FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Transkript

1 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kommuneplan 2009 del 1 FORSLAG

2 Forslag til Kommuneplan del 1 Høringsperiode: 24. marts juni 2009 Faaborg-Midtfyn Kommune - Plan og Kultur 2009 Layout: COWI og Faaborg-Midtfyn Kommune, Plan Tryk: Zeuner as, Odder Oplag: 700 stk.

3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger Faaborg-Midtfyn i international, national og regional sammenhæng Byernes og landdistrikternes samspil og roller Byvækst og byomdannelse Centerstruktur og detailhandel Trafik Den trafikale infrastruktur Kollektiv trafik Kultur og landskab Landskaber Geologi Kulturarv Natur og miljø Naturinteresser Lavbundsarealer og vådområder Vandmiljø Grundvandsbeskyttelse Støj Ferie- og fritidsområdet Friluftsliv Turisme Placering af ferie- og fritidsanlæg Byggeri og erhverv i det åbne land Planlægning, byggeri og anlæg i landzone Jordbrug Skovrejsning Råstoffer Tekniske anlæg Vindmøller Affaldsbehandling Forurenet jord Telemaster Vandforsyning Spildevand Miljø og bæredygtighed 11. Miljøvurdering Forslag til Agenda 21-strategi Lokalsamfundsvurdering HOVEDKORT 1. Landskabsplan 2. Kultur og geologi 3. Naturkvalitet og biologisk interesseområde 4. Støj og vindmøller 5. Byvækst, fremtidige veje, ferie og fritid 6. Råstoffer, vådområder og skovrejsning 1

5 Forord Hermed udsender Kommunalbestyrelsen forslag til Kommuneplan til offentlig høring. Den nye Kommuneplan er Faaborg-Midtfyn Kommunes første kommuneplan. Den afløser både de 5 gamle kommuners kommuneplaner og indeholder endvidere planlægning for en række emner vedrørende det åbne land og miljøforhold, som kommunen har overtaget fra det tidligere amt. Planen fastlægger de overordnede rammer for arealanvendelsen i planperioden til byvækst, detailhandel, og mange andre formål. Planen omhandler også en række beskyttelseshensyn til landskaber, natur, kulturværdier og miljøet m.v., der skal tages, i forbindelse med planer for udviklingen. Den er således af stor betydning for kommunens fremtidige udvikling. Det er samlet Kommunalbestyrelsens opfattelse at forslaget giver gode rammer og muligheder for trivsel og udvikling både i kommunens større byer og de i de mange lokalsamfund og landområder. Udviklingen i samfundet går stærkt og kommuneplanen vil løbende blive ændret eller justeret i takt med der opstår behov herfor. Det kan ske gennem udarbejdelse af tillæg for mindre delområder, gennem temaplaner og en gang i hver valgperiode skal det vurderes om kommuneplanen skal gennemgå en større revision. Kommuneplanforslaget er samlet set et omfattende dokument. Den er opdelt i 2 dele. Den ene del indeholder hovedstrukturen, som behandler generelle emner, der vedrører hele kommunen. Den anden del indeholder rammer for lokalplanlægning generelt og for de enkelte områder. Kommuneplanen er trykt i et begrænset oplag, og eksemplarer heraf kan rekvireres ved henvendelse til Borgerservice, så længe lager haves. Forslaget er endvidere tilgængeligt på nettet via kommunens hjemmeside Forud for planforslagets udarbejdelse har kommunen løbende modtaget henvendelser med ønsker om udlæg af bestemte arealer til bestemte formål. Der er udarbejdet et særskilt notat om håndteringen af disse ønsker, som ligeledes kan ses på nettet. Debat og høringsfasen forløber frem til den 25. maj 2009, hvor alle har mulighed for at komme med gode ideer, indsigelser eller andre bemærkninger til planforslaget. Sådanne indsendes til Faaborg-Midtfyn Kommune, Plan, Nørregade 4, 5600 Faaborg, eller elektronisk til [email protected] mærket kommuneplan. Kommunalbestyrelsen vil i høringsperioden afholde nogle offentlige debatmøder om planen, som vil blive annonceret. Endvidere stiller kommunen sig i muligt omfang til rådighed for deltagelse i møder om planforslaget i det omfang foreninger m.fl. måtte ønske det. Der gøres i øvrig opmærksom på, at der for Faaborg By særskilt er udarbejdet et forslag til en masterplan for byens udvikling de kommende år. Denne er i offentlig høring i samme periode som forslaget til Kommuneplan. Dele af masterplanen er indarbejdet i forslaget til kommuneplan. 2

6 Hovedemner for ny planlægning. Kommuneplanen er på mange områder en sammenskrivning og videreførelse af hidtidig planlægning. Det gælder både store dele af rammerne for anvendelsen af hidtidige og planlagte byzonearealer, og det gælder mange af de plantemaer, kommunen har overtaget fra amtet. I forbindelse med udarbejdelse af kommunens første Udviklingsstrategi 2008 vedtog Kommunalbestyrelsen, at den første kommuneplan særligt skulle prioritere at gennemføre ny planlægning for følgende emner. - Byroller og byvækst - Detailhandel. Der er som baggrundsmateriale udarbejdet analyser af detailhandelen på hele Fyn og i kommu nen (link!!) - Ny planlægning for Faaborg By s udvikling. Se også særskilt forslag til Masterplan for Faaborg By. (link!!) - Landskabsbeskyttelse. Der er udarbejdet en ny landskabsanalyse af kommunens forskellige landskabstyper. (link!!) - Udbygning af friluftslivet i kommunen. Endvidere har det været nødvendigt at gennemføre en grundig analyse af mulighederne for opstilling af nye vindmøller. Kommuneplanforslaget peger i øvrigt på flere temaer for kommende tillæg og ændringer af kommuneplanen - Masterplan for Ringe - Overordnet bebyggelsesplan for udvikling af Årslev/Sdr. Nærå - Overordnet trafikplanlægning Kommuneplanens retsvirkninger. Kommuneplanen forpligtiger først og fremmest Kommunalbestyrelsen til at arbejde for de mål og rammer for udviklingen, som planer indeholder. Den er således bindende for kommunes planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Planen giver endvidere borgerne et overordnet billede af de muligheder for udvikling, Kommunalbestyrelsen arbejder efter. Kommuneplanen har derimod ingen direkte retsvirkning overfor den enkelte borger eller virksomhed. Den giver i sig selv ikke tilladelse til bestemte ting. Kommuneplanen udgør grundlaget for den mere detaljerede lokalplanlægning og den konkrete sagsbehandling, som har den direkte retsvirkning for den enkelte. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen angiver grænser for, hvilket indhold en lokalplan kan have. Rammerne er maksimal grænser. De er ikke mere detaljerede, end at der ved lokalplanlægningen kan ske en nøjere planlægning og detaljering af et område. En lokalplan vil derfor ofte på grund af den mere detaljerede planlægning være skærpende i forhold til rammernes bestemmelser om bebyggelsesprocenter, etageareal m.v. Eksisterende byplanvedtægter, lokalplaner og servitutter er fortsat gældende, uanset hvad der står i kommuneplanens rammebestemmelser. De kan kun ændres gennem en ny lokalplan. Forslaget til Kommuneplan har bindende virkning for kommunens planlægning i den periode, det foreligger som forslag. 3

7 4

8 1. Faaborg-Midtfyn i international, national og regional sammenhæng 5

9 STYRKELSE AF SAMARBEJDSRELATIONER lingssamarbejde I/S er skabt til fremme af både erhverv, bosætning og kultur-/fritidstilbud i hele området. Kommunen arbejder også på at styrke samarbejdet med det øvrige Fyn og Region Syddanmark om udviklingstiltag. Faaborg-Midtfyn Kommune er opmærksom på betydningen af Odense som områdets storby og vigtigheden af, at Odense kan trække vækst til området og sprede væksten til de omkringliggende kommuner. Faaborg-Midtfyn Kommune ser det derfor som en vigtig opgave, at der er god dialog mellem kommunerne på Fyn om fælles interesser, roller og samspil. Faaborg-Midtfyn Kommune støtter fortsat visionen i PULS-Fyn om, at Fyn skal integrere vækstområderne i Hovedstadsregionen og Østjylland til et sammenhængende nationalt vækstområde med Fyn som bindeled. Faaborg-Midtfyn Kommune ser det derfor som meget positivt, at Regeringen i Bæredygtig transport - bedre infrastruktur lægger op til højhastighedstog, som vil binde Fyn bedre sammen med Sjælland og Jylland og skabe nye muligheder for erhvervsudvikling og bosætning. Faaborg-Midtfyn Kommune ser det som en vigtig udfordring at knytte hele kommunen effektivt op på den overordnede infrastruktur Odense banegård og motorvejene. Kommunalbestyrelsen lægger stærkt vægt på, at FaaborgMidtfyn Kommune er med til at præge udviklingen i og udnytte fordele ved tætte relationer og godt samarbejde i lokal, regional og national sammenhæng. Faaborg-Midtfyn Kommune ligger tæt på den dansk-tyske grænseregion og Faaborg-Midtfyn bliver i kraft af globaliseringen i stigende grad en del af det internationale samfund. SAMARBEJDE PÅ FYN Faaborg-Midtfyn Kommune er i fuld gang med at udbygge samarbejder med nabokommuner. På Sydfyn er etableret Naturturisme I/S, som bl.a. samarbejder om projekt Det Sydfynske Øhav som mulig nationalpark. Sydfyns Udvik- Faaborg-Midtfyn Kommunes REGIONALe placering Strategi i puls-fyn suppleret med forbindelse til Als Kort Kilde: Regional udviklingsplan, Region Syddanmark, 2008 Kort Kilde: PULS-Fyn, Fyns Amt,

10 SAMARBEJDE OM STØRRE PROJEKTER OG PLANER Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker en opgradering af tilgængeligheden til Faaborg, herunder en forbedring af forbindelsen over Bøjden til Als enten som fast forbindelse eller med væsentligt udbygget færgedrift. En forbedret forbindelse kan aflaste Vestfyn og Trekantområdet, og den vil knytte Fyn meget bedre sammen med Als, Sønderjylland og Tyskland med store regionale og lokale fordele for f.eks. SDU, Danfoss og bosætning samt erhverv og turisme bredt set. Regionen har i sin udviklingsplan peget på en opgradering af rute 8 Nyborg-Bøjden som det oplagte middel til forbedret tilgængelighed. Strækningen Kværndrup-Bøjden er imidlertid meget vanskelig at opgradere bl.a. på grund internationale naturbeskyttelsesinteresser. Kommunen ser dog også forbedret tilgængelighed direkte mod hovedbyen Odense som det væsentligste at få udviklet. Med tilslutning til den nye omfartsvej Syd om Nr. Lyndelse vil det også udgøre den mest oplagte forbindelse mod øst til Nyborg og Sjælland. Kommunen vil Fra den regionale udviklingsplan Sammenhæng og tilgængelighed Billund lufthavn Udvidelse af motorveje til 6 spor Forbedret tilgængelighed til vigtigste havne Regionale transport terminaler 1) 3. Lillebæltsforbindelse med videreførelse ny midtjysk højderygsmotorvej 2) Billund Lufthavn som Vestdanmarks internationale lufthavn 3) banestrækningen Lunderskov Padborg 4) Lunderskov Esbjerg 5) Færdiggørelse af motorvej Vejle Herning 6) Etablering af Motorvej til Sønderborg 7) Vandel 8) A45 9) Forlængelse af motorvej frem til Esbjerg havn 10) Forbedrede forhold på Rute 11 11) Forbedrede forhold på Rute 8 12) Forbedrede forhold på Rute 9 (Svendborg Spodsbjerg) 13) En fremtidig færgerute mellem Ærø og Fyn. Kort Kilde: Regional udviklingsplan, Region Syddanmark,

11 snarest jf. kapitel 5 udarbejde et tillæg til Kommuneplanen med fokus på den fremtidige hovedtrafikinfrastruktur, hvor alternativerne vil blive nøjere bearbejdet. Kommunalbestyrelsen lægger stor vægt på at bevare og udvikle Faaborg Havn som trafikhavn. Der er forbindelser til Ærø, som kunne styrkes, og det vil være en stor gevinst for Faaborg, Sydfyn og Fyn i det hele taget, hvis der igen kunne etableres færgeforbindelse til Tyskland. Der har tidligere været færgeforbindelse til Gelting. Der er et stigende behov for lokale flyvepladser som fx allerede ses med helikopterlandingspladsen ved Faldsled Kro, samt landingspladser ved Stensgaard og Egeskov. Faaborg-Midtfyn Kommune vil følge udviklingen i behovet, og hvis der viser sig at være et behov vil der blive taget stilling til mulighederne for en mindre lokal flyveplads. Der er herudover behov for samarbejde om beskyttelse og benyttelse af større naturområder, landskaber, vandområder mv. som typisk går på tværs af flere kommuner. DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Region Syddanmarks regionale udviklingsplan har bl.a. som mål at udvikle Syddanmark som oplevelsesregion af høj international standard og peger bl.a. på Det sydfynske Øhav som én af regionens store styrker og muligheder for fremtidig udvikling. Faaborg-Midtfyn Kommune bakker fuldt op om målet og indgår gerne i samarbejde om udviklingen på området, ligesom Faaborg-Midtfyn De mellemstore byregioner Kommune prioriterer sin egen indsats for udvikling af turisme og oplevelsesøkonomi højt med udgangspunkt i Faaborg, kysten, Øhavet og skov- og bakkelandskabet i den sydlige del af kommunen. Den regionale udviklingsplan har også som mål at styrke bosætningen. Målet følges op af et initiativ om at etablere bynære rekreative naturområder, der styrker bosætningskvaliteterne i byerne og skaber mere natur. Målet passer godt med Faaborg-Midtfyn Kommunes mål om at skabe nogle attraktive naturområder i flere af de byer, der på nuværende tidspunkt mangler bynære naturområder. Faaborg-Midtfyn Kommune vil derfor gerne indgå i samarbejdet med Region Syddanmark om bynær natur. Faaborg-Midtfyn Kommune vil herudover gerne tilkendegive sin opbakning til en satsning på en specialisering inden for fødevarer, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune har stærke kort på hånden. Kommunen vil endvidere virke for at styrke vækst og udvikling indenfor metal og elektronikvirksomheder, der er et andet stort beskæftigelsesområde. Faaborg-Midtfyn Kommune er positiv overfor etableringen af et samarbejde, der skal fremme projektansøgninger i udviklingsområderne på bl.a. Sydfyn og øerne, og at der nedsættes et mobilitetsråd, der skal stå for samarbejde om statslig infrastrukturplanlægning, for samarbejde med Slesvig-Holstein og for udvikling af den kollektive trafik. LANDSPLANLÆGNINGEN Regeringens Landsplanredegørelse 2006 deler landet op i forskellige egne med forskellige udviklingstræk og -forudsætninger og forskellige planlægningsmæsige udfordringer. Faaborg-Midtfyn Kommune indgår i De mellemstore byregioner med Odense som hovedbyen. Regeringen prioriterer, at den fysiske planlægning baserer sig på helheder, der er større end de enkelte kommuner, så netværker af byer kan skabe grobund for innovation, viden og service. Faaborg-Midtfyn Kommune er enig i vigtigheden af at samarbejde og ser mange af udfordringerne i den fysiske planlægning i større helheder end inden for den enkelte kommune. Derfor lægger Faaborg-Midtfyn Kommune også stor vægt på plansamarbejde på Fyn og god dialog om udviklingen. Kort Kilde: Landsplanredegørelse 2006, Miljøministeriet

12 Det er Regeringens holdning, at de udfordringer, den fysiske planlægning står overfor i de mellemstore byregioner, kan løses på en bæredygtig måde inden for de eksisterende fysiske strukturer. Faaborg-Midtfyn Kommune er ikke enig og mener, at udvikling af byernes areal, anlæg af ny infrastruktur mv. er helt afgørende for, at området kan udvikle sig i takt med resten af landet. Landsplanredegørelse 2006 lancerer en række initiativer, som Miljøministeriet vil samarbejde med kommuner, regioner og andre om. Der er bl.a. et initiativ om at opbygge bynetværk, som rammer om vækst og innovation i de mellemstore byregioner. Faaborg-Midtfyn Kommune efterlyser resultater af initiativet og ser gerne, at forudsætningerne for vækst og innovation i Odense-regionen, som Faaborg-Midtfyn Kommune er en del af, bliver styrket. Faaborg-Midtfyn Kommune vil sammen med de øvrige fynske kommuner virke for, at den kommende landsplanredegørelse tilkendegiver, at miljøministeren og relevante ressortministerier sammen med de fynske kommuner vil udvikle en strategi for den overordnede fysiske udvikling på Fyn, herunder også for infrastrukturen. 9

13 10

14 2. Byernes og landdistrikternes samspil og roller Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Langeskov Langeskov Langeskov Odense Odense Odense Tommerup Tommerup Tommerup Rolfsted Rolfsted Rolfsted Ferritslev Ferritslev Ferritslev Årslev Årslev Årslev Årslev Nr. Lyndelse Lyndelse Årslev Nr. Nr. Lyndelse Sdr. Nærå Sdr. Sdr. Nærå Nærå Sdr. Nærå Sdr. Nærå Nr. Søby Søby Nr. Søby Nr. forstæderne Glamsbjerg Glamsbjerg Glamsbjerg Nr. Broby Broby Nr. Broby Nr. Broby Nr. Broby Nr. Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ringe Ringe Ryslinge Ryslinge Ryslinge Brobyværk Brobyværk Brobyværk Gislev Gislev Gislev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Haarby Haarby Haarby Haarby Haarby Espe Espe Espe Espe V. Hæsinge Hæsinge V. Hæsinge V. Hæsinge V. Hæsinge V. Landbrugslandet Kværndrup Kværndrup Kværndrup skov- og bakkelandet Korinth Korinth Korinth Mot Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Vigø Vigø Vigø orve Stenstrup Stenstrup Stenstrup Illumø Illumø Illumø jsbå Horne Horne Horne Faaborg Faaborg Svendborg Svendborg Svendborg t Vester Skerninge Skerninge Vester Skerninge Vester Ollerup Ollerup Ollerup Ollerup Ollerup Det maritime sydfyn nde V. Aaby Aaby V. Aaby V. Aaby V. Aaby V. Bjørnø Bjørnø Bjørnø hovedby Lyø Lyø Lyø Thurø Thurø Thurø By By By By Thurø Thurø Thurø By Avernak Avernak Avernak Avernak Svelmø Svelmø Svelmø større Lokalby mindre lokalby Skarø Skarø Skarø Skarø Skarø Skarø Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Drejø Drejø Drejø Landsby med mere end 200 indbyggere Hjortø Hjortø Hjortø Sommerhusområde 11

15 BYER I SKARP KONKURRENCE Tidligere gav byernes befolkningsudvikling i høj grad sig selv. De fleste blev boende i eller tæt på deres fødeegn, for på det tidspunkt var der lokalt brug for arbejdskraften. Tiderne har langsomt ændret sig, og behovet for arbejdskraft har i stigende omfang flyttet sig fra de små og mindre byer og til de større byer. I dag bryder en stor del af de unge op og flytter til en større uddannelsesby, og når de unge familier skal etablere sig og fx. købe deres første bolig, er der stor frihed til at vælge, hvor man vil bo, og det behøver ikke nødvendigvis at være tæt på arbejdspladsen. Friheden til at vælge betyder, at byerne er på valg og må konkurrere om at være attraktive som bosætningsbyer. Der er mange eksempler på, at byer, der udvikler deres attraktivitet, får skabt en god befolkningsudvikling og trækker deres opland med op. Der er også eksempler på at byer, der mister attraktivitet, kommer ind i en negativ udviklingsspiral og trækker oplandet ned. Mønstret i erhvervsudviklingen er kendetegnet af, at udviklingen sker i færre byer end tidligere, hvor fx motorvejsbeliggenhed kan være en forudsætning for udvikling i regionalt, nationalt eller internationalt orienterede virksomheder. Samlet betyder drivkræfterne i befolknings- og erhvervsudvikling, at det er vigtigt at sikre en god geografisk fordeling af servicetilbud og prioritere og understøtte en udvikling, der styrker byernes individuelle kvaliteter og udviklingsmuligheder. 2.1 RETNINGSLINIER Opdelingen af Faaborg-Midtfyn Kommune i de 5 områder - Det maritime Sydfyn, Skov- og Bakkelandet, Landbrugslandet, Forstæderne og Motorvejsbåndet - udgør en overordnet ramme for udviklingen i kommunen. Faaborg og Ringe udpeges som hovedbyer, Kværndrup, Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ryslinge og Årslev/Sdr. Nærå udpeges som større lokalbyer, Allested/Vejle, Brobyværk, Espe, Gislev, Horne, Korinth, Nr. Broby, Ferritslev/ Rolfsted og V. Aaby udpeges som mindre lokalbyer. Byudviklingen i hovedbyerne og de større og mindre lokalbyer skal ske i byzone. EN STÆRK ENHED AF BYER MED FORSKELLIG STYRKE Faaborg-Midtfyn Kommune er begunstiget med at have mange små og større byer, der har hver deres kvaliteter og kan spille forskellige roller i udviklingen af det nye fællesskab i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunen er delt op i 5 områder med hvert sit markante særpræg, der taler til forskellige ønsker til bolig, livsform og erhverv. I alle 5 områder skal der selvfølgelig planlægges for det almindelige behov for boliger, lokale erhverv mv., men der skal samtidig arbejdes på at underbygge områdernes forskellighed og profilering, så de 5 områder kan dække forskellige behov og målgrupper. FORSTÆDERNE Den nordlige del af kommunen rummer forstæderne - Årslev/Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ferritslev/ Rolfsted, Allested/Vejle og Nr. Broby - der ligger som en perlerække af byer langs grænsen til Odense Kommune. Byerne i forstæderne har haft kraftig vækst i indbyggertallet og betydeligt boligbyggeri de senere år. Byernes samlede kvaliteter som bo- og levesteder er i PULS Fyn vurderet som under middel. Profilen på tilflyttere til forstæderne er typisk unge familier, som køber deres første bolig, og som lige har eller står foran at stifte familie. En del kommer fra Odense og mange har for nyligt færdiggjort deres uddannelse. Pasning og aktiviteter for børn, velfungerende skoler og trygge rammer om familien i det hele taget er i højsædet. Tiden er knap for de unge familier, og økonomien er ofte presset. Det er en stor fordel for de unge familier at bo i et velfungerende samfund med nærhed til hverdagsservice, som bl.a. omfatter lokale indkøbsmuligheder (især dagligvarer), børnepasning, skole og fritids- og sportsaktiviteter, og der skal lægges vægt på trafiksikkerheden. Let adgang til et stort arbejdsmarked har stor betydning, og boligpriserne skal være overkommelige samtidig med, at den individuelle trend gerne må sætte sit præg på boligerne. Udfordringen for forstæderne er at sikre, at byernes kvalitet og servicetilbud udvikles i takt med deres hurtige vækst. I den største af forstæderne - Årslev - er der et meget beskedent butiksudbud sammenlignet med byens størrelse. Der mangler et egentligt bymidtemiljø, hvor byens butikker og servicetilbud kan samle sig, og som kan give byen identitet som by og fungere som samlingssted for byens borgere. Årslev kan blive en by, hvor arkitektur og byplanlægning giver byen kvalitet og identitet som den nye tids by, der har andre kvaliteter end købstæder og stationsbyer. Tilsvarende er der behov for at styrke byens grønne kvaliteter i form af adgang til naturområder, skove mv. i byens nærområde. Det vil være en fordel at planlægge fremtidige boligområder som større sammenhængende etaper for at give mulighed for at indbygge kvaliteter som en overordnet design-idé, grønne strøg og sammenhængende trafikløsninger og tilføre området og 12

16 de enkelte grunde ekstra værdi. Eksemplet fra Årslev gælder også i Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ferritslev/Rolfsted, Allested/Vejle og Nr. Broby, hvor der er behov for at udvikle de samme kvaliteter. LANDBRUGSLANDET I midten af kommunen ligger det grønne agerland med Ringe som centrum og Ryslinge, Kværndrup, Gislev og Espe som mindre byer samt et større antal landsbyer. Befolkningsudviklingen i agerlandet varierer fra høj vækst i Ringe, Kværndrup og til dels Espe til Ryslinge og Gislev, der haft betydelig tilbagegang. Byernes kvaliteter som boog levesteder er i PULS Fyn vurderet som høj i Ringe, middel i Ryslinge og Kværndrup og lav i Gislev (Espe indgår ikke i PULS Fyn). I agerlandet er der lige som i forstæderne gode muligheder for unge familier, der lægger vægt på samme kvaliteter som i forstæderne, men accepterer lidt længere transporttid til Odense. Midt i Landbrugslandet ligger Ringe, som har kraftig vækst og høj bykvalitet med bl.a. god dækning med butikker, service, kultur mv., der servicerer hele det lokale opland. I agerlandet er der mulighed for at bo ude på landet til billige penge, tæt på en attraktiv handels- og serviceby som Ringe og med stor personlig frihed til at dyrke sine interesser. En god bolig til fornuftige penge, en velfungerende by som Ringe og nærhed til grønne omgivelser er en væsentlig profil på boliger i det grønne agerland, og i de mindre byer kan der fx planlægges jordbrugsparceller. SKOV- OG BAKKELANDET Skov- og Bakkelandet mod syd byder på Fyns største skove og søer og et smukt bakket landskab. Byerne i Skovog Bakkelandet er mindre end i de øvrige områder, men flere af byerne har høj kvalitet. Brobyværk har i PULS Fyn høj kvalitet som bo- og levested i forhold til byens størrelse. V. Hæsinge er også vurderet men med lavere karakter. Byerne i Skov- og Bakkelandet har haft uforandret eller svag vækst i indbyggertal de sidste 10 år. Motiverne til at vælge at bo i Skov- og Bakkelandet vil på de profilskabende dele af boligmarkedet være styret af følelser knyttet til naturen, de små trygge og overskuelige bysamfund, eller ønsker om fred og ro, der også kendetegner Skov- og Bakkelandet, og så betyder det mindre, at afstandene til Odense mv. er lidt større. Skov- og Bakkelandet skal selvfølgelig have et almindeligt udbud af boliger, men der skal fremover også lægges vægt på profilskabende byudvikling. Der skal arbejdes på at udbyde bykvaliteter og boligformer, der spiller på områdets naturprofil - fx nye boligområder udformet som skovparceller med træhusbyggeri, eller det kan være forbedring af de rekreative muligheder som fx stier, ridestier og lejrpladser til glæde for både lokale og naturinteresserede i hele kommunen mv. Udviklingen i Skov- og Bakkelandet går langsommere end i forstæderne og tildels i Landbrugslandet, og derfor er det vigtigt, at investeringer i naturen og aktiviteter og tilgængelighed til naturen ses som et bidrag til at fastholde værdien i de eksisterende bysamfund. DET MARITIME SYDFYN Det maritime Sydfyn byder på meget attraktive bymiljøer med nærheden til vandet og bakkerne i baglandet som det samlende element. Bymiljøerne spænder fra det unikke købstadsmiljø i Faaborg, til mindre byer med flotte udsigter over øhavet og videre til Lyø, Bjørnø og Avernakø og landsbyer med unikke kvaliteter som fx Dyreborg og Faldsled. Faaborg er i PULS Fyn placeret på en delt andenplads blandt byerne på Fyn. Faaborg har høj vurdering på alle parametre undtagen tilgængelighed fra Odense. Det maritime Sydfyn henvender sig til folk, der sætter pris på områdets helt unikke kvaliteter. Den profilskabende tilflytterprofil er familier med gode indtægter. Børnene er ofte flyttet hjemmefra, og der vil i mange tilfælde være tale om at etablere sig i drømmehuset efter måske at have boet mere rationelt i Odense eller forstæderne, mens børnene har boet hjemme. Målgruppen stiller store krav til boligen og omgivelserne med vægt på kvalitet og det individuelle præg. Der tegner sig også en udvikling med deltidsboliger for folk, der ønsker at kombinere en helårsbolig i området med eksempelvis en lejlighed i en større by. Det maritime Sydfyn skal herudover udvikle sit potentiale for turisme både for overnattende turister og endagsgæster. Det maritime Sydfyn skal endvidere udnytte sit potentiale for erhverv, der knytter sig til turisme - fx inden for restauration, kunsthåndværk, butikker mv. - og potentialet for vidensorienterede byerhverv, hvor omgivelsernes kvalitet spiller en større rolle end at ligge midt i en stor by eller tæt på en motorvej. MOTORVEJSBÅNDET På tværs af de trygge forstæder og det grønne agerland går motorvejsbåndet, som omfatter Årslev, Nr. Lyndelse/ Nr. Søby, Ringe, Ryslinge og Kværndrup. Væksten i indbyggertal i byerne i motorvejsbåndet er på niveau med væksten i forstæderne. Motorvejsbåndet kendetegnes også ved en betydelig erhvervsudvikling. I motorvejsbåndets byer er der let adgang til et stort arbejdsmarked i Odense, Svendborg mv., som giver byer- 13

17 ne et bosætningspotentiale. På grund af motorvejsnærheden skal udvikling for erhverv, der lægger vægt på god tilgængelighed og stor synlighed, have høj prioritet. DE TO HOVEDBYER Faaborg og Ringe er kommunens to hovedbyer. Fælles for Faaborg og Ringe dækker de hver sin del af kommunen med de former for service- sundheds- og kulturtilbud, som kræver et større befolkningsgrundlag end de øvrige byer har. Kun Faaborg og Ringe har større handelsmiljøer med et bredt dækkende udvalg af butikker, læger, tandlæger, gymnasium, biograf, svømmehal, bibliotek, museer, børnehaver, skole med overbygning m.v. Samtidig er Faaborg og Ringe to meget forskellige byer. Alene deres historie og beliggenhed giver forskellige forudsætninger for at spille rollen som hovedby. FAABORG SOM HOVEDBY Hovedopgaven i Faaborg vil være at fastholde linien for byens udvikling, der blev lagt i Udviklingsstrategien. Faaborgs udvikling skal skabes gennem udnyttelse af de åbenlyse kvaliteter, byen og bylandskabet rummer. Målene for befolkningsudviklingen er, at Faaborg skal vende den svage tilbagegang de sidste 10 år til uændret og helst voksende befolkningstal. Faaborg skal selvfølgelig have et grundlæggende udbud inden for almindelige boliger, erhvervslokaliseringsmuligheder mv., men målet er også, at Faaborg skal udvikle en markant kvalitetsprofil, der retter sig mod folk, der gerne vil bo meget attraktivt heltids eller deltids, mod erhverv, der ønsker smukke omgivelser, og mod turister - både overnattende og endagsturister - der tiltrækkes af bymiljøet. Faaborg bymidte skal styrkes gennem en række ambitiøse satsninger. Blandt de mange projektidéer, der indgår i planerne for Faaborg bymidte kan nævnes et nyt og centralt placeret kulturhus, udvikling af idrætsfaciliteterne, nyt vandrerhjem, ny badestrand eller fjordbad, nyt vandsportscenter, nye etableringsmuligheder for byerhverv, nye muligheder for boligbyggeri, byforskønnelsesinitiativer mv. Alt sammen skal styrke Faaborgs profil og tiltrækningskraft som kultur- og oplevelsesby og generere udvikling inden for bosætning, byorienterede erhverv og turisme. De nye attraktioner skal skabe mere liv i bymidten og samtidig skal handelsmiljøets attraktivitet forbedres ved frem over at samle butikkerne mere om strøg- og havneområdet. I kanten af Faaborg udlægges nye attraktive boligområder med flotte udsigter, nærhed til skov mv., og mod vest udlægges arealer til et nyt feriecenter. Indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere 2008 Vækst Vækst Andel indbyggertal By Antal Antal % % Faaborg ,8 13,9 Ringe ,1 10,4 Årslev ,2 6,6 Nr.Lyndelse/Nr. Søby ,5 5,0 Ryslinge ,1 3,4 Kværndrup ,0 3,1 Nr. Broby ,3 2,8 Gislev ,4 2,6 Ferritslev/Rolfsted ,7 2,6 Korinth ,8 2,1 Vejle ,8 2,1 Brobyværk ,1 2,0 V. Aaby ,0 1,8 Horne ,0 1,7 Millinge/Svanninge ,8 1,4 Faldsled ,6 1,1 Espe ,5 1,1 V. Hæsinge ,2 0,8 Håstrup ,5 0,8 Bøjden ,4 0,6 Diernæs ,6 0,6 Åstrup ,0 0,5 Søllinge ,0 0,4 Vantinge ,8 0,4 Heden ,9 0,4 Herringe* 218 Tarup* 238 Uden placerbar adr. 50 Byer og landsbyer ialt ,3 69,4 Landdistrikter i alt ,9 30,6 Kommunen i alt ,3 100,0 * Indbyggertal under 200 i 1998 Kilde: Danmarks Statistik 14

18 RINGE SOM HOVEDBY Der skal satses på at udnytte Ringes fordelagtige beliggenhed ved motorvejen mellem Odense og Svendborg. Det er målet, at den stærke vækst i Ringe de senere år skal fortsætte, så Ringe kan forstærke sin position som hovedby i kommunens nordlige del og være et attraktivt, lokalt alternativ til Odense og Svendborg som servicebyer. I 2009 vil der blive udviklet en Masterplan for Ringe, der skal sikre at byen også i de kommende år vil være attraktiv som bosætnings- og erhvervsby for kommende generationer af bosættere og virksomheder. Planen skal tage afsæt i byens styrker. Ringe har en god og velplanlagt struktur, som skal fastholdes i fremtidens byudvikling. Der er en attraktiv og velstruktureret bymidte, der er god adskillelse mellem erhverv og boliger, og den grønne kile omkring Ringe Sø giver nærhed til grønne områder og deler byområdet op i overskuelige enheder. Ringe skal udbygges med boligområder, der kan konkurrere med udbudet i Odense og Svendborg og imødekomme den vækst, som byen har mulighed for at få. En stor del af boligbyggeriet forventes fortsat at blive parcelhuse, men der skal også arbejdes på at skabe et mere differentieret boligmarked med fx tætte og bynære boligformer. Udviklingen i erhvervsområdet ved motorvejen skal fortsætte med fokus på erhverv med transportbehov, behov for særlig synlighed, miljøbelastninger mv. Målene for udviklingen af Ringes erhvervsliv omfatter også byerhverv, som der kan skabes bedre muligheder for gennem byomdannelse mv. Ringe skal også udvikle sit unge miljø, og her skal en kommende ungdomsklub bidrage til at skabe gode rammer for unges trivsel og udvikling i byen. Det er også væsentligt, at byens idrætsliv fortsat udvikles og det skal først og fremmest ske omkring Midtfyns Fritidscenter. NETVÆRK AF LOKALBYER Ud over de 2 hovedbyer udpeger kommuneplanen 4 større og 9 mindre lokalbyer, hvor der planlægges for en egentlig byudvikling. De større lokalbyer er Årslev, Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ryslinge og Kværndrup. De 4 byer har mere end indbyggere. Der er et godt lokalt udbud af den lokale, daglige service som fx børnepasningsmuligheder, skole, idrætshal, boldbaner og ældrecenter, og der er et bredt dagligvareudbud i form af mindst ét supermarked og et antal discountbutikker mv. De større lokalbyer skal kunne modtage en større fremtidig byvækst til boliger, og der skal være passende muligheder for erhvervsbyggeri i de større lokalbyer. Årslev og Kværndrup vurderes at have særligt gode muligheder for erhvervsudvikling med udgangspunkt i motorvejsnærheden. Som den klart største lokalby har Årslev særlige udviklingsbehov. Årslev er vokset hurtigt, men byens butikker, service mv. er ikke fulgt med. Der skal derfor arbejdes på at skabe et egentligt bycentrum i Årslev, hvor byens butikker og servicetilbud kan samle sig. Herudover skal Årslev fortsat udbygges med boliger og erhverv med motorvejsnær beliggenhed. De mindre lokalbyer er Allested/Vejle, Brobyværk, Espe, Gislev, Horne, Korinth, Nr. Broby, Ferritslev/Rolfsted og V. Aaby, som har mellem 500 og indbyggere. Byerne har de mest basale lokale service som skole, mindst én dagligvarebutik, boldbaner mv. I de mindre lokalbyer planlægges der for byvækst til boliger i mindre omfang afpasset byernes størrelse og den forventede efterspørgsel. Byudviklingsområdernes størrelse er i både de større og mindre lokalbyer tilpasset forventningerne til vækst i de enkelte byer. Hvis det viser sig, at der er en større efterspørgsel efter nye byggegrunde end forventet, så skal der hurtigst muligt udpeges nye udviklingsområder. Der kan i nogle lokalbyer være behov for byfornyelse, der giver byen et løft i forhold til at tiltrække nye beboere. Her kan være tale om vidt forskellige behov, hvorfor en kortlægning vil være nødvendig. Behovene for byfornyelse vil blive kortlagt for lokalbyerne og landsbyerne samlet. Læs mere om byfornyelse i afsnittet nedenfor om landsbyerne. LANDSBYERNE Der er ca. 64 landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune, som varierer fra store landsbyer til meget små byer. Flere af landsbyerne har skole og gode forudsætninger for større byudvikling. Andre steder er byudviklingsmulighederne mere beskedne. Landsbyerne er en vigtig ressource i bosætningspolitikken, da de kan opfylde behov, som de større byer ikke kan tilgodese. Der skal derfor arbejdes på at forbedre kvaliteten af landsbymiljøerne. Der er dog stor forskel på behovet for et kvalitetsløft. Kommunalbestyrelsen er meget bevidst om, at mange landsbyers udviklingspotentiale og fremtid vil være afhængig af, om de får løftet og moderniseret landsbymiljøet. I nogle landsbyer kan en beplantning langs hovedvejen, maling af husfacader i varme farver m.v. være tilstrækkeligt. I andre byer kan det være nok at nedrive enkelte faldefærdige bygninger og give mulighed for opførsel af nye. Men der er også landsbyer, der har behov for en mere gennemgribende byforskønnelse. Der er derfor stor forskel på, hvad de enkelte landsbyer har be- 15

19 hov for, og hvad de selv kan gøre for at løfte landsbymiljøet. Kommunalbestyrelsen har igangsat arbejdet med byfornyelse og byforskønnelse af Ryslinge og vil i 2009 og 2010 lave en analyse og vurdering af landsbyernes forskellige moderniseringsbehov, og i forlængelse af dette pege på initiativer, der kan bidrage til at give landsbyerne et bymiljømæssigt løft. Samtidig vil kommunalbestyrelsen opfordre landsbyerne til at drøfte deres egne muligheder for at løfte og vedligeholde landsbymiljøerne. Kommuneplanen giver alle landsbyer mulighed for byudvikling i beskedent omfang. Nybyggeri, som fx kan være landsbyhuse eller jordbrugsparceller, skal indpasses godt i landsbyens struktur - fx som huludfyldning. Landsbyerne skal ligesom byerne udvikle sig som sammenhængende byer og inde fra og ud. Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Retningslinie i regionplanen er erstattet af retningslinie i kommuneplanen. Retningslinie i regionplanen er erstattet af retningslinie i kommuneplanen 16

20 3. Byvækst og byomdannelse " % " % " % " % " % " %!!! $$ $$ $$ '& '& '& '& '& '& * ) '& * ) '& * ) '& * ) '& +% '& +% '& +%!$ %!$ %!$ %!$ %!$ % ( %* ( %* ( %* ( %* ( %* ( %* % * % * % *!! %!! %!! %!! % "'& * "'& * "'& * # * # * # * # # #!!!!!! " + " + " + $+ $+ $+ $+ $+ "'&!% "'&!% "'&!% " & " & " & & +& +& +& +& +&! &! &! &! &! & $+ $+ $+ $+ Rummelighed i byudviklingsområder Rummelighed i boligområder i tidligere kommuneplaner! +! +! + Rummelighed i nye boligområder i kommuneplan 2009 Rummelighed i erhvervsområder i tidligere kommuneplaner Rummelighed i erhvervsområder i kommuneplan Hvert kvadrat svarert til 5 ha. påbegyndt areal 17

21 Billede Billede MÅL FOR BYVÆKST OG BYOMDANNELSE Det er kommunalbestyrelsens mål, at både mindre og større byer har mulighed for at vokse, og at størrelsen af de arealer, der udlægges tilpasses byernes størrelse og den forventede efterspørgsel. Ud over nye byudviklingsarealer på bar mark har kommunalbestyrelsen givet høj prioritet til omdannelse af eksisterende byområder, hvor de tidligere anvendelser er under ophør. Der er bl.a. udpeget større byomdannelsesområder i Faaborg og Ringe. Kommunalbestyrelsen har ved udvælgelsen af nye boligområder lagt vægt på, at de nye boligområder er flot beliggende og drager fordel af de landskabskvaliteter, som stort set alle kommunens byer er begunstiget med. Det er også kommunalbestyrelsens mål, at de nye boligområder får bymæssige kvaliteter via en omhyggelig planlægning af områdernes udformning med grønne områder, flotte vejforløb, stier til skole, naturområder mv. Kommunalbestyrelsen ønsker med arealudlæggene til erhverv at udnytte de særlige udviklingsmuligheder, som motorvejsbyerne har samtidig med, at der i kommunen som helhed er god dækning med erhvervsarealer, hvor det er realistisk at forvente egentlig erhvervsudvikling fremover. 3.1 RETNINGSLINIER Egentlig byudvikling kan kun ske i de to hovedbyer og de større og mindre lokalbyer. Udlæg af nye arealer til byudvikling skal ske inden for de byudviklingsarealer der er angivet på kommuneplan 2009 s rammekort. Byernes udvikling skal ske efter et princip om vækst inde fra og ud, så byen hele tiden udgør et sammenhængende byområde - selvfølgelig afbrudt af grønne områder, der indgår i byens struktur. Fremtidigt byggeri skal opføres som lavenergibebyggelse. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at byerne udvikler sig inde fra og ud, så byerne altid udgør en sammenhængende bebyggelse med klare grænser mod det åbne land. BYVÆKST OG BYOMDANNELSE Kommuneplanen udlægger arealer til forskellige former for byudvikling som fx nye boligområder, erhvervsområder og områder til offentlige formål. Samlet set udlægges 242 ha. som mulige nye byområder. Da der er en rummelighed på 252 ha. i arealer udlagt i tidligere kommuneplaner gældende i 2008, er der en samlet rummelighed til fremtidig byvækst på i alt 494 ha. Udover arealer til nye byområder er der i nogle af byerne behov for at finde nye anvendelser til eksisterende byområder. Det kan fx være erhvervsområder, hvor virksomhederne er lukket, flyttet eller lignende, eller hvor dette kan forventes at ske. Det kan samlet set konstateres, at en væsentlig del af de udpegede arealer til byudvikling ligger i tilknytning til byer, der ligger tæt på motorvejen, og som har stationer på banestrækningen Odense Svendborg. Det skal naturligvis også ses i sammenhæng med, at netop disse byer generelt har den største efterspørgsel efter nye bolig- og erhvervsområder, og dermed også har det største behov for nye arealer de kommende år. Derved imødekommer kommunen også statens interesse i, at kommunerne primært lokaliserer nye byudviklingsområder stationsnært og tæt på det overordnede vejnet. AREALUDLÆGGENE Omfanget af nye arealudlæg er fastlagt ud fra, hvad der faktisk er blevet forbrugt af arealer til byformål fra 2003 til 2007 og med den forudsætning, at byggeriet og arealbehovet vil fortsætte i samme tempo i planperioden frem til

22 Beregnede behov for nye arealudlæg til boliger By Set i lyset af de aktuelle økonomiske nedgangstendenser kan arealudlæggene måske forekomme at være store, men det må forventes, at byggeaktiviteten set over den længerevarende planperiode vil være mere stabil med op- og nedgangsperioder undervejs. Det er vigtigt for Faaborg-Midtfyn Kommune at fastholde en betydelig rummelighed til byudvikling. Kommunen er i vidt omfang afhængig af bosætning, og bosætnings- Bymønsterstatus Rummelighed 2008 I alt Byggeri Beregnet arealbehov* Nyt arealudlæg Rummelighed 2009 Rest + nyt By ha. Boliger ha ha ha I alt , Faaborg Hovedby , Ringe** Hovedby , Årslev/Sdr. Nærå Større lokalby , Kværndrup Større lokalby , Nr. Lyndelse/Nr. Søby Større lokalby , Ryslinge Større lokalby , Allested/Vejle Mindre lokalby , Brobyværk Mindre lokalby ,2 2 5 Espe Mindre lokalby ,8 5 5 Ferritslev/Rolfsted Mindre lokalby , Gislev Mindre lokalby , Horne Mindre lokalby 0 4 1,2 0 0 Korinth Mindre lokalby ,4 0 9 Nr. Broby Mindre lokalby , V. Aaby Mindre lokalby * Arealbehov er beregnet som behovet efter byggeriet 2003 til 2007 fratrukket rummeligheden i Derfor kan arealbehovet være negativt, hvis det allerede udlagte overstiger det beregnede behov. ** Af Ringes rummelighed på 73 ha. er de 10 ha. golfbane og 41 ha. ved Hestehavevej under udstykning. Rummeligheden er således reelt kun ca. 20 ha. Tabel mønstret i kommunen er meget spredt. Omkring 70 % af borgerne bor i mindre byer og landdistrikter. Rummeligheden skal derfor fordeles på mange byer. Kommunalbestyrelsen lægger herudover vægt på, at bymønsterbyerne (hovedbyer, større lokalbyer og mindre lokalbyer) skal have varierede muligheder for bosætning, der imødekommer flere forskellige målgrupper. Endvidere er det, hvor mulighederne foreligger, vigtigt med flere valgmu- Billede Billede

23 ligheder i byudviklingen for at undgå en uheldig prisudvikling på jord eller for mange ekspropriationssager for at realisere udviklingsbehov. Ovennævnte generelle begrundelser for større arealudlæg end det beregnede behov er i det følgende suppleret med mere detaljerede argumenter for henholdsvis bolig- og erhvervsudlæg. Samlet set betyder det, at det samlede arealudlæg bliver større end den statistiske beregning af behov. FORDELING AF AREALER PÅ BYERNE Fordelingen af arealer på byerne er sket ud fra behovet de senere år suppleret med byernes roller i bymønstret og med vurderinger af byernes fremtidige vækstpotentiale. Hvis udviklingen de senere år fx har været påvirket af, at der ikke har været byggegrunde til rådighed, så er arealrammen sat op. Kommunalbestyrelsen vil følge udviklingen i forbruget af areal og vil, hvis arealudlæggene i nogle af byerne viser sig at være utilstrækkelige, sørge for at udlægge yderligere arealer ved næste revision af kommuneplanen eller som et tillæg til kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen vil gennem en aktiv jordpolitik sørge for, at der er kommunalt ejet jord til byudvikling i de to hovedbyer og de større lokalbyer. Hvor det er muligt udlægges større sammenhængende områder, som giver mulighed for at skabe bedre sammenhæng i byudviklingen og fx bedre mulighed for at indpasse stier og grønne områder i de nye bebyggelser. Den kommunale byudvikling suppleres af privat byggemodning. I de mindre lokalbyer vil princippet være, at byudviklingen skal ske som privat byggemodning. AREALER TIL BOLIGER Kommunalbestyrelsen har udlagt en række nye boligområder i kommunens bymønsterbyer. Der er lagt vægt på at udlægge velbeliggende arealer, som vil være attraktive steder at bo for folk, der ønsker at flytte til kommunen eller borgere, der gerne vil have et nyt sted at bo i kommunen. De udlagte arealer giver mulighed for nye boligområder i en bred kreds af byer geografisk fordelt i kommunen. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med udpegningen af arealer til byvækst i kystnærhedszonen i vidt omfang taget hensyn til statens krav om kun at udlægge nye byudviklingsarealer bag ved eksisterende by. I Faaborg er der således ikke lagt nye arealer ud langs med kysten, men bag ved byen. I Horne er der slet ikke lagt nye arealer ud, og i V. Aaby er der udlagt et areal som anses for at være huludfyldning. Derudover er der i vidt omfang taget hensyn til eksisterende erhverv, landbrug, støjende ferie eller fritidsaktiviteter samt hensyn til natur og miljø i øvrigt. RUMMELIGHED OG AREALUDLÆG TIL BOLIGER Der er en rummelighed til nye boligområder i de hidtidige kommuneplaner på 158 ha. Der udlægges i alt 143 ha. til nye boligområder. Det beregnede behov er på 101 ha. BEHOV FOR MERE AREAL TIL BOLIGER END BEREG- NET Der er flere årsager til, at det samlede udlæg af arealer til boligbyggeri er større end det beregnede behov. Af Ringes rummelighed på 72 ha. er 10 ha. golfbane og 41 ha. ved Hestehavevej under udstykning. Rummeligheden er således reelt kun ca. 20 ha. Der er herudover i flere byer vurderet et større behov for areal til boliger end det beregnede arealbehov. Begrundelserne er, at der har været mangel på attraktive arealer i byerne, at der iværksættes en række byforbedrende initiativer, som vil styrke byernes attraktivitet og efterspørgslen på boliger, og at motorvejen har styrket bosætningsmulighederne i byerne i motorvejsbåndet. Arealbehovet øges også af, at der ved flere byer er et udtalt behov for udlæg at nye grøn- Billede Billede

24 Beregnede behov for nye arealudlæg til erhverv By AREALER TIL ERHVERV Kommunalbestyrelsen har ved planlægningen af nye erhvervsområder lagt vægt på at sikre gode og velbeliggende arealer ved de større og strategisk mest velbeliggen- Bymønsterstatus Rummelighed 2008 Anvendt areal Beregnet arealbehov Nyt arealudlæg Rummelighed 2009 Rest + nyt ha. ha. ha. ha. ha. I alt 93,9 32,3-16, ,9 Faaborg Hovedby 11,7 5,4 1, ,7 Ringe Hovedby 40 13,3-8, ,0 Kværndrup Større lokalby 5 0,2-4, ,0 Årslev/Sdr. Nærå Større lokalby 12 11,7 16, ,0 Nr. Lyndelse Større lokalby ,0 0 12,0 Ryslinge Større lokalby 0 0,4 1,0 0 0 Allested / Vejle Mindre lokalby 0 0,4 1,0 0 0 Brobyværk Mindre lokalby 1,7 0-1,7 4 5,7 Espe Mindre lokalby 0 0,6 1,4 2 2,0 Ferritslev Mindre lokalby 1 0,1-0,8 2 3,0 Gislev Mindre lokalby 2 0,2-1,5 0 2,0 Horne Mindre lokalby 0 0 0,0 0 0,0 Korinth Mindre lokalby 0,5 0-0,5 0 0,5 Nr. Broby Mindre lokalby 8 0-8,0 0 8,0 V. Aaby Mindre lokalby 0 0 0,0 0 0,0 * Arealbehov er beregnet som behovet efter byggeriet 2003 til 2007 fratrukket rummeligheden i Derfor kan arealbehovet være negativt, hvis det allerede udlagte overstiger det beregnede behov. Tabel ne områder i tilknytning til byvækst også til gavn for eksisterende boligområder. Enkelte byer har en rummelighed fra tidligere planer, der overstiger det beregnede behov. Kommunalbestyrelsen har valgt, at hidtil gældende rummeligheder ikke skal reduceres. Det gælder fx Gislev, som fra den tidligere kommuneplan har en rummelighed på 11 ha., der fastholdes. Samlet set er der en rummelighed til nye boligområder på 307 ha. eller 256 ha., når arealerne i Ringe trækkes fra. FORDELINGEN AF RUMMELIGHED PÅ BYERNE Den samlede rummelighed til boligbyggeri er størst i Ringe (20 ha. reelt), Årslev/Sdr. Nærå (42 ha.), Faaborg (43 ha.) og Nr. Lyndelse/Nr. Søby (35 ha.). Størrelsen af arealudlæggene i de fire byer afspejler behovet de senere år og er årsagen til, at Årslev/Sdr. Nærå og Nr. Lyndelse/Nr. Søby som større lokalby har arealudlæg på linie med de to hovedbyer. I Faaborg udlægges et noget større areal end det beregnede behov, da ca. 16 ha. af den eksisterende rummelighed ved Johan Ranzaus Vej i Faaborg Vest ændres fra boligbyggeri til ferie- og fritidsbebyggelse. I Ringe fastholdes de hidtidige arealudlæg, og der udlægges ikke yderligere arealer til byudvikling. I 2009 vil kommunalbestyrelsen igangsætte arbejdet med en helheds- plan for Ringe, og i den forbindelse vil Ringes bys byudvikling frem til år 2021 blive udpeget, og disse arealer vil indgå i et kommuneplantillæg til kommuneplanen. Udviklingen i Nr. Lyndelse/Nr. Søby er de senere år blevet begrænset af mangel på byggegrunde. Byen er velbeliggende ved motorvejen og tæt på Odense. Derfor er der fastsat en større ramme end det beregnede behov. De øvrige større lokalbyer - Kværndrup og Ryslinge - har rummeligheder på 20 ha. svarende til det vurderede reelle behov. Kværndrup er blevet tildelt en større ramme end det beregnede behov, da det vurderes, at den gode beliggenhed ved motorvejen vil give ekstra behov for arealer til boligbyggeri. Det samme gælder Ryslinge, hvor en større byfornyelsesindsats vurderes at medføre behov for en større ramme end beregnet. I de mindre lokalcentre er de samlede rummeligheder på op til ca. 10 ha. Størrelsen af arealudlæggene er fastsat ud fra de senere års boligbyggeri. Eksisterende arealrammer er ikke reduceret. 21

25 aler i Faaborg (11 ha.), Ringe (38 ha.), Årslev/Sdr. Nærå (16 ha.) og Kværndrup (20 ha.) ud fra forventninger om at de 4 byer har særlige muligheder for udvikling i erhvervslivet. I forbindelse med udpegningen af arealer til erhverv, er der taget hensyn til det overordnede vejnet og til beliggenheden i forhold til forurenings- og støjfølsom arealanvendelse. Billede de byer i kommunen. Det må forventes, at udviklingen inden for erhvervsbyggeriet fortsat vil koncentrere sig på få byer, og at det især er byerne ved motorvejen samt Faaborg, der har mulighed for en egentlig erhvervsudvikling. Det understreges at erhvervsudviklingen skal finde sted inden for byvækstretninger og områder i sammenhæng med byerne og ikke langs med motorvejen. Samtidig fastholdes de gældende arealudlæg, hvilket betyder, at der fortsat vil være muligheder for erhvervsudvikling i et større antal byer i kommunen. Med deres gode beliggenhed vurderer kommunalbestyrelsen, at Ringe og Årslev/Sdr. Nærå har størst potentiale for vækst i erhvervsområderne, og at Kværndrup med den nye motorvej har forbedret sine muligheder. Faaborg har haft beskedent arealforbrug til erhvervsudvikling de senere år, men det er vigtigt, at Faaborg som hovedby i den sydlige del af kommunen har vækstmuligheder. Kommunalbestyrelsen satser hårdt på at trække mere udvikling til Faaborg gennem en række initiativer. RUMMELIGHED OG AREALUDLÆG TIL ERHVERV Der er i de gældende kommuneplaner en rummelighed på ca. 94 ha. i gældende kommuneplaner til erhvervsudvikling. Herudover udlægges ca. 93 ha. som nye erhvervsområder. Behovsberegningen viser et overskud af areal i de eksisterende områder på ca. 16 ha. Årsagen til, at Kommunalbestyrelsen ønsker et større arealudlæg er, at der i flere byer er udlagt erhvervsområder, som ikke er blevet brugt, og som ikke ville være nødvendige, hvis der alene regnes på behov ud fra de senere års arealforbrug. Kommunalbestyrelsen har valgt at fastholde alle gældende arealudlæg for at fastholde bredt dækkende udviklingsmuligheder i kommunens byer. Herudover har Kommunalbestyrelsen valgt at udlægge nye are- BYOMDANNELSESOMRÅDER Kommunalbestyrelsen ønsker, at byområder, hvor de tidligere anvendelser er ophørt eller er under afvikling, finder nye anvendelser og bliver omdannet til nye byområder. Byomdannelsesområderne ligger typisk centralt placeret i byerne og giver mulighed for at tilføre byerne nye kvaliteter i form af nye byområder, der fx kan være blandede områder med både boliger, byerhverv og måske butikker. På nuværende tidspunkt er der potentielle byomdannelsesområder i Faaborg og Ringe. BYOMDANNELSESOMRÅDER I FAABORG I Faaborg er der i forbindelse med Masterplanarbejdet udpeget følgende byomdannelsesområder: 1. Område mellem Brønnersvej og Markedspladsen. Det forventes, at biblioteket flytter fra området, når det planlagte kulturhus står færdigt, og Fiona står foran lukning. Herregårdscentret og de omkringliggende arealer planlægges omdannet til kontorer, større butikker på mere end 500 m2, butikker med pladskrævende varer o.lign., mens de mindre butikker ønskes lokaliseret i strøgområdet. Fiona planlægges omdannet fra erhverv til boliger. Området ligger meget attraktivt placeret med udsigt mod Sundet og samtidig tæt på bymidten. Der skal gennem byomdannelsen lægges vægt på at forbedre byens ansigt mod Sundet og Sundvejen. 2. Karreen mellem Jomfrulågen og Østergade, hvor middelalderbyens generelt flotte front mod havnen er brudt af usammenhængende og nedslidt bebyggelse. Arealerne vendt mod havnen planlægges omdannet med en flot front mod havnen og med et miks af anvendelser som kulturhus, byerhverv, dagligvarebutik, boliger mv., der kan skabe liv i den østlige del af gågaden og i havneområdet. 3. Området mellem Havneparken og Færgevej. Omdannelsesmulighederne tænkes skabt ved at reducere busterminalens areal, flytning af vaske- og p-plads til busser og omdannelse af boligbebyggelsen langs Færgevej. Som fremtidige anvendelser i området planlægges havne- eller turistorienterede funktioner i stations- og posthusbygningen (fx butikker, restauranter eller kulturtilbud), som 22

26 Billede vil spille sammen med det planlagte kulturhus og danne en aktiv facade langs Banegårdspladsen. På den sydlige del af arealet planlægges byferielejligheder, byboliger, byerhverv o.lign., der kan udnytte beliggenheden ud til vandet. Endelig planlægges en ny kompakt busterminal mellem stationen og havneparkeringspladsen. 4. Faaborg Erhvervspark planlægges omdannet til boliger, udvidelse af remiseområdet mv. 5. Faaborg Sygehus, som Region Syddanmark har besluttet at nedlægge. Faaborg-Midtfyn Kommune er i de indledende faser af overvejelser om fremtidigt brug af området, og vil tage nærmere stilling til, hvad der skal ske i kommende kommuneplanlægning. Der er herudover en række mindre byomdannelsesmuligheder som fx kolonihaveområdet, der kunne anvendes til børnehave, vandrerhjem mv. BYOMDANNELSESOMRÅDER I RINGE I Ringe er der følgende større byomdannelsesområder: 1. Jernstøberiet, som fortsat er i drift, men Jernstøberiet kunne tænkes at blive et reelt byomdannelsesområde på kortere eller længere sigt. Ud over Jernstøberigrunden kunne hele området mellem Østre Ringvej, Jernbanegade, Damhusvej og jernbanen være et potentielt byomdannelsesområde på sigt. Området ligger centralt placeret lige over for bymidten og kan tænkes anvendt til mange forskellige former for bymæssige anvendelser som fx kontorer, servicefunktioner, større butikker, der ikke kan indpasses i Ringe bymidte, kulturtilbud, boliger mv. 2. Kolonihaveområdet ved Ørbækvej, der ønskes omdannet til større butikker og butikker med pladskrævende varer. 3. Sygehuset i Ringe, som Region Syddanmark har besluttet at nedlægge. Faaborg Midtfyn Kommune er også her i de indledende faser af overvejelser om fremtidigt brug af området, og vil tage nærmere stilling til, hvad der skal ske i kommende kommuneplanlægning og i arbejdet med helhedsplanen. STRUKTURPLANER FOR STØRRE BYUDVIKLINGSOM- RÅDER I Faaborg, Ringe og Årslev/Sdr. Nærå, hvor der udlægges de største byvækstarealer, er der/eller vil der blive udarbejdet masterplaner/helhedsplaner eller strukturplaner. STRUKTURPLAN FAABORG I Faaborg udlægges de nye byvækstarealer i de attraktive områder i den østlige del af byen i området øst og syd for Kaleko. Som led i Masterplanen for Faaborg er der udarbejdet en overordnet strukturplan, der udpeger arealerne, hvor der kan ske byudvikling. Masterplanen opdeler udbygningen af området i etaper, indeholder en trafikløsning og tager højde for de store landskabskvaliteter, flotte udsigter mv., som findes i området. Byudvikling i området kan kombineres med naturgenopretning af vandløbene langs Alléskovens nordside. HELHEDSPLAN RINGE Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes en masterplan/helhedsplan for Ringe. Arbejdet vil blive påbegyndt i Helhedsplanen skal bl.a. tage stilling til, hvordan bymidten skal udvikle sig i fremtiden m.v.. Udfordringerne er bl.a. at skabe muligheder for udvikling af detailhandlen og samtidig fastholde bymidtens store kvalitet med den meget koncentrerede butiksmiljø blandet med andre bymidtetilbud og -attraktioner. Helhedsplanarbejdet skal herudover fastlægge den over- 23

27 Billede Billede ordnede struktur for et fremtidigt byudviklingsområde til boligbyggeri, der vil blive udlagt syd for det eksisterende byområde. Som en del af helhedsplanen skal der udvikles en strukturplan for det kommende byudviklingsområde syd for byen. Strukturplanen for området skal afklare de overordnede trafikløsninger, afgrænse områder til bebyggelse under hensyntagen til landskabet, fastlægge en overordnet grøn struktur, hvor Sallinge Å kan blive et sammenhængende grønt strøg mellem de eksisterende og de nye byområder, og fastlægge overordnede principper for den fremtidige bebyggelse. STRUKTURPLAN ÅRSLEV/SDR. NÆRÅ Den fremtidige byudvikling i Årslev/Sdr. Nærå planlægges at skulle ske syd for det eksisterende byområde. Byområdet er langstrakt. En byudvikling langs byens sydside vil skabe mere sammenhæng og dybde i bystrukturen, og arealerne syd for Årslev/Sdr. Nærå er landskabeligt attraktive. Der skal udarbejdes en strukturplan for et stort sammenhængende område langs Årslev/Sdr. Nærås sydside, som afklarer den fremtidige trafikstruktur i området, hvor der fx kan arbejdes med en overordnet vej syd for byen, ligesom Ibjergvej mod nord skaber forbindelse fra motorvejen til hele den sydlige del af byen med nye byvækstområder. Strukturplanen skal herudover indeholde en grøn struktur, hvor vandløbet i området kan udgøre et samlende element, og som tilfører både nye og eksisterende byområder nogle attraktive nærrekreative områder, som byen mangler i dag. Strukturplanen skal endvidere fastlægge afgrænsninger af områder, hvor der kan bygges og opdele udviklingen i overskuelige etaper koblet til udbygningen af den overordnede infrastruktur mv. Strukturplanen skal endeligt omfatte erhvervsområderne nord for byen. LAVENERGIBYGGERI Kommunalbestyrelsen har besluttet at udnytte de nye muligheder for at stille krav i fremtidige lokalplaner om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibyggeri. BYGGERI I LANDZONE Arealerne i Faaborg-Midtfyn Kommune kendetegnes historisk af at være intensivt udnyttet til jordbrug og tæt bebyggelse - med undtagelse af visse dele af skov- og Bakkelandet, der rummer nogle af Fyns største sammenhængende naturområder. Kommunalbestyrelsen er positiv over for ønsker om at bosætte sig i landsbyerne og i bebyggelsen i det åbne land. Der er bl.a. en stor kulturhistorisk værdi i at bevaringsværdig eller karakteristisk bebyggelse i landsbyerne og det åbne land fortsat anvendes og vedligeholdes. Kommunalbestyrelsen er generelt også positivt over for ønsker om at bygge nye boliger og andet nybyggeri i Billede

28 landsbyer under hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø, og kommunalbestyrelsen ser gerne at erhverv indretter sig i overflødiggjorte landbrugsbygninger og bygninger i landsbyerne. Vokser de ud over eksisterende rammer, bør de typisk flytte til erhvervsområder, det gælder især transporttunge virksomheder. Det ses generelt som uhensigtsmæssigt med større nye spredte erhvervsbyggerier, hvorfor nybyggeri bør foregå på arealer udlagt til erhvervsformål i kommuneplanen. Kapitlet om Landområder indeholder nærmere retningslinier for byggeri i landzone. FERIE- OG FRITIDSOMRÅDER Det er kommunalbestyrelsens mål at udnytte potentialet inden for oplevelsesøkonomi og turisme i den sydlige del af kommunen. Der skal være mulighed for at øge ferieboligkapaciteten for bl.a. at udmønte de mange investeringer i oplevelser, der lægges op til i Faaborg, i øget overnatning og dermed øget beskæftigelse i butikker, kultur- og fritidstilbud og andre afledte effekter af øget turisme. Der er derfor udlagt større arealer til ferie- og fritidsformål ved Hotel Faaborg Fjord og i bunden af Faaborg Fjord. Kapitlet om ferie og fritid indeholder nærmere retningslinier for byggeri til ferie og fritidsformål. Det siger loven 11 a. Kommuneplanen skal indeholde retningslinier for 1) udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. 6) beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, 8) sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den støjfølsomme anvendelse kan sikres mod støjgener. Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Retningslinie i regionplanen er erstattet af retningslinie i kommuneplanen Retningslinie i regionplanen udgår da den vurderes at være overflødig, da kommunen selv skal administrere både byudvikling og vandforsyningen i kommunen. Retningslinie i regionplanen udgår da der ved udpegningen af ny byvækstarealer er taget de fornødne hensyn til landbrugets arronderingsforhold og miljøforhold. Ved lokalplanlægning for byudvikling vil eventuelle forandringer landbrugets forhold indgå som en naturlig del af planlægningen. Retningslinie i regionplanen udgår, da den vurderes at være overflødig, da de nævnte hensyn naturligt indgår i lokalplanlægningen for nye byudviklingsområder. Retningslinie i regionplanen udgår da den omhandler håndteringen af forskellige myndighedsforhold mellem amt og kommune. Hensynene til det overordnede vejnet håndteres af retningslinierne i kap. 5. Retningslinie i regionplanen udgår, da disse hensyn er sikret i rammerne for lokalplanlægning til transporttungt erhverv, der primært er lokaliseret tæt på motorvej og det overordnede vejnet. Retningslinie udgår, da disse hensyn sikres i retningslinierne om støj jf. kap. 7. Regionplanens retningslinier i kap. 2.5 udgår, da de regulerer myndighedsforhold mellem amt og kommune på miljøområdet. Der er tale om miljøforhold som er reguleret i andre retningslinier eller i sektorlovgivningen. Retningslinie i regionplanen er erstattet af retningslinie i kommuneplanen Retningslinie i regionplanen er erstattet af retningslinie i kommuneplanen Retningslinie i regionplanen udgår, da den vurderes at være overflødig, da kommunen selv skal administrere planlovens bestemmelser på området. læs mere! Udviklingsstrategi 2008, Faaborg-Midtfyn Kommune, 2008 Befolkningsprognose for Faaborg-Midtfyn Kommune Analyse - Bosætning Sydfyn, Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn,

29 26

30 4. Centerstruktur og detailhandel Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Odense Odense Odense Odense Odense Tommerup Tommerup Tommerup Tommerup Tommerup Tommerup Rolfsted Rolfsted Rolfsted Rolfsted Rolfsted Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Lyndelse Nr. Nr.Lyndelse Nr. Lyndelse Årslev Sdr. Sdr.Nærå Nærå Sdr. Nærå Nærå Sdr. Sdr. Søby Nr. Søby Nr. Søby Nr.Søby Søby Nr. Nr. Søby Glamsbjerg Glamsbjerg Glamsbjerg Glamsbjerg Glamsbjerg Nr. Broby Nr. Broby Nr. Nr.Broby Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ringe Ringe Brobyværk Brobyværk Brobyværk Brobyværk Ryslinge Hillerslev Hillerslev Hillerslev Haarby Haarby Haarby Haarby Gislev Gislev Gislev Gislev Gislev Gislev Espe Espe Espe Espe V. V. V. Hæsinge Hæsinge Hæsinge V. V.Hæsinge V. Kværndrup Kværndrup Kværndrup Korinth Korinth Korinth Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø Stenstrup Stenstrup Stenstrup Stenstrup Illumø Illumø Illumø Horne Horne Horne Faaborg Faaborg V. V. Aaby Aaby V.Aaby Aaby V. V. Aaby V. Aaby Svendborg Svendborg Svendborg Svendborg VesterSkerninge Skerninge Vester Vester Skerninge Ollerup Ollerup Ollerup Ollerup Bjørnø Bjørnø Bjørnø Lyø Lyø Lyø hovedby Avernak Avernak Avernak Avernak Thurø By ThurøBy By Thurø Thurø By Svelmø Svelmø Svelmø større Lokalby Skarø Skarø Skarø mindre lokalby Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Drejø Drejø Drejø Hjortø Hjortø Hjortø Hjortø Kort 4.1 Landsby 27

31 MÅL FOR CENTERSTRUKTUREN Som nabokommune til Odense og Svendborg Kommune, der især for Odenses vedkommende har et stort opland og derved har en betydelig påvirkning af detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune, er det Kommunalbestyrelsens mål at styrke Faaborg og Ringe som overordnede centre med et bredt dækkende udbud af udvalgsvarebutikker og alle almindelige former for dagligvarebutikker og specialdagligvarebutikker (bager, slagter mv.). Det er samtidig Kommunalbestyrelsens mål, at borgerne i de større lokalbyer har adgang til et fuldt sortiment af dagligvarer i flere butikker samt et vist udbud af udvalgsvarebutikker afhængigt af byernes størrelse og konkurrencesituation. I de mindre lokalbyer er det målet at fastholde den lokale adgang til dagligvarer i mindst én - og hvor der er grundlag for det - i flere dagligvarebutikker. Der er planlagt udviklingsrammer på ca m2 til alle butikstyper samt m2 specielt til udvikling i områder til butikker med pladskrævende varer, hertil kommer en ramme på 500 m2 pr. landsby. En stor del af rammerne vil ikke blive udnyttet, da det er sandsynligt, at flere byer reelt vil opleve en nedgang i butiksarealet, eller at rammen ikke kan udnyttes. Kommunalbestyrelsen vil følge udviklingen og revidere rammerne for udbygningen ved kommende kommuneplanrevisioner. Faaborg, Ringe og de større lokalbyer har fået tildelt maksimale butiksstørrelser efter planloven, mens butiksstørrelserne er aftrappet i de mindre lokalbyer og landsbyerne til størrelser, der vurderes som realistiske og passende i forhold til byernes funktioner. BUTIKSAREALER OG BUTIKSSTØRRELSER Kommunen har fået udarbejdet en analyse af detailhandelen, og den viser, at behovet for arealer til detailhandelsudvikling frem til 2020 er ca m2, hvis væksten i forbruget fortsætter som de senere år, og vil være ca m2, hvis væksten bliver omtrent halveret. Kommunalbestyrelsen har valgt at planlægge med udgangspunkt i den høje vækst for at skabe fleksibilitet i planlægningen, og for at alle byer kan udvikle butikker med tidssvarende størrelser. Alle byer har fået tildelt en udbygningsramme. Definition af butikstyper: Hovedbrancher Dagligvarer Udvalgsvarer Pladskrævende varegrupper Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. Beklædning som f.eks. tøj, sko, babyudstyr og børnetøj. Boligudstyr som f.eks. møbler, hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVSinstallatører, der har butik og sælger til private, betragtes som boligudstyrsbutikker. Øvrige udvalgsvarebutikker er f.eks. smykker, cykler og bøger. Biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. 28

32 FAABORG Detailhandelsanalysen peger på, at der er begyndende nedgangstendenser i Faaborgs detailhandel. Baggrunden for nedgangstendenserne vurderes bl.a. at være, at detailhandlen i Faaborg de senere år har udviklet en spredt struktur, hvor de fleste større dagligvarebutikker er flyttet ud af bymidten. Der er også nogle få udvalgsvarebutikker i Herregårdscentret, som bidrager til spredningen. Den spredte struktur har ført til, at færre besøger bymidten og dermed til færre kunder i bymidtens udvalgsvarebutikker. Herudover er andre faktorer som et vigende indbyggertal også en medvirkende årsag. Til gengæld har Faaborg et meget attraktivt bymiljø og en turisme, der giver basis for yderligere udvikling. Det vurderes, at turismen allerede udgør i størrelsesordenen 10 % af detailhandlens omsætning. 4.1 RETNINGSLINIER Den kommunale detailhandelsstruktur, maksimale bruttoetagearealer og butiksstørrelser fastlægges i overensstemmelse med kortbilag 4.1 over centerstruktur og detailhandel samt skema 4.1 med rammer for udbygning. Afgrænsningen af bymidter er fastlagt på kortene over de enkelte byer med bymidteafgrænsninger. STRATEGI FOR DETAILHANDLEN I FAABORG Det er Kommunalbestyrelsens mål, at en styrkelse af detailhandlen i Faaborg vil gøre det mere attraktivt for kædebutikker og selvstændige butikker at etablere sig bymidteområdet, så Faaborg fx kan tiltrække kæder, der har etableret sig i tilsvarende eller større byer. Som eksempler på udvalgsvarekæder, der ikke findes i Faaborg i dag, kan nævnes XL Byg, EuroFlorist, El-salg og service, Punkt1, Kop & Kande, Sadolin, Telekæden, Thiele, Nyt Syn, OPTO, EuroSko, Skoringen, Sportigan, Din Tøjmand og Tøjeksperten. Behovet for butiksarealer til udvikling af detailhandlen i Faaborg er beregnet til ca m2 i alt fordelt på m2 til dagligvarebutikker og m2 til udvalgsvarebutikker. Hertil kommer behov for areal til butikker med pladskrævende varer på m2. Kommunalbestyrelsen har valgt at fastsætte en samlet ramme for detailhandelsudviklingen i det afgrænsede bymidteområde på i alt m2 til alle former for butikker og herudover en ramme på m2 til butikker med pladskrævende varer i bymidteområdet samt m2 i erhvervsområderne nord for Johan Rantzaus Vej. 29

33 Ramme for udbygning By Indbyggere 2007 Bymønsterstatus Centerkategori (1) Areal 2007 I alt Ramme for udbygning (bruttoetageareal) Maksimale butiksstørrelser (bruttoetagearealer) (2) Daglig- og udvalgsvarebutikker Pladskrævende Dagligvarer Udvalgsvarer Pladskrævende m2 m2 m2 m2 m2 m2 Faaborg 7265 Hovedby Bymidte Johan Rantzaus Vej Hovedby Pladskr. varer Ringe 5247 Hovedby Bymidte Bygmestervej, Hovedby Pladskrævende erhvervsområde omkring Stegshavevej og Odensevej varer Årslev 3338 Større lokalby Bymidte Nr. Lyndelse/Nr Større lokalby Bymidte Søby Ryslinge 1741 Større lokalby Ny bymidte Kværndrup 1587 Større lokalby Bymidte Nr. Broby 1466 Mindre lokalby Bymidte Gislev 1370 Mindre lokalby Bymidte Ferritslev/Rolfsted 1339 Mindre lokalby Bymidte Allested/Vejle 1096 Mindre lokalby Bymidte Korinth 1092 Mindre lokalby Ny bymidte Brobyværk 1023 Mindre lokalby Ny bymidte V. Aaby 916 Mindre lokalby Ny bymidte Horne 866 Mindre lokalby Ny bymidte Espe 550 Mindre lokalby Ny bymidte Butikker til lokal forsyning i landsbyer Landsbyer Lokalcenter 500 pr. landsby I alt (3) (1) Ifølge planloven (2) Hertil kommer op til 200 m2 til personalekantine, -toiletter, -fitnessfaciliteter og -pauserum o.lign. (3) Ekskl. rummelighed i landsbyer, som er 500 m2 pr. landsby. Tabel

34 Udvalgsvarekæder i Faaborg og Ringe eller byer op til indbyggere Branche Navn Butikker i DK Faaborg Ringe Sko De Gr. Skobutikker 75 Ja Ja Sko EuroSko 135 Sko Skoringen 111 Sportudstyr Intersport 82 Ja Biltilbehør T. Hansen 61 Ja Boghandlere Bog & Ide 73 Ja Boghandlere Bøger og papir 84 Ja Boligtekstil JYSK A/S 90 Ja Ja Boligtekstil Botex 71 Ja Byggemarkeder Jem & Fix 65 Ja Byggemarkeder STARK Trælast 87 Ja Byggemarkeder XL Byg 145 Ja Cykeludstyr Mosquito cykler 74 Ja Cykeludstyr The bikers best 104 Ja Ja Blomster EuroFlorist 300 Ja Blomster InterFlora 485 Ja Ja Foto Click JYFO 62 Foto PhotoCare 82 Ja Guldsm. og ure Anytime 46 Sportsudstyr Sportigan 113 Ja Sportsudstyr Sport Master 108 Ja Tekstil Vero Moda 81 Ja Tekstil Jack & Jones 57 Tekstil Jørgen & Jørgine 24 Ja Tekstil Marcus 53 Ja Tekstil Din Tøjmand 137 Tekstil Tøjeksperten 126 Ja Tekstil Mr. 110 Ja Ja Tæpper Garant 49 Ja Tæpper Tæppeland 36 Diverse Tiger 45 Kilde: Kæder i dansk detailhandel 2007, Stockmann Gruppen Tabel 4.2 Guldsm. og ure Smykkekæden 49 Ja Hårde hvidevarer Skousen 68 Ja Hårde hvidevarer Elplus 55 Ja Hårde hvidevarer El-salg og service 285 Ja Hårde hvidevarer Punkt1 109 Ja Isenkram Inspiration 50 Isenkram Kop & kande 96 Isenkram Imerco 143 Ja Ja Køkken og bad HTH 64 Legetøj LegeKæden 61 Ja Maling og tapet Flügger 216 Ja Maling og tapet Farvebasen 72 Maling og tapet Sadolin 80 Ja Materialister Schlecker 44 Ja Materialister Matas 292 Ja Ja Mobiltelefoner TeleKæden 139 Mobiltelefoner Sonofon 92 Ja Møbler Biva 39 Møbler Dan-Bo Møbler 32 Møbler IdeMøbler 37 Ja Møbler Møbelkæden 44 Ja Møbler Smag & behag 35 Ja Optiker Thiele 75 Optiker Synoptik 105 Ja Optiker Nyt Syn 90 Ja Optiker OPTO 110 Optiker Profil Optik 121 Ja Ja Radio og tv 2tal 85 Ja Radio og tv Expert 74 Ja Ja 31

35 Faaborg bymidte Billede

36 Faaborg bymidte Område til butikker med pladskrævende varer i Faaborg Kort 4.2 Kort 4.3 Områder - pladskrævende varer Bymidteområde - pladskrævende varer DAGLIGVARESTRUKTUREN I FAABORG Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at Faaborgs dagligvarebutikker i højere grad placeres i eller i kanten af strøgområdet mellem SuperBrugsen og Faaborg Museum. Formålet er at skabe større kundetilstrømning til strøgområdet til fordel for områdets butikker som helhed. Der skal derfor ikke være mulighed for at etablere nye dagligvarebutikker uden for det centrale strøgområde. BYMIDTEN I FAABORG Bymidteafgrænsningen fra Regionplan 2005 fastholdes med undtagelse af området ved Aldi, der ændres til enkeltstående butikker på op til m2. Bymidteafgrænsningen er rummelig og strækker sig fra Føtex mod nordvest til LIDL og Netto mod sydøst. Kommunalbestyrelsen vil fremover arbejde ud fra en differentiering af detailhandlen inden for bymidteafgrænsningen. Strategien for Faaborg bymidte er fremover at samle butikkerne mest mulig om strøgområdet mellem Super- Brugsen og Faaborg Museum. Det gælder, når nye butikker ønsker at etablere sig i Faaborg, eller når eksisterende butikker skal flytte. Kommunalbestyrelsen vil herudover styrke strøgområdet ved at forfølge følgende mål: 1. Der arbejdes på at etablere et nyt Kulturhus i bymidten, som bl.a. kommer til at rumme et nyt bibliotek, der flyttes fra Herregårdscentret. Kulturhuset søges på nuværende tidspunkt placeret i den østlige del af strøgområdet, hvor det vil tiltrække flere besøgende og give grundlag for et løft i detailhandlen. 2. Der skal skabes etableringsmulighed for en dagligvarebutik i strøgområdets østlige del. Sammen med kulturhuset skal butikken skabe større kundeflow i området og skabe en stærk og klar detailhandelsstruktur med Super- Brugsen som ankerbutik i den ene ende af strøget og kulturhus og ny dagligvarebutik som ankerpunkt i strøgets anden ende. 3. Der skal arbejdes for en klar arbejdsdeling mellem Herregårdscenterområdet og strøgområdet. Der sigtes mod, at Herregårdscenterområdet mellem Brønnersvej og Fiona fremover udnyttes dels til større udvalgsvarebutikker på mere end 500 m2, som er vanskelige at indpasse i strøgområdets småskalabebyggelse, og dels til butikker med pladskrævende varer samt kontorer og andre byerhverv. Strøgområdets profil skal i højere grad være mindre udvalgsvare- og specialbutikker - og hvor det er muligt under hensyntagen til bymiljøet også større udvalgsvarebutikker, der kan give mulighed for fornyelse af detailhandlen i strøgområdet. Der kan fx arbejdes på at skabe udvidelsesmulighed for SuperBrugsen, og der skal være mulighed for sammenlægning af butikslokaler i bymidten, så der kan skabes butikslokaler på op til 500 m2 eller mere, hvor det kan forenes med husenes bevaringsværdier. Udnyttelsen af Herregårdscenterområdet til butikker med pladskrævende varer og større udvalgsvarebutikker giver mulighed for at lokalisere butikkerne mere bynært end i det nuværende område ved Johan Rantzaus Vej, så byens detailhandel efterhånden samles på et mindre om- 33

37 Torvet i Faaborg Billede 4.2 Billede 4.3 Herregårdscentret i Faaborg råde i bymidten, så der skabes størst mulig synergi mellem de enkelte butikker. Bymidtens detailhandel skal herudover styrkes ved at udbyde attraktive boligområder både i bymidteområdet og i kanten af Faaborg for at styrke befolkningsgrundlaget at udvikle turismen i Faaborg - også her med udviklingsmuligheder i både bymidten og i nye byområder at optimere udnyttelsen af parkeringspladserne i bymidteområdet BUTIKKER MED PLADSKRÆVENDE VARER I FAABORG Butikker med pladskrævende varer kan etableres i bymidteområdet sammen med dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker samt i erhvervsområdet nord for Johan Rantzaus Vej. Kommunalbestyrelsen vil fremme en udvikling, hvor Herregårdscenterområdet udvikles som et center for butikker med pladskrævende varer og større udvalgsvarebutikker på 500 m2 eller mere. Nye møbelbutikker (særlige regler i Planloven), der ikke kan indpasses i bymidten, kan etableres i området ved Herregårdscentret. RINGE I Ringe er det Kommunalbestyrelsens strategi at fastholde de senere års meget positive udvikling i detailhandlen. Detailhandlen i Ringe er en succeshistorie. Detailhandelsanalysen viste, at detailhandlen i Ringe går frem på trods af, at byer af Ringes størrelse generelt har det svært og dette på trods af Ringes nærhed til Odense og Svendborg. Baggrunden for Ringes succes som handelsby er det koncentrerede handelsmiljø i bymidten. Den tætte struktur giver synergi mellem butikkerne - som i et storcenter - og kunderne har fordel af, at det er let at overskue udbud, pris, kvalitet mv. i flere forskellige konkurrerende butikker. SuperBrugsen og bymidtens andre dagligvarebutikker har stor betydning for det samlede indkøbsmiljø. De mange kunder, der hver dag kommer i dagligvarebutikkerne har let adgang til udvalgsvarebutikkerne i strøggaderne. Herudover trækker biblioteket folk til bymidten og bymidtens trafikstruktur er logisk, og de større parkeringsområder er strategisk velbeliggende. Det spiller også positivt ind, at Ringe bymidte har et flot og velfungerende bymiljø, og det overordnede vejnet leder mange forbi bymidten på vej til og fra arbejde, fritidsaktiviteter mv. Ringes styrke er herudover den gode beliggenhed ved motorvejen og beliggenheden midt i et større opland, men den gode beliggenhed er også en udfordring med nærheden til Odense og Svendborg. Endelig er det også Ringes fordel, at byen og byerne i oplandet har udsigt til betydelig vækst frem over. STRATEGI FOR DETAILHANDLEN I RINGE Kommunalbestyrelsens strategi er at skabe mulighed for, at Ringes detailhandel kan udvikle sig i takt med den forventede vækst i indbyggertallet i Ringe by og oplandet, og Ringe skal udnytte sin gode beliggenhed og muligheden for at være oplandsby på Midtfyn. 34

38 Ringe bymidte Ringe bymidte Kort 4.4 Billede 4.4 Det er Kommunalbestyrelsens mål, at Ringe vil fortætte sin udvikling som handelsby, og at rammen for nybyggeri vil blive udnyttet til at styrke Ringe med attraktive kædebutikker og selvstændige butikker. Som eksempler på udvalgsvarekæder, der ikke findes i Ringe i dag, kan nævnes Telekæden, Flügger, OPTO, EuroSko, Skoringen, Sportsmaster og Din Tøjmand. Med sin fortsatte befolkningsudvikling og den gode beliggenhed ved motorvejen og et stort lokalt opland midt på Fyn kunne Ringe også være attraktiv for butikker inden for køkken og bad, møbler, tæpper, biler, camping mv. Der er beregnet et behov for udvidelse af detailhandlen (ekskl. butikker med pladskrævende varer) i Ringe på m2 fordelt på ca m2 til dagligvarebutikker og m2 til udvalgsvarebutikker, hvis væksten i forbruget fortsætter som de senere år. Her til kommer et beregnet behov for udvikling inden for butikker med pladskrævende varer på ca m2. Kommunalbestyrelsen har valgt at fastsætte en samlet ramme for detailhandelsudviklingen i det afgrænsede bymidteområde i Ringe på i alt m2 til alle former for butikker. Herudover fastsættes en ramme på m2 til butikker med pladskrævende varer. Rammen kan udnyttes i fire områder indenfor bymidteafgrænsningen, i området ved Bygmestervej, hvor der er begrænset rummelighed, i erhvervsområdet ved Stegshavevej og i området ved Odensevej. Kommunalbestyrelsen har valgt at udvide bymidteafgrænsningen med kolonihaveområdet ved Ørbækvej. Kolonihaveområdet ligger godt placeret mellem de to adskilte bymidteområder (strøgområdet og Bygmestervejområdet) i den hidtil gældende bymidteafgrænsning i Regionplan DAGLIGVARESTRUKTUREN I RINGE Det er Kommunalbestyrelsens vurdering, at der er en god lokal forsyning med dagligvarebutikker i kraft af butikkerne langs Odensevej og ved Bygmestervej, og at det, Ringes størrelse taget i betragtning, er let at komme til bymidten fra alle dele af byen for at handle dagligvarer. Derfor ønsker Kommunalbestyrelsen ikke, at der skal ske yderligere spredning af dagligvarebutikkerne. BYMIDTEN I RINGE Det er Kommunalbestyrelsens mål, at udviklingen inden for bymidteafgrænsningen først og fremmest skal ske på en sådan måde, at byens koncentrerede butiksliv vest for banen fastholdes. Der skal derfor arbejdes på at skabe gode lokaliseringsmuligheder inden for - eller i kanten af det koncentrerede strøgområde - både når det gælder dagligvarebutikker og udvalgsbutikker. Strøgområdet omfatter området ved Centrumpladsen, Algade, Jernbanegade, Østergade, Stationsvej, Vestergade og Ørbækvej vest for jernbanen. Udviklingen i området kan ske gennem omdannelse af eksisterende bebyggelse. 35

39 Områder til butikker med pladskrævende varer i Ringe BYgmestervej Områder - pladskrævende varer Bymidteområde - pladskrævende varer Kort 4.5 Billede 4.5 Som eksempler på områder, hvor der kunne arbejdes på at indpasse nye butiksbebyggelser, kan der umiddelbart peges på Jernbanegade og Østergade, hvor butikkerne ligger forholdsvis spredt. Der er også muligheder på arealet mellem Stationsvej og jernbanen, og der kunne arbejdes på at forbedre forbindelsen mellem SuperBrugsen og Algade - eventuelt via en butiksarkade - og skabe udvidelsesmulighed for bymidtens største dynamo - Super- Brugsen. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at bymidteområdet langs Odensevej og bymidteområdet ved Bygmester- Billede 4.6 vej ikke udvikles med detailhandel, der konkurrerer med strøgområdet. I bymidteområdet langs Odensevej kan der derfor ikke etableres nye dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Udviklingen i bymidteområdet ved Bygmestervej målrettes til større udvalgsvarebutikker på mere end 500 m2 og eventuelt til butikker med pladskrævende varer. Der kan derfor ikke etableres nye dagligvarebutikker i den del af bymidten. Der er dog mulighed for at eksisterende dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i områderne ved Odensevej og Bygmestervej kan udvides. STØBERIGRUNDEN I RINGE Bymidteafgrænsningen omfatter også Støberigrunden, som ligger i tæt tilknytning til strøgområdet men adskilt af jernbanen. Hvis aktiviteterne på støberiet ophører, vil der være mulighed for at integrere butikker i en ny bebyggelse. Der vil være stor rummelighed på grunden, og der vil være mulighed for at udvikle området med større butikker. Detailhandel på støberigrunden kan være med til at løfte den store opgave, det vil være at omdanne grunden til andre formål, og detailhandel kan være med til at gøre området til en ny, attraktiv og levende del af Ringe bymidte. Udfordringen er at sikre, at butikker på støberigrunden bliver en integreret del af detailhandlen i strøgområdet. En eventuel udbygning af støberigrunden med butikker må ikke føre til, at der opstår to konkurrerende centre 36

40 bymidte- og stationsområdet i Ringe set fra Støberigrunden Støberiområdet Billede 4.7 Billede 4.8 i Ringe og ødelægge det koncentrerede butiksmiljø, der er en vigtig baggrund for Ringes succes som handelsby. Kommunalbestyrelsen vil vurdere mulighederne for butikker på Støberigrunden nærmere, hvis planer for omdannelse af området bliver aktuelle, og vil i den forbindelse tage stilling til det konkrete indhold af butikker. I lighed med områderne ved Odensevej og Bygmestervej kan der allerede nu peges på, at butikker med pladskrævende varer og større udvalgsvarebutikker på mere end 500 m2, herunder møbelbutikker, vil være butikstyper, som ikke vil konkurrere direkte med strøgområdet. Områdets anvendelse vil blive nærmere fastlagt i en samlet plan for området, hvor også formål som evt. boliger og kulturhus kan indgå. KOLONIHAVEGRUNDEN I RINGE Kolonihaveområdet, som kommuneplanen inddrager i bymidteområdet, giver mulighed for at opfylde kommunalbestyrelsens mål om at fastholde strøgområdets koncentrerede butiksliv samtidig med, at Ringe styrkes med større udvalgsvarebutikker, som ikke kan etableres i det tæt bebyggede strøgområde med små grunde og mindre bygningsenheder. Kolonihaveområdet er meget velegnet til større udvalgsvarebutikker ved indfaldsvejen til strøgområdet. Det ligger trafikalt godt for kunder, der kommer i bil og med bus, og der er kun ca m til stationen og strøgområdet. Der er i notatet Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden redegjort nærmere for baggrunden for udvidelsen i henhold til bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Kolonihaveområdet kan anvendes til store udvalgsvarebutikker samt til butikker med pladskrævende varer på mere end m2. BUTIKKER MED PLADSKRÆVENDE VARER I RINGE Udenfor det afgrænsede bymidteområde er der udlagt arealer til butikker med pladskrævende varer ved Bygmestervej, Stegshavevej og Odensevej. Området ved Bygmestervej har begrænset rummelighed, mens der er større rummelighed i industriområdet omkring Stegshavevej, samt ved Odensevej, hvor der er lokalplanlagt etableringsmuligheder for butikker med pladskrævende varer. Der kan herudover også etableres butikker med pladskrævende varer i bymidteområdet - eksempelvis på Støberigrunden og kolonihavegrunden. 37

41 Årslev bymidte Kort 4.6 ÅRSLEV Det er Kommunalbestyrelsens mål, at udvikle detailhandlen i Årslev, så handelslivet i højere grad svarer til byens størrelse. Årslev er vokset kraftigt gennem en længere årrække, men handelslivet er ikke fulgt med. Trods Årslevs ca indbyggere er der kun 12 butikker. En vigtig del af forklaringen er, at Årslev ligger tæt på Odense, men som hurtigtvoksende by er det også Kommunalbestyrelsens opfattelse, at der er et uudnyttet potentiale for at udvikle en bredere detailhandel i byen. Hertil kommer, at der er planlagt for fortsat vækst i Årslev. Der fastlægges en ramme på m2 til udvikling af detailhandlen inden for bymidteafgrænsningen, der fastholdes med afgrænsningen i Regionplanen 2005 som udgangspunkt. Kommunalbestyrelsen vil iværksætte et planarbejde i Årslev med henblik på at afklare, hvor og hvordan den fremtidige udvikling af detailhandlen skal finde sted. Kommunalbestyrelsen vil undersøge mulighederne for at skabe en egentlig bymidte i Årslev, hvor butikker og andre bymidtefunktioner kan ligge sammen og fungere som det samlingspunkt, byen mangler i dag. I planarbejdet skal der bl.a. tages stilling til, hvor en fremtidige bymidte skal placeres, samt hvordan den kan opbygges af butikker og andre byfunktioner, og hvordan den kan give byen identitet via sin arkitektur, tæthed mv. En bymidte kan både udvikles, hvor der i dag er flest butikker, men det kan også vise sig fordelagtigt at udvikle bymidten et andet sted i byområdet. Udvikling af en egentlig bymidte i Årslev vil være en langsigtet opgave, hvor fremtidige lokaliseringer af nye butikker og andre byfunktioner placeres i et sammenhængende område og efterhånden skaber en bymidte. En samling af butikkerne i et bymidteområde vil skabe synergi mellem butikkerne og forbedre mulighederne for yderligere butiksetableringer, og det vil blive lettere for kunderne at kombinere indkøb i flere butikker og benyttelse af andre bytilbud på samme indkøbstur. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at opbygningen af en bymidte skal føre til en styrkelse af Årslevs udbud af dagligvarebutikker, og at der efterhånden også vil vise sig basis for, at Årslev kan udvikle et udbud af de mest basale udvalgsvarebutikker. Billede 4.9 Årslev station 38

42 Nr. Lyndelse bymidte Kværndrup bymidte Kort 4.7 Kort 4.8 DETAILHANDEL I DE ØVRIGE STØRRE LOKALBYER Det er Kommunalbestyrelsens mål, at de øvrige større lokalbyer - Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ryslinge og Kværndrup - fastholder dagligvarebutik med fuldt sortiment (supermarked med slagterafdeling mv.) og flere konkurrerende dagligvarebutikker (fx discountbutik) samt enkelte specialdagligvarebutikker (fx slagter og bager) og udvalgsvarebutikker. Regionplan 2005`s bymidteafgrænsning for Nr. Lyndelse og Nr. Søby fastholdes. I Ryslinge, er der afgrænset et nyt bymidteområde, da Regionplan 2005 ikke har en afgrænset bymidteområde. Da butiksarealet i Ryslinge er mindre end m2 er bymidteafgrænsningen fastlagt uden brug af den statistiske metode, som planloven fastlægger for større bymidter. Bymidten i Ryslinge er afgrænset så den omfatter det eksisterende område med butikker og plads til eventuelle udvidelser. I Kværndrup reduceres bymidteafgrænsningen for at sikre et mere koncentreret butiksområde, hvor butikkerne gensidigt har gavn af hinanden. Dette skaber et bedre grundlag for etablering af nye butikker. Bymidteafgrænsningen er planlagt så den omfatter det eksisterende butiksområde. Fælles for de tre byer er, at rammen for udvikling af detailhandlen er fastsat til m2, og de maksimale butiksstørrelser er fastsat til planlovens maksimum - dvs m2 for dagligvarebutikker og m2 for udvalgsvarebutikker. For butikker med pladskrævende varer er der fastsat en maksimal butiksstørrelse på m2. Butiksstørrelserne fremgår desuden af tabel 4.1. Kommunalbestyrelsen har i alle tre byer planlagt for fortsat byudvikling, der kan give vækst i kundegrundlaget og vil herudover understøtte byerne med yderligere initiativer individuelt for hver enkelt by. Ryslinge bymidte Kort

43 Nr. Broby bymidte Gislev bymidte Kort 4.10 Kort 4.11 DETAILHANDEL I DE MINDRE LOKALBYER Det er Kommunalbestyrelsens mål, at de mindre lokalbyer - Nr. Broby, Gislev, Ferritslev/Rolsted, Korinth, Allested/Vejle, Brobyværk, V. Aaby, Horne og Espe - kan fastholde dagligvareforsyningen på det nuværende niveau med mindst 1 dagligvarebutik i alle byer og enkelte byer med flere dagligvarebutikker og eventuelt butikker med fuldt sortiment (supermarked med slagterafdeling mv.). Fælles for de mindre lokalbyer gælder, at rammen for udvikling af detailhandlen er fastsat til m2. Det vurderes ud fra byernes nuværende butiksarealer og den generelle udvikling i de mindre byers detailhandel, at rammen er tilstrækkelig til at dække behovet. Korinth bymidte Brobyværk bymidte Kort 4.12 Kort

44 Rolfsted bymidte Ferritslev bymidte Kort 4.14 Kort 4.15 De maksimale butiksstørrelser er fastsat til m2 for dagligvarebutikker og m2 for udvalgsvarebutikker. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker vurderes at kunne dække behovet set i lyset af, at de største dagligvarebutikker i de mindre lokalbyer er på mellem og m2. Tilsvarende giver den maksimale størrelse på udvalgsvarebutikker mulighed for butikker, der svarer til de største eksisterende udvalgsvarebutikker i de mindre lokalbyer. For butikker med pladskrævende varer er der fastsat en maksimal butiksstørrelse på m2, som også dækker de største eksisterende butikker som fx tømmerhandler. Der er i alle mindre lokalbyer planlagt for vækst i indbyggertallet, og hvis mulighederne udnyttes vil det styrke grundlaget for dagligvarebutikkerne, og ikke mindst er lokal opbakning til butikkerne afgørende for, hvor god den fremtidige dagligvareforsyning vil være. Vejle bymidte Espe bymidte Kort 4.16 Kort

45 V. Aaby bymidte Horne bymidte Kort 4.18 Kort 4.19 DETAILHANDEL I LANDSBYERNE Det er Kommunalbestyrelsens mål, at de landsbyer, der har dagligvarebutik kan bevare deres dagligvareforsyning. Detailhandlen i landsbyerne kan støttes af forskellige tiltag som fx tillægsfunktioner, og det er først og fremmest vigtigt, at landsbyernes butikker har lokal opbakning. Der fastsættes en ramme på 500 m2 for hver landsby - og butiksstørrelserne fastsættes til maksimalt m2 for både dagligvarer og udvalgsvarer. ENKELTLIGGENDE BUTIKKER Ud over mulighederne i bymidter og lokalcentre kan der etableres enkeltliggende butikker til lokal forsyning med et maksimalt butiksareal på m2. Kommunalbestyrelsen vil være tilbageholdende med at tillade enkeltliggende butikker uden for de afgrænsede områder, da et af de overordnede mål er at skabe koncentrerede indkøbsmiljøer i bymidteområderne. Der skal under alle omstændigheder være mindst 500 m mellem enkeltliggende butikker og bymidteafgrænsningerne. Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Regionplanens retningslinier og erstattes af kommuneplanens retningslinie LÆS MERE Du kan læse mere om detailhandlen i Redegørelse om detailhandel - Kommuneplan 2009, som bl.a. indeholder informationer om butikker, arealer, omsætning mv., som skal indgå i kommuneplanredegørelsen ifølge Planloven. 42

46 5. Trafik Afsnit 5.1 Den trafikale infrastruktur 5.2 Kollektiv trafik 43

47 5.1 Den trafikale infrastruktur Motorvejen til Svendborg og den nye forbindelse mellem Nr. Søby og Årslev er 2 nye store vejprojekter, som griber ind i det fremtidige trafikmønster. I de kommende år vil der blive foretaget trafikmålinger, så effekten af de 2 vejanlæg bliver registreret. Derefter skal prioriteringen af de kommende vejinvesteringer overvejes igen. En tidssvarende og velfungerende infrastruktur på trafik- og transportområdet er en væsentlig forudsætning for samfundsudviklingen. Det gælder områder som udviklingsmuligheder for erhvervslivet, arbejdsmarkedet, byudvikling og bosætning i øvrigt samt borgernes transportmuligheder i hverdagen. Øget trafik medfører også en række miljøproblemer i form af støj, øget CO2 udledning og energiforbrug. Jf. kapitel 1 vil der i alle tilfælde snarest blive udarbejdet et kommuneplantillæg, som bl.a. skal fastlægge kommunens ønsker og prioriteringer samt reservationer af evt. nye linieføringer til en fremtidig udbygning af tilgængeligheden fra Odense/motorvejen tværs over Fyn til Faaborg og evt. opgradering af den overordnede trafikforbindelse til Sønderjylland via Bøjden- Fynshav. Kommuneplanen og den øvrige fysiske planlægning skal være med til at fremme god fremkommelighed og sammenhæng i kommunen samtidig med, at miljøfølgerne begrænses mest muligt. Der skal sikres, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringerne i øvrigt kan understøtte udviklingen. Desuden skal den sikre sammenhæng mellem det lokale trafiknet og det regionale net, som staten står for. Der vil i løbet af de kommende år blive lavet en samlet trafikplan for kommunen. Trafiksikkerhedsplan Følge op på den vedtagne trafiksikkerhedsplan Hovedkort 5 viser arealer reserveret til fremtidig større vejudbygninger på det overordnede vejnet. Kommunalbestyrelsens mål At trafikafviklingen på vejene er velfungerende, så en god mobilitet opretholdes, og således at unødig forsinkelse og miljøbelastning undgås At trafiksikkerhedsplanens målsætning med udgangen af 2012 opnås. Ingen dræbte, højst 16 alvorligt tilskadekomne pr. år, højst 13 lettere tilskadekomne pr. år At vedligeholdelse af vejene er driftsøkonomisk optimal, således at vejkapitalen sikres og vejene i øvrigt er i en forsvarlig stand At trafikken påvirkes i en mere bæredygtig retning ved at støjgener begrænses, og trafikken tager hensyn til bymiljø og naturværdier At servicen overfor brugerne af vejene bidrager til rejseoplevelsen og til kommunens position som et attraktivt område for bosætning, erhverv og turisme At samarbejde med nabokommuner for at bevare og øge statens interesser i at investere i den trafikale infrastruktur i området Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Odense Odense Odense Tommerup Tommerup Tommerup Tommerup Tommerup Tommerup Rolfsted Rolfsted Rolfsted Rolfsted Rolfsted Rolfsted Årslev Årslev Årslev Nr. Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Nr. Nr. Nr. Lyndelse Allested/Vejle Allested/Vejle Allested/Vejle Allested/Vejle Allested/Vejle Allested/Vejle Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Sdr. Sdr. Sdr. Nærå Nærå Nærå Nærå Sdr. Sdr. Sdr. Nærå Nr. Søby Søby Nr. Søby Nr. Søby Nr. Søby Nr. Glamsbjerg Glamsbjerg Glamsbjerg Glamsbjerg Ringe Ringe Nr. Broby Broby Nr. Broby Nr. Broby Nr. Broby Nr. Broby Nr. Brobyværk Brobyværk Brobyværk Brobyværk Brobyværk Brobyværk Ryslinge Ryslinge Ryslinge Gislev Gislev Gislev Gislev Gislev Gislev Haarby Haarby Haarby Haarby Haarby Haarby Espe Espe Espe Espe Espe Kværndrup Kværndrup Kværndrup Kværndrup Kværndrup Kværndrup Korinth Korinth Korinth Korinth Korinth Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø Stenstrup Stenstrup Stenstrup Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø Horne Horne Horne Horne Faaborg Faaborg V. Aaby Aaby V. Aaby V. Aaby V. Aaby V. Svendborg Svendborg Svendborg Vester Vester Skerninge Skerninge Skerninge Vester Ollerup Ollerup Ollerup Ollerup Ollerup Handlinger Trafikplan Der skal i de kommende år arbejdes nærmere med en trafikplanlægning for kommunen. Planen skal fastlægge vejstrukturen og de fremtidige udbygningsønsker. Bjørnø Bjørnø Bjørnø Bjørnø Lyø Lyø Lyø Lyø Lyø Lyø Avernakø Avernakø Avernakø Avernakø Avernakø Skarø Skarø Skarø Skarø Skarø Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Drejø Drejø Drejø Drejø Drejø Statsveje: Jernbane: Hjortø Hjortø Hjortø Hjortø Hjortø Kort 5.1.1: Overordnede infrastruktur Signaturforklaring: Svelmø Svelmø Svelmø Svelmø 44 Statsveje Jernbanen Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé Ringe

48 Retningslinier Inden for de på Hovedkort 5 viste reservationer for fremtidige veje må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af det pågældende vejanlæg. Det er vejmyndigheden for den pågældende vejreservation, der vurderer, om dette er tilfældet. Ved udarbejdelse af lokalplaner skal f.eks. gennem en samlet plan for vejbetjening af planområdet redegøres for, hvordan retningslinierne vedr. afstande mellem sidevejstilslutninger overholdes Til de overordnede gennemfartsveje bør der almindeligvis ikke etableres nye vejtilslutninger for offentlige eller private veje Kommunalbestyrelsens prioritering af i hvilken rækkefølge nye veje og forlægninger, stier og bygennemfarter og trafikulykkesbekæmpende anlæg skal gennemføres på vejnettet foretages ved en begrundet prioritering Der kan ikke uden forhandling med vejdirektoratet vedtages lokalplaner, der forudsætter ændringer i det statslige vejnet. For den overvejende del af gennemfartsvejene i Faaborg-Midtfyn Kommune er der fastsat adgangsbestemmelser, der medfører, at der almindeligvis ikke kan opnås tilladelse til nye adgange eller udvidet benyttelse af bestående. Der tilstræbes normalt afstande på minimum 200 m mellem vejtilslutninger til eksisterende gennemfartsveje Ved anlæg af nye veje skal vejmyndigheden tage hensyn til en fortsat landbrugsmæssig, rekreativ eller bymæssig anvendelse af de berørte arealer. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. Der skal redegøres for den foretagne interesseafvejning i kommuneplanlægningen eller i det åbne land eventuelt ved udarbejdelse af skitseprojekt. Ved anlæg af forlægninger skal det i rimeligt omfang tilstræbes, at aflagte vejstrækninger sløjfes og tilbageføres til landbrugsjord, respektive nye naturområder. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Odense Odense Odense Tommerup Tommerup Tommerup Tommerup Ved kommuneplanlægningen skal det sikres, at den nødvendige udbygning af statens veje gennem området og færgefart til Fynshav og Ærø kan gennemføres. Rolfsted Rolfsted Rolfsted Rolfsted Rolfsted Rolfsted Årslev Årslev Årslev Nr. Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Nr. Nr. Nr. Lyndelse Allested/Vejle Allested/Vejle Allested/Vejle Allested/Vejle Allested/Vejle Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Sdr. Sdr. Sdr. Nærå Nærå Nærå Nærå Sdr. Sdr. Sdr. Nærå Nr. Søby Søby Nr. Søby Nr. Søby Nr. Søby Nr. Glamsbjerg Glamsbjerg Glamsbjerg Glamsbjerg Ringe Ringe Nr. Broby Broby Nr. Broby Nr. Brobyværk Brobyværk Brobyværk Brobyværk Brobyværk Brobyværk Redegørelse Uddybning af retningslinierne Infrastruktur Hovedstrukturen i den overordnede infrastruktur i Faaborg-Midtfyn Kommune udgøres af statens veje, jf. kort 5.1.1: motorvejen mellem Odense og Svendborg vejforbindelserne mellem Faaborg og Odense, mellem Nyborg og Bøjden og mellem Faaborg og Svendborg Ryslinge Ryslinge Ryslinge Gislev Gislev Gislev Gislev Gislev Gislev Haarby Haarby Haarby Haarby Haarby Haarby Espe Espe Espe Espe Kværndrup Kværndrup Kværndrup Korinth Korinth Korinth Korinth Korinth Vigø Vigø Vigø Vigø Stenstrup Stenstrup Stenstrup Stenstrup Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø Horne Horne Horne Horne Horne Horne Faaborg Faaborg V. Aaby V. V. Aaby V. Aaby Aaby V. V. Aaby Aaby Svendborg Svendborg Svendborg Vester Skerninge Skerninge Vester Skerninge Vester Skerninge Vester Skerninge Vester Ollerup Ollerup Ollerup Ollerup Ollerup Herudover indgår et mere finmasket kommunalt vejnet, der fra statens vejnet skaber forbindelser til lokale delområder i kommunen. Der er stor forskel på de kommunale veje og deres funktion. Desuden: jernbanen mellem Odense og Svendborg færgefart Bøjden Fynshav og færgefart Faaborg Ærø Bjørnø Bjørnø Bjørnø Lyø Lyø Lyø Lyø Lyø Lyø Avernakø Avernakø Avernakø Svelmø Svelmø Svelmø Skarø Skarø Skarø Skarø Skarø Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Drejø Drejø Drejø Drejø Drejø Gennemfartsveje: Fordelingsveje: Hjortø Hjortø Hjortø Hjortø Kort 5.1.2: Vejklassificering Signaturforklaring: Gennemfartsveje Kommuneplan Forslag Fordelingsveje Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé Ringe 45

49 Motorvejen Odense - Svendborg danner sammen med statsvejen mellem Odense og Faaborg en transportkorridor af stor betydning for kommunens erhvervsliv. Den øvrige del af det overordnede vejnet har stor betydning for erhvervslivet i de byer, der ligger uden for hovedkorridorerne og ikke mindst for bosætningsmulighederne disse steder. Trafikudvikling Øget velstand, befolkningsvækst og transport af personer og gods har øget trafikmængden på det danske vejnet. Den generelle trafikudvikling fra har været ca. 18 %. Vejdirektoratets seneste prognoser for den fremtidige trafikvækst peger også på fortsat vækst i trafikken. F.eks. er motorvej over Fyn med en trafikstigning over 45 % i perioden blandt de motorvejsstrækninger i Danmark, hvor der forventes størst vækst. På strækningen Faaborg Odense forventes en trafikstigningen på over 35 %. Det er en udvikling som Faaborg-Midtfyn Kommune skal forholde sig til i fremtiden. Vejreservationer I kommunens langsigtede udbygningsplan for det overordnede vejnet indgår de vejreservationer for nye planlagte overordnede veje, forlægninger m.v., der oprindeligt var en del af regionplan Arealreservationer til fremtidige veje skal friholdes for anlæg og aktiviteter m.v., der kan vanskeliggøre etableringen af de pågældende vejanlæg. Trafiksikkerhed Hovedformålet med det overordnede vejnet er at betjene den gennemkørende trafik. Herudover forekommer der på dette vejnet en større eller mindre andel af lokal trafik. Lokaltrafikkens karakter (krydsning af vejen, hyppige sving ved sideveje, lav hastighed) er forskellig fra den gennemkørende trafiks karakter, ikke mindst fordi den lokale trafik for en stor del består af de såkaldte lette trafikanter. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde er det derfor nødvendigt, at omfanget af den lokale trafik holdes på et passende lavt niveau i forhold til den gennemkørende trafik. Faaborg-Midtfyn Kommune har i 2007 vedtaget en trafiksikkerhedsplan, der på baggrund af trafiktællinger, hastighedsmålinger, uheldsanalyser og borgerinddragelse har kortlagt trafiksikkerheden. Graf Generelle trafikudvikling fra og fremskrivning til er ifølge trafiksikkerhedsplanen: Ingen dræbte, højst 16 alvorligt tilskadekomne pr. år, højst 13 lettere tilskadekomne pr. år. For at nå målsætningen vil Faaborg-Midtfyn Kommune i særlig grad fokusere på følgende 4 overordnede temaer: Overholdelse af hastighedsgrænserne sikre skolebørn unge trafikanter fjernelse af særligt uheldsbelastede lokaliteter Vejklassificering Som et led i kommunesammenlægningen har Faaborg - Midtfyn Kommune i samarbejde med de øvrige kommuner på Fyn udarbejdet en overordnet klassificering af vejnettet, jf. kort De overordnede veje består af både stats- og kommuneveje. Kommunevejene (trafikvejene) er i den forbindelse blevet klassificeret ud fra deres funktion i vejnettet i de 2 klasser: Gennemfartsveje og fordelingsveje. Vejklassificeringen er en væsentlig forudsætning for planlægning af byudvikling og trafik, prioritering af vejvedligeholdelse og trafiksikkerhed samt administration af vej-, trafik-, adgangs- og forsyningsforhold. Kommunalbestyrelsen målsætning med udgangen af 46

50 Bygennemfarter I byer med moderat trafik kan vurderes, om der i stedet for f.eks. en vejforlægning kan laves en miljøprioriteret bygennemfart. Det vil sige en ombygning af den eksisterende vej, så hastigheden dæmpes, og sikkerhed/ tryghed i byen øges, uden at den gennemkørende trafik generes uacceptabelt. Vejnettets holdbarhed Ved placering af arealer til byvækst bør nye erhvervsområder placeres således, at vedligeholdelsesomkostningerne på vejnettet bliver mindst mulige. Vedligeholdelsesomkostningerne skyldes især nedslidning på grund af tung godstransport. Det er derfor hensigtsmæssigt, at fremtidige områder til transportkrævende erhverv placeres i nærheden af det vejnet, der vedligeholdes med henblik på stor bæreevne. Veje med stor bæreevne i Faaborg-Midtfyn Kommune er motorvejen Odense Svendborg, statsvejene mellem Faaborg og Odense og mellem Nyborg og Bøjden. Transport med råstoffer kræver stor bæreevne. Det siger loven Planlægning, etablering og vedligeholdelse af den trafikale infrastruktur, administration af vej- og trafikforhold samt miljømæssige forhold er reguleret af en række love fra forskellige ministerier: Trafikministeriet Lov om offentlige veje Lov om private fællesveje Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Lov om grundejerbidrag til offentlige veje (Vejbidragslov) Miljøministeriet Lov om planlægning Lov om miljøbeskyttelse Lov om forurenet jord Justitsministeriet Færdselslov Økonomi og erhvervsministeriet Lov om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbs-, tjenesteydelses-, og bygge- og anlægskontrakter. Særtransporter Nye erhvervsområder bør placeres således, at trafik til og fra området ikke skaber problemer på vejnettet. Fremkommeligheden af den øvrige trafik må generelt ikke generes af f.eks. meget lange og/eller meget høje transporter. Derfor bør virksomheder, som fremstiller store emner, placeres i nærhed af den del af det overordnede vejnet, der ikke kræver ombygning af det eksisterende vejnet. Cykelstier Cykelstier langs det overordnede vejnet er et væsentligt anlægsområde i kommunen. Desuden er udbygning af de lokale cykelstier af stor betydning for trafiksikkerheden. Et godt stisystem har betydning for - lokalbefolkningens valg af transportsystem - trafiksikre skoleveje - turisme og folkesundhed Der er dog langt flere ønsker, end der er mulighed for at honorere økonomisk. Støj Forhold vedrørende støj behandles i afsnit 7.5. Andre forhold Faaborg-Midtfyn Kommune er opmærksom på, at energi-, miljø- og klimaforhold kan få betydning for udbygning og vedligeholdelse af den trafikale infrastruktur. Statslige interesser i kommuneplanlægningen At den fysiske planlægning bliver helhedsorienteret, og at der gennem den mellemkommunale koordinering sikres en sammenhængende transportstruktur At arealreservationer til overordnede infrastrukturelle anlæg sikres herunder nødvendige støjkonsekvenszoner At der tages hensyn til naturen herunder økologiske forbindelseslinier og til de landskabelige værdier og udpegede kulturmiljøer At der undgås barrierevirkning for dyr, planter og mennesker når der placeres trafikanlæg i det åbne land Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Retningslinier overført med uændret indhold er ændret således, at minimumsafstande mellem vejtilslutninger er ændret fra 1-2 km til 200 m udgår, da den skulle regulere kommuneplanen overført med uændret indhold Overført med uændret indhold flyttet til kapitel om støj udgår, da den ikke omhandler Faaborg-Midtfyn Kommune om sikring af statens udbygniger er ny. 47

51 5.2. Kollektiv Trafik Det er et nationalt mål at fastholde og udbygge den kollektive trafik i form af blandt andet bus- og togkørsel. En styrkelse af den kollektive trafik skal blandt andet være med til at begrænse følgerne på miljøet af det stadig øgede transportbehov i samfundet. Kommuneplanen kan medvirke til dette ved at sikre, at den fysiske planlægning i form af f.eks. placering af nye bolig- og erhvervsområder ses i forhold til de regionale og lokale kollektive transportforbindelser. Den kollektive trafik skal tænkes med i udbygningen af vejnettet. Desuden skal forskellige former for kollektivtrafik som skolekørsel, færger, busser og togforbindelser planlægges, så der bliver god sammenhæng. Der vil blive lavet en samlet kollektiv trafikplan i samarbejde med trafikselskabet FynBus. Kommunalbestyrelsens mål At få sammenhængende kollektiv trafik som tilgodeser så mange kørselsbehov som muligt Med udgangspunkt i den lovpligtige skolekørsel at få trafikselskabet til at tilrettelægge kørselen således at så mange som muligt kan benytte den kollektive trafik. Dette gælder både kortere og længere ture At kørselen tilrettelægges således, at der bliver bedre sammenhæng mellem kommunens største bysamfund og fra oplandet, således at borgerne får en bedre tilgængelighed til at bruge kommunens egne faciliteter (skoler, gymnasier, indkøb, kulturelle arrangementer m.v.) At der undersøges forskellige muligheder for at servicere individuelle kørselsbehov eks. ved telebusordninger At Odense-Svendborg banen fastholdes og styrkes som en væsentlig transportforbindelse mellem landsdelscenteret Odense og det sydfynske område Handlinger Der udarbejdes i samarbejde med trafikselskabet FynBus en kollektiv trafikplan. Denne plan skal belyse, hvad den kollektive trafik omfatter, hvordan den tilrettelægges og hvilke afgrænsninger der er til de øvrige kommunale kørselsordninger. Retningslinier Såfremt der etableres bump m.v. på veje med busruter, skal der ved udformningen heraf sikres en vejledende hastighed på mindst 30 km/time for busser Vejforlægninger og nye veje skal i rimelig omfang anlægges med stoppesteder, hvor der er behov for betjening med kollektiv trafik i byområder for hver ca. 500 m At der sikres arealer langs Odense-Svendborg banen til eventuel udbygning til 2 spor. Definition Den kollektive trafik (offentlig servicetrafik) omfatter alle former for transport, hvor alle borger i princippet kan køre med. Ansvarsfordeling Lov om trafikselskaber fastlægger rollefordelingen mellem aktørerne indenfor den kollektive trafik. Staten har ansvaret for togene. Ansvaret for busserne ligger hos trafikselskabet FynBus, der er ejet at de 10 kommuner og Region Syddanmark. Det er ejerne, der bestiller den service, de ønsker at betale for, mens den konkrete udmøntning af trafikken fastlægges af FynBus. Regional kollektiv trafik Region Syddanmark har (september 2008) vedtaget principper for den regionale bustrafik, som sammen med de enkelte kommunes principper skal danne baggrund for en samlet plan for kollektiv trafik på Fyn. Regionen lægger i sine principper op til væsentlige ændringer, således at den regionale busbetjening af en række af kommunens bysamfund evt. nedlægges, og det overlades til kommunen at etablere erstatningsruter. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at den regionale trafikbetjenings geografiske dækning fastholdes. Et af planens formål er at fastlægge det serviceniveau Faaborg-Midtfyn Kommune (som betaler) ønsker og har mulighed for at stille til rådighed for borgerne. Men ikke mindst er formålet at danne grundlag for de kommende års budgetter og køreplaner. Redegørelse 48

52 Uddybning af retningslinierne Fremkommelighed Det er vigtigt, at busserne kan komme frem uden store forhindringer, derfor fastlægges krav til udformning af vejenes hastighedsdæmpende foranstaltninger. Stoppesteder Tilgængelighed er vigtigt for benyttelse af den kollektive trafik. derfor skal der ved vejprojekter tages højde for placering af stoppesteder. Odense-Svendborg banen Selv om der på nuværende tidspunkt ikke ligger konkrete planer for en udvidelse af banen, finder Kommunalbestyrelsen, at der skal sikres muligheder i fremtiden. Det kunne være direkte forbindelse fra Svendborg til København eller omlægning til en letbane med øgede afgange. Det siger loven Kollektiv trafik på kommunalt niveau reguleres primært af lov om trafikselskaber (lov nr. 582 af 24. juni 2005). Statslige interesser i kommuneplanlægningen At den kollektive og individuelle trafik, herunder cykelog gangtrafik, sikres høj fremkommelighed og god trafiksikkerhed. Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Retningslinier er ændret således: afsnit med hensigtserklæring og link til den kollektive trafikplan udgår, idet den anses for overflødig afsnit om vejbump omformuleret til, at bestemmelsen gælder alle busruter ikke kun regionale ruter afsnit om busstoppesteder er uændret Retningsline er flyttet til kapitel om støjforhold. Ny retningslinie

53 50

54 6. Kultur og landskab Afsnit 6.1 Landskaber 6.2 Geologi 6.3 Kulturarv 51

55 Billede Landskaber Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler er måske kommunens største aktiver og en væsentlig del af kommunens identitet. Kommunen er for en stor del et kerneområde for det fynske landskab, der er kendt for at være både idyllisk og smukt. De landskabelige værdier har stor betydning for kommunens kvalitet som bosted og feriemål. Samtidig er der et stort pres på landskabet fra udvikling i byggeri, større vejanlæg, telemaster, større landbrugsbyggerier, vindmøller mv. Særligt pres er der på de kystnære områder. Det er derfor vigtigt, at udviklingen gennem god planlægning afstemmes med mål om at sikre de særlige landskabelige værdier og oplevelsesmuligheder i kommunen. Et vigtigt redskab til at sikre landskabet og de kystnære områder er den kommunale planlægning. Som del af kommuneplanlægningen har kommunalbestyrelsen afgrænset de særligt værdifulde landskaber og opstillet retningslinier til beskyttelse af dem og de øvrige landskabsområder. Kommunalbestyrelsens mål At kommunens værdifulde landskaber beskyttes og forvaltes, så de fortsat afspejler landskabernes egenart At karaktergivende landskabstræk, kystforlande og særlige visuelle oplevelsesmuligheder beskyttes At tekniske anlæg, byudvikling og bebyggelse og andre ændringer i det åbne land respekterer de karaktergivende landskabstræk og særlige visuelle oplevelsesmuligheder At kendskabet til og forståelsen for de landskabelige værdier øges, herunder hensynet til områdets større sammenhængede kystlandskab At tilstanden af landskabet forbedres, hvor der er behov for det Handlinger Det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at landskaberne i kommunen er en lokal styrke, som har stor betydning for kommunens kvalitet som bosted og feriemål, men som der nødvendigvis også skal tages vidtgående hensyn til, hvis landskaberne også fremover skal være en væsentlig ressource. I kommunens udviklingsstrategi indgår området Landskab, natur og friluftsliv således som et af de otte strategiske indsatsfelter. Som en del af denne satsning har kommunen gennemført en landskabsanalyse, der sikrer et fagligt solidt og dokumenteret grundlag for udpegningen af særlige landskabsværdier m.v. og for retningslinierne i kommuneplanen. Analysen har dannet grundlag for en afvejning af landskabsinteresser i forhold til andre samfundsmæssige interesser. Resultatet er en opdeling af kommunen i forskellige områder. De værdifulde landskabsområder skal beskyttes, og hvor det er muligt, skal tilstanden forbedres. De mere almindelige landskaber, hvor landskabskarakteren er robust og stabil, skal vedligeholdes. I områder, hvor landskabskarakteren er svag eller under hastig forandring p.g.a. nye funktioner, råstofgravning mv., er der mulighed for at ændre og skabe en ny landskabskarakter, grobund for nye oplevelser, nye anvendelser eller lignende. 52

56 RetningslinieR.. Landskaber der skal beskyttes I områder hvor landskabskarakteren skal beskyttes (jf. hovedkort 1) kan kun ske ganske ubetydelige forandringer, og kun såfremt de ikke påvirker de karaktergivende landskabstræk og særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Nye tekniske anlæg, nyt byggeri og ændringer i arealanvendelsen kan derfor kun finde sted i ganske ubetydeligt omfang, og såfremt hensynet til de karaktergivende landskabstræk og særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand ikke tilsidesættes. Hvor tilstanden er dårlig, bør ske tiltag, som forbedrer denne...2 Landskaber der skal vedligeholdes I områder, hvor de karaktergivende landskabstæk skal vedligeholdes (jf. hovedkort 1), skal udviklingen og deraf følgende forandringer ske i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, som den er beskrevet for det enkelte karakterområde. Nyt byggeri, tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse kan således ske, hvis det indpasses i den eksisterende karakter og tager hensyn til de særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Hvor tilstanden er dårlig, bør ske tiltag, som forbedrer denne... Landskaber der kan ændres I områder, hvor selve landskabskarakteren ønkes ændret (jf. hovedkort 1), bør ændringerne tage udstrakte hensyn til de omkringliggende landskabers karakteristika, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, tilstand og sårbarhed, således at ændringerne vil harmonere med det omkringliggende landskab. Redegørelse Uddybning af retningslinierne Generelt Retningslinierne indgår i grundlaget for administration af planlovens landzonebestemmelser, miljøtilladelser til landbrugsbyggeri mv. og i rammer for lokalplanlægning for f.eks. byområder. De indgår også som grundlag ved planlægning for nye byudviklingsområder, skovrejsning, vindmøller, råstofinteresser osv. Ved varetagelse af de landskabelige hensyn efter retningslinierne skal der tages udgangspunkt i beskrivelserne af de konkrete landskabskarakterer, vurderinger af sårbarhed mv. samt forslag til handlinger, der fremgår af de Billede analyser og beskrivelser, der er lavet for de enkelte landskabskarakterområder og som kan ses på kommunens hjemmeside. De enkelte landskabskarakterområder har hver deres særlige karakter, der skabes i et samspil mellem naturgrundlaget, arealanvendelse og de visuelle forhold. Faaborg-Midtfyn Kommune dækker helt eller delvis 19 landskabskarakterområder, der således er opdelt ud fra både geologiske, rummelige og kulturhistoriske træk. Landskab, der skal beskyttes Omfatter de særligt karakteristiske områder, områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder og kystforlandet. Særlige visuelle oplevelsesmuligeheder kan f.eks. være markante udsigter, særlige kulturhistoriske mønstre og strukturer, store sammenhængende naturområder eller tydelige geologiske formationer, som fortæller om landskabernes tilblivelse. Kystforlandet udgøres af det kystnære landskab, hvorfra der er visuel sammenhæng med den tilstødende vandflade. I de landskabelige beskyttelsesområder skal der tilstræbes en udvikling, hvor de karaktergivende landskabselementer eller særlige visuelle oplevelsesmuligheder ikke forringes. Områderne er generelt særligt sårbare over for byudvikling, større tekniske anlæg, herunder vindmøller, master m.v., bebyggelse, infrastrukturanlæg, råstofindvinding samt i visse tilfælde tilplantning. Bade- og bådebroer er et væsentligt visuelt element i det kystnære landskab. Det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at etablering af nye bade- og bådebroer kun bør ske 53

57 i forbindelse med arealer med offentlig adgang eller i forbindelse med fællesarealer til campingpladser, sommerhus- og boligområder. De åbne kyststrækninger søges friholdt for nye broer. I byområder bør der ikke gives tilladelse til nye bade- og bådebroer, hvis der i forvejen er broer, der kan benyttes. Landskaber, der skal vedligeholdes Omfatter områder, hvor landskabskarakteren er karakteristisk, og hvor der ikke er særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Her bør de karaktergivende landskabselementer vedligeholdes i det omfang, det sikrer og varetager de landskabelige bevaringsværdier. Ændringer bør ske som led i vedligeholdelse af landskabskarakteren. Der må ikke planlægges eller gennemføres byggeri eller anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af jordbrug med mindre det begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn og ikke væsentligt forringer landskabets karakter. Landskaber, der bør ændres I områder, hvor landskabskarakteren er svag eller under hastig forandring pga. nye funktioner, råstofgravning mv., er der mulighed for at ændre og skabe en ny landskabskarakter, grobund for nye oplevelser, anvendelser eller lignende. Ændringerne bør foretages i harmoni med det omkringliggende landskab. Udpegningsgrundlag Udpegningerne og retningslinier tager udgangspunkt i en landskabsanalyse, der er lavet efter den så kaldte Landskabskaraktermetode. Metoden er nærmere beskrevet i publikationen Vejledning om landskabet i Kommuneplanlægningen, der ndes på By- & Landskabsstyrelsens hjemmeside. Analysen er suppleret med en særlig kortlægning af kystforlandet, der udgør den del af det kystnære landskab, hvor der er visuel sammenhæng med den tilstødende vand ade. Analysen er lavet på baggrund af en computermodel over terrænet langs kysten. Landskabsmål beskyt omfatter områder som: Er særligt karakteristiske Er karakteristiske og rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder Er en del af kystforlandet Landskabmål vedligehold omfatter områder som: Er karakteristiske og uden særlige visuelle oplevelsesmuligheder Er karaktersvage og rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder Landskabsmål ændre omfatter områder som: Er karaktersvage uanset tilstand. Det siger loven Retningslinier vedrørende landskaber er fastsat i medfør af planlovens 11a, stk. 1, nr. 15. Etablering af bade- og bådebroer reguleres af bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007, der administreres af kommunalbestyrelsen. Statslige interesser At de værdifulde landskaber bevares og styrkes At de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig naturog landskabsressource At forandringer i det åbne land skal ske i respekt for de enkelte områders karakter og kvalitet, og skal om muligt medvirke til at styrke eller genoprette dem Billede

58 Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Der er lavet ny planlægning. De særlige landskabelige beskyttelsesområder og dele af større sammenhængende landskabsområder er omfattet af den nye udpegning af områder, der skal beskyttes. En del af de større sammenhængende landskabsområder er nu en del af de særlige geologiske beskyttelsesområder, jf. afsnit 6.2 Geologi Retningslinie svarer stort set til den nye retningslinie Retningsline er delvist afløst af den nye retningslinie Retningslinie er delvist afløst af den nye retningslinie og Retningslinie vedrørende større uforstyrrede landskaber er ikke overført, da der ikke er udpeget sådanne arealer i regionplanen inden for kommunens område. Retningslinie for kystnærhedszonen er indeholdt i den nye retningslinie 6.1.1, hvad angår de større sammenhængende landskabsområder i kystnærhedszonen, da disse i vid udstrækning er sammenfaldende med afgrænsningen af kystforlandet, der er udpeget til områder, der skal beskyttes. 55

59 Billede Geologi De Fynske Alper, Sallinge Ås, Det Sydfynske Øhav er eksempler på karakteristiske landskaber, hvis geologiske oprindelse fremstår særligt tydeligt. Sådanne områder har stor betydning for vores oplevelse af landskabet og forståelse for, hvordan landskabet oprindeligt opstod. Kommunen er derfor forpligtiget til at beskytte og tage vare på sådanne landskaber som en del af kommuneplanen ved f.eks. at beskytte dem mod grusgravning, skovrejsning på uheldige steder eller andre anlæg, der kan ødelægge eller sløre oplevelsen af landskabets geologiske oprindelse. De udpegede områder og beskyttelsen af dem er nærmere beskrevet i dette afsnit. Kommunalbestyrelsens mål Beskytte værdifulde geologiske landskabstræk som åse, ådale, tunneldale, randmorænebakke, dødislandskaber mv. Beskytte værdifulde geologiske landskaber mod tilsløring fra byggeri, tilgroning, beplantning, større tekniske anlæg, samt mod fjernelse af særligt karaktergivende elementer Handling De geologiske landskabsformer ingår som væsentlige elementer i kommunens landskabsbeskrivelse og analyse og indgår dermed også i udpegningen af områder med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser. Se afsnit 6.1 Landskaber. Kommunen vil i planlægning for arealanvendelse generelt tage hensyn til de geologiske beskyttelsesområder, og det samme vil ske i administration af Planlovens landzonebestemmelser, ved byggetilladelser mv. Der vil også blive lagt vægt på de geolgiske bevaringsinteresser over for Regionen, når de planlægger for indvinding af råstoffer. Retningslinier I de særlige geologiske beskyttelsesområder (jf. hovedkort 2) kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes. Værdifulde geologiske kystpro ler skal bevares og tilsvarende skal værdifulde geologiske profiler, der afdækkes ved råstofgravning, søges bevaret. Redegørelse Uddybning af retningslinierne Retningslinerne, som skal sikre de geologiske værdier, har i praksis en tæt sammenhæng med beskyttelsen af de landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative interesser det åbne land. Inden for de geologiske beskyttelsesområder skal værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes overgange og sammenhænge sikres. De må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller kystsikring. 56

60 Geologiske beskyttelsesinteresser Landskaber, hvis geologiske oprindelse fremstår særligt tydeligt, har stor betydning for vores oplevelse af og forståelse for, hvordan landskabet oprindeligt opstod. Flere af dem er også velbesøgte udflugtsmål og har betydning for alle i hele landet. Ud over landskabelig værdi har områderne også forsknings- og undervisningsmæssige værdier. Ud af ca. 200 geologiske interesseområder i Danmark ligger 5 områder helt eller delvist i Faaborg-Midtfyn Kommune og er omfattet af kommunens udpegning af særlige geologiske interesseområder. De beskrives i det følgende. Svanninge Bakker og Odense Ådal Fyns mest markante bakker, der formodentlig er dannet under sidste istid, hvor gletsjeren Det Ungbaltiske Fremstød lå som inaktiv is i området. Isen opdæmmede søer, hvor der på bunden blev aflejret materiale. Da isen smeltede, lå søbunden tilbage som sandede bakker. Den sydlige del blev efterfølgende skubbet op af en ny fremrykkende gletsjer og blev til det, der kaldes en randmoræne. Smeltevand fra området fossede mod nordøst i datidens Odense Ådal. Området har stor national forsknings- og undervisningsmæssig værdi på grund af den komplekse tilblivelse. Turistmæssigt er det et af Fyns mest besøgte landskaber, og der er et godt samspil med kulturhistoriske og de øvrige naturhistoriske interesser. Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng bevares og fremstår klart i landskabet. Dette gælder især udsigten mellem de høje bakker og ådalens 3 terrassetrin. Råstofindvinding, vejanlæg, bebyggelse, skovrejsning og lignende kan sløre landskabet. forsknings-, undervisnings- og besøgsmæssig værdi. Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, især åsene og tunneldalene, deres indbyrdes overgange og samenhæng fremtræder klart i landskabet. Det Sydfynske Øhav Området er et bakket istidslandskab, der blev oversvømmet i Stenalderen. Det Sydfynske Øhav har international værdi på grund af sin enestående samling af kystformer som strandvolde, krum- og ret odder, vinkelforlande og strandenge. De geologiske interesser danner også basis for de meget store arkæologiske, biologiske og kulturhistoriske interesser. Det Sydfynske Øhav er således interessant til både turisme, undervisning og forskning. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer mange steder kan forløbe uhindret, så den naturlige balance mellem erosion og pålejring opretholdes. Der bør derfor kun udføres de mest nødvendige anlæg til kystbeskyttelse, herunder af tekniske anlæg og væsentlige samfundsøkonomiske værdier. Stenstrup issø og Snarup bakker En mindre del med bakkerne ved Snarup ligger i Faaborg- Midtfyn Kommune. Bakkerne består af sand på siderne og ler på toppen og er dannet i stillestående issøer under sidste istid. De er en sjælden landskabstype i Danmark. Det meste af Stenstrup Issø ligger i Svendborg Kommune. Det er Danmarks næststørste issø. Dens historie er et vigtigt dokument for klimaudviklingen i Nordeuropa. Området er et vigtigt sted for forskning og undervisning i det danske landskabs dannelse. Synebjerg og Odense Ådal Synebjerg er et markant bakkedrag på overgangen til ådalen ved Odense Å og formodentlig del af tilsvarende dannelsesprocesser som Svanninge Bakker. Området har derfor samme værdi og forvaltning som Svanninge Bakker med Odense ådal. Sallinge Ås Sallinge Ås er en af Danmarks bedst bevarede åse, og derfor har denne sjældne landskabstype stor national værdi. Åsen er dannet af sand i en revne i en stillestående gletsjer under sidste istid. Åsen indgår i et klassisk forløb med åse, smeltevandsdale og-sletter samt tunneldale, der stærkker sig mod øst til Storebælt. Området har stor Billede

61 Udpegningsgrundlag I Regionplan var de særlige geologiske og landskabelige beskyttelsesområder vist som en udpegning, da der er stort sammenfald i disse områdeudpegninger. De geologiske beskyttelsesområder udgør dog et mindre areal end de samlede landskabelige beskyttelsesområder. De geologiske beskyttelsesområder, der lå til grund for udpegningen i Regionplanen er overført uændret til kommuneplanen. Der kan læses mere om de udpegede landskaber på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: RegionSyddanmarkFyn/128.htm Det siger loven Retningslinie for særlige geologiske interesseområder er fastsat i medfør af planlovens 11a, stk. 1, nr. 16. Billede Statslige interesser Værdifulde geologiske landskaber, deres indbyrdes overgange og sammenhænge skal sikres. Udpegninger af nationale og regionale geologiske bevaringsområder og retningslinier i Regionplan skal fastholdes i kommuneplanen. Kommunen kan desuden udpege lokale geologiske bevaringsområder. Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Delvis nye, da de er udskilt fra kapitlet 8.1 Landskab og geologi i Regionplan for Fyns Amt. 58

62 6.3 Kulturarv Kulturarven på landet og i byerne omfatter fortidsminder, bygninger og kulturmiljøer, som f.eks. bevarede fiskelejre og herregårde, samt kirkerne og deres omgivelser. Kulturarven er med til at give både landskab og bebyggelse karakter. Den er en ressource, der medvirker positivt til fremme af bosætning, erhvervsudvikling og turisme. Kommunerne skal i deres planlægning og administration af en række love tage vare på kulturarven og beskytte den. I kommuneplanen skal der udpeges bevaringsværdige kulturmiljøer og arkæologiske områder, kirkeomgivelser samt bevaringsværdige bygninger, med tilhørende retningsliner. De enkelte udpegninger er vist på kortet, og betydningen heraf er beskrevet. Mål Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at kommunens rige kulturarv indgår som en ressource for udvikling, der kan være med til at styrke kommunens identitet og kvalitet sikre, at kommunens fortsatte udvikling sker under hensyntagen til beskyttelse af fredede og bevaringsværdige bygninger m.m., kulturmiljøer og kirkeomgivelser samt fredede fortidsminder og beskyttede stenog jorddiger lægge vægt på den lokale dialog om bygnings- og øvrige kulturværdiers beskyttelse og bevarelse, og fremme en øget viden om de kulturhistoriske værdier i kommunen gennem formidling Handlinger Kommunalbestyrelsen vil fremme sine mål bl.a. gennem bevarende lokalplaner, byfornyelse, byforskønnelse, naturpleje og ved igennem administration af lovgivningen generelt at tillægge de kulturhistoriske interesser vægt. Kommunen vil i den kommende planperiode afsøge et fagligt grundlag for at udpege kulturmiljøer fra nyere tid til supplement til de eksisterende udpegninger, der primært dækker miljøer fra middelalderen. En mulighed er den nedlagte jernbanestrækning Faaborg-Ringe som et vigtigt infrastrukturanlæg fra tiden omkring industrialiseringen. Kommunen vil deltage i udviklings- og samarbejdsprojekter omkring kulturmiljø, der kan få særlig betydning for kommunen. Konkret er kommunen blevet udpeget til kulturarvskommune sammen med de andre tre kommuner omkring Det Sydfynske Øhav. Projektet har fokus på havnene i øhavet og det maritime miljø, herunder Faaborg Havn. Projektet skal beskrive og tydeliggøre havnenes kulturarv og belyse mulighederne for at anvende den maritime kulturarv som et middel til sydfynsk udvikling i respekt for bevaringshensyn. Resultater fra projektet skal kunne anvendes som strategiplan for den videre planlægning omkring Faaborg Havn og samspil med den historiske by. Dette vil ske i tæt tilknytning til de øvrige plantiltag omkring Faaborg med masterplan og detailhandelsudvikling. Retningslinier Bevaringsværdige bygninger Den bevaringsværdige bebyggelse omfatter fredede bygninger samt bygninger, der i Faaborg Kommuneatlas, 1992 er registreret som bygninger med bevaringsværdi 1-4. De udpegede bygninger kan ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside: kulturarv.dk/fbb/mapserver-giskort.htm Bevaringsværdige bygninger skal som hovedregel sikres en fortsat høj værdi, bl.a. gennem lokalplanlægning og administration af øvrig lovgivning. Ombygning og tilbygning til bevaringsværdige bygninger skal udformes i respekt for bygningernes arkitektur og den helhed, som bygningerne indgår i. Nybyggeri nær bevaringsværdige bygninger i by- og landzone skal tilpasses den sammenhæng, som byggeriet indgår i og bør gives et nutidigt udtryk med respekt for den lokale byggeskik ARKÆOLOGISKE BESKYTTELSESOMRÅDER I de særlige arkæologiske beskyttelsesområder (jf. hovedkort 2) kan der alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg såfremt: Der er tale om aktiviteter af ganske ubetydeligt omfang og såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes Inden for de arkæologiske beskyttelsesområder kan tilladelse til vandindvinding, der medfører sænkning af vandstanden i søer, moser og kilder med særlige kulturhistoriske/arkæologiske beskyttelsesinteresser, normalt ikke meddeles. 59

63 Kulturmiljøer KULTURMILJØER.. Særligt bevaringsværdige landsbyer og kystkulturer Inden for de udpegede særligt bevaringsværdige landsbyer og kystkulturer (jf. hovedkort 2) må der alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes. Såfremt der lokalplanlægges inden for områderne, skal lokalplanbestemmelserne sikre de konkrete bevaringsværdier, der ligger til grund for udpegningen. Billede Lyø by.. ærligt S bevaringsværdige landsby og hovedgårdsejerlav Inden for de særligt bevaringsværdige ejerlav (jf. hovedkort 2)skal hensynet til de kulturhistoriske bevaringsinteresser tillægges høj prioritet ved administration og planlægning mv. De udpegede ejerlav skal friholdes for anlæg, som kan medføre forringelse af bevaringsværdierne. Kirkeomgivelser KIRKEOMGIVELSER.. irkebeskyttelseszoner K Inden for de på hovedkort 2 viste kirkebeskyttelseszoner kan der kun etableres bebyggelse og anlæg m.v. såfremt dette ikke påvirker udsigten til og fra kirkerne væsentligt. Billede Nakkebølle sanatorium Redegørelse Uddybning af retningslinierne Generelt En stor del af de udpegede kulturmiljøer er ikke omfattet af anden beskyttelse end den, der ligger i udpegningen og retningslinierne. En mindre del af kulturmiljøerne er omfattet af bevarende lokalplaner. Den bedste beskyttelse ligger i den opmærksomhed og interesse, som ejerne, beboerne i området, interesseorganisationer og det offentlige omfatter kulturmiljøet med i det daglige. Med indsigt i og omtanke for kulturmiljøernes kvaliteter vil der ofte kunne træffes valg, der både tilgodeser bevaring og ny udvikling. Det lokale kulturhistoriske museum skal inddrages i forbindelse med planlægning for arealer, der har kulturhistorisk værdi. Billede Brahetrolleborg Bevaringsværdige bygninger De fredede samt bevaringsværdige bygninger i kommunen kan ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside: Retsvirkningen af udpegning af de bevaringsværdige bygninger 60

64 i kommuneplanen er, at der indføres af en offentlighedsprocedure forud for en eventuel nedrivning af de udpegede bygninger. Kommunen skal i forvejen efter anden lovgivning give tilladelse til nedrivning af samtlige bygninger i kommunen. Desuden giver udpegningen mulighed for, at der kan gives støtte til de bevaringsværdige bygninger via et lokalt bygningsforbedringsudvalg. Faaborg-Midtfyn Kommune har dog ikke nedsat et sådant udvalg. Der er lavet et kommuneatlas med registrering af bevaringsværdige bygninger for den tidligere Faaborg Kommune. Der findes også bevaringsværdige bygninger i de tidligere kommuner Broby, Årslev, Ringe og Ryslinge, men disse bygninger er ikke kortlagte og registrerede. Faaborg-Midtfyn Kommune vil arbejde videre frem mod en samlet kortlægning for hele kommunen. Arkæologiske beskyttelsesområder Områderne rummer en koncentration af forhistoriske og historiske kulturspor oftest skjult i jordlagene. Områderne kan ikke inddrages til byvækstformål eller til nye større tekniske anlæg. De kulturhistoriske interesser i øvrigt skal tillægges afgørende vægt ved sagsbehandling. Trusler i øvrigt mod områderne består typiske af forstyrrelser af mulige fundlag, samt i et vist omfang af udtørring. Områderne er følsomme for dybdepløjning, og det bør derfor undgås i områderne. Det sidste kan dog ikke reguleres af kommuneplanen. Kulturhistoriske fund ved jordarbejde mv. Alle kulturhistoriske fund, der måtte dukke frem i forbindelse med jordarbejde mv. er beskyttet af museumslovens kap. 8, uanset om det sker inden for eller uden for de kulturhistoriske beskyttelsesområder. Det betyder, at såfremt der i forbindelse med jordarbejde konstateres skjulte fortidsminder, skal arbejdet standses, og det stedlige statsanerkendte arkæologiske museum kontaktes. For Faaborg-Midtfyn Kommune er det Odense Bys Museer. Såfremt museet vurdere, at der skal gennemføres arkæologiske undersøgelser, inden arbejdet kan genoptages, skal udgiften betales af bygherren. Kulturmiljøer Retningslinierne for udpegede kulturmiljøer gælder også for udvidelse af eksisterende driftsbygninger samt etablering og placering af nye driftsbygninger til jordbrugserhvervet, såfremt der kræves zonetilladelse eller planlægning til dette byggeri. Administration af retningslinierne skal ske på baggrund af udpegningsgrundlaget og konkrete bevaringsinteresser beskrevet for de enkelte kulturmiljøer: Lyø By med ejerlav er udpeget. Den må betragtes som en særdeles velbevaret landsby med hele sin oprindelige struktur, bestående af det krogede, smalle gadeforløb, de gamle tofteskel med stengærder samt stjerneudskifningsskellene med levende hegn intakt. Endvidere ligger byens nuværende 22 gårde på deres oprindelige tomter. Faldsled udgør et meget velbevaret landsbymiljø med de mange gamle og velbevarede bindingsværksbygninger omkring et samlet stykke af hovedtra kåren, Assensvej og med kroen med dens markante beliggenhed og beplantninger med høje enkeltstående træer. Dele af Faldsled er desuden udpeget som kystkultur. Faldsled er oprindelig en bondeby, der i løbet af 1800 tallet blev forvandlet til en skipper-by med havn og gode huse til de mange skippere og håndværkere tilknyttet skibsfarten. Den består af en arkitektonisk meget værdifuld bebyggelse fra omkring 1840 til Bebyggelsen er velholdt og har et fint helhedspræg. I Sdr. Broby rummer området langs Odense Å høje landskabelige, visuelle og kulturhistoriske værdier, og den gamle landsby er meget velbevaret som Adelby, der ikke er anlagt ved udflytning. Fåborg Søkøbstad med Langelinie og den gamle havnefront med toldbod, flere pakhuse, købmandsgårde og haver fra 1700 og 1800 tallet er udpeget som kystkulturmiljø. Dyreborg har et meget velbevaret kystkulturmiljø med sammenhængende bebyggelse og endda med den sene tilføjelse som Ny Dyreborg. Der er desuden store rekreative værdier nær fiskerlejet med skov og strand. Det er vigtigt at fastholde bebyggelsens præg af skerleje. Området er sårbart over for f.eks. større nybyggeri og udbygning af havnen med marina. Nakkebølle Sanatorium er et stilfuldt anlæg fra omkring 1900 med tilhørende park og skov, indbegrebet af et godt sanatoriebyggeri med særdeles høj rekreativ værdi. Fiskernes havn Korshavn er en lille velbevaret havn med fiskeri. I landsbyejerlavet Allested er en stor del af stjerneudskiftningshegnene bevaret. Dette sammen med et forholdsvis intakt vejforløb og andre interesser har gjort, at ejerlavet er vurderet som særligt bevaringsværdigt. Hovedgårdsejerlavet Østrupgård har en lang og karakteristisk udvikling. Selve Østrupgaard har i usædvanlig 61

65 grad bevaret sin oprindelige karakter. Arreskov udgør en sjælden anlægstype med en lang udviklingshistorie med mange karakteristika. Hovedgårdsejelavet er intakt bevaret til nutiden. Ejerlavet Brahetrolleborg er endnu intakt bevaret og er ikke præget af nybebyggelse. Brahetrolleborg regnes for det bedst bevarede cisterciencerkloster i Danmark. Andre områder med kulturhistorisk bevaringsinteresse Der findes også andre kulturmiljøer uden for de udpegede særligt bevaringsværdige kulturmiljøer, hvor værdier fortjener beskyttelse/bevaring. For en del af disse, er der udarbejdet bevarende lokalplaner på linie med de særligt bevaringsværdige landsbyer. I en række lokalplaner for landsbyer er der desuden udpeget områder med bevaringsinteresser. Kirkebeskyttelseszoner De udpegede kirkebeskyttelseszoner bør friholdes for byggeri og anlæg mv., der forhindrer det frie udsyn til og fra de pågældende kirker, så de fremover stadig kan fremstå som markante elementer i landskabet. Det bemærkes at der i forbindelse med en lang række af kirkerne er så kaldte Provst Exner fredninger. Retningslinie supplerer Naturbeskyttelseslovens 19 om beskyttelseslinier omkring kirker. Herefter må der ikke opføres bygninger med en højde på over 8,5 meter inden for en afstand af 300 meter fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Udpegningsgrundlag Bevaringsværdige bygninger I Faaborg Kommuneatlas Bevaringsværdier i byer og bygninger, 1992, er der lavet en kortlægning af bygningsmæssige bevaringsværdier i den gamle Faaborg Kommune. Alle bygninger fra før 1940 og enkelte fra perioden er registreret med en bevaringsværdi på en skalal 1-9 efter SAVE- metode, der er lavet af Skov- og Naturstyrelsen. Der er ikke sket en tilsvarende udpegning i de øvrige tidligere kommuner, der nu indgår i Faaborg-Midtfyn Kommune. Fredede bygninger og bevaringsværdige bygninger i kommunen kan ses på på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Arkæologiske beskyttelsesområder Arealudpegning er overført uændret fra Regionplan De omfatter vigtige kendte offermoser, bopladser, gravpladser etc., og rummer i alle tilfælde områder med stor koncentration af betydende kulturspor. Kulturmiljøer Arealudpegning er overført uændret fra Regionplan hvor der på baggrund af en række kriterier i amtet som sådan var udpeget 23 særligt bevaringsværdige landsbyer, 11 særligt bevaringsværdige landsbyejerlav, 18 hovedgardsejerlav samt 60 særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer. I det tidligere Fyns Amt blev der lavet en grundig registrering af herregårde, landsbyer og landsbyejerlav samt kystkulturmiljøer, og udpegningerne i regionplanen er foretaget på baggrund af dette omfattende materiale. En del af dette materiale er tilgængelig via hjemmesiden: Fortidsminder og sten- og jorddiger Fortidsminder som gravhøje, stensætninger mv. er fredede. De kan ses på kommunens hjemmeside Kulturarvsstyrelsen er ansvarlig myndighed for registrering mv. Kommunen administrerer beskyttelsen efter natur- og museumsloven samt pleje og information om fortidsminder. Alle stendiger og de este jorddiger er beskyttet efter museumsloven. Kulturarvsstyrelsen står for tilsyn og kommunen administrerer beskyttelsesbestemmelserne. De beskyttede diger kan ses på kommunens hjemmeside 62

66 Kirkebeskyttelseszoner Arealudpegning er overført uændret fra Regionplan For at give en mere udstrakt beskyttelse af de udsigter til kirker, der stadig er åbne, var der i regionplanen udpeget beskyttelseszoner ved i alt 203 kirker i hele det tidligere amt. Grundlaget for udpegningen er dokumenteret af amtet og opbevares af Odense Bys Museer. Det siger loven Retningslinierne vedrørende kulturarven er fastsat i medfør af planlovens 11, skt. 1, nr. 14, lovbekendtgørelse om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (nr. 911 af med senere ændringer), samt museumslovens 23 og 24. De kommuner, der sammen med ministeriet har udarbejdet et kommuneatlas, skal foretage en udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen, jf. Kulturministeriets bekendtgørelse om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen (nr. 838 af ). Statslige interesser i kommuneplanen At de kulturhistoriske enkeltelementer både monumenterne og de mere ydmyge spor sikres At de kulturhistoriske helheder i det åbne land og byerne kulturmiljøer kortlægges, beskrives og sikres At kirker og kirkeomgivelser, de markante fortidsminder og fredede bygningsanlæg bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet At kommunen udpeger kulturmiljøer, der dækker alle perioder fra forhistorisk tid og middelalder til nyere tid og nutid At der sker en formidling af kulturarven Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Udpegningerne er overført uændret fra Regionplan Det samme gælder retningslinier, idet der dog er sket en redaktionel ændring som følge af ændret kompetencefordeling som del af kommunalreformen. Desuden er retningslinier for landsbyer og kystkultur skrevet sammen til en retningslinie. Det samme er sket for retningslinier for landsby- og hovedgårdsejerlav. 63

67 64

68 7. Natur og miljø Afsnit 7.1 Naturinteresser 7.2 Lavbundsarealer og Vådeområder 7.3 Vandmiljø 7.4 Grundvandsbeskyttelse 7.5 Støj 65

69 Billede Naturinteresser Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler er måske kommunens største aktiver. Kommunen rummer store naturværdier af international betydning inden for de såkaldte Natura 2000 områder. Der er særlige forpligtigelser til at sikre og styrke disse naturværdier. Også udenfor disse områder er der mange værdifulde naturområder, som skal beskyttes og udvikles for at sikre den biologiske mangfoldighed og naturkvaliteten. Kommuneplanen skal sikre varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresser. Som del heraf skal der udpeges områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser. Kommunalbestyrelsen har også vedtaget en naturkvalitetsplan, der vil danne grundlag for administration af en række love og prioritering af naturforvaltning. Kommuneplanen skal desuden på kort vise beliggenheden af Natura 2000 områderne samt fredede områder. Kommunalbestyrelsens mål Fastholde og styrke naturindholdet i kommunen o til sikring og forbedring af levevilkårene for de vilde dyr og planter o til sikring af den genetiske arv for fremtiden o af hensyn til befolkningens muligheder for alsidige naturoplevelser nu og i fremtiden o for at kunne udbygge turismen og de rekreative muligheder på et bæredygtigt grundlag Bestræbelserne herfor sker ud fra en varetagelse af både internationale, nationale, regionale og lokale forpligtigelser og hensyn Handlinger Kommunen vil leve op til målene gennem en aktiv naturpleje- og genopretningsindsats. Kommunalbestyrelsen har blandt andet tiltrådt Count Down 2010 erklæringen. Det betyder at kommunen har forpligtet sig til at understøtte FN s 2010 mål om at bremse tabet i biologisk mangfoldighed inden Kommunalbestyrelsen har sammen med de øvrige 3 kommuner omkring Det Syddanske Øhav igangsat en forundersøgelse om etablering af en Nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Kommunen deltager desuden i Naturturisme I/S og Havørred Fyn, der sikrer midler til udbygning af både friluftsliv, naturgrundlag og markedsføring. Kommunen vil lave en samlet naturstrategi for hele kommunen i forlængelse af de komunale handleplaner for Natura 2000 områderne, som kommunen skal lave efter Miljømålsloven i Kommunalbestyrelsen vil bruge det kommende arbejde med de statslige Natur- og Vandplaner til at få mest mulig ny natur til kommunen i form af f.eks. genopretning af vådområder og skovrejsning, jf. kommunenes Friluftsstrategi, der er tilgængelig på kommunens hjemmeside. Kommunen vil afsøge regionale, nationale og internationale samarbejds- og finansieringsmuligheder for at nå størst mulig målopfyldelse. 66

70 Retningslinier Beskyttede naturtyper jf. Hovedkort 3. De beskyttede naturtyper er overdrev, heder, enge, moser, strandenge, vandløb og søer. I følge naturbeskyttelseslovens 3 er det ikke tilladt at gøre noget, der ændre tilstanden af disse områder. Dispensation fra bestemmelsen kan kun gives i ganske særlige tilfælde, jf. redegørelsen. Tilladelse til vandindvinding, der kan betyde væsentlige naturforringelser for de højest målsatte naturområder (A, B eller C) samt søer, vandhuller og kilder med særlige biologiske interesser, eller i øvrigt kan påvirke de særlige biologiske interesseområder betydeligt, bør undgås. Nødvendige nye vandindvindinger, som vil påvirke værdifulde naturområder, og hvor alternativer ikke kan findes, bør forudsætte, at der er tale om højt prioriterede formål (drikkevandsformål), samt at der gennemføres kompenserende foranstaltninger i forhold til de naturværdier, der påvirkes heraf Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) De udpegede internationale naturbeskyttelsesområder for plante- og dyrearter og naturtyper (Natura 2000 områder) er omfattet af EF-direktiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder samt Ramsarområder. Inden for disse områder, må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning fra ændringer uden for områderne, jf. Hovedkort 3. Se redegørelsen for de detaljerede regler for administration af Natura 2000 områder Særlige biologiske beskyttelsesområder/økologiske forbindelser Inden for de særlige biologiske interesseområder, jf. Hovedkort 3, kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang og kun såfremt beskyttelses- og naturforbedringsinteresser ikke herved tilsidesættes, herunder at spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv ikke forringes Det øvrige åbne land Uden for de særlige biologiske interesseområder kan bebyggelse og etablering af anlæg finde sted, såfremt naturkvalitetsmålene (jf. Hovedkort 3 og retningslinie neden for) samt hensynet til søer, vandhuller og kilder med særlige biologiske interesser ikke herved tilsidesættes Naturkvalitetsmål Naturkvalitetsmål for de enkelte naturområder fremgår af Hovedkort 3 og målsætningskategorierne er defineret i figur Med henblik på at varetage de biologiske bevaringsinteresser i det åbne land må der ikke efter planloven, miljølovgivningen og anden relevant lovgivning meddeles tilladelser til aktiviteter, der gennem forurening kan påvirke naturområder i et omfang, som kan hindre opfyldelsen af de fastlagte naturkvalitetsmål Naturforvaltning En indsats for at sikre/genoprette gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder vil blive givet højeste prioritet. Kommunens naturforvaltningsindsats skal i øvrigt i vidt omfang rettes mod de udpegede særlige biologiske interesseområder og særligt tilstræbes at realisere naturkvalitetsmålene. Kommunen kan også virke for skabelse af nye levesteder for dyr og planter. Naturforvaltningen kan desuden omfatte pleje af kulturhistoriske anlæg. I vandløb, søer, moser, nor, havområder og andre vådområder inden for de særlige biologiske interesseområder skal der tilstræbes miljømæssige forhold, herunder en vandkvalitet, der sikrer, at områderne har et så alsidigt og naturligt plante- og dyreliv som muligt. Disse områder bør endvidere sikres mod andre kulturpåvirkninger, herunder påvirkninger som følge af rekreative aktiviteter, indvinding af råstoffer fra havbunden etc., der kan forringe områdernes aktuelle naturmæssige værdier eller forhindre realiseringen af de i regionplanen fastsatte natur- og recipientkvalitetsmål. Lavbundsarealer inden for de særlige biologiske interesseområder skal så vidt mulig friholdes for byggeri og anlæg, der kan forringe muligheden for at genskabe værdifulde naturområder. 67

71 Målsætningsgruppe Miljøer / drift / påvirkninger Indsats A - MÅLSÆTNING Områder af international el. national betydning. Områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for betydende bestande af naturtypernes karakteristiske dyre- og plantearter herunder for meget sjældne arter internationalt, nationalt eller regionalt set. Mulighed for de naturlige fysiske og kemiske processer og de derved skabte tilstande* med mindre, det vil skade de prioriterede naturværdier**. Kontinuitet i områdets tilstand enten som naturlig succession eller ekstensiv drift*** betinget af konkrete vurderinger af aktuelle og potentielle værdier. Områderne har højeste prioritet inden for genopretning, udbygning og pleje herunder også forureningsbegrænsende tiltag og genskabelse af naturlig hydrologi til sikring af, at målsætningerne er opfyldt. B - MÅLSÆTNING Områder af national eller regional betydning. Områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for naturtypernes karakteristiske dyreog plantearter, herunder sjældne arter i Danmark og på Fyn med øer. Mulighed for de naturlige fysiske og kemiske processer og de derved skabte tilstande* med mindre, det vil skade de prioriterede naturværdier**. Kontinuitet i områdets tilstand enten som naturlig succession eller ekstensiv drift*** betinget af konkrete vurderinger af aktuelle og potentielle værdier. Områderne har meget høj prioritet inden for genopretning, udbygning og pleje herunder forureningsbegrænsende tiltag og genskabelse af naturlig hydrologi til sikring af, at målsætningerne er opfyldt. C - MÅLSÆTNING Områder af regional betydning. Områderne skal være egnede som levested og spredningskorridor for naturtypernes karakteristiske og mere almindelige dyre- og plantearter. Mulighed for naturlige fysiske og kemiske processer på i hvert fald centrale dele af lokaliteten. Opretholdelse af ekstensiv drift på lysåbne lokaliteter uden brug af gødning og sprøjtning. Pleje, genopretning og udbygning søges gennemført, men normalt kun inden for rammerne af generelle tilskudsordninger hertil, eller såfremt det sker som led i større genopretningsprojekter inden for Natura 2000-netværket. D - MÅLSÆTNING Områder af regional eller lokal betydning. Områderne skal være egnede som spredningskorridor i landskabet eller blot være levested for visse af naturtypernes almindelige dyre- og plantearter. Opretholdelse af ekstensiv drift på lysåbne lokaliteter uden brug af gødning og sprøjtning. Pleje/genopretning er normalt ikke prioriteret. Tabel * Ved naturlige fysiske og kemiske processer menes bl.a. skabelse af en naturlig hydrologi og minimering af forureningspåvirkning fra gødningsstoffer og miljøfremmede stoffer. ** Visse steder forekommer truede naturtyper på gamle inddæmmede arealer, hvor genskabelse af helt naturlig hydrologi ikke er mulig. *** Ved naturlig succession menes, at de biologiske processer foregår upåvirket. Ved ekstensiv drift forstås græsning/høslet/ stævning mv. uden brug af gødning/pesticider. 68

72 rektiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder samt Ramsarområder. 9 af Fyns 26 Natura 2000 områder ligger helt eller delvist i kommunen. Udpegningen foretages af staten. Inden udgangen af 2009 skal der være vedtaget statslige naturplaner for de enkelte Natura 2000 områder. Naturplanerne er bindende for kommunens øvrige planlægning. Til opfølgning af planerne skal kommunerne inden udgangen af 2010 udarbejde handleplaner med konkrete tiltag til at sikre, at de opstillede mål nås. Billede Redegørelse Uddybning af retningslinierne BESKYTTEDE NATURTYPER OG ARTER SAMT FREDEDE AREALER Efter naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages indgreb, der ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der ca ha beskyttet natur. Loven giver dog kommunalbestyrelsen mulighed for i en række tilfælde at meddele dispensation, f.eks. hvis væsentlige samfundsinteresser taler herfor, og ændringen er begrænset. Der kan også gives dispensation til forbedringer af de konkrete naturværdier. For en nærmere beskrivelse af beskyttelsen og muligheder for dispensation henvises til By- og landskabsstyrelsens hjemmeside. Vandindvinding kan indebære en forringelse af naturtyper som søer, moser, ferske enge og kilder i form at sænket vandstand eller mindsket vandudsivning/udtørring. Tilladelser til vandindvinding, der kan betyde væsentlige forringelser for de højest målsatte områder (A og B) bør helt undgås. Fredede arealer er beskyttet efter en fredningskendelse for det pågældende areal efter en særlig bestemmelse i naturbeskyttelsesloven. Indholdet i fredningen kan således variere afhængig af det konkrete formål og naturværdierne. Der er typisk tale om landskabsfredninger eller egentlige naturfredninger. Naturplaner for Natura 2000 områder De udpegede internationale naturbeskyttelsesområder for plante- og dyrearter og naturtyper kaldes også Natura 2000 områder. De omfatter områder udlagt efter EF-di- Administration af Natura 2000 områder Inden for de på kortet viste Natura 2000 områder må der ikke: Udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder Planlægges nye større veje eller sideanlæg i form af servicestationer, materialepladser og lignende Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende, f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg for deponering Udlægges nye områder til råstofindvinding på land Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne. Det gælder endvidere, at myndighederne ved administration af plan-, natur- og miljøbeskyttelseslovgivningen i øvrigt samt anden relevant lovgivning skal sikre, at der ikke meddeles tilladelse til aktiviteter, der kan forringe forholdene for de naturtyper og arter, som danner grundlag for udpegningen af de internationale beskyttelsesområder. Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes. Ved tilladelser, dispensationer eller godkendelser, der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal det fremgå af afgørelsen, at det ikke indebærer forringelser af naturtyperne og levestederne for de arter, området er udpeget for. EF-Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyrearter, som fremgår af direktivets bilag IV. Det betyder bl.a. at der ikke må gives tilladelser, der kan føre til beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- eller rastepladser. 69

73 I forbindelse med planer, tilladelser mv. skal den pågældende myndighed gøre rede for, hvorvidt der findes bilag IV-arter inden for området, som vil kunne blive påvirket af planer og projekter. Der henvises desuden til Miljøministeriets hjemmeside om Natura Særlige biologiske interesseområder/økologiske forbindelser Større og mere sammenhængende naturområder er en forudsætning for at bevare vores naturværdier og sikre stabile bestande af vilde dyr og planter. Kommunalbestyrelsen har udpeget de særlige biologiske interesseområder/økologiske forbindelser for at fremme udviklingen mod større og mere sammenhængende natur i kommunen. Udpegningen skal danne grundlag for vurderinger og fortolkninger inden for de lovgivningsmæssige rammer. Den skal også danne grundlag for prioriteringer af aktive handlinger til naturbevaring og naturforbedringer. Naturkvalitetsmål Kommunalbestyrelsen har vedtaget naturkvalitetsplanen for naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, som et vigtigt grundlag for at forvalte og prioritere naturarealer på grundlag af deres naturkvalitet. Den indgår som grundlag ved varetagelse af de væsentligste biologiske interesser i forbindelse med meddelelse af tilladelser til forurenende aktiviteter efter diverse lovgivninger samt til brug for prioritering af den aktive indsats til bevaring og styrkelse af naturværdierne Vedrørende kvalitetsmål for søer og vandløb henvises til afsnit om vandløb, søer osv. 7.3., hvor der i en årrække har været fastlagt de såkaldte recipientkvalitetsmål. Målsætningskategorierne fremgår af skemaet i figur 7.1.1, som også viser, hvilke parametre der lægges vægt på ved bedømmelse af, om målsætningerne er opfyldt eller ej. I planen er ca. 31 % af naturarealerne i kommunen målsat til områder af international eller national betydning, ca. 29 % er områder af national eller regional betydning, 12 % er områder af regional betydning, mens ca. 28 % er områder af regional eller lokal betydning. Målsætning af søer og vandløb indgår ikke i opgørelsen. Naturforvaltning Naturforvaltning omfatter naturovervågning, tilsyn med fredede arealer, fortidsminder og beskyttede naturområder, naturpleje og naturgenopretning, forbedring af offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder i naturen samt formidling. Kommunens arbejde med at forbedre offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder er beskrevet i kommunens friluftspolitik, der kan ses på kommunens hjemmeside. Emner omkring overvågning, naturpleje og genopretning vil blive belyst i den kommende Naturstrategi for kommunen. Udpegningsgrundlag Beskyttede naturtyper og fredninger De fredede områder er tinglyst på de enkelte ejendomme, og oversigtskortet opdateres af staten. Kortlægningen af de beskyttede naturtyper efter 3 er vejledende. Om et areal er omfattet af beskyttelsen beror på en konkret vurdering af tilstanden ud fra en række fastlagte kriterier. Kommunen afgør om et område er omfattet. Natura 2000 områder Udstrækningen af de internationale naturbeskyttelsesområder er fastsat fra statens side. Udpegningsgrundlag mv. kan ses på Miljøministeriets hjemmeside om Natur Billede

74 Særlige biologiske interesseområder De særlige biologiske interesseområder/økologiske forbindelser omfatter: Natura 2000 områder Kommunens vigtigste naturområder i øvrigt, herunder de større skove Områder med store potentielle muligheder for gennem aktiv indsats at udvikle sig til værdifulde naturområder Økologiske forbindelser i landskabet der kan tjene som gode spredningsveje mellem de vigtigste naturområder for det vilde dyre- og planteliv Naturkvalitetsplanen Planen omfatter enge, moser, heder, overdrev og strandenge, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Målsætningen for større søer, vandløb og kystvande fremgår af Regionplanens recipientkvalitetsplan, indtil denne afløses af de statslige vandplaner. Målene i naturkvalitetsplanen er fastsat på baggrund af områdets aktuelle naturindhold, områdets størrelse og struktur, oplysninger om tidligere naturværdier, potentialet for genopretning, aktuelle eller potentielle landskabsøkologisk betydning som del af større sammenhængede naturområde eller forbindelsesområde. Statslige interesser Sikring og genopretning af gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder Udbygning af de økologiske forbindelser i landskabet ud fra økologiske kvalitetsmål At beskyttelsen af den eksisterende natur fremmes, samt at der skabes mere plads og større sammenhæng i og mellem naturområder af international, regional og lokal betydning At naturbeskyttelsen integreres i øvrige planer og aktiviteter på bagrund af klare naturmål Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Retningslinierne om natur og udpegning af økologiske forbindelser samt naturkvalitetsplanen er overført uændret fra Regionplan 2005-, dog er retningslinierne og flyttet til redegørelsen i kommuneplan, da bestemmelserne fremgår af naturbeskyttelsesloven. Det siger loven Retningslinierne vedrørende natur er fastsat i medfør af planlovens 11a, stk. 1, nr.13. De statslige Naturplaner for de internationale naturbeskyttelsesområder er bindende forudsætning for den øvrige kommunale planlægning på linie med de statslige Vandplaner og Regionens råstofplan. Det fremgår af Miljømålslovens 3, stk. 2 og Planlovens 11 e, stk. 1, nr. 4 og 5. Retningslinierne omfatter ikke byggeri, der er nødvendigt for den jordbrugsmæssige drift og fiskerierhvervet, jf. Planlovens 36, stk. 1, nr. 3., med mindre dette forudsætter tilladelser og/eller godkendelser efter anden lovgivning, f.eks. en VVM-tilladelse. 71

75 Billede Lavbundsarealer og vådområder Lavbundsarealer er typisk tidligere enge, moser og søer, der er blevet afvandet og opdyrket. De udgør et vigtigt potentiale for udvikling af områder med stor naturværdi. Genopretning af lavbundsarealer til vådområder kan også være med til at nedbringe landbrugets udledning af især kvælstof, men også fosfor til vandmiljøet. For ikke at forhindre, at lavbundsarealer på et tidspunkt kan genoprettes til vådområder, er det derfor hensigtsmæssigt at friholde dem for byudvikling, større veje mv. Kommuneplanen skal derfor udpege og indeholde retningslinier for lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. Kommunalbestyrelsens mål Fremme muligheden for, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes på lavbundsjorde til gavn for vandmiljøet og naturen Handlinger I de senere år er der i Faaborg-Midtfyn Kommune genskabt vådområder under Vandmiljøplan II langs Odense Å, ved Arreskov Sø, i Lindkær ved Ravnholt gods, i Nakkebølleinddæmningen og i en række andre områder. Derudover er Sundet ved Faaborg genskabt som sø og Ringe Sø er gendannet. I løbet af 2009 etableres yderligere vådområder langs Odense Å. Lokalt udføres der i vandløbene restaurering primært for at fjerne spærringer for fiskenes frie vandring. Det er f.eks. sket ved etablering af faunapassage i Møllebækken ved Faldsled og ved Lydinge Mølle. Ved vandløbsrestaurering skabes ofte vådområder langs vandløbene. I forbindelse med kommunens Friluftspolitik har kommunalbestyrelsen besluttet at der skal gennemføres såkaldte ådalsprojekter inden for de udpegede potentielle vådområder, dels i samarbejde med Staten og dels som kommunale projekter. Projekterne kan omfatte genslyngning af vandløb, hævning af vandstand, pleje mv., og i forbindelse med Natur- og Vandplaner efter miljømålsloven at skabe mest mulig ny natur i kommunen i form af f.eks. genoprettede vådområder Udpegningen af potentielle vådområder vil blive revideret i forlængelse af de statslige Vandplaner, så genskabelse af vådområder i videst muligt omfang kan indgå som virkemiddel for at nå planernes mål for beskyttelse af vandmiljøet. Retningslinier De udpegede potentielle vådområder, jf. Hovedkort 6 udgør grundlaget for iværksættelse af projekter for genskabelse af vådområder i medfør af Vandmiljøplan II og III Ved konkrete projekter skal der foretages en samlet afvejning i forhold til andre hensyn, så som hensyn til skove, eksisterende anlæg og arealer med væsentlige naturhistoriske og kulturhistoriske interesser i områderne. 72

76 7.2.3 Inden for udpegede potentielle vådområder på Hovedkort 6 kan der ikke meddeles tilladelse efter Planlovens 35 til forhold, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes Lavbundsarealer, der ikke er udpeget som potentielle vådområder, skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, der kan forringe muligheden for at genskabe værdifulde våd- og naturområder. Områderne fremgår af Hovedkort 6 Redegørelse Uddybning af retningslinierne Potentielle vådområder De potentielle vådområder er lavbundsarealer, der specielt er udpeget til at kunne indgå i de såkaldte Vandmiljøplan II/III projekter. Indtil der foreligger en statslig Vandplan gælder Regionplanens målsætninger og retningslinier for vandløb, søer og kystvande, jf. kapitel 7.3 i Regionplan Kommunerne skal arbejde for, at disse målsætninger nås. Genopretning af vådområder vil kunne medvirke til, at kvalitetsmål for vandmiljøet kan opfyldes. Ved genopretning af vådområder genskabes den naturlige vandstand og vandstrømning igennem større, samlede områder. Det kan f.eks. være genslyngning af et vandløb kombineret med, at vandstanden generelt hæves. Herved skabes naturtyper som moser, sumpskove, lavvandede søer og våde bredarealer langs vandløbet. Inden for internationale naturbeskyttelsesområder kan vådområdeprojekter kun gennemføres, såfremt projektet ikke vurderes at indebære forringelse, eller hindrer genoprettelse af områdets naturtyper eller af levestederne for de arter, som området er udpeget for. Projekter må heller ikke indebære forstyrrelser med betydelige konsekvenser for de pågældende arter. Lavbundsarealer Lavbundsarealer omfatter typisk afvandede eller drænede enge, moser, søer og havområder. Ved ophør af landbrugsdrift vil værdifulde naturområder kunne opstå naturligt eller gennem naturgenopretning. Derfor bør disse arealer friholdes for byggeri og anlæg. Lavtliggende arealer kan desuden i særlig grad blive udsat for oversvømmelser som følge af klimaændringer, og det kan også af den grund være hensigtsmæssigt at friholde dem for byggeri og anlæg. Udpegningsgrundlag Retningslinier og arealudpegning for potentielle vådområder er overført uændret fra Regionplan Når de statslige vandplaner efter miljømålsloven foreligger i 2009, kan det komme på tale at ændre udpegningen. Som lavbundsarealer er udpeget arealer, der havde eng eller mosesignatur på generalskabskort fra 1890érne, og som ikke er omfattet af udpegningen som potentielle vådområder. Det siger loven Retningslinie for potentielle vådområder og lavbundsarealer er fastsat efter planlovens 11a, stk. 1, nr. 2 og cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Ifølge vandløbslovens 46 skal miljøministeren give tilladelse til ændring eller omlægning af udpumpningsanlæg, der har til formål yderligere at sænke grundvandsstanden i lavbundsområder i landzone og sommerhusområder. Statslige interesser i kommuneplanlægningen At der som del af de gældende vandmiljøplaner (II og III) genoprettes ha vådområder med samlet kvælstoffjernelse på tons og ca ha vådområder svarende til ca. 400 tons kvælstof på landplan At muligheder for at opfylde de gældende recipientmålsætninger i regionplanerne så de kommende vandplaner ikke forringes Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Retningslinier er overført fra kapitel 7.3 i regionplanen for så vidt angår potentielle vådområder. Dele af retningsline og i Regionplanen fremgår af planloven og cirkulæret om internationale beskyttelseslområder, hvorfor de er overføret til redegørelsen i kommuneplanen. Retningslinie i kommuneplanen er ny og følger bl.a. af de udmeldte statslige interesser. 73

77 Billede Vandmiljø Det er et samfundsmæssigt mål, at vandløb, søer og kystvande skal have en god vandkvalitet og et alsidigt dyre- og planteliv. Desuden skal skal mennesker, dyr mv. beskyttes mod skadelige, miljøfremmede stoffer i vandmiljøet. Det er derfor vigtigt, at alt spildevand renses tilfredsstillende, så målsætningen for vandområderne opfyldes. Målsætninger for de enkelte vandområder som vandløb, søer og kystvande med krav til f.eks. rensning af spildevand fastsættes af staten. Kommunerne skal lave handleplaner for konkrete tiltag, der skal sikre, at målene nås. Kommunen skal fortsat arbejde for, at disse mål og retningslinier om vandområdernes kvaliter, spildevandsplanlægning, landbrug mv. opfyldes. Se i øvrigt afsnit 10.5 Vandforsyning samt afsnit 10.6 Spildevand. Redegørelse Vandplaner Miljømål og retningslinier for søer, vandløb og kystvande samt grundvand vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner efter Miljømålsloven. Planerne skal desuden indeholde indsatsprogrammer til opfyldelse af miljømålene inden Planerne skal være vedtaget af Folketinget med udgangen af Kommunerne skal i forlængelse heraf udarbejde handleplaner for konkrete tiltag, som kommunen vil iværksætte for at målene kan opnås i De kommunale handleplaner vil komme i offentlig høring inden de skal være vedtaget af Kommunabestyrelsen i slutningen af Retningslinier indtil vandplaner er vedtaget Indtil vandplanerne er vedtaget, gælder mål og retningslinier i kapitel 7.3 Vandløb, søer og kystvande i Regionplan Regionplanen kan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: 74

78 Billede Grundvandsbeskyttelse Forsyningen af drikkevand fra vandværker og private anlæg er i dag baseret på grundvand. Det samme gælder indvinding til vanding i landbruget og til industri. Det er derfor meget vigtigt at beskytte vores grundvand mod overforbrug og forurening, så vi også i fremtiden kan have en tilstrækkelig forsyning med drikkevand af god kvalitet. Beskyttelse af grundvandet er også vigtig af hensyn til naturen. Mange vandløb, søer og vådområder er afhængige af, at der strømmer grundvand igennem som del af det naturlige vandkredsløb. Bruger vi for meget grundvand kan det betyde, at sådanne områder tørrer mere eller mindre ud. Mål for grundvandets kvalitet og retningslinier til beskyttelse heraf vil fremover fastsættes i statslige Vandplaner. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for planlægning af vandforsyningen til kommunens borgere og industri. Samtidig skal kommunen virke for beskyttelse af grundvandet igennem indsatsplaner og kommende handleplaner i forlængelse af de statslige Vandplaner. Planerne skal være vedtaget af Folketinget med udgangen af Kommunerne skal i forlængelse heraf udarbejde handleplaner for de tiltag, som kommunen vil iværksætte for at målene kan opnås i De kommunale handleplaner vil komme i offentlig høring, inden de skal være vedtaget i slutningen af Retningslinier indtil vandplaner er vedtaget Indtil vandplanerne er vedtaget, gælder mål og retningslinier i kapitel 7.2 om Grundvand i Regionplan Regionplanen kan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: Kommunen skal fortsat arbejde for, at disse mål og retningslinier om vandområdernes kvaliter, spildevandsplanlægning, landbrug mv. opfyldes. Se i øvrigt afsnit 10.5 Vandforsyning samt afsnit 10.6 Spildevand. Se også afsnit 10.5 om Vandforsyning Redegørelse Vandplaner Målene for grundvand samt overfladevand som søer, vandløb og kystvande vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner efter Miljømålsloven. Planerne skal desuden indeholde indsatsprogrammer til opfyldelse af miljømålene inden

79 Billede Støj Kommuneplanen skal være med til at forebygge, at der opstår konflikter mellem støjende og støjfølsomme aktiviteter og anvendelser. Støjende aktiviteter omfatter for eksempel visse virksomheder, veje, jernbaner, vindmøller, motorbaner og skydebaner. Støjfølsom anvendelse omfatter for eksempel boliger, skoler, sommerhusområder, visse virksomheder og rekreative områder. Et middel til at modvirke konflikter er i gennem planlægningen at holde en tilstrækkelig stor afstand mellem støjende aktiviteter og støjfølsomme anvendelser. Støjdæmpende foranstaltninger i form af støjskærme, ændret belægning mv. kan også være et middel. Dette afsnit handler om, hvordan kommunen i planlægningen vil begrænse miljøproblemer som følge af støj. På Hovedkort 4 er der indtegnet støjkonsekvensområder omkring forskellige støjende aktiviteter. Inden for disse konsekvensområder vil der normalt ikke kunne planlægges for boliger og andre støjfølsomme arealanvendelser. Kommunalbestyrelsens mål: At forebygge konflikter mellem støjende og støjfølsomme aktiviteter og anvendelse ved at sikre hensigtsmæssig placering i forhold til hinanden og minimere og forebygge støj fra blandt andet veje, virksomheder og anlæg Der skal sikres gode muligheder for de støjende fritidsaktiviteter under hensyntagen til den genevirkning, de har i forhold til omgivelserne Der skal arbejdes for, at mest mulig træning til skydning foregår virtuelt for at begrænse støjgener Handlinger Kommunalbestyrelsen vil gennem hensigtsmæssig planlægning virke for, at arealer med støjbelastning ikke øges unødigt, og at støjbelastede arealer ikke overgår til støjfølsom anvendelse. Gennem kortlægning af skadelig støjbelastning fra veje, jernbaner mv. at lave handlingsplaner, der kan forebygge og reducere støjen. Staten har fastsat reglerne for prioriteringen i Støjbekendtgørelsen. I den sammenhæng vil kommunen i den kommende planperiode vurderer grundlaget og behovet for at udpege egentlige stilleområder. For at sikre gode vilkår for de støjende fritidsaktiviteter er det Kommunalbestyrelsens opfattelse, at der i videst muligt omfang bør satses på en mere effektiv anvendelse af eksisterende anlæg, større grad af samarbejde mellem organisationerne om udnyttelse af færre og bedre placerede anlæg. Desuden skal der satses på samlokalisering af støjende anlæg og aktiviteter. Retningslinier Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Ved udlæg af arealer til støjende erhvervsformål skal der sikres en passende afstand til eksisterende og planlagt støjfølsom arealanvendelse, så virksomheder i erhvervsområdet har mulighed for at overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ved disse arealer. Desuden skal der ved udlæg af nye støjfølsomme arealanvendelser sikres, at der fastlægges nødvendig afstand til eksisterende og planlagte erhvervsarealer, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. 76

80 7.5.2 Det overordnede vejnet Der må som hovedregel ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål i områder, der belastes med støj fra eksisterende eller planlagte veje. Ved byggeri af nye veje skal det tilstræbes, at eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse ikke belastes med et uacceptabelt støjniveau, jf. Hovedkort Jernbaner Der må som hovedregel ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål i områder, der belastes væsentligt med støj og vibrationer fra eksisterende jernbaner. Det maksimale støjniveau fra jernbanetrafik målt som spidsværdi under passage af det mest støjende tog må ikke overstige en grænse på 85 db(a) ved ny støjfølsom arealanvendelse. Vibrationer fra togtrafik må ikke overstige en grænse på 75 db (KB vægtet accelerationsniveau) ved ny støjfølsom anvendelse Flyvepladser Der må ikke placeres støjfølsom arealanvendelse indenfor støjkonsekvensområdet omkring Rolfsted Flyveplads, se Hovedkort Vindmøller Opstilling af vindmøller kan kun ske på baggrund af en lokalplan. Lokalplanen skal indeholde en redegørelse for omfanget af støjgener, herunder om Miljøstyrelsens vejledende støjkrav kan overholdes. Alle vindmøller skal anmeldes i henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller og skal overholde gældende støjgrænser til nærmeste beboelses udendørs opholdsarealer. Når der er opstillet flere vindmøller i et område, skal det samlede støjbidrag fra alle møller overholde støjgrænserne Forsvarets anlæg Der må som hovedregel ikke placeres arealer til støjfølsomme formål inden for støjkonsekvensområdet omkring militære anlæg (øvelsesarealer og skydebaner) på Hovedkort 4, med mindre det dokumenteres, at der ikke er miljømæssige problemer forbundet hermed. Ved anlæg af nye militære øvelsesområder eller skydebaner skal Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser overholdes ved eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse. Støjende fritidsaktiviteter Nye skyde- og motorbaner Nye skyde- og motorbaner kan som hovedregel kun etableres, såfremt der herved ud fra en samlet vurdering sker en miljømæssig forbedring, f.eks. i forbindelse med sammenlægninger og/eller flytninger af anlæg. Nyanlæg af skydeog motorbaner kan endvidere finde sted, såfremt særlige forhold taler herfor, f.eks. lokale forhold eller kapacitetsmæssige forhold. Ved nyanlæg skal Miljøstyrelsens støjvejledning tillige overholdes ved eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse Nye flyvepladser med rekreativt formål Nye flyvepladser, hvis formål primært er fritidsflyvning, kan som hovedregel kun etableres, såfremt der ud fra en samlet vurdering sker en miljømæssig forbedring, f.eks. i forbindelse med flytning af operationer fra andre flyvepladser. Forbedringen kan give sig udtryk i, at der samlet er færre personer belastet af flystøj, og/eller at støjbelastningens niveau nedsættes. Nyanlæg af rekreative flyvepladser kan endvidere finde sted, såfremt særlige forhold taler herfor. Ved nyanlæg af rekreative flyvepladser skal Miljøstyrelsens støjvejledning overholdes Nye typer støjende fritidsaktiviteter Ved ønsker om udlæg af arealer til nye typer støjende rekreative formål, som f.eks. jetski og vandscootere, skal varetagelsen af støjbeskyttelseshensyn såvel i forhold til boliger som i forhold til andre rekreative aktiviteter og naturbeskyttelsesinteresser m.v. tillægges afgørende betydning ved afvejningen af interesser Eksisterende skyde- og motorsportsbaner Nær de eksisterende skydebaner og motorsportsbaner må der ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål indenfor de på Hovedkort 4 viste dokumenterede støjkonsekvensområder. Inden for de tilnærmede konsekvensområder må disse arealer udlægges, såfremt Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. Redegørelse Uddybning af retningslinierne Definitioner Støjfølsom anvendelse er f.eks. boliger, sommerhuse og andre rekreative formål samt til en vis grad kontorer, privat og offentlig administration og serviceerhverv. Støjende aktivitet og anvendelse er f.eks. støjende virksomheder, veje, jernbaner, flyvepladser, forsvarets øvelsesområder, vindmøller og støjende fritidsaktiviteter og anlæg. Her tænkes på vandski, vandscooter, modelflyveklubber m.v., festivalpladser samt anlæg som motorsportsbaner og skydebaner. Ved støjbelastning forstås, at støjen er højere end de vej- 77

81 Billede Billede Motorcrossbane i Broby ledende grænseværdier, som fastsat af Miljøstyrelsen. Et område, der ikke karakteriseres som støjbelastet, behøver altså ikke at opleves som uden støj. Ved fritidsflyvning forstås flyvning uden erhvervsmæssig karakter, herunder f.eks. faldskærmsflyvning, kunstflyvning, svæveflyvning, flyvning med ultralette fly, udflugtsflyvning samt normalt skoleflyvning. Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Eksisterende virksomheder er sikrede mod skærpede støjgrænser i den periode, som retsbeskyttelsen for deres miljøgodkendelse gælder. Derudover er de ikke generelt sikrede mod krav om yderligere støjdæmpning, hvis naboarealer inddrages til støjfølsom anvendelse. Derfor er der medtaget en retningslinje, som sikrer, at områder til støjfølsom anvendelse som udgangspunkt ikke kan rykke tættere på eksisterende virksomheder, end at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra virksomheder kan overholdes i de støjfølsomme områder. Støjgrænser Retningslinierne i kommuneplanen skal sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og vibrationer overholdes. Der findes vejledende støjgrænser for de fleste typer af ekstern støj, f.eks. trafikstøj, jernbanestøj, vindmøller, skydebaner, motorsportsbaner mv. En oversigt over de forskellige grænseværdier med vejledninger findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: følgende vejledninger: nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder nr. 4/2007 Støj fra veje nr. 3/1996 Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser nr. 1/1995 Skydebaner nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner nr. 2/2005 Støj fra motorsportsbaner nr. 8/1997 Beregning af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder. nr. 3/2003 Ekstern støj i byomdannelsesområder nr. 4/2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner For vindmøller henvises til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december For forsvarets øvelsesområder henvises også til bekendtgørelse nr. 468 af 28. juni 2002 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. For så vidt angår andre støjkilder end dem, der er udgivet vejledninger for, tager retningslinjerne udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Den konkrete vurdering af ønsker om ændret arealanvendelse vil ske på baggrund af støjberegninger og/eller -målinger. Disse skal sandsynliggøre, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. Militære skydebaner Miljøstyrelsens vejledninger omfatter per 1. september 78

82 Følgende skydebaner på Hovedkort 4 er militære skydebaner: Bøjden, Sdr. Hjørnevej 5 Broby, Sødervej 16, Sdr. Nærå, Ibjergvej De to sidste er også civile skydebaner. Støjkonsekvensområder På Hovedkort 4 er angivet støjkonsekvensområder omkring veje, jernbaner og visser støjende rekreative anlæg. Inden for støjkonsekvensområderne må der udlægges arealer til støjfølsom arealanvendelse, hvis det kan dokumenteres, at de relevante grænseværdier kan overholdes. Ved vej- og jernbanestrækninger, der ligger højere end det omliggende terræn, må der under alle omstændigheder foretages en særskilt beregning. Der er ikke vist støjkonsekvensområder for mindre kommuneveje, men retningslinie skal også overholdes for disse veje. Undtagelser fra hovedreglen Der kan i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med sammenhængende byforbyelse, ændret anvendelse af bestående bygninger eller udfyldninger af huller i karrébebyggelse, accepteres en overskridelse af de nævnte støjgrænser såfremt det sikres, at generne fra støjen minimeres mest muligt (relevante indendørs støjgrænser skal overholdes i opholds- og soverum), og at støjgrænserne overholdes ved mindst en af facaderne på hver bolig. Det skal bemærkes, at hovedparten af støjkonsekvensområderne bygger på modelberegninger af støjniveau og er derfor tilnærmede. Kun enkelte er dokumenteret med egentlige målinger. Det siger loven Retningslinjerne vedrørende støj er fastsat i medfør af planlovens 11a, stk. 1, nr. 8. Retningslinjerne skal medvirke til, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og vibrationer overholdes. Ændringer i forhold til Regionplan 2005 Retningslinjerne er overført uændret fra Regionplan 2005-, idet retningslinier vedrørende støj fra kapitel 2, 3, 4, og 6 er samlet i et afsnit i kommuneplanen. Retningslinie i Regionplanen er ikke relevant for Faaborg-Midtfyn Kommune, da den vedrører nogle særligt udpegende virksomheder, hvoraf ingen er placeret i kommunen. Udpegningsgrundlag/kort Støjkonsekvensområder er overført stort set uændret fra Regionplan Eneste ændringer er at støjkonsekvensområde omkring A9 Odense-Svendborg er afløst af støjkonsekvensområde omkring den nye motorvej på samme strækning beregnet på baggrund af trafiktællinger for 2007 og udført med metoden NBV96. For veje og jernbaner kom der i 2007 en ny vejledning, der indfører en ny beregningsmetode kaldet Nord2000 med tilhørende vejledende støjgrænser til afløsning for den hidtil anvendte model NBV96. Der er endnu ikke lavet nye beregninger af støjkonsekvensområder for statsog kommunevej efter den nye metode. Grænserne beregnet efter den hidtidige metode er der for overført fra Regionplanen til Kommuneplanen. På de øvrige områder er der ikke sket ændringer. 79

83 80

84 8. Ferie- og fritidsområder Afsnit Ferie og Fritid 8.1 Friluftsliv 8.2 Turisme 8.3 Placering af ferie- og fritidsanlæg 81

85 Billede Ferie og fritid Planlægningen for ferie og fritid omfatter arealer og anlæg med væsentlig interesse for turisme og fritidsaktiviteter i byerne og det åbne land. Som eksempler på ferieog fritidsanlæg kan nævnes feriehoteller, lystbådehavne, sommerhusområder, golfbaner, idrætshaller og boldbaner. Planlægningen for ferie- og fritid skal fastlægge, hvor og under hvilke betingelser og hensyn det åbne land kan tages i anvendelse til ferie- og fritidsanlæg. Mål for ferie og fritid Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende overordnede mål inden for ferie og fritid: Der skal sikres såvel det foreningsbaserede som det uorganiserede friluftsliv et bredt udbud af attraktive friluftsmuligheder i både det åbne land og i byerne Der skal skabes rammer for en væsentlig forøgelse af turismen - især i den sydlige del af kommunen med Faaborg som primær turismeby. Faaborg skal derfor fortsat have status af turistcenter som i Regionplan 2005 Udviklingen på ferie og fritidsområdet skal ske på et bæredygtigt grundlag i forhold til bevaring af natur-, miljø- og kulturværdier og under hensyntagen til lodsejerne Strategi Det er kommunalbestyrelsens holdning, at adgang til rigelige og attraktive natur- og fritidsoplevelser har afgørende betydning for befolkningens velfærd og sundhed, for kommunens attraktivitet som bosted, for erhvervslivet og for turismen. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor at skabe gode muligheder for både borgernes friluftsliv og turismen og lægger meget vægt på samarbejde med kommunens mange foreninger og de mange aktive, der står bag de frivillige tilbud. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på, at der er behov for en aktiv planlægning og for forbedring, udbygning og genopretning af fritidsanlæg og rekreative tilbud i det åbne land. Der skal lægges vægt på at udnytte mulighederne for at styrke turisme og friluftsliv i den sydlige del af kommunen med Faaborg som centrum og med Det Maritime Sydfyn som kerneområde for turismen og Skov- og Bakkelandet som kerneområde for naturoplevelser. I Landbrugslandet og Forstæderne lægges der vægt på at styrke byernes grønne kvaliteter og nærrekreative tilbud. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på, at der knytter sig store ferie- og fritidsinteresser til kysten, og at der samtidig er stærke nationale interesser i at beskytte kystlandskabet, hvilket kommer til udtryk gennem Planlovens bestemmelser for de kystnære områder. De følgende afsnit indeholder mål, retningslinier og strategier for de enkelte former for ferie- og fritidsanlæg og -arealer. 82

86 læs mere! Regionplan 2005, Fyns Amt 2005 Friluftspolitik i Fyns Amt Udredning og kortlægning, Fyns Amt 2004 Friluftsstrategi 2008, Faaborg Midtfyn Kommune Analyse af eksisterende friluftsmuligheder, Faaborg tættere på hav og natur Det siger planloven! 11 a. Kommuneplanen skal indeholder retningslinier for 9) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder, 83

87 at friluftslivet skal udvikles på et bæredygtigt grundlag og i respekt for de øvrige værdier og interesser i byer, naturen og landskaberne og under hensyntagen til og i samarbejde med foreninger, grundejere, erhvervslivet mv. Strategi for friluftslivet Kommunelbestyrelsen har fastlagt en strategi for friluftslivet, der omfatter samarbejde over kommunegrænsen og en række indsatsområder for friluftslivet. Billede Friluftsliv Kommunalbestyrelsen har store visioner for friluftslivet og naturen i kommunen og ønsker at virkeliggøre visionen i Udviklingsstrategi 2008 om det moderne Toscana, hvor det har stor betydning, at kommunen kan tilbyde et bredt spektrum af naturoplevelser og friluftsliv af høj kvalitet. Mål for friluftslivet Kommunalbestyrelsen har som overordnede mål for friluftslivet fastlagt, at Faaborg-Midtfyn Kommune skal udvikle sig til et grønt og blåt friluftsmekka på regionalt og nationalt niveau at friluftslivet skal have aktivitetsmuligheder og kvalitet i særklasse at der er god adgang til landskabet, skov, kyst og øhavet at der skal gøres en særlige indsats for at styrke børn og unges friluftsliv at friluftsaktiviteter skal styrke folkesundheden at der er plads til ro og fordybelse og til oplevelser med puls og adrenalin i top at kommunen er i front med og fremmer (nye) tilbud, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder at handicappede skal sikres god adgang til natur og friluftsoplevelser Samarbejde over kommunegrænser Friluftslivet foregår på tværs af kommunegrænserne, og for at løfte de store muligheder er det vigtigt, at udviklingsarbejdet på nogle områder sker i samarbejde med andre kommuner, statslige myndigheder, private fonde, investorer mv. Nogle projekter er iværksat af Fyns Amt, og her er det vigtigt, at kommunerne nu arbejder sammen om den videre drift og udvikling. Som eksempler på tværkommunale friluftsprojekter, som Faaborg-Midtfyn Kommune er engageret i, kan nævnes Naturturismeprojektet, Havørred Fyn og Cykel Fyn (turistprojekter), udviklingen af Tarup-Davinde-området og bestræbelserne på at få udpeget Det Sydfynske Øhav som Nationalpark. Indsatsområder for friluftslivet Kommunalbestyrelsen har opstillet 5 indsatsområder for friluftslivet, som vil have særlig prioritet. Det følgende indeholder korte beskrivelser for de 5 indsatsområder. Til indsatsområderne er der knyttet en række handlinger, som fremgår af friluftsstrategien. 1. Adgang til landskab, skov, kyst og øhavet. Forbedret adgang til landskab, skov, kyst og øhavet skal give bedre udfoldelsesmuligheder for de mange, der søger freden og roen på en gåtur eller sundhed på en motionstur, og for dem der har mere specielle interesser og fx har fiskestangen med til stranden eller cykler, rider eller glider igennem bølgerne i en havkajak. Den forbedrede tilgængelighed skal udvikles ved at forfølge følgende mål: Adgangen til naturen skal forbedres. Der skal skabes udflugts- og besøgsområder med rastepladser, information, stier mv. De handicappedes særlige behov skal tilgodeses på udvalgte lokaliteter Adgangen til øhavet og kysten skal forbedres Der skal skabes udvidet adgang til større sammenhængende skov- og naturområder 84

88 2. Bynære rekreative områder og stier Undersøgelser viser, at nærhed til grønne områder er vigtig ved valg af bosted, og grønne områder giver mulighed for den nødvendige daglige motion. Bl.a. derfor har Kommunalbestyrelsen fastlagt følgende mål for de bynære rekreative områder og stier: Faaborg-Midtfyn Kommune skal være helt i front med lokale grønne områder, der giver mulighed for daglige gå- eller motionsture Der skal være større bynære rekreative arealer ved alle byer med mere end 500 indbyggere. I hver by skal der - skabes adgang til eksisterende bynære skove og naturområder på mere end 2 ha. - arbejdes aktivt med bynær skovrejsning de steder, hvor der mangler naturområder - være gang- og løbestier omkring byen - være bynære rekreative arealer med et varieret indhold - arbejdes for børns og unges aktiviteter i naturen Medierne, herunder de digitale, skal bruges så informationen når flest mulige borgere og turister Kommunens naturskoler er regionale kraftcentre, der profilerer friluftslivet 5. Brug og beskyttelse af naturen går hånd i hånd De sublime friluftsoplevelse kræver natur og landskab af høj værdi og kvalitet. Det er derfor afgørende at der tages hånd om naturen og miljøet, så friluftslivet ikke ødelægger de værdier, som friluftslivet er baseret på. Kommunalbestyrelsen ønsker en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen og har fastsat følgende mål: Friluftslivet skal udbygges på et bæredygtigt grundlag Naturen er generelt robust, men særlige steder med fx sjældne arter kræver særlige hensyn Øget brug af naturen kan kræve øget pleje og nogle steder udbygning af naturgrundlaget 3. Markante friluftstemaer, herunder turridning og søsport Sammenlignet med andre kommuner, regionen og landet som helhed er en lavere andel af borgerne i Faaborg- Midtfyn Kommune aktive inden for fx rosport, kano eller kajak, sejlsport, ridning, lyst skeri mv. Med øhavet som særlig mulighed springer det i øjnene, at få er aktive. Kommunalbestyrelsen ønsker at styrke mulighederne for at være aktiv i friluftslivet og har fastsat følgende mål: Borgerne skal have gode muligheder for at dyrke en bred vifte af friluftsformer, primært de brede former med mange udøvere Der skal være øje for nye friluftsformer, som appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomhed. Indsatsen skal gavne både det uorganiserede og organiserede friluftsliv Der skal satses på udvikling af et nyt friluftstema omkring heste og turridning Søsporten (ikke-motoriseret) skal have et løft med bedre faciliteter og adgang til kyst og strand 4. Information og profilering I en undersøgelse svarer en ud af fire, at mere information vil betyde hyppigere besøg i naturen. Der er fx behov for formidling af muligheder for udflugter, badeture eller aktiviteter, og der er nye muligheder som fx GPS med geocaching at udnytte. Kommunalbestyrelsen ønsker at styrke information om mulighederne for friluftsaktiviteter i kommunen og har fastlagt følgende mål: Der skal informeres om mulighederne for at opleve og bruge naturen, viden om naturen og dens sårbarhed 85

89 Billede Turisme Alt tyder på at oplevelsesøkonomien, herunder turismen vil få væsentligt stigende økonomisk betydning i samfundet de kommende år. Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede betydelig turisme koncentreret om den sydlige del af kommunen. Der er en stor koncentration af attraktioner med Faaborg by som centrum og kysten, øhavet, naturen, kulturarven og landsbyerne som delementer. Egeskov Slot er en af landets største attraktioner med besøgende i Kysten, havet, øerne og byerne giver grundlag for en lang række aktiviteter som fiskeri, badning, dykning, sejlads, byliv, shopping og wellness. Det er vigtigt for udviklingen af turismen og oplevelsesøkonomien i Faaborg-Midtfyn Kommune, at der er tilstrækkelige muligheder for udvidelse af overnatningskapaciteten, men udviklingen af turismen skal ske på en sådan måde, at natur, miljø og kulturværdierne bevares, forbedres og udvikles. Udviklingen herudover skal ske under hensyntagen til andre væsentlige samfundsmæssige interesser. Det gælder ikke mindst i de kystnære områder, som i national sammenhæng har særlig status med særlige regler om beskyttelse i Planloven. Der er herudover behov for, at den øgede turisme og mere aktivt friluftsliv følges op af en udbygning af naturgrundlaget med flere nye besøgsområder, der kan mindske presset på enkeltlokaliteter, og at styrke indsatsen på naturforvaltningsområdet. Mål for turismen Kommunalbestyrelsen har som overordnede mål for friluftslivet fastlagt: at der skal arbejdes målrettet på at styrke turismen og oplevelsesøkonomien i kommunen at Faaborg-Midtfyn Kommune skal spille en væsentlig rolle for turismen på Fyn som en nationalt betydende destination at Faaborgs status som turistcenter på Fyn sammen med byer som Odense, Svendborg, Assens, Rudkøbing, Ærøskøbing, Marstal mv. skal fastholdes at Faaborg udvikles med nye faciliteter og større attraktivitet og tilføres et større overnatningsvolumen både i byen og i det turistmæssige opland Strategi for turismen Kommunalbestyrelsen er meget opmærksomt på, at der både er behov for aktiv planlægning for udvikling af turismen og for aktivt at investere i en genopretning og udbygning af natur, miljø og kulturressourcerne, så udviklingen på ferie- og fritidsområdet kan foregå på et bæredygtigt grundlag. Faaborg Midtfyn Kommune er interesseret i at samarbejde med regionen og kommunerne på Fyn og Sydfyn om udvikling af turismen i større sammenhæng. Faaborg-Midtfyn Kommune lægger vægt på, at det bredere samarbejde om produktudvikling fortsætter og kan pege på havørredprojektet, cykelnetværk Fyn, Sport Event Fyn, Maritimt Center Sydfyn og Øhavet, naturturisme i Det sydfynske Øhav mv. som gode eksempler på samarbejdsprojekter. Herudover vil Faaborg-Midtfyn Kommune lægge vægt på 86

90 Billede Billede et bredere samarbejde med Svendborg, Ærø og Langeland Kommuner om udpegning af Øhavet som nationalpark, som vil styrke potentialet for udvikling af turismen. Faaborg-Midtfyn Kommune vil lægge vægt på, at nye anlæg for turismen som hovedregel placeres i tilknytning Faaborg by og udbygger og understøtter de faciliteter, der allerede findes og vil blive etableret i Faaborg by. Strategien er at styrke Faaborg som knudepunkt for turismen på Sydfyn. Herudover vil Faaborg-Midtfyn Kommune prioritere muligheder for udvidelser af eksisterende og velfungerende anlæg højt for at sikre anlæggenes fortsatte levedygtighed. I kystnærhedszonen skal nye større anlæg placeres i eller i tilknytning til Faaborg (turistcenter), hvor der i forvejen er mange turistfaciliteter. Der kan også indpasses mindre turismeanlæg i mindre byer og landsbyer som fx Dyreborg, Faldsled, Bøjden, Lyø By, Avernakø By og Bjørnø By, hvor det er foreneligt med landskabs-, natur og kulturmiljøinteresser. Kommunalbestyrelsen ønsker, at Lyø, Avernakø og Bjørnø skal have mulighed for at drage nytte af turismen. Der skal derfor være mulighed for at etablere faciliteter i det små på øerne, og der skal være planlægningsmuligheder for at skabe rimelige havneforhold for fastboende og besøgende lystsejlere og mulighed at etablere mindre campingpladser. Uden for de kystnære områder skal eventuelle større ferie- og fritidsanlæg som hovedregel placeres i tilknytning til byer for at undgå et uhensigtsmæssigt pres på naturressourcerne i det åbne land. 87

91 teter og serviceniveau som på egentlige campingpladser, men spildevands-, vandforsynings- og affaldsforholdene skal selvfølgelig have høj standard. Det er Kommunalbestyrelsens opfattelse, at der i forbindelse med nye koncepter for campingpladser kan være risiko for en uheldig påvirkning af det åbne land og ikke mindst af kystområderne. Derfor skal udvidelse af eksisterende pladser og etablering af nye ske på baggrund af konkrete vurderinger af de enkelte projekter og en supplerende planlægning for det konkrete anlæg. 8.3 PLACERING AF FERIE- OG FRITIDSANLÆG Kommuneplanen for ferie- og fritidsanlæg fastlægger, hvor der kan ske udbygning af fx campingpladser, feriecentre og lystbådehavne og baner dermed vej for udvikling i turismen. Samtidig skal de nye muligheder afvejes mod hensyn til natur, landskab og miljø, jf. kapitel 6 og 7. Billede SOMMERHUSOMRÅDER Sommerhusturismen udgør en vigtig del af turismen i Faaborg-Midtfyn Kommune, som er dem femte største sommerhuskommune på Fyn målt efter antal huse. Siden ferie- og fritidscirkulæret i 1981 har der ikke kunnet udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Sommerhusforbudet er siden indarbejdet i Planloven, men Faaborg-Midtfyn Kommune har fået udlagt 2 nye sommerhusområder i forbindelse med, at staten ekstraordinært via et landsplandirektiv gav kystkommuner, der opfyldte en række kriterier, mulighed for en samlet udvidelse på op til nye sommerhusområder i kystzonen. Der er en rummelighed i de nye sommmerhusområder i Faaborg-Midtfyn Kommune på op til 152 nye sommerhuse. De tidligere udlagte sommerhusområder er på nær i alt ca. 10 grunde fuldt udbyggede. Arealer til etablering og udvidelse af campingpladser er som oftest placeret på meget attraktive steder, som også vil være attraktive til andre formål, men det er Kommunalbestyrelsens holdning, at arealerne ikke kan konverteres til andre formål, da det er meget vanskeligt at få udlagt nye arealer til campingpladser langs med kysterne, og for fortsat at sikre, at alle borgere har adgang til attraktive opholdssteder ved kysterne. Hytter til erhvervsmæssig udlejning skal i udgangspunktet placeres på campingpladser. Efter campingreglementet kan der på campingpladser gives tilladelse til opstilling af hytter svarende til indtil 15 % af det tilladte antal campingenheder. På små øer og campingpladser, der ikke ligger i særligt værdifulde landskabsområder, naturområder o.l., kan der dog gives tilladelse til hytter på indtil 30 % af enhederne. CAMPINGPLADSER OG HYTTEOMRÅDER Ligesom for de øvrige overnatningsformer ønsker Kommunalbestyrelsen, at campingpladserne støtter udviklingen af turismen i den sydlige del af kommunen og skaber basis for udvikling af turismetilbudene i Faaborg By. Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme mulighederne for primært at udvide kapaciteten af eksisterende campingpladser til en størrelse, der kan danne basis for udvikling af aktiviteter og faciliteter og sekundært at planlægge for etablering af nye campingpladser. Der lægges vægt på, at der er muligheder for at etablere nye campingpladser på øerne, hvis de ikke allerede har en campingplads. Der er ikke tale om pladser med samme facili- 88

92 FERIECENTRE, KURSUSCENTRE, VANDRERHJEM, HOTELLER, KRO- ER, BED & BREAKFAST Kommunalbestyrelsen ønsker generelt at styrke og opgradere overnatningsmulighederne inden for feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem, hoteller, kroer og Bed & Breakfast med vægt på både at øge overnatningskapaciteten og styrke kvaliteten og bæredygtigheden i overnatningsstederne. Der lægges vægt på, at feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem og større hoteller placeres i eller i tilknytning til Faaborg eller Ringe, og at mindre hoteller og kroer og bed & breakfast kan indpasses i de mindre byer og landsbyer, hvor det også er positivt at der etableres bed & breakfast på landbrugsejendomme. På herregårde og i nedlagte landbrug kan bondegårdsferie og mindre herregårdshoteller medvirke til at styrke turismen og samtidig skabe økonomi i at bevare væsentlige kulturhistoriske værdier. Som mindre anlæg, der kan indrettes i nedlagte landbrugsbygninger, regnes enheder med maksimalt 10 lejligheder eller værelser. Større enheder kan kun etableres på baggrund af en konkret udpegning af området i kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen ser det som helt centralt, at opgraderingen og udvidelsen af overnatningssektoren i og omkring Faaborg går hånd i hånd med kommunens store satsning på at styrke Faaborgs attraktionsværdi med en række initiativer som fx badestrand, søsportscenter, kulturhus og haludbygning. Det er også vigtigt at give Ringe mulighed for at udnytte byens gode strategiske beliggenhed ved motorvejen ved at give mulighed for placering af konferencehoteller og lignende. Ringe har allerede et vandrerhjem. Muligheder for placering af hoteller og lignende i Ringe vil blive behandlet i arbejdet med at udvikle en helhedsplan for Ringe jf. kap. 2 og 3. LYSTBÅDEHAVNE OG BÅDEHAVNE Lystbådehavne omfatter egentlige havneanlæg for lystbåde samt hertil knyttede faciliteter, som f.eks. landarealer til parkering og vinteroplægning samt skibshandel, toilet og badefaciliteter, telefon mv. Bådehavne har mange træk til fælles med lystbådehavne, men er typisk mindre og ikke så rigt udstyret med faciliteter. Bådehavne omfatter også i den nederste ende jollehavne, der ikke huser kølbåde, men alene de små joller, som ellers typisk trækkes op på den åbne kyst efter endt brug. Faaborg-Midtfyn Kommune har naturlige forudsætninger for sejlerturisme i topklasse. Kommunalbestyrelsen vil satse kraftigt på, at kysten og øerne udvikler sejlerturismen kombineret med forbedrede sejlsportsmuligheder for borgerne. Kommunalbestyrelsen vil som led i udviklingen af turisme og oplevelsesøkonomi i Faaborg satse på og give mulighed for, at lystbådehavnen udvides, at havnen udvides med en skudehavn, at arbejde for etablering af et søsportscenter, at der kan etableres et feriecenter med sejleraktiviteter ved bunden af Faaborg Fjord, og at havne- og bymidtemiljøet generelt opgraderes til fordel for sejlerne. Kommunalbestyrelsen vil herudover fastholde muligheder for at udvide og forbedre havnen på Bjørnø til fordel for turister og fastboende samt muligheder for udvidelser af lystbådehavnene ved Faldsled, Fjellebroen og Avernakø. Lyø lystbådehavn er lokalplanlagt, men udvidelsen er ikke gennemført endnu. Der er herudover mulighed for mindre campingpladser på Bjørnø og Avernakø, som kan spille positivt sammen med eventuelt forbedrede lystbådehavne. På Lyø er der planlagt for en campingplads i tilknytning til byen. STØRRE TURISTANLÆG I ØVRIGT Øvrige større turistanlæg omfatter større anlæg uden overnatningsmuligheder, men med en stor publikumstilstrømning og omfatter fx Egeskov Slot. GOLFBANER Golfbaner er både et aktiv for borgernes fritidsaktiviteter, kommunens bosætningskvaliteter og turismen. Der er i Faaborg-Midtfyn Kommune to fuldskala golfbaner med 18 huller ved Faaborg og Ringe. Der er ikke udlagt yderligere golfbaner i kommuneplanen. Der kunne fx være muligheder for at kombinere golf med boliger tæt ved golfbaner eller baner målrettet mod egentlig golfferie. ØVRIGE REKREATIVE ANLÆG En række friluftsaktiviteter i det åbne land forudsætter i forskelligt omfang etablering af anlæg, der kræver en landzonetilladelse samt eventuelt en landzonelokalplan som forudsætning for landzonetilladelsen. Retningslinierne for Faaborg-Midtfyn Kommunes generelle landzoneadministration fremgår af kommunens hjemmeside og udgør for en lang række anlægs vedkommende et tilstrækkeligt kommuneplanmæssigt grundlag for behandlingen af ønsker om placering af anlæg i landzonen. 89

93 Retningslinierne for landzoneadministration indebærer i hovedtræk, at nye anlæg - afhængigt af anlæggets karakter og omfang - normalt ikke kan placeres inden for følgende områdetyper: Beskyttede naturtyper, jf. Naturbeskyttelseslovens 3 Særlige kulturhistoriske, landskabelige eller geologiske beskyttelsesområder Fredede områder Byggeliniesikrede fremtidige veje Potentielle vådområder 300 m zoner om vandværksboringer Områder med landskabelige beskyttelsesinteresser Retningslinierne indebærer endvidere, at meddelelse af landzonetilladelse kan være særligt problematisk inden for følgende områdetyper - igen afhængigt af anlæggets karakter og omfang: Planlagte fremtidige veje Kystnærhedszonen Bevaringsværdige hovedgårds- og landsbyejerlav Områder med landskabelige beskyttelsesinteresser De særlige biologiske interesseområder FAABORG-RINGE-BANEN SOM SÆRLIGT REKREATIVT OMRÅDE Den nedlagte jernbanestrækning Faaborg-Ringe er planlagt anvendt som rekreativ rute for offentligheden. Banestrækningen kan anvendes til veterantogskørsel og som sti. GENERELLE FORHOLD Det er Kommunalbestyrelsens holdning, at der generelt skal stilles krav til en tilfredsstillende spildevandsrensning i forbindelse med etablering og udbygning af anlæg til ferie- og fritidsformål. På de små øer vil det endvidere være en forudsætning for etablering og udbygning af anlæg, at der er eller tilvejebringes ordnede affaldshåndterings- og vandforsyningsforhold. Områdetyperne kan bruges som ledetråde, når man som bruger overvejer placeringsmuligheder for anlæg, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der også uden for de nævnte områdetyper kan være forhold, der kan føre til afslag, herunder fx Naturbeskyttelseslovens bygge og beskyttelseslinier. TARUP-DAVINDE-OMRÅDET SOM SÆRLIGT REKREATIVT OMRÅDE Der er ét særligt rekreativt område i Faaborg-Midtfyn Kommune - Tarup-Davinde-området, som ligger både i Faaborg-Midtfyn Kommune og i Odense Kommune. Der er oprettet et interessentskab Tarup-Davinde I/S med henblik på etablering og drift af et rekreativt område i det store Tarup-Davinde grusgravområde, i takt med at det færdiggraves. Området tænkes anvendt til både rekreative formål med dertil hørende anlæg og til naturformål. I samarbejde med Odense Kommune udarbejdes en strategi for Tarup- Davinde områdets fremtidige udvikling som natur- og rekreativt område. Når strategien er færdig, så påregner kommunen at udarbejde et kommuneplantillæg samt en ny rammelokalplan, der mere detaljeret skal fastlægge, hvordan området kan udnyttes i fremtiden. 90

94 læs MERE! Regionplan 2005, Fyns Amt 2005 Friluftspolitik i Fyns Amt Udredning og kortlægning, Fyns Amt 2004 Friluftsstrategi 2008, Faaborg-Midtfyn Kommune Analyse af eksisterende friluftsmuligheder, Faaborg tættere på hav og natur DET SIGER PLANLOVEN! 11 a. Kommuneplanen skal indeholderetningslinier for 9) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder RETNINGSLINIER FOR SOMMERHUSE Der fastlægges følgende retningslinier for udlæg af arealer til sommerhusbebyggelse uden for kystnærhedszonen: Planlægning for nye sommerhusområder må ikke stride mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000) Udlæg kan kun nde sted i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, og udlæggene må maksimalt rumme 50 grunde. Grundstørrelsen må ikke overstige m2 Udlæg af arealer til sommerhusformål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder Naturbeskyttelseslovens bestemmelser Retningslinierne gælder alene for udlæg af nye sommerhusområder uden for kystnærhedszonen. Nye arealudlæg til sommerhuse i kystnærhedszonen kan ikke ske jf. planloven. Eksisterende muligheder for arealudlæg til sommerhuse i kystnærhedszonen jf. miljøministerens landsplandirektiv kan dog fortsat udnyttes. Kort RETNINGSLINIER FOR CAMPINGPLADSER OG HYTTEOM- RÅDER Retningslinierne gælder for etablering og udvidelse af campingpladser, der er omfattet af campingreglementet, samt for hytteområder: Ved campingpladsformål forstås almindeligt campingpladsudstyr. Det vil udover overnatningsenheder sige mindre faciliteter der alene henvender sig til de, der bor på pladsen såsom butik, parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser, swimmingpool, tennisbaner, mindre supplerende oplevelsestilbud og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter. Med mindre andet udtrykkeligt er anført neden for forudsætter etablering af andre faciliteter og anlæg, at der tilvejebringes det nødvendige planlægningsmæssige grundlag Arealer, der er udlagt til campingplads, kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges arealer til campingpladsformål, herunder særlige campingpladser for autocampere, i eller i umiddelbar tilknytning til Ringe og de større og mindre lokalbyer uden for kystnærhedszonen og i overensstemmelse med retningslinierne for byvækst jf. kap. 2 og 3 91

95 Uden for kystnærhedszonen kan udvidelser af bestående campingpladser i det åbne land normalt finde sted, såfremt det ikke strider mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000 områder). Udvidelser kan ske på baggrund af landzonelokalplaner Der kan på baggrund af en landzonelokalplan på Bjørnø og Avernakø etableres mindre campingpladser (max. 50 enheder) med op til 30 % hytter på arealer, som ligger i tilknytning til eksisterende bebyggelse og landværts strandbeskyttelseslinien. Nationale interesser skal respekteres ved planlægning for og etablering af campingpladserne I forbindelse med detailplanlægning for ovennævnte lokaliseringsmuligheder skal der foretages en miljøkonsekvensvurdering, såfremt internationale naturbeskyttelsesinteresser berøres Der udlægges herudover følgende nye arealer til campingpladser: - Udvidelsesmulighed for Svanninge Søgård Camping med ca. 80 enheder - Mulighed for etablering af ny campingplads ved Egeskov på ca. 300 enheder Mulighed for etablering af ny campingplads i Tarup-Davinde-området på minimum 100 enheder Udlæg af arealer til campingpladsformål, som fremgår af vedtagne kommuneplanrammer eller lokalplaner, kan fortsat realiseres. Det gælder Signebjerg camping og Nab camping, som har kommuneplanlagte udvidelsesmuligheder som fremgår af kommuneplanens rammekort og Bøjden Camping som i en gældende lokalplan har en lille udvidelsesmulighed Bøjden Campingplads gives yderligere udvidelsesmuligheder mod øst med et areal som vist på kommuneplanens rammekort for Bøjden. Udvidelsen forudsætter en landskabsanalyse, som viser et projekt, der tager væsentlige landskabelige hensyn Op til 30 % af kapaciteten på campingpladser, der er beliggende uden for de særlige landskabelige, geologiske og kulturhistoriske beskyttelsesområder og uden for de udpegede særlige biologiske interesseområder, kan udnyttes til hytteformål Billede Primitive lejr- eller teltpladser er ikke omfattet af retningslinerne. Primitive lejr- eller teltpladser er ikke direkte tilgængelige for biltrafik, de er uden bemanding og de tilknyttede faciliteter begrænser sig til maksimalt at omfatte drikkevandsforsyning og toilet. De primitive lejr- eller teltpladser er ikke omfattet af campingreglementet og reguleres planmæssigt kun af retningslinierne for anlæg i det åbne land Retningslinier for Feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem, hoteller, kroer, Bed & Breakfast. De følgende retningslinier gælder for forøgelse af overnatningskapaciteten i forbindelse med feriecentre, feriehoteller, kurcentre, kursuscentre, hoteller, kroer, vandrerhjem, bed & breakfast o.l.: I kystnærhedszonen kan der i eller i umiddelbar tilknytning til Faaborg, der er regionalt turistcenter, udlægges arealer til ferieanlæg med overnatningsmuligheder i overensstemmelse med retningslinierne for byvækst I kystnærhedszonen kan arealer, der er udlagt til feriecentre, feriehoteller, kurcentre, kursuscentre, hoteller, kroer, vandrerhjem, bed & breakfast o.l., normalt ikke konverteres til anden anvendelse Uden for kystnærhedszonen kan der planlægges for nye ferieanlæg med overnatningsmuligheder samt udvidelse af eksisterende anlæg i eller i umiddelbar tilknytning til hovedbyer, større lokalbyer og mindre lokalbyer i overensstemmelse med retningslinierne for byvækst jf. kap. 2 og 3 92

96 Udvidelser af eksisterende mindre hoteller og kroer med overnatning kan finde sted såfremt det ikke strider mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000). Anlæggene kan udvides til en samlet kapacitet på 50 sengepladser pr. anlæg. Udvidelserne kan uden for hovedbyerne og de større og mindre lokalbyer realiseres på baggrund af landzonelokalplaner Der kan i eksisterende overflødiggjorte bygningsmasse i det åbne land indrettes overnatningsfaciliteter (lejligheder eller værelser) til erhvervsmæssig udlejning. Der kan ikke tillades over 10 lejligheder eller værelser pr. ejendom, og det er normalt en forudsætning, at ejeren fortsat har bolig på ejendommen. Anvendelse af bygninger som hoved- og herregårde til overnatningsannlæg forudsætter, at væsentlige kulturhistoriske interesser ikke tilsidesættes. Udnyttelse af mulighederne forudsætter ikke overførsel til byzone Følgende planlægningsmuligheder, som har indgået i Regionplan 2005, kommuneplanrammer og eventuelt lokalplaner kan fortsat realiseres. Det drejer sig om: - Det tidligere Nakkebølle sanatorium, som er lokalplanlagt med mulighed for at indrette arealet til skole, feriecenter og kursuscenter - Hotel Faaborg Fjord som er lokalplanlagt med mulighed for en væsentlig udvidelse af antal hotelværelser og opførelse af et bade land Der udlægges herudover følgende nye arealer til større feriecentre, feriehoteller, kurcentre, kursuscentre o. lign.: - Areal til nyt feriecenter, feriehotel o.lign. i bunden af Faaborg Fjord, hvor der er mulighed for at etablere et bynært feriecenter, der kan trække på Faaborgs faciliteter samtidig med at området ligger landskabeligt attraktivt og har mulighed for at udvikle aktiviteter knyttet til vandet - Areal i tilknytning til Hotel Faaborg Fjord. Arealet kan udnyttes til udvidelse af hotellet eller til etablering af et nyt feriecenter, feriehotel o.lign. - Ved Hotel Mosegården kan der på baggrund af en nærmere planlægning ske en udvidelse i østlig retning fra de nuværende hotelbygninger med værelser, konferencefaciliteter og anden form for fællesfaciliteter (Wellness, tness m.m.) RETNINGSLINIER FOR STØRRE TURISTANLÆG Der fastlægges følgende retningslinier for større turistanlæg uden overnatningsmuligheder: I kystnærhedszonen kan der i overensstemmelse med retningslinierne for byvækst planlægges for nye Sommerlande, Vand-/Badelande, Aktivitetslande, oplevelsescentre, forlystelsesparker, Legelande og lignende anlæg med en stor publikumstilstrømning i eller i umiddelbar tilknytning til Faaborg som turistcenter Uden for den kystnære zone kan der planlægges for større turistanlæg efter retningslinierne for byvækst jf. kap. 2 og 3 Udvidelse af eksisterende anlæg kan nde sted, såfremt det ikke strider mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000) RETNINGSLINIER FOR LYSTBÅDEHAVNE OG BÅDEHAV- NE Retningslinierne omfatter lystbådehavne og bådehavne, herunder jollehavne, men ikke almindelige broanlæg. Etablering af nye lystbådehavne og udvidelse af eksisterende kan med følgende undtagelser kun ske i eller i tilknytning til Faaborg By: Udvidelse og forbedring af færgehavnen på Bjørnø på baggrund af en konkret interesseafvejning, så der skabes rimelige havneforhold for fastboende og for besøgende lystsejlere. Udvidelsen og renoveringen skal ske inden for rammerne af ca. 50 bådpladser Udvidelse af lystbådehavnen på Avernakø Udvidelse af lystbådehavnen ved Faldsled Udvidelse af lystbådehavnen ved Fjællebroen RETNINGSLINIER FOR GOLFBANER Retningslinierne gælder for udlæg af arealer til egentlige golfbaner. Minigolfbaner o.lign. i tilknytning til f.eks. campingpladser er ikke omfattet af retningslinierne for golfbaner. Der er udlagt areal til udvidelse af golfbanen i Ringe Ved etablering af nye golfbaner og ved udvidelse af bestående golfbaner bør anlægget tilrettelægges på en sådan måde, at vandforbrug, gødskning og brug af pesticider minimeres. Anlægget bør endvidere udformes sådan, at der skabes gode og forbedrede levesteder for vilde planter og dyr, og der skal sikres gode adgangsmuligheder for offentligheden 93

97 Uden for kystnærhedszonen vil Faaborg-Midtfyn Kommune kun planlægge for nye baneanlæg, såfremt det ikke strider mod nationale og kommunale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000). Klubhus og andre for driften nødvendige faciliteter skal indrettes i eksisterende bygningsmasse. Nybyggeri til formålet kan dog nde sted i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse RETNINGSLINIER FOR SÆRLIGE REKREATIVE OMRÅDER Der fastlægges følgende retningslinjer for Tarup Davinde-området: Inden for Tarup Davinde-området, er der mulighed for placering af rekreative anlæg efter endt grusindvinding. Ved den fremtidige udnyttelse af og planlægning for området skal hensynet til natur og miljøinteresser prioriteres højt, herunder bør særligt naturmæssigt interessante områder friholdes for placering af rekreative anlæg Der fastlægges følgende retningslinjer for Faaborg- Ringe-banen: Den nedlagte banestrækning skal være en sammenhængende, rekreativ rute med offentlig adgang. Banearealet kan anvendes til veterantogskørsel og som sti RETNINGSLINIER FOR GENERELLE FORHOLD Retningslinien gælder for alle anlæg til ferie- og fritidsformål. Udnyttelse af nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg til ferie og fritidsformål, herunder udnyttelse af eksisterende bygningsmasse, kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå miljømæssigt forsvarligt og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient. Spildevandsforholdene skal som hovedregel løses ved afskæring af spildevandet til et kommunalt centralrenseanlæg, ved etablering af samletank med bortkørsel til et kommunalt centralrenseanlæg, ved nedsivningsanlæg eller ved biologiske minirenseanlæg i respekt af den vedtagne målsætning. For anlæg på de små øer skal der som minimum ske en biologisk rensning af spildevandet. Der skal endvidere på øerne etableres ordnede affaldshåndteringsog vandforsyningsforhold for nye anlæg til ferie- og fritidsformål Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Retningslinie i regionplanen erstattes af retningslinie i kommuneplanen. Retningslinie i regionplanen erstattes af retningslinie i kommuneplanen Retningslinie i regionplanen udgår, da den vurderes at være overflødig, da planloven sikrer dette. Retningslinie og i regionplanen erstattes af retningslinie i kommuneplanen. Retningslinierne og i regionplanen erstattes af retningslinie og retningslinierne i kap. 2 og 3 i kommuneplanen. Retningslinierne i regionplanens kapitel erstattes af retningslinie i kommuneplanen bortset fra retningslinie , der udgår, da den alene vedrører Nordfyns Kommune. Retningslinie i regionplanen erstattes af retningslinie i kommuneplanen. Retningslinierne og udgår, da de ikke berører Faaborg-Midtfyn Kommune. Retningslinie erstattes af retningslinie i kommuneplanen. Retningslinierne til i regionplanens kapitel om golfbaner erstattes af kommuneplanens retningslinie

98 9. Byggeri og erhverv i det åbne land Afsnit 9.1 Planlægning, byggeri og anlæg i landzone 9.2 Jordbrug 9.3 Skovrejsning 9.4 Råstoffer 95

99 Billede Planlægning, byggeri og anlæg i landzone Faaborg-Midtfyn Kommune er rig på landområder af høj landskabelig, naturmæssig og kulturhistorisk værdi. Kysterne og det åbne land udgør en af kommunens største attraktioner. Planloven deler landet op i byzone, sommerhusområder og landzone. Lovens hovedformål er at skabe funktionelle byer og friholde det åbne land for spredt uplanlagt bebyggelse for at beskytte natur og landskabsværdier og for at fastholde skarpe overgange mellem land og by. Planlægningen skal således sikre, at nye boliger og andre byggerier opføres inden for de planlagte områder, hvor der i videst muligt omfang tages hensyn til allerede foretagne offentlige investeringer i infrastruktur som veje, jernbaner, kollektiv trafik og skolestrukturer, børnepasningsfaciliteter og anden offentlig service. Samtidig sikres jordbruget tilstrækkelige dyrkningsarealer og udviklingsmuligheder. Muligheder for udvikling i byzoner fremgår af kap. 2-4 og for sommerhusområders vedkommende henvises til kapitel 8. Nærværende afsnit omhandler de muligheder, der indenfor planlovens overordnede principper fortsat er for udvikling gennem planlægning og administration af reglerne i landzonen. Kommunalbestyrelsens mål At friholde landskabet uden for byerne og landsbyerne for bebyggelse, der ikke har tilknytning til det primære jordbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhverv, med henblik på at fastholde adskillelsen mellem by og land og beskytte landskabsværdierne At sikre at byggeri og anlæg der kræver tilladelse tilpasses det omgivende landskab og byggeri At landsbyerne og landområderne i øvrigt har udviklingsmuligheder, der matcher deres behov At forebygge miljøkonflikter med bl.a. lugtgener fra husdyrbrug Retningslinier Retningslinierne gælder for planlægning i landzone, hvor der ikke skal ske overførsel til byzone. Retningslinierne omfatter endvidere bestemmelser for landzoneadministrationen efter Planlovens 35, dog ikke for så vidt angår egentlige ferie- og fritidsanlæg samt vindmøller, hvor der henvises til de respektive afsnit. Der henvises endvidere til Faaborg-Midtfyn Kommunes Retningslinier for administration af Planlovens landzonebestemmelser Landzoneplanlægning og landzoneadministration skal ske i respekt af de øvrige retningslinier i kommuneplanen. 96

100 Nybyggeri og etablering af anlæg i landzonen Planlægning for nybyggeri og etablering af anlæg kan normalt kun ske i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelse til nybyggeri og etablering af anlæg uden tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse kan normalt kun ske i forbindelse med virksomheder eller andre anlæg, som naturligt eller traditionelt er knyttet til det åbne land på grund af ressourceudnyttelse Der kan i visse tilfælde meddeles tilladelse til erstatningsbyggeri i det åbne land Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til udstykning og opførelse af nye boliger i områder der støder op til eksisterende byzoner i hoved- og lokalbyer Inden for sammenhængende bebyggelser (afgrænsede landsbyer) vil der på baggrund af konkrete afvejninger kunne meddeles landzonetilladelse til byggeri som understøtter landsbyen, herunder opførelse af boliger som huludfyldning Byggeri i landzonen skal placeres og udformes under hensyntagen til overordnede beskyttelsesinteresser (f.eks. natur og landskab) og kulturmiljøer. Etablering af jordbrugsparceller Etablering af jordbrugsparceller kan kun ske på baggrund af en landzonelokalplan Der kan ikke planlægges for jordbrugsparceller i tilknytning til hoved- og lokalbyer Der kan ikke planlægges for jordbrugsparceller i tilknytning til de særligt bevaringsværdige landsbyer (Brobyværk, Falsled og Lyø By) eller inden for det udpegede særligt bevaringsværdige landsbyejerlav i Allested. Krav til spildevands- og affaldshåndterings forhold Etablering af boliger samt etablering eller udvidelse af institutioner og virksomheder m.v. i det åbne land kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå til et renseanlæg med tilstrækkelig kapacitet eller i øvrigt miljømæssigt forsvarligt og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient Etablering og udvidelse af virksomheder m.v. forudsætter endvidere, at der er etableret ordnede affaldshåndteringsforhold Nyt byggeri skal opføres i tilknytning til eksisterende bygninger Etablering af ridebaner, parkeringsarealer, søer, støjvolde, jordvolde og lignende anlæg kræver en tilladelse efter Planloven (landzonetilladelse). Byggeri og etablering af anlæg i den kystnære zone og landzonen I den kystnære zone kan der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, og der tages særlige landskabelige hensyn Tilladelse efter Planlovens 35 (landzonetilladelse) i den kystnære zone kan endvidere kun meddeles, såfremt det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser og der tages særlige landskabelige hensyn. Billede

101 Hensyn til det overordnede vejnet Ved planlægning for nybyggeri eller etablering af anlæg inden for interessezoner for fremtidige veje, skal det sikres at vejinteresserne kan løses tilfredsstillende Ved udlæg af arealer i det åbne land skal det sikres, at udlægget ikke giver anledning til trafikale problemer på vejene. Udlæg af arealer kan ikke finde sted, før kommunen efter forhandling med vejmyndigheden har godtgjort, at evt. problemer i forhold til det overordnede vejnet er afklaret. Landbrug Arealanvendelse til miljøfølsomme formål i det åbne land skal normalt respektere en afstand af minimum 300 m til husdyrbrugs driftsbygninger med henblik på at forebygge miljø- konflikter Nye landbrugsdriftsbygninger skal placeres og udformes under hensyntagen til landskabelige, naturmæssige, miljømæssige og kulturhistoriske værdier Landbrugsdriftsbygninger tillades kun opført uden tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger, hvis der foreligger en særlig begrundelse for at fravige dette udgangspunkt. Handlinger Kommunen vil løbende vurdere administrationsgrundlaget for landzonetilladelser. Redegørelse Hovedsigtet med planlægningen er bl.a. at spare på arealressourcerne ved, at unødig spredning af byerne undgås, både for at beskytte landskaberne og for at sikre en god udnyttelse af investeringerne i infrastruktur. Landområderne skal dog sikres begrænsede udviklingsmuligheder, der kan tilgodese deres udviklingsbehov, og det skal ske i respekt for natur, miljø og landskabsværdierne. Dette er nærmere uddybet i Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi. Egentlig byudvikling skal ske i tilknytning til hovedbyerne og lokalbyerne. Her skal arealerne gennem lokalplanlægning overføres til byzone inden udbygning. I nogle landsbyer er det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes landzonelokalplaner og derved skabes rum for Billede en mindre udvikling. Udarbejdelse af landzonelokalplaner skal være med til at sikre, at der tages de nødvendige hensyn til landsbyernes kulturhistoriske bevaringsværdier. I sammenhængende bebyggelser er der mulighed for opførelse af boliger som huludfyldning, såfremt det ikke strider mod andre overordnede interesser (bl.a. trafikale og miljømæssige forhold). De samlede bebyggelser kan enten være omfattet af kommuneplanens rammer eller afgrænsede bebyggelser. Afgrænsningen stammer oprindeligt fra dengang, det var Fyns Amt, som behandlede landzonesager (før 2002), men er videreført fordi markeringen anskueliggør en vejledende grænse mellem landsbyen og det åbne land. Der kan være andre tilfælde, hvor det vil være nødvendigt og ønskeligt at gennemføre en nødvendig planlægning for en ny aktivitet eller anlæg i det åbne land m.v. via en landzonelokalplan. Det kunne typisk være en golfbane (der ligger uden for kystnærhedszonen), et offentligt besøgsområde med tilknyttede publikumsfaciliteter, et spildevandsanlæg, jordbrugsparceller m.v. I de landsbyer og det åbne land, hvor der ikke udarbejdes lokalplaner, vil der blive administreret ud fra kommuneplanens overordnede retningslinier og rammebestemmelser samt de mere detaljerede Retningslinier for administration af Planlovens landzonebestemmelser, som er vedtaget af kommunalbestyrelsen. 98

102 Afvejningshensyn Der er en række hensyn, som skal indgå i vurderingen i forbindelse med landzoneadministrationen og landzoneplanlægningen. Nogle af disse hensyn fremgår af de øvrige afsnit i kommuneplanen under de enkelte emner. Endvidere henvises til Faaborg-Midtfyn Kommunes retningslinier for landzoneadministration. Enkelte forhold er der dog ikke redegjort for andre steder i kommuneplanen. Disse forhold er kort omtalt i det følgende. Uddybning af retningslinierne Nybyggeri og etablering af anlæg i landzonen Gennem administrationen skal det sikres, at opførelse af ny bebyggelse alene sker i tilknytning til eksisterende lovlig bebyggelse på en ejendom. Eksisterende bebyggelse er i denne sammenhæng egentlige bygninger med et etageareal på mere end 10 m2 som ligger samlet, eller hvor hovedparten af ejendommens bygninger ligger. I tilknytning til er i denne forbindelse normalt inden for en afstand af max. ca. 20 m. I forbindelse med meddelelse af landzonetilladelser til byggeri og anlæg vil der efter en konkret vurdering af de landskabelige og beskyttelsesmæssige interesser i området, de stedlige byggetraditioner og eventuelle kulturhistoriske værdier eventuelt blive fastlagt vilkår til byggeriets nøjere udformning og placering samt udseende (farve og materialevalg), afskærmende beplantning, forbud mod belysning m.v. Med henblik på at give landområderne mere fleksible udviklingsmuligheder i landzonen er planlovens bestemmelser på landzoneområdet lempelige, for så vidt angår udnyttelsen af tomme landbrugsbygninger til andre formål, herunder til forskellige erhvervsformål. Vokser de ud over eksisterende rammer, bør de flytte til erhvervsområder. Anlæg i den kystnære zone Det fremgår af Planloven, at der i den kystnære zone kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Jordbrugsparceller Udlæg af jordbrugsparceller kan bidrage til at skabe mere liv i de tyndt befolkede landområder. Der kan udlægges jordbrugsparceller i tilknytning til landsbyer, hvor øget bosætning kan være med til at understøtte eksisterende privat eller offentlig service (Kirke -menighed, forsamlingshus, detailhandel, skole, idrætsfaciliteter, børnehave og lignende) og et aktivt foreningsliv. Udlæg af jordbrugsparceller skal ifølge Fødevareministeriets cirkulære om varetagelsen af jordbrugsmæssige interesser ske via en landzonelokalplan, og må ikke udlægges for tæt på landsdelscentret Odense (10 km fra byzonegrænsen). Planlægning for jordbrugsparceller skal derudover ske i tilknytning til eksisterende mindre bebyggelser d.v.s landsbyer på mindre end 1500 indbyggere, og det skal tilstræbes, at udbygningen tilgodeser principperne om sammenhængende bebyggelse. Arealforbruget pr. parcel må ikke overstige 1 ha. Bortskaffelse af spildevand og affald Planloven tilsigter blandt andet at forebygge forurening af miljøet. Under hensyn hertil finder kommunalbestyrelsen det bl.a. væsentligt, at nye boliger, institutioner og virksomheder m.v. ikke lokaliseres i det åbne land med mindre, der er etableret forsvarlige bortskaffelsesforhold for spildevand og affald. Spildevandsforholdene skal løses ved afskæring af spildevandet til et kommunalt centralrenseanlæg med videregående rensning og næringssaltfjernelse, ved etablering af nedsivningsanlæg, minibiologisk rensning eller samletank med bortkørsel til et kommunalt centralrenseanlæg. Fremtidige veje Kommuneplanen indeholder planer for fremtidige vejanlæg i form af enten byggeliniesikrede strækninger eller interessezoner for fremtidige veje. Der er derfor medtaget en retningslinie til sikring af, at disse vejanlæg kan etableres i overensstemmelse med planlægningen. Ligeledes er der i retningslinierne medtaget bestemmelser om, at der ved udlæg af arealer i det åbne land skal sikres, at udlægget ikke giver anledning til trafikale problemer på det overordnede vejnet, m.v. Landbrug Kommunalbestyrelsen finder, at ny bebyggelse og nye anlæg af miljøfølsom karakter i det åbne land som udgangspunkt skal respektere en afstand til driftsbygninger på husdyrbrug på mindst 300 m. Formålet er at undgå miljøkonflikter, der kan betyde indskrænkninger i jordbrugets dispositionsmuligheder. 99

103 Etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug kræver godkendelse eller tilladelse fra kommunen. De nærmere regler fremgår af Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug og tilhørende bekendtgørelser. Loven og bekendtgørelserne fastsætter afstandskrav til skel, veje, vandforsyningsanlæg, boliger, vandløb, visse naturområder og levnedsmiddelvirksomheder. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug indeholder også særlige krav til kommunens vurdering af staldbyggeri i det åbne land og til kommunens vurdering af miljøbelastningen fra husdyrbrug. Det siger loven Retningslinierne for landzoneadministration er i medfør af Planloven Udlæg af arealer til jordbrugsparceller skal ske efter bestemmelserne i Fødevareministeriets cirkulære nr. 35 af 03/06/2005 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser. Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Retningslinier: overført med uændret indhold overført med uændret indhold overført med uændret indhold overført med uændret indhold overført med uændret indhold ændret til minimumskrav. De øvrige bestemmelser reguleres af miljøtilladelsen overført med justeret indhold flyttet til afsnit 7.5 Støj 100

104 Billede Jordbrug Kommuneplanen skal virke for at sikre de jordbrugsmæssige interesser, særligt for at sikre værdifulde arealer til jordbrugsformål i forhold til byvækst og andre arealkrævende udlæg. Samtidig kan planlægningen være med til at sikre at placering af husdyrproduktion sker, så konflikter til naboer og natur og miljø minimeres. Dette afsnit præciserer de hensyn, kommunen vil tage for at økonomisere med værdifuld landbrugsjord og for at forebygge konflikter til naboejendomme og miljø og natur. Kommunalbestyrelsens mål At jordbruget også fremover skal udgøre en væsentlig erhvervssektor i kommunen med en stor og betydende primærproduktion som grundlag At kommunens styrker og potentialer på gartneri- samt frugt- og bæravlsområdet skal fastholdes og gerne styrkes At der skal gøres en indsats for at supplere den almindelige jordbrugsmæssige drift med andre og alternative aktiviteter At der skal værnes om de gode dyrkningsarealer under hensyntagen til en mangeartet anvendelse af det åbne land At der skal sikres en højere grad af balance mellem hensynet til den jordbrugsmæssige produktion, hensynet til miljøet og naturen og det åbne lands rekreative benyttelse At nære miljøkonflikter, såsom støj og lugt, mellem husdyrbrug og naboer i det åbne land, bør minimeres Retningslinie Der skal ved inddragelse af jordbrugsarealer til andet formål økonomiseres med jord- brugsarealerne, og der skal nøje undersøges eventuelle alternative placeringsmuligheder med henblik på at opnå den for jordbruget mindst belastende løsning, hvis dette kan gøres uden at tilsidesætte andre tungtvejende hensyn. Ved inddragelse af jordbrugsarealer til andet formål skal man endvidere bestræbe sig på især at værne om velarronderede ejendomme af en størrelse, der også fremover vil være levedygtige ejendomme med gode bygninger, ejendomme, hvor der er foretaget betydelige investeringer, væksthuse, ejendomme med langsomt groende vækster (frugtplantager, skove m.v.), samt allerede vandede arealer. Hensynet til vandmiljøet, styrkelse af naturgrundlaget, naturgenopretning, rekreative forhold, byvækst, turistanlæg og andre samfundsmæssigt vigtige formål kan imidlertid indebære, at ovennævnte hensyn må nedprioriteres. Se også retningslinier i afsnit 7 om Natur og Miljø samt afsnit 9.1 Planlægning, byggeri og anlæg i landzone. 101

105 Handlinger Kommunen vil i den kommende planperiode lave en egentlig udpegning af værdifulde landbrugsområder, der lægges op til i Planloven. Planarbejdet forventes sat i gang i 2010, når der foreligger en opdateret jordbrugsanalyse, og de statslige Natur- og Vandplaner er vedtaget. På den måde vil hensyn mellem jordbrug og miljø bedst muligt kunne integreres i landbrugsplanlægningen. Planlægningen kan derved også bidrage til at give størst mulig investeringssikkerhed for landbruget. Redegørelse Uddybning af retningslinierne Ved jordbrugsmæssige arealinteresser forstås interesser, der er knyttet til udøvelsen af landbrugs- og skovbrugserhvervet Afvejning af interesser Jordbrugssektoren er af væsentlig samfundsøkonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning for det fynske område, selv om betydningen er væsentlig mindre end i de udprægede landbrugsregioner som f.eks. Vest- og Sønderjylland. Generelt er strukturudviklingen i Danmark gået i retning af stadig større og mere intensive brug, især inden for svineproduktion. Nyt landbrugsbyggeri kan derfor med omfang og størrelse stille særlige krav til indpasning i landskabet og hensyntagen til naboer og natur- og miljøværdier. Samtidig falder antallet af landbrug med tomme driftsbygninger til følge. Jordbrugsanalyser Kommunen skal i planlægningen varetage de jordbrugsmæssige interesser på baggrund af jordbrugsanalyser, der udarbejdes af statsforvaltningen i samarbejde med kommunerne. Den seneste analyse er fra 2005, og blev lavet af Fyns Amt (link til analysen). Der forventes at statsforvaltningen vil være klar med en ny analyse i løbet af udpege særligt værdifulde landbrugsområder påregnes derfor først at kunne starte i Miljø og natur For afvejning af jordbrugsintresser i forhold til natur og vandmiljø henvises til retningslinier i kapitel 7 Natur og Miljø. For forebyggelse af nabogener henvises til retningslinie i afsnit 9.1 Planlægning, byggeri og anlæg i landzone. Det siger loven Retningslinie for jordbruget er fastsat i medfør af planlovens 11a, stk. 1, nr. 10. Statslige interesser At der er tilstrækkeligt med arealer som grundlag for en betydelig og lønsom produktion af sunde, varierede og sikre fødevarer At der er klare grænser mellem byerne og det åbne land At jordbrugsproduktionen tager hensyn til natur og miljø, herunder grundvand, overfladevand og den biologiske mangfoldighed At større husdyrbrug placeres, så der tages hensyn til naboer, samt natur- og landskabsværdier At landbrug fortsat giver grundlag for gode arbejdspladser og livsbetingelser i landdistrikterne Overførsel af retningslinier fra regionplanen Overført uændret. Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder Regionplan indeholdt ikke en særskilt konkret udpegning og sikring af særligt værdifulde landbrugsområder, der har kunnet overføres til kommuneplanen. Kommunen vil afvente en opdateret jordbrugsanalyse og de statslige Natur- og Vandplaner, for at kunne integrere hensyn mellem jordbrug og natur og miljø bedst muligt i jordbrugsplanlægningen. Hermed kan landbruget gives den størst mulige investeringssikkerhed. Arbejdet med at 102

106 Billede Skovrejsning Det er et nationalt mål, at skovarealet skal øges i Danmark. Kommuneplanen skal fremme, at skovrejsningen sker, hvor det samlet set er mest hensigtsmæssigt at plante skov af hensyn til f.eks. beskyttelse af grundvand og fremme af rekreative muligheder. I kommuneplanen er derfor udlagt områder, hvor skovrejsning er særligt ønskelig. Der er også udlagt områder, hvor skovrejsning er uønsket, og derfor ikke tilladt. Inden for de øvrige områder er skovrejsning muligt. Udpegningen fremgår af Hovedkort 6. Kommunalbestyrelsens mål Gennem udpegning af skovrejsningsområder (positivområder): At fremme en aktiv beskyttelse af grundvandsressourcer At fremme bynære friluftsmuligheder At forbedre spredningsmuligheder for det vilde dyreog planteliv Gennem upegning af områder, hvor skovrejsning er uønkset (negativområder): At undgå skovrejsning på steder, hvor det af hensyn til anden planlægning eller væsentlige kommunale interesser er uhensigtsmæssigt at plante ny skov Handlinger Hvor der sker skovrejsning tæt ved byer af hensyn til beskyttelse af grundvand, vil kommunen arbejde for at de rekreative interesser indgår i projekterne. I første omgang vil kommunen prioriteret en fortsættelse af skovrejsning ved Ringe Vest projektet samt skovrejsning ved Nr. Lyndelse, jf. kommunens Friluftsstrategi. Retningslinier Omfanget og beliggenheden af skovrejsningsområder, neutralområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket, fremgår af Hovedkort 6. Redegørelse Uddybning af retningslinierne Skovrejsningområder (positivområder) Her ønsker man at fremme skovrejsning. Der er derfor mulighed for at opnå et højere tilskud til plantning af skov, jf. bekendtgørelse nr. 457 af 7. maj Ordningen administreres af Skov- og Naturstyrelsen. Selv om et område er udpeget til skovrejsningsområde, er beskyttede naturtyper, fortidsminder og arealer omfattet af beskyttelseslinier fortsat sikret mod tilplantning af de generelle beskyttelsesbestemmelser i Naturbeskyttelsesloven. Fredninger skal også overholdes. Områder, hvor skovrejsning er muligt (neutralområder) Her kan der plantes skov, hvis det ikke strider mod andre beskyttelsesbestemmelser. Man skal her være opmærksom på, at alle skovrejsningsprojekter skal VVM-screenes, jf. samlebekendtgørelsen. Uønsket skovrejsning (negativområder) I områder, hvor skovrejsning er uønsket, er der forbud mod tilplantning med skov. Kommunen kan i særlige til- 103

107 fælde give dispensation til skovrejsning, jf. bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur, nr. 460 af 13. juni Undtagelser Forbudet mod skovrejsning i negativområderne gælder ikke for arealer udlagt til fredsskov. Tilplanting for at lave vildtremiser og læhegn, produktion af pyntegrønt, juletræer eller energiskov i kort omdrift bliver ikke regnet for skovtilplantning. I tvivlstilfælde bør kommunen kontaktes. Udpegningsgrundlag Retningslinie og arealudpegning er overført uændret fra Regionplan Der er alene foretaget konsekvensrettelser som følge af ændringer i Råstofplanen og byvækstområder. Når de statslige vandplaner efter miljømålsloven foreligger i 2009, kan det komme på tale at ændre udpegningen, der primært skal sikre væstentlige grundvandsinteresser. Skovrejsningsområderne Følgende områder er prioriteret: Grundvand: oplande til vandværker, hvor grundvandet er dårligt beskyttet Bynærhed: ved byer med mere end 1000 indbyggere, hvor der vurderes at være særligt behov for at styrke de rekreative muligheder Spredningskoridorer for dyr og planter: mindre udpegninger inden for særlige biologiske interesseområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Baggrunden for udpegningen er: Friholdelse af hensyn til vejreservationer og kommuneplanlagte fremtidige byvækstområder og byvækstretninger Kirkebeskyttelseszoner Særligt bevaringsværdige landsbyejerlav Særlige kulturhistoriske (især arkæologiske) beskyttelsesområder Dele af de særlige landskabelige og de geologiske beskyttelsesområder, der ikke er forenelig med skovrejsning Udpegede potentielle vådområder De vigtigste lerbeskyttelsesområder og udpegede råstofgraveområder eller råstofinteresseområder for sand, grus, sten i Regionens råstofplan Visse dele af de særlige biologiske interesseområder. Arealer i fuglebeskyttelsesområder med forekomst af gæs, svaner og vadefugle Det siger loven Retningslinie for skovrejsning er fastsat i medfør af planlovens 11a, stk. 1, nr. 11. Udpegningen er retningsgivende for administration af en række regelsæt, herunder skovloven og lov om drift af landbrugsjorde. De nærmere regler for rejsning af skov findes i Vejlednig om tilskud til privat skovrejsning udgivet af Skov- og Naturstyrelsen. Statslige interesser i kommuneplanlægningen Det er et statsligt mål at øge skovarealet fra ca. 11 % til % af landets areal i løbet af år. De opstillede kriterier for udpegning af skovrejsningsområder og negative skovrejsningsområder følger de statslige interesser for planlægningen for området. Overførsel af retningslinier fra regionplanen Retningslinier er overført uændret. I udpegningen er sket en række ændringer som følge af ændringer i andre temaer. Som følge af ændringer i regionens råstofplan er følgende områder udpeget som negativ skovrejsning: Nyt graveområde ved Haagerup by og et mindre område ved Broby. Råstofplanens interesseområder er alle nye og udlagt til negativ skovrejsning. Desuden er fuglebeskyttelsesområde F78 Arreskov Sø udlagt som negativ skovrejsningsområde, da Grågås indgår i udpegningsgrundlaget. Planlagte nye byvækstområder jf. afsnit 3 er desuden udpeget som negativt skovrejsningsområde. 104

108 Billede Råstoffer Råstofloven har til formål at sikre, at forsyning og indvinding af råstoffer som sand, grus og sten sker på en natur- og miljømæssig forsvarlig måde. Som en vigtig del heraf skal Regionsrådene lave en råstofplan, hvor der udpeges graveområder for råstoffer og råstofinteresseområder under hensyn til en lang række andre interesser i det åbne land som for eksempel beskyttelese af landskaber, miljø- og naturbeskyttelse og hensyn til naboer. Kommunalbestyrelsen er bundet af regionens råstofplan, og kommuneplanen skal tage hensyn til den, når der udpeges nye arealer til byudvikling eller skovrejsning mv. Kommunene skal også følge regionens råstofplan i administration af tilladelser til råstofgravning. Råstofplanens arealudlæg samt retningslinier gengives i dette afsnit af kommuneplanen for at sikre at erhvervsliv, foreninger og borgere kan få kendskab til råstofplanen og dens udpegninger af råstofområder, og dermed også konsekvenser i forhold til andre arealudpegninger i kommuneplanen. Regionens råstofplan fremgår af Hovedkort 6. Redegørelse Hovedpunkter i Regionens Råstofplan Regionens råstofplan Region Syddanmark skal efter Råstofloven undersøge og kortlægge forekomster af råstoffer på land. Det drejer sig hovedsagelig om forekomster af sand, grus og sten og ler. Regionsrådet udarbejder en råstofplan på baggrund af råstofkortlægningen og forventninger til råstofforbruget i planperioden. Planen indeholder bl.a. retningslinier og områdeudpegninger. Råstofplanens retningslinier Planen indeholder retningslinier for resourcebeskyttelse, indvindingstilladelser, efterbehandling af færdiggravede områder og særlige retningslinier for visse graveområder og kommuner. De kan sammen med hele råstofplanen ses på Region Syddanmarks hjemmeside: (nyt link når forslaget er vedtaget) Råstofplanens områdeudpegning Områdeudpegningen fremgår af Hovedkort 6. Efter Forslag til Råstofplan for Region Syddanmark er graveområder arealer, der er reserveret til råstofindvinding i planperioden Områderne skal revideres hvert fjerde år. Råstofinteresseområde er områder, der reserveres til råstofindvinding på længere sigt. Her skal der ske nærmere kortlægning af forekomsten af råstoffer og en afvejning i forhold til andre arealinteresser, inden de kan overgå til egentlige råstofområder. Afvejning af de forskellige interesser i det åbne land Planen skal tage hensyn til regionens behov for råstoffer af forskellig art og kvalitet, sikre råstofressourcernes udnyttelse og tage hensyn til råstoferhvervet. Regionsrådet skal i planen afveje dette over for hensynene til miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herun- 105

109 der bevarelse af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed og ulemper for luftfarten i forhold til fuglelivet i nyetablerede grusgravesøer mv. efter lovens 3. Forholdet mellem råstofplan og kommuneplan Kommunalbestyrelsen er bundet af råstofplanen med hensyn til kommunens planlægning for eksempel i forhold til udlægning af byvækstområder og skovrejsningsområder. Det betyder, at kommuneplanen ikke må stride mod en råstofplan udarbejdet af regionsrådet efter råstoflovens 5a. Kommunalbestyrelsen meddeler gravetilladelse Tilladelse til råstofgravning gives af kommunelbestyrelsen efter de retningslinier, der er angivet i Regionens råstofplan. Kommunalbestyrelsen har derudover ansvaret for at føre tilsyn med overholdelsen af de vilkår, som kommunen har fastsat i forbindelse med tilladelsen. Arealudlæg i kommunen I forhold til Regionplan er der udlagt to nye graveområder i kommunen. Et ved Haagerup By og et mindre område i Broby ved Allerupvej og Assensvej. Det sidste som en del af en større udvidelse af Skallebjergområdet i Assens Kommune. Kommunalbestyrelsen kan anbefale begge de nye udlæg. I forvejen har kommunen to graveområder ved henholdsvis Espe og Tarup-Davinde. Det siger loven Region Syddanmark udarbejder i henhold til råstoflovens 5a en råstofplan for regionens område. Kommunalbestyrelsen er bundet af råstofplanen jf. 11, stk. 4, nr. 5 i lov om planlægning, Der er også udlagt et større antal råstofinteresseområder. Disse udlæg er alle nye i forhold til Regionplan Kommunalbestyrelsen har i et høringssvar til regionen peget på, at interesseområderne ved Håstrup samt Svanninge Bakker bør tages ud, da landskabelige, geologiske, natur- og miljømæssige interesser samlet set taler imod tilladelse til råstofgravning. Kommunen opfordrer generelt regionen til i et samarbejde at få gennemgået de øvrige råstofinteresseområder, så eventuelt andre ikke egnede arealer kan tages ud af udpegningen. Dette for at skabe så stor klarhed som muligt for råstofindustien samt beboere inden for de udlagte områder og even- Tilladelse til indvinding af sand, grus og sten mm. på land gives af kommunalbestyrelsen efter råstoflovens 7 og på havområdet af By- og Landskabsstyrelsen. tuelle tilflyttere. Statslige krav til Råstofplaner Ifølge vejledning fra Miljøministeriet, juni 2007, skal Råstofplanen udover at fastlægge de overordnede retningslinjer for indvinding af og forsyning med råstoffer i regionen specielt sikre: At retningslinjerne sikrer, at råstofgraveområder og råstofinteresseområder ikke udlægges til formål, der vil kunne forhindre eller besværliggøre senere råstofindvinding At råstofindvinding finder sted inden for de udlagte råstofgraveområder At der kun undtagelsesvis og i særlige tilfælde tillades erhvervsmæssig råstofindvinding uden for de udlagte graveområder, og kun når samfundsmæssige interesser taler for det, f.eks. i situationer hvor der er tale om særligt værdifulde råstoffer, og kun når hensyn til beskyttelsesinteresser ikke taler imod At eventuel tilladelse til erhvervsmæssig indvinding uden for udlagte graveområder kun sker efter samtykke fra regionsrådet At det bør sikres, at der ikke sker tilførsel af jord til råstofgrave, heller ikke til efterbehandling, hvor der kan være risiko for forurening af vandindvindingsanlæg eller grundvand, der forventes at indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning At råstofgrave efter endt gravning efterbehandles i overensstemmelse med en forudgående efterbehandlingsplan, og at efterbehandlingen sker under hensyn til den omgivende natur og det omgivende landskab og miljø 106

110 10. Tekniske anlæg og forsyning Afsnit Vindmøller Affaldsbehandling Forurenet jord Telemaster Vandforsyning Spildevand

111 Billede Vindmøller Det er et nationalt mål, at vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det samlede energiforbrug i Danmark i Det forudsættes, at en del af udbygningen skal ske med vindmøller. En stor del af udbygningen med vindmøller forventes at ske på havet, men der skal også fortsat opstilles vindmøller på land. Vindmøllerne bliver stadig større med stigende krav til valget af placering. Udover hensynet til vindressourcer skal der tages omfattende hensyn til den landskabelige påvirkning og øvrige hensyn i det åbne land, herunder til nabobeboelse. Kommunerne skal planlægge for områder, hvor der kan opstilles vindmøller på land. Staten planlægger for opstilling på havområder. I kommuneplanen skal der opstilles retningslinier for, hvordan hensyn til landskab, natur og miljø herunder nabobeboelse sikres i forbindelse med opstilling af vindmøller, og der kan udpeges arealer til opstilling af vindmøller ud fra en samlet afvejning af interesser. I Regionplan var udpeget 4 vindmølleområder i kommunen, der videreføres i kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen vurderer imidlertid på baggrund af en analyse, at der ikke er arealer egnet til opstilling af møller med totalhøjde på meter i kommunen. Der er således ikke udpeget nye vindmøllearealer i kommunen reserveret til sådanne meget store møller. Kommunalbestyrelsen lægger imidlertid stor vægt på at fremme produktion af bæredygtig energi, hvorfor kommunalbestyrelsen i de kommende år vil lægge stor vægt på at fremme produktionen og anvendelsen af andre bæredygtige energiformer så som, solenergi, jordvarme og biogas. Hovedkort 4 viser de udlagte vindmølleområder, samt eksisterende møller omfattet af udskiftningsordningen. Kommunalbestyrelsens mål At fremme vedvarende energi i overensstemmelse med de nationale mål At udbygningen af vindmøller på land sker ved udskiftning af ældre og udtjente vindmøller med færre og mere effektive vindmøller At udbygningen af vindmøller sker under størst muligt hensyn til de omboende At udbygningen af vindmøller sker inden for færrest mulige områder At udbygningen af vindmøller sker under hensyn til natur, kulturhistoriske, og landskabelige værdier Handlinger Kommunalbestyrelsen ønsker aktivt at bakke op om Folketingets energi- og klimapolitiske målsætning om at øge andelen af vedvarende energi til 30 % i Kommunalbestyrelsen har nedsat et Klimaudvalg, der skal se på realistiske muligheder for at nedsætte CO2 udledningen gennem dels øget andel af vedvarende energi og dels energibesparelser. Der er i kommunen allerede udpeget 4 vindmølleområder. I forbindelse med kommuneplanlægningen er muligheden for at supplere denne udpegning med reservation af egnede arealer til store vindmøller med totalhøjde på op til 150 meter blevet undersøgt. Det har vist sig, at der ikke umiddelbart er velegnede arealer til disse store vind- 108

112 møller i kommunen, bl.a. på grund af de store landskabelige værdier i kommunen og den relativt tætte udnyttelse af det åbne land. Hvad angår udnyttelse af vindenergi ved store vindmøller på meter totalhøjde finder man på baggrund af analysen, at de bør placeres i større og mere robuste landskaber end hvad Faaborg-Midtfyn rummer samt i mindre tæt befolkede landskaber eller placeres til havs. Kommunalbestyrelsen vil derfor i første omgang prioritere at fremme andre vedvarende energikilder, som solog jordvarmeanlæg, bioenergi mv. Bland andet skal der arbejdes med muligheder for at placere et biogasanlæg i den tidligere losseplads Sandholt Lyndelse. Retningslinier Nedenstående retningslinier er medtaget, fordi det fortsat kan være relevant at udskifte og evt. nyopstille vindmøller, der er mindre end de store mølletyper, som ikke findes egnede til placering i kommunen Hvor kan der opstilles vindmøller Der kan kun opstilles vindmøller i områder, der er specifikt udpeget i kommuneplanen eller lokalplaner. Disse områder fremgår af Hovedkort 4. Opstilling af vindmøller uden for disse områder kan kun ske i områder, der udlægges ved supplerende planlægning Lokalplanlægning for vindmøller Opstilling af vindmøller kan kun ske på baggrund af en lokalplan. Lokalplanen skal indeholde en vurdering af, hvordan møllerne visuelt vil påvirke beboelse, natur, landskab, og de kulturhistoriske værdier, samt oplysning om områdets vindenergimæssige egnethed. Den skal desuden angive vindmøllernes største og mindste totalhøjde, udformning, farve, antal og præcise placering af vindmøllerne inden for lokalplanområdet, samt angive konsekvensområdet for nye følsomme funktioner. Lokalplanen skal indeholde en redegørelse for omfanget af støjgener, herunder om miljøstyrelsens vejledende støjkrav kan overholdes, samt for omfanget af skyggekast i forhold til de nærmeste beboere jf. retningslinie og Opstillingsmønstre og vindmøllernes udformning Vindmøller skal i videst mulig omfang opstilles på en måde, der tager hensyn til landskabelige og æstetiske forhold, og skal normalt opstilles på en ret linie med en indbyrdes afstand på 3-4 gange rotordiameter. Møller inden for samme område skal have samme fysiske udformning, tilnærmelsesvis samme total højde, farve og omløbsretning samt være 3 bladet. Inden for samme vindmølleområde skal møllernes navhøjde, rotordiameter og omdrejningstal tilnærmelsesvis være ens. Vindmøller må have en maksimal totalhøjde på 80 meter, med mindre andet er angivet i kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse VVM-pligt Ved planlægning for en eller flere møller med en total højde på over 80 m eller for 4 møller og derover, skal der gennemføres en VVM - procedure samt udarbejdes kommuneplantillæg. Der kan derudover være tale om VVM pligt, hvis det ved en screening (jf. planlovens samlebekendtgørelses bilag 2) af et vindmølleprojekt vurderes, at projektet vil påvirke miljøet i et væsentligt omfang Husstandsvindmøller Husstandsmøller jf. definitionen i redegørelsen kan opstilles efter en konkret afvejning i forhold til andre interesser, såfremt: møllerne placeres mindst 150 m fra nabobebyggelse og disses udendørs opholdsarealer og højst 30 meter fra bebyggelse på egen grund, og opstillingen ikke strider mod de kommunale retningslinier i øvrigt Forholdet til nærmeste beboelse Vindmøller skal holde en afstand til nærmeste beboelse og nærmeste kommune- eller lokalplanlagt areal til støjfølsom arealanvendelse på minimum 4 gange den enkelte vindmølles totalhøjde. Inden for en afstand af minimum 4 gange den enkelte vindmølles totalhøjde, må der ikke planlægges for eller gives tilladelse til støjfølsom arealanvendelse, med mindre det kan godtgøres at vejledende støjgrænser kan overholdes. 109

113 Ved lokalisering af eller udskiftning af enkeltstående vindmøller mindre end 600 m til nærmeste beboelse, eller planlægning for byvækst nærmere end 600 m til eksisterende og planlagte enkeltstående vindmøller, skal der i den kommunale planlægning og ved meddelelse af tilladelser redegøres særligt for omfanget af gener i form af støj og skyggekast i forhold til beboelserne. Den kommunale planlægning skal ved udlæg af støjfølsom arealanvendelse inden for påvirkningszonen fra eksisterende og planlagte møller (jf. redegørelsesdelen) redegøre for, at gældende støjgrænser kan overholdes. Vindmøller må ikke påføre nærtliggende beboelse mere en 10 timers skyggekast om året. Lokalplanlægningen skal redegøre for omfanget af skyggekast Radiokæder I vindmølleområder, der er dækket af de overordnede radiokædeforbindelser, eller hvori Tele Danmark A/S s maritime anlæg er placeret, skal lokalplanlægning for opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering foretaget i overensstemmelse med anvisninger fra Tele Danmark A/S. Redegørelse Energi og klima Det nationale mål er, at Danmark på sigt skal være uafhængig af fossile brændstoffer, og at andelen af vedvarende enerig skal udgøre mindst 30 % af det samlede energiforbrug i Det forudsættes, at en del af udbygningen skal ske med vindmøller. I 2007 blev ca. 17 % af det samlede energiforbrug i Danmark dækket af vedvarende energi. Vindenergi udgjorde ca. 20 % af den samlede vedvarede energiproduktion. I forlængelse af Folketingets energiaftale af 21. februar 2008 har kommunerne samlet forpligtiget sig til at tilvejebringe det endelige plangrundlag for 350 MW landvindmøller som del af udskiftningsordningen, der løber i perioden , og derefter at planlægge for yderligere i alt 150 MW vindmøller i løbet af 2010 og 2011 Målet om endelig planlægning for 350 MW inden for udskiftningsordningen forventes at blive nået, så møllerne kan være tilsluttet inden udgangen af Kommunalbestyrelsen ønsker aktivt at bidrage til at nå de nationale mål for vedvarende energi. Der er i kommunen allerede udpeget 4 vindmølleområder. Der er i dag opstillet 40 vindmøller i kommunen med en samlet effekt på 18,7 MW. De største møller er på 0,75 MW og en totalhøjde på knap 80 m. I dag opstilles der typisk møller med en effekt på 2-4 MW per mølle og en totalhøjde på m. Kommunalbestyrelsen har derfor ønsket en analyse af muligheder for at opstille denne type møller i kommunen. Analyse af mulige områder til store vindmøller Som en del af kommuneplanlægningen er undersøgt muligheder for at finde egnede arealer til vindmøller med totalhøjde på m. Billede Generelle kriterier Planlægningen har i første omgang afgrænset ikke egnede arealer i kommunen ud fra generelle kriterier: Arealer tættere end henholdsvis 500 meter (125 m møller) og 600 meter (150 m møller) på eksisterende beboelse og kommuneplanlagt beboelse, sommerhusområde mv. Områder, hvor middelvindshastigheden er mindre end 5,5 m/s 110

114 Arealer inden for strandbeskyttelseslinier samt andre beskyttede naturområder, herunder Natura 2000 områder med buffer på 800 meter omkring EF-fuglebeskyttelses- og Ramsarområder Arealer, der er fredede eller er fredsskov Arealer, der ligger inden for særlige landskabelige beskyttelsesområder, jf. retningslinie i kommuneplanen Arealer, hvor der ikke er plads til mindst en gruppe på tre vindmøller, dvs. arealer mindre end 12,5 ha. Analyser af synlighed De generelle kriterier efterlader et begrænset antal mulige områder til vindmøller med totalhøjde på 125 m eller 150 m jf. kort Disse områder er vurderet konkret i forhold til kystnærhedszonen og landskabelige interesser ved hjælp af analyse af vindmøllers synlighed og dominans i landskabet, idet der tages højde for, at møller med en højde på 150 meter typisk dominerer landskabet i en afstand på op til 5 km og vil være et betydeligt element i op til 10 km afstand. Den tekniske del af synlighedsanalyserne er udført af Miljøcenter Odense. Desuden er afstand til eksisterende nyere vindmøller vurderet, jf. vindmøllecirkulærets 1, stk. 4 om afstand mellem vindmøllegrupper. Konkret vurdering Synlighedsanalyserne viser: At møller i områderne ved Millinge, Nr. Lyndelse og Ø. Hæsinge alle vil have en dominerende virkning på betydelige dele af de tilstødende beskyttede landskaber. Området ved Millinge ligger desuden i kystnærhedszonen. Kommunalbestyrelsen finder udpegning af disse områder for udelukket. Kort viser som eksempel synlighedsanalyse for vindmøller i området ved Millinge At møller i området ved Kværndrup ligeledes vil være dominerende i større dele af de tilstødende beskyttede landskaber ved særligt Egeskov. Egeskov er desuden en af Fyns største turistattraktioner. Området findes derfor samlet ikke egnet. Kort viser synlighedsanalyse for møller ved Kværndrup. 111

115 At reservation af områderne syd for Allested/Vejle og Ringe til møller op til m ikke er hensigtsmæssigt for nuværende, da der i områderne allerede er opstillet nyere vindmøller med totalhøjde på meter. Opstilling af nye, store vindmøller vil dermed stride mod retningslinien om, at møller i samme gruppe skal have tilnærmelsesvis samme højde. Kommunalbestyrelsen ønsker desuden ikke at lægge eventuelle bindinger på udviklingen af Ringe by mod nord, inden der foreligger en masterplan for byens udvikling, herunder fastlæggelse af retning for byudvikling. Området ved Ringe er allerede udpeget til vindmøller i Regionplan 2005 og overføres uændret At de resterende mindre arealer for møller op til 125 meter ikke er egnede, fordi de enten ligger for tæt på byvækstarealer i Odense Kommune (areal vest for Højme) eller for tæt på eksisterende nyere vindmøller (areal nord for Dømmestrup, vest for Vejle, vest for Nr. Søby) eller berører radiokædetrace og særligt beskyttet landsbyejerlav (arealet mellem Heden og Allested) Kommunalbestyrelsen finder således, at der for nuværende ikke findes arealer egnet til at reservere for de helt store vindmøller med totalhøjde på m., som supplement til de arealer, der allerede er udlagt til vindmøller i Regionplan og kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen vil derfor i første omgang prioritere at fremme andre vedvarende energikilder som sol- og jordvarmeanlæg, bioenergi mv. Konkret skal der arbejdes med muligheder for at placere et biogasanlæg i den tidligere losseplads Sandholt Lyndelse. Uddybning af retningslinierne Hvor kan der opstilles vindmøller Ved opstilling inden for de planlagte vindmølleområder, skal det fortsat kunne dokumenteres, at vindmøllen kan overholde gældende lovgivning og retningslinier for f.eks. støj og skyggekastning. Vindmøller kan ikke opstilles i områder, som er fredede eller under fredning eller omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur eller 15 og 16 om beskyttelseslinier ved søer og skove. De kan heller ikke opstilles, så de berører eller beskadiger beskyttede diger efter 29 i museumsloven. i beskyttede naturtyper eller beskyttede sten- og jorddiger. Alle vindmøller uanset størrelse skal anmeldes til kommunen, inden de etableres. Lokalplanlægning for vindmøller Med nærmeste beboere menes beboere indenfor en afstand på 600 m fra vindmøllen. Det fremgår af retningslinie 6.1.7, hvilke krav der stilles til omfanget af støj og skyggekast i forhold til den nærmeste beboelse. Ud over retningsliniens krav til indhold af en lokalplan, skal den efter cirkulæret om vindmølleplanlægning desuden angive vindmøllernes maksimale totalhøjde, udformning, farve, antal og præcise placering af vindmøllerne inden for lokalplanområdet samt angive det geografiske konsekvensområde for nye følsomme funktioner. Ved lokalplanlægning for arealer til støjfølsom arealanvendelse, som ligger tæt på eksisterende eller planlagte vindmøller, skal der redegøres for, at de vejledende støjgrænser for vindmøller kan overholdes i det planlagte område, jf. retningslinier i kapitlet om støj. Tæt på vindmøller kan erfaringsmæssig betyde en afstand på op til 600 meter. Ved vindmølleparker, d.v.s. flere ende 3 vindmøller, kan det betyde en afstand på op til 1000 meter. 112

116 Opstillingsmønstre og vindmøllernes udformning Efter vindmøllecirkulæret skal vindmøller fortrinsvis opstilles i grupper med let opfattelige geometriske opstillingsmønstre. For nærmere angivelse af anbefalinger til placering og udformning henvises til vindmølleudvalgets rapport om landskabelige konsekvenser af store vindmøller: Ved total højde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højst over terræn Husstandsvindmøller Husstandsmøller er mindre møller med totalhøjde på op til 25 meter, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i det åbne land. Møllerne skal være placeret mindst 200 meter fra nabobeboelse og højst 30 meter fra bebyggelse på egen grund. Husstandsmøller er undtaget for reglerne om opstilling i grupper og forudgående planlægning. De er som andre møller omfattet af kravet om størst mulig hensyntagen til omgivelserne og bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Det kræver normalt en landzonetilladelse at opstille en husstandsvindmølle, og de skal ligeledes anmeldes til kommunen inden opstilling. Forholdet til nærmeste nabo Ved beboelse forstås både nabobeboelse og beboelse på den ejendom, hvorpå vindmøllen/vindmøllerne er opstillet. Ved 10 timers skyggekast skal forstås: 10 timers reel skyggetid beregnet i programmet WindPro eller lignende program. Ved vindmøllens total højde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højst over terræn. Vindmøller og støj er nærmere behandlet i afsnit 7.5 Støj (link). Udskiftningsordningen Fra Regionlan er til kommuneplanen overført en kortlægning og udpegening af områder og møller til konkrete projekter med henblik på udskiftning af gamle vindmøller med nye og mere effektive vindmøller (skrotningsordningen). Planlægningen er en del af en national ordning, der udløber i løbet af Lokal tilskyndelse til vindmølleplanlægning For at understøtte en lokal forankring af de nye vindmøller indeholder den nye lov om vedvarende energi, der træder i kraft 1. januar 2009, en række ordninger, der tilgodeser de lokalområder, hvor de nye møller skal opstilles: En model for lokalt medejerskab i vindmølleprojekter En garantifond til støtte for lokale vindmøllelaug En grøn fond En erstatninsordning for naboer Ordningerne administreres af Energinet.dk Udpegningsgrundlag Vindmølleområder overføres uændret fra Regionplan Det siger loven Kommuneplanen skal indeholde retningslinier for placering af vindmøller i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret, j.f. planlovens 11a, stk. 1, nr. 5. Vindmøllecirkulære nr. #, udkast af 12. juni 2008 (forventes vedtaget primo 2009) med tilhørende vejledning. Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Ud over redaktionelle tilretninger som følge af kommunalreformen er retningslinierne overført uændret bort set fra: hvor bør kun er ændret til kan kun, og det er tilføjet, at lokalplanen også skal indehold i mindste totalhøjde, jf. det nye vindmøllecirkulære er lovstof og overført til redegørelsen er indholdsmæssigt uændret, men tekstmæssigt forkortet. Statslige interesser At der fortsat etableres ny vindkapacitet til havs og på land At der findes arealer i kommunerne til opstilling af vindmøller At områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegning af vindmølleområder, og at der som udgangspunkt ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen 113

117 Billede Affaldsbehandling Der frembringes mere og mere affald i danske husstande og virksomheder. Derfor er det meget vigtigt at finde gode måder at genbruge og håndtere affaldet på. Kommunerne har ansvaret for at planlægge og tilrettelægge håndteringen af affald inden for rammerne af den danske affaldspolitik. Kommunerne skal også om nødvendigt planlægge for arealer, så der kan ske udvidelser eller bygges nye behandligsanlæg til affald i form af f.eks. deponerings- og forbrændingsanlæg. Kommunalbestyrelsens mål Kommunalbestyrelsen vil: medvirke til, at affaldsmængden begrænses mest muligt medvirke til, at genanvendelsesprocenten i det indsamlede affald øges sikre, at bortskaffelse af affald sker på en miljøvenlig og effektiv måde medvirke til, at der er tilstrækkelig kapacitet til bortskaffelse af affald Handlinger Faaborg-Midtfyn Kommune er medlem og medejer af en række fælleskommunale affaldsselskaber. Kommunen leverer således affald til forbrændingsanlæg i Odense og Svendborg og til deponi i Odense og Klintholm Losseplads nord for Svendborg. De nærmere krav til håndtering af affald fastlægges i regulativer. Kommunalbestyrelsen har således vedtaget regulativer for håndtering af erhvervsaffald og husholdningsaffald i kommunen. En ny, samlet affaldsplan for kommunen vil fastlægge hele den overordnede affaldsbehandling i kommunen, og give retningslinier for den fremtidige affaldshåndtering med henblik på at nå kommunalbestyrelsens mål. Planen skal være vedtaget inden udgangen af Redegørelse Udlæg af arealer til deponi og afbrændingsanlæg Der skal ikke i den kommende planperiode findes placeringsmuligheder for nye deponier eller affaldsforbrændingsanlæg i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er derfor ikke overført retningslinier fra Regionplan for placering af sådanne. Der er for tiden ikke tilstrækkelig kapacitet på affaldsforbrændingsanlæggene i Odense og i Svendborg, så der arbejdes med at skabe udvidelsesmuligheder for disse anlæg i tilknytning til de eksisterende anlæg. For deponierne ved Odense eller i Klintholm Losseplads nord for Svendborg er der begge steder tilstrækkelig kapacitet. Lossepladsen ved Sandholt Lyndelse er ikke længere i brug til affaldsdeponering. Kommunal organisering af affaldsområdet Den blev en ny organisering af affaldsområdet indført i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med den nye organisation er der sket en deling, så planlægning, myndighed og tilsyn fortsat er placeret i den kommunale administration. Alle driftsopgaver er samlet i Faaborg-Midtfyn Renovation A/S. Driftsopgaverne om- 114

118 fatter hovedsageligt dagrenovation, genbrugsindsamling og genbrugsstationer. Fælleskommunale affaldsselskaber Faaborg-Midtfyn Kommune er medlem i følgende, fælleskommunale affaldsselskaber: FAKS, Fyns Affalds Koordinerings Selskab A.m.b.A., som desuden omfatter Assens, Middelfart og Nordfyns Kommuner. Selskabet forhandler forbrændingsaftaler og har ansvaret for Sh. Lyndelse Losseplads drift og afvikling Klintholm I/S, som er en fælleskommunal losseplads, som desuden omfatter Kerteminde, Langeland, Nyborg og Svendborg Kommuner. Ud over den daglige drift, organiserer selskabet eksport af slam fra kommunernes spildevandsrenseanlæg til Tyskland, hvor det videreforarbejdes MOTAS, Modtagestation Syddanmark I/S, som indsamler og håndterer farligt affald for 15 syddanske kommuner Kommunale regulativer på affaldsområdet Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende nye reulativer: Et regulativ for erhvervsaffald, der gælder for alle virksomheder, offentlige og private institutioner. Regulativet fastsætter pligter og rettigheder for affaldsproducenter, transportører, modtageanlæg, og trådte i kraft den 1. januar 2007 Et samlet regulativ for husholdningsaffald, der gælder for dagrenovation og andet affald fra husholdninger. Regulativet fastlægger, hvordan affaldet skal håndteres af de firmaer, der indsamler og håndterer affaldet, og trådte i kraft den 1. januar 2008, 13. januar 2008 og 1. april

119 Billede Forurenet jord Forurenet jord indeholder forurenende stoffer (olie, tungmetaller, opløsningsmidler eller lignende) i mængder, der kan udgøre en sundheds- eller miljørisiko. Kommuneplanen skal være med til at undgå spredning af forureningen, når forurenet jord eller sand flyttes. Den skal også være med til at begrænse forbruget af råstoffer (f.eks. sand og grus) ved at sikre størst mulig genanvendelse af renset, forurenet jord. I Jordforureningsloven er der bestemmelser om håndtering af forurenet jord. Disse skal sikre, at kommunen medvirker til, at forurenet jord ikke medfører skader på menneskers sundhed, grundvand eller miljøet i øvrigt. Dette afsnit præciserer de hensyn kommunen vil tage for at sikre, at forurenet jord mv. genanvendes eller deponeres hensigtsmæssigt, så man undgår at påvirke menneskers sundhed eller miljøet, herunder grundvandet. Du kan søge oplysninger om forurenede arealer hos Region Syddanmark, og oplysninger om områdeklassificering på kommunens hjemmeside, Kommunalbestyrelsens mål: At håndtering og bortskaffelse af forurenet jord hverken på kort eller lang sigt medfører risiko for menneskers sundhed, jord, grundvand, recipienter (havet, søer mv.) eller miljøet i øvrigt At så meget forurenet jord som muligt renses og genanvendes, så forbruget af råstoffer og deponeringskapacitet mindskes. Den miljømæssige gevinst ved rensningen bør dog stå i et rimeligt forhold til de økonomiske og miljømæssige omkostninger, der er ved behandlingen At genanvendelse af lettere forurenet jord kun sker på steder, som på både kort og lang sigt er robuste overfor forurening af jord, grundvand, recipienter og miljøet i øvrigt At genanvendelse af lettere forurenet jord sker gennem store reelle projekter, der ikke har karakter af en skjult deponering At forurenet jord, som ikke kan sorteres, renses eller genanvendes, deponeres på et deponeringsanlæg eller i et specialdepot At forureningsniveauet for jord, som mistænkes for at være forurenet, bestemmes inden jorden håndteres eller bortskaffes Handlinger Hensigtsmæssig planlægning, godkendelse af anlæg til modtagelse af forurenet jord og administration af reglerne om jordflytning skal medvirke til, at forurenet jord behandles miljømæssigt forsvarligt. 116

120 Retningslinier Ved bortskaffelse af forurenet jord i Faaborg- Midtfyn Kommune skal det tilstræbes at følge følgende prioritering: 1. Rensning Forurenet jord skal renses på miljøgodkendte anlæg til fri anvendelse, såfremt dette er muligt med en rimelig teknisk/økonomisk indsats 2. Anvendelse Såfremt punkt 1 ikke kan efterleves, skal forurenet jord anvendes primært til afdækning på deponeringsanlæg eller sekundært i bygge- /anlægsprojekter 3. Deponering på deponeringsanlæg Såfremt punkt 1 og 2 ikke kan efterleves, skal forurenet jord deponeres på godkendt deponeringsanlæg eller i et specialdepot umiddelbart i tilknytning hertil 4. Deponering andetsteds Såfremt punkterne 1-3 ikke kan efterleves, kan forurenet jord deponeres på et særskilt, godkendt specialdepot uden tilknytning til et deponeringsanlæg Redegørelse Uddybning af retningslinierne Jord-/støjvolde Anvendelse af forurenet jord i støjvolde eller lignende kræver tilladelse fra kommunen. Der skal foretages en risikovurdering overfor den grundvandsinteresse, der er i området. Risikovurderingen skal godtgøre, at anvendelsen kan ske miljømæssigt forsvarligt. Etablering af støjvolde mv. kan desuden kræve landzonetilladelse. Kortlægning af forurenet jord I Faaborg-Midtfyn er det Region Syddanmark, der kortlægger forureninger efter lov om forurenet jord. Regionen kortlægger både ud fra viden om aktiviteter, som kan have medført forurening og ud fra undersøgelser. Region Syddanmark fører forurenede grunde ind i et offentligt register. På under jordforurening kan du se, om grunden er kortlagt. Alt efter hvor sikker en viden regionen har, kortlægger de forureningen på vidensniveau V1 eller V2. Du kan læse mere om forurenet jord og kortlægning på kommunen hjemmeside: Et depot for forurenet havnesediment må normalt kun anvendes til deponering af havnesediment og ikke modtage andre materialer. Et depot for forurenet havnesediment skal være tæt, således at der ikke kan ske udsivning af perkolat til jorden eller til vandmiljøet. En eventuel udledning af overskudsvand fra et depot for forurenet havnesediment skal ske på en sådan måde, at udledningen af de stoffer, der er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet begrænses mest muligt ved hjælp af bedst tilgængelig teknologi. Billede

121 Områdeklassificering Visse større områder, typisk i ældre byområder, er generelt lettere, diffust forurenet. Disse områder er omfattet af regler om områdeklassificering. Der er særlige krav til håndtering af forurenet jord, herunder lettere forurenet jord fra områdeklassificerede områder. Flytning af forurenet jord må først ske, når kommunen har accepteret den konkrete flytning. Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget et jordflytningsregulativ, der præciserer områdeklassificeringen og administrationen af anmeldelser af flytning af forurenet jord. Læs mere om områdeklassificering på kommunens hjemmeside: Havnesediment Kommunen skal behandle ansøgninger om landdeponering af opgravet havnesediment. Retningslinierne indeholder de særlige rammer, kommunen bruger ved fastsættelse af særlige vilkår til disse depoter for havneslam. Lovgrundlag mv. Retningslinjerne vedrørende forurenet jord er fastsat i medfør af planlovens 11b, stk. 2. Lovgrundlag mv. Ændringer Retningslinjerne i forhold vedrørende til Regionplan forurenet 2005 jord er fastsat i Overført medfør uændret af planlovens fra Regionplan 11b, stk Der gælder pr. 1. nov følgende lovgivning: Jordforureningsloven, lovbekendtgørelse nr. 282 af Bekendtgørelse nr af om definition af lettere forurenet jord Bekendtgørelse nr. 748 af om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (jordflytningsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr af om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder Bekendtgørelse nr af om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet Kommunen administrerer følgende regler: Påbud til forurenere om undersøgelse og oprensning, herunder villa-olietankssager Tilladelse til ændring af arealanvendelse til mere følsom anvendelse eller gravearbejder på forurenede arealer, som er kortlagt efter Jordforureningsloven ( 8-tilladelser) Påser at ejere af arealer, der agtes bebygget med boliger, børnehaver eller lignende, sikrer, at de øverste 50 cm jord er uforurenet eller, at arealet er afdækket med varig befæstelse Tilladelse til at forurenet jord indbygges i et genanvendelsesprojekt f.eks. en støjvold jf. Miljøbeskyttelseslovens 19 Udpegning af områder, der skal indgå i kommunens områdeklassifikation, dvs. områder, der er diffust forurenet, såsom vejområder, områder langs jernbanestrækninger eller byområder Anvisning af forurenet jord og jord fra kortlagte arealer, offentlige vejarealer, områdeklassificerede arealer og godkendte jordmodtageanlæg til deponering, rensning eller genanvendelse Regionen administrerer følgende regler: Kortlægning af forurenede grunde (V1- og V2-kortlægning jf. Jordforureningsloven) Udtalelse om tilladelser til ændret arealanvendelse og gravearbejder på kortlagte ejendomme i forhold til den offentlige indsats (Jordforureningslovens 8) Administration af tilførsel af jord til råstofgrave Administration af værditabsordningen 118

122 Billede Telemaster Effektive telekommunikationssystemer har stor samfundsmæssig betydning og finder anvendelse inden for mange samfundssektorer, som f.eks. i forbindelse med trafik- og transportstyring, sikkerhed, TV og ikke mindst mobiltelefoni. Udviklingen på telekommunikationsområdet har imidlertid betydelige konsekvenser for vore landskaber. Dette skyldes, at telekommunikation med den nuværende teknologi er uløseligt forbundet med telemaster. Mange antenneanlæg installeres på eksisterende høje bygninger og anlæg, men sine steder er det nødvendigt at opføre telemaster. Masterne er typisk mellem 25 og 50 m, og er således ikke så store som vindmøller, men på grund af deres store antal giver de alligevel anledning til en betydelig påvirkning af landskabet. I kommuneplanen er angivet retningslinier for, hvordan landskabelige værdier sikres bedst muligt samtidig med, at der kan ske en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i øvrige dele af landet. Kommunalbestyrelsens mål At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage vide hensyn til kommunens landskabsværdier, herunder de kulturhistoriske værdier Handlinger Kommunalbestyrelsen har besluttet en strategi, som afvejer hensynet til en fornuftig udbygning af telemaster og antenneanlæg med hensynet til landskab og kulturhistorie. Kommunalbestyrelsen finder i forlængelse heraf, at teleoperatørerne må acceptere, at hensynet til disse værdier i et vist omfang kan berøre udbygningen praktisk og økonomisk. Retningslinier Lokalisering af teleanlæg uden landskabelige konsekvenser Udbygningen på telekommunikationsområdet skal altovervejende ske i form af anlæg uden landskabelige konsekvenser. Herved forstås installationer, der anbringes på siden eller ovenpå eksisterende bygninger og anlæg (eksempelvis kirker, skorstene, siloer, vindmøller, højspændingsmaster, eksisterende antennemaster o.l.), uden at de bidrager yderligere til volumen eller højde på den bygning eller det anlæg, de placeres på. Disse typer af installationer kan etableres overalt i kommunen Lokalisering af teleanlæg med begrænsede landskabelige konsekvenser Såfremt det kan sandsynliggøres med baggrund i rimelige teknologiske eller økonomiske argumenter, at retningslinie ikke kan overholdes, kan udbygnin 119

123 gen ske i form af anlæg med begrænsede landskabelige konsekvenser. Herved forstås enten etablering af mindre maste-/antenneanlæg på eksisterende bygninger og anlæg (herunder også forhøjelse af eksisterende master/antenner), når bygningsværkets samlede højde herved kun forøges med max. 1/3, eller opstilling af nye master/ antenner på max. 30 m på jomfruelig jord. Disse typer af anlæg skal primært etableres i eller i umiddelbar tilknytning til byerne i det kommunale bymønster, dvs. i hoved- eller lokalbyer eller i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse. Hvis dette ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering ske i det åbne land, normalt i tilknytning til anden bebyggelse og anlæg. Anlæggene kan dog ikke placeres inden for følgende områdetyper i regionplanen: Særlige landskabelige beskyttelsesområder Særlige arkæologiske beskyttelsesområder Kirkebeskyttelseszoner Lokalisering af teleanlæg med landskabelige konsekvenser - højere anlæg Såfremt det kan sandsynliggøres med baggrund i rimelige teknologiske eller økonomiske argumenter, at retningslinierne og ikke kan overholdes, kan der som sidste mulighed ske udbygning med nye maste-/antenneanlæg på over 30 m s højde eller udbygning af eksisterende anlæg med maste-/antenneanlæg, der forøger højden af det eksisterende anlæg med mere end 1/3. Disse typer af anlæg skal primært etableres i eller i umiddelbar tilknytning til byerne i det kommunale bymønster, dvs. i hoved- eller lokalbyer. Hvis dette ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering ske i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse. Anlæggene kan dog ikke placeres inden for følgende områdetyper i regionplanen: Særlige landskabelige beskyttelsesområder Særlige arkæologiske beskyttelsesområder Særligt bevaringsværdige landsbyejerlav Kirkebeskyttelseszoner Redegørelse Uddybning af retningslinierne Generelt Retningslinierne gælder for landzonetilladelser til eller lokalplanlægning for tele- kommunikationsanlæg. Etablering af sådanne anlæg skal samtidigt respektere eksisterende fredninger, de særlige bestemmelserne om regeladministration i internationale naturbeskyttelsesområder samt relevant lovgivning i øvrigt, herunder Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtype ( 3), og beskyttelseslinier ( 15, 16, 17, 18 og 19), samt beskyttede sten og jorddiger, if. Museumsloven 29. Teleselskaberne skal ifølge særlig lovgivning stille deres master til rådighed for hinanden. Baggrund for retningslinierne Retningslinierne bygger på en 3-trins filosofi. Første trin er en massiv satsning på i så vid udstrækning som muligt at anvende eksisterende høje bygningsværker til antenne faciliteter, der ikke ændrer på bygningsværkernes dimensioner. Andet trin er dernæst at satse på nye mindre maste-/antenneanlæg på op til 30 m, som skal opstilles i byer mv. Hvis dette ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering derefter ske i det åbne land, helst i tilknytning til anden bebyggelse og anlæg. Tredje trin er endelig hvis der kan sandsynliggøres teknologiske eller rimelige økonomiske argumenter for at afvige fra trin 2 at muliggøre opstilling af større maste-/antenneanlæg efter en prioriteret rækkefølge i forhold til byer i kommunens bymønster. Som sidste mulighed kan de opstilles i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse. De mest værdifulde landskabelige og kulturhistoriske områder skal helt friholdes. Vedrørende de særligt beskyttede landskabsområder Kommunalbestyrelsen er dog opmærksom på, at der afhængig af den teknologiske udvikling kan blive behov for at justere planlægningen for at sikre teledækning i enkelte af de mest landskabelige værdifulde områder. Det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at fravigelse af krav i retningslinie om, at anlæggene ikke kan placeres inden for de særlige beskyttede landskaber, kun kan ske efter særlig grundig planlægning. Det indebærer, at alle muligheder efter retningslinie er afprøvet. Placering skal derefter ske på baggrund af en landskabsplan, der på rimelig vis godtgør, at de landskabelige konsekvenser er begrænset mest muligt. Anlæg af denne type må ikke overstige en samlet højde på 60 m. 120

124 Det siger loven Kommuneplanen skal indeholde retningslinier for placering af tekniske anlæg efter planlovens 11a, stk. 1, nr. 5. Overførsel af retningslinier fra regionplanen Retningslinierne er overført uændret til kommuneplanen. Opstilling af telemaster reguleres af byggeloven, planloven og masteloven. Reguleringen er nærmere beskrevet i Mastevejledningen fra IT- og Telestyrelsen, hjemmeside: Billede

125 Billede Vandforsyning Kommunalbestyrelsen har ansvaret for planlægning af vandforsyningen til kommunens borgere og industri. Samtidig skal kommunen virke for beskyttelse af grundvandet igennem indsatsplaner og kommende handleplaner i forlængelse af de statslige Vandplaner. Forsyningen af drikkevand fra vandværker og private anlæg er i dag baseret på grundvand. Det samme gælder indvinding til vanding i landbruget og til industri. Det er derfor meget vigtigt at beskytte vores grundvand mod overforbrug og forurening, så vi også i fremtiden kan have en tilstrækkelig forsyning med drikkevand af god kvalitet. Beskyttelse af grundvandet er også vigtig af hensyn til naturen. Mange vandløb, søer og vådområder er afhængige af at der strømmer grundvand igennem som del af det naturlige vandkredsløb. Bruger vi for meget grundvand kan det betyde, at sådanne områder tørrer mere eller mindre ud til skade for dyre- og plantelivet. Kommunalbestyrelsens mål At sikre det nuværende og fremtidige behov for tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning til borgerne og erhvervsliv (jordbrug, industri m.v.) At drikkevandsforsyningen baseres på rent grundvand uden behov for videregående vandbehandling. At sikre grundvandsressourcen mod forurening og overudnyttelse At bidrage til at nå målene i de statslige Natur- og Vandplaner Retningslinier Retningslinierne for grundvand i kapitel 7.2 i Regionplan er gældende, indtil de ophæves eller bortfalder, når den statslige Vandplaner træder i kraft med udgangen af Retningslinierne i Regionplan med tilhørende kort kan ses på By- og Landskabsstyrel-sens hjemmeside: To af retningslinierne skal medtages i kommuneplanen, jf. retningslinie i Regionplan 2005-: Placering af forurenende aktiviteter Virksomheder, der oplagrer, anvender eller fremstiller olie og kemikalieprodukter, bør placeres uden for indvindingsoplande til vandværker. Ved placering i vandværkernes indvindingsoplande skal en vurdering af forureningsrisikoen godtgøre, at placeringen er forsvarlig. Der skal etableres særlige beskyttelsesforanstaltninger og overvågningssystemer, hvor der er særlig risiko for grundvandsforurening. Kommunalbestyrelsen skal anvise løsningsmulighed for omlægning af indvinding til almen vandforsyning, der må ophøre som følge af stor risiko for forurening Nye byområder, tekniske anlæg, hovedtrafikårer m.v. skal placeres, så det sikres, at vandindvindingsanlæg ikke udsættes for forureningsrisiko. Således skal de til enhver tid gældende vejledende afstandskrav herfor normalt sikres opfyldt. Nye byområder bør placeres uden for 300 m beskyttelsesområderne for vandværksboringer. Desuden skal der tages hensyn til vandværkernes indvindingsopland. Det kan derfor være nødvendigt at lave en nøjere kortlægning af grundvandsforholdene, inden der planlægges nye byområder. 122

126 Handlinger Kommunalbestyrelsen vil udarbejde en samlet vandforsyningsplan for hele Faaborg-Midtfyn Kommune til afløsning for de fem gamle planer. Planen fastlægger vandforsyningsstrukturen i kommunen, og den forventes klar inden udgangen af I forlængelse af statens planlægning for grundvand i Vandplanerne vil kommunalbestyrelsen lave en planlægning, der skal sikre borgerne rent drikkevand/grundvand i fremtiden. Som del heraf vil der for vigtige delområder blive lavet indsatsplaner med konkrete tiltag til beskyttelse af grundvandet og tilhørende tidsplan. Redegørelse Uddybning af retningslinier Vandforsyning i kommunen Forsyningen af drikkevand til kommunens borgere sker overvejende fra 23 større vandforsyninger og et par mindre vandværker. Desuden er der ca. 650 anlæg, der forsyner en enkelt eller få ejendomme med drikkevand. Alt drikkevand er baseret på grundvand. Løbende kontrol med vandet fra de større vandforsyninger viser, at der generelt leveres godt drikkevand, der overholder kvalitetskravene. De fleste vandforsyninger indvinder grundvand med en kvalitet, hvor der alene er behov en almindelig simpel vandbehandling. Enkelte vandværker blander vandet fra flere boringer, så vandet til forbrugerne overholder kvalitetskravene. Dette sker, hvis vand fra en enkelt boring ikke lever op til kvalitetskravene og således fortyndes med vand fra andre boringer. Samlet betyder det, at der ikke sker videregående vandbehandling på nogen vandværker i kommunen. Vandforsyningsplan Vandforsyningsstrukturen i kommunen fastlægges i vandforsyningsplanen. Planen fastlægger blandt andet hvilke vandforsyninger, der skal indgå i den fremtidige vandforsyning, hvilke dele af kommunen, der påregnes forsynet fra egne indvindingsanlæg eller fra vandværker, angivelse af ledningsnettet for vandværkerne og eventuelle forbindelsesledninger mellem vand-værkerne, udbygningen af den almene vandforsyning og en tidsplan herfor. Faaborg-Midtfyn Kommune mangler således en fremadrettet og operativ samlet vandforsyningsplan. Den vil blive udarbejdet i løbet af 2009 og samtidig forholde sig til de statslige vandplaner. Statslige vandplaner for grundvandsbeskyttelse Målene for vandkvaliteten i grundvandsforekomster vil fremover blive fastsat i de statslige Vandplaner efter Miljømålsloven. Planerne skal vedtages senest med udgangen af 2009 og vil samtidig indeholde indsatsprogrammer til opfyldelse af miljømålene inden Kommunerne skal lave konkrete handleplaner til realisering af indsatsprogrammet senes i De statslige Vandplaner er samtidig bindende for kommunens øvrige planlægning. Indtil Vandplanerne er vedtaget, gælder mål og retningslinier i Regionplan 2005-, kapitel 7.2 Grundvand, vedtaget af Fyns Amtsråd. Ved amtets nedlæggelse fik retningslinierne i regionplanen status af landsplandirektiv, og retningslinierne gælder indtil de ophæves eller bortfalder, når vandplanen træder i kraft. Et af de overordnede mål med retningslinierne er beskyttelse af grundvandet. Retningslinierne for grundvand kan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: Planlaegning/RP05_amter/fyn/ Se desuden afsnit 7.4 Grundvandsbeskyttelse. Trusler mod grundvandet Løbende kontrol med grundvandets kvalitet ved vandforsyningerne viser, at grundvandet visse steder er sårbart over for menneskeskabte aktiviteter. Kilder til forurening af grundvand kan blandt andet være nedsivning af husspildevand fra nedsivningsanlæg eller utætte kloakker, brug af pesticider i jordbruget og hos private haveejere, jordbrugets anvendelse af gødning, uheld på virksomheder, gamle lossepladser og forurenede grunde. Kommunen arbejder med at kortlægge disse trusler som del af at kunne beskytte grundvandet bedst muligt. De fem gamle kommuner i Faaborg-Midtfyn Kommune har udarbejdet en vandforsyningsplan. Planerne er mellem 3 og 19 år gamle og meget forskellige i indhold af retningslinier. 123

127 Indsatsplaner for geografiske områder Det statslige Miljøcenter Odense kortlægger grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse. Med udgangspunkt i statens kortlægning og kommunens kendskab til forureningskilder og øvrige trusler mod grundvandet udarbejder kommunen en indsatsplan for et område, der kan dække oplandet til ét eller flere vandværker. Planen udarbejdes i samarbejde med berørte vandværker, myndigheder og relevante interesseorganisationer. I indsatsplanen fastlægges hvilke tiltag, der er nødvendige for at sikre grundvandsressourcen. Der er typisk tale om udlæg af sprøjte og gødningsfri zoner omkring vandboringer, reparation af kloakker, oprensning af forurenede grund, jf. oversigt over trusler. Det siger loven Lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 om tilvejebringelse af statslige vandplaner og kommunale handleplaner (Miljømålsloven). Efter loven er de statslige Vandplaner og Naturplaner efter miljømålsloven bindende forudsætninger for kommuneplanlægningen og anden planlægning. Indtil Vand- og Naturplanerne foreligger, så gælder de tilsvarende retningslinier i Regionplan I Faaborg-Midtfyn Kommune er der udarbejdet en indsatsplan for Nr. Søby-området. Derudover skal der udarbejdes indsatsplaner for områderne ved Faaborg og Ringe samt en række mindre delområder i kommunen. 124

128 Billede Spildevand Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at planlægge for rensning og bortskaffelse af spildevand fra husholdinger, virksomheder, industri mv. i kommunen. Planlægningen skal sikre en miljøvenlig, effektiv og økonomisk rensning af spildevand, så kommunen kan opfylde de økologiske og miljømæssige målsætninger for vandområderne. Målsætningen for de enkelte vandområder og krav til rensning af spildevand er fastsat af staten. Således gælder mål og retningslinier fra Regionplan indtil de afløses af statlige Vandplaner med udgangen af Kommunalbestyrelsens mål. At spildevandsrensningen på de fælleskommunale renseanlæg tilrettelægges på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig vis At erhvervsudvikling sker på et bæredygtigt grundlag baseret på bedst tænkelige teknologi og praksis og i respekt for vandområdernes miljømålsætning At kommunens handleplaner på spildevandsområdet virker for opfyldelse af målsætningerne i statens vandplaner Handlinger. Kommunalbestyrelsen vil udarbejde en ny samlet spildevandsplan inden udgangen af Spildevandsplanen skal medvirke til harmonisering på spildevandsområdet samt sikre, at kommunen opfylder sine forpligtelser i henhold til statens vandplaner. Kommunalbestyrelsen har undersøgt forskellige strategier for den fremtidige spildevandsrensning i kommunen. I disse indgår overvejelser om nedlæggelser samt om udvidelser af eksisterende kommunale renseanlæg. Kommunalbestyrelsen har i 2008 vedtaget et tillæg til spildevandsplanerne om spildevandsrensning af ejendomme i det åbne land, der omfatter samtlige ejendomme beliggende udenfor kommunes kloakerede oplande. Det er tillæg nr. 2008/1 DET ÅBNE LAND Retningslinier Retningslinierne for vandløb, søer og kystvande i kapitel 7.3 i Fyns Amts Regionplan er gældende indtil de ophæves eller bortfalder, når de statslige Vandplaner træder i kraft med udgangen af Retningslinierne i Regionplan med tilhørende kort kan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: Redegørelse Statslige vandplaner for vandløb, søer og kystvande Målene for vandkvaliteten i overfladevand og grundvandsforekomster vil fremover blive fastsat i de statslige Vandplaner efter Miljømålsloven. Vandplanen vil også indeholde mål og retningslinier med relation til spildevandsplanlægning og -rensning. Planerne skal vedtages senest med udgangen af 2009 og vil samtidig indeholde indsatsprogrammer til opfyldelse af miljømålene inden Kommunerne skal lave konkrete handleplaner til realisering af indsatsprogrammet senest i De statslige Vandplaner er samtidig bindende for kommunens øvrige planlægning. 125

129 Indtil Vandplanerne er vedtaget gælder mål og retningslinier i Regionplan 2005-, kapitel 7.3 om Vandløb, søer og kystvande. Ved amtets nedlæggelse fik retningslinierne i regionplanen status af landsplandirektiv, og retningslinierne gælder indtil de ophæves eller bortfalder, når vandplanen træder i kraft. Retningslinierne for vandløb, søer og kystvande kan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside Se endvidere afsnit 7.3 Vandmiljø. Spildevand generelt For spildevandsudledninger er det blandt andet udledninger af iltforbrugende stoffer og næringssalte herunder særligt fosfor, der giver anledning til problemer. Men også spildevandets indhold af miljøfremmede stoffer og sygdomsfremkaldende bakterier medfører væsentlige påvirkninger af vandområderne. Ny samlet spildevandsplan En spildevandsplan indeholder registrering og statusbeskrivelse af faktiske spildevandsforhold. I spildevandsplanen angives tillige planperiodens udvidelser af kommunale spildevandssystemer samt planperiodens forbedring af spildevandsrensningen i det åbne land. Den nye spildevandsplan skal sikre harmonisering af spildevandsrensningen i den nye storkommune. Derudover skal kommunale handleplaner indarbejdes i spildevandsplanen således, at målsætningerne i statens vandplaner opfyldes senest i Det åbne land I det åbne land uden for de kloakerede områder i kommunen afledes spildevandet flere steder mere eller mindre urenset til vandløb, søer eller kystvande. Den mangelfulde spildevandsrensning er en væsentlig årsag til, at målsætningerne for mindre vandløb og stillestående vandområder ikke er opfyldt. Med tillæg nr. 2008/1 DET ÅBNE LAND har kommunen vedtaget en plan for gennemførelse af forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Tillægget tager udgangspunkt i regionplanens udpegning af områder, hvor spildevandsrensningen skal forbedres. Organisationsniveauer på spildevandsområdet Spildevandsbehandlingen i Faaborg-Midtfyn Kommune er opdelt i 2 organisationsniveauer. Driftsopgaverne er samlet under Faaborg-Midtfyn Spildevand A/S, mens planlægning, myndighedsbehandling og tilsyn varetages af den kommunale forvaltning. Driftsopgaverne omfatter hovedsageligt udbygning og vedligeholdelse af det eksisterende kloaknet, drift af de kommunale renseanlæg samt tømning af bundfældningstanke. Fælleskommunale selskaber Faaborg-Midtfyn Kommune anvender følgende fælleskommunale selskaber: Klintholm I/S organiserer eksporten af slam fra kommunernes spildevandsanlæg til Tyskland, hvor det efterbehandles MOTAS, Modtagestation Syddanmark I/S indsamler og håndterer farligt affald fra 15 syddanske kommuner, herunder tømning og behandling af opsamlet materiale fra olie-/benzinudskillere Kort

130 Renseanlæg Spildevand fra de kloakerede oplande fordeles til i alt 11 kommunale renseanlæg. Renseanlæggene udleder det rensede spildevand til kystvande eller vandløb. Kommunens 11 renseanlæg omfatter et stort renseanlæg i Faaborg dimensioneret til personenheder (PE), 9 mindre renseanlæg i størrelsen PE samt et lille renseanlæg på Lyø. Det siger loven Spildevandplaner udarbejdes af kommunen i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32. Statslige vandplaner og kommunale handleplaner udarbejdes i henhold til lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 (Miljømålsloven). Kvaliteten af det rensede spildevand fra offentlige renseanlæg skal som minimum overholde de krav, der angives i spildevandsbekendtgørelsen. Derudover er renseanlæggene omfattet af en spildevandstilladelse, der angiver skærpede krav til rensningen. Kvaliteten af det rensede spildevand følges via en række kemiske og fysiske parametre, der afrapporteres til staten, som er tilsynsmyndighed på kommunale renseanlæg. 127

131 128

132 11. Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan

133 Miljøvurderingen er bygget op således, at der først er en overordnet vurdering og derefter vurderinger af de enkelte områder, hvor der er sket væsentlige ændringer. Miljøvurderingen generelt I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af kommuneplanforslaget. Der er fortaget en screening af kommuneplanarbejdet, og det er vurderet, at miljøvurderingen kan begrænses til kun at omhandle ændringer i forhold til de gældende planer. Der er således ikke vurderet på de områder, hvor tidligere planlægning er indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2009 uden væsentlige ændringer. Kommuneplan 2009 er i høj grad en harmonisering af fem forskellige kommuneplaner og indarbejdelse af retningslinier fra Regionplan Ændringerne i forhold til de tidligere planer er primært inddragelse af nye byudviklingsområder og enkelte justeringer af rammeområder. Endvidere er landskab som det eneste af plantemaerne fra Regionplan 2005 revideret Kommuneplanen er en overordnet helhedsplan for kommunen. Efterfølgende vil der være udvalgte temaer, som gennemgår en større revision, eller delområder hvor der laves helhedsplaner som udgangspunkt for den videre udvikling i disse områder. Disse planer vil i forbindelse med udarbejdelsen blive behandlet efter lov om miljøvurdering. Det drejer sig aktuelt om helhedsplanerne for Ringe og Årslev/Sdr. Nærå. Niveauet for miljøvurderingen af disse områder er her i Kommuneplanen derfor overordnet. I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget har miljøforhold været et væsentligt parameter for overvejelserne. Der er således ikke på kommuneplanniveau behov for at påpege afbødende foranstaltninger i forhold til planen og dens konsekvenser. Disse er enten allerede tilgodeset i planen eller miljøvurderingen vil som sagt være bundet op på de efterfølgende konkrete planer, som detaljerer kommuneplanen. 0-alternativet, som beskriver miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres, er ikke vurderet i forhold til den samlede plan. Årsagen er at det vanskeligt kan afgøres, om det skyldes en generel udvikling, eller om udviklingen ville ske et andet sted, hvis der ikke var mulighed indenfor Faaborg Midtfyn kommune og den samlede miljøpåvirkning vil reelt være stort set den samme. Det er derfor kun de lokale miljøpåvirkninger, som vurderes. Byernes og landdistrikternes samspil og roller samt byvækst I forhold til regionplanens udpegning af bymønsterbyer, hvor der kan ske egentlig byvækst, er der i kommuneplanforslaget reduceret på antallet fra 21 til 15. Der er foretaget en opdeling i 3 niveauer (hovedbyer, større lokalby, mindre lokalby) i forhold til de tidligere 2 (kommunecenter, lokalcenter). Planlægning af den primære byvækst i færre byer styrker den nødvendige udbygning af serviceforsyning og miljøindsats i forhold hertil. I de udgåede byvækstbyer er der, som i de andre landsbyer, stadig mulighed for en begrænset udbygning alt efter deres beskaffenhed. De nye byområder er placeret i jordbrugsområder. Det vil betyde en reduktion af dyrkningsarealer for landbrugsafgrøder. Til gengæld vil naturindholdet ændres til et mere varieret om end ændret indhold. Dette understøttes af ønsket om, at landskabet skal være et væsentligt element i byområderne. Boligudbygningen vil medføre et større ressourceforbrug. For at afbøde de miljømæssige påvirkninger vil kommunen stille krav til byggeriets forbrug af energi, således at der fremover kun planlægges for lavenergibebyggelse. Den generelle vækst forudsætter på den ene side øget erhvervsmæssig aktivitet, og således også øget forbrug af ressourcer, herunder arealer til erhverv. Modsat vil et øget antal af arbejdspladser, der matcher lokalområdets arbejdsstyrke, medvirke til reduktion i pendling og dermed trafik- og energiforbruget. De nye erhvervsområder er desuden placeret, hvor der er god infrastruktur, således at den tunge trafik til nye erhverv kan afvikles uden at belaste de øvrige byområder i væsentlig grad. 130

134 Detailhandel Inden for detailhandel er der fortaget ændringer af områdeafgrænsningerne og en opdatering af bestemmelserne i henhold til lovgivningen. Det vurderes, at ændringerne ikke har betydning for den overordnede miljøpåvirkning. Lokalt er der ikke foretaget væsentlige ændringer i forhold til tidligere planer. Dog lægges der i Faaborg op til en væsentlig styrkelse af detailhandelen i bymidten. Det vil kunne skabe noget mere trafik til de bymidtenære parkeringsarealer. Omvendt vil trafik væk fra bymidten til eksterne butikker kunne reduceres noget. Landskab På baggrund af landskabskaraktermetode (LKM) er der indarbejdet ny planlægning for landskabsområdet. Kommunens landskaber er inddelt i en række landskabskarakterområder, som er blevet kortlagt og deres kvaliteter er blevet vurderet (værdisat). Den benyttede metode i planlægningen betyder, at der modsat tidligere nu foreligger et systematisk og dokumenteret grundlag for varetagelse af landskabsinteresser. Samlet set er der et stort sammenfald mellem de landskaber, som tidligere var udpeget som landskabelige beskyttelsesområder og dem, som er udpeget med den nye metode. Den nye planlægning giver dog et væsentligt forbedret grundlag af varetagelsen af de landskabelige værdier i kommunen. Beskyttelsesniveauet i retningslinierne vurderes derfor at være fastholdt eller forbedret. Potentielle vådområder Udpegningen af potentielle vådområder efter vandmiljøplan II er suppleret med en udpegning af øvrige lavbundsarealer i kommunen. Det vil kunne fremme udlæg af flere arealer til vådområder til gavn for særligt vandmiljøet, men også det vilde dyre- og planteliv, da planlægningen gør, at arealerne i udgangspunktet ikke kan omfattes af ny bebyggelse og anlæg. Skovrejsning Arealet med negativ skovrejsning er forøget i kommunen, da Region Syddanmarks råstofplan har udpeget en række arealer til råstofinteresseområder. Efter Råstofloven skal disse udlægges til negativ skovrejsning. Det kan indebære en forringelse af miljøet i forhold til grundvandsbeskyttelse og reduktion af CO2 ved skovrejsning. Omvendt er det af positiv miljømæssig betydning, at der lokalt kan udvindes råstoffer, som alternativt skal skaffes længere væk. Nye rammeområder og byvækstretninger Nr. Lyndelse/Nr. Søby Ændringer: Boliger vest for Albanivej Nrl.B.2 (ca. 23 ha.) Boliger ved Skovrevlgyden Nrl.B.5 (ca. 10 ha.) Delvis konkret udpeget fremtidig byzoneområder i Regionplan 2005 Ny byvækstretning syd for Nr. Lyndelse Målet for boligudbygningen i Nr.Lyndelse/Nr. Søby er at samle udbygningen omring den eksisterede bebyggelse for at give god adgang til nuværende servicefunktioner i Nr. Lyndelse Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer vil være en meget lille udbygningsmulighed for boliger, idet de allerede planlagte områder stort set er udnyttet. I forbindelse med de indledende overvejelser har flere områder været på spil. De udpegede områder er valgt ud fra miljøhensyn til vandindvindingsområder øst og sydøst for byen, ønske om at friholde den bevaringsværdige Lumby, bevare så meget som muligt af arealet omkring Carl Nielsens barndomshjem som åbent land samt at bevare naturkvaliteterne vest for byerne og på sigt forbedre befolkningens adgang hertil. Der er ikke konflikter mellem de udpegede boligområder og naturinteresser som beskyttelsesområder eller økologiske forbindelser. Alle arealerne er enten jordbrugsområder eller allerede bebygget. I forbindelse med udbygningen af arealerne vest for Albanivej (Nrl.B.2) er det fastlagt, at denne udbygning skal indeholde et større grønt område, som beboerne nord for også vil få gavn af. Dette vil være en miljøforbedring for beboerne som helhed. Byvækstretningen syd for Nr. Lyndelse er afgrænset mod øst på grund af vandindvindingsinteresser. 131

135 Ferritslev/Rolfsted Ændring: Boliger ved Ørbækvej Fer.B.12 (ca. 2,5 ha). Målet med inddragelsen er at få området omdannet fra et ikke rentabelt gartneri til boliger. Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer kan være flere, idet driften af drivhusene på ejendommen ikke er rentabel. Det betyder, at de enten vil stå tomme eller blive fjernet. Efter fjernelsen vil arealet derved kunne inddrages til jordbrugsformål. Området er beliggende indenfor skovbyggelinie, grundvandsinteresser og støjkonsekvensområdet for skydebanen ved Måre. Samlet set vurderes etablering af boliger frem for de eksisterende drivhuse at være en miljømæssig forbedring visuelt og med hensyn til sikring af grundvandet. Der er gennemført en konkret støjberegning 500 m nærmere skydebanen, som påviste, at der ikke er støjproblemer. Med det forholdsvis flade landskab mellem beregningspunktet og udbygningsområdet vil der heller ikke være problemer her. Nr. Broby Ændring: Boliger ved Teglværksvej Nrb.B.8 (ca. 13 ha.) Delvis konkret udpeget fremtidig byzoneområde i Regionplan Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer er, at kun halvdelen af området vil kunne udbygges og det vil være vanskelig at lave en helhedsplan for den langsigtede udstykning. Området ligger i den sydvestlige del op til en lille bevoksning, der skal tages hensyn til ved den kommende lokalplanlægning. Der er ikke konflikter mellem de udpegede boligområder og naturinteresser som beskyttelsesområder eller økologiske forbindelser. Alle arealerne er jordbrugsområde. Området er som hele Nr. Broby indenfor støjkonsekvensområde fra motocrossbane. Banen ligger på den modsatte side af byen, og området er som sådan ikke særlig belastet af dette støjforhold. Espe Ændring: Byvækstretning nord for Kastanievej for at fastlægge de kommende udbygningsmuligheder. Konsekvenser ved et 0-alternativ er, at der ikke vil være klarhed om, hvordan det nuværende boligområde kan indgå i en fremtidig udvikling af byen. I forbindelse med de indledende overvejelser har flere områder været i spil. Mod vest ligger flere landbrug med intensiv husdyrproduktion, beliggende i et karakteristisk landbrugslandskab med bevarede vejføringer osv. Mod sydøst ligger et åbent landskab, hvor terrænet falder ned mod skov i baggrunden. Dette udkik fra Skovvej ønskes bevaret som en karakteristisk del af Espe. Desuden vil en udbygning her betyde, at beboere skal krydse den forholdsvis befærdede Skovvej. Det aktuelle område har en naturlig afgræsning op mod skoven/overdrevet ved Assensvej, som også kan trækkes ned i bebyggelsen i forbindelse med udbygning. Der er ikke konflikter mellem de udpegede boligområder og naturinteresser som beskyttelsesområder eller økologiske forbindelser. Alle arealerne er jordbrugsområde. Brobyværk Ændring: Boliger ved Allerupvej Bro.B.1 (ca. 2 ha.). Målsætningen for boligudbygningen er, at der også på sigt skal være byggemuligheder i lokalbyen. Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer er, at der sidst i planperioden kan være mangel på byggegrunde. Området ligger i naturlig forlængelse af den eksisterende bebyggelse langs Allerupvej. Ligesom de øvrige omgivelser af Brobyværk er området beliggende inden for landskabstyper, hvor der skal tages særlige hensyn ved udbygning. Området er beliggende i udkanten af støjkonsekvensområde fra motocrossbanen i Nr. Broby. Det vurderes ikke, at støjforholdene giver problemer, men før udbygning skal der ske en konkret beregning af støjforholdene. Alternativer til denne udbygning er at påbegynde en udbygning vest for idrætsanlægget, mellem Allerupvej og Skovvej. Det er vurderet, at det udpegede område vil be- 132

136 tyde mindre investeringer i vej m.v., og miljøpåvirkningerne vil være nogenlunde ens. Ligeledes er byudviklingen øst for Brobyværk vurderet. Her gør kultur- og landskabsinteresser, at der kun kan ske en udlægning af boligområder løsrevet fra den sammenhængende bebyggelse; en byspredning som er uønsket. Faaborg Ændring: Boliger ved Alleskovvej Faa.B.19, Faa.B.20 og Faa.B.21 (ca. 16 ha.) Målsætningen for boligudbygningen er, at der skal være et varieret udbud af byggemuligheder for boliger. Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer vil være en meget lille udbygningsmulighed for boliger, idet de planlagte områder til nybyggeri af parcelhuse/rækkehuse stort set er udnyttet. Eneste mulighed er et areal mellem Bjernevej og Johan Rantzaus Vej. I bymidten søges etableret flere boliger ved byomdannelser, men de vil have en anden karakter. Faaborgs muligheder for udbygning er begrænsede på grund af byens beliggenhed ved vandet og de mange landskabelige bevaringsområder. Derfor er der reelt kun 2 alternativer til boligudbygning, som opfylder kravet om forbindelse med den eksisterende bebyggelse. Det gælder for områderne vest for Johan Rantzaus Vej og ved Alleskovvej. Begge alternativer en medtaget til byvækst med arealerne vest for Johan Rantzausvej til ferie/fritid i den sydlige del, medens den nordlige del påpeges til udbygning på længere sigt. Begge arealer er beliggende udenfor naturområder eller biologiske interesseområder, men har en landskabskvalitet som gennem lokalplanlægningen skal bevares. En boligudbygning ved Alleskovvej får en tæt tilknytning til bymidten og understøtter derved de funktioner, der er dér, ligesom der vil være god adgang til rekreative naturoplevelser. Området mod vest vurderes som bedst egnet til et nyt større ferie- og fritidscenter, som kan være med til at styrke Faaborgs udvikling indenfor turisme. Ændring: Udvidelse af Erhvervsområde Vest Faa.E.4 (ca. 12 ha.) I kommuneplanen inddrages et område mod vest i rammeområdet. I den gældende plan for området er peget på denne udbygningsmulighed helt ud til Grubbemøllegyden. I det aktuelle udlæg er arealet reduceret på baggrund af de landskabelige værdier ved Grubbemøllegyden. I den nordlige del er der også udtaget en del af den eksisterende ramme af hensyn til næromgivelserne ved Grubbe Mølle. Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer vil være en meget lille udbygningsmulighed for erhverv, idet de eksisterende arealer er ved at være udbygget. Desuden vil den hidtidige investering i vejanlæg være mindre hensigtsmæssig. Fremtidig udbygning er indføjet som en byvækstretning med afgrænsning mod øst. Afgrænsningen fastlægges ud fra landskabsforholdene, således at den ikke kommer til at påvirke naturområdet ved Svanninge Bakker væsentligt. Ændring: Ferie/fritid ved Løkkebovej Faa.R.1 (ca. 8 ha.). Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer er, at området fortsat vil være landbrugsjord. Området er beliggende udenfor særlig beskyttet natur med undtagelse af et vandløb i den sydlige del, hvor naturindholdet vil kunne forbedres ved den rette bebyggelsesplan. Udbygning vil kunne ske uden, at det ændrer væsentligt på kystlandet set udefra, idet det meste af arealet er beliggende bag eksisterende bebyggelse. Trafikalt vil der ske en påvirkning af boligområderne ved adgangsvejene. Støjen vurderes dog ikke at ligge over, hvad der er acceptabelt i boligområder. Alternativet er udnyttelse til boligområder. Naturmæssigt vil dette ikke have en væsentlig anden påvirkning end ved ferieboliger. Trafikforholdene, som giver påvirkning i de nærliggende boligområder, vurderes heller ikke at være meget forskellig i mængde, men belastningen vil dog være på andre tidspunkter. 133

137 Ændring: Ferie/fritid ved Johan Rantzaus vej Faa.R.1 (ca. 28 ha. Heraf 13 ha. nyudlæg). Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer er, at området vil udbygges med boliger og vest for Johan Rantzaus Vej vil der fortsat være landbrugsjord. Området er beliggende ved kysten, og der skal tages meget hensyn til dette ved udbygningen. Derudover er der ikke andre beskyttelsesforhold. Det vurderes, at belastningen fra trafik ikke vil være væsentlig større for naboarealerne end ved boligbyggeri, idet Johan Rantzausvej, som er anlagt til en stor kapacitet, vil være den primære tilkørsel. Ringe Ændring: Boliger Rynkeby Rin.B.39 (ca. 1,5 ha.). Forlængelse af boligudbygningen mod nord. Vurderes ikke at medføre væsentlig påvirkning af naturområderne i nærheden. Der fastlægges, at detailplanlægningen skal tage hensyn til landsbymiljøet ved Rynkeby. Ændring: Erhverv nord for Ring Nord Rin.E.4 (ca. 40 ha.). Udbygningen vurderes ikke at have væsentlig påvirkning af miljøet ud over landskabet. Landskabet er i forvejen påvirket af Motorvejen. Området er et afsluttet landskabsrum, og udbygningen vurderes ikke at påvirke landskabet som helhed væsentligt. Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer vil være, at der vil være mindre mulighed for placering af erhverv i nærheden af motorvejen. Ændring: Erhverv Hotel Rin.E.7 (ca. 4 ha. Heraf 2 ha. nyudlæg). En mindre udvidelse af byen til hotel- og kursusvirksomhed. Udbygningen vil påvirke Sallinge Å og der skal i planlægningen tages hensyn hertil. Trafik til området vil fortrinsvis ske ad Lombjergevej fra Ørbækvej, som er en stamvej gennem erhvervsområde. Miljøbelastningen på naboarealer fra trafik vurderes derfor ikke at være væsentlig. Ændring: Fremtidig udbygning af Ringe er indføjet med byvækst mod syd. Udbygningen syd for Ringe vurderes at give den bedst mulige sammenhæng med byen. Det skal ved detailplanlægningen vurderes, hvorledes eventuelle miljøforhold kan varetages i planerne. Der er således besluttet, at der skal udarbejdes en helhedsplan for byen. Denne plan skal bl.a. forholde sig til naturen i området, sammenhæng til byen, trafikafvikling og ikke mindst afgrænsningen til landskaberne. Der vil herunder ske en miljøvurdering af planerne. Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer vil være, at der på lang sigt ikke vil ske en hensigtsmæssig udbygning af Ringe. Alternativet er en udbygning mod vest, hvor der vil være en større afstand til bymidten. Dermed vil byvæksten give en mindre understøtning af det lokale byliv. Kværndrup Ændringer: Boliger vest for Svendborgvej Kvæ.B.12 (ca. 6 ha.). Udpeget som fremtidig byvækstretning i Regionplan 2005 Udbygning mod syd afgrænses af jernbanen mod vest. Ved at holde bebyggelse på afstand fra jernbanen vurderes støjforholdene kan overholde gældende vejledninger. Mod nord er området omfattet af kirkebeskyttelse og har særlig beskyttet natur. Området bør derfor friholdes for bebyggelse. Der er et beskyttet dige som skal indgå i planlægningen. Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer vil være, at der kun vil være få muligheder for nye boliger i planperioden. Ændring: Boliger øst for Svendborgvej (ca. 12 ha.) Udpeget som fremtidig byvækstretning i Regionplan Udbygning mod syd er afgrænset af den tidligere hovedlandevej nu kommunevej. Længere mod øst ligger motorvejen. Det inddragne areal ligger højere end vejanlæggene og ved at trække bebyggelsen tilbage på arealet, 134

138 vurderes det, at støjen fra vejene kan overholde gældende vejledninger. I området er der en mindre beskyttet naturtype ( 3 sø ) og beskyttede diger. Disse skal indpasses i den kommende planlægning, således at de indgår som særlige naturtyper i området. Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer vil være, at der kun vil være få muligheder for nye boliger i planperioden. Ændring: Blandet bolig og erhverv Kvæ.BE.3 (ca. 2 ha.) Området inddrages i rammebestemmelserne for at afrunde byen mod øst. Det vurderes således ikke at have miljømæssige indvirkninger, da der ikke ændres i de faktiske forhold, men alene i adminstrationsgrundlaget. Ændring: Rekreativ Kræ.R.4 (ca. 16 ha.). Landskabsområde inde i byen. Området inddrages i rammebestemmelserne for at afrunde byen mod øst. Da der ikke ændres i de faktiske forhold, vurderes ændringen ikke at have væsentlige miljømæssige indvirkninger ud over en sikring af, at det skal bevares som landskabsområde. Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer vil være, at arealet fortsat ligger som uplanlagt landområde administreret efter landzonebestemmelserne. Ryslinge Ændring: Boliger ved Højskolevej Rys.B.4 (ca. 7 ha.) + fremtidig byvækstretning mod syd og øst Det vurderes, at byvæksten kan indpasses i landskabet uden væsentlige påvirkninger af omgivelserne ud over en forskydning af bygrænsen. Indtrykket fra det åbne land vil være det samme som før. I området er der en mindre sø, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og beskyttede diger. Disse kan indpasses i den kommende planlægning, således at de indgår som særlig naturtyper i området. Udbygningen vil give øget trafik på Højskolevej. Det vurderes, at denne trafik vil kunne afvikles uden væsentlige påvirkninger i forhold til antallet af boliger i det rammebelagte areal. Ved yderligere udbygning skal en vejbetjening til Højholtvej overvejes. Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer vil være, at der ikke vil er udbygningsmuligheder med nye boliger i planperioden. Ændring: Boliger Rys. ved Åvej B.5 (ca. 10 ha.) + fremtidig byvækstretning mod øst Det vurderes, at byvæksten kan indpasses uden særlig påvirkning af landskabet, idet landskabsrummet er afgrænset mod omgivelserne længere væk. I planlægningen skal der fastlægges bestemmelser, som sikrer hensynet til omgivelserne. I området er der et beskyttet vandløb, som har lokal betydning. I bestemmelserne er der medtaget særlig beskyttelse heraf. Der er desuden beskyttet dige, som skal indpasses i den detaljerede planlægning. Trafikpåvirkningen af omgivelserne vurderes ikke at være væsentlig for så vidt angår støj. Trafiksikkerhedsmæssigt vurderes det, at der først ved en forsat udbygning vil være væsentlig påvirkning som kan afhjælpes ved forbedring af vejforholdene ved Gråbjergvej/Ellehavevej. Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer vil være, at der ikke er udbygningsmuligheder med nye boliger i planperioden. Ændring: Center Rys.C.1 (ca. 0,3 ha.) Vurderes ikke at have væsentlige påvirkninger af miljøet, idet det primært er en udvidelse i eksisterende bebyggelse. Rekreativt område Rys.C.1 (ca. 0,3 ha.) Udpeget som boligområde i regionplan 2005 Ændring af planlægningen for området for at få et større rekreativt område i byen. Belastningen i området vil være mindre end nu og give borgerne en forøget mulighed for at få naturoplevelser. 135

139 Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer vil være en fortsat udbygning af boligområder langs Hestehavevej. Årslev/Sdr. Nærå Ændring: Boliger ved Møllehøjvej Års.B.10 (ca. 22 ha.) Boliger ved Lensvej Års.B.12 (ca. 20 ha.) + fremtidig byvækstretning syd for byen Udbygningen syd for Årslev/Sdr. Nærå vurderes til at kunne ske uden væsentlig påvirkning af miljøet generelt. Der skal ved detailplanlægningen vurderes, hvorledes eventuelle miljøforhold kan indarbejdes i planerne. Det er således besluttet, at der skal udarbejdes en helhedsplan for byen. Denne plan skal bl.a. forholde sig til skovene i området, sammenhæng til det grønne strøg langs Vindinge Å og ikke mindst trafikafviklingen mod Vest. Ændring: Erhverv Års.E.2 (ca. 10 ha.) + udvidelse af afgrænsning af byvækstretning mod nord. Er en forsættelse af den tidligere planlagt udbygning. Der er i forbindelse med denne planlægning foretaget en miljøvurdering af området, som konkluderede, at en udbygning er hensigtsmæssig. Eneste problemstilling er, at dele af området kan komme ind i konsekvensområde for vindmøller i Odense Kommune. Dette vurderes dog at have en meget lille støjmæssig påvirkning. I erhvervsområder accepteres desuden højere støjgrænser end i andre byfunktioner. Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer er en begrænsning af muligheder for udbygning af erhverv. Herunder manglende udnyttelse af de anlagte vejanlæg. For de konkrete områder, der er udlagt, er området ved Møllehøjvej bearbejdet i en strukturplan i sammenhæng med det nordligere område, der er udstykket for nogle år siden. Det blev i den sammenhæng vurderet, at udbygningen er hensigtsmæssig og miljømæssig forsvarlig. Det nye område ved Lensvej berører enkelte følsomme punkter Der skal således i lokalplanlægningen tages højde for nærheden til naturområderne mod syd og den ældre bebyggelse langs Gl. Byvej herunder kirkeomgivelserne. Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer vil være meget få udbygningsmuligheder for boliger, idet de hidtil planlagte områder stort set er udnyttet. Ændring: Boliger ved Gl. Byvej Års.B.5 (ca. 9 ha.) (eksisterende bebyggelse i landzone). Området inddrages i rammebestemmelserne for at styrke bevarelsen af bebyggelsesformene langs bygaden. Der gives ikke muligheder for yderligere bebyggelse. Det vurderes således ikke at have miljømæssige indvirkninger. Konsekvenser ved et 0-alternativ svarende til de hidtidige planer er en mindre regulering af bebyggelsen. 136

140 12. Forslag til Agenda 21 strategi 137

141 Billede Faaborg-Midtfyn Kommune skal have en Agenda 21 strategi. Strategien skal indeholder oplysninger om, hvordan kommunen de kommende år og med et flerårigt sigte vil arbejde med tiltag, som kan fremme en miljømæssigt bæredygtig udvikling i kommunen. Strategien vedrører tiltag, som kommunen selv vil tage, men kan også omhandle borgerinitiativer, som det kan være relevant, at kommunen understøtter. Dette afsnit er et udkast til strategien med forslag til indsatser. Kommunen lægger vægt på, at strategien bliver til i dialog med borgere og virksomheder og håber på at modtage gode ideer til supplerende eller alternative indsatser. Baggrund Alle kommuner skal lave en Agenda 21 strategi. Årsagen er FN topmødet i Rio 1992, der blev til på baggrund af Brundtlandrapporten. På mødet vedtog landene en række deklarationer, som handler om, hvordan man skal sikre en bæredygtig udvikling på kloden. De centrale aftaler blev Rio-deklarationen med principper for fremtidens globale samarbejde, Biodiversitetskonventionen, Klimakonventionen og en særlig Skovdeklaration samt Agenda 21. Agenda 21 er handlingsprogrammet for, hvordan nogle af målene i de øvrige deklarationer skal nås. (Agenda, latin = det som bør gøres). Agenda 21 forpligter alle niveauer i samfundet fra stater til kommuner til at udarbejde handlingsplaner for, hvordan man vil fremme et bæredygtige samfund. I Danmark er der nationalt udmeldt 5 pejlemærker/perspektiver for udarbejdelsen af Agenda 21 strategier: - Helhedssyn og tværsektoriel tænkning - Aktiv borgerinddragelse - Kredsløbstankegang - Inddragelse af globale hensyn - Styrkelse af det langsigtede perspektiv Kravet om at lave lokale Agenda 21 strategier er en del af Planloven med krav om at udarbejde mål og handlingsplaner inden for følgende 5 områder: 1. Mindskelse af miljøbelastningen 2. Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3. Fremme af biologisk mangfoldighed 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde 5. Fremme af samspil mellem beslutninger vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Diskussionen om bæredygtig udvikling har overordnet sit udspring i problemer med at sikre en miljømæssig bæredygtighed og herunder en bæredygtig anvendelse af naturressourcerne ikke mindst af hensyn til fremtidige generationer. Men der er også fokus på fremme af social og økonomisk bæredygtighed. Hermed kan begrebet bæredygtighed i princippet siges at omfatte ethvert samfundsanliggende. I relation til en lokal Agenda 21 stra- 138

142 tegi kan sikring af social og økonomisk bæredygtighed mest hensigtsmæssigt afgrænses til, hvordan kommunen bedst muligt kan fremme en miljømæssig bæredygtighed, uden at det går ud over sociale og økonomiske forhold inden for kommunen, i Danmark og globalt set. Faaborg-Midtfyn Kommunes Agenda 21 strategi. De tidligere kommuner, som Faaborg-Midtfyn består af, har i varierende grad, men generelt set dog kun i begrænset omfang arbejdet med Agenda 21. Faaborg-Midtfyn kommune har valgt at udarbejde sin første Agenda 21 strategi som en del af kommuneplanen. Den nye kommune har dog allerede igangsat en række aktiviteter for at fremme en mere bæredygtig udvikling og for at fremme et borgerengagement i udviklingen. Disse tiltag kan naturligt ses som en del af en Agenda 21 strategi. Udkast til Agenda 21 strategien laves som en del af kommuneplanprocessen for få en offentlig debat om strategien samtidig med at forslag til Kommuneplan 2009 er til debat. Kommuneplanen vedrører i sin helhed også mange spørgsmål om bæredygtighed. Agenda 21 strategien er således åben for gode ideer og konkrete forslag fra borgere og virksomheder m.fl. til tiltag, der kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Også løbende vil strategien være åben overfor nye gode tiltag. Danmark har en omfattende plan-, miljø og naturlovgivning, som også indeholder en række bestemmelser til sikring af, at borgere høres og inddrages i forbindelse med væsentlige beslutninger af betydning for deres omgivelser og dermed levevilkår. Det gælder både i forhold til større planer og konkrete afgørelser i enkeltsager. En del af disse regler er således væsentlige led i opfyldelsen af Rio-forpligtigelserne, men er ikke tilstrækkelige. Kommunens Agenda 21 strategi omhandler hovedsagelig de væsentligste tiltag, som kommunen gør eller overvejer at igangsætte ud over det snævert lovbundne. Lovgivningen er på en række områder heller ikke særlig præcis ud over at pålægge bl.a. kommunerne at tage nogle initiativer til at sikre og fremme natur- og miljøkvaliteter. Agenda 21 strategien kan her være med til at fastlægge ambitionsniveauet. 1. Mindskelse af miljøbelastningen. Klimaindsats. Et særligt Klimaudvalg i kommunen har i dec. 08 ud sendt et udkast til en handleplan til offentlig debat. Planen sætter fokus på en indsats for at øge alternativ energiproduktion, begrænse energiforbruget samt udledningen af drivhusgasser og endelig på tilpasning til kommende klimaændringer, der i et vist omfang synes uomgængelige. Udkastet indeholder 29 forslag, hvor offentlighedens synspunkter og bidrag ønskes forud for den videre beslutning om realisering af udvalgte tiltag og fastlæggelse af mere præcise mål for indsatsen. Der er bl.a. fokus på: Etablering af biogasanlæg kombineret med en algefarm til løsning af miljøproblemer i landbrugets husdyrproduktion, til nyttiggørelse af andet organisk affald og til fremstilling af biogas fx til Faaborg Fjernvarme. Investeringer i energibesparelser i kommunale bygninger Fremme brugen af kollektiv trafik Effektivisering og rationalisering af kommunal kørsel af borgere til skole, læger m.v For en uddybning henvises til handlingsplanen. Grøn indkøbspolitik Kommunen vil i løbet af arbejde på at få kommunens indkøbspolitik udbygget med en miljøpolitisk indkøbsstrategi. Dette med henblik på at minimere ressourceforbruget fra egen virksomhed. Kommunen samarbejder med Nordfyn, Assens, Kerteminde og Nyborg kommuner om indkøb og har bl.a. fælles indkøbskontor og fælles indkøbspolitik. Arbejdet med en mere Billede Kommunens strategi er i det følgende opbygget over de nævnte 5 indsatsområder med angivelse af igangværende tiltag og forslag til supplerende tiltag. 139

143 grøn indkøbsprofil skal derfor ske i samarbejde med de 4 øvrige kommuner. Fokus på at spare ressourcer Kommunen vil de kommende år arbejde med at minimere ressourceforbruget i driften. Det gælder f.eks. for vand, papir, energi m.v. Der vil blive fastlagt målsætninger og handlinger hertil, der kan støtte op om de enkelte institutioners indsats. Skærpede miljøkrav til virksomheder Kommunen arbejder gennem tilsyn og godkendelser aktivt for at begrænse miljøbelastningen fra private virksomheder, herunder husdyrbrug. Ved sager om husdyrbrug lægger kommunen mere vægt på beskyttelse af natur og miljø end det minimumsniveau, som lovgivningen lægger op til. Øvrige tiltag. For øvrige tiltag, se under pkt. 4 nedenfor. 2. Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse Krav om lavenergibebyggelse Med kommuneplanen lægges der op til, at frem over skal alt nybyggeri minimum opfylde kravene til lavenergi. Meget tyder dog på, at meromkostningen ved disse krav er begrænset, således at det ikke forventes at påvirke priser og byggeaktivitet i væsentlig grad. Gang i demonstrationsprojekter Kommunen vil i samarbejde med relevante private parter arbejde for at realisere et eller flere demonstrationsprojekter for passivhuse el. evt. byggeri, der endda aktivt bidrager til produktion af energiforsyningen. Mulighederne for at gennemføre et demonstrationsbyggeri for fremtidens parcelhuse afdækkes i 2009 i samarbejde med Bolig+. Billede Nytænkning i større byudviklingsprojekter Kommunen vil i forbindelse med kommende større byudviklingsprojekter og byomdannelsesprojekter arbejde med mulighederne for i bred forstand at fremme bæredygtigt byggeri. Herved menes arealdisponering og byggeri, som ud over at være energivenligt eksempelvis også skal medtænke emner som sundhed og trivsel (muligheder for motion m.v.), økonomisering med vandressourcer og håndtering af regnvand som et aktivt element i bybilledet frem for et bortledningsproblem. Bl.a. i det forestående arbejde med en større bebyggelsesplan for nyt byggeri ved Årslev/Sdr. Nærå vil bæredygtighed være oplagt at medtænke, ligesom det kan indgå i det kommende arbejde med realisering af masterplanen for Faaborg og i udarbejdelsen af en Masterplan for Ringe samt kommende byomdannelsesprojekter i byerne. 3. Fremme af biologisk mangfoldighed Faaborg-Midtfyn er med Count Down 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune har sammen med Region Syddanmark og en række øvrige kommuner i regionen tiltrådt Count Down 2010 erklæringen. Det er en international erklæring, der forpligtiger kommunen til de kommende år at sætte særlig fokus på en indsats for at sikre den biologiske mangfoldighed. Fokus på naturgenopretningsprojekter Kommunen har bl.a. i 2008 gennemført et vandløbsrestaureringsprojekt i samarbejde med Stensgård Gods. Også staten investerer i disse år betydelige midler i genopretningsprojekter i Faaborg-Midtfyn kommune langs Odense Å. Kommunen vil de kommende år fortsat have fokus på at få lavet naturgenopretningsprojekter, der bidrager til at sikre naturområder af høj kvalitet for at redde truede dyr og planter. Fokus på et sammenhængende net af naturområder Kommunen vil i forlængelse af, at staten vedtager indsatsplaner for internationale naturområder og vandmiljøet udarbejde handleplaner til opfyldelse af målene i disse indsatsplaner. Kommunens handleplaner skal være færdige inden udgangen af Planer for naturindsatsen vil også komme til at omfatte andre værdifulde naturområder end de internationale. Dette med henblik på både at sikre pleje af særligt betydningsfulde arealer og at sikre vigtige økologiske forbindelser i landskabet. Borgere og virksomheder vil blive indbudt til at bidrage til udarbejdelsen af disse planer, og kommunen vil søge at fremme private initiativer til optimal naturpleje og naturgenopretning. 140

144 Bjørneklo Kommunen har vedtaget en overordnet indsatsplan for bekæmpelse af Bjørneklo, som er en indført art uden naturlige fjender, og den breder sig hastigt. Den truer derfor med at ødelægge mange naturlige levesteder for truede hjemmehørende vilde arter. Indsatsen mod Bjørneklo kan ikke lade sige gøre uden et bredt engagement hos lodsejere m.fl., og kommunen vil søge at fremme et bredt samarbejde om bekæmpelsen. Skal vi have en nationalpark på Sydfyn? Faaborg-Midtfyn Kommune har sammen med de øvrige sydfynske kommuner igangsat en omfattende proces, der skal afdække mulighederne for at etablere en Nationalpark omfattende centrale dele af Det sydfynske Øhav og evt. dele af bakke- og skovlandskabet i kommunens sydlige del. Det gør man, fordi Kommunalbestyrelsen i udgangspunktet tror, det er en god idé. Både for at sikre og forbedre områdernes naturværdier og for at udvikle på friluftslivet og turismen som et fremtidigt økonomisk aktiv for området på et miljømæssigt og socialt bæredygtigt grundlag er afsat til denne afklaringsproces med en omfattende borgerinddragelse som et centralt element. Det fælles kommunale udviklingsselskab Naturturisme I/S styrer processen med inddragelse af mange interessenter i beslutningerne for at sikre et bredt engagement. 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde Grønt Råd Kommunen har nedsat et Grønt Råd med repræsentanter fra både erhvervs-, frilufts- og naturorganisationer. Rådet skal bidrage til dialog om kommunens planer og større tiltag på natur- og miljøområdet samt gerne være et forum for nye ideer og meningsudveksling mellem forskellige interesser, der kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling lokalt. Miljøforum Fyn Der er behov for tiltag, som generelt kan mindske ressourceforbruget i virksomheder og øge genanvendelsen af affald. Kommunen er medlem af og støtter økonomisk Miljøforum Fyn, som har til formål at fremme miljørigtige løsninger i fynske virksomheder og gøre dette til et aktiv for disse. Kommunen efterlyser forslag til nye initiativer og vil vurdere, om det er handlinger, som bør søges gennemført i regi af Miljøforum Fyn, eller om det evt. er gode forslag, som alene kan eller bør understøttes lokalt. Fremme af bæredygtig fødevareproduktion Som led i en erhvervsfremmeindsats og i forlængelse af kommunens overordnede udviklingsstrategi 2008 vil man aktivt søge at fremme lokale produktioner af kvalitetsfødevarer. Dette tiltag vil indbefatte udvikling af samarbejder mellem lokale virksomheder m.m. Mulighederne for at styrke en miljømæssigt bæredygtig fødevareproduktion ligger indbygget i projektet. Dels fordi lokal produktion og afsætning mindsker ressourcebelastningen og dels fordi det at understøtte et kvalitetskoncept bl.a. giver gode muligheder for at fremme mere miljøvenlige produktionsmetoder, herunder fx økologisk produktion. Ideer til at mindske ressourceforbruget Der er behov for tiltag, som generelt kan mindske ressourceforbruget i husholdningerne og øge genanvendelsen af affald fra disse. Kommunen vil være opmærksom på at udnytte landsdækkende kampagner og understøtte deres lokale udbredelse og effekt. Kommunalbestyrelsen vil også efterlyse gode ideer til lokale borgerrettede initiativer, som kommunen evt. kan understøtte. Trente Møllle et lokalt natur og miljøcenter Trente Mølle er med bl.a. kommunal støtte etableret som et kombineret naturformidlingscenter og lokalt Agenda 21 center. Bl.a. er der undervisningstilbud om energibesparelser rettet mod unge et projekt som hidtil har været støttet af ELFOR Dansk eldistribnution. Kommunen har fra 2009 øget sin årlige støtte til Trente Mølle som led i kommunens udviklingsstrategi om udvikling af natur og friluftstilbud, herunder både lejerskoleophold og endagstilbud for skoler m.fl. Den øgede støtte giver mulighed for både at fastholde og udvikle videre på stedets undervisnings- og aktivitetstilbud. Der er ved at blive udarbejdet en fremtidig strategi for Trente Mølles aktiviteter. Trente Mølle kan blive et vigtigt sted for understøttelse af tiltag til inddragelse og aktivering af borgere i væsentlige natur- og miljøindsatser. Naturskolen i Tarup-Davinde. Naturskolen i Tarup-Davinde, som drives i fællesskab med Odense Kommune, udgør også en vigtig base for inddragelse af borgere og især børn og unge i undervisning og aktiviteter omkring natur og miljø. Også for denne naturskole vil der blive udarbejdet en strategi for fremtidens aktiviteter. 141

145 Blå Flag kommune. Kommunen har i en årrække været engageret i blå flag kampagner og agter at fortsætte disse Billede Grønt Flag kommune. 7 af kommunens institutioner er i dag Grønt Flag institutioner, der har fokus på miljø og ressourceforbrug og arbejder med forbedringer som en del af institutionernes drift og undervisning. Kommunalbestyrelsen ser gerne Grønt Flag udbredt til flere institutioner de kommende år og arbejde med mulighederne for at det sker de kommende år. 5. Fremme af samspil mellem beslutninger vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Fokus på helhedstænkning i kommunens strategier Kommunens udviklingsstrategi er bl.a. tænkt som omdrejningspunkt for en styrkelse af tværsektoriel tænkning de kommende år, som bl.a. kan medvirke til at fremme bæredygtige løsninger i forhold til arbejdet med udviklingsstrategiens særlige indsatsområder. Hele organisationen skal således de kommende år have et særligt fokus på, hvor der i helhedstænkning ligger de gode løsninger også i relation til miljømæssig bæredygtighed. Kommunen hører gerne om ideer til hvor der er behov for at styrke helhedstænkning og sætte fokus på samspil mellem handlinger på forskellige områder. Kommuneplanen skal fremme bæredygtighed. Kommuneplanen er også et centralt værktøj i at fremme en bæredygtig udvikling gennem fokus på samspillet mellem forskellige områder. Det gælder bl.a. i kommuneplanens afvejning af udviklingsinteresser overfor de mange beskyttelsesinteresser i det åbne land samt en række miljøhensyn der skal varetages ved byggeri og anlæg m.v. Centralt i forhold til at fremme bæredygtighed på det overordnede plan står bl.a. spørgsmålet om lokalisering af byudvikling. Ud fra miljømæssige betragtninger er det hensigtsmæssigt, at nyt byggeri hovedsagelig lokaliseres i nærhed til overordnet infrastruktur herunder kollektiv trafik og i nærheden af hyppigt (dagligt) efterspurgte serviceydelser af høj kvalitet samt centrale udbud af arbejdspladser. Der er dog indbygget en række modsætninger mellem miljøhensyn og ressourcehensyn på den ene side samt på den anden side både generelle koncentrations-/specialiseringstendenser i samfundet og ønsker om at sikre befolkningsvækst i de mindre lokalsamfund. Alt i alt en meget kompleks virkelighed. Kommuneplanen har vægtet, at byudviklingen hovedsagelig sker i tilknytning til større centre for at styrke disse centre og deres samlede servicetilbud til gavn for alle i kommunen. En række mindre byer gives begrænsede udviklingsmuligheder og opfordres i vidt omfang til at fokusere mere på byfornyelse for sikre deres fortsatte attraktivitet for bosætning. En sådan strategi for landsbyernes udvikling synes i det store hele også at være i god overensstemmelse med efterspørgslen efter boliger i disse byer. Strategien er til debat i forbindelse med kommuneplanen. 142

146 13. Lokalsamfundsvurdering af Kommuneplanen 143

147 Hvad er en lokalsamfundsvurdering. Faaborg-Midtfyn Kommune har i efteråret 2008 vedtaget en lokalsamfundspolitik. I den forbindelse vedtog Kommunalbestyrelsen, at alle større planer og nye politikker skal lokalsamfundsvurderes. Det vil sige, at der skal redegøres for evt. positive og negative effekter samt hvilke overvejelser, der er gjort for at styrke lokalsamfundene eller begrænse eventuelle negative effekter. Kommuneplanen har væsentlig betydning for udviklingen i de mange lokalsamfund og skal lokalsamfundsvurderes. Vurdering af Kommuneplanen. Kommuneplanen handler både om udlæg af arealer til byudvikling og fordelingen af disse mellem byerne, om lokalisering af detailhandel og også om udviklingsmulighederne i det åbne land, hvor der skal foretages en afvejning mellem mange forskellige anvendelsesinteresser og beskyttelsesinteresser. Vurderingen i det følgende har særligt fokus på dér, hvor den nye kommuneplan indeholder væsentligt nyt i forhold til den hidtidige planlægning. Det omfatter byroller og byvækst samt planlægning for varetagelse af landskabsinteresser og vindmøller. Kommuneplanen er tillige omfattet af kravet om miljøvurdering (jf. kapitel 11), som også vedrører forhold af betydning for lokalsamfundene. Nærværende Lokalsamfundsvurdering supplerer denne. Byroller og udlæg af større arealer til byvækst. Kommuneplanen fastlægger et nyt mønster for byroller i den nye Faaborg-Midtfyn Kommune i forhold til den der var i regionplanen. I forlængelse heraf er sket en stillingtagen til eksisterende uudnyttede arealer til byvækst samt udlagt nye arealer til fremtidig byvækst ud fra byroller og forventet vækst i planperioden. Overordnet set er det et krav til planlægningen, at der skal være et rimeligt forhold mellem arealudlæg til byvækst og prognoser for behovet. Dette bl.a. ud fra hensyn til jordbruget, som både har brug for at kende, hvor byvækst kan forventes at ske i planperioden og af hensyn til investeringssikkerhed i erhvervet. Ligesom der er en interesse i ikke at få båndlagt større værdifulde jordbrugsarealer end nødvendigt til andre formål. Også af hensyn til varetagelse af interesser vedrørede f.eks. vejudbygning, miljø, natur, landskab og kulturhistorie er der behov for afbalancerede arealudlæg til byvækst, der hindrer en for spredt og tilfældig udvikling. Både kommunens 2 hovedbyer, de større og mindre lokalbyer og mange landsbyer vurderes at have fået gode udviklingsmuligheder, der passer til behovet vurderet på baggrund af de seneste års udvikling og prognoserne for udviklingen i planperioden. Kommuneplanen udlægger de største nye arealer til byvækst ved byer beliggende i motorvejsbåndet/langs Svendborgbanen og i Nr. Lyndelse, som er forstadsby til Odense. Det sker ud fra en forventning om, at efterspørgselen efter nye boliger vil være størst i disse byer. Samtidig med at kommunen har brug for at imødekomme behovet for at tiltrække nye borgere, hvor særlige gode muligheder herfor byder sig. Tilsvarende må det forventes, at langt den største erhvervsudvikling vil finde sted langs motorvejen, og nye arealudlæg til erhverv er derfor placeret i motorvejsbåndet. En række af de øvrige lokalbyer har fortsat en væsentlig restrummelighed til vækst i tidligere arealudlæg. Disse arealudlæg er fastholdt bortset fra nogle erhvervsarealer ved Allested/Vejle og boligområder ved Sødinge. I øvrigt tilsiger den samlede efterspørgsel efter boliger og erhvervsarealer i en del af byerne, at kommunen de kommende år især bør koncentrere sig om tiltag, der kan sikre en tilstrækkelig attraktivitet og efterspørgsel omkring den eksisterende bygningsmasse for at fastholde indbyggertallet og fremme en positiv udvikling, der også kan bidrage til flere indbyggere på sigt. Byforskønnelse med fokus på renovering/fornyelse af eksisterende boliger og gaderum kan de kommende år blive et vigtigt fokus for planlægningen i samarbejde med lokalsamfundene. Planlægning for bynære rekreative områder. Væsentligt for lokalsamfundenes bosætningskvaliteter er i stigende grad tilstedeværelse af bynære naturområder og skove samt tilgængelighed til disse og til landskabet i øvrigt omkring byerne. Flere analyser har efterhånden vist værdien af nærhed og adgang til naturområder, hvilket også afspejler sig i boligpriserne. For de større byer som Faaborg og Ringe er der arbejdet planmæssigt meget hermed de senere år, og byerne er tilført væsentlige nye kvaliteter med bynær natur. 144

148 Kommunens friluftsstrategi indeholder målsætninger om at udbygge de rekreative kvaliteter ved et større antal lokalsamfund og flere udviklingsplaner der er lavet af lokalsamfundene, indeholder ønsker om udbygning af stier mv. For Ryslinge er der i kommuneplanen udlagt arealer til ny bynær skov/natur. I de kommende år er det tanken at få lavet mere helhedsprægede byudviklingsplaner for flere bysamfund for at understøtte byernes grønne og rekreative kvaliteter i fremtiden. Nybyggeri og erhverv i landsbyerne. Generelt er der for kommunens mindre byer, uden for byvækstbyerne, givet muligheder for en begrænset vækst typisk i størrelsesordenen 1-2 boliger pr år. Det kan enten ske ved meddelelse af en landzonetilladelse eller ved udarbejdelse af landzonelokalplaner for mindre nye boligområder. I mange landsbyer og spredt i det åbne land er der en væsentlig uudnyttet bygningsmasse fra nedlagte erhverv. Landzonebestemmelserne giver generelt gode muligheder for etablering af erhverv i disse typisk med appel til håndværksvirksomheder. Også for vidensarbejdspladser er der gode muligheder for etablering i landsbyer og landområder, selvom praksis viser, at de fleste ønsker at etablere sig i de større byer. Planlægningen lægger samtidig op til, at nye og større erhvervs- og kontorbyggerier generelt placeres i de særligt udlagte erhvervsområder. Det har flere årsager, bl.a. sikrer det god tilgængelighed til infrastruktur, som er af stigende betydning. Det gælder både i forhold til at sikre let tilgængelighed til et stort arbejdsmarked og til varetransport. Desuden giver en placering i de større erhvervsområder de bedste muligheder for, at bygningerne kan anvendes af andre, hvis virksomheder lukker. Disse forhold er heldigvis sammenfaldende med, at de enkelte lokalsamfunds ve og vel ikke i samme grad som tidligere er afhængig af, at arbejdspladserne er til stede lokalt. Også lokalsamfundenes beboere har således typisk arbejde andre steder og benytter hele pendlingsoplandet, de ligger i. Lokalsamfundenes trivsel hænger således i nutiden især på bosætningskvaliteterne og på at beskæftigelsesmulighederne er gode inden for pendlingsoplandet samlet set. Detailhandel. Planloven stiller ret detaljerede krav til planlægningen for detailhandel. Kommuneplanen giver især Faaborg og Ringe gode vækstmuligheder på butikssiden for at understøtte disse lokale hovedbyer så godt som muligt i konkurrencen med især Odense og Svendborg til glæde for store dele af kommunens borgere. I alle kommunens lokalbyer er der dog åbnet muligheder for nye butikker gennem afgrænsning af bymidter hertil. Afgrænsningerne er gjort ret vide. Det giver butikker flere muligheder for at finde en egnet placering, men modsat gør det, at man får sværere ved at skabe et sammenhængende område af butikker, som ved deres placering meget tæt på hinanden understøtter hinanden optimalt. For kommunens lokalbyer er det dog fundet urealistisk at skabe sådanne sammenhængende fortættede butiksområder. Dog skal der i forbindelse med en forestående nærmere bebyggelsesplan for Årslev/Sdr Nærå ses nærmere på mulighederne for at koncentrere den fremtidige butiksudvikling til et mere afgrænset område for styrke byens samlede handelsliv bedst muligt. Også i landsbyerne er der muligheder for mindre butikker. Planlægningen åbner ikke mulighed for placering af nye større butikker uden for hovedbyerne. Erfaringer viser imidlertid også, at de typer butikker, som i givet fald måtte ønske at placere sig sådanne steder, ofte ikke tilfører lokalsamfundene nye kvaliteter, og ved ophør er der vanskeligheder ved at finde ny anvendelse for bygningsmassen. Planlægningen for det åbne land. Kommuneplanen indeholder en række plantemaer, der har til formål at sikre væsentlige bevaringsværdier i det åbne land, som lokalsamfundene er placeret i. Det gælder bl.a. landskabelige og kulturhistoriske værdier samt naturværdier. Udnyttelse af råstoffer, placering af tekniske anlæg, nye veje m.v i landskabet søges tilpasset bevaringshensynene. Dette er til gavn for alle borgere og turister. Men i særdeleshed er det til gavn for de mennesker, som bor i nærmiljøet, at planlægningen skaber et godt grundlag for at sikre de værdier i landskabet, som er med til at gøre bosætning i områderne attraktivt. Mange af plantemaerne for det åbne land er overtaget fra det tidligere amts planlægning. Faaborg-Midtfyn kommune har primært foretaget en grundig revision af de landskabelige beskyttelsesinteresser. Det er sket ud fra en vurdering i kommunens udviklingsstrategi om at kommunens landskabelige kvaliteter er et af de største 145

149 aktiver, vi har i konkurrencen om at fastholde og tiltrække borgere, som vil bo i kommunen og ikke mindst i de mange lokalsamfund. Det er de værdier, vi i særlig grad skal søge at passe på og visse steder skal arbejde med at forbedre. Landskabsplanlægningen har ført til mindre justeringer af områder, der er udpeget som særlige landskabelige beskyttelsesområder. Først og fremmest har planlægningen dog ført til en forbedret dokumentation af baggrunden for udpegningen af disse områder. Formålet hermed er at skabe større gennemsigtighed og forståelse for de afgørelser, som træffes ved placering af nye byggerier og anlæg i landskabet. Landskabsplanlægningen vurderes samlet set at være positiv for lokalsamfundene. Som grundlag for Kommuneplanen er foretaget en ny grundig analyse af mulighederne for opstilling af nye vindmøller. De møller, man i dag sætter op er meget høje ( meter). Grundet mange spredte landsbyer og spredt beliggende ejendomme i det åbne land kombineret med de særlige landskabelige beskyttelsesinteresser flere steder, lægger kommuneplanen ikke op til, at der skal udpeges områder til disse store vindmøller. I stedet lægges der op til, at kommunen gennem satsning på andre typer vedvarende energi må opfylde forpligtigelser til at bidrag til en miljømæssig bæredygtig udvikling. Erfaringen viser, at der lokalt oftest er modstand mod de store vindmøller, så det vurderes, at Kommuneplanen på dette punkt tilgodeser lokale interesser. 146

150 147

151 148

152 del 1 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Plan & Kultur Tinghøj Allé Ringe Tlf.: Mail: [email protected]