Foto og illustration: Carsten Andersen

Transkript

1 Foto og illustration: Carsten Andersen Nakskov nu er en frivillig, uafhængig forening, som arbejder for at fremme livsbetingelser for såvel borgerne som virksomhederne i byen og oplandet. Gennem nytænkning prøver foreningen at tilføre byen alternativer til den almene opfattelse af vores herlige by og vores egn. Blandt eksemplerne er byfesten 3. maj 2014, 9. maj 2015 samt et brag af en byfest i anledning af jubilæet den 30. juli Vi har med stor succes etableret en Visionsbutik med stort potentiale omkring deltagelse i den offentlige debat, politiske debatmøder, valgmøder og andre events, som kan sætte byen på verdenskortet. Foreningen har med stor succes fået de elektroniske mediers bevågenhed - herunder valgmøder med 2 timers live debat på TV2 NEWS, optagelse af det succesrige Jan Gintberg-show, som udsendes i 2016, en ny GRATIS digital kalender på foreningens hjemmeside samt præsentation af nytænkning, som alle er velkomne til at være med i for et årligt kontingent på kun 100 kr. pr. år.

2 Nakskovs start og første historie Af Carsten Andersen, Nakskov.nu I 2016 markerer Nakskov by sine 750 år som købstad, men hvordan mon det hele startede? Søger man i forskellige kilder, når man frem til, at byen Nakskov eller Nacascogh første gang dukker op som stednavn omkring år Navnet består af nak (eller nakke) - terrænfremspring og skov. Det er en af grundene til, at byen har fået så stor betydning gennem tiden, idet det gjorde, at man kunne have en naturlig havn. Denne var bl.a. let at forsvare, da fjorden tvang eventuelle angribere ind, hvor man kunne følge deres ankomst. Byens markering af de 750-års historie hægter sig op på modtagelse af købstadsrettighederne, som gives til Nakskov den 24. april Dog kan man læse, at byen har fået privilegierne under Kong Christoffer I i perioden ). Måske trådte de først i kraft i 1266 på grund af uenighed med adlen om privilegiernes indhold og omfang. Årstallet 1266 fremgår af den klokke i Skt. Nikolai Kirke, der blev indviet i Købstadsprivilegier betød, at byen fik nogle særlige tilladelser med kongens velsignelse og forstås betaling af en afgift. Købstadsprivilegier omfattede oftest: eneret til håndværk og handel inden for et område, ret til egen administration, ret til egen domstol samt fritagelse for visse skatter samt fritagelse for militærtjeneste og værnepligt. Købstadsrettighederne blev endeligt opløst med kommunalreformen i Nakskov er en af de købstæder, der kaldtes akselkøbing hvilket betød, at varerne blev bragt til byens torv med vogne altså på hjul og aksel. Nakskov er en af de byer, der er planlagt til den trafik. Erik af Pommeren gjorde store anstrengelser for at sikre købstæderne gennem Købstadsforordningen af Denne indskærpede købstædernes monopol på handel og håndværk og sikrede, at hansekøbmændene på den anden side af Østersøen ikke lovligt kunne købe varer direkte hos godsejere, bønder og fiskere uden købstædernes handelsmænds mellemkomst og dermed sikring af deres overlevelse. Det blev samtidig indskærpet, at håndværkerlaugene fik eneret på udførelse af arbejde inden for deres fagområde. Af folketællinger fremgår det, at Nakskov allerede i 1672 havde indbyggere. Til sammenligning er der ifølge Danmarks Statistik i indbyggere. Nakskov har således været en stor by dengang. Det kan den blive igen. Nakskov afbildet af den svenske konges kartograf. Viser løbegrave fra en af belejringerne (1658/1659) set fra nord mod syd. Kirken i byen Sankt Nikolai Kirke hedder kirken i byens centrum. Men det er ikke den eneste kirke. Der har ligget en klosterkirke (deraf navnet Klostergade), og der ligger fortsat den katolske kirke i Bredgade. Denne kirke hedder Sankt Franciscus Kirke. I dag findes også Stormarkskirken, Adventistkirken, Baptistkirken, Baitul Hamd Moskéen samt Jehovas Vidners Rigssal i byen. Men den mest markante er Sankt Nikolai. Der har dog som så mange andre steder i verden været bygget kirker tidligere, men disse er enten brændt eller skudt i stykker under de mange krige, der forekom i de tider. Nakskov har for den største del af den gamle bys vedkommende været dækket af skov, men omkring år 1200 fik man lov af kongen til at rydde skoven, så der kunne bygges på den høj, det var. Og samtidig blev der opført en romansk kirke. Den nuværende kirke stod færdig i 1653, men har både været ramt af storme, lyn og andet undervejs, som har gjort, at den har forandret sig. Spiret er fx skiftet flere gange. Det nuværende er sat på i 1906 og måler 70 meter fra jorden. Svenskekrigene Større brande i 1420 og 1528 lagde Nakskov i aske og nærmest udslettede byen. Det samme skete i forbindelse med de tyske troppers angreb i Det betød, at der i 1530 blev givet tilladelse til at opføre store befæstningsværker rundt om byen. For at kunne gøre dette samt bygge de 4 byporte ved henholdsvis Vejlegade, Søndergade, Tilegade og Langebro, nedbrød man den daværende Krogsbølle kirke og genanvendte materialerne herfra. I 1628 kom voldanlæg og grave til mellem to ældre fæstningsværker. Her var Christian IV bygherre. Det viste sig at være en klog disposition. I 1658 hærgede Svenskekrigene mellem Danmark og Sverige. Det var i den anledning, at svenskerne gik over isen fra Langeland og erobrede Nakskov. Det skete dog helt uden kamp, og byens indbyggere blev hånet, fordi de lod svenskerne indtage byen uden kamp. Svenskerne fortsatte mod København. Men i 1659 kom svenskerne tilbage. Denne gang fra landsiden efter de var gået i land ved Guldborg. Hele manøvren havde til mål at udsulte København, som de ikke kunne bekæmpe med magt. Da København så at sige blev madet fra Lolland og Falster, gav det mening at indtage vore områder for at afskære byen fra forsyninger. Svenskerne troede, det ville blive en walkover at indtage Nakskov. Men de tog fejl. Den lokale oberst Kørber afslog en overgivelse godt bakket op af byens borgere, der ikke faldt for svenskernes charme. I stedet blev det til en godt to måneder lang belejring og artilleriangreb, som dog ikke gjorde det helt store indtryk på Nakskov by. Præcisionen i svenskernes kugleregn var sørgelig, og langt de fleste kugler ramte enten i volden eller i havnen. Den fremtrædende svenske feltherre, Wrangel, måtte indkassere store tab, og det viste sig, at den mand store garnison af soldater og borgere i Nakskov gjorde, hvad de kunne for at holde svenskerne på afstand. Den 19. juni 1659 lykkedes det svenskerne at få en kugle inden for volden. En granat ramte ned gennem kirkehvælvingen på Sankt Nikolai kirke lige midt under en gudstjeneste. Den forvoldte naturligvis lidt skade, men ikke det, som svenskerne havde håbet. En del af den 45 kilo tunge granat er bevaret, og over den hænger der inde i kirken en tavle til minde om begivenheden. Efter udskiftning af den svenske hærfører til Magnus Stenbock tog belejringen en anden retning. Stenbock søgte efter befæstningens svageste punkter, som viste sig at være ved Nybro. Svenskerne fik gravet løbegrave, og selv om byens borgere sørgede for oversvømmelse af disse, brød de svenske tropper igennem byens forsvarsværker. I midten af juli 1659 kapitulerede Nakskov efter to og en halv måneds intensiv belejring. Men nedturen var ikke slut med det. Byen blev tvunget til at betale store summer til svenskerne. Søfarten led også et knæk 1600-tallet var en optur for Nakskov, hvis man lige ser bort fra nederlaget til svenskerne midt i århundredet. Ved indgangen til 1700-tallet havde byen oplevet en Nakskovs bykerne år tonnagevækst inden for søfarten. Men i 1740 begyndte det at gå stærkt ned ad bakke. Marstal, der dengang blot var en lille flække på Ærø, tog kampen op på den givtige søhandel, som Nakskov havde siddet på. Marstal blev den nye ladeplads og Ærøskøbing det maritime kraftcenter. I hele 40 (fyrre) år gik det bare ned ad bakke. Byens handelsflåde gik fra 50 skibe til 18. Man omtaler 1780 som byens absolutte lavpunkt, hvor flåden nåede ned på 8 skibe. Nedturen var total. Nakskov har dog altid være god til at kæmpe i modvind. I perioden frem til 1807 gik det også fremad for Nakskov, og selv om man havde ualmindelig travlt, så nakskovitterne tilbage på de gode gamle dage. Som en kuriositet kan nævnes, at ærøboerne, som nærmest overtog den lokale søfart, også blev beskyldt for at omgå loven ved at handle direkte med bønderne. Præcist som lübeckerne gjorde tidligere. Og selv der, hvor det foregik helt åbenlyst, kunne man konstatere, at ærøboerne handlede uden om byens købmænd ved at handle direkte med proprietærer og forvaltere. Om det er noget, der går igen i nyere tid, vil vi lade læserne om at vurdere. Kilder: 1) Dansk Center for Byhistorie (dendigitalebyport.byhistorie.dk) 2) Wikipedia.org/wiki/Nakskov 3) Prospekt om Sankt Nikolai Kirke

3 Nakskov en bys grundlæggelse og begyndende vækst Af Ole A. Munksgaard, Nakskov lokalhistoriske Arkiv I 2016 fejrer Nakskov sit 750 års byjubilæum, idet det ældste bevarede privilegiebrev til byen stammer fra den 25. april I dette brev stadfæstede kong Erik Klipping - under et ophold i Nakskov - byens borgeres ret til frit at have den forte til græsning af kvæg, som på vor elskede faders tid plejede at ligge til deres by, sammen med marken Sigersege og den skov, vi har modtaget fra hr. Mads, forhenværende drost, idet vi strengt forbyder, at nogen i fremtiden hindrer eller forulemper byens borgere deri. Den, der i ubesindighed gør dette, vil ikke undgå vor kongelige hævn. Som det fremgår af ovennævnte brev, var byen altså opstået før De omtalte græsningsrettigheder er nemlig en stadfæstelse af et tidligere, men nu tabt privilegiebrev fra Erik Klippings far, Kristoffer I s ( ) regeringstid. Desuden kaster dokumentet lys over oprindelsen til stednavnet Madeskoven, som den omtalte Mads må have lagt navn til. Mads, der havde været drost, dvs. den hirdembedsmand, der forestod kongens hofholdning, og som i og 1300-tallet var den fornemste af rigets embedsmænd og den, der trådte i kongens sted, hvis han var borte fra riget eller var mindreårig, boede i Flårup på det sydøstlige Lolland og var ud af den højadelige Gøye-slægt. Men hvor gammel byen egentlig er, og hvornår den blev grundlagt, er det vanskeligt at udtale sig præcist om. Vi ved dog så meget, at de ældste endnu bevarede senromanske dele af Sct. Nikolai kirke - viet til de søfarendes helgen - kan dateres til første halvdel af 1200-tallet, og at kirken på daværende tidspunkt næst efter kirken i Sakskøbing var den største på Lolland. Omkring ved slutningen af Valdemar Sejrs regeringstid - omtales byen igen, idet byen sammen med 19 andre byer fra Sjælland og Smålandene optræder i købstadslisten i den såkaldte Kong Valdemars Jordebog. Fra Lolland nævnes datidens to eneste købstæder på øen, Nakskov og Sakskøbing, samt de beløb, der måtte svares i skat til kongemagten, under hvem de fleste købstæder hørte på dette tidspunkt. Den største skatteyder af de to lollandske byer var Nakskov, der dog sammenlignet med nogle af de sjællandske byer ydede et forholdsvis lavt beløb. Dette tyder på, at byen omkring 1240 befandt sig i en overgangsfase fra en mindre bosættelse, hvor beboerne ved skoven på nakken (Nacascogh) har ernæret sig via en kombination af landbrug, fiskeri og småhandel og frem mod en decideret købstad/torvekøbing. Meget peger derfor i retning af, at byen fra omkring 1240 er at regne for en købstad, men købstadsprivilegierne er imidlertid gået tabt for eftertiden. Byens voksende betydning understreges også af, at Vue ud over Nakskov set fra Færgelandet med Langebro i forgrunden - ca kong Erik Plovpenning under et ophold i Nakskov i 1242 kundgjorde en overenskomst, som han sammen med sine mænd indgik med biskop Torkil af Reval i Estland, der var blevet erobret i 1219 under Valdemar Sejr. Overenskomsten drejer sig primært om esternes diverse afgifter og skatter til biskoppen. Når Nakskov fra midten af 1200-tallet voksede i betydning hang det sammen med en kombination af flere faktorer. I landbruget skete der en række tekniske og dyrkningsmæssige forbedringer. Derved forøgedes produktionen, således at der med tiden skabtes en overskudsproduktion, som via handel kunne dække den stigende efterspørgsel efter bl.a. brødkorn og andre dagligvarer; en efterspørgsel, der primært var forårsaget af en mærkbar befolkningstilvækst i det meste af Europa fra omkring 1100-tallet. Et begyndende gensidigt afhængighedsforhold mellem Nakskov, der hovedsagelig levede af handel og håndværk, og byens opland, der kunne levere landbrugsprodukter til byens torv, skabte ikke blot vækst i næromsætningen, men også en gradvis erhvervsspecialisering. Byens borgere bevarede dog fortsat kvæg- og havebrug på den enkelte borgers egne jorder og i bymarken, ligesom der stadigvæk boede håndværkere i oplandets landsbyer. Denne vækst i handel og økonomi forstærkedes i høj grad på samme tid, i og med at der langs den tyske Østersøkyst fra omkring 1200 opstod en række byer - eksempelvis Wismar, Rostock og Stralsund, der fra omkring 1250 sammen med Lübeck udviklede sig til Østersøregionens stærkeste handelsmagt med hensyn til køb og salg af varer. En voksende fjernhandel mellem Lolland-Falster og de nordtyske byer - populært kaldet hansestæderne - var dermed en realitet, hvor øernes bidrag til handelen Nakskov fra Møllemarken ca primært var salg af korn og andre landbrugsprodukter som f.eks. kød, huder, talg og fedt, der bl.a. blev udskibet via Nakskov. De nordtyske hansekøbmænd bragte til gengæld et bredt varesortiment frem til byens borgere og oplandets bønder, bestående af både luksusprægede varer og livsfornødne dagligdagsvarer som f.eks. salt fra Lüneburg, flandersk klæde, øl, humle, pelsværk, vin, voks, krydderier, jern og meget mere. Denne gensidige vareudveksling medførte, at de tyske købmænd med tiden blev en normal del af bybilledet. De opsøgte nemlig byens torv eller stranden, som det nuværende havneområde kaldtes, for her at opkøbe og sælge varer. Men byen blev også med dens voksende betydning mødested for forhandlinger mellem repræsentanter for de nordtyske byer og den danske kongemagt. I 1280 mødtes kong Erik Klipping med repræsentanter for bystyret i Greifswald og Lübeck. Mødet fandt sted i Nakskov, hvor kongen stadfæstede de tyske byers privilegier på henholdsvis Skånemarkedet - Nordeuropas største marked for vareudveksling mellem Vest- og Østeuropa beliggende i Skåne ved Skanør og Falsterbo - og det øvrige Danmark. Senere i 1311 var Nakskov igen mødested. Denne gang mødtes fyrst Henrik af Mecklenburg og kong Erik Menved vedrørende kongens besiddelser i og omkring Rostock. Der var dog ikke kun tale om, at hansebyerne opsøgte Nakskov. Forbindelsen gik også den anden vej, idet vi har kendskab til, at købmænd fra Nakskov og Lolland i 1274 opsøgte eller havde taget ophold i Wismar. I byens Stadtbuch omtales to personer fra området: Bruno de Naxscoywe samt en unavngiven person. Nakskov havde fra omkring 1270 udviklet sig til en by i vækst, hvilket afspejler sig i, at byen i 1274 fik den første kendte stadsret. Hver købstad havde sin stadsret, der indeholdt bestemmelser om handel og håndværk, skatter, afgifter og tjenesteydelser til byen og byherren, domstolenes virke samt særregler for arv af fast ejendom i byen. Byen overtog under Erik Klipping alle de love og rettigheder, som byen Næstved og andre køpinger på Sjælland vides at have fået af os og vore forfædre. Handelsforbindelserne hen over Østersøen blev med tiden af stor værdi for Nakskov. Men det var ikke blot på handelens område, at indflydelsen gjorde sig gældende. Det danske sprog overtog en række låneord fra tysk f.eks. foged, borger, slagter, skrædder skomager, kræmmer, arbejde mm. Desuden påvirkedes ikke mindst på Lolland teglstenskirkernes arkitektur af det nordtyske områdes byggemetoder.

4 Januar måneds events Jubilæumsnytårskoncert i Nakskov Teatersal, Søvej 6, Nakskov. Nytårskoncer ten fylder 10 år i år. Derfor vil programmet være en blanding af mange af de kendte numre fra 10 års koncerter, ligesom publikum vil opleve nye numre. Pris kr Arrangør: Nakskov Amatørscene Nytårsløb Motionsløb - gang og løb med 10. start kl. 10 fra Lienlund, Rødbyvej 189, Nakskov. ALLE har adgang til at deltage. Ruter på 5 km. og 10 km. Mountainbikeløb - distancer afh. af alder - start kl.10. Tilmelding på dagen kl. 9:00-9:45. Yderligere oplysninger - tlf Anny Hansen eller Afdelingen for mindre planter - en for- 13. tælling om udkantsdanmark, Nakskov Teater. kl. 19:30 Efterskolernes aften - Halstedhus kl :00-21:00 Nytårskoncert kl i Sankt Nikolai Kirke. Medvirkende: Storstrøms Kammerensemble og Sofie Elkjær Jensen, sopran. Fri entre. Arr.: Lolland Kommune i samarbejde med Sankt Nikolai Kirke Gule ærter i Nakskov. En lang række fødevarebutikker vil tilbyde gule ærter til en særpris som take-away, lige som byens spisesteder har gule ærter på menukortet. Gule ærter-ugen er samtidig den officielle udsalgsuge. kl på Nakskov Bibliotek Comedievognen Mis med de blå øjne. Teater for børn 3 6 år. Fortællingen om den lille modige mis, der gik ud i verden for at finde landet med de mange mus. For selv om man har blå øjne, kan man sagtens være lige så meget kat og mindst lige så god en kat, som alle dem med gule øjne. Det er stadig værd at huske på. Forestillingen varer 45 minutter. Billetter udleveres fra d. 8. januar Rent mel i posen - komedie 22. baseret på The Duck House, Nakskov Teater. kl 10:30: Hov-hov musik for sjov med Anne 23. Granfeldt Olorenshaw. Musikalsk legestue for børn 1 3 år. Kom til koncert og hop, syng og dans. Arrangementet varer 45 minutter. Nakskov Bibliotek. Billetter udleveres onsdag d. 13. januar. Kl. 13:00-17:00: Gallafodbold spilles i timerne op til selve gallafesten i Nakskov Idræts 30. Center. Klasserne stiller op med hold og oftest (altid) deltager et par gamle elever hold også (op til 16 hold kan deltage). Sidste år deltog 10.klasserne fra Campus og et forældrerhold. Lærerne plejer også at deltage med et hold. Pigerne sætter hår, mens drengene spiller bold. 30. Det store skolebal. Nakskov Gymnasium & HF s gallafest er for alle med en relation til gymnasiet dvs nuværende elever og deres familier samt gamle elever - herunder en del jubilarer.

5 Januar UGE mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Foto: Søren Kok, Nakskov Fotogruppe - Godt nytår 15. Lønsum-indberetning - 4. kvartal A-skat-afregning - december OneStopMoms - 4. kvartal Månedsmoms-indberetning december EU-moms - 4 kvartal EU-salg u.moms-indberet. dec./4.kvt. 15

6 Nakskov Skibsværft byens stolthed Af Heidi Pfeffer, Nakskov lokalhistoriske Arkiv Hvis du tog en tur med tidsmaskinen tilbage til Nakskov en tilfældig hverdag i 1950 erne, ville du opleve en anderledes by. Den summede af liv og lyde, der alle kom fra Nakskov Skibsværft. Om morgen cyklede hundredevis af arbejdere over Nybro mod værftet, og ved aftenstid flød strømmen af arbejdere den modsatte vej. Der var også mange værftsarbejdere, der sejlede den korte tur med travaljen over havnen til og fra deres hjem på Rosnæs. Ved middagstid lød en høj tuden fra værftsområdet som markering af, at nu var det blevet frokosttid, og dagen igennem lød høje drøn og bankelyde, når nye skibe blev bygget. Kranerne arbejdede flittigt, og flere gange om året var der festlige stabelafløbninger nogle gange med kongehusets medlemmer som gudmødre, når nye skibe var klar på beddingerne. Nittesjak i 1925 Hele 234 nybygninger blev det til. Det første skib, bygget i 1920, var motorskibet Mexico, leveret til Det Østasiatiske Kompagni. Den sidste nybygning blev færgen Niels Klim, leveret til De Danske Statsbaner i Nakskov tog i begyndelsen af 1900-tallet del i den industrialisering, der bredte sig over landet. Her var forskellige mindre industrivirksomheder, skibsfart, sukkerfabrik, jernbaneforbindelse og et godt handelsliv. En person, som kom til at opleve den gryende industrialisering, var H. N. Andersen, der blev født i byen i 1852 af fattige forældre. H. N. Andersen ville efter sin skolegang til søs, men blev først uddannet som skibs tømrer på Riddersborg & Trochmanns værft i Nakskov. I 1872 mønstrede han briggen Mars, bygget på værftet, og fra 1879 sejlede han med forskellige skibe rundt i hele verden. Herefter fik H. N. Andersen en fantastisk karriere. I 1884 grundlagde han Østasiatisk Kompagni (ØK), og allerede inden første verdenskrig i 1914 havde han fået konsolideret firmaet og skabt sig et navn indenfor dansk erhvervsliv. ØK, der primært fokuserede på skibsfart, havde naturligvis også brug for fragtskibe, og i midt under verdenskrigen - grundlagde H. N. Andersen, på initiativ af borgmester Sofus Bresemann, et skibsværft i sin fødeby Nakskov. Det blev starten på et skibsbyggereventyr, som ingen nakskovitter i deres vildeste fantasi havde drømt om. Den lille by voksede sig stor og stærk, og mange af dens borgere var overbeviste om, at H. N. Andersen havde efterladt sig et minde i Nakskov for tid og evighed. Først i 1920, to år efter 1. verdenskrig sluttede, kunne man for alvor begynde at bygge skibe i Nakskov. Mange tyske skibsbyggere og -håndværkere flyttede fra deres krigshærgede land til Vestlolland for at arbejde på det nye værft. Der måtte derfor bygges nye huse og lej ligheder, og det skabte yderligere arbejdspladser i byen. I flere perioder før 2. verdenskrig var der masser af arbejde at få, og efter 2. verdenskrig og i begyndelsen af 1950 erne gik det for alvor stærkt. De skibe, som under krigen var blevet sænket, skulle erstattes, og opsvinget gjorde, at der blev penge mellem folk. Værftsarbejdere på vej hjem i 1982 Ved Nakskov Skibsværfts 50 års jubilæum i 1966 var der ansatte, og det var landets 5. største værft. Generationerne afløste hinanden, og de unge vidste, hvor de skulle arbejde, når skolegangen var overstået. Værftet skaffede arbejde af en eller anden slags til alle, og Nakskovs gyldne tider syntes aldrig at skulle ende. Kommunen havde dog i flere år været bekymret for, om byen blev for afhængig af værftet, og sideløbende med glæden over den store succes for værftet prøvede man at skaffe andre virksomheder til byen. Industriarealer blev opkøbt, og et egentligt industrikvarter blev grundlagt. Der blev bygget uddannelsescenter, bibliotek, idrætshal og et teater i 1970 erne. Alt blev betalt kontant. M/S Belovodsk til rederiet Sudoimport set fra Plutteøen Succesen med industrikvarteret var dog ikke den helt store. På nogle af fabrikkerne arbejdede værftsarbejdernes hustruer, men ellers var arbejdskraft til de nye virksomheder en mangelvare. Interessen for videreuddannelse blandt de unge var heller ikke så stor. De var for manges vedkommende skrevet op til en læreplads på værftet. Der var ikke tradition for gymnasieuddannelser i en industriby som Nakskov. I 1975 lød de første krisemeldinger fra Nakskov Skibsværft, og 12 års kamp for at bevare skibsværftet blev indledt. Ingen havde dog regnet med, at den dengang største arbejdsplads på Lolland-Falster skulle bukke under. For første gang stod verdensskibsbygningen over for en række meget vanskelige år på grund af krisen inden for de store skibsværfter. En international konkurrence på priser og kontraktvilkår var begyndt. Værftskrisen medførte i 1976 Nakskov-aftalen, hvor værftsarbejderne indgik en fireårig aftale om løntilbageholdenhed for at kunne konkurrere med de store udenlandske værfter. Selv om denne aftale blev indgået, blev der alligevel i 1978 afskediget 800 af de 1900 værftsarbejdere. To nye ordrer på bygning af intercityfærger kom efter lang tids kamp i hus. De blev leveret i 1980 og 1981, og to tankbåde blev leveret i Derefter var der kun færdiggørelsen af Farø-broerne tilbage samt to nye færger til Kalundborg-Århus ruten, der blev de sidste store nybygninger på Nakskov Skibsværft. De blev leveret i 1985 og Ordrebogen var derefter tom, og nu måtte der findes alternative produktioner. Det blev til offshore borerigge, som mange, både værftsarbejdere og andre nakskovitter, investerede i. Man håbede, at de kunne blive ikke blot værftets, men hele Nakskovs redning. Efter flere forsøg med salg af anparter blev dette også opgivet finansieringen var tabt på gulvet, og boreriggene blev bygget i Japan. Dødsstødet kom den 25. juni 1986, hvor ØK s direktør meddelte Nakskov Skibsværft, at eventyret var slut, og allerede dagen efter indledtes den første fyringsbølge. I januar 1987 blev Nakskov Skibsværft opgivet som produktionsværft og skulle i stedet fortsætte som udlejningsværft, men også det måtte ØK opgive. Lolland-Falsters største arbejdsplads siden slutningen af 1960 erne og først i 1970 erne var bukket under for verdenskrisen. Et eventyr var slut. Efter lukningen af værftet opstod forskellige virksomheder, etableret af tidligere ansatte. I 1986 etableredes Skibs- og Maskin Consult A/S, i 1987 Remming & Co. A/S, i 1988 Nakskov Skibsentreprise og i 1989 BM Sek tionsbyggeri A/S. Alle virksomheder lukkede igen efter en årrække. I 2000 købte Nakskov Kommune værftsgrunden og anlagde Nakskov Industri & Miljøpark. Samme år åbnede vindmølleproducenten Vestas en produktion af møllevinger på stedet, og mange tidligere værftsarbejdere fik del i de 500 nye jobs. Produktionen af møllevinger stoppede i 2010 på grund af de internationale konjunkturer, og fabrikken lukkede. I 2015 genåbnede Vestas atter vingefabrikken med 50 nye jobs som resultat, og andre industrivirksomheder, som stålkonstruktionsfirmaet East Metal, har også etableret sig på det gamle værftsområde. Stabelafløbning for nybygning 184 M/S Kopalnia Soscnica den 26. september 1968.

7 En neger - Cornelins - kom til Nakskov Af Ellis Nielsen, Onsevig Mit livs eventyr er det, fordi jeg ved tænksomt tilbageblik føler, at det er et eventyr. Jeg er overbevist om, at den gode gud også for mig har forberedt og tilrettelagt tingene, så at de evner, han havde nedlagt i den fattige negerdreng, der i sin tid legede under palmerne, blev udviklet til frugt. Sådan skrev Victor Cornelins i forordet til sin livsbog fra St. Croix til Nakskov. Victor Cornelins blev født den 3.august 1898 i Frederikssted på solskinsøen St. Croix i det tidligere Dansk Vestindien. Victor Cornelins fortæller også om en barndom på en ønskeø, hvis man ser med danske øjne. Vand på ca grader hele året rundt. Men det var heller ikke for tøsedrenge. For hajerne kom tæt på land, og flere af Victors venner var dumdristige og mistede deres liv som hajføde. En dag da Victor var ude og lege, fik han besked om straks at komme hjem. Selv troede han, at hans mor havde opdaget nogle af de skarnsstreger, som drenge på hans alder helt naturligt deltog i. Men det viste sig at være meget værre - set fra den lille Victors perspektiv. Officielt skulle han ud og sejle langt, for at blive uddannet til lærer og for at vende tilbage og lære de unge på St. Croix det, som de hvide lærere ikke kunne få ind i hovedet på dem. Men i virkeligheden var det Tivoli, der i 1905 skulle lave en udstilling om de danske kolonier. Ideen til udstillingen er fostret af Emma Gad, en kendt og myndig forfatterinde som mest af alt er kendt for at sætte dagsordenen, når folk ikke opfører sig efter bogen. Til historien hører også, at det ikke lykkedes at skaffe en sort familie fra Vestindien, så i stedet overtalte man to fattige, enlige mødre fra St.Croix til at udlåne hvert et barn til udstillingen. De to var Alberta på 5 år og Victor på 7 år. De var uden at vide det halvsøskende. De blev fragtet til Danmark i et af ØK s skibe, hvis stifter var H.N. Andersen fra Nakskov. Ved en senere fejllæsning af præstens udskrift fra kirkebogen bliver u et i CORNELIUS forvekslet med et n, så Victor resten af livet bærer navnet CORNELINS. Stavefejl eller ej, så var Victor klar til at indtage sit nye land - på trods af den særlige status han fik. I dag ville han have haft PET-vagter omkring sig, men dengang var det bare mærkeligt, at folk ville mærke på den sorte hud, som ingen - eller kun få - havde set nogensinde før. Cornelins var ikke bare en sort, han blev en af de sorte danskere, der satte sig flest spor i Danmarks historie, blandt andet fordi han var den første, som almindelige Den Kongelige Belønningsmedalje i GULD med krone. Velfortjent. mennesker så i den meget, meget mørke farve, som negerne fra Vestindien var kendt for. Victor kom i pleje hos skiftende familier, og som tiden gik, forstummede enhver tale om at sende ham tilbage til Vestindien.. Måske var han faldet lidt for godt til, til at man kunne nænne at sende Victor tilbage. Sideløbende solgte Danmark øerne i 1917 til USA for den imponerende sum af 25 millioner dollars. Øerne fik også nye navne - Virgin Islands eller Jomfruøerne. Dermed var hans fødeø ikke længere dansk, og Cornelins søgte om og fik lov til at blive i Danmark. Som nyuddannet skolelærer i 1920 startede Cornelins sin 55-årige karriere som lærer på Byskolen i Nakskov. Han valgte Vestlolland, fordi han som fattig københavnerdreng tilbragte nogle af de bedste somre i barndommen hos proprietær Balch på Lønstrupgård i Aunede, som ligger lidt udenfor Nakskov. Victor var et gudsbenådet musisk talent. Han evnede at spille stort set alle instrumenter, og allerede som dreng på Vajsenhusets skole blev man klar over Victors musikalske evner. Han havde svært ved at holde sig fra koncertflygelet, der stod i festsalen. På seminariet Jonstrup ledede Victor både kor og orkester. Som ganske ung underholdt Cornelins på sin violin mangen en proprietær- og godsejerfamilie på Vestlolland. Man kan måske med rette sammenligne hans talent og hans opførsel med den måde, som den ærkedanske digter H.C. Andersen gjorde - blot med ord i stedet for noder. Som soldat i København blev fritiden flittigt brugt på at studere musikteori og instrumentationslære. Man må antage, at opvæksten på de caribiske øer har givet ham en helt naturlig evne til at finde rytmer og musik i enhver lyd. I Nakskov blev Danmarks første musikskole for almindlige børn oprettet. Cornelins blev 4 år efter oprettelsen leder af denne, og der er ikke mange på Vestlolland, der mestrer et instrument, der ikke har lært at spille af ham. Man kan måske med rette sige, at han også har været med til at lægge grunden til den enorme musikinteresse og evne til at få musikken til at komme ud over Nakskovs kommunegrænse. Men Victor blev ikke kun kendt som den første neger i Danmark, men også som en af landets absolut enestående musikere. Cornelins blev desuden landskendt som den sorte dansker, der holder tale ved Rebildfesten, og som får besøg i skolen af USA s ambassadør og hentes i diplomatbil for at mødes med tidligere presidentfrue Eleanora Roosevelt på dansk gennemrejse. Amerikanerne er ivrige efter at høre, hvordan et barnebarn af en slave kan klare sig så flot, formentlig fordi de ikke i øvrigt var så heldige med det, vi i dag vil kalde integration. På Byskolen var Victor Cornelins populær. Han kunne noget, ingen andre på skolen kunne. Derfor endte det også med, at der hurtigt oprettedes både kor og orkester, som Cornelins ledede i de næste 50 år. Både kor og orkester var med på de mange rejser landet rundt, hvor Cornelins holdt foredrag om sit spændende liv. En del af de indsamlede penge fra hans foredrag og de mange koncerter gik til opførelsen af Stormarkskirken i Nakskov, som Victor lagde grundstenen til i Måske som den kontrast han selv havde oplevet, blev Victor gift med noget af det lyseste, man kan forestille sig - den svenskfødte Elvira - kaldet Vera. Victor får børnene Inger, Margit og Bengt. Efter billeder at dømme er Victors ansigtstræk absolut de mest fremtrædende hos alle tre børn. Som 75-årig blev Cornelins alvorligt syg af kræft, men kom sig. På Nakskov sygehus, hvor han flere dage under indlæggelsen spillede til morgensang, fik han ideen til at danne et sygeplejekor. Samme efterår i 1973 var Nakskov Amtssygehus personalekor en realitet. Inden sin død 10 år senere havde Cornelins startet kor i Cornelins besøg på Sct. Croix i 1970 med Ugebladet Hjemmet. Maribo, Vordingborg, Næstved og Nykøbing. Senere er så Slagelse kommet med. Sygehuskorene skiftede navn til De hvide kor, for som han sagde: Når han er sammen med os, har han det som blommen i et æg, omgivet af lutter hvide. Alle korene på nær det i Næstved eksisterer endnu. I en alder af 72 blev Victor inviteret på en tur tilbage til sin fødeø af Ugebladet Hjemmet. På denne tur fik han hilst på sin lillebror, fik genoplevet turene til stranden og fik besøgt sin mors grav i fødebyen Frederikssted. Det blev ud over memory lane også en påmindelse om, at fattigdommen stadig har sit tag i hans gamle hjemegn. Der er meget mere, som ikke vil kunne omtales her på denne plads, men hvis man vil vide mere om Danmarks første og Nakskovs første neger, kan vi anbefale bøgerne Slavernes slægt af Alex Frank Larsen samt Victors egen bog Fra St. Croix til Nakskov.

8 Februar måneds events Flagermusen - Johann Strauss elskede operette 4. - Nakskov Teater. Det Glade Vanvid spiller på Anne s Bodega, Søndergade 1, kl. 22:00. Der er gratis 5. entré. kl. 13:00-15:00. Middelalder som fænomen. Nakskov Bibliotek - bibliotekets mødesal. Kaare Jo- 6. hannessen, kendt fra tv, fortæller om middelalderbyen som fænomen i anledning af Nakskovs 750 års jubilæum. Billetter til kr. 50 købes på biblioteket.medlemmer af Biblioteksklubben betaler 40 kr. Støttearrangement for Magasinets venner. Flere 6. informationer vil kunne fås ved henvendelse til HM88, Lars Rasmussen, tlf Fastelavn ved Krøyers Gaard, nærmere betegnet 6. Kvickly, og det er kl. 14:00. kl. 15:00: Ensemble Domino Lolland og Sankt Nikolai Kirkes Kammerkor. Fri entré. Arr.: Lolland 7. Musikskole i samarbejde med Sankt Nikolai Kirke Børnene bliver elever og kan deltage til timer i magi, monstre og mystik. Rollespil for børn. Det vil både være mulighed for at møde troldmænd, hekse, magiske dyr, dødsgardister og masser af mystik. Der bliver undervist i følgende fag: Byg en tryllestav, lav en trylledrik, lær kampmagi. Arrangementet varer 2 timer. Billetter udleveres fra d. 1. februar kl på Nakskov Bibliotek. Andersens 26. Kuffert Teater: Kejserens nye klæder. Teater for børn 3 8 år. Er man blevet til grin i Storegade, er det bedste ly for folkets hån og spot i sit eget klædeskab. En lystig historie om at ændre sit eget liv. Forestillingen varer 45 minutter. Billetter udleveres fra den 16. februar. Horslunde Festen kl. 18 i Ravnsborghallen med 27. Jørgen De Mylius og Fido s Lys og Lyd. Det bliver en fed fest. Super søndag i Nakskov Idrætscenter hvor 28. svømmecenteret er åbent fra kl. 10:00-16:00. Der er gratis adgang i svømmecenteret hele dagen, og SUPER mange gode tilbud. Kongelig Revy leverandør. Se eller gense De tre 10. revykonger. Nakskov Teater kl. 19:30. kl på Nakskov Bibliotek. Det lille Verdens 15. Teater: Ægget. Teater for børn 2 5 år. Ægget er en finurlig og lidt skør forestilling om frø, der spirer og vokser op af jorden, om æg der knækker og klækkes, og om overraskelsen over det, der kommer ud. Forestillingen varer 30 minutter. Billetter udleveres fra d. 1. februar Børnekræmmermarked i Nakskov Idræts Center. 16. kl. 14:00 på Nakskov Bibliotek. Den magiske 17. skole. v/ Rollespilsakademiet, for de årige. Nakskov bibliotek forvandles til en magisk skole. Foto: Blogspot, Rumlehuset Nakskov Teater: Hold 1 kl. 10:00-11:30; Hold Ansigtsmaling med Sminketea tret. For alle børn. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Du bestemmer selv, om du vil males som en sød sommerfugl, en venlig løve eller en uhyggelig tiger! Der kommer to af de dygtige ansigtsmalere fra Sminketeatret. Billetter udleveres fra d. 1. februar. kl. 14:00-16:00. Gratis! Helgenæsvej 1. Skovcentret og Skovcentrets Venner inviterer alle 25. ældre i Nakskov til jubilæumsarrangementet Vinter i Nakskov gamle fotos og film fra dengang. Arrangementet foregår på Skovcentret, hvor arkivleder Heidi Pfeffer fra Nakskov lokalhistoriske Arkiv viser vinterfotos og vinter-filmklip fra Nakskov. Skovcentrets Støttekreds hygger om deltagerne. Arrangør: Skovcentret, Skovcentret Venner og Nakskov lokalhistoriske Arkiv. Lollands eneste køkkenbutik Østergade 13 Nakskov Tlf

9 Februar UGE mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Foto: Jørgen Iversen, Nakskov Fotogruppe - Nyfalden sne 10. A-skat afregning - januar Månedsmoms-indberetning - januar EU-salg u.moms-indberet. - januar 2016

10 Skafte Rasmussen kunne have gjort Nakskov verdensberømt Af Carsten Andersen, Nakskov.nu Jørgen Skafte Rasmussen kunne have gjort en forskel i Nakskov...Når man taler og skriver om den gode historie i og omkring Nakskov, så er et af bysbørnene Jørgen Skafte Rasmussen ikke til at komme uden om. Skafte Rasmussen var som ung luddoven, men han havde et fantastisk teknisk og handelsmæssigt talent. Han blev født den 30. juli 1878 i Nakskov. Og hans barndomshjem lå i Vejlegade 39, men bygningen er desværre revet ned. Danmark har jo aldrig rigtig haft held med bilproduktion, og derfor var det også oplagt, at Jørgen Skafte Rasmussen tog til Tyskland, hvor bilindustrien var i rivende udvikling. Mest kendt er Skafte Rasmussen for DKW som var en meget populær to-takt benzindrevet bil, hvis storhed var i 1930 erne. Men i 1929 var den koncern, han havde fået opbygget, på medarbejdere. Fabrikken i Zschopau i Erzgebirge (de ligger på grænsen mellem det tidligere DDR og Tjekkiet) startede som et konstruktionsbureau for bl.a. motorer og hydraulik, men den driftige dansker havde langt større drømme. Jørgen Skafte Rasmussen blev en meget velanskrevet herre og byggede i Zschopau en fabrik i forlængelse af en tidligere tekstilfabrik. Men den fabrik, som blev til her, var så stor, at floden i dalen var nødt til at løbe under fabrikken, for at ambitionerne kunne få vinger. En af de virksomheder, som Jørgen Skafte Rasmussen overtog, var bilfabrikken Audi. Det var omkring Han fik den nærmest smidt i nakken af nogle banker, som havde penge til gode. Og når Jørgen Skafte Rasmussen gik i banken for at få udvidet kreditfaciliteterne, fik han som regel mindst det dobbelte af det, han bad om. Det havde været sjovt, hvis det også var sådan i vore dage. Undervejs indgik han alliancer med dygtige ingeniører, men når kreative og impulsive folk mødes, sker der både noget stort og noget forudsigeligt. Det forudsigelige var bl.a., at de ofte skiltes som rygende uvenner. Men deres produkter var imponerende for sin tid. I årene omkring 1930 kom Skafte Rasmussen til at købe en flyfabrik, og med hans populære og stabilie to-taktsmotorer blev han bedt om at lave fly til den tyske hær. Men Audi blev desværre også en møllesten om halsen på Jørgen Skafte Rasmussen. Økonomisk og afsætningsmæssigt forværredes tilstanden. I 1931 blev det bl.a. også på baggrund af krisen efter børskrakket på Wall Street i New York svært at blive ved med at sælge biler og motorcykler i så store tal. Undervejs i dannelsen af AutoUnion nåede Skafte Rasmussen også at blive ejer af Horch bilfabrikken i Zwickau. Men de svære økonomiske forhandlinger med bankerne og den nye nationalsocialistiske magt skulle have politisk accept. AutoUnion, som lignede en god idé ved at sammenlægge DKW, Horch, Audi og Wanderer, endte med at blive slutningen på Skafte Rasmussens erhvervseventyr. Den nye direktion, som bl.a. den sachsiske statsbank havde været med til at sammensætte, betød, at Jørgen Skafte Rasmussen nærmest blev frosset ude af sit eget firma. Hvad der altså lignede en god idé endte med, at DKW og de 19 andre selskaber fik ny ledelse, der absolut ikke passede ind i Skafte Rasmussens måde at leve på og lede virksomheden på. Jørgen Skafte Rasmussen prøvede på en forretningsrejse til USA at sælge en lang række af sine patenter for at rejse penge til at købe sit DKW ud af AutoUnion igen. Det lykkedes ikke, og derfor endte forsøget med, at Jørgen Skafte Rasmussen bl.a. på grund af sygdom ikke kunne passe sit direktørjob og blev sendt ud af sit eget firma. Han flyttede i 1938 fra Zschopau til Berlin. Næsten samtidig fik Jørgen Skafte Rasmussen en rehabilitering og erstatning på 1,6 millioner guldmark. Guldmark havde en fire gange så høj værdi som den almindelige Freddy Rasmussen fra Maribo i starten af 1930 erne på sin morfars DKW. I dag ejer Freddy selv den samme bil. Reichsmark. Jørgen Skafte Rasmussen blev formentlig som et plaster på såret hædret af den tekniske højskole i Dresden for sin indsats for den tyske automobil-, motorcykel- og øvrige industri. Villa Rasmussen i Zschopau - desværre ikke holdt vedlige. Den 28. august 1939 blev han slået til Ridder af Dannebrog af Kong Christian den X. Jørgen Skafte Rasmussen døde den 12. august 1964 (altså for godt 50 år siden) og han og fruen Therese ligger begravet på Pedersborg kirkegår ved Sorø. Fabrikken i Zschoupau producerede MZ-motorcykler frem til midten af 1990 erne. Audi er i dag en af verdens bedste bilfabrikker og ejet af Volkswagen-koncernen. Horch-fabrikken blev til Trabant, som producerede lavpris og lavkvalitetsbiler til Når man læser sådan en biografi, som dog er meget længere, kan man kun drømme om, hvad det kunne have ført med sig, hvis Audi fx var blevet grundlagt eller placeret i Nakskov, og de ca arbejdspladser var tilfaldet vores by og egn. Det er naturligvis blot et tankeeksperiment, men hvor ville det kunne have ændret byens historie i en helt anden retning og måske sikret eller styrket det, vi alle efterspørger: flere jobs - og mere medvind. Kilde: Arne A. Jørgensen: DKW Bilerne og motorcyklerne. Jørgen Skafte Rasmussen et dansk industrieventyr i Tyskland. ISBN PS: Der er lavet en dokumentarfilm om Skafte Rasmussen, som havde premiere den 22. november 2015.

11 Bresemann - en politiker med visioner Af Henning Johansen, Nakskov Det er ikke enhver københavner, der har fået sin statue i Nakskov. Hvis man ser bort fra Christian X på torvet, er det nok kun Bresemann, der står i anlægget i Jernbanegade over for det hvide hus, hvor nu lokalhistorisk arkiv og Det gamle Trykkeri har til huse. Og hvordan kan det så være? Sophus Hans Madsen Daugaard Bresemann blev født 14. november Han blev udlært som bødker, men da han var meget aktiv og var i stand til at formulere sig, engagerede han sig i fagbevægelsen, som på det tidspunkt var i sin vorden. En af de aktiviteter, han påtog sig, var at redigere et blad, og i forlængelse af dette blev han sendt til Nordjylland, hvor han blev redaktør af Socialdemokratiets lokale avis. Efter tre år her var han åbenbart træt af Jylland og fik tilbudt stilling som agitator enten i Nakskov eller på Bornholm, idet man begge steder manglede en arbejderavis. Det siges, at han valgte Nakskov, fordi hans kone ikke brød sig om at sejle. Fagbevægelsen ville støtte en avis i Nakskov, hvis man kunne skaffe 1500 abonnenter. Det lykkedes, og d. 1. oktober udkom det første nummer af Lolland-Falsters Social-Demokrat. Det siges, at journalistik kan føre til alt, og i Bresemanns tilfælde førte det, ligesom for så mange andre, til politik. I 1905 blev han valgt ind i byrådet for Socialdemokratiet, der i 1906 blev det største parti og i 1913 fik absolut flertal. På det tidspunkt blev borgmesteren udpeget af kongen; men da Bresemann havde 8 ud af 15 mandater bag sig, kunne man ikke rigtigt forbigå ham, så i 1914 blev han borgmester. Ved retsreformen i 1919 indførtes politisk valgte borgmestre, og Bresemann blev valgt, indtil han i 1928 trak sig fra posten. Da partiet på det tidspunkt ikke havde noget imod dobbeltmandater, sad han i Folketinget for Nakskovkredsen fra 1913 til 1935, hvor han helt trak sig tilbage fra politik. Han døde i Det, Bresemann især interesserede sig for, var socialpolitikken. Han var med til at definere det, som Søren Kolstrup kalder for kommunesocialisme, det vil sige, at socialisterne, efterhånden som de fik indflydelse på lokalpolitikken, skulle vise, at deres ideer kunne gennemføres lokalt for senere at udvide det til gennemførelse på landsplan. I Nakskov var der flere områder, hvor Socialdemokratiet med Bresemann i spidsen gik i gang med at reformere byen. 1. På skoleområdet arbejdede man for og fik indført et offentligt betalt skolesystem, hvor alle kunne modtage undervisning uden ydelser. Dette forhindrede, at man blev diskrimineret, hvis man fik tildelt gratis undervisning. 2. I forlængelse heraf gennemførte man forebyggende arbejde inden for sundhedsvæsenet, bl.a. ved indførelse af skolelæge og tandlægeordning samt en kommunal friluftsskole. 3. Det gamle epidemisygehus blev afløst af et moderne hospital for alle grupper i samfundet. 4. Boliger planlagdes med mere lys og luft. Det skulle forebygge sygdomme, som trivedes i de gammeldags snævre boliger. 5. Inden for ældreforsorgen arbejdede man mod en afskaffelse af almissetanken og hen imod en ret til forsørgelse i alderdommen. 6. Kommunen var også aktiv på arbejdsmarkedspolitikken, bl.a. ved at indføre ottetimersarbejdsdag for kommunalt ansatte. Bresemann var den drivende kraft i disse bestræbelser, og selv om der var tilbageslag i perioder som f.eks. i slutningen af 20-erne og kriseårene i 30-erne, var hans virke med til at gøre Nakskov til den rødeste by i det rødeste amt indtil valget i Det var derfor ikke uden grund, at man 1. maj 1952 afslørede en statue af ham i Jernbananlægget. Skulpturen er udført af billedhugger Kaj Louis Jensen. Den er hugget i bornholmsk granit og måler 2 meter og 25 cm i højden. Ved afsløringen af skulpturen spurgte Vestlollands Avis reporter nogle borgere om deres mening om statuen. Der var ikke udelt tilfredshed med værket, bl.a. udtalte smedemester Laurids Jensen, at han ikke forstod, hvad det var Bresemann holdt i hånden. Det ser faktisk ud, som om det er en madkasse og en termokande; men når man tænker på Bresemanns aktivitet i forbindelse med byggerier, er det nok tænkt som en mursten og et grundstensdokument. På Bresemanns 150-års fødselsdag og 100-året for hans valg til borgmester afholdt Socialdemokraterne en lille ceremoni ved monumentet, hvor flere fra partiet holdt taler og nedlagde blomster. Kilder og videre læsning: Søren Kolstrup: Velfærdsstatens rødder. Fra kommunesocialisme til folkepension Ny-Dag-mindebog i anledning af 100-året for udgivelsen af dagbladet Else-Marie Boyhus: Socialdemokraternes vej til flertallet i Nakskov. I: Lolland-Falsters Historiske Samfund. Årbog Sophus Hans Madsen Daugaard Bresemann malet af professor Oscar Matthiesen i 1930 erne.

12 Marts måneds events Sidste frist for indlevering af billeder til udstiliing 1. Lollands Sjæl - på lollandssjael.dk/ Foredrag med kostumer Lotte Dandanell på Dannelunde skole kl. 18:30 i samarbejde mellem Kul- 3. turroen og Dannemare & omegns bylaug. Lotte Dandanell har bl.a. lavet kostumer til Olsen Banden- filmene og Huset på Christianshavn. Entré kr. 25,-. Billetter sælges ved indgangen Fat Rock for Magasinets venner. Billetter og anden information fås ved henvendelse til HM88, 5. Lars Rasmussen, tlf Finaler i klubturnereingen Nakskov Tennisklub. 6. Stor bane for seniorer. Det er i Nakskov Tennishal, Bregnevej 53 kl , og der er gratis entré. +30 party med DJ Frandsen på Annes Bodega, 11. Søndergade 1, kl. 21:00. Der er fri entré. Klubmesterskab i minitennis for juniorer Nakskov Tennishal, Bregnevej 53, kl Der er 12. fri entré. Fra Waterloo til Duvemåle - en hyldest til 15. ABBA. Nakskov Teater kl. 19:30. Danmarks Sukkermuseum er et museum, som bygger på de lokale traditioner for sukkerproduktion, der blev startet i 1882 i Nakskov af De Danske Sukkerfabrikker. I spidsen for sukkerfabrikkerne stod bl.a. C.F. Tietgen. Sukkermuseet viser hele historien inklusive import af arbejdskraft fra Polen - og det mindre kendte: Sverige. Udstillingen viser bl.a. en miniatureudgave af den sukkerfabrik, man kan se få hundrede meter fra museet, og man kan opleve nogle fossiler, der dukker frem af de kalksten, man får fra Gotland. Museet viser også film, hvor man kan følge roens vej med det tidligere berømte og vidt udbredte særlige roetog. Åbningstider: fra tirsdag til søndag i perioden fra 1. juni til 30. september kl. 13:00-16:00. I perioden 1. oktober til 31. maj lørdage fra kl.13:00-16:00. Uden for de normale åbningstider tilbyder museet at modtage grupper, og dette kan aftales på eller eller via sm@sukkermuseet.dk. Entré : Voksne: 40 kr. Børn 6-14 år: 20 kr. Pensionister: 30 kr. Museet ligger på Løjtoftevej 22, 1., Nakskov, men for gangbesværede er der stolelift. Mio min mio - familieforestilling efter Astrid 8. Lindgrens bog. Nakskov Teater kl. 18:00. Barkentins teater: Suttog. Teater for børn 1½ år. En sort/hvid stumforestilling for de mindste og deres voksne om de store livsværdier, når man ikke selv er så stor. En forestilling om at spise, sove og bruge eller ikke bruge sut. Forestillingen varer 30 minutter og starter kl på Nakskov Bibliotek. Billetter udleveres fra d. 29. februar. Sebastian Klein og de 100 farlige dyr. For alle 17. børn fra 6 år. Sebastian Klein fortæller om de 100 dyr i verden, han synes, er de sødeste, vildeste, farligste og allermest fantastiske. kl. 16:00 16:45 på Nakskov Bibliotek. Billetter udleveres fra d. 7. marts. Poul Dissing og Den Kongelige Livgardes Messingkvintet. Arr.: Maribo Musikforening i sam- 18. arbejde med Sankt Nikolai Kirke, hvor koncerten finder sted kl.20:00. Sankt Nikolai Kirke kl.16:00: Anne Sofie Søby, 20. sang og Janne Søby Sørensen, klaver. Fri entré. 2. påskedag. Nakskov Cykle Clubs sæsonstart 28. for voksne på racercykler. Mødested: ved AktivEL. Højevej/Linkøpingvej 30, kl. 09:30 ALLE har adgang til at deltage. Nærmere oplysninger - tlf Anny Hansen eller Vintersolhverv - et humoristisk og skræmmende familiedrama på Nakskov Teater kl :30.

13 Marts UGE mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Foto: Jens Larsen, Nakskov Fotogruppe - Aftenstemning 1. Betaling moms - 4. kvartal Betaling moms - 2. halvår A-skat-afregning - februar Månedsmoms-indberetning - februar EU-salg u.moms-indberet. - februar 2016

14 Uddybende historie bag oprettelsen af Danmarks Sukkermuseum Af Preben Jelsbak, Søllested, fmd. Danmarks Sukkermuseum. Koloreret xylografi I dag på Danmarks Sukkermuseums samling Tanken om et sukkermuseum i Nakskov stammer oprindelig fra tidligere laboratoriechef på OTA, Gunnar Bloch Gregersen, der i maj 1997 sendte sit forslag til kommunens afdeling for Byggeri og Miljø. Emnet blev bragt på bane på et temamøde i efteråret 1997, hvor turistforeningen påtog sig at tage sig af forslaget. Turistforeningens næstformand, Preben Jelsbak, ventilerede idéen for fabriksdirektør Erik Rosendal på Nakskov Sukkerfabrik, der tog det positivt op og foreslog at involvere to tidligere Nakskovfabrik-medarbejdere, kontorchef Frede Suhr og tidligere førstemaskinmester Helmuth Petersen i et videre arbejde med tanken. I løbet af november og december 1997 blev der fundet frem til en række mennesker, der ville være med i opgaven. Det var personer fra sukkerfabrikken, fra landbruget, fra kommunen og flere andre interesseområder. Et par år tidligere blev der arbejdet på at få etableret et sukkermuseum i Maribo i tilknytning til frilandsmuseet. Man havde skaffet visse midler, men projektet strandede. Museumsinspektøren på Stiftsmuseet i Maribo Thomas Lassen blev derfor også inddraget i den indledende fase til et museum i Nakskov. I løbet af 1998 gennemførtes en række interessemøder, hvor emnerne var projektoplæg, museumshus, økonomirammer, støttemuligheder, effektindsamlinger, etablering af museet og herunder sammensætning af en indsamler- og registreringsgruppe. Allerede i løbet af dette år blev der indsamlet en hel del effekter. Det kneb med et opbevaringssted, men man var så heldig, at fabriksdirektøren på Nakskov Sukkerfabrik stillede et lokale på sukkerfabrikken til midlertidig rådighed. I marts måned 1999 blev der med Leo Pedersen som dirigent holdt stiftende generalforsamling for en støtteforening, der fik en bestyrelse bestående af Daniscofolkene, John Hansen (formand), Rud Frik Madsen, Cai Marcussen og Steffen Rasmussen samt Chr. Bredal og tidl. FDB-chef Erik Jensen. Opgaven var at støtte og hjælpe museet økonomisk og arbejdsmæssigt. Ved et møde med museumsinteressenter blev Danmarks Sukkermuseum stiftet den 6. maj 1999, og museets formand blev Preben Jelsbak. De øvrige bestyrelsesmedlemmer blev kontorcheferne Frede Suhr, Erik Jørgensen, produktionschef Knud Andersen, roedyrkerformand Boye Clausen, kommunaldirektør Jørn Husted, landmand Bent Karlsen, landboformand Vagn Juszczyk og Helmuth Petersen. For støtteforeningen lykkedes det i den næste tid at få sponseret de nødvendige midler til at komme i gang. Grundlæggende støttede Danisco Sugar projektet med godt kr., og de tre store lokale pengeinstitutter støttede med fine beløb. Desuden er der sponsoreret midler fra Nakskov Sukkerfabrik, Havnens Arbejdsgivere, Brandsocietetsfonden, Vestlollands Roedyrkere, SID, Ole Heyes-Fond, LO-Vestlolland og NS-fællesklub. Danske Roedyrkere sponsorerede kr. over fire år, og Unibank-fonden støttede med kr. Som propaganda blev der arrangeret en 14-dags udstilling fra mandag d. 21. februar til fredag d. 3. marts 2000 på Nakskov Bibliotek, hvor en stor del af museets indsamlede effekter blev foreviget. På video blev der vist gamle sukkerfilm, og der blev afholdt flere forskellige foredrag. Udstillingen blev besøgt af over personer. Umiddelbart før udstillingen lykkedes det at finde et lokale på Løjtoftevej 22 i Nakskov hos Ole Iversen, et Nakskov Saftstation 1914 tre-års lejemål blev aftalt. Museet blev indviet den 15. juni 2000 efter to et halv års forarbejde. Til åbningsdagen kom mere end 100 gæster. Snoren blev klippet af Danisco s tekniske direktør, Jesper Thomasen og Danske Roedyrkeres formand, Erik Thiesen, borgmester Flemming Bonne, og amtsrådsmedlem i Storstrømsamt Lilli- an Christensen var blandt åbningstalerne. Engagementet hos interessegruppen og arbejdet for at få museet op at stå var meget imponerende og ganske enormt. Medarbejderfoto 1894 foran sukkerfabrikken. Forrest med trophjelm Gerhard Faye. Fotograf: Chr. Pedersen, Frederiksberg.

15 Nakskov gymnastik - og vejen til Team Danmark Af Henning Johansen, Nakskov Gymnastik i Nakskov, hvordan skal jeg dog skrive om det. En udfordring man ikke kan sige nej til. Så nu kommer noget af historien om Nakskov Gymnastik forening, set fra en rigtig Nakskov-drengs øjne. Året er 1978, jeg er syv år og bliver lokket til at prøve at gå til gymnastik tirsdag og torsdag i drengesalen på Byskolen. Træneren er Bjarne Mierzwa. Jeg er en stille dreng, men finder mig hurtigt til rette i den lille sal. Det bliver hurtigt til 3 gange træning om ugen. Jeg cykler af sted og bliver afleveret ved skolens indgang, der er jo ikke plads til alle forældre i salen, så jeg er helt alene. Det er vildt sjovt, og vi er mange seje drenge. En dag kommer min mor op i gymnastiksalen for at hente mig. Der træner vi sammen med nogle af de store drenge, og deres træner råbte ret højt, syntes hun, og hvordan kunne hendes lille dreng dog klare det hmm, jeg havde ikke bemærket, at tonen var lidt skarp. Sådan var det jo bare, når vi lavede gymnastik. N.E. Bertelsen var i træningssalen og jo, jeg havde da respekt for ham den højtråbende lille mand, men jeg vidste jo ikke, at han var og ville blive en af de største personligheder i dansk gymnastik og for idrætslivet i Nakskov. Allerede i september 1979 bliver drengesalen byttet ud med hal 3 i gymnastikcenteret i Nakskov Idrætscenter. Hold nu op, hvor var det vildt. En perfekt hal med skumgrav og alle redskaber, som ikke skulle pakkes ud og pakkes sammen hver aften. Det var fantastisk, og vi var mange piger og drenge, som trænede hver dag. Det var sjovt, hyggeligt, vildt hårdt og vi kendte nogle, der vandt medaljer. De voksne på 1. divisionsholdet var danmarksmestre, og vi tog med bus og heppede, når de var i konkurrence. Helt til Rødovre eller Hermes og så med klaptræ, ja, det kunne larme, og gymnasterne var vildt gode. Det var nogle rigtige forbilleder, som vi mødte i hallen, og de snakkede med os små gymnaster og gav ofte gode råd og skulderklap. Jeg husker jo bedst alle drengegymnasterne, og jeg kendte nogle af dem fra skolen, og hvor man nu ellers hørte noget dengang. Der var nogle banditter og ret friske drenge imellem. Når vi var i gymnastiksalen, så var der plads til alle, og trænerne gav forskellige udfordringer til alle. Vi opdagede bare ikke, at vi blev trænet individuelt, selv om vi var et hold. Ja, der var rummelighed og plads til alle. Noget jeg har taget med mig i bagagen både i mit arbejds- og foreningsliv. Det er kommet ind med modermælken. Fra 1980 var jeg med på NGF s konkurrencehold, og Danmarksmestrene fra 1993 Mads Christensen, Henning Johansen, Alex Wilinski, Henrik Hansen, Bertel, Bjarne Niemi, Morten Rasmussen, Jakob Brix Jensen, Jon From når jeg tænker tilbage, så kan jeg ikke lade være med at tænke på konkurrencerne i specielt Tyskland og Polen. NGF har altid haft venskabsklubber i udlandet. Bertel har gennem tiderne skabt så mange gode kontakter, som den dag i dag (2015) stadig er intakte, ja, det er helt utrolig at møde gymnastikfolk i udlandet, som stadig husker Nakskov og Bertel. NGF var fra 1978 til 1990 Danmarksmester for hold i 1. division. Den største ære, man kan få som gymnastikhold i Danmark, er at løfte Kong Christian X s kongepokal. Den ære har rigtig mange Nakskovgymnaster prøvet, og jeg glemmer aldrig, første gang pokalen kom i mine hænder; det var stort og uforglemmeligt. Den følelse er jeg sikker på, at mange gamle Nakskovdrenge kan nikke genkendende til og er stolte over. Nakskov Idrætscenter har siden 1979 været basen for meget af det indendørs idrætsliv i Nakskov. NIC var mange år undervejs i Nakskov kommune, og Bertel var en af initiativtagerne omkring opførelsen af centret. De personer, som var med til at få ført projektet om opførslen af NIC ud i livet, har vi meget at takke for. Tænk engang, hvor mange positive oplevelser vores center har været vidne til. Jeg må tilstå, at når jeg går forbi N. E. Bertelsens portræt i NIC s forhal, så retter jeg ryggen og smiler lidt stolt over at se min gamle træner og formand, lige som jeg husker ham, den gamle. NIC blev det første TEAM Danmark gymnastikcenter i Efter mange års benhårdt arbejde fra Bertel. En belønning, som var absolut fortjent, set i lyset af de mange talenter og mesterskaber, som NGF havde fostret. Henrik Bertelsen var på det tidspunkt den mest vindende gymnast i Danmark i 100 år. Der kom piger og drenge i alle aldre til et utal af landsholdssamlinger, og alle følte sig hjemme i Nakskov. Flere elitegymnaster flyttede til Nakskov for at træne, da de samtidig kunne gå på et moderne gymnasium og være en del af et trygt miljø i vores by. Hvad betød det så egentligt for NGF og NIC, at TEAM Danmark var en del af gymnastikken? Jo, i årene frem til 2004 var der økonomisk støtte til NIC til rengøring og redskabspleje. NGF fik glæde af mange træningssamlinger, og Klublokalerne i Klostergade var stort set booket hver weekend i den periode. Der var en livlig trafik til vores dejlige center, som altid fremstod som værende up to date. Tiderne skifter I 2005 ændrer TEAM Danmark på sine kriterier, og idrætsgymnastikken i Danmark bliver desværre nedprioriteret, og det går ud over Nakskov; en by med stolte gymnastiktraditioner, men uden storbyernes fokus. NGF og NIC mister desværre sin status som Team Danmark Center. Klublokalerne i Klostergade har kommunen overtaget. Det er trist, set fra den unge 7-årige gymnasts øjne nå ja, jeg er nu blevet lidt voksen og far til et par unge gymnaster og med titel af bestyrelsesmedlem af NGF. Hvad gør vi nu? Vi brænder jo for gymnastikken og Nakskov. Vi kæmper, vinder stadig medaljer, har medlemsfremgang, vi blander os og tager ansvar for ungdommen i Nakskov, og så er vi meget ydmyge og taknemmelige for vores mange sponsorer, som er med til at understøtte idrætslivet i Nakskov. Det er ikke blevet lettere at være frivillig i foreningslivet. Bestyrelsesmøderne drejer sig nu mindre om idrætten og mere om økonomi end tidligere, men vi kæmper videre for at holde vores niveau for både bredde og elitegymnastik. Jeg har været så heldig at være en del af Nakskov Gymnastik forening næsten hele mit liv på godt og ondt. Jeg har mødt så mange personligheder i mine 38 år i NGF og har med vilje kun nævnt, de for mig, 3 vigtigste personer i mit gymnastikliv. Ingen nævnt, ingen glemt. Det har altid været berigende og lærerigt at være en del af Lollands frivillige idrætsliv, og jeg håber, at jeg kan være med til at føre arven videre til dem, der kommer efter alle os gamle. Nakskov har så meget kultur-, fritids- og foreningsliv at byde på, og Lolland Kommune har en god og ambitiøs politik på dette område. Vi kan godt tillade os, at være stolte over alle de tilbud, som vores by kan diske op med. Der er noget for enhver, og kvaliteten er i top, båret frem af en kæmpe gruppe af frivillige ildsjæle, som er uundværlige i deres utrættelige arbejde for at holde Nakskov på landkortet, som en de byer i Danmark, som har flest aktive borgere i kultur- og fritidslivet.

16 April måneds events Aftensalg under temaet: Aprilsnar. Butikkerne i 1. byen har åbent til kl. 21:00. Flashback giver en rejse gennem årtier på Annes 1. Bodega, Søndergade 1, kl. 22:00. Der er fri entré. Det hvide kor synger i Nicolai Kirke. GRATIS entre. 9. Kormusical Fra Sankt Croix til Nakskov. De 5 Hvide Kor fra Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F, Maribo og Nakskov samt Nakskov sangforening opfører en musical om deres dirigent og grundlægger Victor Cornelins i Sankt Nikolaj Kirke kl.16:00. Varmestuen - en lettere forhutlet, romantisk historie. Nakskov Teater kl. 19: Storstrøms Kammerensemble spiller i Sankt 15. Nikolai Kirke kl Entré. Nakskov Foredrag om middelalderens 20. Nakskov og Nakskov i den umiddelbare tid efter reformationen i Byens tilblivelse og udvikling vil i løbet af foredraget blive belyst på baggrund af de nyeste arkæologiske udgravninger. Foredraget vil også omhandle livet og døden i middelalderen for Nakskovs borgere og i almindelighed. Foredragsholder er middelalderarkæolog Leif Plith Lauritsen. Det GRA- TIS arrangement finder sted i bibliotekets mødesal kl. 10:30-12:00. Standerhejsning ved Nakskov Tennisklub, 22. Bregnevej 53 kl. 10:00 Magnus Vigilius, sang og Alexander Noval, klaver. Fri entré i Sankt Nikolai Kirke 22. kl.19:30. Festgudstjeneste i anledning af Nakskovs års jubilæum kl.10:30 i Sankt Nikolai Kirke. Space Fight - internationalt cirkus i anledning 25. af at Nakskov fylder 750 år. Nakskov Teater fra kl. 18:00. Der vises film om bl.a. Nakskov Fjord. Kl. 20:00 en flot international ny cirkusforestilling i teatersalen. Billetter købes hos Vestlollands Teaterkreds. Byjubilæumsdag arrangeres af Nakskov Handel & Erhverv. Der planlægges en bred vifte af 25. aktiviteter for byens borgere. Programmet offentliggøres efter denne kalenders deadline. Sneglen og Hvalen. Teater for børn 3 8 år. 27. Sneglen og Hvalen er en eventyrlig rejse på de 7 verdenshave frit efter Julia Donaldsons bog. Kl. 10:30 Forestillingen varer 35 minutter. Nakskov Bibliotek udleverer billetter fra den 16. april Byskolen fylder 100 år. Der afholdes åbent hus 28. med forskellige aktiviteter. Det vil bl.a. være muligt at få en rundvisning på skolen, høre om den nye skolegård og se gamle fotos. Har du gamle film fra skolen, så kontakt skolens sekretær Bente Højer. Forårskoncert Nakskov Gymnasium & HF kl :00 i Nakskov Teater. Fri entré. Hyldestkoncert til øen Lolland i Sankt Nikolai 30. Kirke, hvor korene mødes ved 12-tiden for at øve fællesnumrene igennem. Koncerten er kl. 16:00 og består af Højrebykoret, Sakskøbing Kammerkor, Englestøv, Damekoret, Nakskov Sangforening/Herrekoret, Skt. Nicolaj Kirkes Kammerkor, Unika, Det hvide kor i Maribo og Nakskov, Fejøkoret, Torebykoret, Kirkemusikskolens Kor, Rainbow Singers, Musikskolens juniorkor Nakskov, Maribo domkirkes koncertkor. Der er fri entré. Nakskov-løbet starter kl. 14 fra Nakskov Stadion, Bregnevej 57. Der vil i 2016 være 4 ruter. 30. En børnerute på 2,5 km. Dertil 3 ruter, som kan løbes af alle - en på ca. 5,6 km, en på ca. 10,4 km samt en på 21,1 km - altså en halvmarathon. Pris for deltagelse: Voksne 90 kr., børn under 15 år 60 kr., børneruten 30 kr. Tilmelding på Begrænset eftertilmelding på dagen til 125 kr. Alle 4 ruter kan tilmeldes på forhånd, og alle 4 ruter er der tidstagning med chip. Deltagelse er på eget ansvar. Den Gamle SMEDIE Helt symptomatisk har Den Gamle Smedie til huse i den ældste håndværkergade i Nakskov. Gaden går fra Axeltorv til Nygade, som er gaden, hvor voldgraven lå i rigtig gamle dage. Bygningen, hvor Den Gamle Smedie har til huse i, kan dateres som smedie lige så længe, der er noget, der har heddet Nakskov - og det vil sige tilbage til De frivillige viser alt om, hvordan smedearbejde foregik med esse, hammer og ambolt. Smedjen, som man kan opleve, havde i 1911 én smedemester, 8 svende og 3 lærlinge. Indtil 1977 hængte et 14 karat guldbelagt skilt ude ved vejen, men nu er det hængt op inde i gården for at beskytte det mod hærværk og tyveri. Åbningstider: fra 1. juni til 30. september alle tirsdage og onsdage kl. 09:30-12:00 samt samme dage kl. 13:30-16:00. Nakskov løbet 2,5 5,6 10,4 21,1 Km børneløb Km Km Km Din tekniske servicepartner Aktiv EL Entré: Der er gratis entré, men for at give lidt økonomi har smedjen fået trykt nogle postkort, som kan købes for 7 kr. stykket - ligesom man naturligvis er velkommen til at give kontante bidrag. Adressen er Tilegade 21, Nakskov Tilmeld dig på: Tilmeld dig på: Voksen: Voksen: kr. kr. Tilmeldning på dagen 125 kr. Tilmelding på dagen 100 kr. Børn Børn u/15 og år gående: kr. kr. Kun Børneløbet tilmelding på 30 dagen kr. Masser af aktiviteter på Stadion såsom hoppeborg, fodboldbaner, boder med mad og drikke som kan købes. A/S 2016 Nakskovløbet går i luften på Nakskov Stadion lørdag den 30. april kl Masser af aktivitet på stadion. Salgsboder med mad og drikke. Tidstagning med chip på alle distancer Deltagelse er på eget ansvar Præmier til de hurtigste i hver kategori Arrangører: Sponsorer:

17 April UGE mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Foto: Kim Schou, Nakskov Fotogruppe - Forår 11. A-skat-afregning - marts OneStopMoms - 1. kvartal Månedsmoms-indberetning - marts EU-salg u.moms-indberet kvartal 2016

18 Mette Jacobsen satte Nakskov på verdenskortet Redigeret i samarbejde med Mette Jacobsen og hendes far, Per Jacobsen. H.C. Andersens eventyr, Den grimme Ælling, er næsten synonym med Mette Jacobsens liv. Selv om man er født i en andegård, kan man godt blive en smuk svane. På mange måder kan man jo lave en direkte linje, for de to fugle har jo i den grad også noget med vand at gøre. Der er ikke mange i Nakskov eller for den sags skyld resten af verden der ikke har hørt om Mette Jacobsen fra Nakskov. Måske ved de ikke, hvor Nakskov ligger, men de kender Mette fra Nakskov. Man kan som tilhører godt blive lidt stakåndet, når talen falder på den karriere, som en del nakskovitter har set på fra sidelinjen. Der er næppe mange unge mennesker, der i dag ville stå op kl. 05:15 for at tage ud og træne i Nakskovs gamle svømmehal, inden turen går videre til en almindelig skoledag og bagefter fortsætte træningen efter at have lavet lektier. Det med vandet kommer heller ikke fra fremmede. Både mor Bente og far Per har været elitesvømmere og svømmer i øvrigt stadig men Mettes karriere startede for alvor, da Mette i en alder af 13 år fik fart på svømmekarrieren. Da vi sidder hjemme i sofaen i Nakskov, er det helt åbenlyst, at Per Jacobsen aldrig ville turde drømme om sådan en karriere, og da han var yngre, var det vildeste jo et Danmarksmesterskab. Men Mette havde viljen og talentet. Det betyder, at i forhold til den opfattelse, vi har af unge og yngre mennesker, så er Mette nærmest asketisk. Far Per siger stolt og måske lidt angst, at Mette aldrig drak noget, der var stærkere end vand. I dag kan jeg sagtens nyde et glas, siger Mette, og tilføjer: Men gør det sjældent. -Mette har en jernvilje og er så målrettet, at dengang hun blev anklaget for doping, ramte det hende lige i hjertekulen og på hendes ære. Det var chokerende, at blive anklaget for noget, man ALDRIG kunne have overvejet. Hele mistanken og anklagen kom, fordi Mette lider af astma, men hendes medicinerklæring var udfyldt forkert. Som altid fandt Mette sig ikke i den uretfærdige anklage og behandling og gik hele vejen til de øverste sportsmyndigheder for at blive frikendt. Uanset prisen. Uretfærdighed er ikke en mulighed i Mettes liv. Mette blev i 1988 blot 15 år gammel taget med til De Olympiske Lege i Seoul i Sydkorea. Per fortæller, at Mette gjorde, hvad hun kunne, selv om det ikke blev til medaljer. Men Mette fra Nakskov var på alles læber. Og Mette havde oplevet et svømmestævne, der var langt fra den gamle svømmehal i Nakskov nemlig med tæt på tilskuere. Selv om det ikke blev til medaljer, så blev det til flere danske rekorder, og så tog svømmekarrieren fart. Flere danske og nordiske rekorder Intet kommer af sig selv. Det blev en sej rejse. Far Per var indpisker eller i hvert fald træner. Han gør klart, at det ikke nytter at blive klubmester alene. Det kan være et skridt på vejen, men hvis man skal med op i eliten, så skal man sammenligne sig med de bedste i verden og helst overgå dem. Mette kan med stolthed melde om 131 individuelle danske rekorder, 66 individuelle nordiske rekorder og 3 europæiske rekorder. Medaljernes antal er mindst lige så prangende. Mettes liste er næppe overgået i den danske svømmeverden. 36 EM- og VM-medaljer hvoraf 32 er individuelle. Der er tre VM-guldmedaljer og syv EM-guldmedaljer. Hertil kommer, at Mette har været med til OL intet mindre end fem gange. Helt unik er det også, at det af gode grunde har strakt sig over 20 år, men Mette nåede også at komme i finalen hver eneste gang. Den bedste placering blev en fjerdeplads i Stjernerne i sigte I dag kunne man forestille sig, at svømmekarrieren er skiftet ud med en moderrollen for Mettes to børn eller et tilbagetrukket liv. Men Mette vil vinde. Og det gør man ikke hjemme på sofaen. -Jeg har en selvstændig virksomhed, som er bygget op om holdundervisning og privatundervisning i Charlottehaven på Østerbro. Der skal være godt gang i den, og det er der i Mettes liv, hvor et arbejde som fysioterapeut hos Falck Health Care kun er en del af karrieren. Mettes far er ikke uden grund stolt af Mettes resultater. Hun er nemlig også træner andre steder, og de senere år har hun sammen med familien svømmeuge to gange om året med far, mor, bror Bo og børnene på Club La Santa og giver turister seriøs træning. Mettes bror, Bo, har været elitetræner i Esbjerg og landstræner i svømning i Finland. I dag arbejder han som konsulent med kunder fra New York til København. Derudover er Bo Jacobsen mange gange verdensmester i finne- og apparatsvømning. Familien Jacobsen selv har nemlig ingen stjernenykker. Man kan sige nærmest tværtimod. Ikke mange kender den tidligere svømmestjerne og Mettes mangeårige træner, Per Jacobsen, mens Mette til trods for at hendes karriere officielt sluttede i 2006, bliver hun stadig genkendt som Mette fra Nakskov hende svømmestjernen. Svømmeverdenen i Nakskov er dog blevet begunstiget en del, siden Mette tog de første svømmetag i en lille hal og sammen med andre nakskovitter. Det ville man næppe byde et supertalent i dag. Det er en af grundene til, at Nakskov for et par år siden fik en helt ny svømmehal. Hjemme i Nakskov for sådan omtales det stadig sidder vi og snakker. Far Per går en lille tur. Inde på et værelse er der lidt støj, men man kan godt forstå, at der er et stolt smil på hans læber, da han kommer tilbage med et billede. Mette Jacobsen med Hendes Kongelige Højhed Kronprinssesse Mary. Ved første øjekast tænker man: HVAD? Er det en look-alike? Næh, det er Mette sammen med Hendes Kongelige Højhed Kronprinssesse Mary i svømmedragter. Man bliver blæst noget tilbage i sofaen. Hold da op. Historien bag billedet af de to seje kvinder er, at Mette Jacobsen fra Nakskov har været træner og coach for Kronprinssessen. Det hænger sammen med, at Kronprinssesse Mary er protektor for Dansk Svømmeunion, og i forbindelse med at der skulle svømmes rundt om Christiansborg, var det vigtigt at være fit for fight og have en god træner og coach. Og her kom Mette på banen. For de fleste her i byen vil det være helt overvældende at omgås de kongelige, men Mette er som altid stålfast og ikke sådan at slå om kuld. Derfor lader hun sig ikke sådan mærke med, at hun er veninde med Danmarks kommende dronning. I dag er den seje svømmepige 42 år, men stadig lige sej. Vindergenet er lagt lidt på hylden, da Mette først og fremmest er mor. Mette prioriterer dette højest i sit liv. Men hun kan ikke undlade at gå op i sundhedsværdien af at holde sig i form og spise sundt. I disse år, hvor triatlon er den helt store dille, er der nok at se til for en sej svømmepige, der undervi ser i, hvordan man svømmer og svømmer hurtigt - for at være med i et triatlon. Men når der ikke lige er nogen, som Mette skal træne, så kan hun lige tage en halv time eller tre kvarters svømning fx i Charlottehavens egen svømmehal, sådan bare for at holde formen ved lige. Mette Jacobsen fra Nakskov har gjort alt det, som kun få tør tænke på. Mette har vundet i svømmebassinet, hun har vundet danskernes hjerter, og hun har stræbt efter de stjerner, vi andre aldrig kan nå. Mette Jacobsen fra Nakskov fik byen på verdenskortet. Det er sådan en drøm, rigtigt mange har.

19 Nakskov Roklub - et kalejdoskopisk tilbageblik på byens ældste idrætsforening Af Leif Thygesen, Nakskov Roklub..Nakskov Roklub er stiftet 23. april 1887 og er dermed Nakskovs ældste idrætsforening. I de tidligste år forsøgte man sig både til vands og til lands. Der blev eksperimenteret med så forskellige sportsgrene som fodbold, cykelløb, skøjteløb, tennis, tovtrækning, fægtning, kricket og flere andre. Faktisk er de nuværende tennisog gymnastikforeninger direkte udløbere af Nakskov Roklub. En overgang hed man Nakskov Ro- og Boldklub. Der blev anlagt boldbaner på Færgelandet bag epidemisygehuset (Produktionsskolen) og i 1899 tennisbaner ved siden af klubhuset. Men det var naturligvis roningen, der var højest prioriteret. At være iværksætter er ikke altid lige nemt - sådan var det også dengang. Således aflagde læge Rosengreen beretning for tennisafdelingen 1. april Af beretningen fremgik det, at der havde hersket en følelig mangel på bolde, af hvilken grund turneringskampene måtte opgives. I 1912 var det gymnastikafdelingen, der havde problemer. I forhandlingsprotokollen står at læse: For øvrigt havde det kun været dårligt bevendt med gymnastikken, fordi gymnastiklæreren havde været svagelig. Men der var da også triumfer: I 1901 vandt man fodboldkampen på udebane mod Nykøbing F. Boldklub med 2 0, og på hjemmebane vandt man kricketkampen mod samme klub med 108 point mod 57. Men samme år måtte man desværre se sig slået i fodbold af Stubbekøbing Boldklub, der vandt 1 0. Flotte resultater på kaproningsbanerne opnåede man Nakskov Roklubs pavillon opført 1903 også, men der skulle gå fem år, inden man fik sin første sejr. Den blev vundet ved Dansk Forening for Rosports kaproning på Guldborgsund i fireåres inrigger. Konkurrenterne var Nykøbing F. og Skælskør. Sejren gav opsving i klubben, og i 1900 kan man læse om kaproning i forhandlingsprotokollen: Men antallet af Starter ved Kaproninger var 5 med 1 Sejr. Denne vandt Klubben i Nyborg 16de September ved en Kaproning for fyenske og lolland-falsterske klubber. Nakskov Roklub havde lejet en Damper til at befordre Roerne og andre Medlemmer til og fra Nyborg, men Afrejsen fra Nakskov blev forsinket 4 timer paa Grund af tæt Taage, som atter nødte Damperen til at ligge stille en Tid i Nærheden af Langelands Nordspids, saaledes at Ankomsten til Nyborg først fandt sted kl. godt 6 om Eftermiddagen! Første da begyndte Kaproningen, idet man havde ventet på Nakskovitterne og den endte i Lygtebelysning. Ud over kaproning blev der også roet langtursroning. Men storpolitik kunne sætte en stopper for dette. I 1916 indskærpede formanden over for roerne, at roning over åbent vand ikke på nogen måde måtte finde sted, ligesom ture langs Lollands sydkyst blev forbudt på grund af faren ved de udlagte miner. Også i 1943 mærkede man krigen. Den 10. marts kl midt under generalforsamlingen blev der blæst luftalarm, og cirka en tredjedel af de fremmødte medlemmer forlod lokalet, da de havde mødepligt enten som CB ere (CB står for civilbeskyttelse) eller samaritter. Klokken blæstes der af, og alle gik hjem. Mere fredeligt var det sidst i 1930 erne, hvor tidens mest yndede udflugtsmål for langtursroerne var Lindelse Pavillonen. Man roede til Lindelse og iførte sig de hvide landgangsbukser og den hvide bluse med klubbens logo - den blå femtakkede stjerne - på brystet, hvorefter man indtog dansegulvet. Nakskov Roklubs tennisbaner anlagt Nakskov Roklub var på mange måder en progressiv klub. Allerede i 1888 åbnede man en dameafdeling og det var bestemt ikke almindeligt. Flere steder var der forbud mod, at kvinder roede. En københavnsk læge havde i en opsigtvækkende artikel skrevet, at kvinder fik store hænder og bagdele af at ro. Nu gik verden da ikke helt af lave, også selvom kvinderne formastede sig til at ro. På et medlemsmøde i 1928 udtrykte kvinderne ønske om at kunne få styrmandsret. I forhandlingsprotokollen fastslås det imidlertid: Man kunne ikke tillade dette, da det en Gang var vedtaget inden for Bestyrelsen at Damerne ingen Styrmandsret kunde faa. Måske var beslutningen om, at kvinder ikke kunne erhverve styrmandsret taget efter klubkaproningen i Her berettes: Eftermiddagens Program skulde oprindeligt have budt på 6 løb, men Dameløbet udgik paa Grund af uenighed blandt Damerne. Blandede hold - altså hold bestående af kvinder og mænd - blev først tilladt sidst i 1960 erne, men i dag har man lige ret eller? Nakskov Roklub er efterhånden blevet 128 år gammel, men man har aldrig haft en kvindelig formand. Centrum for Nakskov Roklubs aktiviteter har altid været Færgelandet, hvor der har ligget tre forskellige klubhuse. Det mest legendariske var nok Den gamle Pavillon opført i 1903 og revet ned på grund af råd i Ud over det idrætslige lavede Nakskov Roklub også arrangementer af mere kulturel art. I forhandlingsprotokollen fra 1898 står at læse: 23 Januar afholdtes Koncert af Violincellisten kogl. Kammermusiker Henry Bramsen og Pianistinde Fru Agnes Adler under stor tilslutning og efterfulgt af et livligt bal. I Pavillonen var der restaurant på første sal, og Pavillonen blev desuden fra 1912 brugt til danseundervisning under ledelse af Frk. Marie Andresen. Men selvom man var kulturel, var det alligevel idrætten, der blev prioriteret højest. I 1912 holdt man afstemning: Det vedtoges at søge Klubbens Klaver solgt og at anvende Pengene til Køb af en ny 2-aares Baad. Klaveret blev senere solgt for 385 kr. I 1912 havde man også fint besøg. Kongen var i Nakskov. Forhandlingsprotokollen beskriver begivenheden: 31 august aflagde Kongen (Christian X) et ganske kort besøg i Nakskov, paa en biltur rundt i Byen og Omegnen sammen med Dronningen (Alexandrine)og de to Prinser (den senere Frederik IX og arveprins Knud) kom han ogsaa over paa Færgelandet og besaa det udvendige af Roklubbens Pavillon. Klubbens nuværende klubhus er fra 1959 og er tegnet af arkitekt Laust Ørnsholt. Huset kostede cirka kroner, men værdien af medlemmernes arbejde udgjorde cirka kroner, og for det overskud købte man inventar og en ny båd. Klubhusindvielsen 23. marts 1959 blev dækket af Statsradiofonien, der havde et indslag i middagsradioavisen, og samme aften var der fjernsyn fra begivenheden i Aktuelt. Rapporter for Statsradiofonien var legendariske Gunnar Nu Hansen. I dag har klubben flere gange - uden held - forsøgt at få TV-dækning af klubbens langdistancekaproning Lollands Havørn. Hvert andet år - i ulige årstal - arrangerer Nakskov Roklub en afdeling af Danmarksmesterskabet i langdistancekaproning. Langdistancebanen på Nakskov Fjord er kendt som en af de smukkeste og teknisk mest krævende langdistancebaner i Danmark, og på den måde gør Nakskov Roklub fortsat god reklame for byen og fjorden. Nakskov Fjord - et usædvanligt smukt rofarvand.

20 Maj måneds events Jesper Ejrup med band, Annes Bodega, Søndergade 1, kl. 22:00. Der er fri 6. entré. Tennissportens dag - Åbent hus i Nakskov Tennisklub, Bregnevej 53, kl Jean de France - 8. komedie af Ludvig Holberg, Nakskov Teater kl. 19:30. Deltagende bl.a. Ole Thestrup, Max Hansen, Soja Oppenhagen, Søren Hauch-Fausbøll, Troels Malling og Pelle Emil Hebsgaard. Byvandring ved Lise 9. Simon kl. 18:00 ved Turistbureauet, Axeltorv 3. Varighed ca. 2 timer. Billetter á 50 kr. købes på turistbureauet senest kl. 12:00. Tilmelding på tlf eller visitnakskov@ infololland.dk Træskibssammenslutningens pinsetræf. Over 50 gamle træskibe besø ger Nakskov Havn, og der bliver fest på havnen hele pinsen. Mulighed for sejlture for publikum. Byens butikker har åbent til kl ABZe-ze bogstavshow ved Janne Aagaard for 19. børn 5 7 år. Zebraen fra Zoo vil gerne lære at læse og børnene skal hjælpe den ved at synge og danse bogstavsange! Kl på Nakskov Bibliotek. Arrangementet varer 45 minutter. Billetter udleveres fra d. 9. maj. Christianshavns Brass Band: Koncert i Sankt 20. Nicolai Kirke kl. 19:30. Fri entré. Arr.: Lolland Brandvæsens Orkester i samarbejde med Sankt Nikolai Kirke Sjællandsk Mesterskab i enkeltstart for konkurrenceryttere. Mesterskabet er tildelt Nakskov 21. Cycle Club i anledning af Nakskovs 750 års jubilæum. Start og mål på Maglehøjvej ved Cirkuspladsen. ALLE har adgang til at deltage. Yderligere oplysninger - tlf Anny Hansen eller Aut. optiker og kontaktlinseoptiker Søndergade Nakskov Telefon kes@stegmann-optik.dk Lørdag LUKKET Byvandring ved Lise Simon kl. 18:00 ved Turistbureauet, Axeltorv 3. Varighed ca. 2 timer. 23. Billetter á 50 kr. købes på turistbureauet senest kl. 12:00. Tilmelding på tlf eller visitnakskov@ infololland.dk Turismens dag på Fejø. Der vil være boder og 28. aktiviteter på Vesterby Havn, for her at modtage gæster til øen og fortælle om øens aktiviteter. Ladywalk - start kl. 15:30 fra Lienlund, Rødbyvej