Notat Vedrørende Opsamling på medarbejderinddragelse i forbindelse med udvikling af ældrepolitikken

Transkript

1 Dato: Center for politik Opsummering af medarbejderinput i forbindelse med udvikling af ældrepolitikken. Kontakt Marianne Nyborg Chefkonsulent mny@horsholm.dk Direkte tlf Dette notat er udarbejdet på baggrund af personalemøder på følgende enheder: Plejecenter Breelteparken, Plejecenter Louiselund, Plejecenter Margrethelund, Plejecenter Sophielund, hjemmeplejedistrikt Rungsted, hjemmeplejedistrikt Rådhus, hjemmeplejedistrikt Sophielund samt Træningsenheden, akutteamet og de midlertidige pladser. Møderne, der havde en varighed på ca. en time, blev gennemført i perioden januar-februar med deltagelse af chefkonsulent Marianne Nyborg (projektleder for ældrepolitikken) og direktør Peter Orebo Hansen Aktiviteter til at reducere ensomhed Følgegruppe: Plejepersonalet skal turde spørge borgerne ind til ensomhed og kunne håndtere svarene Nærhed og tid til at stille spørgsmål Besøgsven evt. kontakte Røde Kors Kontaktperson Pårørendeaftener Tid til at snakke over en kop kaffe, så den ældre åbner op Mere viden til hjælperne Det kræver kendskab til den enkelte borger at spotte ensomhed Etablering af fællesskaber som ex. samværsgrupper for de ældre Anvendelse af skype mv. i forhold til snakke-venner ala pennevenner Screening efter ensomhed 1/5

2 I forhold til demente er det rammen her og nu der tæller dvs. personaleressourcer, så der er plads til nærvær og de ikke lades alene. Ønske om at demente borgere udløser en højere normering. Hensigtsmæssigt med en indsats i forhold til ensomhed inden borgeren kommer på plejecenter Fokus på opsporing af ensomme (både på plejecentre og i plejeboliger) De ældre kan hjælpe hinanden, hvis plejepersonalet italesætter det Oprette grupper for unge ældre der kan besøge hinanden Tilbud om at spise på Breelteparken i stedet for hjemme Flere sociale måltider/fællesspisning Brug frivillige til aktiviteter for de ældre og gerne møder mellem generationer. Opmærksomhed på, at ældre har andre interesser end tidligere, når der skal arrangeres aktiviteter. Hjemmeplejen: Tid med borgeren Kontinuitet i det personale borgeren møder Appellere til de pårørende og forventningsafstemning med de pårørende om hvad henholdsvis hjemmeplejen og de pårørende kan stille op i forhold til ensomhed Efteruddannelse af ressourcepersoner, der kan hjælpe borgere ud af ensomhed Ledsagere/besøgsvenner Øget kendskab til den digitale verden Samværsgrupper ledet af fagpersonale med kendskab til borgerne Brug af Inter-vare et nemlig.com. Plejepersonalet kan sidde sammen med borgeren og bestille vare og dermed konvertere tid væk fra borgeren til indkøb med borgeren. Hvad er ensomhed? Screene for ensomhed (værktøj + uddannelse) Overblik over muligheder og aktører i kommunen (samarbejde med frivillige) Sorggrupper for borgere, der har mistet deres nære Medicinudlevering på Selmersbo i stedet for eget hjem Sociale måltid Nærvær Aktiviteter for mellemgruppen ex. besøgsvenner Interessefællesskaber Tilbud til kørestolsbrugere som er friske dagtilbud som er handicapvenlige Tilbud om ledsager til diverse aktiviteter Ældrekollektiver 2/5

3 Spørg ind til hvad livskvalitet er for de ældre De unge ældre kan være i selvstyrende grupper Fællesskaber mellem raske og plejekrævende ældre Konkrete værktøjer til at plejepersonalet kan afdække den enkeltes ønsker og behov og henvise til relevante tilbud De pårørendes rolle Der mangler tilbud til mænd Mental forberedelse på alderdommen i tide Flere ladcykler i hjemmeplejen (låne fra plejecentrene) (Gen-)etablering af kontaktskabende ringekæder Etablering af bankosteder Etablering af caféer med brætspil Digital kommunikation om aktivitetsmuligheder Børnene skal i grundskolen kompetenceudvikles i at tage hånd om hinanden og de ældre og yngre generationer Etablering af udvidet form for nabohjælp, hvor der udvikles traditioner for, at ældre besøger hinanden Flere busruter. Livets afslutning Flere hænder til at være hos de ældre ved livets afslutning o Personale som kender den ældre er at foretrække frem for vikarer o Vågekoner (nat) Ønske om kompetenceudvikling i forhold til håndtering af følelsesmæssige belastninger Måske er behovet for en indsats på området større i private hjem end på plejecentre Der skal være et tæt samarbejde med sygeplejerske og læge Opmærksomhed på at personalet skal kunne rumme de svære følelser med borgeren og de pårørende. Opkvalificering af faglighed i forholdt til håndtering af de pårørende Opmærksomhed på at få snakket med borgeren i tide Flere vågekoner Der skal være mulighed for at pårørende kan sove hos den døende. Pårørende Plejepersonalet skal spørge specifikt ind til de pårørendes lyst til at bidrage (de pårørende skal ikke blot være en kontaktperson) De pårørende kan arrangere lørdagsfrokoster for de ældre 3/5

4 De pårørende kan arrangere gåture Temaaften om ex. demens, alzheimers eller sygdomsindsigt med henblik på at reducere berøringsangst og følelsen af håbløshed Opfordring til at de pårørende også ser borgeren på naboværelset Fokus på hvordan de pårørende bliver modtaget Understøtte muligheden for at pårørende kan fortsætte en frivillig indsats, når deres familiemedlem er gået bort Afdækning af kompetencer i pårørenderåd mhp. aktiviteter Omsorgsdage til pårørende Plejecentrene skal bruge omgivelserne og dermed gøre det mere attraktivt for pårørende at komme forbi Sætte rammer for at de pårørende kan hygge med de ældre Årlig fest på tværs af plejecentre for pårørende, personale og beboere (erfa Gentofte) Samspil mellem personale og pårørende om gåture Aktiviteter kan med fordel lægges efter arbejdstid, så de pårørende kan deltage Forventningsafstemning med de pårørende Frivilliggrupper der står for arrangementer som dans, musik og gåture Brug af aktivcykler (de pårørende kan lære at cykle med beboerne) Attraktive aktiviteter for pårørende som koncerter og dans om aftenen. Mad: Husmøder hvor plejepersonalet og borgerne går i dialog om maden Kok på rundtur på plejecentrene Ernæringsassistenter på plejecentrene Mad der laves på plejecentre eller præfabrikater, der kan lunes og dermed give en sanseoplevelse. Det kan også være spejlæg, bagværk eller andet tilbehør. Beboere med i køkkenet ex. hjælpe med at klargøre jordbær el. lign. Snak med borgerne om deres livretter og ønsker til mad på plejecenteret Der er en usikkerhed om hvilken mad personalet må lave i køkkenet i forhold til regler om hygiejne dette bør afklares, da det holder folk fra at gå i køkkenet. Støtte fra Breelteparkens køkken til at skabe madmæssige sanseoplevelser/lave mad med de ældre. 4/5

5 Ældre og sundhed: Træningsenheden, akutteamet og midlertidige pladser: Vigtigt med en mangfoldighed af boformer, som kan bidrage til at fremme borgernes trivsel Der er behov for flere frivillige. Det vil lette rekrutteringsmulighederne, hvis der etableres en frivilligbørs Der bør være en læge fast tilknyttet de midlertidige pladser svarende til plejecenterlægerne Vigtigt med tilbud om fysisk aktivitet, som også gavner de psykisk sårbare/syge Fokus på tidlig opsporing måske skal aldersgrænsen for hjemmebesøg reduceres i forhold til den nuværende aldersgrænse på 75 år Uddannelse af kassedamerne/-mændene i supermarkederne til at spotte ensomme ældre med mistrivsel. Etablering f et bosted for psykisk syge i Hørsholm Vigtigt at uddanne familierne og den opvoksende generation i at tage vare på eget liv og sundhed Behov for fokus på at forebygge genindlæggelser Etablering af busstoppested ud for træningscentret Flere tilbud om opfølgende (evt. livslang) vedligeholdelsestræning, evt. via brugerbetaling Organisering af flere gå-grupper. 5/5