Grundlovstale Astrup Præstegård Svend Andersen
|
|
- Troels Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundlovstale Astrup Præstegård Svend Andersen Kære deltagere i grundlovsfesten! I Danmark går det godt for tiden. Arbejdsløsheden er nærmest afskaffet og der er faktisk mangel på arbejdskraft. Hvordan skal vi finde ledige hænder til det arbejde, der venter? Forleden kunne vi høre om et kreativt forslag. Vi afskaffer Store Bededag som fridag og vinder så og så mange arbejdstimer. Det lyder som en rigtig god idé. Når nu vi alligevel er holdt op med at bede, så lad os dog arbejde i stedet for. Men hvorfor standse ved Store Bededag; hvorfor ikke tænke videre i de kreative baner og tage Grundlovsdag med? Hvad skal vi med den halve fridag 5. juni? Er der nogen som helst grund til ikke at afskaffe Grundlovsdag? Ja, der er en meget god grund til ikke at afskaffe Grundlovsdag som en national festdag! Grundlovsdag er en mærkedag for hele den danske befolkning; den er ligeså betydningsfuld som de mærkedage, vi markerer i vores private liv: den dag, vi mødte vores elskede, eller bryllupsdagen for eksempel. Man kan så diskutere, om 5. juni 1849 som mærkedag minder mest om en bryllupsdag eller måske snarere om en skilsmissedag. Grundloven er jo udtryk for, at forholdet mellem kongen og befolkningen blev løsnet. Enevælden blev afskaffet. Så befolkningen var ikke mere undersåtter under en alfaderlig monark. Folket frigjorde sig. Det tilkæmpede sig den form for frihed, som K.E. Løgstrup har kaldt frihed som delagtighed i magt. Det er jo det, demokrati betyder: folke-styre, altså det at vi som borgere i sidste ende styrer os selv. Vi er ikke kun underlagt myndigheders og andres magt; vi har selv del i magten. Det er jo det, der kendetegner den moderne form for politisk orden: hvor der i tidligere tider var en klar forskel mellem øvrighed og undersåtter, så er vi i et demokratisk samfund alle på en gang øvrighed og undersåt. Den politiske magt ligger hos folket. I nogle lande betød de moderne tider en brutal skilsmisse mellem monarki og folk, f.eks. i Frankrig, hvor monarkiet ikke bare blev afskaffet, men hvor kongefamilien simpelthen blev henrettet. I Danmark gik det mere fredeligt for sig. Der var ikke blodige gadekampe i København i Derimod bevægede et fredeligt optog af borgere sig gennem det, der nu er Strøget, op til kongen på Christiansborg. Og kongen blev hverken afsat eller halshugget, for han var klog nok til at imødekomme folkets krav om medbestemmelse. Han afgav ikke al sin magt til folket; han kunne nøjes med at begrænse sin magt. Derfor stod der i Grundlovens allerførste paragraf: Regeringsformen er indskrænket monarkisk og det står der stadigvæk. 1
2 Grundloven af 5. juni 1849 var altså ikke en skilsmissebevilling, men snarere en ægtepagt, hvor parternes respektive rettigheder blev justeret. De retskyndige er enige om, at man ikke kan kalde Danmark af 5. juni 1849 et demokrati i streng forstand. Hvis enevælden var blevet afløst af egentligt folkestyre skulle den første paragraf have lydt anderledes. Den skulle have lydt nogenlunde som den tyske grundlov: Forbundsrepublikken Tyskland er en demokratisk og social stat. Al statsmagt udgår fra folket. I den danske grundlov af 1849 står der derimod, at den udøvende magt ligger hos kongen og rigsdagen i forening, og at den udøvende magt er hos kongen. Men alligevel var med junigrundloven fra 1849 selve tanken om folkestyre sat i verden; og der var sat en bevægelse i gang hen imod en mere og mere konsekvent virkeliggørelse af den tanke. Et markant punkt i den udvikling var jo det såkaldte systemskifte i 1901, der sikrede, at regeringsmagten skulle bygge på folketingets flertal, altså at regeringen blev dannet i overensstemmelse med det valg, befolkningen havde truffet eller rettere sagt: den del af befolkningen som havde valgret. Det vender jeg tilbage til. Der er altså grund til at fejre 5. juni, fordi vi kan se tilbage på den dag, hvor Danmark blev en moderne stat på den måde, at folket fik del i den politiske magt. Grundlovsdag er hverken som en bryllupsdag eller en skilsmissedag, men som en ægtepagtsdag. En moderne stat er også en stat, hvor hver enkelt borger har en række frihedsrettigheder. I vore dage kan man somme tider høre kritiske røster mod talen om rettigheder. Også fra præster og teologer. De mener, at vi skulle tale mere om pligter end om rettigheder. Men til det må man sige, at rettigheder er en uomgængelig del af et moderne samfund. Rettigheder beskytter det enkelte menneske mod overgreb fra statsmagtens side; og rettigheder giver den enkelte og grupper spillerum til at være aktive i det offentlige liv. Derfor har vi ret til privatlivets fred; vi har ejendomsret; vi har ret til undervisning og vi har forsamlings- og foreningsfrihed. Og så har vi jo ytringsfrihed: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker. Under den såkaldte Muhammed-krise sidste år blev ytringsfriheden nærmest fremstillet som uindskrænket, og som selve indbegrebet af dansk demokrati. Man fik det indtryk, at Grundlovens 77 er den allervigtigste paragraf af dem alle. Men hvis man læser denne paragraf, bliver man klar over, at ytringsfriheden ikke er absolut og uindskrænket; for der er en tilføjelse til retten til at ytre sig: dog under ansvar for domstolene. Og vi har som bekendt en række love, der begrænser ytringsfriheden: om blasfemi, om racisme og om majestætsfornærmelse. Efter min mening kan retten til at ytre sig ikke fremhæves på de andre rettigheders bekostning. Jeg vil pege på en anden rettighed, der er mindst ligeså vigtig. Den hører vi næsten dagligt om i 2
3 medierne, når der fortælles, at en person er kommet i grundlovsforhør. Retten til grundlovsforhør er en del af den paragraf, der siger, at Den personlige frihed er ukrænkelig og den indebærer, at Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis dommeren ikke har grundlag for at afsige en fængslingskendelse, skal den pågældende løslades. Den mest fundamentale form for frihed er jo friheden til at være dér, hvor man selv ønsker det. Derfor er anholdelse og fængsling et drastisk frihedsberøvelse. Retten til grundlovsforhør er en af de ting, der gør Danmark til en retsstat. At leve i en retsstat betyder, at der ikke sker vilkårlige indskrænkninger i éns personlige frihed; at man kun bliver anholdt og anklaget og evt. straffet, hvis det kan påvises, at man har overtrådt gældende lov. Den beskyttelse, der ligger i retsstatens principper gælder enhver, uanset hvor stor en usling han eller hun så måtte være. Retsstatens principper gælder sågar den p.t. mest forhadte person i landet, nemlig den unge fulderik, der lørdag aften løb ind på Parkens fodboldbane omkring kl Han blev med rette anholdt, og som vi kunne høre i medierne: han har været i grundlovsforhør. Men netop sagen om den tåbelige overfaldsmand belærer os om nogle vigtige trusler mod retsstaten. En retsstat eksisterer ikke bare fordi et lands grundlov indeholder paragraffer om retssikkerhed. Retsstaten forudsætter en rets-kultur, dvs. at retssikkerhedens tankegang er indøvet hos de fleste samfundsborgere: hos politikerne, dommerne, juristerne og i sidste ende hos os alle sammen. Men der er mindst to fænomener, som strider mod retsstatens principper, og det er syndebukke-udpegning og selvtægt. Netop de to fænomener har vi set udfolde sig temmelig uhæmmet i forbindelse med den ulyksalige afslutning på svenskerlandskampen. Den unge hooligan, der overfaldt dommeren blev gjort til syndebuk for, at kampen endte med et nederlag. Men ret skal være ret: det var ikke hans overfald, der indledte den danske nedtur; det gjorde en dansk spillers overfald af en modspiller. Efter at billederne af overfaldet havde været vist på TV igen og igen og fra alle vinkler gik der efter sigende en sms-kæde i gang med mandens navn. Problemet var, at manden med det sms ede navn ikke havde noget som helst med sagen at gøre. Men det egentlige problem er jo, at nogen overhovedet finder på at rundsende navnet for på den ene eller den anden måde at skade ham. Dermed tager man retten til at straffe i egen hånd. Det er det, der kaldes selvtægt eller lynchning. Og det er gift for enhver retsorden. Og som sagt: en retsorden, en retsstat afhænger ikke kun af lovens paragraffer; den afhænger i sidste ende af, hvordan vi hver især reagerer på lovovertrædelser. Selv en forbryder skal have en fair behandling. I vore dage viser folkestemningen sig måske klarest ved de store sportsarrangementer. Derfor siger det meget om retskulturen i samfundet, hvordan både sportsfolk og tilskuere opfører sig. Også i det 3
4 perspektiv var det lidet opløftende at overvære slutningen af det, der i gamle dage var en folkefest: en svenskerkamp i Parken. Hele denne sag viser, at Grundloven er et dokument, der forpligter. Grundloven udtrykker de normer og principper, vort samfund bygger på. Men de principper er kun levende, så længe tilstrækkeligt mange borgere er bevidste om dem, diskuterer dem og giver dem videre til den næste generation. Grundlovens ånd holder ikke sig selv i live. Derfor er det ikke nok at se tilbage på 5. juni Vi skal hele tiden spørge, om grundloven stadigvæk giver et dækkende udtryk for vores politiske fællesskab. Med andre ord: på Grundlovsdag skal vi ikke kun forsøge at forstå nutiden ud fra fortiden, men også med et blik på fremtiden. Det er klart, at Grundloven er præget af sin tid og derfor på mange punkter er utidssvarende. Det vil jeg til slut nævne nogle eksempler på. Jeg har allerede nævnt, at Grundloven ikke fastslår, at Danmark er et demokrati. Det er simpelthen noget sjusk, der burde bringes på plads hurtigst muligt. I disse tider med megen tørklædedebat er det måske også på sin plads at minde om, at der ikke står noget i grundloven om at mænd og kvinder er ligestillede. Faktisk står der i Grundloven af 1849, at valgret til Folketinget har enhver uberygtet mand over 30. På det punkt blev der dog som bekendt indført ligestilling i 1915, hvor kvinderne fik valgret. Men det er da tankevækkende, at det er mindre end 100 år siden, vi indførte politisk ligestilling mellem kvinder og mænd. Og går vi uden for det politiske gik der jo meget længere tid. Ja, man kan diskutere, om der er fuld ligestilling i Folkekirken, så længe der er mandlige præster, som ikke vil give deres kvindelige kolleger hånden. Grundloven forudsætter, at Danmark er en helt igennem suveræn nationalstat. Problemet i 1849 var så at sige, hvor stor nationalstaten Danmark var. Skulle Grundloven gælde i det egentlige danske rige, altså til Kongeåen, eller skulle den række til Ejderen, altså omfatte Slesvig? Det problem førte til krigen i Den nuværende grundlov fra 1953 tager et vist hensyn til, at Danmark er del af en større verden, både i form af De Forenede Nationer og Den Europæiske Union. At vi er medlemmer af disse overnationale fællesskaber betyder ikke, at Grundloven er sat ud af kraft. Men det betyder, at vi som land har underlagt os en international retsorden. Jeg er ikke sikker på, at vi som borgere har de tilstrækkelige muligheder for at få afprøvet, om vores internationale aktiviteter er i overensstemmelse med den danske grundlov eller ej. Jeg finder det for eksempel meget betænkeligt, hvis Højesteret forhindrer en gruppe borgere i at få afprøvet, om Danmarks deltagelse i angrebskrigen mod Irak skete i overensstemmelse med folkeretten eller ej. 4
5 I øvrigt synes jeg godt, vi kunne opføre os som lidt mere helhjertede medlemmer af Den Europæiske Union. Når man rejser i et land som Italien, kan man på markedspladen i enhver by den være nok så lille og afsides finde en statue, der symboliserer det stolte fædreland Italien. Italierne lider ikke af mangel på fædrelandskærlighed. Men ved siden af statuen vejer både den italienske trikolore og det europæiske stjernebanner. I Danmark skal man derimod lede længe efter de europæiske stjerner i det offentlige rum. Endelig forudsætter Grundloven, at Danmark befolkes af ét folk, som er fælles om kultur og religion. Det viser sig i den meget omtalte 4: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Der er stadigvæk mange, der taler om Danmark som et kristent land, et samfund der bygger på såkaldte kristne værdier osv. Men det Danmark, som Grundloven gælder for dvs. Danmark som politisk fællesskab kan ikke mere betragtes som et ensartet kristent land. Selv om godt 80 % af befolkningen er medlemmer af Folkekirken, er der et stort antal borgere, som ikke er det, ja som ikke er kristne - enten fordi de er ateister eller fordi de har en anden religion, hvad enten det så er jødedom, Asatro eller islam. Disse mennesker er ikke fremmede; de er medborgere, for Grundloven sikrer dem ret til at have deres tro. En af de grundlæggende frihedsrettigheder er jo religionsfriheden. På det punkt var Grundtvig i øvrigt forud for sin tid. Han sagde om den kommende grundlov, at den skulle sikre: Frihed til at være sin Tro bekendt, naar man har nogen, og sin Vantro med, naar man ingen Tro har. Med de grundlæggende friheder: religionsfrihed, ytringsfrihed og foreningsfrihed skaber grundloven faktisk rammerne for det, man kalder et multikulturelt samfund. Grundloven fastslår, at man er en fuldgyldig dansk borger, uanset hvilken religion og kultur man har. I de seneste årtier er disse rammer faktisk fyldt ud, sådan at luthersk kristendom og dansk kultur ikke mere er enerådende. Også på det punkt udfordrer Grundloven os. Den udfordrer os til at tolke vores politiske fællesskab sådan, at også mennesker med fremmed kultur og anden tro kan blive ligeværdige medborgere. I den forbindelse bør vi tænke på, at der i dag står en partileder på talerstolen et eller andet sted (eller flere); han er en af de mest folkekære politikere men han har ikke en kristen baggrund, men derimod en muslimsk. Nu er det temmelig nemt at betragte Naser Khader som ligeværdig medborger. Men vi bør nok øve os i også at kunne respektere f. eks. et muslimsk tørklæde på Folketingets talerstol på samme måde som vi respekterer færøske og grønlandske politikere i deres nationaldragt. 5
6 Så, kære festdeltagere, når vi fejrer grundloven, ser vi tilbage på en mærkedag i fortiden; en lykkelig begivenhed i det danske folk, på samme måde som indgåelse af ægteskab er en lykkelig begivenhed for os som privatmennesker. Men et ægteskab er ikke lykkeligt, blot fordi der foreligger en vielsesattest eller en ægtepagt. Et ægteskab lever af en kærlighed, der hele tiden er i stand til at forny sig og tage nye udfordringer op. På samme måde lever vort politiske fællesskab af, at vi ikke betragter Grundloven som en urørlig og uforanderlig hellig bog. Vort fællesskab lever af, at vi fornyer os selv som aktive borgere, der anerkender hinandens ligeværdige frihed til at være anderledes. 6
I Grønlands historien er det kun Siumut, der har formået at have et Folketingsmedlem i hele perioden siden 1971 indtil dags dato.
SIUMUT Folketinget 2011 Kbh. 6/9-2011 Åbningsdebat oktober 2011 ----------------------------------------------------------------------------- ------------- DORIS JAKOBSEN: Jeg vil gerne starte med at takke
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.
02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se
Læs mereLige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7
Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde
Læs mereGrundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902
Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes
Læs mereder en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013
1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger
Læs merePrædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs mereKildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme
Læs merePrædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække
1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte
Læs mereVORES FORHOLD TIL DØDEN
R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs mereDET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag
DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro
Læs mereTillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,
Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det
Læs mere6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores
6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs mere4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30
4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereMenighedens ledelse og valg til ledelsen I
Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere
Læs mereTekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28
Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og
Læs mereGrundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15)
Side 1 (af 15) RESUMÉ: Grundlovsmøde i 1946 afholdtes på Mogenstrup kro, hvorefter man igen flyttede til Brøderup højsk. 5.6. 1946 Forstander Hans Lund, Rødding højskole, talte om folkestyrets ide og bærende
Læs mereStatsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde
Det talte ord gælder Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Danmark fik sin frie forfatning den 5. juni 1849. Folket fik magten, og enevælden
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag
Læs mere1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert
1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereØnsker til en ny grundlov
Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en
Læs mereDet er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!
ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26
1 6. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 12. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 736/434/436/306//493/439/726/397 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er denne sommersøndag
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs mere6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum
6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mere51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.
Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,
Læs mereMen Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.
7.s.e.trin. 14.7.2013. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 29 Spænd over os, 163 Fugle han rede, 365 Guds kærlighed, 748 Nu vågne. Altergang: Musik. Dåb: 674 Sov sødt, v.1-3+7. Gråbrødre 17: 392 Himlene
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs merePinsedag 24. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.
Læs mere3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230
1 3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 Åbningshilsen. Foråret har brudt vinterens magt og vi mærker
Læs merePrædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker
Læs mereSeksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.
Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden
Læs mereJeg har ingen forventninger om, at alle flygtninge eller immigranter bliver kerne danske på den måde som etniske danskere er det.
Kære Konservative venner! Jeg mødte en kvinde i Maribo i denne uge, som jeg tror altid har stemt mere til venstre for midten end konservativt. Hun havde mødt en syrisk familie og ville gerne byde velkommen
Læs mereIkke vores, men Guds frugt!
Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereFORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016
TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
Læs mereBruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.
Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer
Læs mereKom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,
Læs merePrædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam
Læs mereTekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31
Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs mereDerfor grundloven. Studiehæfte om grundloven
Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven kolofon Kolofon Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 7. udgave Januar 2014 Bestilling www.ft.dk/publikationer Juridisk konsulent Højesteretsdommer,
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs merePrædiken til 1. s. e. trinitatis
Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs
Læs mereBededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mere747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.
Tekster: Gal 2,16-21, Luk 10,23-37 Salmer: 8 kl 9.00 i Lihme 747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Elmquist)
Læs merePrædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28
1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs merenu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige
1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereskab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.
Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet
Læs mereHelligtrekongers søndag 3. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs mereHøjmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,
Læs merePRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719
PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 Se ned, vor Herre, og hør vort kald! Du lære os ret af nåde At tænke
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereind i historien 4. k l a s s e
find ind i historien 4. k l a s s e Flyver Finds Idéboks 4. klasse Danmark bliver ét rige Sagn er gamle historier, der stammer fra vikingetiden. Snak med jeres lærer eller spørg på biblioteket efter disse
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mere5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk
5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet På udstillingen Kodeordet var Håbet på Gilleleje Bibliotek og Museum fortælles følgende: I Gilleleje Kirke var Kjeldgaard Jensen sognepræst. Tidligt i oktober blev
Læs mereTale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013
Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013 Jeg vil godt lige starte med en tilståelse: Jeg kommer fra Jylland, fra Hadsund, og en af mine kolleger i Højesteret, Poul Søgaard,
Læs merePrædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står
Læs mere1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard
Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden
TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved
Læs mereI dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?
Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i
Læs mereHvis Jesu ord derom er sande, så Ja!
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereMen også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 5. maj 2013 kl. 10.00 5. søndag efter påske Johannes 16, 23b-28 Salmer: 408-218-674,1+2+7 367 588-722 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereGÅ IND I HOLD-DIG-VÆK-OMRÅDERNE. 2 søndag efter helligtrekonger
GÅ IND I HOLD-DIG-VÆK-OMRÅDERNE 2 søndag efter helligtrekonger Samaria, Samaria om et par dage kører jeg i en bus i Samaria. Det er et område af Israel som jøderne på Jesu tid betragtede som no-go-areal.
Læs merePersonlige utopier. Af Annemarie Telling
Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse
Læs mereB Ø R N E N E S G R U N D L O V S D A G G R U N D L O V S T A L E
UNGT GRUNDLOVSMØDE B Ø R N E N E S G R U N D L O V S D A G G R U N D L O V S T A L E RENÉ SKAU BJÖRNSSON Rap kunstneren Per Vers, som vi lige har sagt farvel til, har kaldt Grundloven for Selvfølgelig
Læs mereLANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:
1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske
Læs mereEn bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.
Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2016 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 367 * 586 * 474 * 719 I filmen Bruce den Almægtige mener Bruce, at han kan gøre Guds
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Chr. Midnatsgudstjeneste 31.12.2015 02-01-2016 side 1
02-01-2016 side 1 Prædiken til Midnatsgudstjeneste 2015. Christianshede kirke kl. 23.15. Tid til tanker, til eftertanker. Nytårsaften i kirkens stille rum, og når vi går ud af kirken er det til bulder
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,
Læs mereAnerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen
Anerkendelse og mission og folkekirken Theodor Jørgensen I forbindelse med sin 60-års fødselsdag har lektor Hans Raun Iversen fremlagt et digert værk med titlen Grundtvig, folkekirken, mission, Anis, der
Læs mere