt. Den dramatiske undervisning omfatter desuden projekter og produktioner, hvor undervisningsformen ligner en professionel produktions indstuderings- og prøveperiode samt efterfølgende kortere eller længere spille-periode. Undervisningens placering og omfang: Holdundervisning eller projektundervisningsforløb: timer ugtl. På 2-4 år ligeledes individuel undervisning. Status Alle længerevarende undervisningsforløb og kurser evalueres den studerendes indsats i og udbytte af undervisningen af læreren og/eller institutleder i samspil med den studerende. Stemme- og taleundervisning. Omfatter eller indgår i fagene Tale, Sang, Stemme-træning og Oplæsning. Formål Undervisningen og den tilhørende færdighedstræning har til formål: at gøre stemme- og sprogbrug til en integreret del af skuespillerens kunstneriske udtryk at udvide og styrke den studerendes stemmemæssige formåen og udtryk. at højne den studerendes sprogbevidsthed og give adgang til et neutralt scenesprog (samt film- og tv-sprog). Indhold, færdigheder og kompetencer. Der arbejdes med den studerendes vejrtrækning, kropsforankring, klang, resonans, styrke, støtte, artikulation, stemmeomfang og stemmekvaliteter. Undervisningen sigter mod at give den færdiguddannede en øget bevidsthed om sprog og sprogbrug: udtale, tryk, intonation, rytme og pausering, grammatiske og tekstlige strukturer samt betydningsforhold og sproghandlinger. Hertil kommer bl.a. dialekter og sociolekter, samt metrik. Den studerende skal desuden lære: at tilpasse stemmeklang og -volumen til forskellige rumforhold, samt stemmebrug ved elektronisk forstærkning. at artikulere klart uden at miste dramatisk troværdighed at bruge stemmen hensigtsmæssigt: kunne synge kraftigt, forvrænget og beherske råbe teknik. at selvstændigt kunne sammensætte et stemmeopvarmningsprogram. Skuespilleruddannelsen Skolegade 19 B 8000 Aarhus C Tlf skuespilleruddannelsen@aarhusteater.dk 11
12 Undervisningsformer Individuel undervisning i tale- og sanglektioner Holdundervisning i særlige stemme- og oplæsningskurser. Samt undervisning tilknytning til dramatiske undervisningsforløb, projekter og forestillinger hvor underviseren fungerer som coach /-konsulent) Dramatisk stemmekursus og oplæsningskursus på 2. og 3 eller 4. år Status Den studerendes indsats i og udbytte af den individuelle undervisning evalueres af læreren i samspil med den studerende. Indsats og udbytte af holdundervisning evalueres på samme måde af læreren og/eller rektor for Skuespilleruddannelsen. Musikalske fag Omfatter eller indgår i fagene Sang, Repetition/musikalsk fortolkning, Ensemblesang, Musikteori, og Hørelære. Formål Undervisningen har til formål: at styrke den studerendes musikalitet og sanglige evner, med skuespillerens dramatiske og musikdramatiske arbejde og udtryk for øje. Indhold, færdigheder, viden og kompetencer. Den studerende skal lære: at kunne formidle en tekst og/eller en karakter gennem sang. at udvikle og skærpe sin evne for musikalsk samspil, rytmiske fornemmelse, intonation og interpretation dels som sanger, dels i det øvrige dramatiske arbejde. grundlæggende node- og notationskendskab der kan støtte den færdiguddannede skuespiller i prøve- og indstuderingsfasen. grundlæggende kendskab til forskellige sanglige udtryk og stilarter, samt væsentlige musikalske begreber, strukturer og stilarte. Undervisningsformer Gruppe- og holdundervisning i ensemblesang og ved den undervisning, der har tilknytning til de dramatiske projekter og kurser. Derudover individuel undervisning i sang, repetition og hørelære. Status Den studerendes indsats i og udbytte af den individuelle undervisning evalueres af læreren i samspil med den studerende. Indsats og udbytte af holdundervisning evalueres på samme måde af læreren og/eller rektor for Skuespilleruddannelsen. Dramaturgi og branchekundskab Omfatter eller indgår i fagene Teaterhistorie, Filmhistorie og Dramaturgi og Erhvervskundskab Formål: Den studerende skal: opnå en grundlæggende viden om teaterets, filmens og tv-dramaets historie kende til væsentlige værker og forestillingers tilblivelseskontekst og virkningshistorie opnå indsigt i og evne til at anvende dramaturgiske og forestillingsanalytiske teorier og metoder
13 kunne formidle indsigter og analyser i relevante professionelle sammenhænge, og forholde sig til visioner om fremtidens teater og skuespilkunst have kendskab til relevante medier (film, tv,teater etc.) og de dertil knyttede institutioners produktionsprocedurer. introduceres til analyseredskaber til udarbejdelse af karriere-strategi. Viden Historisk: Den studerende skal have kendskab til de væsentligste strømninger i teater- og filmhistorien med særligt fokus på placeringen af betydningsfulde værker og forestillinger i forhold til såvel en kunstnerisk som en samfundsmæssig kontekst. Desuden viden om den historiske udvikling i opførelses- og iscenesættelsespraksis, samt beslægtede kunstarters samspil med teater- og filmhistorien og med førnævnte værker og forestilling Nutidigt: Kendskab til aktuel arbejdspraksis på TV, Film og teater-produktion, institutioners ansøgning og jobsøgnings-praksis samt PR og markedsførings arbejde i forbindelse med produktioner. Analytisk: Den studerende skal have kendskab til en række dramatiske strukturer, dramaturgiske teorier og analysemodeller der har særlig relevans for teater og film. Desuden indsigt i hvorledes disse analytiske tilgange kan anvendes f.eks. i forbindelse med idé-udviklingsfaser, prøveperioder eller i formidlingsopgaver. Kompetencer Historisk praksiskompetence: Den studerende skal kunne indgå aktivt i udvekslingen i den kunstneriske proces omkring en konkret forestillings forhistorie, udformning og struktur og dennes betydning for den aktuelle opsætning. Dramaturgisk analysekompetence: Den studerende skal kunne gennemføre en dramaturgisk analyse af et konkret værk og fx anvende denne til at uddybe sin fortolkning af en rolle og kunne overskue rollens placering i det dramatiske udsagn. Den studerende skal kunne analysere såvel den færdige forestilling som dele heraf i processen. Det vil sige at kunne udpege væsentlige betydningsskabende elementer i fx scenografi, kostumer, musik, lyd- og lysdesign, kunne formidle deres Syddansk placering i det samlede billede og anvende denne viden som redskab i den kunstneriske proces. Undervisningsformer : Hold- og gruppeundervisning: seminarform, gruppearbejde, individuelle opgaver og forelæsninger. Status Den studerendes indsats i og udbytte af holdundervisningen evalueres ved slutningen af hvert semester af læreren og/eller lederen af Skuespillerskolen i samspil med den studerende. Fysio-drama, krops- og dansefag. Omfatter eller indgår i fagene dans, fysiodrama, drama, teaterdans, danseteater, eutoni, stagefight. Skuespilleruddannelsen Skolegade 19 B 8000 Aarhus C Tlf skuespilleruddannelsen@aarhusteater.dk 13
14 Formål: Formålet med undervisningen er at gøre den studerende i stand til at påtage sig de mange fysisk forskelligartede opgaver som det dramatisk rollearbejde kræver ( både scenisk og på film/tv) Den studerende skal desuden tilegne sig basale dansefærdigheder og forståelse for dansens relation til musik og/eller et lydunivers ; et grundlæggende kendskab til egen krop, kropslig formåen og energiressourcer, samt viden om sund træning og vedligeholdelse af bevægelsesapparatet. Kompetencer og færdigheder. Den studerende skal gennem forskellige øvelser, etuder og træning: udforske ukendte/ubrugte sider af sit fysiske udtryk (solistisk, med partnerkontakt eller i ensemble) lære at aflæse, fastholde, videregive og/eller selv skabe kropslige udtryk og bevægelsesmønstre. tilegne sig en øget bevidsthed om og fornemmelse for rum og for kroppens tredimensionale rumlighed samt kinæstetisk sansning i forholdet til en anden person, til rummet/omgivelserne. styrke sin tempo- og rytmefornemmelse, brug af kroppens vægt, fylde, flow og fokus styrke sin bevidsthed om kropsholdning, kropscentrering, åndedræt og grounding; muskelfrihed i en aktiv afspændt krop; samklang mellem tyngde og lethed kende forskel på spænding og afspændingen. opnå større bevidsthed om hvordan bevægelse i tid og rum kan bruges til at skabe et kunstnerisk udtryk; forståelse og fornemmelse for komposition/koreografi, samt evner for selv at komponere fysisk. Den studerende undervises i forskellige dansefærdigheder og stilarter der trænes både til musik og uden: Pardans, stildans, moderne dans, og teaterdans. Der arbejdes med fysisk komposition, frembringelse af mindre danse, praktisk arbejde med kropsforståelse, partnerarbejde og improvisation. Den studerende undervises også i specifikke sceniske færdigheder som stagefight og fægtning. For at udvikle mulighederne for skuespillerens egen fysiske træning undervises der i forskelige træningsdiscipliner, f.eks. kampsport, styrketræning, konditionstræning, stagefight og fægtning. Viden Den studerende skal kende til hvordan forskellige bevægelseskvaliteter er med til at præcisere fysiske handlinger og deres udtryk og kunne aflæse og analysere kropsprog. Undervisningsformer Holdundervisning som også kan indeholde gruppearbejde og evt. individuelt etudearbejde (koreografi-opgaver)
Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater
Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3
Læs mereStudieordning Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater
Studieordning Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold mv...3 Optagelse af studerende...3 Uddannelsesbevis...3
Læs mereSTUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE ODENSE
STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE ODENSE GÆLDENDE FRA SKOLEÅRET 2014/201 JUSTERET I EFTERÅRET 201 Indhold Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. ECTS-normering...3 3. Uddannelsens
Læs mereSyddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Studieordning for skuespilleruddannelsen Syddansk Musikkonservatorium Islandsgade 2 5000 Odense C. Skuespillerskolen Roersvej 33 5000 Odense C. Syddansk
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, ODENSE
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, ODENSE GÆLDENDE FRA OPTAGET 2011 REVIDERET OKTOBER 2015, AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2.
Læs mereUDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, AARHUS
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, AARHUS GÆLDENDE FRA OPTAGET 2012 REVIDERET AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereUDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole
UDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, 11, stk. 1, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af
Læs mereBekendtgørelse om Statens Scenekunstskole. Kapitel 1. Styrelse Rektor. Prorektor. Kollegiale organer
Bekendtgørelse om Statens Scenekunstskole I medfør af 10, 11 og 15 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, fastsættes Kapitel 1
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Læs mereSTUDIEORDNING: UDDANNELSEN I DANS MED SPECIALE I KOREOGRAFI STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
Læs mereStudieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...
Læs mereStudieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist
Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning 2010. Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater
Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater Studieordning 2010 Studieordning 2010 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Uddannelsens mål 4 Generelle målsætninger for undervisningen på Dramatikeruddannelsen: 4
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereSANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD
SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereUndervisningsplan for faget drama
Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereBekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus
Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus (bachelor- og kandidatuddannelsen) BEK nr 531 af 27/06/2002 (Gældende) LBK Nr. 889
Læs mereStudieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD
Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SKUESPIL STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereLæseplan for valgfaget drama
Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.
Læs mereINSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006
INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/
Læs mereStudieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Læs mereArt-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus
Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance
Læs mereVEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013
VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 Statens Scenekunstskole optager hvert år to studerende på hver af de fire teatertekniske uddannelser: Lysuddannelsen (se under center 2) Lyduddannelsen (se under center 2)
Læs mereKulturskolen Syddjurs. September 2014
Kulturskolen Syddjurs September 2014 Indhold 1. Navn og status... 3 2. Formål... 3 3. Indhold... 3 4. Kulturskolens ledelse og daglige drift... 3 5. Bestyrelsens sammensætning... 4 6. Bestyrelsen opgaver
Læs mereFormål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen.
Formål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen. Februar 2010 UHL og JWK 1 Formål for faget drama Undervisningen i drama på Davidskolen bygger på skolens kristne værdigrundlag. Formålet med
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Læs mereF O R R E T N I N G S O R D E N. for. Det Juridiske Fagstudienævn
F O R R E T N I N G S O R D E N for Det Juridiske Fagstudienævn Udarbejdet inden for rammerne af den standardforretningsorden for studienævn, som rektor har fastsat, jf. vedtægt for Aarhus Universitet
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereMedlemstallet er fastsat af dekanen under hensyntagen til den uddannelsesfaglige bredde, som studienævnet dækker.
UNIVERSITET Standardforretningsorden for studienævn Standardforretningsorden af 29. oktober 2012 for studienævn Journalnummer: 60354 F O R R E T N I N G S O R D E N For Uddannelsen til klinisk tandtekniker
Læs mereHovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental
Læs mereBekendtgørelse om Den Danske Filmskole
BEK nr 1158 af 05/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/02621 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om Den
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE UDDANNELSE I MUSICALPERFORMANCE
STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE UDDANNELSE I MUSICALPERFORMANCE GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereVedtægter for Akademiet for Moderne dans Og Klassisk ballet
1. Navn og Hjemsted Foreningen er stiftet 6. maj 2014. Foreningens navn er Akademiet for Moderne dans og Klassisk ballet v. Det Kongelige Teater Balletskolen Odense, forkortet Akademiet for Moderne dans
Læs mereHOLBÆK DRAMA COLLEGE FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
HOLBÆK DRAMA COLLEGE FRA DRØM TIL VIRKELIGHED ER SGK NOGET FOR DIG? Scenisk GrundKursus (SGK) er et 3-årig scenisk uddannelsesforløb, hvor du udvikler dit talent for drama, skuespil og formidling i samspil
Læs mereFOTO: CHRISTIAN BERTRAND SCENISK GRUNDKURSUS HOLBÆK DRAMA COLLEGE
FOTO: CHRISTIAN BERTRAND SCENISK GRUNDKURSUS HOLBÆK DRAMA COLLEGE DRØMMER DU OM AT BLIVE SKUESPILLER? Vil du dele din gymnasietid med andre, der brænder for det samme som dig? Vil du udvikle dine talenter
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereVedtægt for Musikskole i Københavns Kommune
Vedtægt for Musikskole i Københavns Kommune I henhold til lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994 om musik fastsættes følgende vedtægt for Musikskolen i Københavns Kommune: 1 Navn og status Københavns
Læs mereRetningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører
Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereF O R R E T N I N G S O R D E N. for. Akademisk Råd, School of Business and Social Sciences (Aarhus BSS)
F O R R E T N I N G S O R D E N for Akademisk Råd, School of Business and Social Sciences () Udarbejdet inden for rammerne af den standardforretningsorden for akademiske råd, som rektor har fastsat, jf.
Læs mereKandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)
Valgfagskatalog Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) RYTMISK MUSIK Aalborg 2018 Godkendt af Studienævnet maj 2018. Indhold 1. Indledning... 3 2. Sangskrivning... 4 3. Komposition... 5 4.
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget drama
Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs merea) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,
Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015
PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts
Læs mereUndervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:
Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er
Læs mereBekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter
Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter I medfør af 2, stk. 1 og 2, 3, 4, stk. 3, og 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse
Læs mereForretningsorden for bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium
Forretningsorden for bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium Nærværende forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i
Læs mereSolistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music
STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk
Læs mereVedtægter for SUPER Foreningens navn er Super8. Dens hjemsted er Aarhus.
Vedtægter for SUPER8 1 NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er Super8. Dens hjemsted er Aarhus. 2 FORMÅL 2.1 At være en ikke-kommerciel forening til fremme og udvikling af medlemmernes talent inden for
Læs mereSCENISK GRUNDKURSUS DRAMA HOLBÆK COLLEGE FOTO: MIE NEEL
HOLBÆK DRAMA COLLEGE SCENISK GRUNDKURSUS FOTO: MIE NEEL BRUGDITTALENT LEV DRØMMEN UD DRØMMER DU OM AT BLIVE SKUESPILLER? Vil du dele din gymnasietid med andre, der brænder for det samme som dig? Vil du
Læs mereUDKAST Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole
UDKAST Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole I medfør af 12, 15, stk. 5, og 21, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732
Læs mereForretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet
Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet I henhold til 22, stk.6, i vedtægten for Københavns universitet, fastsætter Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg
Læs mereStandardforretningsorden for Akademiske Råd ved Københavns Universitet
Standardforretningsorden for Akademiske Råd ved Københavns Universitet 1. I henhold til 22, stk. 6 i vedtægten for Københavns Universitet fastsætter rektor hermed en standardforretningsorden til brug for
Læs mere1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen).
Vedtægter for Den Selvejende Institution, Aarhus Scenekunstcenter 1 Navn, hjemsted og tilsyn Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Institutionen er stiftet af Aarhus
Læs mereRamme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser
Læs mereRamme for afsluttende prøve SSH Januar 2017
Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/05/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1117 af 18/08/2016 bekendtgørelse om social-
Læs mereEndelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereSCENISK GRUNDKURSUS DRAMA CO LLEG E HOLBÆK FOTO:HJERMING FOTO/GRAFIK
FOTO:HJERMING FOTO/GRAFIK SCENISK GRUNDKURSUS HOLBÆK DRAMA CO LLEG E HOLBÆK DRAMA COLLEGE FRA DRØM TIL VIRKELIGHED ER TEATER NOGET FOR DIG? Holbæk Drama College (HDC) tilbyder et 3-årig Scenisk Grund-
Læs mereUndervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.
Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur
Læs mereREGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN.
REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN. Side 1 af 5 1. Overordnede rammer for bedømmelsen Den overordnede ramme for bachelorbedømmelsen er fastlagt jf. følgende bestemmelser: - Adgangsbekendtgørelsen
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Ikke-genrespecifik Uddannelse: Senest revideret august 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche
Læs mereSOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM
STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens
Læs mereRamme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018
Ramme for grundforløbsprøve GF2 PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 286 af 18/04/2018 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 448 af 07/05/2018
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mereRamme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015
Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 298 af 24/03/2015 bekendtgørelse
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereVirksomhedsprojekt. Betingelser
Virksomhedsprojekt Betingelser Den studerendes tilknytning til en virksomhed formaliseres med denne kontrakt. Kontrakten indgås mellem den studerende, instituttet for den uddannelse, hvor den studerende
Læs mereFagbilag Musisk og kunstnerisk produktion
Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema relaterer sig til kunstnerisk produktion og dertil beslægtede fagområder. Uanset om det drejer sig om scenekunst,
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mere2014 Vedtægt 2019 Vedtægt
Vedtægt af 2014 og 2019. 2014 Vedtægt 2019 Vedtægt Navn, hjemsted og opgaver Navn og Hjemsted 1 1 Virksomhedens navn er Videnscenter for Specialpædagogik, forkortet ViSP. ViSPs hjemsted er i Næstved Kommune.
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SKUESPIL
STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SKUESPIL GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 2 / 31 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning...4 1. Hjemmel...4 2. Tilhørsforhold...4 3. ECTS-normering...4 4. Uddannelsens
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereInatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler
Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter
Læs mereSTUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del
Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereDET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.
DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. 26/01 28/01 2007 Tingenes eget liv - form, funktion & karaktér,
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereVEDTÆGTER FOR VENDSYSSEL TEATER
VEDTÆGTER FOR VENDSYSSEL TEATER Navn og hjemsted 1. Vendsyssel Teater er en selvejende institution med hjemsted i Hjørring. Vendsyssel Teater er et egnsteater i henhold til gældende teaterlov. Formål 2.
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereRamme for afsluttende prøve PAU August 2017
Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1638 af 15/12/2016 bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse
Læs mereVedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.
Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders
Læs mereGRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag
Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,
Læs mereHovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv
Læs mere