Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland
|
|
|
- Thorvald Asmussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland
2 Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter og mad, som giver for meget varme. Forebyggelsespakke 3: God kost: Vægt på naturprodukter som vin og rødt kød Argumentet: fordi vin og rødt kød ligner kroppen og antages derfor at gavne. Kilde. Roy Porter, Medicinens historie
3 I 2014 Hvor mange nordjyder spiser dagligt pålægseller mayonnaisesalater? Svar: 5 % eller nordjyder
4 Disposition Formål, metode og læsevejledning Ligheder og forskelle hos den nordjyske befolkning i forhold til Danmark Ligheder og forskelle internt i Nordjylland Udvikling Opsamling
5 Formål Beskrive forekomst og fordeling af sundhed og sygelighed i befolkningen Beskrive udviklingen i sundhed og sygelighed i befolkningen. Tilvejebringe datamateriale til regional og kommunal sundhedsplanlægning og sundhedspolitikker. Tilvejebringe et grundlag for forskning og metodeudvikling samt undervisning.
6 Emner i sundhedsprofil Helbred, livskvalitet og trivsel - Sygdom og gener - Brug af sundhedsvæsen og medicinforbrug - Sundhedsvaner - Motivation og rådgivning til ændring af sundhedsvaner - Arbejdet - Lokalområdet - Social kapital - Baggrund
7 Sundhedsprofil 2013 Antal i stikprøven Antal svarpersoner Svarprocent Brønderslev ,9 Frederikshavn ,3 Hjørring ,7 Jammerbugt ,9 Læsø ,9 Mariagerfjord ,3 Morsø ,2 Rebild ,4 Thisted ,4 Vesthimmerland ,7 Aalborg ,6 Region Nordjylland ,6
8
9
10
11 Udvikling kommuner
12 Udvikling
13 Udvikling
14 Udvikling kommuner
15 Hovedresultater fra Sundhedsprofil 2013
16 Helbred og trivsel Region Nordjylland Danmark Fremragende, vældig godt, godt selvvurderet helbred Dårligt fysisk helbred - SF Dårligt mentalt helbred - SF Højt stressniveau Sundhedsvaner Usund kost Ryger dagligt Højrisiko forbrug af alkohol 7 9 Stillesiddende fritidsaktivitet Moderat til svær overvægt (BMI 25 eller mere) Sygelighed Langvarig sygdom Meget generende smerter/ubehag - de seneste 14 dage 35 38
17 Helbred og trivsel
18 Region Nordjylland: 85 %
19 Helbred og trivsel selvvurderet helbred Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Procent Forekomst 2010 Forekomst 2013 Rebild Aalborg Thisted Brønderslev Jammerbugt Morsø Hjørring Frederikshavn Vesthimmerland Mariagerfjord Læsø Region Nordjylland National Sundhedsprofil (+)
20 Helbred og trivsel SF12
21 Helbred og trivsel SF12 Region Nordjylland: 12 %
22 Helbred og trivsel - fysisk helbred Andelen der har et dårligt fysisk helbred (SF-12). Procent Forekomst 2010 Forekomst 2013 Rebild 11 9 Aalborg Thisted Vesthimmerland Hjørring Jammerbugt Morsø Mariagerfjord Brønderslev Frederikshavn Læsø Region Nordjylland National Sundhedsprofil 10 10
23 Helbred og trivsel SF12 Region Nordjylland: 10 %
24 Helbred og trivsel mentalt helbred Andel der har et dårligt mentalt helbred (SF-12). Procent Forekomst Forekomst Rebild 7 8 Læsø 5 8 Thisted 9 9 Vesthimmerland 8 9 Morsø 8 10 Brønderslev 8 10 Jammerbugt 9 10 Frederikshavn 9 10 Hjørring 8 11 Mariagerfjord 8 11 Aalborg Region Nordjylland National Sundhedsprofil
25 Helbred og trivsel Stress
26 Helbred og trivsel SF12 Region Nordjylland: 20 %
27 Helbred og trivsel Stress Andel med højt stressniveau (PSS). Procent Forekomst 2010 Forekomst 2013 Rebild Læsø Morsø Thisted Jammerbugt Hjørring Mariagerfjord Frederikshavn Aalborg Brønderslev Vesthimmerland Region Nordjylland National Sundhedsprofil 21 21
28 Sundhedsvaner
29 Sundhedsvaner Region Nordjylland: 18 %
30 Sundhedsvaner usund kost Forekomst 2010 Forekomst 2013 Læsø Vesthimmerland Rebild Aalborg Thisted Hjørring Mariagerfjord Brønderslev Frederikshavn Jammerbugt Morsø Region Nordjylland National Sundhedsprofil
31 Sundhedsvaner Region Nordjylland: 17 %
32 Sundhedsvaner - Andel der ryger dagligt. Procent Forekomst 2010 Forekomst 2013 Rebild Aalborg Brønderslev Vesthimmerland Thisted Jammerbugt Læsø Hjørring Mariagerfjord Frederikshavn Morsø Region Nordjylland National Sundhedsprofil
33 Sundhedsvaner
34 Sundhedsvaner overskrider højrisikogrænsen Forekomst 2010 Forekomst 2013 Brønderslev Frederikshavn 8 7 Jammerbugt 7 7 Morsø 10 7 Mariagerfjord 8 8 Hjørring 9 8 Rebild 8 8 Aalborg Thisted 9 9 Vesthimmerland 9 9 Læsø Region Nordjylland National Sundhedsprofil
35 Sundhedsvaner Region Nordjylland: 12 %
36 Sundhedsvaner tegn på problematisk alkoholadfærd Forekomst 2010 Forekomst 2013 Morsø Rebild Jammerbugt Brønderslev Vesthimmerland Thisted Aalborg Hjørring Frederikshavn Mariagerfjord Læsø Region Nordjylland National Sundhedsprofil 15 15
37 Sundhedsvaner Region Nordjylland: 17 %
38 Sundhedsvaner fysisk inaktivitet i fritiden Forekomst 2010 Forekomst 2013 Brønderslev Rebild Aalborg Frederikshavn Hjørring Thisted Morsø Læsø Vesthimmerland Jammerbugt Mariagerfjord Region Nordjylland National Sundhedsprofil (+)
39 Sundhedsvaner
40 Sundhedsvaner
41 Sundhedsvaner Region Nordjylland: 16 %
42 Sundhedsvaner svær overvægt Andel med svær overvægt (BMI >= 30) Forekomst 2010 Forekomst 2013 Aalborg Morsø Thisted Mariagerfjord Rebild Hjørring Frederikshavn Jammerbugt Vesthimmerland Brønderslev Læsø Region Nordjylland National Sundhedsprofil (+)
43 Forandringsparathed Sundhedsvaner
44 Forandringsparathed - sundhedsvaner Andel der ryger dagligt og ønsker at holde op med at ryge. Procent Region Nordjylland Nationale Sundhedsprofil Andel der spiser usundt, som ønsker at spise sundere. Procent Region Nordjylland National Sundhedsprofil Andel der er fysisk inaktive i fritiden, som ønsker at dyrke mere motion. Procent Region Nordjylland National Sundhedsprofil 69 68
45 Forandringsparathed - sundhedsvaner Andel med højrisiko forbrug af alkohol som ønsker at drikke mindre. Procent Region Nordjylland 23,0 22,0 Nationale Sundhedsprofil 27,8 30,0 + Andel der er svært overvægtige, som i nogen eller høj grad ønsker vægttab. Procent Region Nordjylland 93,5 92,8
46 Sygelighed
47 Sygelighed Andel med langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse. Procent Region Nordjylland 31,9 35,2 + National Sundhedsprofil 33,4 34,9 +
48 Sygelighed Andel med mindst en specifik langvarig sygdom eller lidelse, ellers tidligere sygdom med nuværende eftervirkninger. Procent Region Nordjylland 66,2 67,2
49 Social Kapital
50 Social kapital Andel der er enig eller meget enig i, at man kan stole på de fleste mennesker. Procent Region Nordjylland
51 Social kapital Andel der ofte har nogen at tale med ved problemer eller brug for støtte. Procent Region Nordjylland 57 57
52 Social kapital Andel som ofte er uønsket alene. Procent Region Nordjylland 6 5 National Sundhedsprofil 6 6
53 Social kapital Andel der er meget tryg ved at gå tur alene i sit lokalområde efter mørkets frembrud. Procent Region Nordjylland 50 49
54 Tilfredshed med livet - 10 points ud af 10 Region Nordjylland: 21 %
55 Opsamling De gode historier: Rygning Højrisiko forbrug af alkohol Fysisk inaktivitet Fortsatte udfordringer: Overvægt Langvarig sygdom Og ikke mindst dagens emner: Social ulighed, psykiatri, sundhedsøkonomi, målgrupper og demografisk ulighed
Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning
Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
www.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sundhedsadfærd Mortalitets rate opgjort for forskellige
Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
FOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007
SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
