HAVHINGSTEN DECEMBER Træningssejlads med

Transkript

1 TEKST KATRINE BERTELSEN FOTO WERNER KARRASCH/VIKINGESKIBSMUSEET I ROSKILDE & KATRINE BERTELSEN En dag i september påmønstrede BÅD Havhingsten i Roskilde. Vi var inviteret med på en træningssejlads, hvor uerfarne gaster og skippere kunne lære skibet at kende og lære at sejle det med henblik på sommerens togter. Træningssejlads med HAVHINGSTEN DECEMBER

2 Der skal gode overarme til at ro Havhingsten. Der er ikke meget plads imellem roerne, og det kan godt give lidt vabler i hænderne og bagi, hvis man skal ro længe. På langtur er det ikke tilladt at bruge sovepose af sikkerhedsmæssige hensyn. Man sover i sit sejlertøj og vest med uldtæpper over. Uld varmer også, selv om det er vådt. Årer er lige så vigtige som sejl. Der er hel 60 stk. om bord. Som aftalt med skipper Søren Rasmussen stod vi på Vikingeskibsmuseets havn i Roskilde kl.8.30, en herlig solskinsdag med byger, skulle vi senere erfare, parate til en dag på vandet som viking under oplæring. Turen starter altid med et skippermøde for alle. Man skal helst være ca. 60 personer til at sejle Havhingsten vi var kun 42, heraf var en del temmelig uerfarne, så vi var lidt underbemandede. Men mange af deltagerne var veteraner med adskillige togter bag sig, blandt andet flere, der var med på turen til Dublin. Der blev budt velkommen, og så blev vi inddelt i seks grupper eller rum, som de kalder det: To grupper/rum til forskibet styrbord og bagbord, to grupper midtskibs og to grupper agter, hvert rum har en formand M/K. Derudover rorgænger, styrmand, kaptajn på kommandobroen eller Løfting2 som det hedder på et vikingeskib og to mand forskibs til udkig, anker m.m. Vi fik tildelt pladser bagbord agter, holdt vores eget lille gruppemøde, og fik tildelt vores opgaver: Hente redningsveste, nødkasser, vanddunke og flere andre ting fra Havhingstens depot på havnen og få det hele, inklusive private sejlertasker stuvet under dæk. Der var mange uerfarne om bord, så alting tog lidt længere tid, men det gjorde ikke noget, for vi havde jo hele dagen, og Havhingsten er ikke en lille jolle, man sådan smider omkring med. Et buddy-system Af praktiske, sikkerhedsmæssige og sociale hensyn får alle en buddy, en person i samme rum som sit eget, som man har et særligt ansvar for at være opmærksom på. Ved afsejling er det en hurtig måde at sikre, at alle er til stede. Det tilstræbes at parre nye medlemmer med de mere erfarne. I det hele taget er stemningen god om bord. Alle hjælper alle, og der er ingen der er højrøstede. Det er del af konceptet, og en vigtig lektie, hvis man en dag skal være mange sammen på meget lidt plads. Vi ror Langt om længe er det hele på plads, alle har fået redningsveste på og vi er klar til afgang. Havnen og havnehullet er ikke stort, men det er Havhingsten. Alle kommanderes på plads ved årerne og seks mand M/K tager sig af fortøjninger og spring. Vi andre holder os klar til den første ordre: At ro. Fra agterdækket/løftingen står skipper, og råber ordrer ud til mandskabet. Ved masten står en mellemråber, der råber ordren videre frem til forskibet. Havhingsten er er jo et langt skib, så man kan ikke være sikker på, at ordren når de sidste helt fremme. Skipper og udkig har bærbare VHF-radioer, som kan bruges om nødvendigt, og er helt uundværlige når ankeret i forstavnen skal op eller i. Så bliver der kommanderet Til roning klar! og Ro væk fra agterskibet. I første omgang er det forskibet i styrbord side, der må knokle ved årerne, for at få skibet fri af kajen. Efterhånden er det alle mand til årerne, med en lille pause i havnehullet, hvor årerne må holdes parallelt med skibssiden for ikke at knække. BÅDs udsendte må konstatere, at det ikke er så nemt at ro et vikingeskib. Der er ikke megen plads imellem årerne, så der skal tages mange små tag. Det er svært. En venlig mand fortæller mig hvordan, men det bliver det ikke 82 BÅD 545

3 På skippermødet får alle anvist deres plads og funktion. Før afgang er der en leben på kajen, når der skal holdes styr på alt det udstyr, der skal med om bord. Kaptajn Søren Rasmussen (i midten) har overblikket. Fortøjningerne slippes. Havhingsten er normalt fortøjret med to fortøjninger og to spring. meget bedre af. Han foreslår til sidst, at han tager åren, og jeg fotograferer. Det syntes jeg er en fin arbejdsdeling! En stor byge Der var mange, der ikke havde fået søtøjet på, da det var en dejlige sensommerdag. Men i september kan vejret ændre sig lynhurtigt, og det gjorde det. Ud af det blå kom en byge med slagregn, og mange blev godt gennemblødte før bukser og jakker var kommet på. Men det var til alt held en enlig svale, resten af turen var vejret perfekt med 6-7 m/sek. vind og sol. At få sejlet op Et så stort og tungt skib som Havhingsten kræver meget plads til manøvrer, derfor måtte vi ro et godt stykke ud fra havnen, for at få frit vand uden grunde dem er der mange af i Roskilde Fjord. Men ud kom vi, og der blev lagt an til at lægge skibet op på bidevind-kurs, så sejlet kunne komme op. Sejlet kan nemlig ikke hejses, hvis skibet ligger i vindøjet. For at manøvrere skibet på plads, bliver der givet ordrer fra skipper. Klar til at skodde, Bagbord side agter ro osv. Men det var lettere sagt end gjort. Havhingsten driver hurtigt, da den ikke har en køl, så den tid det tog at få sejlet klar var for lang tid, Havhingsten drev, så alle måtte til årerne igen. Efter adskillige forsøg lykkedes det, og vi fik vind i sejlet. Vi sejler! Og se så, det var jo noget helt andet. Pludselig blev skibet levende, og respekten for vores vikingeforfædre, der byggede Skuldelev 2 for 1000 år siden voksede. Skibet er meget levende, slet ikke som et moderne skib, hvor et så stift skrog som muligt er det optimale. Havhingsten bevæger og vrider sig men ikke på en slatten måde, for skibet er spændstigt og virker som en stor organisk masse. Det er sikkert en fordel på de store vande, hvor bølgerne er noget større end på Roskilde Fjord. Hestekræfterne fornægter sig ikke, den sejler stærkt! Vendinger Men det er jo en træningssejlads vi er på, så der skal også laves noget. Vel fri af inderfjorden, har vi passeret Elleore, og nu skal der laves SEJL MED Har du mod på fantastiske sejladsoplevelser, stjerneklare nætter og heftige bølger i verdens største rekonstruktion af et vikingeskib? Havhingstens bådelaug rekrutterer både erfarne og uerfarne sejlere til vores frivillige laug. Havhingstens laug blev dannet i 2013 og er Vikingeskibsmuseets største bådelaug med mere end 150 danske og udenlandske medlemmer i alderen fra ca. 18 til 74 år. Vi sejler to-tre weekender forår og efterår på Roskilde Fjord, for at træne og ryste den 60 mand store besætning sammen. Derudover kan du lære råsejlet at kende i mindre fartøjer, og sejle med på sommertogt i nationale og internationale farvande. Med et medlemskab engagerer du dig i vedligeholdelse af Havhingsten, træning, togter og den ånd, der binder lauget sammen. Vi lover til gengæld et aspirantforløb med fokus på uddannelse og søsikkerhed samt et hav af eventyrlige oplevelser. ASPIRANTFORLØB Interview med besætningsudvalg 1-2 onsdagssejladser i mindre råsejlere Du får en mentor fra Havhingstens besætning Deltagelse i vedligeholdelse af skibet Deltagelse i træningssejladser DECEMBER

4 Nu er Havhingsten næsten manøvreret i position til at få sejlet op. Så er sejlet næsten oppe. Så sejler vi. Farten øges mærkbart, og Havhingsten viser kræfter. manøvrer. På et vikingeskib med et råsejl er det vendingerne, der er mest udfordrende, især i stærk vind. Det er vinden dog ikke, så efter et par vendinger begynder manøvrerne at sidde hos gasterne midtskibs, og hos dem ved skøderne. Tovværket er hampereb: Det er tykt og ikke så smidigt som moderne tovværk. Der skal to eller tre til at hale dem, og få skødet sat fast. FAKTA HAVHINGSTEN Havhingsten blev bygget på Vikingeskibsmuseets værft over fire år, fra 2000 til Det er et krigsskib og er en kopi af vikingeskibet Skuldelev 2. Havhingsten blev søsat d. 4. september Ejer Vikingeskibsmuseet i Roskilde Hjemhavn Museumshavnen i Roskilde Længde...29,3 m Bredde...3,8 m Dybgang...0,95 m Deplacement (fuldt udrustet) t Mastehøjde...14 m Sejlareal Hørsejl m 2 Besætning...65 pers. Der kræves fuld besætning, da vægten af roerne stabiliserer skibet, og vægten skal kunne flyttes rundt i skibet. Antal roere...60 pers. Gns. fart knob Topfart...15 knob Frokost Tiden er gået hurtigt, og det er blevet tid til frokost for de hold, der har frivagt. Skipper vælger at kaste anker, så sejlet tages ned og vi ligger mageligt og spiser. På en dagtur sørger hver især for maden, så madpakkerne bliver fundet frem, og så er det kaffetid. De fyldte termokander med kogende vand fiskes frem under dørkbrædderne, sammen med kopper, Nescafé, te, kakao, mælk og sukker. En enkelt eller to skal på toilettet, og det er ikke helt ligetil. Mellem dørkbrædderne forskibs er et toilet monteret, så man sidder lidt afsides. Renlighed bliver taget meget alvorligt, da en besætning på 60 mennesker hurtigt kan smitte hinanden med diverse bakterier, og så er fanden løs. Efter brug af toilettet skal der skylles og sprittes af, så der er både sæbe, håndsprit og pøs. Snart er vores frivagt forbi, og det næste hold skal have frokost og kaffe. Bomninger Efter pausen skal ankeret op. Det sidder godt fast, og nogle af roerne må til årerne, for at sejle ankeret op. Nu skal vi til at vende næsen hjemad mod Roskilde, så sejlet bliver igen sat og vi lænser tilbage mod havnen. Undervejs skal der trænes bomninger, eller kovendinger, som det hedder på vikingsk, og det går lidt lettere end vendingerne. Snart er havnen tæt på, sejlet bjerges, og alle mand sætter sig igen ved årerne. 84 BÅD 545

5 SOLID KOST Havhingsten er meget duelig, hvad enten den krydser eller lænser. Her er vi på vej tilbage til havnen. Vores rorgænger Marius holder styr på kursen med skibets styreåre. Med om bord har vi en ekstra styreåre, hvis der skulle ske et uheld. Så er vi vel tilbage i havnen, og nu skal hele udrustningen på plads i Havhingstens depot. Vi laver en eksemplarisk indlægning til stor fornøjelse for de mange turister på havnen, der holder øje med os. Til slut skal al bagagen på land igen, termokander tømmes, kopper vaskes op, og redningsveste og alt det andet udstyr på plads. Klokken er blevet 17, tiden er fløjet af sted, og vi er vendt tilbage til den moderne verden, og får startet bilen. Fuldbefarne vikinger blev vi ikke på en dag, men man kunne godt få smag for et sommertogt med Havhingsten. Læs mere om både Havhingsten og bådelauget på vikingeskibsmuseet.dk HAVHINGSTENS TOGTER I 2007 gennemførte en forsøgsrejse fra Roskilde, nord om Skotland til Dublin og hjem igen året efter, denne gang syd om England. Efter nogle år på land genoptog Vikingeskibsmuseet Havhingstens sejladser med sommertogter i 2012 rundt i Danmark og til Hedeby - og i 2013 hvor Havhingsten fra Glendalough deltog i projektet Da Danmark blev til med besøg i flere havne. Efter sommertogtet i 2013 udmeldte Vikingeskibsmuseet ønsket om et nyt spektakulært sejladsprojekt i tråd med Dublinturen, endnu er der ikke sat destination på projektet, men sommertogtet 2014 var primært et træningstogt med henblik på dette. I 2014 deltog også i åbningen af en stor vikingeudstilling i Berlin ved at gennemføre en tur ned ad Spree gennem Berlin og en uges Åbent Skib i centrum af Berlin. Sommertogtet 2019 ligger endnu ikke fast, men det bliver sandsynligvis sejlads i de skandinaviske farvande. På Havhingstens togter skal det være solid kost. Alle retter skal kunne tilberedes i store gryder, så sammenkogte retter er favoritter. Derfor har folkene bag togterne fået en kok til at udarbejde nogle gode og ukomplicerede retter, der samtidig er nærende. Morgenmaden er havregrød med smør, müsli, marmelade, frugt, nødder etc. som man kan komme ovenpå grøden. Frokost er rugbrød med pølse, fiskekonserves, leverpostej, mayonnaise, agurk m.m. Derudover er der også sørget for chokolade, kiks, nødder, bolsjer og andet godt og en tønde med æbler, gulerødder, mv. og selvfølgelig kaffe, the, kakaopulver, sukker m.m. Aftensmaden kan f.eks. være amagergryde, thaikylling i kokosmælk, kalvefrikassé og spaghetti Bolognese. Kalvefrikassé til 60 personer 12 kg kalv i tern 2 liter hvidvin 1 håndful hel sort peber 1 håndfuld laurbær 1 bdt. citrontimian 2 bdt. estragon 5 spidskål (fintsnittet) 10 fennikel (fintsnittet) 6 kg gulerødder (i skiver) 30 løg 10 bdt. asparges eller slikærter 6 dl ærter eller edamamebønner 2 bdt. persille til toppen Maizena til jævning 12 kg kartofler Kalvekødet koges op for at afgive urenheder. Skummes og vandet kasseres. Hæld hvidvin på og dæk med frisk vand. Tilsæt peberkorn, citrontimian, laurbær og et enkelt bdt. estragon. Koges en time. Tilsæt gulerødder, løg og fennikel og til sidst spidskål. (Kålen fylder en del). Smag til og jævn med Maizena. 5 min før servering tilsættes ærter og asparges. Drys med frisk persille og estragon. Serveres med kartofler. DECEMBER