Rapport over Erhvervsfinansieret Planteavlsforskning

Transkript

1 Rapport over Erhvervsfinansieret Planteavlsforskning Vidensyntese om sprøjteteknik med hovedvægt på afdriftsreducerende dyser samt sprøjter med luftledsagelse og luftsprøjter. Peter Kryger Jensen Indledning Formålet med valg af sprøjteteknik er at opnå en effektiv udnyttelse af de pesticider der anvendes. Samtidig skal den mængde der havner andre end det tilsigtede sted via afdrift, tab på jord samt fordampning minimeres. Der har i en årrække været fokus på afdrift i forbindelse med marksprøjtning. Det har betydet at afdriftsreducerende dysetyper har fået en øget udbredelse. Det gælder også luftinjektionsdyser som har en grov forstøvning. Afdriftsstyringen med de pågældende dyser er veldokumenteret, hvorimod undersøgelser med biologisk effekt ved anvendelse af disse dyser kun delvis er gennemført. Det er såvel den store dråbestørrelse, som den relativt lille dækning ved lave væskemængder, der er stillet spørgsmål ved. Der er tidligere gennemført et stort review af betydningen af dråbestørrelse og væskemængde for effekt af herbicider. Dråbestørrelse De fleste undersøgelser af sprøjteteknikkens betydning for biologisk effekt er gennemført med herbicider. Det skyldes at ukrudt generelt anses som et vanskeligere sprøjtemål end de typisk væsentlig større afgrødeplanter i de senere vækststadier hvor hovedparten af fungicider og insekticider finder anvendelse. Det seneste review på området blev gennemført af Knoche i 1994, som sammenfattede betydningen af dråbestørrelse og væskemængde for herbicideffekt. Tabel 1 sammenfatter de undersøgelser der er gennemført med forskellige dråbestørrelser ved konstant væskemængde. Det betyder at en ændring i dråbestørrelse er korreleret til dækningsgrad. Ved halvering af dråbestørrelsen ottedobles antallet af dråber ved samme væskemængde. Tabel 1. Betydning af aftagende dråbestørrelse for effekt af bladherbicider. (Knoche, 1994) Udslag for aftagende dråbestørrelse (% forsøg) Dråbestørrelse (µm) Antal forsøg Øget Neutral Aftagende < > Totalt Materialet er inddelt i 4 grupper efter dråbestørrelse, men det fremgår af tabellen at der uanset gruppe generelt blev opnået øget biologisk effekt ved at reducere dråbestørrelsen. Således er der

2 også i gruppen med dråbestørrelse < 150 µm generelt fundet en stigende biologisk effekt med aftagende dråbestørrelse. Ved en gennemgang af de undersøgelser der ligger til grund for tabellen viser det sig imidlertid at langt hovedparten af resultaterne kommer fra undersøgelserne i laboratorier og væksthuse. Generelt har der været anvendt forskellige former for specialsprøjter for at opnå en monostørrelse dråber (i modsætning til et dråbespektrum med en middeldråbestørrelse som fremkommer ved anvendelse af hydrauliske dyser). I en del tilfælde er der ikke tale om sprøjtning men om direkte applicering af de valgte dråbestørrelser på testplanterne. Hvor der er foretaget sprøjtning vil der typisk være tale om vindstille forhold med høj luftfugtighed. Sådanne forhold vil favorisere små dråber som under markforhold vil være udsat for den forekommende vind med risiko for afdrift og uens fordeling. Ligeledes vil små dråber under markforhold være udsat for fordampning. Kun fem af de undersøgelser der er refereret forsøg fra i tabel 1 er markforsøg (Ayres, 1982; Ayres & Merritt, 1978; Cussans & Taylor, 1976; Ennis & Williamson, 1963 ; Philips et al, 1980). Det gælder for alle fem undersøgelser at de er udført med CDA sprøjter, som kan frembringe en meget veldefineret dråbestørrelse, og med væskemængder fra nogle få l/ha til 45 l/ha. I Ayres (1968) undersøgelse er der dog anvendt op til 60 l/ha samt medtaget konventionelle dyser. Der er ikke fundet effekt af ændringer i dråbestørrelsen i denne undersøgelse. De dråbestørrelser der har været anvendt med CDA sprøjterne i de 4 øvrige markundersøgelser varierede fra 135 µm 350 µm. Også her ses en stigende effekt med aftagende dråbestørrelse ved samme væskemængde. Det fremgår dog også i et enkelt delforsøg, hvor en sammenligning er mulig, at dråbestørrelseseffekten overskygges af en væskemængdeeffekt (figur 1). 150 um 250 um TeeJet 6502 Visuel effekt (0-10) Væskemængde (l/ha) Figur 1. Visuel bedømmelse af effekt på tokimbladet ukrudt (0 10, 10 = ubehandlet) efter sprøjtning med bromoxynil/ioxynil blanding med 3 væskemængder og 2 dråbestørrelse med CDA sprøjte. Konventionel sprøjtning med TeeJet 6502 fladsprededyse ved 225 l/ha til sammenligning. (Ayres & Merritt)

3 Ved undersøgelser af afsætning af sprøjtevæske ses typisk at dråbestørrelsen har relativt lille betydning for afsætning på vandrette mål men stor betydning ved afsætning på lodrette mål hvor store dråber afsættes i mindre omfang end små dråber. På baggrund af sådanne undersøgelser konkluderes det ofte at tokimbladet ukrudt er mindre krævende med hensyn til dråbestørrelse end enkimbladet ukrudt ud fra den typiske bladstilling for disse 2 grupper. Ved Knoche s sammenstilling af forsøg med bekæmpelse af en- og tokimbladet ukrudt og med en inddeling af forsøgene i dråbestørrelse over henholdsvis under 150 µm blev denne konklusion ikke støttet (tabel 2). Tabellen viser at afhængigheden af dråbestørrelse ved bekæmpelse med bladherbicider har været lige så udtalt for enkimbladet som for tokimbladet ukrudt. Tabel 2. Betydning af aftagende dråbestørrelse på effekt af bladherbicider over for en- og tokimbladet ukrudt (Knoche, 1994). Udslag for aftagende dråbestørrelse (% forsøg) Dråbestørrelse (µm) Antal forsøg Øget Neutral Aftagende Enkimbladet < > Gns Tokimbladet < > Gns Afsætning i afgrøden med forskellige dråbestørrelser Lav kørehastighed og stor dråbestørrelse er de væsentligste metoder til at opnå en god nedtrængning i afgrøden hvor dette er nødvendigt. Store dråber afsættes imidlertid vanskeligere på afgrøden og risikoen for tab på jorden er større end ved anvendelse af fine dråber. Som det fremgår af figur 2 er tabet meget afhængigt af sprøjtevæskens egenskaber. Ved udsprøjtning af rent vand er der et langt større tab på jorden med de groft forstøvende luftinjektionsdyser end med fladsprededysen. Hvor sprøjtevæsken er tilsat additiver som øger afsætningen som eksempelvis med Amistar og Lissapol, mindskes eller elimineres forskellen mellem den fine og den grove forstøvning. Der er dog i alle tilfælde fundet minimum 10% af det udsprøjtede på jorden i en hvedeafgrøde der dækkede 100%. I 2003 har vi undersøgt hvilke muligheder der er for at reducere tabet på jord ved ændringer i sprøjteteknik. Figur 3 og 4 viser hvilken betydning kørehastighed, bomhøjde og dysevinkling har haft for afsætningen på jord i vinterhvede i stadie 45 med en dækningsgrad på ca. 96%. Hvor dyserne er bagudvinklet er der anvendt en vinkel på Bomhøjden på 26 cm giver samme afstand til afgrøde ved bagudvinkling som de 37 cm ved lodret vinkling. Bagudvinkling har reduceret tabet til jord med ca. 5%. Denne mængde må skønnes at være afsat ekstra i afgrøden. Hvordan bagudvinkling af dyser på konventionelle sprøjter påvirker effekten er kun undersøgt i begrænset omfang og endnu med usikre konklusioner.

4 Uden additiver + 0,1% Lissapol Bio % Olie additiv l/ha Amistar Afsat på jord (% af udsprøjtet) Fin (F02) Forstøvning (dyse) Grov (Injet015) Figur 2.Betydning af dråbestørrelse/dyse og formulering af sprøjtevæske for afsætning af sprøjtevæske på jord i vinterhvede. Dækningsgrad afgrøde 100%, kørehastighed 6 km/t og 150 l/ha med begge dyser. 37 cm dysehøjde 26 cm dysehøjde Afsat på jord (% af udsprøjtet) km, lodret 8 km, lodret 4 km, bagud 8 km, bagud Kørehastighed og dysevinkling Figur 3. Betydning af kørehastighed, bomhøjde og vinkling af dyser for afsætning af sprøjtevæske på jord i vinterhvede (stadie 45, ca 96% dækning). Ved bagudvinkling er der anvendt en vinkel på Resultater med Hardi LD015 lavdriftdyse.

5 37 cm dysehøjde 26 cm dysehøjde Afsat på jord (% af udsprøjtet) km, lodret 8 km, lodret 4 km, bagud 8 km, bagud Kørehastighed og dysevinkling Figur 4. Betydning af kørehastighed, bomhøjde og vinkling af dyser for afsætning af sprøjtevæske på jord i vinterhvede (stadie 45, ca 96% dækning). Ved bagudvinkling er der anvendt en vinkel på Resultater med Hardi Injet 015 luftinjektionsdyse. Væskemængde I Knoche s review er der også foretaget en sammenstilling af undersøgelser hvor den isolerede betydning af væskemængde for herbicideffekt fremgår (Tabel 3). Tabel 3. Betydning af aftagende væskemængde for effekt af bladherbicider. (Knoche, 1994) Udslag for aftagende væskemængde (% forsøg) Væskemængde (l/ha) Antal forsøg Øget Neutral Aftagende < > Totalt Dråbestørrelsen i de pågældende delforsøg har altså været konstant. Ved store væskemængder over 400 l/ha er der en klar overvægt af forsøg, hvor effekten er øget ved aftagende væskemængde. Tilsvarende er der en overvægt af undersøgelser, hvor effekten af bladherbicider har været aftagende når væskemængden blev reduceret yderligere i forsøg med væskemængder under 100 l/ha. Denne sammenhæng blev overvejende fundet i forsøg hvor der blev anvendt en stor dråbestørrelse. Det fremgår, at der i undersøgelser hvor væskemængden er varieret indenfor intervallet l/ha ved konstant dråbestørrelse, er fundet en neutral effekt af væskemængde. Det er altså kombinationen af væskemængder under 100 l/ha samt en stor dråbestørrelse der giver

6 risiko for nedsat effekt. Ved en gennemgang og opdeling af de undersøgelser der er udført ved væskemængder under 100 l/ha i sammenligninger ved væskemængder under 50 l/ha henholdsvis i gruppen l/ha ses, at der er fundet en neutral effekt af ændringer i væskemængde i intervallet l/ha (tabel 4). Først ved væskemængder under 50 l/ha ses en overvægt af forsøg hvor den biologiske effekt har været aftagende ved aftagende væskemængde. Disse resultater kommer typisk fra forsøg hvor effekten ved CDA sprøjtning med 5, 15 og 45 l/ha er sammenlignet (Cussans & Taylor, 1976; Ayres & Merritt, 1978; Merritt & Taylor, 1978). Tabel 4. Betydning af aftagende væskemængde for effekt af bladherbicider. (Bearbejdet efter Knoche, 1994) Udslag for aftagende væskemængde (% forsøg) Væskemængde (l/ha) Øget Neutral Aftagende < Vekselvirkningen mellem dråbestørrelse og væskemængde er illustreret i figur 5, der viser at den biologiske effekt ved den store dråbestørrelse er aftagende allerede ved de to højeste væskemængder, mens der først ses en svagt aftagende effekt når væskemængden reduceres til 47 l/ha med en dråbestørrelse på 200 µm u 400 u 600 u Effekt (%) Væskemængde (l/ha) Figur 5. Effekt på tokimbladet ukrudt 21 dage efter sprøjtning med paraquat i 3 forskellige dråbestørrelser og 4 væskemængder (Buehring et al, 1973). Dråbestørrelse under markforhold Sammenhængen i Knoche s review, med stigende effekt med aftagende dråbestørrelse selv ved dråbestørrelser under 150 µm, svarer ikke til de konklusioner der findes ved undersøgelser under markforhold. En årsag er som tidligere beskrevet at mange af undersøgelserne med specifikke dråbestørrelser er udført ved meget små væskemængder, og at udslaget for dråbestørrelse aftager

7 med stigende væskemængde. En anden årsag skal formentlig findes i den måde behandlingerne er udført på, med direkte applicering på planterne, eller sprøjtning under vindstille forhold i sprøjterum. Under markforhold vil dråber i kategorien meget fin være vanskelige at styre selv under gode sprøjteforhold, hvor disse små dråber er de mest udsatte for fordampning, samt afdrift og uens fordeling selv ved begrænset vindstyrke. Den optimale dråbestørrelse forventes derfor at være afhængig af sprøjteforholdene svarende til den teoretiske sammenhæng der er beskrevet i figur 6. Ved sprøjtning under helt optimale vindforhold vil en fin forstøvning give den bedste effekt. optimale normale dårlige Biologisk effekt Dråbestørrelse Figur 6. Teoretisk sammenhæng mellem dråbestørrelse, vindforhold og forventet biologisk effekt. Under normale vindforhold vil en fin/medium dråbestørrelse være den optimale, mens man vil forvente at en grov forstøvning kan være at foretrække under ugunstige vindforhold. Generelt vil man dog forvente at virkningsforholdene bliver dårligere som det også er illustreret, således at de ugunstige sprøjtninger kun bør udføres for at overholde en kritisk timing. Ukrudtsbekæmpelse Ved ukrudtsbekæmpelse i forsøg under markforhold opnås typisk den bedste effekt med fladsprededyser størrelse F02 F03 eller lavdriftdyser størrelse LD015 (Jensen, 1994; Jensen, 2001; Jensen et al, 2003; Powell, 1996; Powell, 1997)). I en enkelt undersøgelse er der fundet en svagere effekt af lavdriftdyser i forhold til almindelige fladsprededyser (May & Hilton, 1992). I figur 7 er vist middeldråbestørrelsen for Hardi ISO dyser. Det fremgår af figuren at dråbestørrelsen for F02 F03 fladsprededyser samt LD015 lavdriftdyser ligger i samme kategori. Det gør dråbestørrelsen for LD01 dysen også men den er kun afprøvet i begrænset omfang og da væskemængden med denne dyse vil være 2/3 af LD015 dysen kan det måske medføre en svagere effekt jævnføre ovenstående. Ved grovere forstøvning end den der opnås med de nævnte dyser viser forsøgene en svagt faldende effekt med stigende størrelse af fladsprede- eller lavdrift dyse (Jensen, 1994, Jensen & Kirknel, 1994). En meget markant effektreduktion ses ved anvendelse af luftinjektionsdyser ved bekæmpelse

8 af såvel en- som tokimbladet ukrudt (Jensen, 1999, Miller et al, 2003; van der Schans, 2001; van Zeeland & van der Schans, 2001; van der Schans & van Zeeland, 2002a; van der Schans & van Zeeland, 2002b; Wolf, 2002). Dette er ikke så overraskende når man ser den væsentlig større dråbestørrelse der produceres af disse dyser i forhold til fladsprededyser og lavdriftdyser. F-01 F-015 F-02 F-03 meget Grov Grov Medium Fin meget Fin 309 µm 222 µm 162 µm 105 µm Bar F-04 F-05 F-06 F-08 LD-01 LD- 015 LD-02 LD-03 LD-04 INJET 015 INJET 02 INJET 025 INJET 03 INJET 04 Figur 7. Middeldråbestørrelse for Hardi ISO dyser. Svampebekæmpelse i korn Sprøjteteknikforsøg med bekæmpelse af svampesygdomme og skadedyr gennemføres i mindre udstrækning end herbicidforsøg. Forsøg med systemiske svampemidler i korn har vist en relativt stor tolerance over for grov forstøvning således at effekten med luftinjektionsdyser har været på højde med fint/medium forstøvende fladsprede- og lavdriftdyser ved flere undersøgelser (Anon, 2000a, Giese, 1998; Jensen et al, 2001). Under gunstige sprøjteforhold bør fladsprede- og lavdriftdyser dog foretrækkes også til denne opgave. Anvendelse af vinklede dyser ved konventionel sprøjtning, er en teknik der undersøges forsøgsmæssigt flere steder. Vinkling af dyser testes primært i forbindelse med svampesprøjtning i korn og kartofler. Syngenta har i samarbejde med en række institutioner i England udviklet en såkaldt Amistar dyse. Dysetype og vinkling er valgt ud fra afsætningsundersøgelser. Dysen er en luftinjektionsdyse størrelse 025 med sprøjtedouchen vinklet 10 0 bagud. I figur 8 & 9 er vist resultaterne af to forsøg hvor Amistar dysen har været testet i forhold til andre dysetyper. I figur 8 er Amistar dysen sammenlignet med en almindelig lodret vinklet fladsprededyse, samt en bagudvinklet fladsprededyse. Der er behandlet

9 med Amistar + Folicur samt et nummerpræparat i 2 doseringer. Målt på udbytte er der fundet en forbedret effekt med Amistar dysen for 2 af de 3 svampebehandlinger i forhold til den lodret vinklede fladsprededyse. Den bagudvinklede fladsprededyse har givet en mindre effektforbedring målt på udbytte. Amistar + Folicur 0,5 HGCA 1,0 HGCA 10 Udbytte (t/ha) 9,5 9 8,5 8 7,5 F Amistar dyse F bagud Dyse og vinkel v. 150 l/ha Figur 8. Udbytte i vinterhvede behandlet med Amistar + Folicur (0,3 + 0,3 l/ha) eller nummerpræparatet HGCA. Amistar dysen er en 025 luftinjektionsdyse vinklet 10 0 bagud. Fladsprededysen 04 er vinklet 45 0 bagud. Væskemængden på 150 l/ha er opnået ved regulering af dysetryk og kørehastighed (10-12 km/t). (Powell et al, 2004). Udbytte (t/ha) Figur 9. Udbytte i vinterhvede efter akssprøjtning med Amistar + Folicur (0,3 + 0,3) med forskellige dysetyper og væskemængder. (Syngenta 2002).

10 Figur 9 viser tilsvarende udbytteresultaterne fra et upubliceret forsøg udført af Syngenta hvor Amistar dysen er prøvet sammen med en række andre fladsprede- og luftinjektionsdyser ved en kørehastighed på 12 km/t. Det har været diskuteret hvilken væskemængde der bør anvendes ved svampebekæmpelse i korn. I ovenstående forsøg er der opnået et bedre resultat ved 100 l/ha end ved 200 l/ha med såvel fladsprededyse som luftinjektionsdyse. I 2004 (Ellis et al) er der publiceret en undersøgelse der fokuserede på væskemængder ved svampebekæmpelse i korn. Udbytteresultater samt et enkelt effektresultat fra undersøgelsen er gengivet i figur Fladsprededyse Luftinjektionsdyse 10 LSD = 0,33 Udbytte (t/ha) / Væskemængde (l/ha) Figur 10. Udbytte i vinterhvede behandlet med Amistar + Opus (0,5 + 0,25 l/ha) d. 27/ Der er anvendt dysestørrelse 04 og 02 ved henholdsvis 200 og 100 l/ha samt en kørehastighed på 8 km/t. Ved 50 l/ha er der anvendt 02 dyser ved en kørehastighed på 16 km/t. Ved den laveste væskemængde er der anvendt en 01 fladsprededyse (25 l/ha) og en 015 luftinjektionsdyse (36 l/ha) ved en kørehastighed på 16 km/t. (Ellis et al, 2004). I det første forsøg (figur 10) er der ikke forskel i udbytte ved 100 og 200 l/ha med fladsprededyser mens luftinjektionsdysen ved 100 l/ha har givet et mindre udbytte. Ved væskemængderne på 25/36 og 50 l/ha er der fundet et lavere udbytte med begge dysetyper. Det er dog et spørgsmål om dette skyldes væskemængden eller det faktum at der er anvendt en kørehastighed på 16 km/t. Figur 11 viser udbytteresultatet fra et forsøg hvor fladsprededyser og Airtec luft/væskedysen er undersøgt ved forskellige væskemængder. For fladsprededysen er væskemængden på 50 l/ha opnået ved at øge hastigheden til 16 km/t. Med Airtec dysen er det muligt ved ændringer i væske/lufttryk at frembringe de 3 forskellige væskemængder ved konstant kørehastighed og forstøvning/dråbestørrelse. Der er ikke fundet sikre udslag i udbytte efter svampesprøjtning ved de prøvede væskemængder fra 50 til 200 l/ha.

11 Fladsprededyse Twin fluid Udbytte (t/ha) 10 9,5 9 8,5 8 7, Væskemængde (l/ha) Figur 11. Udbytte i vinterhvede behandlet med Amistar + Opus (0,5 + 0,25 l/ha) ultimo maj Fladsprededyse 04 ved 200 l/ha og størrelse 02 ved 100 l/ha samt 8 km/t. Ved 50 l/ha er der anvendt fladsprededyse 02 ved 16 km/t. Twin fluid dyse er Airtec 35 luft/væske dyse anvendt med fin forstøvning. (Ellis et al, 2004). Fladsprededyse Luftinjektionsdyse 60 % angreb på 2. blad Væskemængde (l/ha) Figur 12. Sygdomsangreb på 2. blad i vinterhvede behandlet med Comet + Opus (0,3 + 0+,4 l/ha) d. 2/ Dysestørrelse 02 ved 100 l/ha og 8 km/t. Ved 50 henholdsvis 25 l/ha er der anvendt dyse 02 henholdsvis 01 og en hastighed på 16 km/t. LSD = 13,9%. (Ellis et al, 2004).

12 Figur 12 & 13 viser bedømmelse af sygdomsangreb samt udbytteresultat i et vinterhvedeforsøg hvor fladsprededyser og luftinjektionsdyser er afprøvet ved 3 væskemængder. Der er fundet lidt svagere effekt med luftinjektionsdyse mens der ikke er konstateret udbytteforskelle ved de 3 væskemængder. Fladsprededyse Luftinjektionsdyse 10,5 Udbytte (t/ha) 10 9,5 9 8, Væskemængde (l/ha) Figur 13. Udbytte i vinterhvede behandlet med Comet + Opus (0,3 + 0+,4 l/ha) d. 2/ Dysestørrelse 02 ved 100 l/ha og 8 km/t. Ved 50 og 25 l/ha er der anvendt dyse 02 henholdsvis 01 og en hastighed på 16 km/t. (Ellis et al, 2004). I et større tysk koordineret forsøgsprojekt, med blandt andet BASF og Bayer samt en række offentlige forsøgsstationer som deltagere, er der lavet en database med samtlige forsøg og offentliggjort et sammendrag af væskemængdeeffekt ved forskellige planteværnsopgaver (figur 14). Bekæmpelseseffekten der er opnået ved 200 l/ha er sat til hundrede og effekten ved de andre væskemængder er angivet relativt i forhold til effekten ved 200 l/ha. Tallet over hvert forsøgsområde angiver antallet af delforsøg. Enkeltforsøgene er pt. ikke tilgængelige og det er derfor heller ikke muligt at undersøge om de resultater der fremgår af figuren er fremkommet primært som følge af ændringen i væskemængde eller eventuelt kan skyldes andre faktorer som hastighedsændring etc. Ligeledes fremgår det at resultaterne er et gennemsnit for de prøvede dysetyper ved de angivne væskemængder, hvilket vil sige et gennemsnit for fladsprededyser og luftinjektionsdyser. Kornfungicider er den forsøgsopgave der er gennemført flest forsøg indenfor og her ses en lidt svagere effekt med 200 l/ha i forhold til 300 og 400 l/ha. Før delforsøgene er publiceret og detaljer om hvordan de forskellige væskemængder er opnået, samt sikkerheden i forsøgsudslagene er oplyst, er det ikke muligt at vurdere disse resultaters relevans.. I et yderligere forsøg ved BASF (Stadler, upubliceret) er der fundet en generelt svagt aftagende effekt ved aftagende væskemængde med almindelige fladsprededyser

13 I Danmark (Anon, 2003) er der i 2003 gennemført 4 forsøg med lavdrift dyser ved 3 væskemængder, 100, 150 samt 200 l/ha, med stærkt nedsatte doser af Opus Team + Opera i vinterhvede. Der blev i 2003 ikke fundet forskelle i bekæmpelse af meldug og septoria eller i udbytte ved de 3 væskemængder. Rel. 200 l/ha = N=19 N=2 N=24 N=19 N=11 N=7 L/ha Kartoffel Fungicid Kartoffel Nedvisning Korn Fungicid Kornherbicid Kornherbicid Sukkerroer Monokotyle Dikotyle Herbicid Figur 14. Indflydelse af væskemængde på effekt af plantebeskyttelsesmidler (relativt, 200 l/ha = 100). Gennemsnit for fladsprededyser og luftinjektionsdyser. Forsøgsdatabase ved Bayer med forsøg fra AgrEvo, BASF, LA Stuttgart, LK Hannover. Fra præsentation af Friessleben, Som sammenfatning på gennemgangen af forsøgsresultater med dysetyper og væskemængder ved svampesprøjtning i korn forekommer det at være begrænsede udslag for anvendelse af væskemængder på 100 til 200 l/ha. I en af de nyere undersøgelser er der fundet en svagere effekt med luftinjektionsdyser i forhold til almindelige fladsprededyser. Anvendelsen af vinklede dyser ser lovende ud men kræver mere forsøgsmæssig dokumentation før dysen anbefales for praksis. Kontaktfungicider i kartofler Forsøg med kontaktfungicider er primært gennemført ved bekæmpelse af kartoffelskimmel, men kun i begrænset omfang. Traditionelt har der været anvendt store væskemængder ved bekæmpelse af kartoffelskimmel men praksis har gået mod anvendelsen af stadig lavere væskemængder. I to nyere undersøgelser blev der i det ene tilfælde fundet en lidt svagere effekt ved anvendelse af 100 l/ha med 01 lavdriftdyser i forhold til 200 l/ha med 02 fladsprededyser (Nielsen, 2002) mens der ved forsøg i 2003 på Flakkebjerg ikke blev fundet forskel i bekæmpelseseffekt af skimmel med en 01 fladsprededyse ved 80 l/ha og en 025 fladsprededyse ved 200 l/ha (ikke publiceret).

14 Dyseforslag til konventionel marksprøjte Den nuværende status på baggrund af ovenstående giver følgende generelle forslag til dysevalg for konventionelle marksprøjter (tabel 5 og 6). Såfremt midlets etikette foreskriver en speciel teknik anvendes denne. For de fladsprededyser der er angivet i tabel 5 svarer det til væskemængder fra 150 l/ha og opefter, mens væskemængden ved de mindste lavdriftdyser har været ca 100 l/ha ved det anvendte tryk og kørehastighed. Afdriftsrisikoen fra de 2 dysetyper vil ikke være væsentlig forskellig såfremt der sammenlignes ved de samme væskemængder. Tabel 5. Forslag til dysevalg ved sprøjtning under gunstige vindforhold (0 3 m/s). Dyseforslag Planteværnsopgave Fladdyse Lavdrift Luftinjektion Herbicider - jordmidler Herbicider bladmidler (01) 015 Fungicider systemisk Fungicider kontakt Insekticider systemisk Insekticider kontakt Under ugunstige sprøjteforhold, samt ved sprøjtning nær vandløb, haver etc anvendes de løsninger der er angivet i tabel 6. Luftinjektionsdyserne giver den mest markante afdriftsreduktion, men den biologiske effekt vil samtidig blive reduceret ved de mest krævende opgaver som eksempelvis ukrudtssprøjtning med bladmidler. Tabel 6. Forslag til dysevalg ved sprøjtning under ugunstige vindforhold (3-5 m/s). Dyseforslag Planteværnsopgave Fladdyse Lavdrift Luftinjektion Herbicider jordmidler Herbicider bladmidler Fungicider systemisk Fungicider kontakt Insekticider - systemisk Insekticider - kontakt Status på luftassisterede sprøjter og luftsprøjter Der er gennem en årrække i forskelligt regi gennemført afdrifts- og effektundersøgelser med Danfoil luftsprøjten og sprøjter med luftledsagelse efter Hardi Twin princippet. I afdriftsforsøg er det veldokumenteret at afdriften med de 2 sprøjtetyper er reduceret i forhold til konventionel praksis (Jensen, 1997; Jensen & Spliid 1999a og b; van de Zande et al, 2000a; van de Zande et al, 2002). Forholdet har naturligvis varieret afhængig af sammenligningsgrundlaget, eksempelvis afgrødetype

15 og -udvikling, dysevalg til konventionel/twin etc. Derimod er det langt mindre velunderbygget hvilken effekt man kan forvente at opnå med Danfoil og Hardi Twin i forhold til konventionel teknik på trods af at der er gennemført en række forsøg med de 2 sprøjter i forskelligt regi. Effektforsøg er gennemført ved Danmarks JordbrugsForskning (Permin & Jensen, 1989; Jensen, 1992; Jensen & Kirknel, 1992; Jensen & Jørgensen, 1999; Jensen, 2002; Nielsen, 2001; Nielsen, 2002), Alstedgaard (Anon, og 1993), Landscentret, Dansk Landbrugsrådgivning (Anon, 2000b og 2001), Agrolab (ikke publiceret), ved Landbocentrum (Anon, 1998 & 1999; Anon, 2000c) samt i et samarbejdsprojekt mellem Danisco og Sveriges Landbrugsuniversitet (Nordström, 1997 og 1998) og ved SLU alene(larsolle et al, 2002). Med Hardi Twin er der yderligere gennemført forsøg i en række lande, eksempelvis (Leonard et al, 2000; van de Zande et al, 1999; van de Zande et al, 2000b). Tabel 7 er en samlet status med baggrund i de nuværende forsøg. Hovedparten af forsøgene er gennemført med almindelige fladsprededyser. Der er ofte valgt en væskemængde på ca 150 l/ha med konventionel teknik mens der til Hardi Twin sprøjten har været valgt mindre dyser/væskemængder fordi luftledsagelsen muliggør styring af den finere forstøvning. Med Danfoil har der generelt været anvendt lave væskemængder på l/ha. Forsøgene med ukrudtsbekæmpelse har generelt været præget af stor forsøgsusikkerhed og derfor få sikre udslag for anvendelsen af forskellige sprøjtetyper. Tabel 7. Sammendrag af forsøgsresultater med Hardi Twin og Danfoil ved forskellige planteværnsopgaver. 0 angiver samme effekt, 0/+ svagt forbedret effekt og ++ markant forbedret effekt i fht konventionel marksprøjte. Konventionel sprøjte med fladsprededyse og ca 150 l/ha (i kartofler dog ca 250 l/ha), Hardi Twin fladsprededyse ved l/ha, Danfoil ved l/ha. Planteværnsopgave Hardi Twin Danfoil Ukrudtsbekæmpelse 0 0 Svampebekæmpelse i korn 0/+ 0/+ Bladlus i korn 0/+ 0/+ Kartoffelskimmel 0/+ 0 Nedvisning af kartofler * ++ * Der er anvendt andre væskemængder, se figur 15. I enkelte tilfælde er samme dyse afprøvet både med og uden luftledsagelse. Et eksempel på dette er vist i figur 15. Figuren viser at der er fundet en meget svag effekt med luftinjektionsdysen som det også tidligere er beskrevet. Luftledsagelse har øget effekten af 02 fladsprededysen og af luftinjektionsdysen, men mærkeligt nok ikke ved anvendelse af den fine 01 fladsprededyse. Det fremgår også af figuren at der er opnået samme effekt med 02 fladsprededysen ved 150 l/ha uden luftledsagelse, som med 01 dysen ved den halve væskemængde med Twin luftledsagelse. Tilsvarende effektforbedring ved anvendelse af luftledsagelse med Hardi Twin til nogle fladsprededyser ved ukrudtsbekæmpelse er fundet af May & Hilton (1992).

16 1,2 * 1 Relativ styrke 0,8 0,6 0,4 * * 0,2 0 F-02 F-02 +luft AI-015 AI luft F-01 F-01 + luft Figur 15. Effekt af luftledsagelse med Hardi Twin ved bekæmpelse af rajgræs med Gallant. Der er anvendt en væskemængde på 150 l/ha med 02 fladsprededyse og 015 luftinjektionsdyse, mens væskemængden med 01 fladsprededysen var på 75 l/ha. Forsøg ved DJF. Hardi Twin sprøjten har også været afprøvet til nedvisning af kartofler, men med større væskemængder end de som er nævnt i tabel 7 (Figur 16). Resultatet stammer fra en ny belgisk undersøgelse (Windey et al, 2003) hvor fladsprededyser ved væskemængder på 150 og 300 l/ha er afprøvet med og uden Twin luftledsagelse ved kartoffelnedvisning. 2 l Reglone 4 l Reglone % grøn bladmasse l/ha 150 l/ha, Twin 300 l/ha 300 l/ha, Twin Væskemængde og luftledsagelse

17 Figur 16. Nedvisning af kartoffeltop bedømt 7 dage efter behandling med 2 doseringer af Reglone. Der er anvendt 2 fladsprededyser ved henholdsvis 150 og 300 l/ha med og uden luftledsagelse med Hardi Twin. (efter Windey et al, 2003). Den forbedrede effekt med Danfoil og Hardi Twin ved nedvisning må formodes primært at være forårsaget af en bedre nedtrængning i afgrøden. Andre planteværnsopgaver hvor en god nedtrængning er nødvendig er ved bekæmpelse af ukrudt i tætte afgrøder, eksempelvis ved bekæmpelse af padderokke og agertidsel i korn. Der foreligger ingen forsøg på dette område. Generelt gennemføres teknikforsøgene under normale gode sprøjteforhold. For de 2 sprøjtetyper, Hardi Twin og Danfoil, vil det være interessant at undersøge, om den afdriftsreducerende egenskab, muliggør sprøjtning med bedre resultat end konventionel sprøjteteknik under ugunstige vindforhold. Litteratur Anon Sprøjteteknik. Dyrkningsforsøg og undersøgelser i sukkerroer. Fondet for forsøg med sukkerroer, Anon Sprøjteteknik. Dyrkningsforsøg og undersøgelser i sukkerroer. Fondet for forsøg med sukkerroer, Anon Sprøjteteknik. Dyrkningsforsøg og undersøgelser i sukkerroer. Fondet for forsøg med sukkerroer, Anon Sprøjteteknik. I planteavlsberetning Køge Ringsted Landboforening, Anon Sprøjteteknik. I planteavlsberetning Køge Ringsted Landboforening, Anon. 2000a. Valg af dysetype. Oversigt over Landsforsøgene (redigeret af C, Å Pedersen), Anon. 2000b. Valg af sprøjtetype. Oversigt over Landsforsøgene (redigeret af C, Å Pedersen), Anon. 2000c. Sprøjteteknik. I planteavlsberetning Køge Ringsted Landboforening, Anon Sprøjteteknik. Oversigt over Landsforsøgene (redigeret af C, Å Pedersen), Anon Svampebekæmpelse og sprøjteteknik. Oversigt over Landsforsøgene (redigeret af C, Å Pedersen), Ayres P Influence of drop size and nozzle size on the control of broad-leaved weeds using an hydroxybenzonitrile/mecoprop mixture. Aspects of Applied Biology 1, Broad-leaved weeds and their control in cereals, Ayres P & Merritt CR Field experiments with controlled drop applications of herbicides for the control of dicotyledonous weeds. Weed Research 18, Buehring NW, Roth LO & Santelmann PW Plant response to herbicide spray drop size and carrier volume. Transactions of the ASAE, 16, Cussans GW & Taylor WA A review of research on controlled droplet application at the ARC Weed Research organisation. Proc 1976 British Crop Protection Conference Weeds,

18 Ellis MCB, Scotford IM, Robinson TH & Knight S The effects of low application volumes on the performance of a T2 fungicide application. Aspests of Applied Biology 71, international advances in pesticide application, Ennis WB & Williamson RE Influence of droplet size on effectiveness of low-volume herbicidal sprays. Weeds 11, Giese K Applikationstechnik im modernen pflanzenschutz. Rationalisierungs-kuratorium für Landwirtschaft, Amt für Land- und Wasserwirtschaft, Abt pflanzenschutz, Kiel, Jensen PK Sprøjteteknik med Danfoil ved ukrudtsbekæmpelse i ærter med bladmidler. Rapport over rekvireret arbejde. Jensen PK & Kirknel E Sprøjteteknik med Danfoil ved nedvisning i kartofler. Rapport over rekvireret arbejde. Jensen PK Effekt af herbicider udsprøjtet med nye dysetyper. 11. Danske Planteværnskonference / Pesticider og Miljø - Ukrudt, SP rapport nr 6, Jensen PK & Kirknel E Influence of spray quality on crop tolerance and weed control with foliage-applied herbicides in combining peas. Crop Protection, 13, Jensen PK & Kirknel E Sammenligning af afdrift fra konventionel sprøjte, Hardi Twin, Kyndestofte Airsprayer og Danfoil. 14. Danske Planteværnskonference Ukrudt, SP Rapport 7, Jensen PK Herbicide performance with low wolume low-drift and air-inclusion nozzles. Proc Brighton Crop Protection Conference Weeds, Jensen PK & Spliid NH. 1999a Investigation of drift from Danfoil and hydraulic sprayers. (Danfoil 99-01). Rapport over rekvireret arbejde. 11pp. Jensen PK & Spliid NH. 1999b Investigation of drift from Danfoil and hydraulic sprayers. (Danfoil 99-02). Rapport over rekvireret arbejde. 14pp. Jensen PK & Jørgensen LN Field sprayers for control of Septoria in winter wheat. Rapport over rekvireret arbejde. 6pp. Jensen PK Status og perspektiver for anvendelse af båndsprøjtning. 18. Danske Planteværnskonference Pesticider/Miljø, DJF Rapport nr 40, Jensen PK, Jørgensen LN & Kirknel E Biological efficacy of herbicides and fungicides applied with low drift and twin-fluid nozzles. Crop Protection, 20, Jensen PK Influence of air-assistance to flat fan and air-inclusion nozzles and the use of nozzle sledge on the activity of haloxyfop against ryegrass. Aspects of Applied Biology 66, International Advances in Pesticide Application, Jensen PK, Lund I, Ravn J & Høy JJ Båndsprøjtning Hvor langt er vi kommet? 20. Danske Planteværnskonference, DJF rapport Markbrug nr 88, Knoche M Effect of droplet size and carrier volume on performance of foliage-applied herbicides, Crop Protection 13, Larsolle A, Wretblad P & Westberg C A comparison of biological effect and spray liquid distribution and deposition for different spray application techniques in different crops. Report 250, SLU, Department of Agricultural Engineering.

19 Leonard R, Rice B, Dowley LJ & Ward S The effect of air assistance on spray deposition and biological effect in the control of Phytophtora infestans in potatoes. Aspects of Applied Biology 57, Pesticide Application, May MJ & Hilton JG New spray techniques for broad-leaved weed control. Aspects of Applied Biology 32, Production and protection of sugar beet Merritt CR & Taylor WA Glasshouse trials with controlled drop application of some foliageapplied herbicides. Weed Research, 17, Miller PCH, Powell ES, Orson JH, Kudsk P & Mathiassen S Defining the size of target for air induction nozzles. Project report 317, Home Grown Cereals Authority (HGCA). Nielsen BJ Rapport over rekvireret arbejde. Hardi International. Nielsen BJ Rapport over rekvireret arbejde. Hardi International. Nordström T Ogräsbekämpning med olika bredsprutningstekniker Rapport Sockernäringens samarbetskomitte. Nordström T Ogräsbekämpning med olika bredsprutningstekniker Rapport Sockernäringens samarbetskomitte. Permin O & Jensen PK Nyeste undersøgelser vedrørende sprøjtetyper. 8. Danske Planteværnskonference / Pesticider og Miljø - Ukrudt, Philips MC, Bradford A & Harris P The effect on weed control of drop size, water volume, and rate of a herbicide applied by spinning disc. Proc 1980 British Crop Protection Conference Weeds, Powell L Use of new air entrainment nozzle for sugar beet weed control, Morley Research Centre, ikke publiceret. Powell ES Use of new air entrainment nozzle for sugar beet weed control, Morley Research Centre, ikke publiceret. Powell ES, Orson JH, Parkin CS, Miller PCH, Aldred D & Magan N Improving the deposition and coverage of fungicides on ears to control Fusarium ear blight and reduce mycotoxin contamination of grain. Aspests of Applied Biology 71, international advances in pesticide application, van de Zande JC, Porskamp HAJ, Michielsen JMGP, van Ijzendorn MT & Meier R Spray deposition and biological efficacy in potatoes. Proc International Conference Warsaw Techniques in Plant Protection, van de Zande JC, Porskamp HAJ, van Ijzendorn MT & Meier R. 2000b. The effect of air assistance, dose and spray interval on late blight control Phytophthora infestans in potatoes. Proc BCPC Conference Pests & Diseases, van de Zande JC, Porskamp HAJ, Michielsen JMGP, Holterman HJ & Huijsmans JFM. 2000a. Classification of spray applications for driftability, to protect surface water. Aspects of Applied Biology 57, Pesticide Application, van de Zande JC, Michielsen JMGP, Stallinga H, Porskamp HAJ, Holterman HJ & Huijsmans JFM Environmental risk control. Aspects of Applied Biology 66, International advances in pesticide Application,

20 van der Schans DA Praktijkonderzoek Plant & Omgeving, Projektrapport Wageningen UR. van der Schans DA & van Zeeland MG. 2002a. Invloed van doptype en hulpstof op de werking van herbiciden in ui. Praktijkonderzoek Plant & Omgeving, Projektrapport Wageningen UR. van der Schans DA & van Zeeland MG. 2002b. Invloed van doptype en hulpstof op de werking van herbiciden in suikerbieten. Praktijkonderzoek Plant & Omgeving, Projektrapport Wageningen UR. van Zeeland MG & Van der Schans DA Invloed van druppelgrotte en de hulpstof renol bij lage doseringen herbiciden in snijmais. Praktijkonderzoek Plant & Omgeving, Projektrapport Wageningen UR. Windey S, Canneyt TV & Sonck B Met luchtondersteuning gaat aardappelloof sneller dood. Landbouwmechanisatie, September Wolf TM Optimising herbicide performance biological consequences of using low-drift nozzles. Aspects of Applied Biology 66, International advances in pesticide application,