8096/15 aan/la/ikn 1 DG E - 1 C

Transkript

1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. april 2015 (OR. en) 8096/15 SPORT 14 EDUC 108 JEUN 32 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Tidl. dok. nr.: 8047/15 SPORT 13 EDUC 105 JEUN 29 Vedr.: Fysisk aktivitet som et vigtigt element i kvalitetsuddannelse på alle niveauer samarbejdsmodeller med sportssektoren Orienterende debat (offentlig debat i henhold til artikel 8, stk. 2, i Rådets forretningsorden [foreslået af formandskabet]) Efter høring af Sportsgruppen har formandskabet udarbejdet vedlagte oplæg som grundlag for den orienterende debat på samlingen i Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport den maj /15 aan/la/ikn 1 DG E - 1 C DA

2 BILAG Fysisk aktivitet som et vigtigt element i kvalitetsuddannelse på alle niveauer samarbejdsmodeller med sportssektoren Indledning Fremme af fysisk aktivitet er en prioritet i EU s politik på sportsområdet, navnlig med Rådets henstilling om sundhedsfremmende fysisk aktivitet på tværs af sektorer, med den kommende første udgave af den europæiske idrætsuge og med støtte under programmet Erasmus+ på sportsområdet. I forbindelse med EU's arbejdsplan for sport for har ekspertgruppen vedrørende sundhedsfremmende fysisk aktivitet mandat til at samle henstillinger om fremme af idrætsundervisning i skoler, herunder motoriske færdigheder i den tidlige barndom, og skabelse af værdifuld interaktion med lokale sportsmyndigheder og den private sektor. Sportsministrene havde en orienterende debat under det italienske formandskab om sport og fysisk aktivitet i skolealderen. De foreløbige idéer, som ekspertgruppen har udviklet, er indarbejdet i dette baggrundsdokument og er afspejlet nedenfor. I de fleste medlemsstater er uddannelsesinstitutionerne (alene eller ledsaget af andre interessenter) ansvarlige for koordineringen af fysiske og sportslige aktiviteter, herunder fritidsaktiviteter og arrangementer, som supplerer den idrætsundervisning, der tilbydes. Eftersom idrætsundervisning ikke er obligatorisk i senere faser af uddannelsesforløbet, bør den rolle, som institutioner inden for videregående uddannelse og universiteter har med at tilvejebringe sportsmuligheder, fremhæves for at opnå de anbefalede niveauer af fysisk aktivitet 1 i de europæiske samfund, enten gennem formel undervisning (idrætsundervisning) eller gennem sport og fysiske aktiviteter i fritiden. 1 Globale anbefalinger om fysisk aktivitet til gavn for sundheden, Verdenssundhedsorganisationen, /15 aan/la/ikn 2

3 Sammen med uddannelsesinstitutionerne er sportssektorens organisationer (såsom olympiske komitéer, idrætsforbund, foreninger og fonde samt sportsklubber) også i forreste linje, når det gælder disse udfordringer, hvilket styrker relevansen af et effektivt samarbejde og komplementaritet. Selv om der findes adskillige gode samarbejdsmodeller og -eksempler, fortjener forholdet mellem uddannelsesinstitutioner og sportssektoren at blive drøftet, forbedret og fremmet yderligere for at sikre værdifuld interaktion og skabe bæredygtige samarbejdsprogrammer, der drager gensidig fordel af synergi, hvilket kan øge deltagelsen i sport og fysiske aktiviteter i Europa. Synergier og gensidige fordele ved samarbejde På grundlag af principperne for god forvaltningspraksis inden for sport kan grundlaget for samarbejde og gensidige fordele mellem forskellige interessenter allerede fastlægges under politikplanlægningen på alle niveauer. Institutionelle rammer kan støtte og fremme samarbejdet med sportssektoren ved at skabe grundlæggende betingelser for udvikling af forskellige samarbejdsaktiviteter. Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og sportssektoren, navnlig i lokalsamfund, kan give forskellige positive resultater, bl.a. øgede muligheder for at være fysisk aktiv med adgang til et mere attraktivt og bredere udvalg af aktiviteter, bredere pædagogisk praksis, forbedrede standarder i idrætsundervisningen, bedre og mere tilgængelig infrastruktur (faciliteter og udstyr) samt en større talentpulje med henblik på fremtiden. Forskning har desuden bekræftet, at elever er mere tilbøjelige til at være fysisk aktive i skoler med veletablerede partnerskaber mellem skole og lokalsamfund 2. 2 Leatherdale, S.T., Manske, S., Faulkner, G., Arbour, K., og Bredin, C. (2010): "A multi-level examination of school programs, policies and resources associated with physical activity among elementary school youth in the PLAY-ON study", The International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, 7 (1), s. 6 (konsulteret den ). 8096/15 aan/la/ikn 3

4 Uddannelsesinstitutioner bør derfor i tæt samarbejde med sportsorganisationer bestræbe sig på at fremme både undervisningsaktiviteter og fritidsaktiviteter og skabe bæredygtige samarbejdsprogrammer inden for og uden for skolemiljøet. Dette vil gøre det muligt for idrætsundervisning og sportsaktiviteter i uddannelsesinstitutioner at omfatte et bredere udvalg af sportsgrene med henblik på at øge mulighederne for at prøve forskellige aktiviteter. Desuden kan autoriserede trænere og andre professionelle i sportssektoren bidrage til idrætsundervisningen og fritidsaktiviteterne ved at tilbyde nye erfaringer og læringsmuligheder, hvilket idrætslærere måske ikke altid sørger for. Med sportssektorens ekspertise kan skoler og idrætsundervisning ikke alene lette talentsøgningen, men også skabe og forbedre betingelserne for støtte til fremskridt for unge sportsudøvere, der ønsker at gøre karriere inden for elitesport, og fremme indførelse af fleksible undervisningsplaner og ugeskemaer, så de har tid nok til at træne og deltage i konkurrencer. Samtidig bør et sådant samarbejde tilstræbe at udvikle programmer, der sikrer en inklusiv tilgang, tilpasser aktiviteterne til børn med handicap eller særlige undervisningsbehov og forebygger negative oplevelser som følge af mangelfulde træningsforhold. Der bør lægges særlig vægt på også at tilpasse udbuddet af sportsaktiviteter til videregående uddannelser og voksenuddannelser. Partnerskaber med sportsorganisationer i lokalsamfundet bør omfatte anvendelse af faciliteter i lokalsamfundet for at mindske udgifterne og tilskynde unge til at deltage i sport og fysiske aktiviteter i fritiden. Dette kan være en tovejsproces, der sikrer, at skolefaciliteter også stilles til rådighed for lokalsamfundet om aftenen og i weekender 3. Samarbejde mellem skoler, sportsorganisationer og lokale myndigheder bør sikre, at der er adgang til sportsfaciliteter, opfylde de nødvendige tekniske og sikkerhedsmæssige standarder og forvaltes effektivt med henblik på at give børn mulighed for at være aktive så ofte som muligt. Et sådant samarbejde bør forhindre overlapning eller underudnyttelse af infrastruktur. 3 UNESCO (2015): "Quality Physical Education Guidelines for Policy-Makers", s. 44, findes på: s /15 aan/la/ikn 4

5 Eksempler på samarbejde FIBA (Fédération Internationale de Basketball) Europe har i mange år gennemført et udviklingsprogram, hvorved alle europæiske nationale forbund opfordres til at søge om finansiel støtte. Udviklingsprogrammet fokuserer på projekter, der arbejder for at udvikle basketball i deres respektive lande. Mange af de projekter, der forvaltes af de nationale forbund, gennemføres i tæt samarbejde med skoler, hvorved både hyppigheden af fysiske aktiviteter og interessen for basketball øges. Der er en lignende form for støtte til nationale forbund fra CEV (Confédération Européenne de Volleyball), der i høj grad fokuserer på børn og unge i uddannelsessystemet. I betragtning af den dobbelte betydning af svømmefærdigheder (sikkerhed i vand og udvikling af fysisk form) er det vigtigt at fremhæve initiativet fra FINA (Fédération Internationale de Natation) vedrørende gennemførelse af programmet Swimming For All, Swimming For Life. For at gennemføre programmet spiller de nationale forbund en vigtig rolle. Obligatoriske svømmetimer er en del af undervisningen i mange EU-medlemsstater, især i de tidlige faser af uddannelsen, og derfor giver samarbejdet mellem sportssektoren og uddannelsesudbydere på dette område gensidige fordele. Floorball begyndte som noget, der blev spillet for sjov som en hobby på skoler. I øjeblikket gennemfører IFF (International Floorball Federation) programmer i samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Der tilskyndes til samarbejde, f.eks. gennem vejledning om, hvordan man opretter en floorballorienteret eftermiddagsklub på en skole. Eftermiddagsaktiviteterne er baseret på, at klubben yder vejledning til skoler og skolefaciliteter. 8096/15 aan/la/ikn 5

6 Ministerdebat Formandskabet vil gerne gøre yderligere fremskridt med hensyn til at indkredse mulige løsninger på og bedste praksis for, hvordan samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner på alle niveauer og sportssektoren yderligere kan fremmes. I denne sammenhæng og med henblik på den orienterende debat i Rådet opfordres ministrene til at overveje følgende spørgsmål: 1. Hvordan vurderer du samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner på alle niveauer og sportssektoren i dit land? Hvilke samarbejdsmodeller eller eksempler på bedste praksis vil du gerne fremme? 2. Hvad er de vigtigste hindringer og udfordringer for et sådant samarbejde? Hvordan kan der skabes mere synergi og flere gensidige fordele? 8096/15 aan/la/ikn 6