Juridisk konsulent Højesteretsdommer, professor, dr.jur. Jens Peter Christensen
|
|
- Niels Kristensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Derfor grundloven
2 KOLOFON Kolofon Derfor grundloven studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 9. udgave, 1. oplag Februar 2019 Bestilling ft.dk Juridisk konsulent Højesteretsdommer, professor, dr.jur. Jens Peter Christensen Illustration Rasmus Meisler Tryk Grafisk Rådgivning Oplag Foto Thorkild Jensen, s. 3, 8, Polfoto, s. 4, Ty Stange, s. 5, 8, 10, 15, Keld Navntoft, s. 5, Christoffer Regild, s. 5, Knud Jacobsen, s. 6, Det Kongelige Bibliotek, s. 7, Jens Nørgaard Larsen/Scanpix, s. 9, Henning Bagger/Scanpix, s. 12, Kåre Viemose/Scanpix, s. 12, Peter Mørk/Nordjyske Medier/Scanpix, s. 13, Anders Hviid, s Eksemplarfremstilling af papirkopier/print af denne publikation til undervisningsbrug og intern administrativ brug kan ske frit og uden aftale med Copydan Tekst & Node.
3 3 Indhold Hvorfor har vi en grundlov? 04 Hvordan fik vi vores grundlov? 06 Hvad står der i grundloven? 08 Hvordan ændres grundloven? 14 Hvis du vil vide mere 18
4 4 HVORFOR HAR VI EN GRUNDLOV? Hvorfor har vi en grundlov? Grundloven giver os nogle rettigheder. Vi må f.eks. demonstrere for vores synspunkter. Hvor meget magt har dronningen? Kan statsministeren indføre censur? Må politiet forbyde en demonstration? Har mænd værnepligt? Skal alle børn modtage undervisning? Det og meget mere svarer grundloven på. Samfundets spilleregler Grundloven er Danmarks forfatning. En forfatning beskriver de grundlæggende regler for et samfund. Grundloven fortæller ikke alt i detaljer, men opstiller nogle overordnede spilleregler for vores samfund. Grundloven er landets vigtigste lov, og alle andre love skal overholde den. Magtens fordeling I grundloven står der, at Danmark er et indskrænket monarki. Det betyder, at vi har et kongehus med en konge eller en dronning. Men kongehuset har ingen reel magt. Magten er placeret hos folket. Derfor siger vi også, at Danmark er et folkestyre et demokrati. Vi er dog ikke direkte med til at bestemme, hvordan landet skal styres. I stedet vælger vi nogle repræsentanter til Folketinget, som så vedtager de regler, der skal gælde for os alle. Det foregår gennem frie valg et vigtigt princip, som står i grundloven. Folketinget har ikke magten alene. Den er delt mellem Folketinget, regeringen og domstolene. Folketingets 179 medlemmer vedtager lovene, mens regeringen sørger for, at de bliver til virkelighed ude i samfundet. Derefter er det op til domstolene at afgøre, hvordan lovene skal fortolkes, og om nogen bryder lovene, og eventuelt straffe dem. Denne tredeling af magten skal bl.a. hindre magtmisbrug. Rettigheder Grundloven giver os nogle grundlæggende rettigheder, som ingen kan tage fra os. Vi tænker måske ikke over det til daglig. Men vi har nogle rettigheder, som ikke er en selvfølge alle steder i verden. Vi må f.eks. sige vores mening og demonstrere for vores synspunkter. Vi må oprette foreninger, hvis vi har lyst. Vi må udtrykke vores politiske holdninger og melde os ind i et politisk parti. Og så har vi ret til at dyrke den religion, vi vil. Desuden sikrer grundloven, at der er grænser for, hvad staten kan blande sig i. Hvis du f.eks. bliver anholdt, skal du stilles for en dommer inden 24 timer. Staten kan heller ikke uden videre overtage dit hus. Hvis der skal bygges en motorvej hen over en privat grund, skal staten betale en erstatning til grundejeren. Derfor grundloven Så selv om vi ikke tænker over det til daglig, spiller grundloven en væsentlig rolle i samfundet og for os alle i hverdagen. Den er en forudsætning for, at vores demokrati fungerer. Derfor er det også vigtigt, at vi interesserer os for, hvad der står i grundloven. Til et folketingsvalg stemmer vælgerne ved at sætte et kryds på en stemmeseddel. Det foregår bag et forhæng, fordi valget skal være hemmeligt.
5 FOLKETINGET REGERINGEN DOMSTOLENE REGERINGEN DOMSTOLENE! FAKTA Magtens tredeling Grundlovens 3 siger, at den øverste magt i Danmark skal deles i tre: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Folketinget har sammen med regeringen den lovgivende magt. Det vil sige, at Folketinget vedtager alle love, der skal gælde i Danmark. Regeringens ministre underskriver lovene. Kun Folketinget kan vedtage love og dermed bestemme, hvilke regler der skal gælde i landet. Regeringen har den udøvende magt. Det betyder, at det er ministrene, der sørger for at udføre det, som Folketinget bestemmer. Hvis Folketinget f.eks. vedtager en ny folkeskolelov, skal undervisningsministeren sørge for, at loven bliver til virkelighed. Domstolene har den dømmende magt. Dommerne i byretten, landsretten og Højesteret afgør, hvordan lovene skal fortolkes, og om folk har overtrådt de love, som Folketinget har vedtaget. Domstolene skal kun rette sig efter det, der står i loven. Folketinget eller regeringen kan ikke bestemme, hvad en dommer skal dømme. Ideen med tredelingen af magten er at forhindre, at én person eller ét statsorgan alene har magten, hvilket kunne føre til magtmisbrug. Hvis kun én person havde magten, kunne han eller hun f.eks. selv bestemme, hvad der skulle stå i en lov, og hvad der skulle ske, hvis loven blev brudt. Magtens tredeling er derfor afgørende for, at vores demokrati fungerer.
6 6 HVORDAN FIK VI VORES GRUNDLOV? Hvordan fik vi vores grundlov? Vi har ikke altid haft en grundlov. Før Danmark fik grundloven i 1849, var magten samlet hos én person, kongen. Han lavede lovene sammen med sine ministre og sørgede for, at de blev overholdt. Hvis folk overtrådte lovene, havde han også magten til at dømme dem. Kongen sad alene på magten, hvilket kaldes for enevælde. Sådan havde det været siden 1600-tallet ikke kun i Danmark, men også mange andre steder i Europa. Folket krævede indflydelse Enevælden kom dog under pres i slutningen af 1700-tallet. I Frankrig ville folket ikke længere finde sig i, at kongen bestemte alene. Folket ville have indflydelse, og det endte med en revolution. En op rørsk stemning bredte sig til andre steder i Europa. I Danmark ønskede folket også indflydelse på landets styre. Frederik 6. ( ) åbnede for, at folket kunne deltage i styret, ved at oprette stænderforsamlinger, dvs. forsamlinger, hvor bønder, borgere og adel var repræsenteret. Forsamlingerne kunne ikke bestemme noget, kun rådgive kongen i forskellige sager. Folket havde dog forventninger om at få mere indflydelse, men det ville kongen ikke være med til. Christian 8. overtog tronen i 1839, og heller ikke han indfriede folkets ønske om indflydelse. Utilfredsheden med kongen tog til, og op gennem 1840 erne voksede kravet om en fri forfatning, hvor folket havde magten. Kongen afgav magt Christian 8. kunne nu se, at det var nødvendigt med en fri forfatning, hvis han skulle forblive på tronen. Han blev dog alvorligt syg. Inden han døde i 1848, fik han sin søn, Frederik 7., til at love at give befolkningen en ny forfatning. Målet var en grundlov, der gav frihed og lighed til alle, og som i al fremtid forhindrede, at én mand kunne tage magten alene. Frederik 7. erklærede, at han nu så sig selv som konstitutionel konge. Det vil sige, at han ikke længere kunne bestemme frit, men skulle overholde det, der stod i forfatningen. Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Maleri af Constantin Hansen i
7 HVORDAN FIK VI VORES KLUMMETITEL GRUNDLOV? 7 Frederik 7. underskriver grundloven. Litografi, Det Kongelige Bibliotek. Grundloven blev til En ny regering fik ansvaret for forhandlingerne om en forfatning. Politikeren D.G. Monrad skrev et udkast til grundloven, som Orla Lehmann og andre ministerkolleger rettede til. Monrad hentede inspiration i andre landes forfatninger, bl.a. den norske og den belgiske forfatning, og skrev på den baggrund 80 paragraffer. Udkastet til grundloven blev forelagt Den Grundlovgivende Rigsforsamling, der bestod af 152 medlemmer valgt til at udforme grundloven. De blev enige om indholdet og vedtog en grundlov med 100 paragraffer. Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov, junigrundloven. Danmark fik folkestyre Med grundloven blev enevælden afskaffet. Danmark fik et parlament, Rigsdagen. Det bestod af to kamre: Folketinget og Landstinget. Magten blev delt i tre. Den lovgivende magt fik kongen og Rigsdagen. Den udøvende magt fik kongen. Og den dømmende magt fik domstolene. Så kongen havde stadig meget magt. Han valgte selv sine ministre og kunne nægte at skrive under på en lov. Først i 1901 afgav kongen reelt sin magt. Han accepterede, at det var Folketingets flertal, som afgjorde, hvilken regering der kunne dannes. Det kaldes for parlamentarisme. I begyndelsen var folkestyret forbeholdt de få. For at have stemmeret skulle man være mand og over 30 år. Først i 1915 fik kvinder også stemmeret. I dag må man stemme, når man er fyldt 18 år, bor i Danmark og er dansk statsborger.! Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Derfor fejrer vi grundlovsdag hvert år den 5. juni. Det foregår med politiske taler rundtomkring i landet.
8 8 HVAD STÅR DER I GRUNDLOVEN? Hvad står der i grundloven? Kapitlet siger også, at den øverste magt i landet skal deles i tre mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Det betyder, at magten er delt mellem Folketinget, regeringen og domstolene. Grundloven er i sin nuværende form fra den 5. juni Men i hovedtræk går lovteksten tilbage til Den havde oprindelig 100 paragraffer, men er nu samlet til 89 paragraffer.? Siger grundloven... at en regering kun kan udnævnes, hvis den har flertal i Folketinget? Nej, men grundlovens 15 siger, at en regering ikke kan blive siddende, hvis Folketingets flertal udtaler sin mistillid til statsministeren. Grundloven består af 89 paragraffer, der er inddelt i 11 kapitler. Nogle af de vigtigste emner kan du læse om her. Regeringsformen (kapitel 1) Grundloven indledes med et kapitel, der især handler om, hvordan Danmark skal regeres. Danmark er et indskrænket monarki. Det betyder, at en konge eller dronning skal regere landet, men uden at have nogen reel magt. I øjeblikket er Margrethe 2. regent i landet. Når dronning Margrethe går af eller dør, skal en ny regent overtage tronen. Reglerne for, hvem der kan arve tronen efter dronningen, står i tronfølgeloven. Tronfølgeloven står nævnt i grundloven og har derfor samme status som grundloven. Kapitlet siger også, at den øverste magt i landet Kongehuset (kapitel 2) Kapitel 2 handler om kongehuset. Her står bl.a., at kongen, hvilket i dag i praksis vil sige dronningen, ikke kan være regent i et andet land, uden at Folketinget først har givet hende lov til det. Dronningen kan heller ikke selv bestemme, hvilken trosretning hun vil tilhøre. Hun skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke, dog behøver hun ikke være medlem af den danske folkekirke. Hvert år modtager dronningen og resten af den kongelige familie penge fra staten. Det kaldes for apanage. Folketinget bestemmer, hvor stort et beløb de skal have. Regeringen (kapitel 3) Kapitlet handler især om regenten og ministrene. Dronningen har ingen selvstændig magt. Det er regeringen, dvs. statsministeren og dennes ministre, der leder landet. Dronningen er ansvarsfri. Det betyder, at domstolene ikke kan dømme hende. Hun skal skrive under på alle love, men de gælder først, når en eller flere ministre også har skrevet under. Dronningen har ikke ansvar for det, der står i lovene. Det er ministrene, der har ansvaret. Hvis et flertal i Folketinget udtaler mistillid til en minister, skal ministeren gå af. Det gælder også for statsministeren. I det tilfælde skal hele regeringen gå af eller statsministeren skal udskrive valg. Regeringen kan fremsætte lovforslag og forslag til andre beslutninger, som Folketinget skal tage stilling til. Kongehuset overværer Folketingets åbning i Folketingssalen. I kapitlet står der også, hvem der fører landets udenrigspolitik, og hvordan Danmark kan afgive magt til organisationer, som landet er medlem af.
9 KLUMMETITEL 9 FAKTA! Grundloven og EU EU er et politisk, økonomisk og juridisk forpligtende samarbejde mellem 28 europæiske lande. Samarbejdet omfatter en lang række politikområder som f.eks. trafik, miljø og bekæmpelse af terror. Danmark kan ikke uden videre afgive magt til EU. Først skal lederne af EU s medlemslande blive enige om at ændre i de traktater, der gælder for EU. I traktaterne står der, hvad EU kan og ikke kan. Det er grundlovens 20, der gør det muligt, at Danmark kan deltage i EU-samarbejdet. Bestemmelsen betyder, at Danmark kan afgive magt til EU. Det kaldes også at afgive suverænitet. Når EU kan lave regler om miljø eller fiskeri, som gælder i Danmark, er det, fordi Danmark har afgivet suverænitet på området. Det kan f.eks. være regler om kvaliteten af badevand ved kysterne eller regler om, hvor mange torsk fiskerne må fange. Bagefter skal statsministeren have godkendt ændringerne af Folketinget. I grundlovens 20 står, hvordan ændringerne godkendes. Der skal først laves en lov, der handler om ændringerne, og som fortæller, hvilken magt Danmark afgiver. Herefter skal loven til afstemning i Folketinget. For at loven kan vedtages, skal fem sjettedele af Folketinget stemme ja til lovforslaget. Det svarer til 150 af Folketingets 179 medlemmer. Hvis tilslutningen til lovforslaget er lavere end fem sjettedele, men dog udgør et flertal, skal forslaget vedtages ved en folkeafstemning for at blive til lov. For at Danmark kunne blive medlem af EF i 1973, var det nødvendigt at afholde en folkeafstemning. Siden da er der afholdt syv folkeafstemninger om EF/EU i Danmark.
10 10 HVAD STÅR DER I GRUNDLOVEN?? Siger grundloven... at valgretsalderen er 18 år? Nej, grundloven har ingen bestemmelse om, at man skal være 18 år for at kunne stemme til et valg. Det står derimod i en anden lov, folketingsvalgloven. Hvis valgretsalderen skal ændres, skal Folketinget først vedtage en lov om det, som derefter skal til folkeafstemning. Valg til Folketinget (kapitel 4) Grundloven siger, at Folketinget højst må have 179 medlemmer. Heraf vælges 2 medlemmer på Færøerne og 2 i Grønland. I kapitlet står også de overordnede bestemmelser for valg til Folketinget. Her står bl.a., at man skal være dansk statsborger og bo i Danmark for at kunne stemme til et folketingsvalg. Hvis man har stemmeret, kan man også vælges ind i Folketinget. Man må dog ikke være straffet for noget, der i almindeligt omdømme gør én uværdig til at være medlem af Folketinget. Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg, det vil sige, at alle vælgere skal have mulighed for at stemme direkte på de folketingskandidater, der stiller op. Afstemningen er hemmelig, og man sætter derfor sit kryds i en stemmeboks. I kapitlet henvises til en anden lov, folketingsvalgloven. Her står der bl.a., hvor gammel man skal være for at stemme til et folketingsvalg. I dag skal man være 18 år for at kunne stemme. I 1953 skulle man være 23 år. Loven siger også, hvordan et folketingsvalg konkret foregår. Kapitlet bestemmer, at kongen til enhver tid kan udskrive nyvalg. Det vil i praksis sige, at statsministeren bestemmer, hvornår der skal udskrives valg til Folketinget. Der skal være folketingsvalg mindst hvert fjerde år. Folketingets arbejde (kapitel 5) De overordnede regler for Folketingets arbejde står i kapitel 5. Et folketingsår begynder altid den første tirsdag i oktober og slutter på samme tidspunkt året efter. På Folketingets første møde, hvilket også kaldes for Folketingets åbning, skal statsministeren holde en åbningstale. Her skal statsministeren fortælle om, hvilke planer regeringen har for det kommende år. Kapitlet handler også om Folketingets arbejde med at lave love. Alle Folketingets medlemmer kan komme med forslag til nye love og lovændringer. En lov skal behandles tre gange i Folketinget, inden den kan vedtages. Hvis et lovforslag bliver vedtaget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer, dvs. mindst 60 medlemmer, kræve, at forslaget sendes til folkeafstemning. Der er dog visse undtagelser fra denne regel, f.eks. kan skattelove ikke sendes til folkeafstemning. Hvert år vedtager Folketinget en finanslov. Finansloven bestemmer, hvor mange penge staten må bruge, og hvad den må bruge pengene på. I det daglige kontrollerer Folketinget regeringen ved bl.a. at stille spørgsmål til ministrene. Kapitlet siger også, at et folketingsmedlem kun er bundet ved sin overbevisning. Det vil sige, at Folketingets medlemmer er uafhængige. De har ikke pligt til at tage hensyn til, hvad deres parti eller vælgere siger. Folketingets medlemmer får løn for deres arbejde. Lønnen bestemmes ved lov.
11 HVAD STÅR DER I GRUNDLOVEN? 11 Borgernes rettigheder (kapitel 8) Vi har nogle rettigheder og pligter som borgere i Danmark. De står i kapitel siger, at den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan sættes i fængsel på grund af sin politiske holdning, tro eller afstamning. Man kan heller ikke uden videre blive anholdt eller sat i fængsel, hvis der ikke er mistanke om, at man har overtrådt loven. Hvis man bliver anholdt, skal man stilles for en dommer, inden der er gået 24 timer. 72 siger, at boligen er ukrænkelig. Det betyder, at politiet ikke bare må gå ind i ens hjem. Politiet skal først have en retskendelse. Det vil sige, at en dommer har sagt ja til det. Der er dog undtagelser. Hvis politiet f.eks. jager en forbryder, der skjuler sig i et hus, må politiet gerne trænge ind i huset uden tilladelse. Politiet skal så straks derefter gå til en dommer og få godkendt handlingen. I paragraffen står der også, at myndighederne, f.eks. politiet, skal have en dommers tilladelse, før de må åbne borgernes breve og aflytte deres telefoner. 73 siger, at vores ejendom er ukrænkelig. Ingen har ret til at tage ting fra os, som vi ejer. Det kan dog ske, at staten har brug for vores ejendom. Hvis der f.eks. skal bygges en motorvej, som vil komme mange mennesker til gode, hen over ens ejendom, kan staten overtage den. Man skal dog have fuld erstatning for sin ejendom. En sådan overtagelse kaldes for ekspropriation. 75 siger, at enhver, der ikke kan forsørge sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, har ret til hjælp af det offentlige. For at få hjælp skal man dog først have udtømt sine egne muligheder for at forsørge sig selv.! I 1992 vedtog Folketinget, at den europæiske menneskerettighedskonvention skulle gælde som lov i Danmark. Mange af reglerne i konventionen beskytter borgerne i videre omfang, end den danske grundlov gør.
12 12 HVAD STÅR DER I GRUNDLOVEN?? Siger grundloven... at vi ikke har censur? Ja, grundloven siger i 77, at censur ikke kan indføres i Danmark igen. Før vi fik grundloven i 1849, kunne kongen f.eks. bestemme, at noget ikke måtte trykkes i en bog. 76 siger, at der er undervisningspligt for alle børn. Det er barnets forældre eller den, der har ansvaret for barnet, der har pligt til at sørge for, at barnet modtager undervisning. Alle børn har ret til at få gratis undervisning i folkeskolen, men man har ikke pligt til at gå i en folkeskole. Undervisningen kan også foregå hjemme eller på en privatskole. 77 siger, at vi har ytringsfrihed. Det betyder, at vi har ret til at give udtryk for, hvad vi mener på tryk, i skrift og i tale. Folketinget eller regeringen kan ikke forbyde et blad eller en bog. Men vi har et ansvar for vores ytringer. Lovgivningen sætter nogle grænser for, hvad vi kan sige og skrive. Hvis man f.eks. fornærmer et andet menneske offentligt, kan denne person sagsøge en. Så er det op til en domstol at vurdere, om loven er blevet brudt. 78 siger, at vi må danne foreninger uden at spørge nogen først. Det kaldes foreningsfrihed. Foreningerne må dog ikke have til formål at begå noget ulovligt. 79 siger, at vi har forsamlingsfrihed. Det vil sige, at vi har ret til at samles til offentlige møder uden først at søge tilladelse. Vi har f.eks. lov til at samles til en demonstration. Politiet har dog lov til at opløse demonstrationen eller forbyde den, hvis de mener, at der er risiko for at forstyrre den offentlige orden. 81 siger, at alle mænd, der er sunde og raske, har pligt til at gøre tjeneste som soldat. Det kaldes for værnepligt.
13 HVAD STÅR DER I GRUNDLOVEN? 13 Domstolene (kapitel 6) Grundloven bestemmer, at domstolene har den dømmende magt. Domstolene afgør, hvordan de love, der gælder i landet, skal fortolkes. Domstolene er uafhængige. Det vil sige, at dommerne ikke må lade sig påvirke af hverken Folketinget, regeringen, pressen eller andre, når de dømmer. De skal kun rette sig efter, hvad der står i loven. Dommerne kan heller ikke afskediges af Folketinget eller regeringen. Folkekirken (kapitel 7) Kapitlet handler om den danske folkekirke og om religionsfrihed. Her står bl.a., at man må tro på den gud, man vil. Derfor har man heller ikke pligt til at være medlem af folkekirken. Ingen må diskrimineres på grund af tro eller afstamning. Vi har de samme rettigheder og pligter uanset tro og afstamning. Færøerne, Grønland og Island (kapitel 9) Kapitlet består af to paragraffer. De handler om Færøerne, Grønland og Island. Ændring af grundloven (kapitel 10) Grundloven er vanskeligere at ændre end andre love. Kapitlet handler om, hvordan grundloven kan ændres. Grundlovens ikrafttræden (kapitel 11) Kapitlet indeholder én paragraf. Den fortæller, hvornår grundloven træder i kraft. Vi har religionsfrihed. Grundloven giver os bl.a. ret til at holde gudstjeneste og bede, som vi vil, til den gud, vi vil.? Siger grundloven... at regeringen kan fyre en dommer, der træffer forkerte afgørelser? Nej, regeringen kan ikke fyre en dommer. Det står i grundlovens 64. Hvis regeringen kunne afsætte en dommer, ville domstolene ikke være uafhængige. Siger grundloven... at ingen må diskrimineres på grund af sin religion? Ja, grundloven siger i 70, at vi alle har de samme rettigheder og pligter uanset tro.
14 14 HVORDAN ÆNDRES GRUNDLOVEN? Hvordan ændres grundloven? Grundloven er den lov, der er sværest at ændre. Det sker derfor kun med årtiers mellemrum. Sidste gang, grundloven blev ændret, var i For at grundloven kan ændres, skal der være et bredt politisk ønske om det, og så skal befolkningen også synes, at der er brug for ændringer. 1: En ændring af grundloven kræver, at Folketinget først bliver enigt om, hvilke ændringer der skal ske, og vedtager forslaget til den nye grundlov : Så skal der udskrives valg til Folketinget. 3: Efter valget skal det nye Folketing også vedtage den nye grundlov. 4: Til sidst skal vælgerne spørges, og der skal afholdes en folkeafstemning. Her skal et flertal stemme ja til den nye grundlov. Kun hvis flertallet udgør mindst 40 pct. af alle stemmeberettigede, bliver den ændrede grundlov endeligt vedtaget. 3 4
15 HVORDAN ÆNDRES GRUNDLOVEN? 15 Grundlovsændringer Siden grundloven blev vedtaget i 1849, er den kun blevet ændret få gange: i 1866, 1915, 1920 og At grundloven kun er ændret få gange, skyldes bl.a., at den er svær at ændre. Det skyldes også, at teksten ikke går i detaljer og derfor kan bruges, selv om samfundet har ændret sig. Grundlovene kan ses i Folketinget, hvor de ligger i en montre i Vandrehallen. Vigtige grundlovsændringer: 1866 Valgreglerne til Rigsdagens ene kammer, Landstinget, bliver ændret. 12 af Landstingets 66 medlemmer vælges af kongen. Halvdelen af de øvrige medlemmer vælges af de vælgere, der har de højeste indkomster Kvinder og tjenestefolk får stemmeret. Valgretsalderen til Folketinget sættes ned fra 30 til 25 år. Forholdstalsvalg indføres. Det er en optællingsmetode, der sørger for, at partierne får det antal pladser i Folketinget, der svarer til antallet af de stemmer, de har opnået. Ændringer af grundloven skal nu bekræftes ved en folkeafstemning, hvor mindst 45 pct. af de stemmeberettigede skal stemme ja Grundloven kommer nu også til at gælde for Sønderjylland, der genforenes med Danmark Landstinget afskaffes, og Folketinget udvides fra 149 til 179 medlemmer. Betinget kvindelig tronfølge indføres, sådan at Frederik 9.s datter Margrethe kan overtage tronen. Fastsættelsen af valgretsalderen flyttes over i en særlig lov, valgloven. Valgretsalderen bliver derved lettere at ændre. Det parlamentariske princip skrives ind i grundloven. Regeringen kan ikke blive siddende, hvis et flertal i Folketinget har udtalt sin mistillid til den. Folketingets Ombudsmand indføres. Ombudsmanden tager sig bl.a. af klager fra borgere, der mener, at de er blevet behandlet forkert af offentlige myndigheder, dvs. af stat, regioner eller kommuner. Frihedsrettighederne styrkes. Det skrives ind i grundloven, at ingen dansk borger kan sættes i fængsel på grund af politisk holdning, tro eller afstamning. Det bliver muligt at afgive suverænitet til organisationer, som landet er medlem af. Det betyder, at Danmark kan blive medlem af EF/EU. Mindstekravet om tilslutning til grundlovsændringer sættes ned fra 45 til 40 pct..
16 16 HVORDAN ÆNDRES GRUNDLOVEN? En ny grundlov? Danmarks grundlov er en af verdens ældste over 150 år gammel. Mange af reglerne i grundloven stammer helt tilbage fra Samfundet har ændret sig meget siden da. Spørgsmålet, om grundloven skal ændres, bliver da også bragt op med jævne mellemrum. Især det øgede europæiske samarbejde har givet anledning til en debat om, hvordan grundloven skal tolkes, og om der er behov for, at den skal laves om. Partiernes holdning til, om grundloven skal bevares eller ændres. Parti Standpunkt Det siger ordførerne Socialdemokratiet Ændres Grundloven er den fundamentale ramme om vores demokrati og samfundsmodel. For Socialdemokratiet er det afgørende, at grundloven giver rammen for det stærke fællesskab, som sikrer vores frihed, velfærd og velstand. Grundloven skal på den ene side være uforanderlig over tid og på den anden side rumme den samfundsmæssige udvikling. Derfor bør vi løbende have en diskussion af indholdet. Dansk Folkeparti Bevares Grundloven skal netop ikke være i trit med tiden eller nem at ændre. Den er fundamentet for statsformen og for al anden lovgivning. Grundloven er et værn for Danmark og for det danske folk. Der er ikke behov for at få skrevet rettigheder ind i den. De er der allerede. Venstre Bevares Grundloven sætter rammerne for vores demokrati. Grundloven skal sikre borgernes frihed og ret til at stræbe efter egen lykke, så længe det ikke sker på bekostning af andres ret til samme. Grundloven har været rummelig nok til at håndtere årtiernes skiftende udfordringer, og der er p.t. ikke behov for en ændring af grundloven. Enhedslisten Ændres Grundloven skal sikre de grundlæggende frihedsrettigheder og fuld ligestilling. Hensynet til miljøet skal med. Kirke og stat skal adskilles. Vi skal have et langt stærkere lokalt demokrati, der også sikres økonomisk. Vi skal have en række velfærdsrettigheder. Vi skal have et moderne demokrati med flere folkeafstemninger og uden kongehus. Endelig skal børn, der er født i Danmark, lettere kunne opnå statsborgerskab.
17 HVORDAN ÆNDRES GRUNDLOVEN? 17 Parti Liberal Alliance Alternativet Radikale Venstre Socialistisk Folkeparti Det Konservative Folkeparti Standpunkt Ændres Ændres Ændres Ændres Bevares Det siger ordførerne Grundloven er et af vores vigtigste instrumenter til at sikre beskyttelsen af personlig frihed. Derfor er det vigtigt, at grundloven klart reflekterer, at Danmark har forpligtet sig på menneskerettighederne. Hvis grundloven skal moderniseres, ønsker vi at styrke ytringsfriheden, den private ejendomsret og privatlivets fred. Grundloven skal fornyes, fordi den på visse områder er forældet. F.eks. er det utidssvarende, at grundloven ikke nævner noget om klima og miljø, og at menneske- og frihedsrettighederne ikke er tilstrækkeligt beskrevet heri. Generelt er der et behov for en grundlovskommission, som skal have til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan vi får en mere moderne grundlov, der svarer til et nutidigt samfund. Grundloven afspejler ikke længere virkeligheden. Den indeholder en meget lang række gammeldags detaljer, og sproget er forældet. Der står ikke noget i grundloven om, at Danmark er et demokrati. Menneskerettighederne er ikke beskrevet tilstrækkeligt i grundloven. Derfor skal grundloven fornyes. SF arbejder for at få nedsat en grundlovskommission, som skal se på mulighederne for at ændre grundloven. Som det ser ud i dag, er grundloven utidssvarende, og en række principper skal skrives ind. Det drejer sig bl.a. om menneskerettigheder, ligestilling, miljø- og klimahensyn, forbud mod tortur og dødsstraf, adskillelse af kirke og stat og afskaffelse af monarkiet. Grundloven bør bevares. Selv om mange af dens bestemmelser går helt tilbage til 1849, sikrer den stadig borgerne de frihedsrettigheder, der også i dag er vigtige. Grundloven fortæller også om vores fælles historie, og med vores samlende institutioner som folkekirken og kongehuset er den med til at bygge bro mellem fortid og fremtid.
18 18 HVIS DU VIL VIDE MERE Hvis du vil vide mere Folketingets hjemmeside På Folketingets hjemmeside ft.dk kan du bl.a. læse om, hvordan folkestyret arbejder, og hvem folketingsmedlemmerne er, og om Folketingets aktiviteter for skoleelever. Du kan også downloade eller bestille hæftet Min grundlov, der indeholder alle grundlovens 89 paragraffer med kommentarer. Folketingets undervisningsforløb Folketinget tilbyder undervisningsforløb for klasser, 10.-klasser, erhvervsskoler og gymnasier. Her diskuterer eleverne bl.a. grundlovens betydning for samfundet og deres egen hverdag. Book online på ft.dk eller hos Folketingets Besøgstjeneste, Folketingets Oplysning Folketingets Oplysning svarer på spørgsmål om Folketinget Folketingets EU-Oplysning Folketingets EU-Oplysning svarer på spørgsmål om EU eu.dk
19 HVIS DU VIL VIDE MERE 19 FOLKETINGETS PARTIER Socialdemokratiet socialdemokraterne.dk Alternativet alternativet.dk Dansk Folkeparti danskfolkeparti.dk Radikale Venstre radikale.dk Venstre venstre.dk Socialistisk Folkeparti sf.dk Enhedslisten enhedslisten.dk Det Konservative Folkeparti konservative.dk Liberal Alliance liberalalliance.dk
20 NORDISK MILJØMÆRKNING Derfor grundloven henvender sig til 8.- og 9.-klasseelever til brug i samfundsfagsundervisningen. Hæftet præsenterer grundlovens indhold og baggrund. Målet er at give elever i 8. og 9. klasse en viden om grundloven som fundament for det danske demokrati og om dens betydning i samfundet og for den enkelte borger. Hæftet er det andet i en mindre serie af hæfter fra Folketingets Administration, der bl.a. formidler upartisk information om dansk demokrati, Folketingets arbejde og EU ISBN
Derfor grundloven. Studiehæfte om grundloven
Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven kolofon Kolofon Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 7. udgave Januar 2014 Bestilling www.ft.dk/publikationer Juridisk konsulent Højesteretsdommer,
Læs mereØnsker til en ny grundlov
Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en
Læs mereDerfor grundloven STUDIEHÆFTE OM GRUNDLOVEN
Derfor grundloven STUDIEHÆFTE OM GRUNDLOVEN KOLOFON Kolofon Derfor grundloven studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 8. udgave September 2015 Bestilling ft.dk/publikationer Juridisk konsulent Højesteretsdommer,
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereFolketinget og Christiansborg
Folketinget og Christiansborg Velkommen til Folketinget Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte medlemmer diskuterer og vedtager
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereStatsborgerskabsprøven
Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.
Læs mereKO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET
KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte
Læs mereDato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereDato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereKolofon. Demokrati på dansk
Demokrati på dansk S T U DI E H Æ F T E OM DA N S K D E M O K R AT I BEMÆRK VENLIGST, AT PUBLIKATIONEN ER UDGIVET FØR FOLKETINGSVALGET 2011, OG AT DER DERFOR VIL VÆRE TEKSTER OG BILLEDER, SOM IKKE ER OPDATEREDE.
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereFOLKETINGSVALG OPGAVER
FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den
Læs mereDato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereMedborgerskabsprøven. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 30 minutter. Onsdag den 6. juni 2018 kl Prøvenummer
Medborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 30 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 11.00-11.30 Medborgerskabsprøven Medborgerskabsprøven
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Læs mereKildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme
Læs mereStatsborgerskabsprøven
Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 2. december 2015 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til statsborgerskabsprøven
Læs mereKapløbsspil. Elementer: informationssøgning, samarbejde
Kapløbsspil Elementer: informationssøgning, samarbejde Kursisterne inddeles i grupper. Spørgsmålene udleveres. Grupperne søger på internettet og finder svarene på de spørgsmål, de ikke umiddelbart kan
Læs merePræsidentiel og parlamentarisk styreform
Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis
Læs mereBilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018
Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018 Sværhedsgraden for de enkelte spørgsmål beskriver, hvor mange procent af prøvedeltagerne
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereDemokrati og folketing
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereDR Ligetil Opgaver til tema om folketingsvalg 2019
Opgave 1: Quiz om læseforståelse I denne opgave skal du læse en artikel. Derefter skal du svare på nogle spørgsmål. Artiklen kommer frem, når du klikker på dette link: Folketingsvalget afgør, hvem der
Læs mereLige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7
Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde
Læs mereFolketinget i undervisningen KATALOG OVER FOLKETINGETS TILBUD TIL SKOLERNE 11/12
Folketinget i undervisningen KATALOG OVER FOLKETINGETS TILBUD TIL SKOLERNE 11/12 2 Indhold Besøg Folketinget 04 Politiker for en Dag 05 Pilotens gode råd 06 Spørg om Folketinget og EU 07 Lærerkurser 08
Læs mereIndhold Forfatningsret d. 22/ Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig
Indhold Forfatningsret d. 22/10 2013... 5 Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig sædvaneret... 7 Grundlovsfortolkning... 7 Forfatningsret d. 25/10
Læs mere1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.
OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereDemokrati. [Foto udeladt]
Demokrati [Foto udeladt] Måske synes du, at der er for få ungdomsboliger, eller at der skal gøres mere for udsatte børn og unge. Måske har du haft en diskussion om et eller flere af sådanne samfundsmæssige
Læs mereINTRODUKTION INTRODUKTION
INTRODUKTION INTRODUKTION Grundloven er fundamentet for det danske demokrati. I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER RETTIGHEDER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvor står det skrevet?
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mereHvis demokratiet skal begrænses
Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet
Læs mereDansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN
JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Dansk Statsret Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen Dansk
Læs mereMin grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER
Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger ing eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. r betrygger hans tilværelse., der stemmer med deres overbevisning,
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8
SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.
Læs mereEuropa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Læs mereFolketinget i arbejdstøjet
Folketinget i arbejdstøjet Folketinget i arbejdstøjet et studiehæfte om Folketingets arbejde Udgiver Folketinget 2. udgave Oktober 2018 Bestilling ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer Illustration
Læs mereGrundloven handler også om de frihedsrettigheder, Grundloven sætter på denne måde grænser for, hvordan staten kan blande sig i vores privatliv.
INTRODUKTION Grundloven er fundamentet for det danske demokrati. I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager love, der
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mereGRUNDLOVEN PÅ LETDANSK
GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK Grundloven til debat Af Ivar Hansen, Folketingets formand Mange har sagt, at den danske grundlov er svær at læse. Den blev senest ændret i 1953 men mere end
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereDemokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.
Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato:
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske
Læs mereEn ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:
www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereDanmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune.
Bolig Kongehuset Folketing Helligdage Fritid Regering Statsminister Religion Sundhed Danmark Grundloven Regioner Arbejde Kommune Uddannelse Familie Skat 1 Danmark Danmark er et lille land i Europa. Der
Læs mereKEND DIN RET RETSLEX
KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 7. juni 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereDe røde apparater - eller De røde lejesvende
De røde apparater - eller De røde lejesvende Grundloven af 1849 på Christiansborg. Vestres frontløbere. Husmændenes vilkår. Kvindernes stemmeret i 1915. 88 Torben Olsen Kapitel 27 De røde apparater Typografer
Læs mereHvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen
Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmene 2. Mens du ser filmene 3. Efter du har set filmene
Læs mereForslag. Lov om ændring af tronfølgeloven
2008/1 LSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin. Fremsat den 7. oktober 2008 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) Forslag til Lov om ændring
Læs mereI morgen stemmer Danmark
I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen
Læs mereArbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins
Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereUddrag af Junigrundloven, 1849
Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereMin grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER
Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger g eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. betrygger hans tilværelse. der stemmer med deres overbevisning,
Læs mereTables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 6. juni 2019 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til indfødsretsprøven
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereDanmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953. Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter
Læs mereSpørg om EU. Folketingets
Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets
Læs mereSpillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies
Spillet om lovforslag introduk t ion til rollespil ETH LOGH nd byggies METH LOGH scal land byggies 2 Spillet om lovforslag Tag eleverne med ind i den politiske verden, hvor meninger mødes, hvor forhandlingsevner
Læs mereDanskernes viden om kvinder og politisk repræsentation
Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december
Læs mereGrundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen
Grundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen Kære deltagere i grundlovsfesten! I Danmark går det godt for tiden. Arbejdsløsheden er nærmest afskaffet og der er faktisk mangel på arbejdskraft. Hvordan
Læs mereDato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mererettigheder for personer med handicap
FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention
Læs mereSTORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL
STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL Catinet har for CEPOS i perioden den 27. april til 5. maj 2009 gennemført en undersøgelse blandt 1.071 danskere om ekspropriation.
Læs mereStatsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen)
Fig. 9.1 Statsmagtens tredeling. Statsmagtens tredeling Den lovgivende magt (Folketinget) Den udøvende magt (Regeringen) Den dømmende magt (Domstolene) Fig. 9.2 Valgkredsreformen sammenlignet med reglerne
Læs mereOpgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten
Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereNej til patentdomstolen
Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.
Læs mereRadio Sawa Danmark Ugens nyheder 37
Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37 Overskrifter - Støjberg: Ekstraordinær europæisk situation retfærdiggør ændring af Schengen-regler - Løkke gør parallelsamfund og udlændinge til prioritet - Venstre
Læs mereMedborgerskabsprøven. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 30 minutter. Torsdag den 30. november 2017 kl Prøvenummer
Medborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 30 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 11.00-11.30 Medborgerskabsprøven Medborgerskabsprøven
Læs mereMagtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde.
1 Magtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde. Denne gennemgang har vist sig nødvendig, da mange ikke er bekendt med betydningen af grundloven, som jo er grundlaget for vores samfund.
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus
Læs mereRepublikken Danmarks Grundlov
Republikken Danmarks Grundlov Kapitel 1: Republikkens grundprincipper 1. Republikken Danmark er en selvstændig stat, hvis styreform bygger på demokrati og retssikkerhed. Formålet med Republikken er at
Læs mereINITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK
INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel
Læs mereBilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2019
Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2019 Sværhedsgraden for de enkelte spørgsmål beskriver, hvor mange procent af prøvedeltagerne
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereTIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE
TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mere