5.000 danskeres kendskab og holdninger til Vejle Kommune

Transkript

1 Analyse danskeres kendskab og holdninger til Vejle Kommune Resultatrapport for Vejle Kommune Januar 2010

2 INDHOLD 1. Indledning Side Analysen i overskrifter Respondenter Analysens metode og vilkår Analysens indhold, spørgeramme 5 2. Generelle træk ved analysen Side 7 3. Overskrifter vedr. Vejle Kommune Side Profileringsniveau: Vejle Kommune Prioritering af parametre: Vejle Kommune Analyseresultater, specifikt Side Uhjulpet kendskab til kommuner i Østjylland Hvad er Vejle Kommune kendt for? Vurdering af Vejle Kommune på udvalgte parametre Vejles overordnede attrakt. som bopælskommune Relevante jobmuligheder Vejle Kommune Transportmuligheder ift. job/beskæftigelse Boligmuligheder vurderet ift. resp s egen økonomi Handelsmuligheder i Vejle Kommune Kommuneskat i Vejle Kommune Pasnings- og skolemuligheder i Vejle Kommune Naturværdier i Vejle Kommune Kultur- og rekreative facilliter i Vejle Kommune Er Vejle en driftig kommune i god udvikling? Attraktivitet som tilflytningskommune Individuelle spørgsmål Hvad gør en kommune attraktiv? Hvad er vigtigst ved flytning? Kilder til kendskab Afslutning Side 62 1

3 1. Indledning I perioden januar 2011 gennemførte Corcom en større analyse blandt borgere i Danmark. Analysen afdækker borgernes kendskab til og vurdering af kommuner i Danmark på en række udvalgte parametre. Tilsammen giver det et billede af kommunernes synlighed og omdømme i den bredere befolkning. Corcom tilbød kommuner at deltage i analysen. Deltagelse betyder, at der er blevet spurgt direkte ind til den enkelte, deltagende kommune, jf. spørgerammen som vist under pkt. 2. Ved deltagelse i analysen har desuden været mulighed for at stille op til 3 helt individuelle spørgsmål. Det har været muligt at vælge hvor man ønsker sin kommunes synlighed/omdømme testet (i én, flere eller alle 5 regioner i DK). Resultaterne af analysen kan krydses på køn, alder, uddannelsesniveau, hjemmeboende børn eller ej samt nuværende bopæl. Dette er resultatrapportering for Vejle Kommune Respondenter De respondenter er således sammensat: Figur 1: Respondenterne fordelt på geografi Figur 2: Respondenterne fordelt på køn 2

4 Figur 3: Respondenterne fordelt på aldersgrupper Figur 4: Respondenterne fordelt på uddannelsesniveau 3

5 Figur 5: Respondenterne fordelt på hjemmeboende børn eller ej 1.3 Analysens metode og vilkår Analysen er gennemført som en kvalitativ analyse, hvor en spørgeramme har været grundlag for en dialog, således at der har kunnet spørges uddybende undervejs. Det giver erfaringsmæssigt de bedste og mest nuancerede resultater. Spørgerammen fremgår af afsnit

6 Rapporteringen sker ved blandet brug af figurer, oversigter, kommentarer og citater. Sidstnævnte anvendes, når det dækker over en holdning, som er generel blandt flere respondenter, eller hvis det rummer klare/karakteristiske formuleringer. Undervejs i rapporten vil man opleve nogle gentagelser af resultater, holdninger og kommentarer. Det skyldes, at nogle af emnerne, som respondenterne bedes forholde sig, er beslægtede. I stedet for at henvise frem eller tilbage i rapporten, har vi valgt at fastholde evt. gentagelser, så hvert afsnit kan læses enkeltstående. 1.4 Analysens indhold (spørgeramme) Følgende spørgeramme har dannet grundlag for interviews: 1) Stamdata Alder Køn Bopæl (region) Uddannelsesniveau Hjemmeboende børn eller ej Blok 1: Uhjulpet kendskab 1. Hvilke kommuner kan du nævne i (deltagerkommunes område (f.eks. Nordsjælland, Sydsjælland, Fyn, Østjylland, Midtjylland el. tilsvarende) nævnes)? 2. Når jeg nævner (deltagerkommunes navn nævnes), hvad kommer du så spontant til at tænke på? Stikord om kommunen registreres og kategoriseres. Blok 2: Hjulpet kendskab og vurdering på udvalgte parametre 3. Jeg vil nu bede dig vurdere (deltagerkommunes navn nævnes) på en række områder: 3.1. Helt overordnet: Attraktiv at bo og leve i? Skala: 5 = Meget 4 = Ja, over middel, 3 = Middelniveau, 2 = Under middel, 1 = Lav, 0 = Ved ikke 3.2. Relevante jobmuligheder, i eller i nærheden af (deltagerkommunes navn nævnes). Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.3. Transportmuligheder i forhold til job/beskæftigelse. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.4. Boligmuligheder, vurderet ift. respondentens egen økonomi. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 5

7 3.5. Handelsmuligheder. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.6. Kommuneskat. Skala: 5 = Høj, 4 = Over middel, 3 = Middelniveau, 2 = Under middel, 1 = Lav, 0 = Ved ikke 3.7. Pasnings- og skolemuligheder. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.8. Naturværdier. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.9. Kultur- og rekreative faciliteter. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.10.En driftig kommune i god udvikling?. Skala: 5 = Ja, i høj grad, 4 = Ja, over middel 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke i særlig høj grad, 1 = Nej, slet ikke, 0 = Ved ikke Blok 3: Attraktivitet i tilfælde af flytning 4. Hvis du skulle flytte, kunne du så finde på at flytte til (deltagerkommunes navn nævnes)? Skala: 5 = Ja, helt sikkert, 4 = Ja, en mulighed 3 = Måske, ved ikke 2 = Næppe, 1 = Nej, slet ikke 4.1. Ved svar 5 og 4: Hvorfor? 4.2. Ved svar 2 og 1: Hvorfor ikke? 5. Ved svar 5, 4 eller 3 på spm. 4: Kunne du finde på at flytte til en/et andet sted/by/kommune i (deltagerkommunes område (f.eks. Nordsjælland, Sydsjælland, Fyn, Østjylland, Midtjylland el. tilsvarende) nævnes)? Individuelle spørgsmål Som deltager i analysen har kommunen haft mulighed for at stille op til 3 individuelle spørgsmål, som man helt selv bestemmer indholdet af. Veje Kommune har valgt følgende 3 spørgsmål: - Hvad gør en kommune attraktiv? - Hvad er vigtigst for dig, hvis du skal flytte? - Hvor stammer dit kendskab til Vejle fra? 6

8 2. Generelle træk ved analysen I dette afsnit sammenfattes nogle erfaringer og pointer, som er opstået via analysen, og som vedrører branding, analyse af image og de særlige vilkår, der gælder for kommunal branding. Om brand (image) Respondenterne har forskellige grader af viden. Både om egen kommune og de øvrige kommuner. Det har selvfølgelig betydning for den opfattelse de har af kommunerne, og det billede (brand), der således tegnes af en given kommune i en analyse som denne, er derfor heller ikke nødvendigvis retvisende eller sandt set ud fra kommunens egen opfattelse eller ønsker. Nedenstående figur viser sammenhæng mellem viden og indholdet i et brand. Oversigt: Sammenhæng mellem viden og imageindhold Antal facetter i et image Høj viden Lav viden For den, der har en høj grad af viden, består en kommunes brand af mange facetter og vedkommende har et nuanceret billede af kommunen. Efterhånden som vidensniveauet daler, falder antallet af facetter i kommunens brand også og billedet bliver mindre nuanceret. Har respondenten decideret ringe viden, består kommunens brand måske kun af én enkelt facet og billedet af kommunen bliver dermed éndimensionalt og måske endda tilfældigt eller forkert i forhold til objektive fakta. Et eksempel på sidstnævnte: En respondent angiver, at vedkommende overvejer at flytte til Espergærde, som ligger ved vandet og har fornuftige ejendomspriser og som, ifølge respondenten, ligger i Fredensborg kommune! Fakta er, at den ligger i Helsingør. Den slags eksempler rummer analysen en del af. Erfaringen siger i øvrigt, at jo flere værdier/signaler (= facetter) man ønsker i sit brand, desto mindre sandsynlighed er der for at brand et slår igennem hos målgruppen. For mange 7

9 facetter svækker således hvert enkelt facets gennemslagskraft. Enkelhed er dermed en dyd i brand-building. Det kommunale brand En kommune har fællestræk med en virksomhed/organisation, men også klare forskelligheder, der har betydning når man skal analysere og forstå og efterfølgende arbejde med dens brand. En kommune er således mere kompleks end en virksomhed. En kommune består, rent imagemæssigt, af nogle naturgivne forudsætninger, nogle menneskeskabte faciliteter og en politisk kampplads. Det er forsøgt illustreret i oversigten på næste side. Figuren er ikke fyldestgørende og skal alene ses som en eksemplifikation af, at en kommune er en kompleks størrelse og at mange ting (parametre) er imagebestemmende for en kommune, både nogle, som kommunen kan påvirke og nogle, som kommunen ikke kan påvirke. Det er ikke muligt at måle præcist hvor stor betydning hvert enkelt parameter har. Dels er det ikke kvantificerbart, dels har forskellige parametre forskellig betydning for forskellige grupper af respondenter. Alligevel har analysen givet indtryk af de forskellige parametres vægt. Oversigt: Parametre i det kommunale brand NATURGIVNE FORUDSÆTNINGER Historik Handelsliv MENNESKESKABTE FACILITETER Kommunal service og økonomi Rekreative faciliteter Natur Boligpriser Jobmuligheder Befolknings- Personer Transport sammensætning 8

10 Parametre under de naturgivne forudsætninger: Boligpriser er den ene gennemgående af de to vigtigste parametre, når respondenterne skal vurdere kommunerne i analysen. Mange respondenter kredser således om boligpriser, når de skal begrunde flere af spørgsmålene i denne analyse, f.eks. om hvorfor de flyttede til deres nuværende bopælskommune, hvorfor de peger på en bestemt anden kommune som særligt interessant/attraktiv eller hvorfor de er blevet boende i deres nuværende bopælskommune trods evt. ønske om at flytte, f.eks. af praktiske årsager. Geografisk beliggenhed er den anden af de to vigtigste parameter, og her tænkes primært i afstande til job eller jobmuligheder og sekundært i f.eks. naturværdier. I praksis betyder det, at jo længere en kommune alt andet lige ligger fra en storby (f.eks. København på Sjælland, Odense på Fyn eller Århus i Jylland), desto flere minuspoints får den på imagekontoen, som så skal kompenseres på anden måde. De øvrige parametre, der ovenfor er anført under de naturgivne forudsætninger natur, befolkningssammensætning, historik har hver mindre vægt hos respondenterne under ét, men kan anføres som positive værdier af respondenter, der særligt vægter disse forhold. Parametre i grænselandet mellem naturgivne forudsætninger og menneskeskabte faciliteter Handelsliv, jobmuligheder og transportfaciliteter ligger i grænselandet mellem de naturgivne forudsætninger og menneskeskabte faciliteter. De er med andre ord parametre, som kun delvis kan påvirkes af den enkelte kommune. De er imidlertid alle væsentlige parametre for respondenterne under ét, og især jobmuligheder og transportfaciliteter vægtes højt i vurderingen af en kommune. Parametre under de menneskeskabte faciliteter Her indregnes de parametre, som en kommune normalt anses at kunne påvirke meget. Væsentligst i respondenternes vurdering er her de rekreative faciliteter efterfulgt af det/den kommunale serviceniveau og økonomi. Ingen af disse vægter dog helt så tungt som de fleste af de tidligere nævnte parametre. Sammenfattende kan man sige, at de forhold, som en kommune konkret kan påvirke, kun er en delmængde af det, der samlet set skaber en kommunes image. Til gengæld viser analysen (jf. efterfølgende afsnit), at der blandt respondenter hersker både usikkerhed og utydelighed i kendskab til og viden om de enkelte kommuner, og det peger på, at der helt generelt er points at hente til imagekontoen ved bevidst information og kommunikation. 9

11 Om kendskab (1): Geografisk afstand har betydning Figuren nedenfor viser en generel tendens. Der er således en klar sammenhæng mellem en respondents viden om en given kommune og så afstanden fra den pågældende kommune til respondentens egen bopælskommune. Den generelle tendens er, at respondenter i nabokommuner er de mest vidende om en given kommune. Kendskabet har to væsentlige facetter: Intensitet (dybde) og spredning (bredde). Kendskabet til en given kommune har begge dele, men i vekslende tyngde. Om kendskab (3): Kendskabsniveauet er generelt lavt Det generelle kendskabsniveau blandt respondenterne til hinandens kommuner er generelt lavt og det er desuden meget varierende. Især er det karakteristisk, at kun få respondenter når de skal vurdere de andre kommuner hæfter sig ved (eller ved noget om) den kommunale virksomhed som sådan. I stedet udtrykkes kendskabet typisk på parametre som beliggenhed, ejendomspriser, naturværdier, handelsforhold, enkeltsager og historiske ting. Kendskabet er med andre ord kun i ringe grad forankret i viden om den enkelte kommune som servicegiver og administrativ virksomhed/identitet. Om kendskab (4): Byerne er fixpunktet i kendskabet til kommunerne I borgernes kendskab til hinandens kommuner er konkrete byer/lokaliteter de primære fixpunkter. Derudover hersker der undertiden tvivl om i hvilken kommune en given by/lokalitet hører hjemme. 10

12 3. Overskrifter vedr. Vejle Kommune I det følgende har vi sammenfattet nogle overskrifter vedrørende Vejle kommune i denne analyse. Hvad angår uddybning, nuancer og andre resultater, må henvises til de efterfølgende afsnit. Helt generelt Vejle Kommune står helt overordnet - relativt tydeligt i respondenternes bevidsthed sammenlignet med de øvrige kommuner i analysen. Det bedste kendskab til kommunen findes hos respondenter fra kommuner i Region Midt og Region Syd, og især nabo-/genbokommuner. Men Vejle er også sammenlignet med andre kommuner vest for Storebælt relativt godt kendt blandt respondenter i f.eks. Region Hovedstaden. Vejle er givetvis begunstiget af sin beliggenhed, der betragtes som central/fordelagtig i det jyske. Mange respondenter har passeret gennem kommunen (tog/bil) og har alene derved dannet sig et indtryk. Vejle (som by) er den primære image-bærer i Veje kommune, mens de øvrige byer i kommunen er ret anonyme. I hvert fald forbindes de ikke entydigt/automatisk med Vejle Kommune. Det fælder f.eks. Give og Jelling. Vejle forbindes af respondenter både med by-/handelsmæssige værdier og naturværdier/tryghed. Som en respondent har udtrykt det: Vejle er stor nok til at være by med hvad dertil hører og forventes, og lille nok til a tvære overskuelig, tryg og rumme naturværdier. Mere detaljeret Mere detaljeret viser analysen vedr. Vejle kommune bl.a. følgende: Vejle forbindes ret entydigt med sin beliggenhed, ved fjord/vand i det østjyske, der af mange, især respondenter fra Fyn og Jylland, opfattes som attraktiv. Det gælder både den kystnære beliggenhed og adgangen til job og beskæftigelsesmuligheder (Trekantområdet). Adgang til beskæftigelsesmuligheder i eller i nærheden af en bosættelseskommune har især betydning for at kunne tiltrække tilflyttere langt fra. Området må således, for denne type tilflyttere, gerne rumme alternative jobmuligheder end den, man umiddelbart flytter for (som man jo kan miste). 11

13 Analysen viser generelt, at kendskabet til en kommune vokser, hvis respondenterne i en eller anden anledning kommer fysisk i kommunen, enten jævnligt eller fra tid til anden. Analysen viser for Vejles vedkommende: * At Vejle er en kommune, som kun relativt få respondenter har direkte ærinder i, med mindre de har familie/arbejde/bekendte der. Analysen viser, at konkrete besøg i en kommune er en imagefaktor, der skaber billeder og forestillinger hos respondenterne, men da de fleste kun passerer igennem kommunen og kun relativt kommer/gør holdt i kommunen, får Vejle også kun beskeden effekt af netop denne imagefaktor. Sammenligner man imidlertid med andre kommuner, så er Vejle imidlertid en af de kommuner, som flest enten jævnligt eller i ny og næ passerer igennem (bil/tog). * At Vejle kommune tilsyneladende ikke tiltrækker mange borgere i f.eks. kulturelle eller oplevelsesmæssige anledninger som f.eks. Kolding eller Horsens. Til gengæld har Vejle en elitesportsprofil, der overvejende bæres af fodbold. * At Vejle tiltrækker en del respondenter i nærområdet i handelsmæssige anledninger. At Vejle tiltrækker en del udenbys borgere i forbindelse med beskæftigelse eller uddannelse. Det er dog vores indtryk, at der er flere, der pendler ud af kommunen end ind i den i forbindelsen med enten beskæftigelse eller uddannelse. Man kan på den baggrund mene, at Vejle kommune generelt står relativt svagt i billedet. Det er imidlertid ikke tilfældet: * Vejle Kommune er en kommune, som en del respondenter ofte kommer i når det gælder transportmæssige anledninger, hvilket især medvirker til oplevelsen af Vejle som naturskønt beliggende (fjord/kyst). Dette gælder bredt blandt respondenterne i hele analysen (alle regioner i DK). Vejle er, fra naturens hånd, belønnet med meget kyststrækning, som er en faktor, der værdsættes af mange, både rekreativt og bosætningsmæssigt. * Graver man lidt dybere i tallene er det desuden klart, at Vejle kommunes egne borgere samt borgere i nabokommunerne har et både bedre og mere nuanceret indtryk af kommunen end respondenterne generelt har. Vejle kommune har 12

14 med andre ord tilsyneladende noget at komme med og alene yderligere synliggørelse af dette vil kunne styrke kommunens profil. Hvad er så indholdet i Vejle kommunes brand blandt de respondenter, der har et indtryk af kommunen? Dét består af flere elementer. - - Beliggenhed centralt i DK er ofte nævnt. Det er noget af det første, som respondenterne hæfter sig ved. På den måde adskiller kommunen sig fra mange andre kommuner, som respondenterne har svært ved at placere rent geografisk. Nogle opfatter beliggenheden som et minus, især blandt respondenter på Sjælland/i hovedstadsområdet, mens andre opfatter det som et aktiv. Der er flest af de første, til gengæld betragtes det som et stort plus af sidstnævnte. - Købstad med handelsmuligheder. Vejle betragtes som en relativt god handelsby, hvilket er et plus ift. potentielle tilflyttere. - Relativt gode beskæftigelsesmuligheder. Vejle Kommune er en af de kommuner i analysen (ud over de større byområder v. f.eks. København/Odense/Århus), der opfattes mest positivt mht. job-/beskæftigelsesmuligheder. Dét skyldes især beliggenheden i Trekant-området, der af mange respondenter betragtes som ét af de beskæftigelsesmæssigt mere attraktive områder i Danmark - Tryghed/leveforhold. Mange respondenter har en oplevelse af, at der i Vejle er trygge leveforhold. Kommunen opfattes overvejende som en homogen/harmonisk/tryg kommune. - Arkitektur/byudvikling. Vejle forbindes som en af de få kommuner udenfor de helt store byer/kommuner - positivt med byudvikling/arkitektur. Der er især byggeri på/ved havnen, der nævnes af en del respondenter. - Driftig kommune i udvikling. Vejle opfattes også som en driftig kommune i udvikling. Det er for mange respondenters vedkommende netop afledt af arkitektur/byggeri, der altså (udover egne kvaliteter) opfattes som symbol på driftighed, - Relativt gode boligmuligheder. Vejle betragtes af en del respondenter øst for Storebælt som del af det jysk/fynske område og dermed generelt som lavprisområde hvad angår fast ejendom. Det tiltrækker i sig selv positiv opmærksomhed fra en del respondenter, især fra hovedstadsområdet og herunder særligt København/Frederiksberg. Som modvægt hertil betragtes Vejle kommune, af respondenter vest for Storebælt, som en af de dyrere kommuner at bosætte sig i i 13

15 det jyske. Dette balanceres dog af, at en del respondenter tillige har en oplevelse af, at kommuneskatten er relativt lav i Vejle. - Gode transportmuligheder. Transportmæssigt vurderes Vejle blandt de bedste i Jylland. Det gælder både mht. togforbindelser og motorvej. - Sport. Vejle har en vis elitesportslig profil blandt respondenterne. Især båret af fodbold. Det er grundlæggende et aktiv for kommunen. Der er således en tendens til, at respondenterne sætter lighedstegn mellem en kommunes "eliteprofil" indenfor idrætten og så det øvrige/ generelle udbud af idrætsmuligheder. Denne parameter bemærkes og værdsættes især af respondenter i børnefamilier. - Selve byen. Byen er, som navn, godt og bredt kendt blandt respondenterne, og som tidligere nævnt den primære imagebærer for kommunen. Byen opfattes som havende en god størrelse. Stor nok til at rumme traditionelle bymæssige kvaliteter og lille nok til at være tryg og overskuelig. - Turisme. Vejles turistmæssige profil er relativt anonym. Men det skyldes, at attraktioner som f.eks. Givskud Dyrepark eller Jelling ikke nødvendigvis forbindes direkte med Vejle Kommune. - Kommunal service. Kendskabet til Vejle kommune som servicegiver, herunder kendskab til det kommunale serviceniveau, er beskedent. De færreste har reel viden herom. Dette er dog ikke specifikt for Vejle Kommune, men gennemgående i analysen, d.v.s. gælder også de fleste andre kommuner. Til gengæld har mange en "forestilling" om, at serviceniveauet generelt er "på middel" i forhold til hvad man kan forvente i andre kommuner. Eneste punkt hvor Vejle som kommunal servicegiver har lidt profil er ift. den (opfattede) relativt lave skatteprocent. - Et uddybet indtryk af Vejle Kommunes brand fås i afsnit Profileringsniveau: Vejle Kommune Analysen viser, at respondenterne, når de bedes om at forholde sig til flyttemuligheder, forholder sig forskelligt afhængig hvor i landet de p.t. bor og hvor i landet den potentielle tilflytningskommune befinder sig. Overordnet kan man sige, at de først vælger landsdel, dernæst region, så område og til sidst kommune. Dermed er Vejle, som kommune, primært i konkurrence med nabo- og genbokommuner, d.v.s. kommuner den sydøstlige del af Region Midt og den nordøstlige del af Region Syd. 14

16 Det kan bruges i overvejelser om profilering. I Vejles tilfælde illustreret i nedenstående figur. Figur 6 Uhjulpet kendskab til kommuner Østjylland/det østjyske område Profileringsniveau Landsdel Region Område Kommune Reg. Nord, hele reg. x x Reg. Midt, vest x x Reg. Midt, øst x Reg. Syd, jysk del x x (x) Reg. Syd, fynsk del x x (x) Reg. Sjælland X x Reg. HS X x Trekantområdet x - Overfor respondenter i Region Hovedstaden er det primært landsdelen og subsidiært regionen, der skal profileres. - Overfor respondenter i Region Nord er det primært regionen og dernæst området, der skal profileres. - Overfor respondenter i den vestlige del af Region Midt er det primært området og subsidiært kommunen, der skal profileres. - Overfor respondenter i den østlige del af Region Midt er det primært kommunen, der skal profileres. - Overfor respondenter i Region Syd er det primært regionen og derefter området, og måske kommunen, der skal profileres. - Overfor respondenter i Trekantområdet er det primært kommunen, der skal profileres Prioritering af parametre: Vejle Kommune Man kan også overføre tankegangen ovenfor på profilerings-parametre, og prioritering heraf i forhold hvor målgruppen, potentielle tilflyttere, geografisk befinder sig. Den følgende oversigt viser (kun retningsgivende) en mulig prioritering af parametre for Vejle Kommunes vedkommende, idet: 15

17 5: Meget vigtig (afgørende) faktor 4: Vigtig faktor 3: Faktor, der kan være udslagsgivende i kombination med andre 2: Mindre vigtig faktor 1: Ikke vigtig faktor Figur 7 Uhjulpet kendskab til kommuner Østjylland/det østjyske område Nord Midt Syd Sjæl HS "I trekantområdet" Lav kommuneskat Naturværdier Elitesport Boligmuligheder Jobmuligheder Transportmuligheder "Driftig kommune" By/arkitekturudvikling Kultur Kommunalt serviceniveau Attraktioner Det kan bemærkes, at analysen ikke viser nogen sammenhæng mellem på den ene side - viden om/vurdering af turistmæssige kvaliteter og så på den anden side - ønsker om eller tilskyndelse til bosætning. 16

18 4. Analyseresultater, specifikt 4.1. Uhjulpet kendskab til kommuner i Østjylland Følgende spørgsmål blev stillet: Hvilke kommuner kan du nævne i Østjylland/det østjyske område? Resultaterne fremgår af det følgende Figur 8 Uhjulpet kendskab til kommuner Østjylland/det østjyske område 17

19 I oversigten fremgår de kommuner, der er nævnt uden hensyntagen til om de formelt set kan betragtes som en del af Østjylland. De værste fejlplaceringer er dog samlet i gruppen af Andre, der som illustration rummer alt fra Esbjerg til Skive og Hjørring. Århus er suverænt oftest nævnt. Derefter følger 3 kommuner, deriblandt Vejle, på nogenlunde samme uhjulpne kendskabsniveau. Vejle Kommune er dermed blandt de bedst kendte kommuner, når der spørges til Østjylland/det østjyske område. Vejle Kommunes geografiske placering er dog, formelt, lidt problematisk i.f.t. Østjylland, idet kommunen hører under Region Syddanmark. Vi har imidlertid også spurgt til kommuner i syd- og sønderjylland, og her nævnes Vejle kun relativt få gange. Respondenterne opfatter med andre ord langt overvejende Vejle som en østjysk kommune Hvad er Vejle Kommune kendt for? Følgende spørgsmål blev stillet: Når jeg nævner Vejle kommune, hvad kommer du så spontant til at tænke på? Stikord om kommunen registreres og kategoriseres. Resultaterne fremgår af det følgende. 18

20 Figur 9 Uhjulpet kendskab til Vejle Kommune 19

21 Respondenterne nævner i gennemsnit godt 5 stikord om Vejle Kommune, hvilket gør den til en af de bedre kendte kommuner i landet. Der er dog stor variation i kendskabet afhængig af geografi. F.eks. nævner respondenter i Region Sjælland i gennemsnit 2 stikord om Vejle Kommune, men respondenter i f.eks. Region Syd nævner i gennemsnit 5 stikord og respondenter i Region Midt 7 stikord og endnu flere i kommuner lokaliseret tæt på Vejle Kommune, f.eks. Horsens og Fredericia. Gruppen af andet dækker over stikord, der kun er nævnt få eller måske blot en enkelt gang. Som eksempler kan nævnes: Jacob Gade, Golfmuseum, Smidtsk Gård, Bylaboratorium, Casino, Engelsholm, bomuldspinderi m.fl Vurdering af Vejle Kommune på udvalgte parametre Respondenterne blev herefter bedt om at vurdere Vejle Kommune på en række udvalgte parametre. Resultaterne fremgår af den følgende gennemgang. 20

22 4.3.1 Vejles overordnede attraktivitet som bopælskommune Følgende spørgsmål blev stillet: Helt overordnet: Attraktiv at bo og leve i? Skala: 5 = Meget 4 = Ja, over middel, 3 = Middelniveau, 2 = Under middel, 1 = Lav, 0 = Ved ikke Resultaterne fremgår af det følgende Figur 10. Hvor attraktiv er Vejle Kommune, overordnet set, at bo og leve i? Der er variationer fra region til region. Nær-regionerne, Syd og Midt, har relativt flest respondenter, der er positivt stemt overfor Vejle Kommune. Vejle Kommune er dermed en kommune, der vinder ved kendskab. Det skal imidlertid bemærkes, at vurderingen generelt sammenlignet med andre kommuner er positiv. Vejle er således den kommune vest for Storbælt, der udover Odense og Århus vurderes mest positivt af respondenter fra Region Hovedstaden. Af kommuner vest for Storebælt kommer kun Svendborg på samme niveau som Vejle blandt respondenter fra hovedstadsregionen. 21

23 Figur 11. Hvor attraktiv er Vejle Kommune, overordnet set, at bo og leve i? De, der svarer positivt, fordelt på aldersgrupper, sammenlignet med alderssammensætningen i respondentgruppen i alt. Figuren viser alderssammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med alderssammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune, d.v.s. har svaret enten Meget eller Ja, over middel. Som det fremgår, er der en underrepræsentation af de unge, der opfatter Vejle positivt, og en mindre overrepræsentation i de øvrige aldersgrupper, bortset af den ældste gruppe, hvor afvigelsen fra analysegennemsnittet dog er marginal. Figur 12 Hvor attraktiv er Vejle Kommune, overordnet set, at bo og leve i? De, der svarer positivt, fordelt på uddannelsesniveauer, sammenlignet med uddannelsesfordeling i respondentgruppen i alt. 22

24 Figuren viser uddannelsessammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med uddannelsessammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune, d.v.s. har svaret enten Meget eller Ja, over middel. Der viser sig en underrepræsentation af respondenter med høj/lang uddannelse og med kort/ingen uddannelse, der opfatter Vejle Kommune særligt positivt, mens der er overrepræsentation i gruppen af respondenter med mellemlange uddannelser. Figur 13 Hvor attraktiv er Vejle Kommune, overordnet set, at bo og leve i? De, der svarer positivt, fordelt på hjemmeboende børn eller ej, sammenlignet med den tilsvarende fordeling i respondentgruppen i alt. Figuren viser sammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) af respondenter med eller uden hjemmeboende børn, sammenlignet med den tilsvarende sammensætning blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune, d.v.s. har svaret enten Meget eller Ja, over middel. Der er en mindre overrepræsentation af respondenter med hjemmeboende børn, der i særlig grad oplever Vejle Kommune positivt. Der er ingen udslag på køn i analysen, d.v.s. ingen forskelle mellem mænds og kvinders opfattelse af kommunen. Groft sagt kan man sige at: 23

25 - Den mest positive er en mand eller kvinde i 40 erne med mellemlang uddannelse og hjemmeboende børn - Den mindst positive er en mand eller kvinde i 20 erne med mellemlang med kort eller ingen uddannelse og ingen hjemmeboende børn. 24

26 4.3.2 Relevante jobmuligheder Vejle Kommune Følgende spørgsmål blev stillet: Relevante jobmuligheder, i eller i nærheden af (deltagerkommunes navn nævnes). Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke Resultaterne fremgår af det følgende Figur 14 Er der relevante jobmuligheder i Vejle Kommune? Respondenter fra regionerne Syd, Midt og Nord er klart mere positive i vurderingen af job- /beskæftigelsesmuligheder i Vejle end respondenter fra regionerne Hovedstaden og Sjælland. Det skal dog bemærkes, at kun 40% (26% + 14%) af respondenterne fra Region Sjælland og 46% (30% + 16%), d.v.s. under halvdelen, decideret mener at jobmulighederne er dårlige i Vejle. Det er dermed over halvdelen, der mener at jobmulighederne er enten gode eller på middel/ normal-niveau. En hel del respondenter opfatter og nævner direkte Vejle som en del af Trekant-området, og forbinder dette med relativt gode jobmuligheder. 25

27 Figur 15 Er der relevante jobmuligheder i Vejle Kommune? De, der svarer positivt, fordelt på aldersgrupper, sammenlignet med alderssammensætningen i respondentgruppen i alt. Figuren viser alderssammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med alderssammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten Meget gode eller Ja, gode, over middel. Som det fremgår, er der en underrepræsentation af de mellemste aldersgrupper (30-39 år og år), der opfatter Vejle positivt job- og beskæftigelsesmæssigt, og en overrepræsentation i de ældste aldersgrupper. Figur 16 Er der relevante jobmuligheder i Vejle Kommune? De, der svarer positivt, fordelt på uddannelsesniveauer, sammenlignet med uddannelsesfordeling i respondentgruppen i alt. 26

28 Figuren viser uddannelsessammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med uddannelsessammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten Meget gode eller Ja, gode, over middel. Der viser sig en underrepræsentation af respondenter med høj/lang uddannelse, der opfatter Vejle Kommune særligt positivt hvad angår jobmuligheder, mens der er overrepræsentation i gruppen af respondenter med mellemlange uddannelser. Figur 17 Er der relevante jobmuligheder i Vejle Kommune? De, der svarer positivt, fordelt på hjemmeboende børn eller ej, sammenlignet med den tilsvarende fordeling i respondentgruppen i alt. Figuren viser sammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) af respondenter med eller uden hjemmeboende børn, sammenlignet med den tilsvarende sammensætning blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten Meget gode eller Ja gode, over middel. Der er en mindre overrepræsentation af respondenter med hjemmeboende børn, der i særlig grad oplever Vejle Kommune positivt hvad angår jobmuligheder. Der er ingen udslag på køn i analysen, d.v.s. ingen forskelle mellem mænds og kvinders opfattelse af kommunen. 27

29 4.3.3 Transportmuligheder ift. job/beskæftigelse Følgende spørgsmål blev stillet: Transportmuligheder i forhold til job/beskæftigelse. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke Resultaterne fremgår af det følgende Figur 18 Transportmuligheder ift. job/beskæftigelse? Transportmulighederne i Vejle i forhold til job-/beskæftigelsesmuligheder vurderes mest positivt af respondenter i Region Midt. Kun knap 1 af 4 respondenterne vurderer dem negativt. Herefter følger respondenter i Region Syd. Mindst positivt vurderes Vejle i regionerne Sjælland og Hovedstaden. Ovenstående skal imidlertid sættes i perspektiv. Vejle er således udover kommuner i hovedstadsregionen og de store byer, Århus og Odense og til dels Aalborg) en af de kommuner vest for Storebælt, der vurderes allerbedst mht. transportmuligheder, herunder i forhold til job og beskæftigelsesmuligheder. Mange respondenter bemærker i denne sammenhæng motorsvejs- og jernbaneforbindelser, beliggenhed i Trekant-området og 28

30 endda ikke-prohibitiv afstand til Århus. Vejles geografiske beliggenhed betragtes dermed grundlæggende som et aktiv for kommunen. Figur 19 Transportmuligheder ift. job/beskæftigelse De, der svarer positivt, fordelt på aldersgrupper, sammenlignet med alderssammensætningen i respondentgruppen i alt. Figuren viser alderssammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med alderssammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten Meget gode eller Ja gode. Som det fremgår, er der klar underrepræsentation af de helt unge, der anser transportmuligheder i Vejle i forhold til job-/beskæftigelse for gode, mens der er klar overrepræsentation af de årige og årige, der har en positiv opfattelse af Vejle kommune på denne paramter. 29

31 Figur 20 Transportmuligheder ift. job/beskæftigelse De, der svarer positivt, fordelt på uddannelsesniveauer, sammenlignet med uddannelsesfordeling i respondentgruppen i alt. Figuren viser uddannelsessammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med uddannelsessammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten Meget gode eller Ja, gode. Der er klar overrepræsentation af respondenter med mellemlang uddannelse, der opfatter Vejle Kommune positivt på denne parameter, mens der er underrepræsentation hos de højtuddannede og respondenter med kort/ingen uddannelse. Figur 21 Transportmuligheder ift. job/beskæftigelse De, der svarer positivt, fordelt på hjemmeboende børn eller ej, sammenlignet med den tilsvarende fordeling i respondentgruppen i alt. 30

32 Figuren viser sammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) af respondenter med eller uden hjemmeboende børn, sammenlignet med den tilsvarende sammensætning blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten Meget gode eller Ja gode. Som det fremgår, er der ingen udslag på hjemmeboende børn eller ej. Det samme gælder køn. 31

33 4.3.4 Boligmuligheder vurderet ift. respondentens egen økonomi Følgende spørgsmål blev stillet: Boligmuligheder, vurderet ift. respondentens egen økonomi. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke Resultaterne fremgår af det følgende Figur 22 Boligmuligheder vurderet ift. respondentens egen økonomi Her tegner der sig et lidt anderledes billede end på de tidligere parametre, idet det er respondenter i Region Hovedstaden, der ser mest positivt på boligmuligheder i Vejle Kommune. Det skyldes ikke så meget konkret kendskab til Vejle Kommune, men mere at mange generelt opfatter boligpriser som lavere i provinsen end i hovedstadsområdet. Samlet set, sammenlignet med andre kommuner, så betragtes boligmuligheder i Vejle Kommune som over-middel gode. 32

34 Figur 23 Boligmuligheder vurderet ift. respondentens egen økonomi De, der svarer positivt, fordelt på aldersgrupper, sammenlignet med alderssammensætningen i respondentgruppen i alt. Figuren viser alderssammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med alderssammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten Meget gode eller Ja, over middel. Som det fremgår, ligger aldersfordelingen for positive respondenter for Vejle ret tæt på analysegennemsnittet, dvs. at der ikke er særlig signifikans, udover en underrepræsentation af de helt unge respondenter. Figur 24 Boligmuligheder vurderet ift. respondentens egen økonomi De, der svarer positivt, fordelt på uddannelsesniveauer, sammenlignet med uddannelsesfordeling i respondentgruppen i alt. 33

35 Figuren viser uddannelsessammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med uddannelsessammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten Meget gode eller Ja, over middel. Der er klar overrepræsentation af respondenter med høj/lang uddannelse, der opfatter Vejle Kommune positivt på denne parameter (d.v.s. opfatter boligmulighederne gode), mens der er underrepræsentation hos respondenter med mellemlang uddannelse. Figur 25 Boligmuligheder vurderet ift. respondentens egen økonomi De, der svarer positivt, fordelt på hjemmeboende børn eller ej, sammenlignet med den tilsvarende fordeling i respondentgruppen i alt. Figuren viser sammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) af respondenter med eller uden hjemmeboende børn, sammenlignet med den tilsvarende sammensætning blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune, d.v.s. har svaret enten Meget gode eller Ja, over middel. Som det fremgår, er der overrepræsentation af respondenter med hjemmeboende børn, der anser bolighederne i Vejle som gode. 34

36 4.3.5 Handelsmuligheder i Vejle Kommune Følgende spørgsmål blev stillet: Handelsmuligheder. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke Resultaterne fremgår af det følgende Figur 26 Handelsmuligheder i Vejle Kommune Respondenterne vest for Storebælt opfatter handelsmulighederne meget bedre end respondenter øst for Storebælt. Sidstnævnte skyldes manglende kendskab. Til gengæld opfattes handelsmulighederne i Vejle af respondenter vest for Storebælt som absolut gode. Vejle har med andre ord et godt ry som handelskommune/-by. 35

37 Figur 27 Handelsmuligheder i Vejle Kommune De, der svarer positivt, fordelt på aldersgrupper, sammenlignet med alderssammensætningen i respondentgruppen i alt. Figuren viser alderssammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med alderssammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten Meget gode eller Ja, over middel. Som det fremgår, ligger aldersfordelingen for positive respondenter for Vejle ret tæt på analysegennemsnittet, dog med en overrepræsentation af respondenter i aldersgruppen år, der anser handelsmulighederne i Vejle som særligt gode. Figur 28 Handelsmuligheder i Vejle Kommune De, der svarer positivt, fordelt på uddannelsesniveauer, sammenlignet med uddannelsesfordeling i respondentgruppen i alt. 36

38 Figuren viser uddannelsessammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med uddannelsessammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten Meget gode eller Ja, over middel. Der er tale om overrepræsentation af respondenter med høj/lang uddannelse og underrepræsentation af respondenter med kort/ingen uddannelse, der ser positivt på handelsmulighederne i Vejle Kommune. Figur 29 Handelsmuligheder i Vejle Kommune De, der svarer positivt, fordelt på hjemmeboende børn eller ej, sammenlignet med den tilsvarende fordeling i respondentgruppen i alt. Figuren viser sammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) af respondenter med eller uden hjemmeboende børn, sammenlignet med den tilsvarende sammensætning blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune, d.v.s. har svaret enten Meget eller Ja, over middel. Som det fremgår, er der ingen udslag på hjemmeboende børn eller ej. 37

39 4.3.6 Kommuneskat i Vejle Kommune Følgende spørgsmål blev stillet: Kommuneskat. Skala: 5 = Høj, 4 = Over middel, 3 = Middelniveau, 2 = Under middel, 1 = Lav, 0 = Ved ikke Resultaterne fremgår af det følgende Figur 30 Kommuneskat i Vejle Kommune 2 træk er især markante: At andelen af respondenter, der svarer ved ikke, er ret stor, især øst for Storebælt og at der, især blandt respondenter vest for Storebælt, er mange, der anser kommuneskatten i Vejle for enten under middel eller lav. Vejle har med andre ord som en kommune med relativt lave skatteprocenter. 38

40 Figur 31 Kommuneskat i Vejle Kommune De, der svarer positivt, fordelt på aldersgrupper, sammenlignet med alderssammensætningen i respondentgruppen i alt. Figuren viser alderssammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med alderssammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten Under middel eller lav. Som det fremgår, er der markant underrepræsentation blandt de yngste og generel overrepræsentation i de øvrige aldersgrupper. Det skyldes antagelig, at vidensniveauet generelt er højere i de ældre aldersgrupper. Figur 32 Kommuneskat i Vejle Kommune De, der svarer positivt, fordelt på uddannelsesniveauer, sammenlignet med uddannelsesfordeling i respondentgruppen i alt. 39

41 Figuren viser uddannelsessammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med uddannelsessammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten lav eller under middel. Der er tale om overrepræsentation af respondenter med høj/lang uddannelse og underrepræsentation i de to andre grupper af respondenter, der vurderer kommuneskatten lav eller under middel i Vejle Kommune. Figur 33 Kommuneskat i Vejle Kommune De, der svarer positivt, fordelt på hjemmeboende børn eller ej, sammenlignet med den tilsvarende fordeling i respondentgruppen i alt. Figuren viser sammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) af respondenter med eller uden hjemmeboende børn, sammenlignet med den tilsvarende sammensætning blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune, d.v.s. har svaret enten lav eller under middel. Som det fremgår, er der en svag overrepræsentation af respondenter med hjemmeboende børn. 40

42 4.3.7 Pasnings- og skolemuligheder i Vejle Kommune Følgende spørgsmål blev stillet: Pasnings- og skolemuligheder. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Over middel, 3 = Middelniveau, 2 = Under middel, 1 = Dårlige, 0 = Ved ikke Resultaterne fremgår af det følgende Figur 34 Pasnings- og skolemuligheder i Vejle Kommune Det mest karakteristiske er, at kun ganske få respondenter har et billede af skole- /pasningsmulighederne i Vejle Kommune. Mellem 2/3 og ¾ (afhængig af region) svarer enten ved ikke eller mener at Vejle er på middelniveau, d.v.s. ikke adskiller sig fra flertallet af andre kommuner på denne parameter. 41

43 Figur 35 Pasnings- og skolemuligheder i Vejle Kommune De, der svarer positivt, fordelt på aldersgrupper, sammenlignet med alderssammensætningen i respondentgruppen i alt. Figuren viser alderssammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med alderssammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten Meget gode eller over middel. Som det fremgår, er der markant underrepræsentation blandt de yngste og generel overrepræsentation i de øvrige aldersgrupper. Figur 36 Pasnings- og skolemuligheder i Vejle Kommune De, der svarer positivt, fordelt på uddannelsesniveauer, sammenlignet med uddannelsesfordeling i respondentgruppen i alt. 42

44 Figuren viser uddannelsessammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med uddannelsessammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten meget gode eller over middel. Der er ingen udslag. Vejles fordeling svarer nogenlunde til analysens respondentfordeling. Figur 37 Pasnings- og skolemuligheder i Vejle Kommune De, der svarer positivt, fordelt på hjemmeboende børn eller ej, sammenlignet med den tilsvarende fordeling i respondentgruppen i alt. Figuren viser sammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) af respondenter med eller uden hjemmeboende børn, sammenlignet med den tilsvarende sammensætning blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune, d.v.s. har svaret enten meget gode eller over middel. Som det fremgår, er der en overrepræsentation af respondenter med hjemmeboende børn. 43

45 4.3.8 Naturværdier i Vejle Kommune Følgende spørgsmål blev stillet: Naturværdier. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke Resultaterne fremgår af det følgende Figur 38 Naturværdier i Vejle Kommune Vejle Kommune er bredt kendt, på tværs af regioner, for sine naturværdier. Især beliggenheden ved vand, herunder fjord, skov og bakkede områder nævnes af mange. Også af respondenter, der i samme åndedrag angiver, at de ikke kender kommunen særlig godt. Men passage i forbindelse med rejse/transport over Vejle Fjord broen angives ofte som kilde til oplevelse af kommunen som indeholdende attraktive naturværdier. 44

46 Figur 39 Naturværdier i Vejle Kommune De, der svarer positivt, fordelt på aldersgrupper, sammenlignet med alderssammensætningen i respondentgruppen i alt. Figuren viser alderssammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med alderssammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten Meget gode eller over middel. Det tidligere mønster gentager sig med underrepræsentation blandt de yngste respondenter og svag overepræsentation blandt de ældre. Figur 40 Naturværdier i Vejle Kommune De, der svarer positivt, fordelt på uddannelsesniveauer, sammenlignet med uddannelsesfordeling i respondentgruppen i alt. 45

47 Figuren viser uddannelsessammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med uddannelsessammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten meget gode eller over middel. Der er en lille overrepræsentation af højtuddannede og respondenter med mellemlang uddannelse og underrepræsentation af respondenter med kort/ingen uddannelse. Figur 41 Naturværdier i Vejle Kommune De, der svarer positivt, fordelt på hjemmeboende børn eller ej, sammenlignet med den tilsvarende fordeling i respondentgruppen i alt. Figuren viser sammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) af respondenter med eller uden hjemmeboende børn, sammenlignet med den tilsvarende sammensætning blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune, d.v.s. har svaret enten meget gode eller over middel. Der er ingen udslag. 46

48 4.3.9 Kultur- og rekreative facilliter i Vejle Kommune Følgende spørgsmål blev stillet: Kultur- og rekreative faciliteter. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke Resultaterne fremgår af det følgende Figur 42 Kultur- og rekreative faciliteter i Vejle Kommune Der er stor forskel på respondenter øst for Storbælt i forhold til respondenter vest for Storebælt. Førstnævnte har ikke et billede af Vejle som en markant kommune inden for kultur og rekreative faciliteter. De, der vurderer Vejle positivt, henviser ofte til Vejles eliteprofil indenfor fodbold og der er en tendens til, at en eliteprofil indenfor sport smitter af på den bredere oplevelse af en kommunes rekreative (idrætslige) faciliteter og muligheder. Respondenter vest for Storebælt vurderer Vejle langt mere positivt på denne parameter. 47

49 Figur 43 Kultur- og rekreative i Vejle Kommune De, der svarer positivt, fordelt på aldersgrupper, sammenlignet med alderssammensætningen i respondentgruppen i alt. Figuren viser alderssammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med alderssammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten Meget gode eller over middel. Der er stort set ikke udslag, udover en marginal underrepræsentation af de yngste respondenter. Figur 44 Kultur- og rekreative faciliteter i Vejle Kommune De, der svarer positivt, fordelt på uddannelsesniveauer, sammenlignet med uddannelsesfordeling i respondentgruppen i alt. 48

50 Figuren viser uddannelsessammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med uddannelsessammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten meget gode eller over middel. Der er en underrepræsentation af højtuddannede, og mindre overrepræsentation af respondenter med mellemlang uddannelse og med kort/ingen uddannelse. Figur 45 Kultur- og rekreative faciliteter i Vejle Kommune De, der svarer positivt, fordelt på hjemmeboende børn eller ej, sammenlignet med den tilsvarende fordeling i respondentgruppen i alt. Figuren viser sammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) af respondenter med eller uden hjemmeboende børn, sammenlignet med den tilsvarende sammensætning blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune, d.v.s. har svaret enten meget gode eller over middel. Der er en overrepræsentation af respondenter med hjemmeboende børn, der har en positiv oplevelse af de kultur-/rekreative faciliteter i Vejle Kommune. 49

51 Er Vejle en driftig kommune i god udvikling? Følgende spørgsmål blev stillet: En driftig kommune i god udvikling? Skala: 5 = Ja, i høj grad, 4 = Ja, over middel 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke i særlig høj grad, 1 = Nej, slet ikke, 0 = Ved ikke Resultaterne fremgår af det følgende Figur 46 Er Vejle en driftig kommune i god udvikling? Der er i alle regioner markant flere, der opfatter Vejle Kommune som en driftig kommune i god udvikling, end respondenter, der mener det modsatte. Mest udbredt er holdningen i Region Midt efterfulgt af Region Syd. Det kan her bemærkes, at Vejle åbenbart har fået imagemæssig kredit for især arkitektur på havnen i Vejle by. Ganske mange nævner dette i forbindelse med en positiv vurdering af kommunen på denne parameter, og det arkitekturen har øjensynlig en symbolvirkning, d.v.s. fungerer som symbol på driftighed og udvikling. 50

52 Figur 47 Er Vejle en driftig kommune i god udvikling? De, der svarer positivt, fordelt på aldersgrupper, sammenlignet med alderssammensætningen i respondentgruppen i alt. Figuren viser alderssammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med alderssammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten Ja, i høj grad eller Ja, over middel. Der er underrepræsentation af de årige og overrepræsentation af årige, mens de øvrige aldersgrupper følger gennemsnittet. Figur 48 Er Vejle en driftig kommune i god udvikling? De, der svarer positivt, fordelt på uddannelsesniveauer, sammenlignet med uddannelsesfordeling i respondentgruppen i alt. 51

53 Figuren viser uddannelsessammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med uddannelsessammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune på denne parameter, d.v.s. har svaret enten Ja, i høj grad eller Ja, over middel. Der er en overrepræsentation af højtuddannede, og underrepræsentation af især respondenter med kort/ingen uddannelse. Figur 49 Er Vejle en driftig kommune i god udvikling? De, der svarer positivt, fordelt på hjemmeboende børn eller ej, sammenlignet med den tilsvarende fordeling i respondentgruppen i alt. Figuren viser sammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) af respondenter med eller uden hjemmeboende børn, sammenlignet med den tilsvarende sammensætning blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune, d.v.s. har svaret enten Ja, i høj grad eller Ja, over middel. Der er en overrepræsentation af respondenter med hjemmeboende børn. 52

54 4.4. Attraktivitet som tilflytningskommune Følgende spørgsmål blev stillet: Hvis du skulle flytte, kunne du så finde på at flytte til (deltagerkommunes navn nævnes)? Skala: 5 = Ja, helt sikkert, 4 = Ja, en mulighed 3 = Måske, ved ikke 2 = Næppe, 1 = Nej, slet ikke Resultaterne fremgår af det følgende Figur 50 Kan respondenterne tænke sig at flytte til Vejle Kommune? Mere end 8 af 10 angiver at de næppe eller slet ikke kunne overveje at bosætte sig i Vejle Kommune. 5,5 % (1,4% + 4,1%) angiver at de godt kunne finde på at bosætte sig i kommunen, mens 10,7 svarer måske/ved ikke. Figuren på næste side viser hvorfra de respondenter, der ville overveje flytning til Vejle, kommer fra 53

55 Figur 51 Hvorfra kommer de respondenter, der kan finde på at overveje at flytte til Vejle Kommune? D.v.s. de respondenter, der svarer ja, helt sikkert, ja, en mulighed eller måske/ved ikke. Mere end 8 af 10 af de potentielle tilflyttere kommer fra Region Midt og Region Syd (især den jyske del af Region Syd). Region Hovedstaden bidrager med knap 1 af 10, mens resten fordeler sig på Region Nord og Region Sjælland. Figur 52 Kan respondenterne tænke sig at flytte til Vejle Kommune? De, der svarer positivt, fordelt på aldersgrupper, sammenlignet med alderssammensætningen i respondentgruppen i alt. 54

56 Der er en underrepræsentation af de yngste og ældste respondenter, der angiver at kunne overveje at flytte til Vejle Kommune og en overrepræsentation af årige. Figur 53 Kan respondenterne tænke sig at flytte til Vejle Kommune? De, der svarer positivt, fordelt på uddannelsesniveauer, sammenlignet med uddannelsesfordeling i respondentgruppen i alt. Der er en mindre underpræsentation af højtuddannede og respondenter med kort/ingen uddannelse, der angiver at kunne overveje flytning til Vejle Kommune, mens der er overrepræsentation af respondenter med mellemlang uddannelse. Figur 54 Kan respondenterne tænke sig at flytte til Vejle Kommune? De, der svarer positivt, fordelt på hjemmeboende børn eller ej, sammenlignet med den tilsvarende fordeling i respondentgruppen i alt. 55

57 Der er en mindre overrepræsentation af børnefamilier, der ville overveje at flytte til Vejle Kommune. Figur 55 Begrundelser for at ville overveje at flytte til Vejle Kommune? Central beliggenhed er topscoreren, når respondenterne skal begrunde hvorfor de positivt vil overveje at flytte til Vejle Kommune, efterfulgt af transportmuligheder, naturen og nærhed til job. Det er i øvrigt karakteristisk at spredningen i begrundelse er stor. Hver respondent har i gennemsnit nævnt 2,2 begrundelser. 56

58 Figur 56 Begrundelser for IKKE at ville overveje at flytte til Vejle Kommune? Hver respondent har i gennemsnit nævnt 2,5 begrundelser for ikke at ville overveje flytning til Vejle Kommune. Klart oftest nævnt er for langt væk og manglende nærhed til job. 57

59 4.5. Individuelle spørgsmål Hvad gør en kommune attraktiv? Følgende spørgsmål blev stillet: Hvis du skulle flytte, kunne du så finde på at flytte til (deltagerkommunes navn nævnes)? Skala: 5 = Ja, helt sikkert, 4 = Ja, en mulighed 3 = Måske, ved ikke 2 = Næppe, 1 = Nej, slet ikke Resultaterne fremgår af det følgende Figur 57 Hvad gør en kommune attraktiv? 58

60 Respondenterne har nævnt i gennemsnit godt 4 kriterier for en attraktiv kommune. Det skal bemærkes at figuren samler alle respondenter og dermed respondenter med vidt forskellige udgangspunkter og ønsker. Det kan bemærkes, at Vejle kommune jf. tidligere gennemgang af resultater vurderes positivt (især blandt respondenter vest for Storebælt) på de 4 oftest nævnte kriterier: Transportmuligheder, central beliggenhed, handelsliv og naturværdier Hvad er vigtigst ved flytning? Følgende spørgsmål blev stillet: Hvad er vigtigst for dig, hvis du skal flytte? Resultaterne fremgår af det følgende (næste side) Figur 58 Hvad er vigtigst ved flytning? 59

61 Dette spørgsmål er i slægtskab med det foregående, og besvarelser/resultater skal nok ses/vurderes i sammenhæng. Dette spørgsmål er dog mere personligt end det foregående, hvilket også viser sig ved, at der optræder mere personlige forhold/relationer i respondenternes angivelse af, hvad der er vigtigt for dem ved en flytning Kilder til kendskab Følgende spørgsmål blev stillet: Hvorfra stammer dit kendskab til Vejle? Resultaterne fremgår af det følgende Figur 59 Kilder til kendskab 60

62 Respondenterne har i gennemsnit nævnt 2 kilder til deres kendskab. Som det fremgår, er der ret mange, der angiver at de har været i kommunen eller har passeret igen. Vejle er dermed en af de kommuner, på linje med f.eks. Middelfart/Fredericia, hvor flest respondenter angiver de har været i/har passeret gennem (når der undtages fra de helt store byer/kommuner som København, Århus, Odense). 61

63 5. Afslutning Analysen har været omfattende. Vi har i denne rapport gengivet det vi fandt nødvendigt for at kunne tegne de store linier og væsentlige nuancer. Der er imidlertid et utal af andre træknings- og krydsningsmuligheder i analysens datagrundlag, og Vejle kommune er meget velkommen til stille spørgsmål eller bede om uddybninger. Corcom kommer også gerne til Vejle kommune med en præsentation af analysens hovedresultater og stiller sig til rådighed for spørgsmål og dialog. 62