Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Transkript

1 Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt 61 Ingår i... Rapport från växtodlings- och växtskyddsdagar i Växjö den 10 och 11 december Utgivare SLU, Södra jordbruksförsöksdistriktet Huvudspråk Danska Målgrupp Forskare, rådgivare Nummer (ISBN, ISSN) ISSN X, ISRN SLU-SJFD-M-61-SE Denna skrift (rapport, artikel, examensarbete etc.) är hämtad från VäxtEko, databasen som samlar fulltexter om ekologisk odling, växtskydd och växtnäring. Utgivaren har upphovsrätten till verket och svarar för innehållet.

2 POTITISBLADMÖGEL ALLT SVÅRARE ATT BEKÄMPA? ERFARENHETER FRÅN DANMARK Bent J. Nielsen Århus Universitet, Institut for Plantesygdomme og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Forsøgsvej 1, DK-4200 Slagelse, Danmark E-Post: Kartoffelskimmel (Potatisbladmögel) Kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) er den mest udbytte- og kvalitetsforringende skadegører i kartofler i Danmark. Den mest almindelige smittekilde er inficerede knolde, mens smitte fra oosporer i jord forekommer lejlighedsvis, men i lav frekvens. De første angreb ses normalt fra 1. juni til ca. 1. juli. Under fugtige og varme vejrbetingelser kan svampen ødelægge en hel mark i løbet af dage, og det er vores erfaring, at kartoffelskimmel kun kan begrænses ved forebyggende sprøjtninger med effektive svampemidler. Omfanget af sprøjtning i de danske kartoffelmarker har været stigende de sidste år (fig. 1), bl.a. som følge af mere favorable vejrforhold for svampens udvikling BI Figur 1. Udvikling i behandlingsindeks (BI, antal standardbehandlinger pr. ha) for fungicider i kartofler (Bekæmpelsesmiddelstatistik 2006). For at støtte landmanden i bekæmpelsen af kartoffelskimmel formidles information om gunstige betingelser for skimmeludvikling via Internettet i Danmark ( kombineret med vejledning om integreret bekæmpelse inklusive anvendelse af fungicider. Landmanden eller konsulenten kan følge med i vejrudsigten og ændre middelvalg og dosering i forhold risikoen for kartoffelskimmel. I Danmark betegner vi det som skimmelvejr (højrisiko), når temperaturen er >10 o C i 10 timer ved en relativ luftfugtighed >88 % i to dage. Angreb af kartoffelskimmel i Danmark Vejret spiller som nævnt ovenfor en afgørende rolle for forekomst og betydning af kartoffelskimmel. Det var også tilfældet i, hvor en relativ kølig og tør maj måned samt efterfølgende kølig juni forhindrede tidlige angreb af kartoffelskimmel. Vi har ellers set tidlige angreb fra oosporer andre år, men i udeblev de helt som følge af de tørre forhold 18:1

3 ved kartoffelplanternes fremspiring. Vejret i juni var også ugunstig for sporeproduktion og infektion og det var først omkring 18. juni, at de første perioder med risiko for infektion af kartoffelskimmel blev noteret. Risiko for første primære angreb af kartoffelskimmel fra inficerede knolde (efter NegFry, blev estimeret til omkring 1. juli og de første angreb i marken blev set 3. juli i det sydlige Danmark. Der blev set få spredte angreb rundt omkring, men det var først i sidste halvdel af juli, at der blev set mere udbredte angreb som følge af en periode med høj risiko for angreb af kartoffelskimmel omkring midten af juli. August blev meget favorabel for kartoffelskimmel som følge af megen nedbør (mere information på country report) Virkning af Shirlan i danske forsøg I 2006 og 2007 blev der i forsøg ved Forskningscenter Flakkebjerg og enkelte andre steder i Danmark set en reduceret virkning af Shirlan mod kartoffelskimmel. Forsøgene blev udført med 0,4 l Shirlan pr ha med kunstig smitte af kartoffelskimmel og under skimmelfavorable forhold med kraftigt smittetryk og sprøjteinterval på ca. 7 dage. Den reducerede effekt i forsøgene ved Flakkebjerg var specielt udtalt i modtagelige sorter. Der blev også set en svagere virkning af andre produkter, men ikke så udtalt som det blev set ved brug af Shirlan. I andre danske forsøg, hvor der blev anvendt mere resistente sorter under lavt smittetryk, var der en mere tilfredsstillende bekæmpelseseffekt af Shirlan. Forsøg med Shirlan blev fortsat i med 0,4 l/ha og sprøjtning hver uge. Der blev i forsøgene på Flakkebjerg fundet en lidt bedre virkning mod kartoffelskimmel end i Virkningen var på niveau med 2 kg Dithane NT (mancozeb). Forsøg i stivelsessorten Dianella ved Flakkebjerg viste, at lange sprøjteintervaller (10 dage) gave en meget ringe virkning af Shirlan, mens den bedste effekt blev opnået med de meget korte intervaller (3-4 dage). Virkningen af 0,4 l Shirlan med 7 dages sprøjteinterval var på niveau med Dithane NT, hvor der blev anvendt 7 dages interval (fig 2) I forsøg ved Jyndevad i det sydlige Danmark blev der fundet en svagere virkning af Shirlan. Den markant nedsatte effekt af Shirlan, som især blev set på Flakkebjerg , er ikke set i andre udenlandske forsøg. Resultater fra tidligere forsøg ved Flakkebjerg og resultater fra Syngentas database over forsøg fra hele Europa viser en variation i virkning over for kartoffelskimmel af Shirlan, men ikke så udtalt som set i de danske forsøg Der er blevet indsamlet skimmelisolater fra forsøgene på Flakkebjerg og disse er testet af Syngenta for fungicidresistens. Resultaterne viser en variation i følsomhed over for fluazinam (Shirlan), men der er, ud fra de isolater som er testet, intet som tyder på en generel selektion af resistente isolater efter sprøjtningen. 18:2

4 Ubehandlet Dithane 2 x 7 Shirlan 0,4 x 3 Shirlan 0,2 x 3 Shirlan 0,4 x 7 Shirlan 0,2 x 7 Shirlan 0,4 x 10 Shirlan 0,2 x 10 Fig 2. % angreb af kartoffelskimmel (Potatisbladmögel). Der er sprøjtet med Duthane NT (mancozeb) 2,0 kg/ha 7 dages interval, Shirlan (fluazinam) 0,4 l/ha og 0,2 l/ha med 3 dages interval, 7 dages interval og 10 dages interval. Sort Dianella, Flakkebjerg, Danmark. Forsøg med præventiv og kurativ bekæmpelse af kartoffelskimmel Der er i udført forsøg ved Flakkebjerg med henblik på at vise, hvor godt forskellige fungicider beskytter de nye blade, samt hvor god virkning der er af fungiciderne, når de anvendes efter infektion af kartoffelskimmel (kurativ effekt). Forsøgene viste, at Ranman (cyazofamid) og Revus (mandipropamid) havde en god beskyttende virkning 6 dage efter sprøjtning på de helt nye blade (der var i knopstadiet ved selve sprøjtningen). I forsøg, hvor der blev sprøjtet 33 timer efter infektion af kartoffelskimmel, blev der set en god kurativ virkning af Tyfon (propamocarb+fenamidon), proxanil (propamocarb+cymoxanil) og Ridomil Gold (metalaxyl+mancozeb), men hvis sprøjtning først blev foretaget 5½ døgn efter infektion (sidst i latensperioden), var virkningen meget svag, selv af ellers gode kurative produkter. Forsøgene vil blive nærmere omtalt på konferencen. Konklusion I Danmark findes en række svampemidler på markedet til bekæmpelse af kartoffelskimmel ( under kartoffelskimmel), og ved kendskab til midlernes særlige egenskaber kan der stadigvæk sammensættes en effektiv bekæmpelsesstrategi. Kartoffelskimmel er som sådan ikke blevet sværere at bekæmpe, men det har vist sig, at virkningen er meget afhængig af timingen af de anvendte fungicider. Mange danske strategier bygger på anvendelse af billige kontaktmidler som grundbehandling i lavrisikoperioder. I højrisikoperioder og ved kraftig plantevækst anbefales ofte systemiske midler (med bladoptagelse), hvor der kan opnås en bedre beskyttelse af de fremvoksende blade, men også mulighed for bekæmpelse af skimmel som er trængt ind i bladet. Forsøgene i har bekræftet, at midler som Revus og Ranman også kan give en god beskyttelse af nytilvæksten. 18:3

5 Desuden at en præcis timing med et systemisk, kurativt fungicid lige før en skimmelfavorabel periode er meget vigtig for at opnå den bedste virkning. Forholdene omkring virkningen af Shirlan vil blive yderligere undersøgt i :4