Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Transkript

1 Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

2 Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg. Copyright Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Haderslev Kommune. København, september Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Haderslev Kommune. Rapporten kan erhverves ved henvendelse til: Haderslev Kommune Gåskærsgade Haderslev

3 Forord Hermed foreligger resultaterne fra Haderslev Kommunes sundhedsprofil, Sundhedsprofil for Haderslev I sundhedsprofilen beskrives forekomsten og fordelingen af sundhed og sygdom blandt borgerne i Haderslev Kommune og forhold af betydning herfor, fx sundhedsvaner, brug af sundhedsvæsenet og levekår. Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er baseret på et modelspørgeskema, der er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Modelspørgeskemaet og den tilhørende vejledning er tænkt som en hjælp til udarbejdelsen af en lokal sundhedsprofil og dermed til planlægningen og udførelsen af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunen og til monitorering af den ydede indsats. Undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført af en projektgruppe bestående af videnskabelig assistent Ulrik Hesse, videnskabelig assistent Anne Illemann Christensen, studentermedarbejder Grethe Søndergaard og studentermedarbejder Trine Honnens de Lichtenberg. Fra Haderslev Kommune har sundhedschef Anne Sophie Brodersen, sundhedsøkonom Morten Jessen-Hansen og sundhedsdirektør Niels Anton Koustrup bistået med udvikling af spørgsmål til undersøgelsen og kommenteret rapporten. September 2008 HP Geil Borgmester Haderslev Kommune Morten Grønbæk Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Sammenfatning... 6 Kapitel 1. Materiale og metode Baggrund og formål Læsevejledning Indsamling af data Spørgeskemaets struktur Bortfald og repræsentativitet Sociodemografisk beskrivelse af populationen Statistisk analyse Kapitel 2. Helbredsrelateret livskvalitet Selvvurderet helbred Stress Funktionsniveau blandt 65-årige eller derover Kapitel 3. Sygelighed og konsekvenser af sygdom Sygdom og sygelighed Overensstemmelse mellem forskellige mål for sundhed og sygelighed Langvarig sygdom Specifikke sygdomme Ulykker Konsekvenser af sygdom Kapitel 4. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kontakt til læger og andre behandlere Brug af tandlæge Brug af fysioterapeut og kiropraktor Psykologisk eller psykiatrisk hjælp Brug af medicin Kapitel 5. Sundhedsadfærd Bestemmende faktorer for sundhedsadfærd Sociale forskelle i sundhedsadfærd Rygning Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet i fritiden Alkoholforbrug Hash Kost Svær overvægt og undervægt Livsstils-score

5 Kapitel 6. Forandringsparathed Indsats for at bevare eller forbedre helbredet Ændring af alkoholforbrug Ændring af rygeadfærd Ændring af vægt Ændring af motionsvaner Talt med praktiserende læge om sundhedsvaner Kapitel 7. Socialt netværk Det strukturelle aspekt Det funktionelle aspekt Lokalsamfundets sociale og grønne miljø Social kapital Overordnet vurdering af serviceydelserne i Kommunen Kapitel 8. Arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø Fysisk arbejdsmiljø Sygefravær Passiv rygning Kapitel 9. Sociale forskelle Helbredsrelateret livskvalitet Sygelighed Sygdomsadfærd Kapitel 10. Kontakt til sygehusvæsnet Kontakter til hospitaler i Haderslev Kommune Hjerte-karsygdom Kræft Kronisk obstruktiv lungesygdom Muskel- og skelet sygdomme

6 Sammenfatning Sundhedsprofil for Haderslev 2008 har til formål at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed blandt borgere i Haderslev Kommune. Beskrivelsen omfatter forekomst og fordeling af helbredsrelateret livskvalitet, funktionsevne, sygdom, sygelighed, sygdomsadfærd, sociale relationer samt faktorer, der har betydning for sundhedstilstanden som fx sundhedsadfærd, sundhedsvaner, livsstil og forandringsparathed. Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er baseret på en aldersstratificeret stikprøve af alle borgere, der er 16 år eller derover og bosiddende i Haderslev Kommune ultimo marts Stikprøven var på 3000 borgere, hvoraf har besvaret spørgeskemaet. Sundhedsprofil for Haderslev Kommune 2008 tager udgangspunkt i det samme spørgeskema, som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed til brug for en landsdækkende sundheds- og sygelighedsundersøgelserne i Det betyder, at besvarelserne fra Sundhedsprofil for Haderslev Kommune 2008 i vid udstrækning vil kunne sammenlignes med besvarelser på både regionalt og nationalt niveau. Det er væsentligt at påpege, at til trods for at resultaterne fra Haderslev Kommune i nogle tilfælde fremstår bedre end i Region Syddanmark og i Danmark som helhed, så er det ikke ensbetydende med, at resultaterne er gode, og at der ikke skal foretages sundhedsfremmende indsatser på det pågældende område. I det følgende sammenfattes de væsentligste resultater fra Sundhedsprofil for Haderslev Helbredsrelateret livskvalitet Kapitlet om helbredsrelateret livskvalitet omhandler, hvordan borgerne i Haderslev Kommune oplever deres egen sundhed og helbred. Der tages udgangspunkt i selvvurderet helbred og oplevelse af stress. Selvvurderet helbred er en særdeles god faktor til at forudsige dødelighed og sygelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for død og for sygelighed i en given opfølgningsperiode. I Haderslev Kommune er andelen (68,6 %), der vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt, mindre end i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. Der ses ingen forskel i selvvurderet helbred blandt mænd og kvinder. Andelen af borgere, der vurderer eget helbred som virkelig godt eller godt, falder med stigende alder. Jo højere uddannelsesniveau desto større er andelen, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt. Der er endvidere en markant større andel blandt erhvervsaktive end blandt ikke erhvervsaktive, der vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt. Blandt enlige (ugifte) er der en mindre andel, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt, sammenlignet med gifte. Stress Stress er en tilstand karakteriseret fysiologisk ved energimobilisering og psykologisk ved anspændthed og ulyst. Udsættelse for stress i længerevarende perioder kan medføre stressbetinget sygdom, som fx hjerte-karsygdom og depression. Desuden kan 6

7 bestående sygdom forværres af stress. I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er stressniveauet belyst ved brug af to forskellige mål. I det første bedes borgerne angive, om de føler sig stressede i deres hverdag. Ved brug af dette mål findes det, at andelen (6,7 %), der ofte føler sig stresset i Haderslev Kommune, er mindre end i Danmark som helhed. Der er en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der ofte føler sig stresset i dagligdagen. Blandt mænd er andelen, der ofte føler sig stresset, størst i aldersgruppen år og år, mens andelen blandt kvinder er størst i aldersgruppen år. Der er en større andel, der ofte føler sig stresset blandt enlige (separerede, skilte) sammenlignet med gifte, mens en mindre andel af borgere med en mellemlang uddannelse føler sig stresset i forhold til borgere med en lang uddannelse. Det andet mål for stress, der anvendes i Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er en stressskala kaldet Perceived Stress Scale (PSS) eller oplevet stressskala. PSS indeholder spørgsmål, der omhandler borgernes følelser og tanker inden for de sidste 14 dage og belyser i hvilken grad, borgeren vurderer situationer i sit liv som stressende. I forhold til denne skala, er der ikke blandt mænd større forskel på andelen, der har en høj stress-score i de forskellige aldersgrupper. For kvinder derimod falder andelen med en høj score med stigende alder. I forhold til de øvrige parametre, er billedet det samme for mænd og kvinder. Jo højere uddannelse borgerne har, des mindre stress, og andelen, der er stressede, er højere blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. De gifte er den samlivsgruppe, der har den mindste andel af stressede, og skilte og borgere i enkestand er de grupper, der har den højeste andel af stressede. Andelen af stressede er større blandt fysisk inaktive sammenlignet med aktive, og ligeledes er en større andel af storrygerne stressede sammenlignet med ikke storrygere. Der ses dog ingen forskel blandt andelen af borgere, der overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser eller ikke gør det. Andelen, der sjældent eller aldrig træffer familie eller venner eller som ofte er uønsket alene, angiver i højere grad, at de er stressede. Der er således forskel på hvorledes andelen af stressede borgere fordeler sig, afhængigt af hvilket mål for stress, der anvendes. Sygdom og sygelighed I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 anvendes tre forskellige mål for sygdom og sygelighed. Det drejer sig om forekomst af langvarig sygdom, forekomst af specifikke sygdomme samt forekomst af gener, symptomer og besvær inden for en 14-dages periode. Andelen (35,4 %) af borgere i Haderslev Kommune, der oplyser, at de har en eller flere langvarige sygdomme, er mindre end andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Overordnet set stiger andelen, der har en langvarig sygdom med stigende alder. Andelen med langvarig sygdom er større blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. Endvidere er andelen af borgere, der har en langvarig sygdom, større blandt borgere med en kort uddannelse sammenlignet med borgere med en lang uddannelse. Andelen med langvarig sygdom er mindst i Gram området. Andelen (15,5 %) af borgere i Haderslev Kommune, der lider af allergi, er mindre end i Region Syddanmark (20,4 %) og Danmark som helhed (21,0 %). Andelen, der har allergi, er større blandt kvinder end blandt mænd, og andelen falder med stigende alder. Der er en større andel med allergi blandt borgere med en lang uddannelse, sammenlignet med borgere med en kort eller mellemlang uddannelse. Endvidere er 7

8 andelen, der har allergi, mindre blandt samlevende sammenlignet med gifte borgere. Andelen, der har allergi, er lavere blandt borgere med bopæl i Vojens området området. I Haderslev Kommune oplyser 20,7 % af borgerne, at de lider af slidgigt/leddegigt. Når der tages højde for køns- og alderssammensætningen i kommunen, er denne andel lavere end andelen i Region Syddanmark i Danmark som helhed. Andelen, der lider af slidgigt/leddegigt, er større blandt kvinder end blandt mænd og stiger med stigende alder. Andelen, der lider af slidgigt/leddegigt, er større blandt borgere med kort og mellemlang uddannelse end blandt borgere med lang uddannelse. Der er en større andel blandt ikke erhvervsaktive, der lider af slidgigt/leddegigt, end blandt erhvervsaktive. I Haderslev Kommune er andelen (21,4 %), der lider af forhøjet blodtryk, større end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Andelen med forhøjet blodtryk stiger markant med stigende alder. Blandt borgere med en kort uddannelse eller mellemlang er andelen med forhøjet blodtryk større end blandt borgere med en lang uddannelse. Der er en større andel blandt ikke erhvervsaktive, der lider af forhøjet blodtryk, end blandt erhvervsaktive. Andelen (12,2 %) af borgere i Haderslev Kommune, der lider af migræne eller hyppig hovedpine, er på niveau med andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Der er en mindre andel med migræne eller hyppig hovedpine blandt mænd end blandt kvinder. Den største andel, der lider af migræne eller hyppig hovedpine, ses blandt kvinder i aldersgruppen år. I Haderslev Kommune angiver 15,0 % af borgere, at de har en rygsygdom. Når der tages højde for køns- og alderssammensætningen i kommunen, er denne andel mindre end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Blandt både mænd og kvinder stiger andelen med rygsygdom med alderen. Endvidere er andelen, der har en rygsygdom, større blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. Sammenlignet med borgere der har en lang uddannelse, er der en større andel af borgere, der har en rygsygdom, blandt borgere med en kort uddannelse. Andelen med rygsygdom er lavere blandt enlige (separerede, skilte) end blandt gifte. Forekomsten af rygsygdom er lavere blandt borgere i Gram området. Andelen (40,7 %) af borgere i Haderslev Kommune, der har været meget generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage, er på samme niveau som andelen i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. I alle aldersgrupper er der en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har været meget generet af smerter eller ubehag. Andelen af borgere med en kort uddannelse, der er meget generet af smerter eller ubehag, er større end andelen blandt borgere med lang uddannelse. Endvidere er andelen af ikke erhvervsaktive borgere, der er meget generet af smerter eller ubehag, større end andelen blandt erhvervsaktive. I Haderslev Kommune er andelen (51,7 %), der har haft smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder inden for de seneste 14 dage større end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Andelen er i alle aldersgrupper mindre blandt mænd end blandt kvinder. Den største andel ses blandt kvinder i aldersgruppen år, hvor 63,8 % oplyser, at de har haft smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder. Blandt mænd ses den største andel i aldersgruppen år, hvor 51,5 % oplyser, at de har haft smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder. 8

9 Der er en markant større andel (49,9 %), der har haft smerter eller ubehag i ryg eller lænd inden for de seneste 14 dage i Haderslev Kommune end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. I alle aldersgrupper er der en større andel blandt kvinder, der har oplevet smerter og ubehag i ryg eller lænd, end blandt mænd. Blandt kvinder er andelen, der oplyser, at de har haft smerter eller ubehag i ryg eller lænd størst blandt de årige. Andelen, der har haft smerter eller ubehag i ryg eller i lænd, er større blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. Endvidere er andelen med smerter eller ubehag i ryg eller lænd større blandt borgere med en kort uddannelse, sammenlignet med borgere med en lang uddannelse. Andelen der har været generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd, er større blandt samlevende end blandt gifte. Andelen (44,9 %) af borgere i Haderslev Kommune, der inden for de seneste 14 dage har oplevet smerter eller ubehag i ben, hofte, knæ eller fødder, er større end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. I forhold til alder ses, at andelen, der har haft smerter eller ubehag i ben, hofte, knæ eller fødder, generelt stiger med stigende alder, dog er der en stor andel blandt mænd i alderen år. Sammenlignet med borgere, der har en lang uddannelse, er der en større andel, der har haft smerter eller ubehag i ben, hofte, knæ eller fødder blandt borgere med en kort eller mellemlang uddannelse. Endvidere er der en større andel blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive, der har haft smerter eller ubehag i ben, hofte, knæ eller fødder. Der er en større andel (32,6 %) af borgere i Haderslev Kommune, der har været generet af hovedpine inden for de seneste 14 dage, end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Der er i alle aldersgrupper en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har været generet af hovedpine, og der er en tendens til at forekomsten af hovedpine falder med stigende alder. Endvidere er andelen af ikke erhvervsaktive borgere, der har været generet af hovedpine inden for de seneste 14 dage, mindre end andelen blandt erhvervsaktive. Andelen (49,1 %) af borgere i Haderslev Kommune, der inden for de seneste 14 dage har været generet af træthed, er markant større end i Region Syddanmark (28,6 %) og Danmark som helhed (28,6 %). Andelen, der er generet af træthed, er størst i de yngre aldersgrupper. Set i forhold til bopæl i Haderslev Kommune, er der en større andel i Vojens området, der har været generet af træthed. Sygdomsadfærd Mennesker reagerer forskelligt på sygdomme og sygelighed. Nogle reagerer ved ikke at foretage sig noget, mens andre reagerer aktivt på måder, der kan variere bredt. De aktive reaktioner kan fx være at kontakte sundhedsvæsenet, tage medicin eller søge hjælp hos venner og bekendte. Andelen (50,1 %) af borgere i Haderslev Kommune, der har haft kontakt til en praktiserende læge inden for de seneste tre måneder, er større end andelen i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. I alle aldersgrupper på nær den ældste er der en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har haft kontakt til en praktiserende læge. Overordnet stiger andelen, der har haft kontakt til en praktiserende læge, med stigende alder. Blandt ikke erhvervsaktive er andelen større end blandt erhvervsaktive. Der er en større andel (43,9 %) i Haderslev Kommune, der har været til tandlæge indenfor de seneste tre måneder, end i Region Syddanmark og i Danmark. Generelt er der ingen kønsforskel på andelen, der har været til tandlæge. Overordnet stiger 9

10 andelen, der har været til tandlæge indenfor de seneste tre måneder, med alderen. Blandt borgere med en kort uddannelse er der en mindre andel, der har været til tandlæge sammenlignet med borgere med lang uddannelse. I Haderslev Kommune oplyser 50,2 % af borgere, at de har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage. Når der tages højde for forskelle i køns- og alderssammensætningen i kommunen, svarer dette til niveauet i Region Syddanmark og Danmark som helhed. I alle aldersgrupper er der en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har brugt receptpligtig medicin. Overordnet set stiger andelen, der har brugt receptpligtig medicin, med stigende alder. Der er en markant større andel, der har brugt receptpligtigt medicin, blandt ikke erhvervsaktive i forhold til erhvervsaktive. I forhold til uddannelse ses, at en større andel blandt borgere med kort eller mellemlang uddannelse har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage sammenlignet med borgere med lang uddannelse. Enlige - både de ugifte såvel som de separerede, skilte angiver i større omfang, at de bruger receptpligtig medicin end gifte og samlevende. Hvor borgerne fra Vojens området i større omfang angiver at bruge receptpligtig medicin, angiver borgene fra Gram området i mindre omfang brug af receptpligtig medicin. Andelen (41,4 %) af borgere i Haderslev Kommune, der har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage, er større end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Der er en markant større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har brugt håndkøbsmedicin. For både mænd og kvinder er andelen mindst i aldersgruppen 65+ år. Sammenlignet med borgerne i Haderslev området er der en større andel blandt borgerne i Vojens området, der har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. Andelen (48,8 %) af borgere i Haderslev Kommune, der har brugt smertestillende receptpligtig- eller håndkøbsmedicin inden for en 14-dages periode, er større end i Region Syddanmark og i Danmark. Der er en markant større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har brugt smertestillende medicin. Andelen, der har brugt smertestillende medicin, er størst blandt kvinder i aldersgruppen år, mens den er størst for mænd i aldersgruppen år. Andelen er større blandt ikke erhvervsaktive, og markant større blandt separerede og ugifte sammenlignet med gifte. Mønsteret med at borgerne i Vojens området bruger mere medicin gælder ligeledes for smertestillende medicin, mere end hver anden borger i Vojens området har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. I Haderslev Kommune er andelen (28,3 %), der inden for de seneste 14 dage har brugt blodtrykssænkende medicin, større end andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Andelen, der har taget blodtrykssænkende medicin, stiger overordnet med stigende alderen. Der er en noget større andel, der har brugt blodtrykssænkende medicin, blandt borgere med en kort eller mellemlang uddannelse end blandt borgere med en lang uddannelse. Blandt ikke erhvervsaktive er der en større andel, der har brugt blodtrykssænkende medicin, end blandt erhvervsaktive. Enlige (ugifte) har i større omfang angivet, at de har brugt blodtrykssænkende medicin. Blandt borgerne i Gram området har en mindre andel angivet, at de har brugt blodtrykssænkende medicin. 10

11 Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af en persons livsstil, der har indvirkning på eller betydning for den enkelte persons sundhed og helbred. Sundhedsadfærden kan have såvel tilsigtede som utilsigtede konsekvenser. En væsentlig årsag til danskernes overdødelighed er deres rygevaner. Rygere lever i gennemsnit ca. 7 år kortere end ikke-rygere. I Haderslev Kommune er andelen (20,8 %), der ryger dagligt, mindre end i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. Både blandt mænd og kvinder er andelen, der ryger dagligt, størst i aldersgruppen år. Blandt borgere med en kort uddannelse er der en større andel, der ryger dagligt, end blandt borgere med en lang uddannelse. Endvidere er andelen af borgere, der ryger dagligt, større blandt borgere, der ikke erhvervsaktive, sammenlignet med erhvervsaktive borgere. I forhold til civilstand er andelen, der ryger dagligt, større blandt enlige (ugifte, separerede, skilte) sammenlignet med gifte. Andelen (9,8 %) af storrygere i Haderslev Kommune dvs. borgere, der ryger 15 eller flere cigaretter om dagen, er mindre end andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Blandt mænd er andelen af storrygere størst i aldersgruppen år, mens der er en mindre andel i aldersgruppen 65+ år. Blandt kvinder ses den mindste andel blandt de årige. Andelen, der er storrygere, er større blandt borgere med en kort eller mellemlang uddannelse end blandt borgere med en lang uddannelse. Ligeledes er der en større andel storrygere blandt de ikke erhvervsaktive sammenlignet med de erhvervsaktive. Der er endvidere en større andel, der er storryger, blandt enlige (separerede og skilte) end blandt gifte. Det fysiske aktivitetsniveau er på en lang række områder formindsket i takt med, at de fysiske krav i vores fritids- og arbejdsliv er reduceret. Denne udvikling påvirker vores sundhed og sygelighed, idet fysisk aktivitet har mange positive effekter på både den fysiske og psykiske helbredstilstand. Andelen (25,5 %) af borgere i Haderslev Kommune, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden, er større end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Der er en større andel blandt mænd end blandt kvinder, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden. Andelen, der er fysisk aktive i fritiden, falder med stigende alder. Endvidere stiger andelen, der er fysisk aktive i fritiden, med stigende uddannelseslængde. Ligeledes er der en mindre andel blandt ikke erhvervsaktive, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden, sammenlignet med erhvervsaktive. I Haderslev Kommune er der en mindre andel (32,5 %), der har stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen, end i Danmark som helhed. Andelen, der har stillesiddende arbejde, stiger med stigende uddannelseslængde. Andelen af borgere, der har stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen, er mindre i Gram området end i Haderslev området. Borgere med stort alkoholforbrug har højere dødelighed og sygelighed end personer med moderat eller intet forbrug. For at forebygge alkoholrelaterede problemer i den danske befolkning anbefaler Sundhedsstyrelsen en maksimumsgrænse på 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder (genstandsgrænse). Endvidere anbefales et maksimum brug på fem genstande for en drikkeseance (bingeepisode). 11

12 Andelen (9,0 %) af borgere, der har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser inden for den seneste uge, er mindre i Haderslev Kommune end Region Syddanmark og i Danmark som helhed. I alle aldersgrupper er der en større andel blandt mænd end blandt kvinder, der har overskredet genstandsgrænserne. Både blandt mænd og kvinder er andelen, der overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, størst i aldersgruppen år. For mænds vedkommende overskrider en større andel af de årige også Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. I forhold til civilstand er andelen, der overskrider Sundhedsstyrelsen genstandsgrænser, større blandt enlige (ugifte, separerede, skilte) sammenlignet med gifte. Andelen (41,2 %) af borgere i Haderslev Kommune, der indenfor den seneste måned ved mindst en enkelt lejlighed har drukket fem genstande eller derover, er mindre end andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Der er en større andel blandt mænd end blandt kvinder, der har haft mindst en bingeepisode. Andelen, der har haft mindst en bingeepisode, falder overordnet set med stigende alder. I forhold til civilstand ses, at andelen af enlige (ugifte), der har haft mindst en bingeepisode er større end blandt gifte. Endvidere kan de ses, at andelen af borgere, der har haft mindst en bingeepisode er større i Gram området i forhold til Haderslev området. Det at prøve stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste fortsætter ikke brugen. Hovedparten af de personer, der prøver stoffer, har således et eksperimentelt forbrug i en kortere periode i de unge år. Der er en mindre andel (1,9 %) i Haderslev Kommune, der inden for det sidste år har prøvet hash, end i Danmark som helhed. Blandt kvinder er andelen, der har prøvet at indtage hash, mindre end blandt mænd. Andelen, der har prøvet at indtage hash, er størst i aldersgruppen år. Næsten ingen i de ældste aldersgrupper har prøvet hash inden for det seneste år. Andelen, der har prøvet hash, er større blandt enlige (separerede, skilte og ugifte) sammenlignet med gifte. Andelen af svært overvægtige er øget i hele verden. Svær overvægt øger risikoen for en lang række sygdomme såsom hjerte-karsygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk og belastningslidelser i bevægeapparatet. Der findes en arvelig disposition for fedme, men den stigende andel af overvægtige i den danske befolkning må først og fremmest sættes i relation til det fysiske aktivitetsniveau og fedtindholdet i kosten. Andelen (13,7 %) af borgere, der er svært overvægtige i Haderslev Kommune, adskiller sig ikke fra andelen i Region Syddanmark men er større end i Danmark som helhed. Der er en lidt større andel blandt mænd end blandt kvinder, der er svært overvægtige. Blandt mænd er andelen, der er svært overvægtig, størst i aldersgruppen år, mens andelen blandt kvinder er størst i aldersgruppen 65+ år. I forhold til uddannelsesniveau, er der en større andel, der er svært overvægtige blandt borgere med en kort eller mellemlang uddannelse sammenlignet med borgere med en lang uddannelse. Ligeledes er der en større andel af svært overvægtige blandt ikke erhvervsaktive sammenlignet med erhvervsaktive. Andelen af svært overvægtige er større blandt borgere, der bor i landdistrikt, end i byområde og der er en større andel af svært overvægtige i Vojens området sammenlignet med Haderslev området. 12

13 Forandringsparathed En vigtig forudsætning for, at sundhedsformidlere, praktiserende læger m.fl. kan motivere befolkningen til selv at ændre på deres sundhedsadfærd, er, at borgerne selv tror, at deres egen indsats har betydning for deres helbred og sundhed. Andelen (72,4 %) af borgere i Haderslev Kommune, der tror, at egen indsats er særdeles vigtig for at bevare deres helbred, er større end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Den største andel ses i aldersgruppen år. Andelen, der tror, at egen indsats er særdeles vigtig for at bevare eller forbedre helbredet, stiger med stigende uddannelsesniveau. Ligeledes er der en større andel af erhvervsaktive, der tror, at deres egen indsats er særdeles vigtig i forhold til ikke-erhvervsaktive. Andelen (87,0 %) af borgere i Haderslev Kommune, der aktivt gør noget for at bevare eller forbedre deres helbred, er større end andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Der er en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der aktivt gør noget for at bevare eller forbedre deres helbred. Andelen, der gør noget aktivt for at bevare eget helbred, er for både mænd og kvinder mindst i aldersgruppen 65+ år. I forhold til uddannelse ses, at andelen, der aktivt gør noget for at bevare eller forbedre deres helbred, stiger med stigende uddannelsesniveau. I alt har 42,9 % af borgerne i Haderslev Kommune talt med deres praktiserende læge om deres sundhedsvaner inden for det seneste år. Blandt mænd stiger andelen, der har talt med deres læge om deres sundhedsvaner, med alderen, hvorimod andelen blandt kvinder er størst i aldersgrupperne og år. Andelen er større blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er der desuden spurgt til, hvor stor en andel af borgerne, der har talt med deres praktiserende læge om forskellige former for sundhedsvaner. Ud af de borgere der ryger og har talt med deres praktiserende læge om sundhedsvaner, har 76,3 % talt om rygevaner. Andelen er større blandt mænd end blandt kvinder. Specielt i aldersgruppen er der en stor andel, der har talt med deres praktiserende læge om rygning. Andelen er større blandt erhvervsaktive end blandt ikke erhvervsaktive. Ud af de borgere, der har talt med deres praktiserende læge om sundhedsvaner, har 84,0 % talt om deres kostvaner. Blandt mænd ses den største andel blandt de årige, blandt kvinder angiver både aldersgruppen år og år i større omfang, at de har talt om kostvaner med deres praktiserende læge. Andelen, der har talt med deres praktiserende læge om kostvaner, er mindre blandt enlige (ugifte) end blandt gifte. Ud af de borgere, der har talt med deres praktiserende læge om sundhedsvaner, har 81,0 % talt om deres motionsvaner. Blandt mænd ses den største andel blandt de årige og den mindste andel blandt de årige. Blandt kvinder ses den mindste andel blandt de 65+ årige. Andelen er mindre blandt borgere, der har en kort uddannelse sammenlignet med dem, der har en lang uddannelse. Ligeledes er andelen mindre blandt borgere, der ikke er i erhverv sammenlignet med borgere i erhverv. Andelen er endvidere mindre blandt samlevende end blandt gifte. Ud af de borgere, der har talt med deres praktiserende læge om sundhedsvaner og inden for det sidste år har drukket alkohol, har 75,1 % talt om deres alkoholforbrug. 13

14 Mænd har i højere grad end kvinder talt med lægen om dette. Både blandt mænd og kvinder er andelen mindst blandt de årige. I alt 30,4 % af de borgere, der har talt med deres praktiserende læge om deres sundhedsvaner, har ændret deres sundhedsadfærd efter samtalen. Andelen, der har gjort dette, er lidt højere blandt mænd end blandt kvinder. Blandt mænd ses den største andel blandt de årige, mens den største andel blandt kvinder ses i alderen 65+ år. I alt 37.8 % blandt de ikke erhvervsaktive borgere har ændret deres vaner, hvilket er markant højere end andelen blandt de erhvervsaktive. I forhold til samlivsstatus ses at næsten hver anden enlige (separeret/skilt) har ændret deres sundhedsadfærd. Sociale relationer Menneskets sociale relationer har betydning for dets helbred. Undersøgelser har vist, at personer med stærke sociale relationer ikke nær så let bliver syge, som personer med svage sociale relationer, og hvis de bliver syge, kommer de sig hurtigere efter deres sygdom og har mindre risiko for at dø tidligt. Andelen (8,9 %) af borgere i Haderslev Kommune, der sjældnere end en gang om måneden ser familien, adskiller sig ikke fra andelen i Region Syddanmark og i Danmark. Blandt mænd ses en relativ stor andel af borgere, der træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden, i aldersgruppen år, og blandt kvinder ses en relativ stor andel i aldersgruppen år. I forhold til uddannelsesniveau ses, at andelen, der sjældnere end en gang om måneden træffer familie, er mindre blandt borgere med en lang uddannelse end blandt borgere med en mellemlang uddannelse. I Haderslev Kommune er andelen af borgere (8,0 %), der sjældnere end en gang om måneden ser venner og bekendte, på niveau med andelen i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. Andelen, der angiver, at de sjældnere end en gang om måneden træffer venner og bekendte, er mindst i den yngste aldersgruppe for både mænd og kvinder. Andelen (8,3 %) af borgere, der ikke regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom, er i Haderslev Kommune på niveau med andelen i Region Syddanmark, men større end andelen i Danmark som helhed. Der er en relativ stor andel, der ikke regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom, blandt borgere på 65 år eller derover. I Haderslev Kommune er andelen (20,3 %), der ofte er uønsket alene større end i Danmark som helhed. Både blandt mænd og kvinder ses den største andel, der ofte er uønsket alene, i aldersgruppen år. Andelen, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, falder med stigende uddannelseslængde. Ligeledes er andelen af borgere, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, større blandt ikke erhvervsaktive sammenlignet med erhvervsaktive. I forhold til civilstatus ses, at andelen, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, er større blandt enlige (separerede, skilte, ugifte) end blandt gifte. Lokalsamfund I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er der desuden blevet spurgt til, hvor ofte borgere benytter en række sociale og kulturelle tilbud. I Haderslev Kommune mener 73,8 % af borgerne, at der er fritidsmuligheder til stede i deres lokalområde. Blandt både mænd og kvinder er andelen mindst i aldersgruppen 14

15 65+ år. Andelen, der mener, at der er fritidsmuligheder til stedet i lokalområdet, stiger med stigende uddannelseslængde, og andelen af erhvervsaktive, der mener, at fritidsmuligheder er til stede, er større end andelen blandt de ikke erhvervsaktive. Andelen er mindre blandt de borgere, der bor i landdistrikt, og højere blandt de borgere, der bor i Gram området. I alt 61,8 % af borgerne i Haderslev Kommune er tilfredse med mulighederne for at mødes med naboer i fælles områder/lokaler. Blandt mænd er andelen størst i aldersgruppen år og mindst i aldersgruppen år. Blandt kvinder ses de mindste andele blandt de årige og de 65+ årige. Andelen, der er tilfredse med muligheder for at mødes med naboer i fælles områder/lokaler stiger med stigende uddannelseslængde. Endvidere er en større andel af erhvervsaktive tilfredse med mulighederne sammenlignet med ikke erhvervsaktive. Andelen der er tilfredse med mulighederne er større blandt borgere der bor i landdistrikter sammenlignet med borgere, der bor i byområder. Endvidere er andelen af borgerne, der er tilfredse med mulighederne, større i Gram området end i Vojens og Haderslev områderne. Næsten 30 % af borgerne i Haderslev Kommune mener, at servicen er blevet ringere efter kommunesammenlægningen. Blandt både mænd og kvinder er andelen af borgere, der mener dette, størst blandt de årige. De mindste andele ses i aldersgrupperne år og 65+ år. En større andel af borgere, der mener dette, ses endvidere blandt borgere, der bor i Gram og Vojens områderne. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes fysiske og psykiske sundhedstilstand. I Haderslev Kommune er oplevelsen af manglende støtte fra den nærmeste overordnede den hyppigst nævnte psykiske arbejdsmiljøbelastning (47,5 %). Der er en større andel i Haderslev Kommune, der oplever manglende støtte fra nærmeste overordnede, end i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. Andelen (22,2 %), der kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver, er ligeledes større i Haderslev Kommune end i Region Syddanmark og Danmark. Andelen (22,8 %) i Haderslev Kommune, der altid eller ofte ikke når alle sine arbejdsopgaver, er mindre end andelen i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. I relation til det fysiske arbejdsmiljø er de hyppigst nævnte arbejdsmiljøbelastninger; arbejde i bøjede/forvredne arbejdsstillinger (45,8 %) samt mange gentagne og ensidige bevægelser (41,9 %). Disse andele er højere i Haderslev Kommune end i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. Andelen, der løfter/bærer tunge byrder (33,0 %), er på niveau med Region Syddanmark og Danmark som helhed. Kontakt til sygehusvæsnet Overordnet set er den samlede indlæggelsesrate på niveau med Danmark. For kvinder falder indlæggelsesraten fra 261,7 indlæggelser per 1000 personår blandt de årige til 132,9 indlæggelser per 1000 personår blandt de årige, hvorefter den igen stiger med stigende alder for de ældre aldersgrupper. Antallet af ambulante kontakter er mindre end i Danmark. Antallet er markant højere blandt kvinder end blandt mænd i alle aldersgrupper. For både mænd og kvinder ses det, at raten for ambulante kontakter stiger med stigende alder. 15

16 Antallet af indlæggelser pga. hjertesygdom er på niveau med Danmark, dette gælder ligeledes for ambulante kontakter. For både indlæggelser og ambulante kontakter gælder det, at antallet stiger med stigende alder. Antallet af cancerindlæggelser er på niveau med Danmark. For mænd ses den højeste indlæggelsesrate blandt de ældste aldersgrupper. For kvinder gælder det aldersgrupperne år. Raten for ambulante kontakter pga. cancer er på niveau med Danmark. For både ambulante og indlæggelsesrater gælder det, at niveauet er det samme som i Danmark. Niveauet for indlæggelser pga. muskel- og skeletsygdomme er på niveau med Danmark. For både mænd og kvinder ses den højeste rate blandt de årige. For ambulante kontakter som følge af muskel- og skeletsygdomme ses for både mænd og kvinder, at raten stiger med stigende alder op til de ældste aldersgrupper, for derefter at falde blandt de allerældste. Ambulante kontaktrater er højere blandt kvinder end mænd i alle aldersgrupper på nær den ældste. 16

17 Kapitel 1. Materiale og metode 1.1. Baggrund og formål Med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, har Haderslev Kommune fået ansvaret for en række områder, som Sønderjyllands Amt tidligere har været ansvarlig for. Ansvaret for den borgerrettede forebyggelse er flyttet fra amt til kommune, og ansvaret for den patientrettede forebyggelse er delt mellem regionen og kommunen. Derudover er behandlingsindsatsen på fx alkohol- og stofmisbrugsområdet flyttet til kommunen. Kommunen skal ligeledes være med til at finansiere hospitalsindlæggelser samt brug af forskelligt sundhedsprofessionelt personale såsom praktiserende læger. Haderslev Kommune har endvidere overtaget ansvaret for, og finansieringen af, al genoptræning, der foregår efter udskrivning fra hospitalet. Kommunen skal derfor på flere områder have indgående kendskab til borgerne, bl.a. i forhold til sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd. En række oplysninger om kommunens borgere kan hentes fra forskellige registre (fx Landspatientregistret), men andre oplysninger om borgernes forhold først og fremmest kan opnås, hvis borgerne spørges direkte. En sundhedsprofil er derfor et værdifuldt værktøj i forhold til planlægningen, prioritering og gennemførelsen af de nye kommunale forebyggelses- og behandlingsopgaver. Sundhedsprofilen vil på sigt kunne bidrage til overvågning og evaluering af de gennemførte indsatser. Det overordnede formål med Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed blandt borgere i Haderslev Kommune. Beskrivelsen omfatter forekomst og fordeling af helbredsrelateret livskvalitet, funktionsevne, sygdom, sygelighed og sociale relationer samt faktorer, der har betydning for sundhedstilstanden som fx sundhedsadfærd, sundhedsvaner, livsstil og forandringsparathed Læsevejledning Rapporten består af ti kapitler. I første kapitel er der redegjort for formål, dataindsamling, spørgeskemaets opbygning, og der gives en sociodemografisk beskrivelse af borgerne i Haderslev Kommune. I de følgende otte kapitler beskrives undersøgelsens resultater. Kapitlerne dækker den subjektive dimension af sundhed og helbred, det medicinske perspektiv på sygelighed, samt sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet, sundhedsadfærd, forandringsparathed, sociale relationer og arbejdsmiljø. Kapitel ni handler om sociale forskelle. Endelig handler kapitel ti om kontakter til sundhedsvæsenet, hvor der er lavet analyser på Landspatientregistret (LPR). Et bredt udvalg af undersøgelsens resultater præsenteres som standardtabeller. Hver standardtabel er opbygget på samme måde og består af en tabel og en figur. I det efterfølgende afsnit, hvor det forklares, hvordan en standardtabel læses, er standardtabellen for fysisk aktivitet i fritiden brugt som eksempel (se tabel 1.1). 17

18 Ud for Total vises i standardtabellen totaltal fra hhv. Haderslev Kommune, Region Syddanmark samt Danmark. Tallene for Region Syddanmark og Danmark er fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005). Ved enkelte standardtabeller er det ikke muligt at angive opgørelser fra SUSY Dette skyldes, at spørgsmålene enten ikke er medtaget i SUSY-2005, eller at spørgsmålsformuleringen ikke er den samme i Sundhedsprofil for Haderslev 2008 og SUSY I standardtabellen følger dernæst fordelingen af de anvendte sociodemografiske baggrundsvariabler: køn og alder, kombineret skole- og erhvervsuddannelse, erhvervsstatus, civilstand, bopæl og område. De efterfølgende søjler indeholder forskellige statistiske opgørelser. Første søjle Forekomst angiver andelen med den givne indikator. Således viser tallene ud for Total andelen, der er fysisk aktive i fritiden i hhv. Region Syddanmark, i Danmark som helhed og i Haderslev Kommune. Tallet ud for gruppen af årige mænd angiver, at 44,4 % af mændene er fysisk aktive i fritiden. For de årige kvinder, er det 29,1 %. I alt er 30,6 % af mændene fysisk aktive i fritiden. Til beskrivelse af sociodemografiske forskelle vises i denne rapport tal for hhv. kombineret skole- og erhvervsuddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, civilstand og bopæl. For skole- og erhvervsuddannelse er der vist forekomster for alle, der er 25 år eller ældre, og som har oplyst skole- og erhvervsuddannelse. En stor andel i aldersgruppen år har endnu ikke færdiggjort deres uddannelse, og derfor er denne aldersgruppe ikke medtaget. Det samme gælder for tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor analyserne pga. pensionsalderen på 65 år alene er gennemført for aldersgruppen år, selvom nogle i alderen 65 + år stadig er i arbejde. Haderslev Kommune er i nærværende rapport dels i forhold til om respondenterne bor i landdistrikt eller byområde, og dels opdelt i tre områder, grupperet ud fra de gamle kommuner Vojens, Gram og Haderslev. I søjlen Standardiseret forekomst vises standardiserede forekomster for alle grupper undtagen de køns- og aldersspecifikke. De standardiserede forekomster er køns- og aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. januar Det betyder, at forekomsten er justeret for køns- og aldersmæssige forskelle, således at tallene fra Haderslev Kommune kan sammenlignes med tallene fra Region Syddanmark og Danmark. Tallene er altså et udtryk for, hvor stor forekomsten af fysisk aktivitet i fritiden ville være, hvis Sundhedsprofil for Haderslev 2008 og SUSY havde samme køns- og aldersfordeling, som den danske befolkning 1. januar Dog gælder for samlivsstatus, at der alene er standardiseret efter alder. Der er ikke lavet køns- og aldersstandardiserede forekomster for gruppen Skoleelev/anden uddannelse. Dette skyldes, at der ikke ønskes at analysere på gruppen, da det ikke er entydigt hvilket niveau Anden uddannelse befinder sig på. Der er heller ikke beregnet standardiserede forekomster for samlivsgruppen Enlig, (enkestand), da det ikke giver mening at aldersstandardisere en gruppe, der altovervejende udgøres af ældre over 65 år. Efter den standardiserede forekomst er der markeret med + eller -, hvis den standardiserede forekomst afviger signifikant fra referencegruppen. For køn og alder bruges de ikke-standardiserede forekomster. Ved totalopgørelser er Haderslev Kommune valgt som referencegruppe. For køn og alder er kvinder i aldersgruppen år valgt som referencegruppe. Det fremgår af tabel 1.1, at alle mænd og kvinderne i aldersgrupperne år og år, har statistisk signifikant højere andele, der er fysisk aktive i fritiden end referencegruppen. Tilsvarende er gruppen med lang 18

19 uddannelse, de erhvervsaktive, gifte borgere, borgere, der bor i byområde og borgere, der bor i Haderslev området, valgt som referencegrupper ved hhv kombineret skoleog erhvervsuddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet civilstand, område samt område. Referencegruppen er skrevet i kursiv. Der vil kun blive kommenteret på standardtabellen i de tilfælde, hvor der er statistiske signifikante forskelle mellem grupperne. Den sidste søjle i standardtabellen angiver hvor mange personer, der er i den pågældende undergruppe. Der er fx 780 mænd og 991 kvinder i undersøgelsen (tabel 1.1). Når der kommenteres på standardtabellen, vil det være de ikke-standardiserede forekomster, der angives. I hver standardtabel er der endvidere en figur, der viser forekomster for Haderslev Kommune, Region Syddanmark og Danmark, samt forekomst for Haderslev Kommune fordelt på køn og alder. Tallene fra Haderslev Kommune, Region Syddanmark og Danmark er de køns- og aldersstandardiserede forekomster (tabel 1.1). Standardtabellerne er placeret sidst i et afsnit eller et kapitel, hvorimod almindelige tabeller er placeret der, hvor de bliver omtalt. Standardtabellerne er nummereret i forhold til, hvor de er placeret i kapitlet, dvs. at der i teksten kan henvises til en tabel, der præsenteres senere i kapitlet. Enkelte steder i rapporten har der været for få observationer til, at det har været muligt at standardisere. Her er der markeret med -. 19

20 Tabel 1.1 Eksempel på standardtabel: andel der angiver, at de er fysisk aktive i fritiden. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 26,5 27, Region Syddanmark 26,2 27, Haderslev Kommune 25,5 30, Mænd år 68, år 44, år 24, år 22, Mænd i alt 30,6 780 Kvinder år 48, år 29, år 16, år 13,5 266 Kvinder i alt 21,5 991 Kombineret skole- og Kort 13,7 12,5-373 erhvervsuddannelse Mellemlang 22,0 23,1-436 Lang 30,2 29,9 625 Skoleelev/anden 23,7 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 28,3 28,9 915 Ikke erhvervsaktiv 13,1 12,7-206 Civilstand Gift 23,1 26, Samlevende 28,8 25,2 212 Enlig (separeret, skilt) 21,1 28,1 90 Enlig (ugift) 40,6 31,9 207 Enlig (enkestand) 19,2 130 Bopæl By 24,3 29,0 996 Land 27,1 31,6 775 Område Haderslev 26,6 30, Vojens 22,2 27,9 563 Gram 30,6 35, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 20

21 I kapitel 10 beskrives sygelighed med udgangspunkt i Landspatientregistret (LPR). Kapitlet beskriver de otte folkesygdomme, som indgår i regeringens folkesundhedsprogram, dog med den begrænsning, at nogle af sygdommene ikke beskrives fyldestgørende, da sygdommene ikke nødvendigvis fører til hospitalsindlæggelser. Kapitlet indeholder heller ikke beskrivelser af psykiske lidelser, da LPR alene indeholder oplysninger om somatiske sygdomme. I dette afsnit beregnes raten for en given sygdom (sygdomsraten), dvs. for hver kontakttype opgøres antal kontakter pr personer pr. år (kontakter pr personår). Raten fortæller, hvor mange indlæggelser/ambulante kontakter personer har haft i et år. Ved brug af rater tages der højde for, at en person godt kan have mere end en indlæggelse for samme sygdom, og målet udtrykker på den måde en belastning af sygehusene. I nærværende rapport er angivet rå rater samt standardiserede rater for Haderslev Kommune. Der er standardiseret i forhold til alderssammensætningen i Danmark, dvs. at raterne for Haderslev Kommune er sat i forhold til den aldersfordeling, der gør sig gældende i Danmark. De standardiserede rater kan derved bruges som et sammenligningsmål med Danmark, hvor de rå rater angiver den faktiske belastning af hospitalskontakter i Haderslev Kommune Indsamling af data Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er baseret på en repræsentativ stikprøve af alle borgere, der er 16 år eller derover og bosiddende i Haderslev Kommune ultimo marts Stikprøven var på 3000 borgere, der alle fik tilsendt et spørgeskema. Efterfølgende blev der sendt to rykkerbreve til de borgere, der ikke havde returneret spørgeskemaet. I rykkerbrevene blev vigtigheden af undersøgelsen understreget, og de blev høfligt opfordret til at besvare og returnere skemaet. Med det andet rykkerbrev fulgte desuden et nyt spørgeskema. Dataindsamlingen forløb over syv uger. I alt har borgere returneret spørgeskemaet, og 84 personer har kontaktet SIF, for at bede om at blive fritaget for at deltage, hvilket giver en samlet kontaktrate på 61,8 % Spørgeskemaets struktur Spørgeskemaet til Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er konstrueret med udgangspunkt i SUSY-2005, der er baseret på en traditionel, epidemiologisk forståelsesmodel, som opererer med nogle risikofaktorer, der kan medvirke til sygdom med deraf følgende konsekvenser (1), dvs. at der fx er sammenhænge mellem helbred og sygelighed og mellem sundhedsvaner og helbred og sygelighed, som igen har betydning for den sygdomsadfærd og de sygdomskonsekvenser, borgeren oplever og agerer ud fra. Udover at spørge ind til forskellige helbredsmål stilles der en række spørgsmål, der kan belyse perspektiver på sygdom og sundhed, der som tidligere nævnt ikke kan opnås via registre. Der spørges til konsekvenser af sygdom samt en række bagvedliggende oplysninger, der formodes at have betydning for udvikling af sygdom eller kan medføre nedsat livskvalitet. SUSY-undersøgelserne er unikke, da der ikke findes andre landsdækkende undersøgelser med disse perspektiver. Fordelen ved at bruge spørgsmål fra SUSY-2005 undersøgelsen er, at det er muligt for kommunen at sammenligne direkte med de nationale og regionale opgørelser. Denne sammenligning foretager vi i rapporten i det omfang, det er muligt. Ved nogle spørgsmål vil sammenligningen mellem data fra SUSY-2005 undersøgelsen og 21

22 Sundhedsprofil for Haderslev 2008 dog være besværliggjort af forskellen i måden, som data er indsamlet på. I SUSY-2005 undersøgelsen er data indsamlet ved personlige interviews i svarpersonens hjem, mens data for Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er indsamlet ved et postomdelt spørgeskema. Endvidere er SUSY-2005 indsamlet i løbet af et år, mens dataindsamlingen for Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er foregået i løbet af foråret, og der er derved ikke tager højde for årstidsvariationen i besvarelserne af helbredsrelaterede spørgsmål. SUSY-2005 er endvidere indsamlet i år 2005, og Sundhedsprofil for Haderslev i år 2008, dette kan have nogen betydning for eventuelle forskelle. Der er udover standardspørgsmålene udviklet enkelte spørgsmål specifikt til denne undersøgelse. Dette er sket i samarbejde med Haderslev Kommune. Overordnet fordeler spørgsmålene i spørgeskemaet sig indenfor følgende kategorier: sociodemografiske baggrundsspørgsmål (køn, alder, samlivsstatus m.m.) helbredsrelateret livskvalitet sygdomme, gener og symptomer sundhedsvæsenet og medicin sundhedsvaner muligheder for at dyrke idræt og fysiske udfoldelsesmuligheder i kommunen, social kapital samt kendskab til Haderslev i Bevægelse arbejdsmiljø Bortfald og repræsentativitet Ved bortfald forstås personer, der er udtrukket til stikprøven, men ikke har mulighed for eller ikke ønsker at deltager i undersøgelsen (fx hvis personen er for syg, er ude at rejse eller ikke ønsker at medvirke i undersøgelsen). Det er af stor betydning for resultaternes generaliserbarhed dels, at de udtrukne borgere tegner et retvisende billede af borgerne i Haderslev Kommune, og dels at de borgere, der ikke deltager i undersøgelsen, ikke afviger væsentligt fra de borgere, der deltager. I tabel 1.2 vises, bl.a. køns- og aldersfordelingen i Haderslev Kommune sammenlignet med den udtrukne stikprøve. Der er generelt ikke store forskelle på stikprøven og befolkningen i Haderslev Kommune, dog er der lidt færre kvinder i stikprøven end i befolkningen i Haderslev Kommune. Tabel 1.2 viser endvidere bortfald i køns- og aldersgrupper. Generelt er bortfaldet større blandt mænd end blandt kvinder. Blandt mænd i aldersgrupperne år og år er bortfaldet over 50 %. Blandt mænd falder bortfaldet markant med stigende alder. Blandt kvinderne er bortfaldet generelt mindre og lidt mere jævnt fordelt. Der er lavet en logistisk regressionsanalyse, for at teste om det observerede bortfald er afhængigt af køn og alder, dvs. der er opstillet en statistisk model, hvor udfaldet er bortfaldet i den udtrukne stikprøve, og de forklarende variabler er køn og alder. Analysen bekræfter, at bortfaldet er større blandt mænd end blandt kvinder og større blandt yngre end blandt ældre. 22

23 Tabel 1.2 Køns- og aldersfordelingen i hhv. Haderslev Kommune 1, den udtrukne stikprøve, deltagere i undersøgelsen samt bortfald. Haderslev Kommune Stikprøve Deltagere Bortfald Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Mænd , ,0 48 2, , , , , , , , , , , , , ,1 I alt , , , ,2 Kvinder , ,5 87 4, , , , , , , , , , , , , ,0 I alt , , , ,7 I alt , , , , , , , , , , , , , , , ,3 I alt ,0 Der findes ikke mange oplysninger om, hvorfor 41,0 % af de inviterede ikke deltog i Sundhedsprofil for Haderslev En stor del af ikke-deltagerne må dog formodes ikke at have ønsket at deltage, hvorimod en væsentligt mindre andel ikke deltog pga. sygdom eller handicap, ligeledes er det kun et fåtal af borgerne, der ikke boede i Haderslev Kommune, da spørgeskemaerne blev udsendt. Svarprocenten er dog så høj, at Sundhedsprofil for Haderslev 2008 må antages at vise et troværdigt billede af Haderslev Kommunes borgere sundheds- og sygelighedstilstand. Analyser udført på bl.a. SUSY-2000 viser, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på sundhedsomkostningerne for deltagere og for nægtere (personer, der ikke ønsker at deltage) i spørgeskemaundersøgelser (2) Sociodemografisk beskrivelse af populationen Et af formålene med Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er at beskrive Haderslev Kommune i forhold til Region Syddanmark og Danmark. Generelt viser tabel 1.3, at borgerne i Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er ældre end Danmark som helhed og Region Syddanmark. Der er dog generelt ikke tale om store forskelle. 1 Tal fra Danmarks Statistik. Statistikbanken, august

24 Tabel 1.3 Køns- og aldersfordeling for Sundhedsprofil for Haderslev 2008, Region Syddanmark (2005) og Danmark (2005) (Procent). Haderslev Kommune Region Syddanmark Danmark Mænd ,7 5,4 4, ,7 15,7 16, ,6 18,2 17, ,1 9,8 9,4 I alt 44,0 49,1 48,4 Kvinder ,9 4,6 5, ,2 17,0 17, ,9 18,3 18, ,0 11,0 11,1 I alt 56,0 50,9 51,6 I alt ,6 10,0 9, ,8 32,7 33, ,5 36,5 35, ,1 20,8 20,5 I alt Antal svarpersoner Eventuelle forskelle mellem Sundhedsprofil for Haderslev 2008 og Region Syddanmark og Danmark kan i nogen grad forklares ved forskelle i den socioøkonomiske sammensætning. Tabel 1.4 viser fordelingen af forskellige sociodemografiske variabler i hhv. Sundhedsprofil for Haderslev 2008, Danmark og Region Syddanmark. Den uddannelsesmæssige status er klassificeret efter den internationale uddannelsesnomenklatur, International Standard Classification of Education (ISCED), der er en klassifikation, der både tager højde for skoleuddannelse og erhvervsuddannelse. Uddannelsesniveauet i Haderslev Kommune er lavere end uddannelsesniveauet på landsplan og i Region Syddanmark. Blandt borgerne i Sundhedsprofil for Haderslev 2008 har 13,2 % 15 års uddannelse eller mere, imod 23,3 % i Danmark som helhed og 18,9 % i Region Syddanmark. Derudover har 5,1 % af borgerne i Haderslev Kommune angivet, at de har Anden Skoleuddannelse, imod 0,6 % i Danmark som helhed og 0,6 % i Region Syddanmark. I alt 6,4 % af borgerne i Sundhedsprofil for Haderslev 2008 har ikke oplyst nogen uddannelse, imod 0,6 % i Danmark og 0,9 % i Region Syddanmark. Der er stort set ingen forskel på hvor stor en andel, der er erhvervsaktive i Sundhedsprofil for Haderslev 2008 (56,9 %) og i Region Syddanmark, mens der er markant flere i Danmark som helhed (63,9 %). Andelen af borgere, der er gift, er lidt større i Sundhedsprofil for Haderslev 2008 (61,6 %) end i resten af landet (54,4 %) og i Region Syddanmark (56,9 %). Der er væsentligt færre enlige (ugifte) i Haderslev Kommune (7,3 %) end i Danmark (16,9 %) og Region Syddanmark (15,2 %). I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 har 1,9 % af borgerne ikke angivet deres civilstand, imod 0 % i Danmark som helhed og 0,1 % i Region Syddanmark. I standardtabellerne bliver uoplyste udeladt. Under 10 års uddannelse er kategoriseret som kort uddannelse, års uddannelse som mellemlang uddannelse og 13 års uddannelse eller mere som lang uddannelse. Skoleelever og personer med Anden skole er lagt sammen. 24

25 Tabel 1.4 Fordelingen af kombineret skole og erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig status, ægteskabelig stand og boligforhold (Procent). Haderslev Kommune Region Syddanmark Danmark Kombineret skole- og <10 år 21,4 17,1 14,9 erhvervsuddannelse 10 år 9,2 6,4 5, år 17,8 22,9 22, år 24,2 31,7 31,0 15+ år 13,2 18,9 23,3 Skoleelev 2,8 1,6 1,7 Anden skole 5,1 0,6 0,6 Uoplyst 6,4 0,9 0,6 I alt Erhvervsmæssig status Erhvervsaktiv 56,9 54,8 63,9 Ikke erhvervsaktiv 41,1 44,5 36,1 Uoplyst 2,0 0,7 0,0 I alt Ægteskabelig stand Gift 61,6 56,9 54,4 Samlevende 12,0 14,7 15,5 Enlig (separeret, skilt) 5,1 5,9 6,3 Enlig (ugift) 7,3 15,2 16,9 Enlig (enkestand) 11,7 7,2 6,9 Uoplyst 2,3 0,1 0,0 I alt Antal svarpersoner Sammenfattende kan det siges, at 59,0 % af borgerne i stikprøven har deltaget i undersøgelsen. Den udtrukne stikprøve er repræsentativ for kommunen, men undersøgelsens bortfald betyder, at aldersgruppen år er underrepræsenteret i undersøgelsen, mens ældre er overrepræsenteret. Det gør sig især gældende for mænd Statistisk analyse Som beskrevet i afsnit 1.2, har vi lavet køns- og aldersstandardiserede forekomster, for samtlige variabler, bortset fra køns- og aldersforekomster, der er præsenteret i standardtabeller. Der er foretaget en direkte køns- og alderstandardisering. Grupperne kan sammenlignes internt i variablerne: totalforekomster, kombineret skole- og erhvervsuddannelse, erhvervsstatus, civilstand og boligform. Til at vurdere, om der er eventuelle statistisk signifikante forskelle mellem grupper, er der beregnet konfidensintervaller for de standardiserede forekomster. Tilsvarende for køns- og aldersgrupper er der beregnet konfidensintervaller. For overskuelighedens skyld vises konfindensintervallerne ikke i standardtabellerne. 25

26 Litteratur (1) Ola Ekholm, Mette Kjøller, Michael Davidsen, Ulrik Hesse, Louise Eriksen, Anne Illemann Christensen, Morten Grønbæk. Sundheds- og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed, 2006 (2) Gundgaard J, Ekholm O, Hansen EH, Rasmussen NK. The effect of non-response on estimates of health care utilisation: linking health surveys and registers. Eur J Public Health Nov 5 26

27 Kapitel 2. Helbredsrelateret livskvalitet Dette kapitel tager udgangspunkt i to forskellige mål for, hvorledes borgerne oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet. Det drejer sig om selvvurderet helbred og oplevelse af stress i dagligdagen. Der sættes således fokus på den subjektive dimension af sundhed og helbred. Derudover beskrives i fysiske funktionsniveau blandt 65+ årige. Den subjektive dimension af sundhed og helbred handler om, hvordan borgerne i Haderslev Kommune oplever deres egen sundhed og helbred. Det er ofte hævdet, at personlige beskrivelser og observationer er fejlkilder i videnskabelige undersøgelser. Her er der imidlertid tale om en anderledes problemstilling, idet det netop er svarpersonernes subjektivitet, deres egen oplevelse og vurdering af egen sundheds- og helbredstilstand, der er genstandsfeltet. Det er alene svarpersonerne, der kan rapportere om, hvordan de oplever og føler deres sundhedstilstand Selvvurderet helbred Det er velkendt, at en persons vurdering af eget helbred er en særdeles god faktor til at forudsige dødelighed og sygelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for død og for sygelighed i en given opfølgningsperiode (1). Der findes forskellige forklaringer på denne sammenhæng. For det første er det blevet fremhævet, at der er tale om en helhedsorienteret vurdering, hvor svarpersonen bruger forskellige kilder i sin vurdering, dvs. ikke blot aktuel helbredssituation, men også udviklingen igennem hele livsforløbet, kendskabet til sygelighed og dødelighed i familien, vurdering af egen helbredssituation i forhold til andre jævnaldrendes mv. For det andet fremhæves, at vurderingen af eget helbred kan influere på, hvorledes personen reagerer på egen sygdom (fx at man tager den medicin, man er blevet ordineret) og egen sundhedsfremmende eller forebyggende adfærd. Alt sammen faktorer, der har betydning for sygelighed og dødelighed. For det tredje fremhæves, at vurderingen af eget helbred også afspejler indre og ydre ressourcer, der kan trækkes på i tilfælde af sygdom (fx oplevelsen af indre kontrol eller ekstern social støtte) (2). Det fremgår af tabel 2.1, at der ikke er forskel på andelen, der vurderer eget helbred som værende dårligt eller meget dårligt i Haderslev Kommune (6,5 %) og i Danmark (5,5 %). Derimod er der forskel på andelen, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt. I Haderslev Kommune vurderer 68,6 % af borgerne, deres helbred som værende virkelig godt eller godt, hvilket er en mindre andel end i Danmark som helhed (79,4 %). 27

28 Tabel 2.1 Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? (Procent). Haderslev Danmark Virkelig god 19,3 34,5 God 49,4 44,9 Nogenlunde 24,1 15,0 Dårlig 5,5 4,2 Meget dårlig 1,0 1,3 Uoplyst 0,9 0,0 Antal svarpersoner Figur 2.1 viser sammenhængen mellem selvvurderet helbred og langvarig sygdom. Langvarig sygdom er defineret ud fra WHO s internationale sygdomsklassifikation og afspejler, at sygdom har varet seks måneder eller mere. I alt vurderer 53,6 % af borgerne i Haderslev Kommune eget helbred som værende virkelig godt eller godt samtidig med, at de ikke har nogen langvarig sygdom, mens 20,4 % vurderer, at de har nogenlunde eller dårligt helbred og samtidig har en langvarig sygdom. Det fremgår af tallene i figuren, at det at leve med en langvarig sygdom ikke nødvendigvis betyder, at en person vurderer sit helbred som værende dårligt. Således er der i alt 15,0 %, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt og samtidig har en langvarig sygdom, og 11,0 % der ikke har nogen langvarig sygdom og samtidig vurderer eget helbred som nogenlunde, dårligt eller meget dårligt. I figuren er der kun inkluderet borgere, der har svaret på spørgsmålene omhandlende selvvurderet helbred samt om man har nogen langvarig sygdom. Figur 2.1. Sammenhængen mellem selvvurderet helbred og langvarig sygdom (Procent). Ingen langvarig sygdom Virkelig godt eller godt selvvurderet helbred 53,6 11,0 15,0 20,4 Langvarig sygdom Nogenlunde, dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred Tabel 2.5 viser, at andelen af borgere, der vurderer deres eget helbred som værende virkelig godt eller godt, er mindre i Haderslev Kommune (68,6 %) end i Region Syddanmark (78,1 %) og i Danmark som helhed (79,4 %). Der ses ingen forskel i selvvurderet helbred blandt mænd (68,1 %) og blandt kvinder (69,0 %). Andelen af borgere, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt, falder med stigende alder, og stiger med stigende uddannelseslængde. Det fremgår endvidere, at 28

29 der er en markant større andel blandt erhvervsaktive end blandt ikke erhvervsaktive, der vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt. Blandt enlige (ugifte) er der en mindre andel, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt, sammenlignet med gifte Stress Stress er en tilstand, der påvirker mennesket både fysisk og psykisk. I daglig tale siger folk ofte, at de er stressede, når de har travlt, og tingene vokser dem over hovedet. De reagerer med irritabilitet, søvnløshed, træthed, manglende koncentrationsevne mv. Det er den subjektive oplevelsesmæssige dimension af stressbegrebet. Men der er også en mere objektiv dimension, idet stress kan ytre sig rent fysiologisk ved, at der produceres stresshormoner, hvorved kroppen gøres parat til en øget indsats. Stress forårsages af en belastning, som er vanskelig at håndtere. Graden af stress og evt. helbredsmæssige følgevirkninger afhænger bl.a. af belastningens styrke og varighed og af de personlige ressourcer. Længerevarende eller meget stærke belastninger kan medføre stressbetinget sygdom, fx hjertekarsygdom og depression. Allerede eksisterende sygdom kan desuden forværres af stress (3). I nærværende undersøgelse fokuseres der på den oplevelsesmæssige dimension af begrebet. Det fremgår af tabel 2.2, at blot seks ud af hundrede borgere i Haderslev Kommune ofte føler sig stresset, og næsten hver anden borger føler sig aldrig eller næsten aldrig stresset. Tabel 2.2 Føler du dig stresset i din dagligdag? (Procent). Haderslev Danmark Ja, ofte 6,2 8,7 Ja, af og til 42,6 33,5 Nej (næsten aldrig) 46,0 57,6 Ved ikke 2,8 0,1 Uoplyst 2,4 0,0 Antal svarpersoner Det fremgår af standardtabel 2.2, at andelen i Haderslev Kommune, der ofte føler sig stresset, er mindre end i Danmark som helhed. Der er en større andel blandt kvinder (6,7 %) end blandt mænd (5,6 %), der ofte føler sig stresset. Blandt mænd er andelen, der ofte føler sig stresset, størst i aldersgrupperne år og år, mens andelen blandt kvinder er størst i aldersgruppen år. Der en større andel, der ofte føler sig stresset blandt borgere med en lang uddannelse i forhold til borgere med en mellemlang uddannelse. I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er stressniveauet endvidere belyst ved brug af en stressskala kaldet Perceived Stress Scale (PSS) eller oplevet stressskala. PSS indeholder spørgsmål, der omhandler borgernes følelser og tanker inden for de sidste 14 dage og belyser i hvilken grad, borgeren vurderer situationer i sit liv som stressende. Der er i alt ti spørgsmål, og ud fra hvert spørgsmål er borgeren blevet bedt om med et kryds at angive, hvor ofte han/hun følte eller tænkte på den pågældende måde. Udfra borgerens svar på de ti spørgsmål beregnes en score der går fra 0 til 40, hvor en høj score indikerer mere oplevet stress. Et højt stressniveau blev 29

30 fundet ved at tage den 20 % percentil, der oplevede det højeste niveau af stress (PSS 16 for mænd og PSS 17 for kvinder). Det vil sige, at gruppen med et højt stressniveau er defineret som de 20 % af mænd og kvinder i Haderslev Kommune, der har den højeste stressscore. Det fremgår af tabel 2.3 at der ikke blandt mænd er stor forskel på andelen, der har en høj stress-score i de forskellige aldersgrupper. Billedet tegner sig anderledes blandt kvinder, hvor andelen med en høj score er størst blandt de yngste og falder jævnt med stigende alder. Billedet er det samme for mænd og kvinder i forhold til alle andre parametre. I forhold til uddannelse ses i modsætning til om man føler sig stresset (tabel 2.6), at jo højere uddannelse des mindre stress, og andelen, der er stressede, er højere blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. De gifte er den samlivsgruppe, der har den mindste andel af stressede, og skilte og borgere i enkestand er de grupper, der har den højeste andel af stressede. Hvor der er forskel på andelen, der er stressede blandt fysisk aktive og inaktive og storrygere og ikke storrygere ses der ingen forskel blandt borgere, der enten overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser eller ikke gør det. Andelen, der sjældent eller aldrig træffer familie eller venner eller som ofte er uønsket alene angiver i højere grad, at de er stressede. Hvorfor udpeges to forskellige grupper som de mest stressede, når man bruger to forskellige stressmål? En mulig forklaring er, at når man spørger topcheferne eller personer i den øverste del af jobhierarkiet, om de er stressede - ja, så har de en "stresset hverdag". Til gengæld har de også mere indflydelse på deres daglige arbejde og har måske flere ressourcer til at håndtere en stresset arbejdssituation end personer, der er placeret lavere i jobhierarkiet. Spørger man derimod mere indirekte til, om personen oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart og belastet, hvilket er formålet med PSS, så vurderer meget få topledere deres liv som sådan, mens en langt større andel af personer, som er placeret lavest i jobhierarkiet eller uden for arbejdsmarkedet scorer højt på skalaen. Dette kan skyldes, at man som arbejdsløs eksempelvis ikke oplever, at man har kontrol over sin økonomiske situation. I PSS måler man således - i langt højere grad end ved et selvrapporteret mål for stress - personens evne og ressourcer til at håndtere stress. 30

31 Tabel 2.3 Andel, der har en høj stress score (Procent). Høj stress score (PSS) Mænd Antal svarpersoner Kvinder Antal svarpersoner Alder år 13, , år 14, , år 19, , år 14, ,6 187 Uddannelse Kort 27, ,8 157 Mellemlang 14, ,2 223 Lang 10, ,6 368 Skoleelev/anden 13, ,2 68 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 13, ,6 530 Ikke erhvervsaktiv 20, ,0 325 Civilstand Gift 14, ,9 510 Samlevende 17, ,4 113 Enlig (separeret, skilt) 25, ,7 49 Enlig (ugift) 19, ,8 64 Enlig (enkestand) 23, ,4 108 Fysisk aktivitet i Ja 12, ,7 197 fritiden Nej 18, ,1 665 Storryger Ja 22, ,9 77 Nej 15, ,3 785 Alkohol Har overskredet genstandsgrænsen 15, ,9 53 Har ikke overskredet genstandsgrænsen 16, ,7 809 Træffer familie 1 gang om måneden eller oftere 15, ,5 788 Sjældent eller aldrig 21, ,1 74 Træffer venner 1 gang om måneden eller oftere 15, ,7 795 Sjældent eller aldrig 32, ,8 67 Uønsket alene Ofte eller en gang imellem 31, ,9 189 Aldrig 13, ,

32 2.3. Funktionsniveau blandt 65-årige eller derover Den gennemsnitlige levetid i Danmark er steget, og det samme gælder de ældres restlevetid. I de senere år er antallet af ældre her afgrænset til personer på 65 år og derover været stigende. Med denne udvikling i befolkningssammensætningen forventes der en tilsvarende stigning i den såkaldte ældreforsørgerbyrde, som bl.a. inkluderer forhøjede udgifter til pleje og serviceydelser samt øgede udgifter til brug af sundhedsvæsenet. Et vigtigt mål i regeringens sundhedsprogram fra 2002 er - udover en øgning af middellevetiden - også en forbedring af befolkningens fysiske funktionsniveau og livskvalitet. Populært sagt skal der både føjes år til livet og liv til årene. I nærværende undersøgelse måles fysisk funktionsniveau ved forskellige spørgsmål, som omhandler borgerens evne til at udføre en række dagligdags funktioner. Der er inkluderet tre spørgsmål relateret til mobilitet og to relateret til kommunikationsfærdigheder. Mobilitet omfatter: - at kunne gå 400 meter uden at hvile undervejs - at kunne gå op og ned ad trapper uden hvile - at kunne bære 5 kg., f.eks. en indkøbspose Kommunikationsfærdigheder omfatter: - at kunne læse en avistekst (med briller eller kontaktlinser, hvis det benyttes normalt) - at kunne høre en samtale mellem flere personer (med høreapparat, hvis det normalt benyttes) Tabel 2.4 Andel blandt mænd og kvinder på 65 år eller derover, der uden besvær kan udføre en række dagligdagsfunktioner (Procent). Haderslev Region Syddanmark Danmark Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Kan uden besvær gå 400 meter 72,3 61,3 76,4 72,1 78,5 70,5 Kan uden besvær gå op og ned ad trapper 71,5 60,2 79,6 68,3 79,5 66,6 Kan uden besvær bære 5 kg 75,5 49,6 84,7 64,9 85,1 61,6 Kan uden besvær læse en avistekst 75,9 79,0 90,1 85,1 88,1 84,3 Kan uden besvær høre en normal samtale 46,2 61,7 68,1 71,7 64,0 70,9 Antal svarpersoner Det fremgår af tabel 2.4, at der er en større andel blandt mænd end blandt kvinder, der har god mobilitet. Til gengæld er der en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der uden besvær kan høre en normal samtale. Dette gælder Haderslev Kommune såvel som Region Syddanmark og Danmark som helhed. Generelt angiver borgerne i Haderslev Kommune i mindre grad, at de kan gå, bære, læse og høre. 32

33 Tabel 2.5. Andel med et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 79,4 80, Region Syddanmark 78,1 78, Haderslev Kommune 68,6 72, Mænd år 95, år 83, år 64, år 57,0-249 Mænd i alt 68,1 780 Kvinder år 81, år 79, år 69, år 54,1-266 Kvinder i alt 69,0 991 Kombineret skole- og Kort 52,8 55,9-373 erhvervsuddannelse Mellemlang 64,9 66,4-436 Lang 78,6 78,0 625 Skoleelev/anden 78,5 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 78,0 77,9 915 Ikke erhvervsaktiv 47,6 44,7-206 Civilstand Gift 70,2 75, Samlevende 71,2 69,2 212 Enlig (separeret, skilt) 64,4 70,4 90 Enlig (ugift) 72,5 65,5-207 Enlig (enkestand) 53,1 130 Bopæl By 68,0 72,2 996 Land 69,4 73,4 775 Område Haderslev 69,0 72, Vojens 67,7 71,8 563 Gram 69,4 75, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 33

34 Tabel 2.6. Andel der ofte føler sig stresset i dagligdagen. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 8,7 8, Region Syddanmark 8,4 8, Haderslev Kommune 6,2 7, Mænd år 4, år 9, år 7, år 1,2-249 Mænd i alt 5,6 780 Kvinder år 8, år 13, år 5, år 0,8-266 Kvinder i alt 6,7 991 Kombineret skole- og Kort 3,2 5,6 373 erhvervsuddannelse Mellemlang 4,1 4,4-436 Lang 9,3 8,1 625 Skoleelev/anden 9,7 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 8,9 8,8 915 Ikke erhvervsaktiv 7,3 7,6 206 Civilstand Gift 6,0 7, Samlevende 10,4 8,6 212 Enlig (separeret, skilt) 5,6 5,4 90 Enlig (ugift) 6,8 6,5 207 Enlig (enkestand) 1,5 130 Bopæl By 7,1 8,1 996 Land 5,0 5,9 775 Område Haderslev 5,7 6, Vojens 7,5 8,1 563 Gram 4,8 5, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 34

35 Litteratur 1 Kristensen TS, Bjørner J, Smith-Hansen L, Borg V, Skov T: Selvvurderet helbred og arbejdsmiljø - Er selvvurderet helbred et frugtbart og nyttigt begreb i arbejdsmiljøforskning og forebyggelse? København: Arbejdsmiljøfondet, Idler EL, Benyamini Y: Self-rated health and mortality: A review of twenty-seven community studies. Journal of Health and Social Behaviour 1997;38: Kjøller M: Stress et folkesundhedsproblem. Ugens tal for folkesundhed uge 5, Statens Institut for Folkesundhed. 4 Nielsen NR: Sociale forskelle i stress. Ugens tal for folkesundhed uge 18, Statens Institut for Folkesundhed. 35

36 36 Sundhedsprofil for Haderslev 2008

37 Kapitel 3. Sygelighed og konsekvenser af sygdom Der findes forskellige perspektiver på sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning. Det første perspektiv omhandler den personlige opfattelse af sundhed og helbred og blev beskrevet i kapitel 2. Det andet perspektiv, som dette kapitel primært omhandler, dækker den medicinske dimension. Til sidst i kapitlet vil konsekvenser af sygdom og forekomsten af ulykker blive beskrevet. Der kan anvendes forskellige registerbaserede mål for den aktuelle sundheds- og sygelighedstilstand. Dødeligheden i en befolkning er et af disse. Andre indirekte mål for sygelighedstilstanden, som kan beskrives ud fra registeroplysninger, er indlæggelsesmønstret, sengedagsforbruget (kap. 10) og brug af primær sundhedstjeneste. Når disse mål anvendes, opnås alene en beskrivelse af sygeligheden i den del af befolkningen, der oplever så alvorlige symptomer eller sygdomme, at de kontakter det professionelle sundhedsvæsen. Ønskes der imidlertid viden om den del af befolkningens sygelighed, der ikke nødvendigvis har ført til kontakt med sundhedsvæsenet, men som alligevel belaster folks dagligdag, er det nødvendigt at spørge den enkelte borger. I dette perspektiv kan manifestationerne af sygelighed variere fra sygdomme diagnosticeret i sundhedsvæsnet til gener og besvær i dagligdagen, der kan udvikle sig til egentlig sygdom eller helt forsvinde igen. Sundhed i Haderslev 2008 er beskrevet ud fra den enkelte borgers perspektiv, hvilket giver et unikt indblik i sygdoms- og sygelighedstilstanden blandt borgerne i Haderslev Kommune. 3.1 Sygdom og sygelighed I nærværende undersøgelse anvendes tre mål for sygdom og sygelighed: - Andelen med langvarig sygdom - Andelen med specifikke sygdomme - Andelen med gener, symptomer og besvær inden for en 14-dages periode Overensstemmelse mellem forskellige mål for sundhed og sygelighed Forekomsten af sygdom og sygelighed varierer afhængig af hvilket mål, der anvendes. Der vil dog, uanset hvilket mål for sygdom og sygelighed, der anvendes, være en større andel af syge borgere, der vurderer eget helbred som dårligere end raske borgere. Sammenhængen mellem selvvurderet helbred og forskellige mål for sygdom og sygelighed fremgår af tabel 3.1. Tabellen viser, at jo dårligere eget helbred vurderes, desto større er andelen af borgere, der har en langvarig sygdom, en specifik sygdom eller er meget generet af smerter eller ubehag. Blandt borgere med et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred har kun 21,9 % angivet, at de har en langvarig 37

38 sygdom. Den andel stiger blandt borgere, der har et nogenlunde helbred, hvor 60,6 % angiver at have en langvarig sygdom. Endelig angiver 88,7 % af borgere med dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred, at de har en langvarig sygdom. Den samme tendens ses i forhold til de andre mål for sygdom og sygelighed, således angiver 51, % af borgere, der har et godt eller virkelig godt helbred, at de har en specifik sygdom, hvor andelen stiger til 82,6 % blandt borgere med nogenlunde helbred, og andelen blandt de borgere, der har et dårligt helbred er 91,6 %. Billedet er det samme i forhold til meget generende smerter og ubehag, hvor andelen af borgere med meget generende smerter eller ubehag stiger med dårligere helbred. Tabel 3.1 Andel med forskellige former for sygdom og sygelighed opgjort i forhold til selvvurderet helbred. (Procent). Selvvurderet helbred Virkelig godt eller godt Nogenlunde Dårligt eller meget dårligt Andel med: - langvarig sygdom 21,9 60,6 88,7 - specifik sygdom 51,0 82,6 91,3 - meget generende smerter eller ubehag 27,70 65,37 86,1 Antal svarpersoner Langvarig sygdom Der er i stigende grad kommet fokus på langvarige sygdomme. Med den længere levealder er langvarige sygdomme begyndt at fylde meget i det samlede sygdomsbillede. De fleste mennesker må i dag regne med at komme til at leve en del af deres liv med en eller flere langvarige sygdomme. Endvidere relaterer en betydelig del af sundhedsvæsenets omkostninger sig til behandling af langvarige sygdomme. Andelen med langvarig sygdom i Haderslev Kommune er belyst ved spørgsmålet om, hvorvidt borgerne har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade eller en langvarig anden lidelse. Langvarig sygdom er defineret som sygdom af seks måneders varighed eller længere og svarer til det lægelige begreb kronisk sygdom. Det fremgår af tabel 3.7, at 35,4 % af borgerne i Haderslev Kommune har en eller flere langvarige sygdomme. Dette er færre end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Overordnet set stiger andelen, der har en langvarig sygdom med stigende alder. Blandt borgere med en kort uddannelse, er der en større andel, der har en langvarig sygdom, end blandt borgere med en lang uddannelse. Ligeledes er der en markant større andel blandt de ikke erhvervsaktive end blandt de erhvervsaktive, der har en langvarig sygdom. Andelen med langvarig sygdom er mindst i Gram området. Det fremgår af tabel 3.2, at blandt borgere, der er fysisk aktive i fritiden, er der en markant mindre andel, der angiver at have en langvarig sygdom, end blandt borgere, der er fysisk inaktive i deres fritid. Således angiver 27,2 % af borgere, der er fysisk aktive i fritiden, at de har en langvarig sygdom. Tilsvarende ses blandt borgere, der ikke er fysisk aktive i fritiden, at andelen med langvarig sygdom (38,2 %) er markant højere. Det samme mønster tegner sig for borgere, der er storrygere, hvor 44,8 % dvs. næsten halvdelen af rygerne angiver, at de har en langvarig sygdom. I modsætning hertil angiver 34,4 % af resten af borgerne i Haderslev Kommune, at de 38

39 har en langvarig sygdom. Billedet er anderledes blandt borgere, der overskrider SST s genstandsgrænse, hvor andelen med langvarig sygdom er mindre end blandt borgere, der ikke overskrider genstandsgrænsen. I forhold til forskellige sociale faktorer ses af tabel 3.2, at andelen, der er langvarigt syge, er større blandt borgere, der sjældent eller aldrig træffer venner, familie i forhold til de borgere, der oftere har kontakt med andre. Det gælder også for borgere, der ofte eller en gang i mellem er uønsket alene. Tabel 3.2. Andel der har en langvarig sygdom opdelt på forskellige indikatorer (Procent). Andel der har en langvarig sygdom Antal svarpersoner Fysisk aktivitet i fritiden Ja 27,2 452 Nej 38, Storryger Ja 44,2 174 Nej 34, Alkohol Har overskredet genstandsgrænsen Har ikke overskredet genstandsgrænsen 30, , Træffer familie 1 gang om måneden eller oftere 34, Sjældnere eller aldrig 40,6 175 Træffer venner 1 gang om måneden eller oftere 34, Sjældnere eller aldrig 52,1 142 Uønsket alene Ofte eller en gang imellem 45,6 360 Aldrig 32, Specifikke sygdomme Det fremgår af tabel 3.3, at forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt, allergi, rygsygdom samt migræne eller hyppig hovedpine er de enkeltsygdomme eller tilstande, som den største andel af borgere i Haderslev Kommune oplyser at have på nuværende tidspunkt. Andelen med specifikke sygdomme er overordnet set på niveau med andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Andelen, der lider af allergi, er dog lidt mindre i Haderslev Kommune end andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed, mens andelen af borgere, der lider af forhøjet blodtryk er lidt større i Haderslev Kommune end i Region Syddanmark og Danmark. 39

40 Tabel 3.3 Andelen med specifikke sygdomme og lidelser i Haderslev Kommune, Region Syddanmark og i Danmark (Procent). Haderslev Kommune Region Syddanmark Danmark Forhøjet blodtryk 21,4 16,0 14,7 Slidgigt/leddegigt 20,7 21,9 19,6 Allergi (ikke astma) 15,5 20,4 21,0 Rygsygdom 15,0 15,9 15,4 Migræne eller hyppig hovedpine 12,2 12,1 11,1 Tinitus 9,2 9,1 9,1 Astma 6,0 6,1 6,4 Sukkersyge/diabetes 5,5 3,6 3,9 Grå stær 5,1 3,1 2,8 Kronisk angst eller depression 4,7 4,7 3,8 Kronisk bronkitis, emfysem (for store lunger, rygerlunger) 4,0 3,6 3,4 Osteoporose (knogleskørhed) 2,8 2,0 2,1 Anden psykisk lidelse 1,7 2,5 2,1 Cancer eller kræftsygdomme (inklusiv leukæmi) 1,2 0,9 1,1 Blodprop i hjertet eller hjertekrampe 1,0 1,0 0,6 Hjerneblødning/blodprop i hjernen 0,9 0,3 0,3 Antal svarpersoner Ved angivelse af sygdomme skelnes der i Sundhed i Haderslev 2008 ikke mellem behandlingskrævende og ikke behandlingskrævende sygdomme. I tabel 3.8 ses, at 15,5 % af borgerne i Haderslev Kommune oplyser, at de har allergi. Dette er færre end i Region Syddanmark (20,4 %) og Danmark som helhed (21,0 %). Andelen, der har allergi, er større blandt kvinder end blandt mænd, og andelen falder med alderen. Endvidere er andelen, der har allergi, mindre blandt samlevende sammenlignet med gifte borgere. Blandt borgere, der har en lang uddannelse, er der en større andel, der har allergi, sammenlignet med borgere der har en kort eller mellemlang uddannelse. Andelen der har allergi er lavere blandt borgere med bopæl i Vojens området. I alt oplyser 21,4 % af borgerne i Haderslev Kommune, at de har forhøjet blodtryk (tabel 3.9). Dette er en højere andel end i Region Syddanmark eller Danmark som helhed. Andelen, der har forhøjet blodtryk, stiger markant med stigende alder. En større andel blandt borgere med en kort eller mellemlang uddannelse oplyser, at de har forhøjet blodtryk, sammenlignet med borgere med en lang uddannelse. Blandt borgere, der ikke er erhvervsaktive, er der en større andel der har forhøjet blodtryk, sammenlignet med erhvervsaktive borgere. Det fremgår af tabel 3.10, at 20,7 % af borgerne i Haderslev Kommune oplyser, at de har slidgigt/leddegigt. Når der tages højde for køns- og alderssammensætningen i kommunen, er andelen med slidgigt lavere i Haderslev Kommune end i Region 40

41 Syddanmark og Danmark som helhed. Andelen, der har slidgigt/leddegigt, er større blandt kvinder end blandt mænd, og stiger med stigende alder. Forekomsten af slidgigt/leddegigt er større blandt borgere med en kort og mellemlang uddannelse, end blandt borgere med en lang uddannelse. I forhold til erhvervsaktivitet ses, at der er en større andel blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive, der har slidgigt/leddegigt. I tabel 3.11 ses, at andelen af borgere, som har migræne eller hyppig hovedpine i Haderslev Kommune, er på niveau med andelen i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. Andelen, der har migræne eller hyppig hovedpine, er større blandt kvinder end blandt mænd, og den største andel ses blandt kvinder i aldersgruppen år. Det fremgår af tabel 3.12, at 15,0 % af borgerne i Haderslev Kommune oplyser, at de har en rygsygdom. Tages der højde for køns- og alderssammensætningen i Haderslev Kommune, er andelen med rygsygdom lavere i Haderslev Kommune end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Blandt både mænd og kvinder, stiger andelen af borgere, der har en rygsygdom med alderen. Sammenlignet med borgere, der har en lang uddannelse, er der en større andel af borgere, der har en rygsygdom, blandt borgere med en kort uddannelse. Endvidere er andelen af borgere, der har en rygsygdom, større blandt de ikke erhvervsaktive sammenlignet med erhvervsaktive. Andelen med rygsygdom er lavere blandt enlige (separeret, skilt) end blandt gifte. Forekomsten af rygsygdom er lavere blandt borgere i Gram området Andel med smerter eller ubehag inden for en 14-dages periode Smerter eller ubehag kan opstå af flere årsager. De kan bl.a. være konsekvenser af sygdom, opstå i forbindelse med ulykker eller være resultat af medfødte lidelser. Rapportering af smerter eller ubehag udgør et væsentligt supplement til den registerbaserede viden om befolkningens sundheds- og sygelighedstilstand. Smerter eller ubehag kan påvirke den enkelte borgers dagligdag, men er ikke nødvendigvis så alvorlig, at borgeren kontakter sundhedsvæsnet. I år 2000 indtog i alt 35 % af borgerne i Danmark håndkøbsmedicin som en reaktion på smerter eller ubehag. En lige så stor andel tog receptpligtig medicin mens mindre end 15 % henvendte sig til en læge (1). Det fremgår af tabel 3.4, at smerter eller ubehag i nakke, skuldre, ryg, lænd og lemmer samt træthed er de hyppigst rapporterede gener og symptomer i Haderslev Kommune. En større andel i Haderslev Kommune angiver at have været generet af specifikke smerter eller ubehag, end i Region Syddanmark og Danmark som helhed, men andelen, der har været meget generet af smerter eller ubehag, er på niveau med andelene i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. I forhold til tallene fra Danmark og Region Syddanmark, kan forskellene synes dramatiske. Der skal derfor gøres opmærksom på, at der er forskel på dataindsamlingsmetoderne (se kapitel 1). Tallene fra regionen og Danmark er alene medtaget i tabellen, for at vise, at de gener og ubehag, der afrapporteres i Sundhedsprofil for Haderslev 2008, tegner det samme mønster, som de gener og ubehag, der afrapporteres fra SUSY-2005, nemlig at det er gener ubehag i bevægeapparatet, der i størst omfang angives. 41

42 Tabel 3.4 Andel med smerter eller ubehag inden for en 14-dages periode (Procent). Haderslev Kommune Region Syddanmark Danmark Meget generet af smerter eller ubehag 40,7 41,1 39,8 Smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder 51,7 31,5 32,8 Smerter eller ubehag i ryg eller lænd 49,9 29,8 30,3 Træthed 49,1 28,2 28,6 Smerter eller ubehag i ben, hofter, knæ eller fødder 45,0 30,8 30,5 Hovedpine 32,6 21,8 22,8 Søvnbesvær, søvnproblemer 29,0 18,2 18,5 Ondt i maven, oppustet mave 23,5 8,5 7,3 Fordøjelsesbesvær, tynd/hård mave 20,7 8,1 7,8 Eksem, hududslæt, kløe 18,9 9,5 10,0 Forkølelse, snue, hoste 26,5 15,9 16,6 Åndedrætsbesvær, forpustethed 17,1 7,6 7,7 Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 18,7 9,1 8,5 Ængstelse, nervøsitet, uro, angst 16,8 8,6 8,4 Problemer med at holde på vandet (inkontinens) 13,4 - - Svimmelhed 14,8 - - Hurtig hjertebanken 12,3 5,2 5,3 Kvalme eller uro i maven 14,1 - - Underlivssmerter, herunder kraftig menstruationssmerter 8,8 - - Smerter eller ubehag ved hjertet, smerter i brystet 8,7 - - Besvær med at komme af med vandet 5,7 - - Antal svarpersoner Tabel 3.13 viser, at 40,7 % af borgerne i Haderslev Kommune har været meget generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage. Dette er på niveau med andelen i Region Syddanmark (41,1 %) og Danmark som helhed (39,8 %). I alle aldersgrupper er der en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har været meget generet af smerter eller ubehag. Andelen af borgere med en kort uddannelse, der er meget generet af smerter eller ubehag, er større end andelen blandt borgere med lang uddannelse. Endvidere er andelen af ikke erhvervsaktive borgere, der er meget generet af smerter eller ubehag, større end andelen blandt erhvervsaktive. Det fremgår af tabel 3.14, at andelen, der har haft smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder inden for de seneste 14 dage, er større i Haderslev Kommune end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. I alle aldersgrupper er andelen, der har haft smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder, større blandt kvinder end blandt mænd. Den største andel ses blandt kvinder i aldersgruppen år, hvor 63,8 % oplyser, at de har haft smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder. Blandt mænd ses den største andel i aldersgruppen år, hvor 51,5 % oplyser, at de har haft smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder. 42

43 Tabel 3.15 viser, at 49,9 % af borgerne i Haderslev Kommune oplyser, at de har haft smerter eller ubehag i ryg eller lænd inden for de seneste 14 dage. Dette er en større andel end i Region Syddanmark (29,8 %) og Danmark som helhed (30,3 %). Andelen, der har haft smerter og ubehag i ryg eller lænd, er i alle aldersgrupper større blandt kvinder end blandt mænd. Blandt kvinder er andelen, der oplyser, at de har haft smerter eller ubehag i ryg eller lænd, størst blandt de årige. Andelen med smerter eller ubehag i ryg eller lænd er større blandt borgere med en kort uddannelse, sammenlignet med borgere med en lang uddannelse. Ligeledes er andelen med rygproblemer større blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. Andelen, der har været generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd, er større blandt samlevende end blandt gifte. Det fremgår af tabel 3.16, at andelen, der har haft smerter eller ubehag i ben, hofte, knæ eller fødder inden for de seneste 14 dage, er større i Haderslev Kommune (44,9 %) end i Region Syddanmark (31,5 %) og Danmark som helhed (30,5 %). Generelt stiger andelen, der har haft smerter eller ubehag i ben, hofte, knæ eller fødder, med stigende alder, dog er der en stor andel blandt mænd i alderen år. Sammenlignet med borgere, der har en lang uddannelse, er der en større andel, der har haft smerter eller ubehag i ben, hofte, knæ eller fødder blandt borgere med en kort eller mellemlang uddannelse. Endvidere er andelen blandt ikke erhvervsaktive, der har haft smerter eller ubehag i ben, hofte, knæ eller fødder, større end andelen blandt erhvervsaktive. Tabel 3.17 viser, at der er en større andel i Haderslev Kommune (32,6 %), der har været generet af hovedpine inden for de seneste 14 dage, end i Region Syddanmark (21,8 %) og Danmark som helhed (22,8 %). Der er i alle aldersgrupper en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har været generet af hovedpine. Der er en tendens til, at andelen med hovedpine er faldende med stigende alder. Endvidere er andelen af ikke erhvervsaktive borgere, der har været generet af hovedpine inden for de seneste 14 dage, mindre end andelen blandt erhvervsaktive. I tabel 3.18 ses, at i alt 49,1 % af borgerne i Haderslev Kommune oplyser, at de har været generet af træthed inden for de seneste 14 dage. Dette er en større andel end i Region Syddanmark (28,2 %) og i Danmark som helhed (28,6 %). Andelen, der har været generet af træthed, er størst i de yngre aldersgrupper. Set i forhold til bopæl i Haderslev Kommune, er der en større andel i Vojens området, der har været generet af træthed Ulykker Ulykker er et folkesundhedsproblem, der ofte kan forebygges. En væsentlig del af kapaciteten på sygehusene anvendes til behandling af skader efter ulykker, og blandt unge udgør ulykker den hyppigste dødsårsag. Eftervirkninger efter ulykker har desuden stor betydning for enkeltpersoners lidelser og livskvalitet samt for arbejdskapacitet og sygefravær (1), da eftervirkningerne både kan være langvarige og kraftigt funktionsnedsættende. 43

44 Tabel 3.5 Forekomst af fritidsulykker opgjort særskilt for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. (Procent). Mænd år år 65+ år I alt Trafikulykke 1,8 1,3 1,2 1,4 Hjemmeulykke 1,8 1,6 2,0 1,8 Ulykke ved idræt/sport 9,1 1,6 0,4 3,3 Andet 1,8 3,5 2,0 2,6 Antal svarpersoner Kvinder år år 65+ år I alt Trafikulykke 1,2 1,0 1,1 1,1 Hjemmeulykke 3,3 2,6 3,4 3,0 Ulykke ved idræt/sport 4,4 0,3 1,1 1,9 Andet 3,0 2,1 2,3 2,4 Antal svarpersoner Tabel 3.5 viser andelen, som har været udsat for en fritidsulykke inden for det sidste år. Arbejdsulykker er ikke medtaget. Det afhænger af køn og alder, hvilken type af ulykke, der er hyppigst forekommende. Blandt mænd forekommer trafikulykker og ulykker ved idræt/sport hyppigst blandt årige. Andre ulykker forekommer hyppigst blandt de årige, mens hjemmeulykker sker hyppigst blandt 65+ årige. Blandt kvinder forekommer trafikulykker, ulykker ved idræt/sport samt hyppigst blandt årige, mens hjemmeulykker oftest forekommer blandt årige og 65+ årige. Overordnet set, er ulykke ved idræt/sport den type ulykke, der hyppigst forekommer blandt mænd, mens det for kvinder er hjemmeulykker, der hyppigst forekommer Konsekvenser af sygdom Dette afsnit handler om, hvorledes sygdom og dårligt helbred påvirker borgernes evne til at indgå i sociale sammenhænge. De enkelte borgeres identitet er i vid udstrækning afhængig af de sociale sammenhænge, de indgår i. I tilfælde af sygdom er de sårbare, ikke blot fysisk, men også på det psykosociale plan. Manglende evne til at indgå i sociale sammenhænge kan have konsekvenser for, hvorledes omgivelserne opfatter én (2). Konsekvenser af sygdom og dårligt helbred er i Sundhed i Haderslev 2008 opgjort som begrænsninger i udførelsen af dagligdagsaktiviteter, sygefravær og arbejdsophør. Sygefravær inden for de seneste 14 dage, samt inden for det seneste år, er kun opgjort for erhvervsaktive borgere i alderen år. Andelen af førtidspensionister er opgjort for borgere i alderen år. 44

45 Tabel 3.6 Andel med aktivitetsbegrænsning, sygefravær og førtidspension. (Procent). Haderslev Danmark Aktivitetsbegrænsning inden for de seneste 14 dage 16,0 13,2 Langvarig aktivitetsbegrænsning 9,7 6,7 Antal svarpersoner Haderslev Danmark Sygefravær inden for de seneste 14 dage 10,5 10,0 Mere end 25 sygedage indenfor det sidste år 5,8 4,7 Antal svarpersoner Haderslev Danmark Førtidspensionister 3,2 4,8 Antal svarpersoner Det fremgår af tabel 3.6, at andelen, der har været aktivitetsbegrænset inden for de seneste 14 dage og andelen, der er langvarigt aktivitetsbegrænset, er lidt større i Haderslev Kommune end i Danmark som helhed. Andelen i Haderslev Kommune, der har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage samt andelen, der har haft mere end 25 sygedage inden for det sidste år er omtrent den samme som i Danmark som helhed. Endvidere er andelen af førtidspensionister i Haderslev Kommune på niveau med andelen i Danmark som helhed. 45

46 Tabel 3.7. Andel med langvarig sygdom. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 39,8 39, Region Syddanmark 41,8 40, Haderslev Kommune 35,4 33, Mænd år 27, år 25, år 35, år 41, Mænd i alt 34,7 780 Kvinder år 26, år 28, år 36, år 45, Kvinder i alt 35,9 991 Kombineret skole- og Kort 43,7 45, erhvervsuddannelse Mellemlang 37,4 36,4 436 Lang 31,0 33,1 625 Skoleelev/anden 33,3 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 27,2 27,1 915 Ikke erhvervsaktiv 56,8 58, Civilstand Gift 34,8 31, Samlevende 32,5 34,0 212 Enlig (separeret, skilt) 42,2 37,1 90 Enlig (ugift) 34,8 38,9 207 Enlig (enkestand) 44,6 130 Bopæl By 36,3 33,6 996 Land 34,2 32,3 775 Område Haderslev 36,2 33, Vojens 35,7 34,5 563 Gram 28,6 23, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 46

47 Tabel 3.8. Andel med allergi. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 21,0 21, Region Syddanmark 20,4 20, Haderslev Kommune 15,5 17, Mænd år 22, år 19, år 9, år 5,6-249 Mænd i alt 11,4 780 Kvinder år 25, år 26, år 16, år 13,2 266 Kvinder i alt 18,8 991 Kombineret skole- og Kort 9,4 9,2-373 erhvervsuddannelse Mellemlang 13,1 13,3-436 Lang 20,8 18,8 625 Skoleelev/anden 12,9 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 17,8 17,4 915 Ikke erhvervsaktiv 14,6 13,8 206 Civilstand Gift 14,7 17, Samlevende 13,7 11,5-212 Enlig (separeret, skilt) 17,8 21,9 90 Enlig (ugift) 21,7 19,0 207 Enlig (enkestand) 16,2 130 Bopæl By 16,4 18,3 996 Land 14,5 16,0 775 Område Haderslev 16,8 19, Vojens 13,3 14,0-563 Gram 15,0 18, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 47

48 Tabel 3.9. Andel med forhøjet blodtryk. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 14,7 13, Region Syddanmark 16,0 14, Haderslev Kommune 21,4 16, Mænd år 2, år 6, år 19, år 36, Mænd i alt 20,9 780 Kvinder år 0, år 6, år 22, år 42, Kvinder i alt 21,8 991 Kombineret skole- og Kort 35,9 27, erhvervsuddannelse Mellemlang 26,4 24, Lang 13,4 16,2 625 Skoleelev/anden 16,1 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 13,6 13,5 915 Ikke erhvervsaktiv 24,3 24, Civilstand Gift 22,7 17, Samlevende 13,2 16,2 212 Enlig (separeret, skilt) 21,1 17,8 90 Enlig (ugift) 12,1 20,4 207 Enlig (enkestand) 38,5 130 Bopæl By 21,1 16,5 996 Land 21,8 17,1 775 Område Haderslev 21,4 16, Vojens 22,7 19,0 563 Gram 16,3 11, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 48

49 Tabel Andel med slidgigt/leddegigt. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 19,6 18, Region Syddanmark 21,9 20, Haderslev Kommune 20,7 16, Mænd år 2, år 5, år 18, år 28,1 249 Mænd i alt 17,8 780 Kvinder år 2, år 7, år 24, år 42, Kvinder i alt 23,0 991 Kombineret skole- og Kort 34,0 30, erhvervsuddannelse Mellemlang 24,8 24, Lang 13,0 16,0 625 Skoleelev/anden 20,4 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 11,8 11,6 915 Ikke erhvervsaktiv 35,4 37, Civilstand Gift 22,1 17, Samlevende 15,1 19,2 212 Enlig (separeret, skilt) 25,6 21,4 90 Enlig (ugift) 9,2 13,1 207 Enlig (enkestand) 31,5 130 Bopæl By 19,9 15,6 996 Land 21,8 17,8 775 Område Haderslev 20,2 16, Vojens 21,8 17,8 563 Gram 20,4 14, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 49

50 Tabel Andel med migræne eller hyppig hovedpine. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 11,1 11, Region Syddanmark 12,1 12, Haderslev Kommune 12,2 12, Mænd år 4, år 7, år 8, år 3,6-249 Mænd i alt 6,3 780 Kvinder år 12, år 27, år 16, år 8,6-266 Kvinder i alt 16,9 991 Kombineret skole- og Kort 9,4 10,8 373 erhvervsuddannelse Mellemlang 13,3 13,4 436 Lang 13,4 11,6 625 Skoleelev/anden 17,2 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 14,6 14,0 915 Ikke erhvervsaktiv 18,0 16,3 206 Civilstand Gift 11,4 13, Samlevende 19,3 17,6 212 Enlig (separeret, skilt) 16,7 20,8 90 Enlig (ugift) 12,1 10,2 207 Enlig (enkestand) 6,9 130 Bopæl By 11,3 11,8 996 Land 13,3 13,2 775 Område Haderslev 10,7 11, Vojens 15,1 14,2 563 Gram 11,6 11, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 50

51 Tabel Andel med rygsygdom. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 15,4 15, Region Syddanmark 15,9 15, Haderslev Kommune 15,0 13, Mænd år 4, år 7, år 21, år 19, Mænd i alt 16,7 780 Kvinder år 3, år 8, år 12, år 23, Kvinder i alt 13,6 991 Kombineret skole- og Kort 26,5 25, erhvervsuddannelse Mellemlang 14,7 14,9 436 Lang 10,7 10,8 625 Skoleelev/anden 9,7 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 10,8 11,1 915 Ikke erhvervsaktiv 24,8 27, Civilstand Gift 15,6 13, Samlevende 14,2 16,3 212 Enlig (separeret, skilt) 10,0 6,7-90 Enlig (ugift) 12,1 15,8 207 Enlig (enkestand) 20,8 130 Bopæl By 16,2 13,9 996 Land 13,4 12,0 775 Område Haderslev 16,4 14, Vojens 13,5 11,9 563 Gram 10,2 7, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 51

52 Tabel Andel med meget generende smerter eller ubehag inden for en 14-dages periode. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 39,8 39, Region Syddanmark 41,1 41, Haderslev Kommune 40,7 39, Mænd år 25, år 31, år 34, år 41,4 249 Mænd i alt 35,3 780 Kvinder år 48, år 47, år 40, år 47, Kvinder i alt 44,9 991 Kombineret skole- og Kort 48,5 47, erhvervsuddannelse Mellemlang 37,8 37,3 436 Lang 37,3 37,3 625 Skoleelev/anden skoleuddannelse 44,1 93 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 36,0 35,4 915 Ikke erhvervsaktiv 52,9 52, Civilstand Gift 39,0 39, Samlevende 41,5 42,3 212 Enlig (separeret, skilt) 46,7 42,8 90 Enlig (ugift) 44,9 45,9 207 Enlig (enkestand) 46,2 130 Bopæl By 41,0 39,2 996 Land 40,3 39,3 775 Område Haderslev 41,0 40, Vojens 41,2 38,5 563 Gram 36,1 34, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 52

53 Tabel Andel med smerte eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder inden for en 14 dages periode. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 32,8 32, Region Syddanmark 33,4 33, Haderslev Kommune 51,7 51, Mænd år 41, år 51, år 46, år 38,2-249 Mænd i alt 44,5 780 Kvinder år 43, år 60, år 63, år 49,6-266 Kvinder i alt 57,4 991 Kombineret skole- og Kort 51,2 57,3 373 erhvervsuddannelse Mellemlang 53,2 54,0 436 Lang 54,9 53,1 625 Skoleelev/anden skoleuddannelse 54,8 93 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 56,5 55,7 915 Ikke erhvervsaktiv 55,3 54,2 206 Civilstand Gift 52,4 53, Samlevende 60,4 60,1 212 Enlig (separeret, skilt) 50,0 51,3 90 Enlig (ugift) 48,3 48,7 207 Enlig (enkestand) 44,6 130 Bopæl By 50,9 50,7 996 Land 52,8 53,3 775 Område Haderslev 50,5 50, Vojens 53,6 52,9 563 Gram 53,1 53, & + markerer statistisk signifikans % c 10 0 Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 53

54 Tabel Andel med smerte eller ubehag i ryg eller lænd inden for en 14-dages periode. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 30,3 30, Region Syddanmark 29,8 29, Haderslev Kommune 49,9 49, Mænd år 37, år 47, år 51, år 41,0-249 Mænd i alt 46,5 780 Kvinder år 48, år 55, år 52, år 50,8 266 Kvinder i alt 52,5 991 Kombineret skole- og Kort 55,5 58, erhvervsuddannelse Mellemlang 50,9 51,7 436 Lang 48,8 46,8 625 Skoleelev/anden skoleuddannelse 46,2 93 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 50,3 50,1 915 Ikke erhvervsaktiv 61,2 61, Civilstand Gift 50,0 50, Samlevende 59,4 59, Enlig (separeret, skilt) 48,9 44,2 90 Enlig (ugift) 46,9 46,4 207 Enlig (enkestand) 43,8 130 Bopæl By 50,1 49,5 996 Land 49,5 49,9 775 Område Haderslev 49,2 48, Vojens 52,2 52,0 563 Gram 45,6 47, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 54

55 Tabel Andel med smerter eller ubehag i ben, hofter, knæ eller fødder inden for en 14-dages periode. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 30,5 30, Region Syddanmark 31,5 30, Haderslev Kommune 44,9 41, Mænd år 39, år 29, år 41, år 51,8 249 Mænd i alt 42,1 780 Kvinder år 25, år 34, år 51, år 60, Kvinder i alt 47,2 991 Kombineret skole- og Kort 59,2 56, erhvervsuddannelse Mellemlang 48,9 48, Lang 37,4 39,4 625 Skoleelev/anden skoleuddannelse 37,6 93 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 38,0 37,7 915 Ikke erhvervsaktiv 56,8 56, Civilstand Gift 46,3 40, Samlevende 40,6 42,2 212 Enlig (separeret, skilt) 45,6 38,5 90 Enlig (ugift) 39,1 44,0 207 Enlig (enkestand) 53,1 130 Bopæl By 44,7 41,4 996 Land 45,3 41,8 775 Område Haderslev 44,9 42, Vojens 44,2 41,2 563 Gram 48,3 40, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 55

56 Tabel Andel med hovedpine inden for en 14-dages periode. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 22,8 23, Region Syddanmark 21,8 22, Haderslev Kommune 32,6 35, Mænd år 39, år 31, år 23, år 13,3-249 Mænd i alt 22,9 780 Kvinder år 60, år 58, år 39, år 18,4-266 Kvinder i alt 40,3 991 Kombineret skole- og Kort 23,1 29,2 373 erhvervsuddannelse Mellemlang 32,1 32,7 436 Lang 36,0 31,4 625 Skoleelev/anden 37,6 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 39,2 38,0 915 Ikke erhvervsaktiv 31,6 30,2-206 Civilstand Gift 30,3 35, Samlevende 42,9 39,3 212 Enlig (separeret, skilt) 33,3 37,7 90 Enlig (ugift) 45,4 40,2 207 Enlig (enkestand) 18,5 130 Bopæl By 32,6 35,4 996 Land 32,6 35,9 775 Område Haderslev 31,8 35, Vojens 35,2 37,0 563 Gram 29,3 33, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 56

57 Tabel Andel der har været generet af træthed inden for en 14-dages periode. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 28,6 28, Region Syddanmark 28,2 28, Haderslev Kommune 49,1 50, Mænd år 58, år 50, år 42, år 44,2 249 Mænd i alt 45,6 780 Kvinder år 58, år 65, år 48, år 41,7-266 Kvinder i alt 51,8 991 Kombineret skole- og Kort 47,5 47,5 373 erhvervsuddannelse Mellemlang 45,0 44,8 436 Lang 52,3 50,4 625 Skoleelev/anden 53,8 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 51,1 50,5 915 Ikke erhvervsaktiv 49,0 49,5 206 Civilstand Gift 47,2 50, Samlevende 53,8 51,6 212 Enlig (separeret, skilt) 55,6 58,5 90 Enlig (ugift) 57,5 55,6 207 Enlig (enkestand) 45,4 130 Bopæl By 49,6 51,2 996 Land 48,4 50,6 775 Område Haderslev 47,6 49, Vojens 53,1 55, Gram 44,2 48, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 57

58 Litteratur (1) Kjøller M, Rasmussen NK, eds. Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, 2002 (2) Iversen L, Christensen U. Marginalisering og udstødning på arbejdsmarkedet. I: Iversen L, Kristensen TS, Holstein BE, Due P, red. Medicinsk sociologi samfund, sundhed og sygdom. København: Munksgaard Danmark, 2002: 6,

59 Kapitel 4. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Dette kapitel omhandler sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsnet. I kapitlet beskrives borgernes kontakt til praktiserende læge og andre behandlere samt deres brug af medicin. Mennesker reagerer forskelligt på sygdomme og sygelighed. Nogle reagerer ved ikke at foretage sig noget, mens andre reagerer aktivt på måder, der kan variere bredt. De aktive reaktioner kan fx være at tage medicin, søge hjælp hos familie og venner og/eller kontakte fagpersoner i og uden for sundhedsvæsnet. Borgernes sygdomsadfærd kan beskrives på flere måder. En række oplysninger om deres brug af sundhedsvæsenet kan fås direkte fra registre. Registrene indeholder dog ikke oplysninger om borgernes gener og symptomer samt deres behov for sundhedsydelser, som også er vigtige elementer i forståelsen af borgernes sygdomsadfærd. Disse oplysninger findes i Sundhed i Haderslev 2008, og styrken i denne rapport er derfor, at borgernes sygdomsadfærd belyses ud fra flere perspektiver. 4.1 Kontakt til læger og andre behandlere Opgørelser fra Sygesikringsregistret viser, at der på landsplan har været en stigning i antallet af kontakter til praktiserende læger fra ca. 32 mio. patientkontakter i 2000 til mere end 34,5 mio. kontakter i 2004 (1). SUSY-2005 undersøgelsen viste tilsvarende en stigning i andelen, der har været i kontakt med praktiserende læge indenfor de seneste tre måneder. Andelen steg fra 35,1 % i 1987 til 40,9 % i 2005, og det samme mønster gør sig gældende for andre af sundhedsvæsnets ydelser (2). Kontakt til praktiserende læger eller andre behandlere i den primære sundhedstjeneste er belyst ved at spørge til borgernes kontakt indenfor de seneste tre måneder. Spørgsmålene dækker borgerens kontakt pga. egen sygdom eller helbredsproblem, og ikke pga. børns sygdom eller helbredsproblem. Af tabel 4.1 fremgår kontaktmønstret til forskellige former for læger inden for en 3- måneders periode blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Andelen, der har haft kontakt til de forskellige læger, er nogenlunde den samme blandt kvinder og mænd. Generelt ses, at kontakten til læger stiger med stigende alder, dette med undtagelse af kontakten til vagtlæge og skadestue. 59

60 Tabel 4.1 Brug af forskellige former for læger inden for en 3-måneders periode opgjort særskilt for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Haderslev Kommune (Procent). Mænd år år 65+ år I alt Praktiserende læge 35,2 44,2 65,5 48,5 Vagtlæge 5,5 4,2 6,0 5,1 Praktiserende speciallæge 6,4 8,7 15,7 10,3 Skadestue 2,7 5,1 4,4 4,2 Hospitalsambulatorium 7,8 11,5 21,3 13,6 Hospitalsindlæggelse 1,4 6,1 8,8 5,6 Antal svarpersoner Kvinder år år 65+ år I alt Praktiserende læge 45,6 48,8 62,8 51,5 Vagtlæge 6,8 2,6 6,0 4,9 Praktiserende speciallæge 13,6 14,0 16,2 14,4 Skadestue 5,0 1,3 2,3 2,8 Hospitalsambulatorium 9,8 11,9 15,8 12,2 Hospitalsindlæggelse 3,0 4,9 8,7 5,3 Antal svarpersoner Det fremgår af tabel 4.7, at andelen af borgerne i Haderslev Kommune, der har haft kontakt til en praktiserende læge inden for de seneste tre måneder (50,1 %), er større end i Region Syddanmark (41,5 %) og i Danmark som helhed (40,9 %). I alle aldersgrupper på nær den ældste er der en større andel blandt kvinder end blandt mænd der har haft kontakt til en praktiserende læge. Overordnet stiger andelen, der har haft kontakt til en praktiserende læge, med stigende alder. Blandt ikke erhvervsaktive er andelen større end blandt erhvervsaktive. 60

61 Tabel 4.2 Brug af andre behandlere i sundhedsvæsnet inden for en 3-måneders periode opgjort særskilt for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Haderslev Kommune (Procent). Mænd år år 65+ år I alt Tandlæge 36,5 47,8 46,6 44,2 Fysioterapeut 5,5 9,6 8,0 8,0 Kiropraktor 4,1 7,4 4,8 5,6 Psykolog 2,3 2,6 0,4 1,8 Antal svarpersoner Kvinder år år 65+ år I alt Tandlæge 37,0 48,3 45,1 44,2 Fysioterapeut 8,3 8,3 10,2 8,8 Kiropraktor 5,3 9,0 9,0 7,8 Psykolog 6,5 2,3 0,4 3,2 Antal svarpersoner Tabel 4.2 viser brugen af andre behandlere i sundhedsvæsnet inden for en 3- måneders periode blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Haderslev Kommune. Der er ingen nævneværdige forskelle på andelene, der har gjort brug af andre behandlere i sundhedsvæsenet, blandt mænd og kvinder. Andelen, der har haft kontakt til tandlæge, er størst i aldersgrupperne år og 65+ år. Blot en ganske lille andel har haft kontakt til psykolog inden for de sidste tre måneder, og andelen er næsten lig nul blandt de 65+ årige. Det fremgår af tabel 4.3, at en langt større andel blandt borgere, der angiver at have et mindre godt selvvurderet helbred, har været til praktiserende læge inden for de seneste tre måneder end blandt borgere, der angiver at have et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred. Dette ses også i forhold til langvarig sygdom. Der er en større andel, der har været til praktiserende læge, blandt borgere der har en langvarig sygdom, sammenlignet med borgere der ikke har en langvarig sygdom. I forhold til brug af medicin ses, at blandt borgere, der har brugt receptpligtig medicin, har en langt større andel været til praktiserende læge end blandt borgere der ikke har brugt receptpligtig medicin. Samme klare forskel ses ikke for håndkøbsmedicin, hvor andelen, der har brugt håndkøbsmedicin inden for en fjorten dages periode er 53,1 % mod 48,1 % blandt dem, der ikke har brugt håndkøbsmedicin. Endvidere viser tabellen, at specielt borgere, der lider af diabetes, KOL eller forhøjet blodtryk i stort omfang har været hos deres praktiserende læge inden for de seneste tre måneder. Generelt har alle borgere med en specifik sygdom været til læge i langt større omfang end borgere, der ikke har nogen specifik sygdom eller lidelse. Der er med andre ord en klar sammenhæng mellem brug af praktiserende læge og sygelighed. Meget tyder således på, at befolkningens brug af praktiserende læge først og fremmest er bestemt af behovet (sygeligheden). 61

62 Tabel 4.3 Andel der har været til praktiserende læge inden for de seneste tre måneder i forhold til helbred og sygelighed i Haderslev Kommune (Procent). Andel der har været til praktiserende læge inden for de seneste tre måneder Antal svarpersoner Selvvurderet helbred Mindre godt 69,4 556 Godt 41, Langvarig syg Ja 68,7 627 Nej 40, Hånkøbsmedicin Ja 53,1 733 Nej 48, Receptpligtig Ja 69,9 889 Nej 30,3 882 Listesygdom* Allergi (ikke astma) 57,5 275 Hovedpine, migræne 61,6 216 Astma 69,2 107 Rygsygdom 69,8 265 Forhøjet blodtryk 71,0 379 Kronisk bronkitis, KOL 77,5 71 Diabetes 76,5 98 Ingen listesygdom 33,7 689 *Ved angivelse af sygdomme skelnes der i Sundhed i Haderslev 2008 ikke mellem behandlingskrævende og ikke behandlingskrævende sygdomme. 4.2 Brug af tandlæge Tandsundheden i Danmark er forbedret meget i løbet af de sidste årtier. Væsentlige faktorer i denne udvikling har været indførelsen af regelmæssig forebyggende børnetandpleje, der stort set dækker målgruppen 100 %. Dette skal ses sammen med den sundhedspædagogiske indsats, der har styrket daglig tandbørstning og daglig anvendelse af fluortandpasta. Undersøgelser viser, at gode mundhygiejnevaner i barnealderen bibeholdes i voksenalderen. Endvidere har individuel forebyggelse af tandsygdomme over for voksne med høj sygdomsrisiko været inkluderet i sygesikringsoverenskomsten om tandpleje siden 1988 (2). I Sundhed i Haderslev 2008 er der spurgt til, om man inden for de seneste tre måneder har gjort brug af tandlæge. Det fremgår af tabel 4.8, at andelen af borgerne i Haderslev Kommune der har været til tandlæge indenfor de seneste tre måneder (43,9 %), er større end andelen i hhv. Region Syddanmark (36,4 %) og i Danmark (34,4 %). Andelen af kvinder og mænd, der har været til tandlæge, er nogenlunde ens. Overordnet stiger andelen, der har været til tandlæge, med stigende alder. Blandt borgere med en kort uddannelse er der 62

63 en mindre andel, der har været til tandlæge sammenlignet med borgere med lang uddannelse. 4.3 Brug af fysioterapeut og kiropraktor Det fremgår af tabel 4.4, at andelen i Haderslev Kommune, der har været til fysioterapeut inden for en 3-måneders periode, er på niveau med andelen i Region Syddanmark (6,9 %) og i Danmark som helhed (6,9 %). Andelen, der har været til kiropraktor indenfor en 3-måneders periode, er ligeledes på niveau med regionen og Danmark som helhed. Tabel 4.4 Andel der har været til henholdsvis fysioterapeut eller kiropraktor inden for en 3-måneders periode i Haderslev Kommune (Procent). Haderslev Kommune Region Syddanmark Danmark Fysioterapeut 8,4 6,9 6,9 Kiropraktor 6,8 4,4 4,3 Antal svarpersoner Psykologisk eller psykiatrisk hjælp I Sundhed i Haderslev 2008 er der spurgt til, om borgerne inden for det seneste år har haft behov for psykologisk eller psykiatrisk hjælp eller behandling. Svarfordelingen, der fremgår af tabel 4.5, viser, at blot en lille andel af borgerne i Haderslev Kommune har haft behov for psykologisk eller psykiatrisk hjælp. Der er en tendens til, at en større andel blandt kvinder end blandt mænd har haft behov for psykologisk eller psykiatrisk behandling. Tabel 4.5 Andel der inden for det seneste år har haft behov for psykologisk eller psykiatrisk hjælp i Haderslev Kommune (Procent). Mænd Kvinder I alt Ja, fordi jeg havde været deprimeret i længere tid 2,6 4,1 3,4 Ja, fordi jeg havde været meget stresset 2,8 3,8 3,4 Ja, fordi jeg oplevede stor sorg 1,2 2,0 1,6 Ja, fordi jeg havde psykisk sygdom eller lidelse 1,0 1,7 1,4 Ja, fordi jeg oplevede en traumatisk begivenhed 1,4 2,2 1,9 Ja, fordi jeg havde dårlige nerver 1,2 0,3 0,7 Andet 1,7 3,4 2,7 Antal svarpersoner Brug af medicin Borgernes brug af medicin kan opgøres på forskellige måder. I lægemiddelstyrelsens statistikker opgøres salget af medicin både i døgndoser og i omsætning. Disse statistiker giver et billede af, hvor meget medicin der bliver omsat, men ikke af hvor meget medicin, der bliver brugt (3). De kan heller ikke vise, om køberen også er den person, der tager medicinen. 63

64 Selvrapporteret medicinforbrug kan komme tættere på det egentlige forbrug. Der er dog den begrænsning, at borgerne måske ikke er i stand til at give en præcis beskrivelse af den medicin, de anvender. Derudover kan fx selvrapporteret brug af medicin sammenholdt med oplysninger om svarpersonens velbefindende give en indikation af, om medicinen bliver taget som en reaktion på et helbredsproblem eller en sygdom. Som det fremgår af tabel 4.6, har en næsten dobbelt så stor andel blandt borgere, der angiver at have et mindre godt selvvurderet helbred, brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage end blandt borgere, der angiver at have et virkelig godt eller godt helbred. Den samme meget store forskel ses blandt borgere med en langvarig sygdom, hvor tre ud af fire borgere med en langvarig sygdom har brugt receptpligtig medicin inden for en fjorten dages periode. Det fremgår endvidere af tabellen, at næsten alle borgere med forhøjet blodtryk, astma, diabetes og kronisk bronkitis (KOL) har brugt receptpligtig medicin. Tabel 4.6 Brug af receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage i forhold til helbred og sygelighed i Haderslev Kommune (Procent). Har brugt recept- Antal pligtig medicin svarpersoner Selvvurderet helbred Mindre godt 74,1 556 Godt 39, Langvarig syg Ja 74,2 627 Nej 37, Listesygdom Forhøjet blodtryk 95,0 379 Astma 89,7 107 Diabetes 87,8 98 Kronisk bronkitis, KOL 83,1 71 Rygsygdom 75,9 265 Hovedpine, migræne 64,4 216 Allergi (ikke astma) 53,5 275 Ingen listesygdomme 23,1 689 Det fremgår af tabel 4.9, at 50,2 % af borgerne i Haderslev Kommune har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage. Andelen svarer til niveauet i Region Syddanmark (45,2 %) og i Danmark (43,2 %), når der tages højde for forskelle i køns- og alderssammensætningen. I alle aldersgrupper er der en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har brugt receptpligtig medicin. Overordnet stiger andelen, der har brugt receptpligtig medicin, med stigende alder. I forhold til uddannelse ses, at en større andel blandt borgere med kort eller mellemlang uddannelse har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage sammenlignet med borgere med lang uddannelse. Der er en markant større andel, der har brugt receptpligtigt medicin blandt ikke erhvervsaktive i forhold til erhvervsaktive. Enlige - både de ugifte såvel som de separerede, skilte angiver i større omfang, at de bruger receptpligtig medicin end gifte og samlevende. Hvor borgerne fra Vojens området i større omfang angiver at bruge receptpligtig medicin, angiver borgene fra Gram området i mindre omfang brug af receptpligtig medicin. 64

65 Andelen, der har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage, er større i Haderslev Kommune (41,4 %) end i Region Syddanmark (32,2 %) og i Danmark som helhed (33,8 %) (tabel 4.10). Der er en markant større andel blandt kvinder, der har brugt håndkøbsmedicin, end blandt mænd. For både mænd og kvinder er andelen, der har brugt håndkøbsmedicin, mindst i aldersgruppen 65+ år. Sammenlignet med borgerne i Haderslev området er der en større andel blandt borgerne i Vojens området, der har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. Forbruget af smertestillende receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin inden for en 14-dages periode er vist i tabel Andelen, der har brugt smertestillende medicin, er større i Haderslev Kommune (48,8 %) end i Region Syddanmark (34,3 %) og i Danmark (35,6 %). Der er en markant større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har brugt smertestillende medicin. Blandt kvinder er andelen størst i aldersgruppen år, hvor 60,6 % har brugt smertestillende medicin. For mænd er andelen størst i aldersgruppen år, hvor 44,4 % har brugt smertestillende medicin. Andelen er større blandt ikke erhvervsaktive, og andelen er markant større blandt separerede og enlige (separerede, skilte) samt samlevende sammenlignet med gifte. Mønsteret med at borgerne i Vojens området bruger mere medicin gælder ligeledes for smertestillende medicin, mere end hver anden borger i Vojens området har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. Forbruget af blodtrykssænkende medicin er vist i tabel I Haderslev Kommune oplyser 28,3 % af borgerne, at de har brugt blodtrykssænkende medicin inden for en 14-dages periode. Dette er en større andel end i Region Syddanmark (17,1 %) og i Danmark som helhed (15,5 %). Overordnet stiger andelen, der har brugt blodtrykssænkende medicin, med alderen. Der er en større andel, der har brugt blodtrykssænkende medicin blandt borgere med en kort eller mellemlang uddannelse end blandt borgere med en lang uddannelse. Blandt ikke erhvervsaktive er der en større andel, der har brugt blodtrykssænkende medicin, end blandt erhvervsaktive. Enlige ugifte har i større omfang angivet, at de har brugt blodtrykssænkende medicin. Blandt borgerne i Gram området har en mindre andel angivet, at de har brugt blodtrykssænkende medicin. 65

66 Tabel 4.7 Andel der har haft kontakt til praktiserende læge inden for en 3-måneders periode Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 40,9 40, Region Syddanmark 41,5 40, Haderslev Kommune 50,1 46, Mænd år 18, år 39, år 44, år 65, Mænd i alt 48,5 780 Kvinder år 39, år 47, år 48, år 62, Kvinder i alt 51,5 991 Kombineret skole- og Kort 60,9 52,6 373 erhvervsuddannelse Mellemlang 53,2 51,4 436 Lang 48,0 49,6 625 Skoleelev/anden skoleuddannelse 37,6 93 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 43,7 43,3 915 Ikke erhvervsaktiv 55,8 57, Civilstand Gift 51,1 48, Samlevende 45,8 48,5 212 Enlig (separeret, skilt) 52,2 46,7 90 Enlig (ugift) 45,4 50,7 207 Enlig (enkestand) 60,8 130 Bopæl By 51,3 47,8 996 Land 48,6 45,2 775 Område Haderslev 49,0 45, Vojens 53,6 49,3 563 Gram 44,9 41, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 66

67 Tabel 4.8. Andel der har haft kontakt til tandlæge inden for en 3-måneders periode. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 34,4 33, Region Syddanmark 36,4 35, Haderslev Kommune 43,9 42, Mænd år 37, år 36, år 47, år 46,6 249 Mænd i alt 44,2 780 Kvinder år 28, år 39, år 48, år 45,1 266 Kvinder i alt 43,6 991 Kombineret skole- og Kort 34,9 35,6-373 erhvervsuddannelse Mellemlang 53,4 52,5 436 Lang 44,6 46,6 625 Skoleelev/anden 50,5 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 43,4 43,3 915 Ikke erhvervsaktiv 49,0 49,5 206 Civilstand Gift 47,6 44, Samlevende 35,8 36,5 212 Enlig (separeret, skilt) 44,4 49,8 90 Enlig (ugift) 39,6 42,4 207 Enlig (enkestand) 36,9 130 Bopæl By 46,5 44,3 996 Land 40,5 39,5 775 Område Haderslev 44,5 42, Vojens 43,5 41,5 563 Gram 40,8 39, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 67

68 Tabel 4.9. Andel der har brugt receptpligtig medicin inden for en 14-dages periode. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 43,2 41, Region Syddanmark 45,2 43, Haderslev Kommune 50,2 43, Mænd år 20, år 25, år 46, år 73, Mænd i alt 48,8 780 Kvinder år 37, år 30, år 51, år 74, Kvinder i alt 51,3 991 Kombineret skole- og Kort 69,2 58, erhvervsuddannelse Mellemlang 56,0 53, Lang 37,9 40,6 625 Skoleelev/anden 39,8 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 36,9 36,6 915 Ikke erhvervsaktiv 61,7 64, Civilstand Gift 50,5 42, Samlevende 38,2 42,9 212 Enlig (separeret, skilt) 55,6 55, Enlig (ugift) 44,9 53, Enlig (enkestand) 74,6 130 Bopæl By 49,9 43,1 996 Land 50,6 44,5 775 Område Haderslev 49,3 42, Vojens 54,7 49, Gram 39,5 32, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 68

69 Tabel Andel der har brugt håndkøbsmedicin inden for en 14-dages periode. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 33,8 33, Region Syddanmark 32,2 32, Haderslev Kommune 41,4 43, Mænd år 41, år 45, år 33, år 28,9-249 Mænd i alt 35,1 780 Kvinder år 56, år 57, år 44, år 35,7-266 Kvinder i alt 46,3 991 Kombineret skole- og Kort 34,6 34,8 373 erhvervsuddannelse Mellemlang 42,2 43,2 436 Lang 44,5 42,3 625 Skoleelev/anden 47,3 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 45,5 44,8 915 Ikke erhvervsaktiv 39,3 37,8 206 Civilstand Gift 39,4 43, Samlevende 50,5 48,6 212 Enlig (separeret, skilt) 42,2 41,6 90 Enlig (ugift) 47,8 44,7 207 Enlig (enkestand) 36,2 130 Bopæl By 41,4 43,2 996 Land 41,4 43,8 775 Område Haderslev 38,6 40, Vojens 48,0 50, Gram 36,1 37, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 69

70 Tabel Andel der har brugt smertestillende medicin inden for en 14-dages periode. Forekomst Standardiseret (%) forekomst (%) Antal Total Danmark 35,6 35, Region Syddanmark 34,3 34, Haderslev Kommune 48,8 48, Mænd år 25, år 42, år 44, år 37,3-249 Mænd i alt 40,5 780 Kvinder år 55, år 60, år 55, år 50,8 266 Kvinder i alt 55,3 991 Kombineret skole- og Kort 51,7 52,7 373 erhvervsuddannelse Mellemlang 51,4 51,8 436 Lang 47,8 46,2 625 Skoleelev/anden skoleuddannelse 52,7 93 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 50,1 49,2 915 Ikke erhvervsaktiv 57,3 57, Civilstand Gift 47,8 49, Samlevende 56,6 58, Enlig (separeret, skilt) 53,3 61, Enlig (ugift) 49,8 50,4 207 Enlig (enkestand) 44,6 130 Bopæl By 48,7 47,8 996 Land 48,9 49,1 775 Kommune Haderslev 46,5 45, Vojens 55,6 55, Gram 39,5 39, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 70

71 Tabel Andel der har brugt blodtrykssænkende medicin inden for en 14-dages periode. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 15,5 14, Region Syddanmark 17,1 15, Haderslev Kommune 28,3 23, Mænd år 16, år 9, år 23, år 57, Mænd i alt 31,2 780 Kvinder år 5, år 9, år 24, år 50, Kvinder i alt 26,0 991 Kombineret skole- og Kort 46,9 36, erhvervsuddannelse Mellemlang 30,5 27, Lang 17,6 21,2 625 Skoleelev/anden skoleuddannelse 25,8 93 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 16,5 16,5 915 Ikke erhvervsaktiv 29,1 29, Civilstand Gift 29,5 23, Samlevende 17,0 21,3 212 Enlig (separeret, skilt) 23,3 19,7 90 Enlig (ugift) 20,8 30, Enlig (enkestand) 50,0 130 Bopæl By 27,6 22,4 996 Land 29,2 23,6 775 Område Haderslev 27,6 22, Vojens 31,1 26,3 563 Gram 22,4 15, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 71

72 Litteratur (1) Danmarks Statistik. Danmarks Statistikbank. (2) Ola Ekholm, Mette Kjøller, Michael Davidsen, Ulrik Hesse, Louise Eriksen, Anne Illemann Christensen, Morten Grønbæk. Sundheds- og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed, 2006 (3) Statistisk Sentralbryrå. Helse i Norge. Helsetilstand og behandlingstilbud belyst ved befolkningsundersøkelser. Oslo-Kongsvinger. Statistisk Sentralbryrå

73 Kapitel 5. Sundhedsadfærd Dette kapitel har til hensigt at beskrive borgernes sundhedsadfærd i Haderslev Kommune. Sundhedsadfærd er en samlet betegnelse for de handlinger, borgerne udfører i hverdagen, som har betydning for deres sundhed og kan forstås som en del af deres livsstilsvaner. Sundhedsadfærden kan betragtes ud fra flere perspektiver, som vil blive gennemgået i det følgende. Sundhedsadfærden kan anskues som en epidemiologisk risikofaktor, der har afgørende betydning for borgernes sundheds- og sygelighedstilstand samt udviklingen af livsstilssygdomme. Befolkningens sundhedsadfærd har ikke kun betydning for borgernes sundheds- og sygeligheds-tilstand. Set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv har sundhedsadfærden store økonomiske konsekvenser for sundhedsvæsnet. Beregninger viser, at sundhedsvæsenets årlige ressourceforbrug til behandling af rygerelaterede lidelser er næsten 4,5 mia. kr., alkoholrelaterede lidelser 0,95 mia. kr. og behandling af lidelser relateret til overvægt er beregnet til 1.6 mia. kr. (1). Hermed har befolkningens sundhedsadfærd konsekvenser på både individ- og samfundsplan i form af helbredsmæssige og økonomiske omkostninger. På baggrund heraf er det i alles interesse at forbedre og fremme sundhedsadfærden. For at kunne opnå dette er det gavnligt først at beskrive, hvordan sundhedsadfærden er i befolkningen for netop at kunne klarlægge, hvilke områder sundhedsfremmende indsatser skal rettes imod. Det kan eksempelvis være, hvorvidt den enkelte borger er fysisk aktiv i det anbefalede omfang eller udsætter sig for helbredsrisici i form af rygning eller i form af uhensigtsmæssige kostvaner etc. 5.1 Bestemmende faktorer for sundhedsadfærd Sundhedsadfærden kan både være bestemt af personlige, lokale og samfundsmæssige forhold, hvorfor det er muligt at fremme sundheden og undgå sygdomme ved at ændre på disse forhold. Personlige forhold består primært af borgerens værdier og normer, hvor lokale forhold fx indbefatter cykelstier, idrætsforeninger etc., og samfundsmæssige forhold fx består af sund mad i undervisningsinstitutionerne, normer omkring fysisk aktivitet på offentlige institutioner etc. Således kan befolkningens sundhedsadfærd relateres til de samfundsmæssige forandringer, der har medført ændringer i befolkningens livsstil. Det kan i dagens samfund være vanskeligt for individet at vælge den sunde løsning i hverdagen frem for den usunde. Dette kan skyldes de overordnede samfundsmæssige ændringer indenfor de seneste årtier, der har betydet, at befolkningen generelt bl.a. indtager flere usunde fødevarer og har et lavere aktivitetsniveau end tidligere. Befolkningens sundhedsadfærd kan endvidere anskues ud fra et psykologisk/ socialpsykologisk perspektiv, hvor det er væsentligt at forstå, hvorledes de sociale omgivelser er medvirkende til at påvirke sundhedsadfærden. Det er velkendt, at normer og gruppeprocesser spiller en vigtig rolle i udformningen af en persons adfærd. Ligeledes er en persons sundhedsadfærd i høj grad påvirket af dets sociale omgivelser, hvorfor disse ikke skal undervurderes i forhold til udviklingen af sundhedsadfærden. Således kan normer og gruppeadfærd i den enkeltes hverdag være med til at påvirke sundhedsadfærden i såvel positiv som negativ retning (2). Sundhedsadfærden 73

74 påvirkes i høj grad af de normer og værdier, der eksisterer i familien, skolen, vennekredsen eller på arbejdspladsen. Borgernes sundhedsadfærd kan både udføres bevidst eller ubevidst og kan have såvel tilsigtede som utilsigtede konsekvenser, som på kortere eller længere sigt påvirker borgernes sundhed og sygelighed. De bevidste handlinger har oftest til formål at opnå et givent resultat, hvor der fx kan være tale om at få en bedre sundhedstilstand eller undgå en sygdom. Modsat kan der være tale om vanemæssig adfærd, der udføres uden egentlige overvejelser, og som foregår ubevidst i forhold til borgernes sundhedsmæssige eller helbredsmæssige konsekvenser. I sidstnævnte forhold er sundhedsadfærden således et udtryk for personens værdier og normer, som personen har tilegnet sig gennem sin opvækst, og som derfor er indlejret i personens handlingsmønstre. 5.2 Sociale forskelle i sundhedsadfærd Sociale faktorer er i høj grad bestemmende for sundhedsadfærden og udgøres af eksempelvis uddannelse, indkomst, erhvervsstilling eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Sociale grupperinger kan også afhænge af forskelle i køn, alder, geografi eller etniske grupper, men disse er mindre typiske i forståelsen af social ulighed. Den væsentligste faktor i forekomsten af social ulighed i sundhedsadfærd ses i forhold til uddannelsesniveau (3). Det kan på baggrund af tidligere studier konstateres, at der eksisterer en social ulighed i befolkningens sundhedsadfærd, eftersom individets sociale baggrund har afgørende betydning for individets sundhedsadfærd. Der findes flere hypoteser og teorier til at forklare denne ulighed i sundhed mellem sociale grupper. En af disse teorier går på, at de sociale grupper, foranlediget af deres forskellige ressourcer, har forskellige muligheder for fx at købe sund mad eller have gode motionsvaner (4). Forskellige sociale grupper råder over forskellige sammensætninger af baggrund og sociale værdier, hvilket bevirker, at borgerne udvikler forskellige sociale strategier og forskellige værdier og livsstile i forhold til sundhedsadfærd (5). Dermed er det ikke alle sociale grupper i samfundet, der har lige mulighed for at leve sundt, idet de er i besiddelse af forskellige ressourcer og kompetencer i livet. Ovenstående kan medvirke til at forklare, hvorfor der eksisterer social ulighed i befolkningens sundhedsadfærd. Det er derfor ikke tilstrækkelig med sundhedsfremmende oplysningskampagner for at ændre befolkningens sundhedsadfærd i en positiv retning, idet de ovenfornævnte forhold spiller en afgørende betydning for ændringen af sundhedsadfærd. Hermed ikke sagt, at sundhedsfremmende oplysningskampagner ikke har effekt på befolkningens livsstil og sundhedsadfærd. Det er blot væsentligt at have for øje, at viden om, hvorledes man bør leve et sundt liv, ikke er ensbetydende med, at man vælger at handle der ud fra. 5.3 Rygning Rygning anses i dag for at være den mest afgørende faktor for danskernes overdødelighed. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, hvor først og fremmest lungekræft, hjerte-karsygdomme samt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er de dominerende. I Danmark er rygning en medvirkende faktor 74

75 til knap dødsfald om året, hvilket svarer til hvert fjerde dødsfald (1). Beregninger har vist, at rygere lever 7-10 år kortere end ikke-rygere. Der ses en tendens til, at antallet af danske dagligrygere har været faldende gennem en årrække. Dog er andelen af rygere i Danmark stadig større end gennemsnittet i andre nordiske lande (6). Det fremgår af tabel 5.9, at 20,8 % af borgere i Haderslev Kommune ryger dagligt. Dette er en mindre andel sammenlignet med Region Syddanmark (30,7 %) og Danmark som helhed (29,6 %) (det skal bemærkes at den nye rygelov trådte i kraft d. 1. juli 2007, og det kan have indflydelse på forskellene mellem hhv. Danmark, Region Syddanmark og Haderslev Kommune). Både blandt mænd og kvinder er andelen, der ryger dagligt, størst i aldersgruppen år. I forhold til uddannelsesniveau, er andelen af borgere, der ryger dagligt, større blandt borgere med en kort uddannelse sammenlignet med borgere med en lang uddannelse. Endvidere er andelen af borgere, der ryger dagligt, større blandt borgere, der ikke erhvervsaktive, sammenlignet med erhvervsaktive borgere. I forhold til civilstand fremgår det, at andelen, der ryger dagligt, er større blandt enlige (ugifte, separerede, skilte) sammenlignet med gifte. Tabel 5.10 viser andelen, der er storrygere, dvs. borgere der ryger 15 eller flere cigaretter om dagen. I Haderslev Kommune er andelen, der er storrygere, mindre end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Blandt mænd er andelen af storrygere størst i aldersgruppen år, mens der ses en mindre andel blandt de 65+ årige. Blandt kvinder ses den mindste andel blandt de årige. I forhold til uddannelseslængde, er der en større andel storrygere blandt borgere med en kort eller mellemlang uddannelse sammenlignet med borgere, der har en lang uddannelse. Ligeledes er der en større andel storrygere blandt de ikke erhvervsaktive sammenlignet med de erhvervsaktive. Der er endvidere en større andel, der er storryger, blandt enlige (separerede og skilte) end blandt gifte. 5.4 Fysisk aktivitet Befolkningens fysiske aktivitetsniveau er på en lang række områder faldet, hvilket skyldes, at de fysiske krav i vores fritids- og arbejdsliv er blevet reduceret. Flere mennesker har fået stillesiddende arbejde som følge af mekaniserede arbejdsprocesser og den teknologiske udvikling. Der er dermed færre danskere, der udfører fysisk arbejde, og dermed færre der rører sig i arbejdstiden end tidligere. Dertil skal nævnes, at mange fritidsaktiviteter ligeledes er blevet mere stillesiddende. Især har computeren og TV fået en indtrængende plads i befolkningens fritidsaktiviteter. I forhold til det huslige arbejde ses der også udviklingstræk, som peger på nedsat fysisk aktivitetsniveau. Dette skyldes, at der gennem de seneste årtier er sket en betydelig udbredelse af apparater, der letter mange husstande for et fysisk krævende arbejde (7). En anden faktor, der har betydning for danskernes inaktivitet, er, at den daglige transport er blevet mindre fysisk krævende. Det ses ved, at flere tager bilen eller offentlige transportmidler på arbejde, og at cykeltrafikken har været faldende i de senere år (8). Udviklingen af det faldende fysiske aktivitetsniveau påvirker borgernes sundhed og sygelighed, idet fysisk aktivitet har mange positive effekter på både den fysiske og psykiske tilstand. Fysisk aktivitet mindsker risikoen for forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, diabetes og osteoporose. Endvidere medvirker fysisk aktivitet til, at immunforsvaret forbedres, ligesom det mentale og sociale velbefindende øges (9). 75

76 Hvert år kan 7-8 % af alle dødsfald i den danske befolkning relateres til fysisk inaktivitet i fritiden, og personer, der er fysisk inaktive, dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive (1). Regeringen understreger i sit sundhedsprogram, at antallet af fysisk aktive skal øges markant, og at fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen (8). Sundhedsstyrelsen anbefaler fysisk aktivitet på minimum et moderat niveau i mindst 30 minutter om dagen alle ugens dage. Ved moderat fysisk aktivitet forstås, at man føler sig lettere forpustet men ikke mere end, at man stadig kan føre en samtale. De 30 minutters fysiske aktivitet kan deles op i mindre portioner. Således vil der være en sundhedsgavnlig effekt af ti minutters moderat fysisk aktivitet tre gange om dagen. Det er altså den samlede mængde, der er væsentlig, og de 30 minutters fysiske aktivitet kan indgå som en naturlig del af hverdagen som ved fx at cykle, gå, ordne have eller gøre rent (10) Fysisk aktivitet i fritiden I Sundhed i Haderslev 2008 er graden af fysisk aktivitet i fritiden belyst gennem spørgsmålet: Hvis vi ser på det sidste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse på din fysiske aktivitet i fritiden?. Svarfordelingen ses i nedenstående tabel 5.1. Det fremgår, at hver tiende borger i Haderslev Kommune er stillesiddende i fritiden (9,9 %), dvs. at de læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse. De opfylder derfor hverken det gamle eller det nye mål for fysisk aktivitet. Tabel 5.1 Fysisk aktivitet i fritiden (Procent). Træner hårdt og dyrker konkurenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen 4,0 Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde e.l. mindst 4 timer om ugen 21,5 Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde) 61,7 Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse 9,9 Uoplyst 2,9 Antal svarpersoner Tabel 5.11 viser andelen, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden. Hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden er defineret som borgere, der træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen eller borgere, der dyrker motionsidræt, udfører tungt havearbejde e.l. mindst fire timer om ugen. Andelen af borgere i Haderslev Kommune, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden, er højere end andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Der er en større andel blandt mænd end blandt kvinder, der er fysisk aktive i fritiden, og andelen, der er fysisk aktive i fritiden, falder med stigende alder. Endvidere kan det ses, at der er en mindre andel, der er fysisk aktive i fritiden, blandt borgere der har en kort og mellemlang uddannelse sammenlignet med borgere, der har en lang uddannelse. Ligeledes er der en mindre andel blandt ikke erhvervsaktive, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden, sammenlignet med erhvervsaktive. 76

77 Borgerne i Haderslev Kommune er endvidere blevet bedt om at angive, hvor meget af deres daglige transport de foretager ved at gå eller cykle. Daglig transport er defineret som transport til og fra arbejde, til og fra skole eller uddannelsessted. Af tabel 5.2 ses, at cirka en tredjedel af kvinder og mænd bruger 15 minutter eller mere af deres daglige transport om sommeren ved at gå eller cykle. Endvidere kan det ses, at andelen er lidt mindre om vinteren, samt at andelen af årige, der bruger 15 minutter eller mere af deres daglige transport om sommeren ved at gå eller cykle, er markant større sammenlignet med andelen af borgere i de øvrige aldersgrupper. Tabel 5.2 Borgere, der bruger minimum 15 min af deres daglige transport ved at gå eller cykle, opdelt på køn og alder (Procent). Antal svar- Sommer Vinter personer Køn Mænd 27,3 21,6 982 Kvinder 29,7 24,1 777 Alder år 53,3 52, år 30,3 23, år 29,8 22, år 18,8 15,2 515 Borgerne i Haderslev Kommune er desuden spurgt om hvorvidt de kender til projektet Haderslev i Bevægelse. Som det fremgår af tabel 5.3, kender 20,2 % af borgerne i Haderslev Kommune til projektet. En større andel af kvinder end mænd har kendskab til projektet, og det er særligt borgere i aldersgruppen år, der har det. Borgerne i Haderslev området har mest kendskab til projektet (21,1 %) mens borgerne i Gram området har mindst kendskab til projektet (14,3 %). 13,9 % af de borgere, der havde kendskab til projektet (svarende til 47 borgere), havde også deltaget i aktiviteter i projektet (data ikke vist). 77

78 Tabel 5.3. Andelen af borgere der har kendskab til projekt Haderslev i Bevægelse. Procent Antal svarpersoner Alder år 14, år 19, år 24, år 16,0 468 Køn Kvinde 24,0 955 Mand 15,4 755 Område Haderslev 21, Vojens 17,8 563 Gram 14,3 147 I alt 20, Fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen Den teknologiske udvikling har som nævnt medført en ændring i vores daglige bevægelsesmønster, og det gælder i høj grad for vores arbejdsliv. Det stillesiddende arbejde er derfor mere udbredt end tidligere. Fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen er belyst gennem følgende spørgsmål: Hvordan vil du beskrive den fysiske belastning i din hovedbeskæftigelse? Svarfordelingen fremgår af tabel 5.4. Tabellen inkluderer alene erhvervsaktive borgere i alderen år. I Haderslev Kommune beskriver 38,5 % af de erhvervsaktive borgere den fysiske belastning i deres hovedbeskæftigelsen som hovedsageligt stillesiddende. Det fremgår endvidere, at 26,9 % af borgerne beskriver den fysiske belastning i deres hovedbeskæftigelse som stående eller gående med en del løfte- eller bærearbejde. En anelse større andel af borgerne beskriver den fysiske belastning i deres hovedbeskæftigelse som arbejde, som i stort omfang udføres stående eller gående, men ellers ikke kræver legemlig anstrengelse (29,5 %). En mindre andel (4,1 %) beskriver den fysiske belastning i deres hovedbeskæftigelsen som tungt eller hurtigt arbejde, som er anstrengende. Tabel 5.4. Fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen blandt erhvervsaktive borgere (Procent). Hovedsageligt stillesiddende arbejde, som ikke kræver legemlig anstrengelse 38,5 Arbejde, som i stort omfang udføres stående eller gående, men eller ikke kræver legemlig anstrengelse 26,9 Stående eller gående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde 29,5 Tungt eller hurtigt arbejde som er anstrengende 4,1 Uoplyst 1,0 Antal svarpersoner

79 Tabel 5.12 viser andelen, der har stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen. Det fremgår, at der er en mindre andel, der har stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen, i Haderslev Kommune (32,5 %) end i Danmark som helhed (40,5 %) men andelen er på niveau med Region Syddanmark (35,2 %). I forhold til uddannelse ses, at andelen af borgere, der har stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen, er mindre blandt borgere med en kort og en mellemlang uddannelse sammenlignet med borgere med en lang uddannelse. Andelen af borgere, der har stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen, er mindre i Gram området end i Haderslev området. 5.5 Alkoholforbrug Der er store helbredsmæssige konsekvenser relateret til et stort alkoholforbrug. Forbruget af alkohol har på samme måde som rygning været en medvirkende årsag til den stagnerende middellevetid op gennem 1990 erne. Hvert år dør cirka danskere med en alkoholrelateret diagnose, svarende til 5 % af alle dødsfald. Personer med stort alkoholforbrug har højere dødelighed og sygelighed end personer med moderat eller intet forbrug. Personer uden alkoholforbrug har den samme risiko for sygelighed og dødelighed som personer med et moderat alkoholforbrug. For at forebygge alkoholrelaterede problemer i den danske befolkning anbefaler Sundhedsstyrelsen en maksimumsgrænse for den enkeltes ugentlige forbrug af alkohol på maksimalt på 21 genstande for mænd og 14 for kvinder. Dette betegnes som Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse (1). Det fremgår af tabel 5.13, at andelen i Haderslev Kommune, der har overskredet sundhedsstyrelsens genstandsgrænser inden for den seneste uge, er mindre end andelen i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. I alle aldersgrupper er der en større andel blandt mænd end blandt kvinder, der har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Både blandt mænd og kvinder er andelen, der overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, størst i aldersgruppen år. For mænds vedkommende overskrider en større andel af de årige også Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. I forhold til civilstand er andelen, der overskrider Sundhedsstyrelsen genstandsgrænser, større blandt enlige (ugifte, separerede, skilte) sammenlignet med gifte. Drikkemønstre og ikke kun det totale alkoholforbrug har betydning for alkoholrelateret dødelighed. Derfor blev anbefalingerne i 2005 suppleret med retningslinier for forbruget af alkohol for én drikkeseance. Sundhedsstyrelsen tilråder nu, at der højst drikkes fem genstande ad gangen. Hvis man på en dag/aften drikker mere end fem genstande, kaldes det for en bingeepisode. Anbefalingerne for gravide er, at de skal undgå alkohol. Det fremgår af tabel 5.14, at 41,2 % af borgerne i Haderslev Kommune inden for den seneste måned har haft mindst en bingeepisode, dvs. hvor de har drukket mindst fem genstande på en dag/aften. Dette er mindre end andelen i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. Der er en større andel blandt mænd end blandt kvinder, der har haft mindst en bingeepisode. Tendensen er, at andelen, der har haft mindst en bingeepisode falder med stigende alder. I forhold til civilstand ses, at andelen af enlige (ugifte), der har haft mindst en bingeepisode er større end blandt gifte. Endvidere kan det ses, at andelen af borgere, der har haft mindst en bingeepisode er større i Gram området i forhold til Haderslev området. 79

80 5.6 Hash Det er typisk et ungdomsfænomen at prøve stoffer, og hovedparten fortsætter ikke brugen. De fleste, der prøver stoffer, har således et eksperimentelt forbrug i en kortere periode i de unge år. Undersøgelser har vist, at den eksperimentelle brug af stoffer topper i års alderen, og at meget få prøver stoffer første gang efter 20- årsalderen. Det er langt hen ad vejen de samme unge, der udsætter sig for de forskellige former for risikoadfærd såsom et stort alkoholforbrug, et forbrug af tobak og hash (11). Tabel 5.15 viser andelen, der inden for det seneste år har prøvet hash. Andelen i Haderslev Kommune (1,9 %), der har prøvet hash, er på niveau med andelen i Region Syddanmark (2,2 %), men mindre end andelen i Danmark som helhed (4,0 %). Der er en større andel blandt mænd end blandt kvinder, der inden for det sidste år har prøvet hash. Både blandt mænd og kvinder er andelen, der har prøvet hash, størst i aldersgruppen år. Næsten ingen i de ældste aldersgrupper har prøvet hash inden for det seneste år. Andelen, der har prøvet hash, er større blandt enlige (separerede, skilte og ugifte) sammenlignet med gifte. 5.7 Kost Gode kostvaner har betydning for forebyggelse af de store folkesygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme, kræft og muskel- og skeletlidelser. Beregninger bekræfter dette, idet fire procent af alle dødsfald er relateret til et for stort indtag af mættet fedt. Det samme tal er gældende for et for lille frugt- og grøntindtag. Kostindtag er vanskeligt at måle sammenlignet med eksempelvis rygning. I nærværende undersøgelse er der spurgt til, hvor ofte borgerne plejer at spise hhv. frugt og grønt (tabel 5.5). Tabel 5.5. Andel der spiser frugt og grøntsager opgjort på køn og aldersgrupper (Procent). Mænd Kvinder Spiser frugt dagligt eller næsten dagligt Spiser grøntsager dagligt eller næsten dagligt Antal svarpersoner år 60,4 31, år 67,3 43, år 65,1 57, år 59,4 59,0 249 I alt 63,5 53, år 70,1 35, år 87,3 61, år 84,8 71, år 76,7 62,4 266 I alt 81,9 63,6 991 Alle 73,8 59, Det fremgår af tabel 5.5, at 63,5 % blandt mænd og 73,8 % blandt kvinder spiser frugt dagligt eller næsten dagligt. En mindre andel spiser grønt dagligt eller næsten dagligt hhv. 53,1 % blandt mænd og 59,0 % blandt kvinder. Både blandt mænd og 80

81 kvinder er andelen, der dagligt eller næsten dagligt spiser frugt er størst i aldersgrupperne år og år. Endvidere ses for både mænd og kvinder, at andelen er mindst i den yngste aldersgruppe. Andelen, der spiser grønt dagligt eller næsten dagligt, blandt mænd stiger med stigende alder, hvor andelen blandt kvinder er størst blandt de årige. Andelen blandt de alleryngste kvinder er markant mindre end blandt de andre aldersgrupper. 5.8 Svær overvægt og undervægt Andelen af svært overvægtige udgør et stadig stigende folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Svær overvægt øger risikoen for en lang række af de store folkesygdomme som hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og belastningslidelser i bevægeapparatet (12). Der findes en arvelig disposition for fedme, men den stigende andel af svært overvægtige i den danske befolkning må først og fremmest sættes i relation til det faldende fysiske aktivitetsniveau og til det stigende fedtindhold i kosten (13). Undervægt har tidligere været et problem på grund af under- og fejlernæring, men er nu oftere forbundet med somatiske eller psykiske lidelser. Med somatisk betinget undervægt menes undervægt, der kan ses i forbindelse med visse alvorlige sygdomme som fx for højt stofskifte. Psykisk betinget undervægt ses oftest blandt unge, især kvinder, med spiseforstyrrelser. Det mest anvendte mål til at klassificere vægt og ligeledes belyse forekomsten og udviklingen heri, kaldes Body Mass Index (BMI). BMI udregnes på basis af oplysninger om kropshøjde og kropsvægt, og er kropsvægten i kg divideret med kvadratet på højden målt i meter. vægt( kg) BMI = 2 højde( m) WHO definerer følgende vægtgrupper opdelt efter BMI (12): Undervægt BMI < 18,5 kg/m 2 Normalvægt 18,5 <= BMI < 25 kg/m 2 Moderat overvægt 25 <= BMI < 30 kg/m 2 Svær overvægt 30 <= BMI kg/m 2 Der kan være visse forbehold ved at anvende BMI tallet til at måle graden af overvægt, eftersom BMI bl.a. ikke tager højde for fordelingen af kroppens muskler, fedt og knoglebygning. Dette kan betyde, at for eksempel trænede sportsfolk med en stor muskelmasse vil blive klassificeret som værende overvægtige, da muskler vejer mere end fedt, hvormed BMI øges. BMI skelner heller ikke mellem køn, til trods for at kvinder har en højere fedtprocent end mænd (14). Når der anvendes selvrapportering af højde og vægt til beregning af BMI, er der naturligvis mulighed for, at respondenterne angiver, at de er højere eller vejer mindre end de gør i virkeligheden. Undersøgelser viser, at lave mænd angiver, at de er lidt 81

82 højere end de faktisk er, og overvægtige kvinder angiver, at de vejer lidt mindre end de faktisk gør (8,9). Således kan selvrapporterede data være behæftet med en vis usikkerhed. Det fremgår af tabel 5.16, at 13,7 % af borgere i Haderslev Kommune er svært overvægtige. Dette er på niveau med andelen i Region Syddanmark, men større end i Danmark som helhed. I forhold til uddannelsesniveau, er der en større andel, der er svært overvægtige blandt borgere med en kort eller mellemlang uddannelse sammenlignet med borgere med en lang uddannelse. Ligeledes er der en større andel af svært overvægtige blandt ikke erhvervsaktive sammenlignet med erhvervsaktive. Det ses også af tabellen, at andelen er svært overvægtige er større blandt borgere, der bor i landdistrikt, end i byområde. Der er endvidere en større andel af svært overvægtige i Vojens området sammenlignet med Haderslev området. 5.9 Livsstils-score Hver af livsstilsfaktorerne fedme, rygning, alkohol og motion har stor betydning for folkesundheden. Endvidere gælder det, at har man en usund livsstil på ét område, er der også stor sandsynlighed for, at man har det på andre områder (15). Eksempelvis er indtaget af frugt og grønt mindre blandt storrygere end blandt de, der aldrig har røget. Livsstilsfaktorerne hænger således ikke blot sammen med forhold som alder, køn og uddannelse, men er også koblet til hinanden. Årsagssammenhængen til sygdomme er komplekse, og ofte vil der være flere faktorer til stede for at udløse en sygdom eller andre helbredsrelaterede problemer. Livsstilsfaktorerne i samspil har derfor en række helbredsrelaterede konsekvenser. I vurderingen af de helbredsmæssige konsekvenser af livsstilsfaktorerne er det vigtigt at se på summen af livsstilsfaktorerne og ikke kun betragte dem hver for sig. En tidligere dansk undersøgelse af faktorer af betydning for dødelighed har vist, at personer, der er storrygere, drikker meget alkohol og ikke er fysisk aktive, har næsten syv gange større risiko for at dø end personer, der ikke ryger, der drikker moderate mængder af alkohol, og som er fysisk aktive (6). I det følgende beskrives et mål for summen af usunde livsstilsfaktorer, en livsstilsscore, fordelt på køn, alder og uddannelseslængde. Livsstils-scoren er beregnet ved at summere svarpersonernes usunde livsstilsfaktorer er svær overvægtig, ryger dagligt, drikker over genstandsgrænserne, og har stillesiddende aktivitet i fritiden. Hvis en svarperson ikke er svært overvægtig, ikke ryger, ikke drikker for meget alkohol og er fysisk aktiv i fritiden er livsstils-scoren nul. For hver usund livsstilsfaktor gives værdien 1, og en livsstils-score på 4 betyder således, at svarpersonen både er svært overvægtig, ryger dagligt, drikker for meget alkohol og er fysisk inaktiv. Hver af de usunde livsstilsfaktorer er relateret til en større risiko for udvikling af sygdom. Jo flere usunde livsstilsfaktorer, jo højere livsstils-score, og jo større vil risikoen være for at udvikle livsstilssygdomme. Formålet med beregning af livsstils-scoren er hermed at undersøge, hvilke grupper i befolkningen, der er mest udsatte, og som det derfor kan være hensigtsmæssigt at rette forebyggende indsatser mod. Det fremgår af tabel 5.6, at mere end fem ud af ti borgere ikke har nogle risikofaktorer dvs. har en livsstils-score på nul. Desuden fremgår det, at en lidt større andel af kvinder (60,8 %) end mænd (55,3 %) ikke har nogle risikofaktorer. Det ses, at andelen, der har en eller flere risikofaktorer er er størst i aldersgruppen år. Blandt de årige har 5,3 % to eller flere risikofaktorer, mens andelen er 10,4 % 82

83 blandt de årige. Endvidere viser tabellen, at andelen med 2 eller flere risikofaktorer er mindst blandt de borgere, der har lang uddannelse. Tabel 5.6 Antal risikofaktorer opdelt på køn, alder og uddannelse (Procent). Antal risikofaktorer (rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet) Antal svarpersoner eller flere Mænd 55,3 34,0 10,7 747 Kvinder 60,8 31,6 7, år 64,9 29,8 5, år 60,8 31,1 8, år 54,5 35,1 10, år 59,8 31,3 8,9 450 Kort 54,3 34,7 11,0 337 Mellemlang 54,9 34,9 11,1 458 Lang 61,4 31,6 7,0 643 I alt 58,3 32,7 9, Af tabel 5.7 fremgår det, at andelen, der har en langvarig sygdom og andelen, der ofte er stresset i hverdagen, stiger med antallet af risikofaktorer. Endvidere ses det, at andelen, der har et godt eller virkelig godt selvvurderet helbred, falder med stigende antal risikofaktorer. Tabel 5.7 Antal risikofaktorer opdelt på helbredsrelateret livskvalitet og sygdom (Procent). Antal risikofaktorer (rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet) Ofte stresset i dagligdagen Godt eller virkelig godt selvvurderet helbred Langvarig sygdom Antal svarpersoner 0 5,2 78,2 29, ,8 62,6 39, eller flere 10,1 40,3 52,4 149 Af tabel 5.8 fremgår det, at tendensen er, andelen, der ofte er uønsket alene, der ikke regner med at få hjælp samt andelen, der har haft kontakt til den praktiserende læge inden for det seneste år stiger med stigende antal risikofaktorer. Tabel 5.8 Antal risikofaktorer opdelt på ofte at være uønsket alene, ikke at regne med at få hjælp samt kontakt til den praktiserende læge (Procent). Antal risikofaktorer (rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet) Ofte uønsket alene Regner ikke med hjælp Kontakt til praktiserende læge Antal svarpersoner 0 15,2 6,6 48, ,2 11,1 51, eller flere 36,2 8,7 56,

84 Tabel 5.9. Andel der ryger dagligt. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 29,6 29, Region Syddanmark 30,7 30, Haderslev Kommune 20,8 20, Mænd år 10, år 24, år 28, år 16,1-249 Mænd i alt 22,6 780 Kvinder år 9, år 19, år 22, år 18,4-266 Kvinder i alt 19,5 991 Kombineret skole- og Kort 23,1 30, erhvervsuddannelse Mellemlang 24,5 25,5 436 Lang 20,0 20,6 625 Skoleelev/anden 18,3 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 23,1 23,3 915 Ikke erhvervsaktiv 27,2 30, Civilstand Gift 18,8 18, Samlevende 24,1 24,4 212 Enlig (separeret, skilt) 36,7 31, Enlig (ugift) 21,7 27, Enlig (enkestand) 23,1 130 Bopæl By 20,9 20,6 996 Land 20,8 21,0 775 Område Haderslev 20,6 20, Vojens 21,3 20,6 563 Gram 20,4 20, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 84

85 Tabel Andel storrygere (15 cigaretter eller mere). Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 16,6 16, Region Syddanmark 17,4 17, Haderslev Kommune 9,8 10, Mænd år 4, år 15, år 16, år 4,4-249 Mænd i alt 11,4 780 Kvinder år 4, år 9, år 9, år 7,5 266 Kvinder i alt 8,6 991 Kombineret skole- og Kort 8,8 13, erhvervsuddannelse Mellemlang 14,2 15, Lang 8,6 8,3 625 Skoleelev/anden 11,8 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 11,6 11,8 915 Ikke erhvervsaktiv 15,0 18, Civilstand Gift 8,2 8, Samlevende 11,8 12,0 212 Enlig (separeret, skilt) 24,4 22, Enlig (ugift) 11,1 13,5 207 Enlig (enkestand) 10,0 130 Bopæl By 10,0 10,2 996 Land 9,5 10,6 775 Område Haderslev 9,9 10, Vojens 10,3 10,3 563 Gram 7,5 10, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 85

86 Tabel Andel der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 26,5 27, Region Syddanmark 26,2 27, Haderslev Kommune 25,5 30, Mænd år 68, år 44, år 24, år 22, Mænd i alt 30,6 780 Kvinder år 48, år 29, år 16, år 13,5 266 Kvinder i alt 21,5 991 Kombineret skole- og Kort 13,7 12,5-373 erhvervsuddannelse Mellemlang 22,0 23,1-436 Lang 30,2 29,9 625 Skoleelev/anden 23,7 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 28,3 28,9 915 Ikke erhvervsaktiv 13,1 12,7-206 Civilstand Gift 23,1 26, Samlevende 28,8 25,2 212 Enlig (separeret, skilt) 21,1 28,1 90 Enlig (ugift) 40,6 31,9 207 Enlig (enkestand) 19,2 130 Bopæl By 24,3 29,0 996 Land 27,1 31,6 775 Område Haderslev 26,6 30, Vojens 22,2 27,9 563 Gram 30,6 35, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 86

87 Tabel Andel med stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 40,5 40, Region Syddanmark 35,2 35, Haderslev Kommune 32,5 33, Mænd Kvinder år år 38, år 34, år Mænd i alt 35, år år 35, år 26, år Kvinder i alt 30,1 638 Kombineret skole- og Kort 15,4 16,0-143 erhvervsuddannelse Mellemlang 26,9 27,0-316 Lang 41,0 41,6 563 Skoleelev/anden 33,3 66 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv Ikke erhvervsaktiv Civilstand Gift 32,8 34,2 769 Samlevende 34,5 34,6 165 Enlig (separeret, skilt) 26,5 27,5 68 Enlig (ugift) 33,7 33,9 92 Enlig (enkestand) 27,3 22 Bopæl By 35,3 36,3 617 Land 29,0 30,4 504 Område Haderslev 34,2 35,4 667 Vojens 32,8 34,0 363 Gram 18,7 19, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 87

88 Tabel Andel der har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser inden for den seneste uge. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 14,3 14, Region Syddanmark 12,0 12, Haderslev Kommune 9,0 9, Mænd år 25, år 9, år 12, år 9,8 214 Mænd i alt 11,6 704 Kvinder år 17, år 1, år 7, år 7,1 211 Kvinder i alt 6,8 842 Kombineret skole- og Kort 6,4 7,0 283 erhvervsuddannelse Mellemlang 9,3 9,4 398 Lang 8,7 9,8 583 Skoleelev/anden 5,3 75 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 7,9 8,1 915 Ikke erhvervsaktiv 7,6 9,6 206 Civilstand Gift 7,5 6,1 974 Samlevende 7,0 6,4 187 Enlig (separeret, skilt) 13,3 15, Enlig (ugift) 18,6 16, Enlig (enkestand) 9,9 101 Bopæl By 9,0 9,3 867 Land 9,0 10,1 679 Område Haderslev 9,5 10,1 934 Vojens 7,3 7,9 482 Gram 11,5 11, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 88

89 Tabel Andel der mindst en gang inden for den seneste måned har drukket 5 genstande eller mere på en dag/aften. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 48,7 50, Region Syddanmark 48,5 49, Haderslev Kommune 41,2 45, Mænd år 77, år 56, år 58, år 29,9-214 Mænd i alt 50,3 704 Kvinder år 70, år 35, år 34, år 15,2-211 Kvinder i alt 33,6 842 Kombineret skole- og Kort 30,0 38,8 283 erhvervsuddannelse Mellemlang 43,0 44,6 398 Lang 43,2 42,2 583 Skoleelev/anden skoleuddannelse 32,0 75 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 46,4 47,2 915 Ikke erhvervsaktiv 39,5 42,3 206 Civilstand Gift 39,4 40,4 974 Samlevende 47,1 44,9 187 Enlig (separeret, skilt) 40,0 40,7 75 Enlig (ugift) 62,2 52, Enlig (enkestand) 15,8 101 Bopæl By 41,2 44,1 867 Land 41,2 46,4 679 Omårde Haderslev 40,6 43,8 934 Vojens 40,0 44,5 482 Gram 50,0 56, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 89

90 Tabel Andel der inden for det sidste år har prøvet hash. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 4,0 5, Region Syddanmark 2,2 2, Haderslev Kommune 1,9 2, Mænd år 12, år 5, år 1, år 0,0 249 Mænd i alt 2,4 780 Kvinder år 11, år 0, år 0, år 0,0 266 Kvinder i alt 1,4 991 Kombineret skole- og Kort 0,3 0,6 373 erhvervsuddannelse Mellemlang 1,1 1,3 436 Lang 1,6 1,5 625 Skoleelev/anden 1,1 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 1,5 1,6 915 Ikke erhvervsaktiv 1,5 1,8 206 Civilstand Gift 0,4 0, Samlevende 1,9 1,5 212 Enlig (separeret, skilt) 4,4 6, Enlig (ugift) 9,7 7, Enlig (enkestand) 0,8 130 Bopæl By 1,9 2,9 996 Land 1,8 3,1 775 Område Haderslev 2,3 3, Vojens 1,1 1,8 563 Gram 2,0 3, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 90

91 Tabel Andel der er svært overvægtig. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 11,4 11, Region Syddanmark 11,9 11, Haderslev Kommune 13,7 13, Mænd år 8, år 13, år 15, år 15,1 232 Mænd i alt 14,5 747 Kvinder år 8, år 15, år 12, år 12,8 218 Kvinder i alt 13,1 911 Kombineret skole- og Kort 16,0 17, erhvervsuddannelse Mellemlang 17,0 16, Lang 11,4 10,5 607 Skoleelev/anden 11,4 88 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 12,7 12,7 915 Ikke erhvervsaktiv 21,2 22, Civilstand Gift 13,6 13, Samlevende 16,3 16,3 202 Enlig (separeret, skilt) 13,1 9,0 84 Enlig (ugift) 13,1 14,3 191 Enlig (enkestand) 11,7 111 Bopæl By 11,7 11,6 933 Land 16,3 15, Område Haderslev 11,2 10,9 989 Vojens 18,2 18, Gram 13,9 11, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år Mænd Kvinder 91

92 Litteratur (1) Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, (2) Kjøller M & Rasmussen NKr. Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, (3) Rasmussen, Niels Kr. Social arv, social ulighed og hvad kan forebygges? Arbejdspapir 17 om social arv. København: Socialforskningsinstituttet, (4) Rasmussen, Niels Kr.. Uliged i sundhed Nøglebegreber og forklaringsmodeller I Sørensen & Johansen (red.): Ulighedens pris. Social ulighed og sundhed. København: Social politisk forlag, (5) Bourdieu, Pierre. Distinksjonen En sociologisk kritikk av dømmekraften. Norge: Pax Forlag, (6) Juel K. Betydning af tobak, stort alkoholforbrug og stofmisbrug på dødeligheden i Danmark. Udviklingen gennem 25 år, Ugeskrift for Læger 2001;163(32): (7) Astrup, Arne m.fl. Den danske fedmeepidemi Oplæg til en forebyggelsesindsats. København: Ernæringsrådet, (8) Regeringen. Sund Hele Livet de nationale mål og strategier for folkesundheden København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, (9) Bauman AE, Updating the evidence that physical activity is good for health: an epidemiological review J Sci Med Sport 2004; 7 (1 suppl): 6-19 (10) Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet og sundhed. København: Sundhedsstyrelsen, (11) Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. Resultater fra MULD (12) WHO. Obesity: Preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO consultation. Geneva: WHO, (13) Sundhedsstyrelsen. Befolkningens sundhed set i relation til den øgede forekomst af fedme i Danmark. København: Sundhedsstyrelsen, (14) Sundhedsstyrelsen. Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt Forslag til løsninger og perspektiver. København, (15) Iversen L, Søndergård Kristensen T, Hostein B E, Due P (Eds). Medicinsk sociologi- samfund, sundhed og sygdom. København, Munksgaard

93 Kapitel 6. Forandringsparathed Forandringsparathed kan defineres som enkeltpersoners behov for forandring, samt i hvor høj grad personen har vilje og interesse i at ændre adfærd. En række faktorer skal være opfyldt for, at en person er i stand til at ændre adfærd. Først og fremmest skal personen betragte den ændrede adfærd som noget ønskeligt - et gode for ham eller hende (outcome-expectancy), og personen skal derudover have en positiv forventning om, at adfærdsændringen kan lykkes (self-efficacy). Disse faktorer hænger tæt sammen med nødvendigheden af, at personen oplever kontrol over egen tilværelse og er i stand til at forfølge sine mål, også selvom processen eventuelt er ubehagelig. Desuden skal personen naturligvis have den viden og de kundskaber, der er nødvendige for at gennemføre adfærdsændringen, ligesom det omgivende fysiske og sociale miljø skal understøtte adfærdsændringen. Hver af faktorerne har direkte indflydelse på valget af forebyggelsesstrategi, idet indsatsen bør tilrettelægges i forhold til målgruppens behov og ressourcer (1). Det er derfor vigtig ud fra et forebyggelsesperspektiv at kende borgernes holdning til at nedsætte deres alkoholforbrug, ændre vægt, være mere fysisk aktive og holde op med at ryge. Tilsvarende er det vigtigt at vide, hvilken form for hjælp borgerne i kommunen gerne vil have, hvis de skal forbedre deres sundhedsvaner, og om borgerne i forvejen gør noget aktivt for at forbedre eller bevare egen helbredssituation. For at få et overblik over de former for adfærd, som borgere i Haderslev Kommune udfører med det formål, at blive sundere, er der i Sundhedsprofil for Haderslev 2008 spurgt til, hvorvidt man gør noget for at bevare eller forbedre sit helbred, samt om man tillægger egen indsats en betydning. Det giver et billede af borgernes opmærksomhed på og tilskyndelse til at leve sundt, men det fortæller ikke om, personen nu også gør det. Eksempelvis kan en person, der er opmærksom på at spise sund kost, reelt spise mere usundt end en person, der ikke er opmærksom på at spise sund kost. 6.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbredet I dette afsnit belyses psykosociale perspektiver af sundhedsadfærd. En vigtig forudsætning for, at sundhedsformidlere, praktiserende læger m.fl. kan motivere befolkningen til selv at ændre på deres sundhedsadfærd, er, at borgerne selv tror, at deres egen indsats har betydning for deres helbred og sundhed. Det fremgår af tabel 6.16 at 72,4 % af borgerne i Haderslev Kommune, tror, at egen indsats er særdeles vigtig for at bevare eller forbedre deres helbred. Dette er en større andel end i Region Syddanmark (67, %) og Danmark som helhed (70,3). Både blandt mænd og blandt kvinder er andelen størst i aldersgruppen år. Andelen, der tror, at egen indsats er særdeles vigtig for at bevare eller forbedre helbredet, er mindre blandt borgere, der har en kort eller en mellemlang uddannelse, sammenlignet med borgere, der har en lang uddannelse, og der er en større andel af erhvervsaktive der tror at deres egen indsats er særdeles vigtig i forhold til ikke-erhvervsaktive. Andelen af borgere i Haderslev Kommune, der aktivt gør noget for at bevare eller forbedre deres helbred, er større end andelen af borgere i Region Syddanmark og Danmark som helhed (tabel 6.17). Der er en større andel blandt kvinder (90,0 %) end 93

94 blandt mænd (83,2 %), der aktivt gør noget for at bevare eller forbedre deres helbred. Andelen, der gør noget aktivt for at bevare eget helbred, er for både mænd og kvinder mindst i aldersgruppen 65+ år. Andelen, der aktivt gør noget for at bevare eller forbedre deres helbred, stiger med stigende uddannelsesniveau. 6.2 Ændring af alkoholforbrug Tabel 6.1 viser, hvor stor en andel, der synes det er vigtigt at nedsætte alkoholforbruget i Haderslev Kommune. Borgerne er på en skala fra 1-10 blevet bedt om at svare på, hvor vigtigt det er for dem at nedsætte deres alkoholforbrug. Borgere, der synes, det er vigtigt, er her defineret som borgere, der har svaret 8-10, og slet ikke vigtigt er borgere der har svaret 1. I tabellen er altså medtaget de borgere, der slet ikke synes, at det er vigtigt at ændre deres alkoholforbrug, og de borgere, der mener, at det er meget vigtigt at ændre deres alkoholforbrug. Det fremgår af tabellen, at borgerne i Haderslev Kommune generelt ikke mener, at det er vigtigt at nedsætte deres alkoholforbrug. Således mener kun 5,0 % af borgerne, der har drukket alkohol inden for det seneste år, at det er meget vigtigt for dem at nedsætte deres alkoholforbrug. Der er en sammenhæng mellem alder og oplevelsen af, hvor vigtigt det er at nedsætte alkoholforbruget. Således er der blandt den ældste aldersgruppe en mindre andel, der mener, at det er meget vigtigt at nedsætte deres alkoholforbrug end i de resterende aldersgrupper. En lidt større andel i Haderslev området og Vojens området angiver, at det ikke er vigtigt at begrænse deres alkoholforbrug. Endvidere ses der en sammenhæng mellem uddannelseslængde og andelen, der mener, det slet ikke er vigtigt at nedsætte alkoholforbruget, des højere uddannelse des større andel mener, at det slet ikke er vigtigt at nedsætte deres alkoholforbrug. Andelen der mener, at det ikke er vigtig at nedsætte deres alkoholforbrug, er markant mindre blandt borgere, der inden for den sidste uge har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse sammenlignet med borgere, der ikke har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse. Ligeledes fremgår det at blandt borgere, der inden for den seneste måned har haft mindst en bingeepisode, er andelen større end borgere, der ikke har overskredet hverken Sundhedsstyrelsens anbefalinger for antal genstande for en uge eller for en drikke-seance. 94

95 Tabel 6.1 Andel der mener, det er vigtigt at nedsætte alkoholforbruget (Procent). Slet ikke vigtigt Meget vigtigt Antal svarpersoner I alt 54,0 5, Køn Mænd 50,2 6,3 679 Kvinder 57,2 3,9 797 Alder år 45,5 5, år 60,9 6, år 51,5 6, år 53,9 2,1 373 Bopæl Haderslev 54,7 5,5 891 Vojens 53,9 4,3 462 Gram 49,6 4,1 123 Uddannelse Kort 45,7 5,3 265 Mellemlang 53,8 6,1 424 Lang 58,4 4,6 611 Skoleelev/anden skoleuddannelse 59,8 2,7 112 Overskrider SST's Ja 28,1 8,6 139 genstandsgrænser Nej 56,7 4, Har inden for den seneste måned haft Ja 45,4 5,8 634 mindst en bingeepisode Nej 60,5 4,4 842 Som det fremgår af tabel 6.2, er det kun en lille andel, der ønsker hjælp og støtte, hvis de skal nedsætte deres forbrug af alkohol. Generelt er der ikke forskel på andelen af kvinder og mænd, der ønsker forskellige former for hjælp og større til at nedsætte deres forbrug af alkohol, dog er andelen blandt kvinder lidt større end blandt mænd. Både blandt mænd og kvinder ønsker den største andel hjælp og støtte fra familien, hvis de skulle nedsætte deres alkoholforbrug. Tabel 6.2 Andel der ønsker forskellige former for hjælp og støtte til at nedsætte deres forbrug af alkohol (Procent). Mænd Kvinder I alt Kontakt til alkoholbehandlingscenter 3,8 6,5 5,3 Antabusbehandling (evt. gratis) 2,5 2,6 2,5 Forbud mod alkohol på min arbejdsplads 3,6 3,2 3,4 Hjælp og støtte fra min arbejdsplads 4,1 5,9 5,1 Hjælp og støtte fra min familie 9,6 13,4 11,7 Mulighed for at gøre det sammen med andre 3,8 5,7 4,8 Hjælp fra min praktiserende læge 4,7 7,9 6,4 Hjælp fra andet sundhedspersonale 1,2 2,1 1,7 Ønsker ikke hjælp 73,8 60,7 66,7 Antal svarpersoner *Kun for erhvervsaktive svarpersoner 95

96 6.3 Ændring af rygeadfærd Tabel 6.3 viser, hvor stor en andel af rygerne i Haderslev Kommune, der synes, det er vigtigt at holde op med at ryge. Borgere, der synes, det er vigtigt, er her defineret som borgere, der har svaret 8-10, og slet ikke vigtigt er borgere, der har svaret 1. Det ses, at der er en tendens til, at det er mindre vigtigt for mænd, 15,3 % af mændene finder det slet ikke vigtigt, end for kvinder (11,4 %) at holde op med at ryge, og det er mere vigtigt for aldersgruppen 25 44, hvor 40,0 % af rygerne finder det meget vigtigt at holde op med at ryge. Der er sammenhæng mellem uddannelseslænge og vigtigheden af at holde op med at ryge, jo længere uddannelse, des større andel synes det er vigtigt at holde op med at ryge. Andelen af borgere, der synes, det er vigtigt er den samme i Haderslev og Vojens områderne (der er kun 30 deltagere fra Gram området, der ryger). Tabel 6.3 Andel der mener, det er vigtigt at holde op med at ryge (Procent). Slet ikke vigtigt Meget vigtigt Antal svarpersoner I alt 13,3 29,3 369 Køn Mænd 15,3 28,4 176 Kvinder 11,4 30,0 193 Alder år 23,1 23, år 6,7 40, år 11,9 29, år 21,4 19,1 89 Uddannelse Kort 22,7 23,9 88 Mellemlang 14,6 30,9 110 Lang 4,6 33,9 130 Skoleelev/anden skoleuddannelse 26,3 26,3 19 Område Haderslev 13,7 30,1 219 Vojens 10,8 30,8 120 Gram 20,0 16,7 30 I tabel 6.4 ses, at der ikke er forskel på andelen, der mener, det er meget vigtigt at holde op med at ryge, blandt smårygere (33,3 %) og storrygere (31,0 %). Tabellen viser også, at smårygere i mindre omfang end storrygere mener, at det slet ikke er vigtigt at holde op med at ryge. 96

97 Tabel 6.4 Andel der mener, det er vigtigt at holde op med at ryge i forhold til rygeadfærd (Procent). Småryger (1-14 cigaretter) Storryger (15+ cigaretter) Slet ikke vigtigt 9,0 15,5 Meget vigtigt at holde op 33,3 31,0 Antal svarpersoner Som det fremgår af tabel 6.5, er der en større andel blandt mænd (49,5 %) end blandt kvinder (33,6 %), der ikke ønsker hjælp til at holde op med at ryge. De tre oftest ønskede former for hjælp eller støtte er hhv. alternativ behandling (27,4 %), rygestopkursus (21,9 %) og nikotinsubstitut (fx tyggegummi) (20,3 %). Der er generelt ikke stor forskel på mænds og kvinders ønsker, dog ligger andelen på samme måde som ved vigtighed for at begrænse alkoholforbruget et par procentpoint højere blandt kvinder ved de fleste former for hjælp. Det er kun hjælp fra praktiserende læge eller andet sundhedspersonale, hvor andelen blandt mænd er større end blandt kvinder. Tabel 6.5 Forskellige former for hjælp og støtte til at holde op med at ryge, blandt rygere (Procent). Mænd Kvinder I alt Nikotintyggegummi eller andre nikotinpræperater 18,6 21,8 20,3 Rygestopkursus (evt. gratis) 21,1 22,7 21,9 Hjælp og støtte fra min arbejdsplads 3,9 6,3 5,1 Rygeforbud på min arbejdsplads 3,9 9,4 6,6 Hjælp og støtte fra min familie 13,2 14,6 14,0 Mulighed for at gøre det sammen med andre 11,3 13,6 12,5 Hjælp fra min praktiserende læge 10,8 10,0 10,4 Hjælp fra andet sundhedspersonale 2,5 1,4 1,9 Hjælp fra alternativ behandler, fx akupunktur, hypnose 24,0 30,5 27,4 Ønsker ikke hjælp 49,5 33,6 41,3 Antal svarpersoner *Kun for erhvervsaktive svarpersoner 6.4 Ændring af vægt I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er der inkluderet et spørgsmål om, hvorvidt borgeren ønsker at tabe sig, tage på i vægt eller ikke ønsker at ændre vægt. Tabel 6.6 viser, at 56,9 % af borgere ønsker at tabe sig, mens kun 3,1 % ønsker at tage på. Mere end hver tredje ønsker ikke at ændre deres vægt. I alt ønsker 60,0 % af borgerne i Haderslev Kommune at ændre på deres vægt. 97

98 Tabel 6.6 Ønsker at tabe sig eller tage på i vægt (Procent). Ja, at tabe mig 56,9 Ja, at tage på i vægt 3,1 Vil ikke ændre min vægt 37,7 Uoplyst 2,3 Antal svarpersoner I tabel 6.7 ses, at tre ud af ti borger mener, at det er meget vigtigt at ændre deres vægt. Borgere, der synes, det er vigtigt, er her defineret som borgere, der har svaret 8-10, og slet ikke vigtigt er borgere, der har svaret 1. Andelen, der mener, at det er meget vigtigt at ændre deres vægt, er større blandt kvinder end blandt mænd. I aldersgruppen 65+ år er der en mindre andel, der mener, at det er meget vigtigt at ændre vægt sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Aldersgruppen år er den gruppe, hvor den største andel mener, at det er meget vigtigt at ændre vægt. Det ses, at blandt borgere med en kort uddannelse, er der en mindre andel, der mener, at det er meget vigtigt at deres ændre vægt end blandt borgere med en lang uddannelse. Borgere, der bor i Gram området, synes i højere grad, at det er vigtigt at ændre vægt. Den største andel at borgere, der ikke synes, at det er vigtigt at ændre vægt bor i Haderslev området. Tabel 6.7 Andel der mener, at det er vigtigt at ændre vægt (Procent). Slet ikke vigtigt Meget vigtigt Antal svarpersoner I alt 21,9 27, Køn Mænd 256,0 23,6 780 Kvinder 18,9 30,5 991 Alder år 19,3 28, år 15,9 35, år 18,7 29, år 31,7 17,9 515 Uddannelse Kort 27,2 20,8 379 Mellemlang 24,6 29,0 479 Lang 18,8 31,5 661 Skoleelev/anden skoleuddannelse 18,0 29,5 139 Område Haderslev 24,0 26, Vojens 18,1 27,5 563 Gram 20,4 34,7 147 Ønsker at tabe sig At tabe sig 1,9 44, BMI Vil ikke ændre vægt 53,1 2,9 667 < ,8 15, ,5 -< 25 34,1 13, < 30 11,6 35, ,7 59,

99 I tabel 6.7 fremgår det endvidere, at blandt borgere, der ønsker at tabe sig, er der en større andel, der mener, at det er meget vigtigt at ændre deres vægt, sammenlignet med borgere, der ikke ønsker at ændre vægt. Det fremgår af tabellen, at vigtigheden af at ændre vægt er langt større blandt borgere med et højt BMI end blandt borgere med et lavt BMI og et BMI i normalområdet. Gruppen af svært overvægtige (BMI på 30 eller derover) finder det mest vigtig at ændre vægt. Der er i denne gruppe meget få, der slet ikke betragter det som vigtigt. I gruppen af overvægtige er der ligeledes relativt mange, der mener, det er vigtigt at ændre vægt. Tabel 6.8 viser, hvilken form for hjælp eller støtte, borgerne i Haderslev Kommune gerne vil have, hvis de skal ændre deres vægt. Hver anden mand ønsker ikke hjælp, hvis de skal ændre deres vægt, hvor det blandt kvinderne er omkring en tredjedel, der ikke ønsker hjælp. Kostvejledning (28,1 %) er sammen med motionstilbud (28,8 %) de to mest ønskede former for hjælp, borgerne gerne vil have, hvis de skal ændre deres vægt. Tabellen viser yderligere at en markant større andel blandt kvinder end blandt mænd ønsker forskellige former for hjælp. Tabel 6.8 Forskellige former for hjælp og støtte til at ændre vægt (Procent). Mænd Kvinder I alt Gratis kostvejledning 20,1 34,4 28,1 Gratis slankekursus 7,3 19,4 14,1 Tilbud om gratis motion 21,4 34,6 28,8 Hjælp og støtte fra min familie 15,3 18,3 16,9 Mulighed for at gøre det sammen med andre 8,0 22,0 15,8 Hjælp fra min praktiserende læge 4,4 8,6 6,7 Hjælp fra andet sundhedspersonale 2,6 4,5 3,7 Hjælp fra psykolog 1,8 3,7 2,8 Ønsker ikke hjælp 54,5 38,9 45,7 Antal svarpersoner Ændring af motionsvaner Det fremgår af tabel 6.9, at mere end halvdelen af borgerne i Haderslev Kommune mener, at det er meget vigtigt for dem at være fysisk aktiv. Borgere, der synes, det er vigtigt, er her defineret som borgere, der har svaret 8-10, og slet ikke vigtigt er borgere, der har svaret 1. Der er ikke forskel mellem andelen af kvinder og mænd, der mener, at der er meget vigtigt for dem at være fysisk aktiv. I aldersgruppen 65+ år er der en mindre andel, der mener, at der er meget vigtigt for dem at være fysisk aktiv sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelse, og hvor vigtigt det er at være fysisk aktiv. Jo højere uddannelse des større andel mener, at det er vigtigt at være fysisk aktiv. Borgere, der bor i Vojens området, mener i mindre grad, at det er vigtigt at være fysisk aktiv, og borgere, der bor i Gram området, mener i større omfang, at det er vigtigt at være fysisk aktiv. Der er ingen forskel på andelene, der mener, at det er vigtigt at være fysisk aktiv, blandt borgere, der er fysisk aktive i deres hovedbeskæftigelse og borgere, der ikke er det. 99

100 Tabel 6.9 Andel der mener, at fysisk aktivitet er vigtig (Procent). Slet ikke vigtigt Meget vigtigt Antal svarpersoner I alt 3,1 55, Køn Mænd 4,4 56,7 780 Kvinder 2,1 54,6 991 Alder år 0,7 60, år 1,7 61, år 2,6 54, år 5,6 50,9 515 Uddannelse Kort 6,3 45,7 379 Mellemlang 3,6 53,8 479 Lang 0,9 64,0 661 Skoleelev/anden skoleuddannelse 1,4 59,7 139 Ormåde Haderslev 3,2 56, Vojens 3,0 52,4 563 Gram 2,7 58,5 147 Fysisk aktiv i Ja 1,7 59,4 357 hovedbeskæftigelsen Nej 2,0 58,6 558 Der er forskel på, hvor vigtigt det er at ændre motionsvaner i forhold til, hvor fysisk aktiv borgeren er i fritiden (tabel 6.10). Andelen, der mener, at det er meget vigtigt at være fysisk aktiv, er markant større blandt borgere, der træner hårdt og dyrker motionsidræt i fritiden sammenlignet med borgere, der har stillesiddende fritidsaktivitet. Tabel 6.10 Andel der mener, at fysisk aktivitet er vigtig i forhold til fritidsaktivitet (Procent). Træner hårdt Spadserer og. lign. Motionsidræt Stillesiddende Slet ikke vigtigt 1,4 0,3 2,5 13,1 3,1 Meget vigtigt at være fysisk aktiv 81,7 78,0 53,0 22,9 55,5 Antal svarpersoner I alt I tabel 6.11 ses andelen, der mener, at fysisk aktivitet er vigtig i forhold til BMI. Det ses, at andelen, der ikke mener, at det er vigtigt med fysisk aktivitet, er størst blandt de borgere der har hhv. højst og lavest BMI. Andelen, der mener, at fysisk aktivitet er meget vigtig, er størst i gruppen af borgere med et BMI mellem 18,5-< 25. Tabel 6.11 Andel der mener, at fysisk aktivitet er vigtig i forhold til BMI (Procent). < < < I alt Slet ikke vigtigt 9,4 2,6 2,8 4,4 3,1 Meget vigtigt 43,8 61,5 55,5 44,1 55,5 Antal svarpersoner

101 Nedenstående tabel 6.12 viser, hvilken form for hjælp eller støtte, borgerne i Haderslev Kommune gerne vil have, hvis de skal være mere fysisk aktive. Blandt mænd ønsker lidt over halvdelen ikke hjælp til at ændre motionsvaner, hvor det kun er tre ud af ti kvinder, der ikke ønsker hjælp. For både mænd og kvinder ses, at de former for hjælp og støtte den største andel ønsker, er mulighed for motion på arbejdspladsen (28,7 %), gratis motionstilbud (28,3 %) samt mulighed for at gøre det sammen med andre (22,9 %). Tabel 6.12 Forskellige former for hjælp og støtte til at ændre motionsvaner (Procent). Mænd Kvinder I alt Gratis motionstilbud (fx "motion på recept") 22,4 32,9 28,3 Mulighed for motion på min arbejdsplads 21,0 35,1 28,7 Kortere afstand til idrætsfaciliteter 5,6 9,3 7,7 Hjælp og støtte fra min familie 11,8 13,2 12,5 Mulighed for at gøre det sammen med andre 16,7 27,8 22,9 Hjælp fra min praktiserende læge 1,8 3,6 2,5 Hjælp fra andet sundhedspersonale 1,8 2,6 2,8 Træningen kan foregå i mit hjem 6,0 13,1 10,0 Ønsker ikke hjælp 52,4 36,8 43,7 Antal svarpersoner *Kun for erhvervsaktive svarpersoner Borgerne i Haderslev Kommune er også blevet spurgt om, hvad der skal til, for at borgerne vil cykle mere. Mere end halvdelen af borgerne mener ikke kommunen kan gøre noget for, at de skal cykle mere. De tiltag, flest borgere mener, kommunen kan gøre, er flere cykelstier (30,7 %), bedre trafiksikkerhed (23,0 %) og større tryghed (11,5 %). Tabel Forskellige former for tiltag for, hvad kommunen kan gøre for at borgerne vil cykle mere. Procent Flere cykelstier 30,7 Mere trafiksanering 7,8 Mere og bedre cykelparkering 4,7 Bedre trafiksikkerhed 23,0 Større tryghed (belysning beskåret beplantning mv.) 11,5 Flere kampagner 2,1 Kommunen kan ikke gøre noget 57,3 Antal svarpersoner Der er stor forskel mellem de forskellige sammenhænge mellem motivation til at ændre de forskellige livsstile i forhold til helbreds- og sygelighedsforhold. Dette fremgår af tabel Her er forandringsparathed opgjort for borgere, der ofte er stresset, vurderer eget helbred som virkelig godt eller godt samt for borgere med en langvarig sygdom. Blandt borgere, der ofte oplever at være stressede, er andelen (24,9 %), der synes, det er vigtigt at holde op med at ryge, mindre end blandt borgere, der ikke er stressede (29,7 %). Det modsatte gælder for motivationen til at være fysisk aktiv (62,7 %; 55,0 %) og ændre vægt (41,0 %; 27,9 %). Endvidere ses det i tabellen, at borgere, der vurderer eget helbred som virkelig godt eller godt, har en større forandringsparathed i forhold til at dyrke fysisk aktivitet og holde op med at 101

102 ryge. Borgere, der ikke vurderer eget helbred som virkelig godt eller godt, har en større forandringsparathed i forhold til at ændre deres vægt. Overordnet ses der en tendens til, at motivationen eller paratheden til ændring af sundhedsadfærd i positiv retning er lidt større blandt dem, der er helbredsmæssigt og trivselsmæssigt belastede end blandt dem, der ikke er belastede. Tabel 6.14 Andel med forskellige helbreds- eller sygelighedsforhold i forhold til, hvor vigtigt det er at ændre livsstil (Procent). Meget vigtigt at ophøre med at ryge Antal svarpersoner Meget vigtigt at begrænse alkohol forbrug Antal svarpersoner Meget vigtigt at være fysisk aktiv Meget vigtigt at ændre vægt Antal svarpersoner Ofte stresset ja 24,1 29 6, ,7 41,0 110 nej 29, , ,0 27, Virkelig godt eller ja 31, , ,4 24, godt helbred nej 25, , ,6 34,0 556 Langvarig sygdom ja 28, , ,2 32,0 627 nej 29, , ,9 27, Talt med praktiserende læge om sundhedsvaner De praktiserende læger kan spille en vigtig rolle i det kommunale forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. De findes allerede i lokalområderne og har den nødvendige viden til at kunne rådgive og vejlede borgerne angående deres sundhedsvaner. I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er der derfor spurgt til, om man inden for det seneste år har talt med sin praktiserende læge om sine sundhedsvaner. Tabel 6.15 viser, hvor stor en andel, der har talt med deres praktiserende læge om deres sundhedsvaner. Tabellen viser at 35,4 % af de borgere, der har drukket alkohol inden for det seneste år, har talt med deres læge om deres alkoholforbrug. Tilsvarende andel ses blandt de borgere, der enten har røget eller ryger. I alt 39,0 % af borgerne i Haderslev Kommune har talt med deres praktiserende læge om deres kostvaner, og 37,7 % har talt med deres praktiserende læge om deres motionsvaner. Tabel 6.15 Andel der har talt med deres praktiserende læge om forskellige sundhedsvaner. Procent Antal Har talt med praktiserende læge om alkoholforbrug 35, Hat talt med praktiserende læge om rygevaner 37,9 969 Hat talt med praktiserende læge om kostvaner 39, Hat talt med praktiserende læge om motionsvaner 37, Har talt med praktiserende læge om andre sundhedsvaner 36, Det fremgår af tabel 6.18, at 46,5 % af borgerne i Haderslev Kommune har talt med sin praktiserende læge om deres sundhedsvaner. Blandt mænd stiger andelen, der har 102

103 talt med deres læge om deres sundhedsvaner, med alderen, hvorimod andelen blandt kvinder er størst i aldersgrupperne og år. Andelen er større blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. Tabel 6.19 viser andelen, der har talt med praktiserende læge om rygevaner. I alt har 76,3 % af de borgere, der enten ryger eller har røget og har talt med deres praktiserende læge om deres sundhedsvaner, talt om deres rygevaner. Der er en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har talt med deres praktiserende læge om deres rygevaner. Specielt i aldersgruppen er der en stor andel, der har talt med deres praktiserende læge om rygning. Andelen er større blandt erhvervsaktive end blandt ikke erhvervsaktive. Tabel 6.20 viser andelen, der har talt med praktiserende læge om deres kostvaner. I alt har 84,0 % talt om deres kostvaner. Blandt mænd ses den største andel blandt de årige. Kvinder i aldersgrupperne aldersgruppen år og år angiver i større omfang, at de har talt om deres kostvaner med deres praktiserende læge. Andelen er mindre blandt borgere med kort uddannelse sammenlignet med borgere med lang uddannelse og mindre blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. Andelen, der har talt med deres praktiserende læge om kostvaner, er mindre blandt enlige (ugifte) end blandt gifte. Andelene af de borgere, der har talt med deres praktiserende læge om deres kostvaner, er ligeledes meget stor, den mindste andel ses blandt kvinder i alderen 65+ år (tabel 6.21). Andelen er mindst blandt borgere med kort uddannelse. Blandt de erhvervsaktive borgere er andelen større end blandt de ikke erhvervsaktive. Andelen er mindre blandt de borgere, der har en kort uddannelse sammenlignet med dem, der har en lang uddannelse, og andelen er mindre blandt de samlevende end blandt de gifte. En stor andel har talt med deres læge om deres alkoholforbrug (tabel 6.22), mænd har i højere grad end kvinder talt med deres læge om deres forbrug. Blandt mænd ses den største andel blandt de årige, og blandt kvinder ses den største andel blandt de årige. Endvidere viser tabellen at andelen blandt borgere med kort uddannelse er lavere end blandt borgere med lang uddannelse. Tabel 6.23 viser andelen, der har ændret deres sundhedsvaner pga. samtalen med den praktiserende læge. Næsten en ud af tre mænd har ændret sundhedsadfærd pga. samtale med den praktiserende læge, og det er en lidt højere andel end blandt kvinder. Blandt mænd ses den største andel blandt de årige, hvor den største andel blandt kvinder ses i alderen 65+ år. Mere end fire ud af ti ikke erhvervsaktive borgere har ændret deres vaner, hvilket er markant højere end andelen blandt de erhvervsaktive. I forhold til samlivsstatus ses at næsten hver anden enlige (separeret/skilt) har ændret deres sundhedsadfærd. 103

104 Tabel Andel der meder at egen indsats er særdeles vigtig for at bevare eller forbedre deres helbred. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 70,3 70, Region Syddanmark 67,7 68, Haderslev Kommune 72,4 75, Mænd år 81, år 83, år 69, år 61,4-249 Mænd i alt 70,8 780 Kvinder år 81, år 82, år 73, år 63,5-266 Kvinder i alt 73,8 991 Kombineret skole- og Kort 66,8 68,1-373 erhvervsuddannelse Mellemlang 71,1 71,7-436 Lang 80,2 78,2 625 Skoleelev/anden skoleuddannelse 68,8 93 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 78,8 78,7 915 Ikke erhvervsaktiv 63,1 61,8-206 Civilstand Gift 73,1 76, Samlevende 77,8 75,8 212 Enlig (separeret, skilt) 67,8 70,6 90 Enlig (ugift) 75,4 72,8 207 Enlig (enkestand) 63,8 130 Bopæl By 72,4 75,6 996 Land 72,5 74,5 775 Område Haderslev 73,4 76, Vojens 70,3 72,6 563 Gram 73,5 75, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år Mænd Kvinder 104

105 Tabel Andel der aktivt gør noget for at bevare eller forbedre deres helbred. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 85,1 85, Region Syddanmark 83,8 83, Haderslev Kommune 87,0 87, Mænd år 83, år 86, år 82, år 81,9-249 Mænd i alt 83,2 780 Kvinder år 90, år 95, år 90, år 84,2-266 Kvinder i alt 90,0 991 Kombineret skole- og Kort 81,0 77,8-373 erhvervsuddannelse Mellemlang 87,6 87,7 436 Lang 91,7 90,8 625 Skoleelev/anden 93,5 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 89,2 88,8 915 Ikke erhvervsaktiv 86,4 83,6 206 Civilstand Gift 87,9 89, Samlevende 90,6 90,2 212 Enlig (separeret, skilt) 84,4 85,5 90 Enlig (ugift) 87,0 86,3 207 Enlig (enkestand) 84,6 130 Bopæl By 87,9 88,6 996 Land 85,9 85,7 775 Område Haderslev 87,7 88, Vojens 86,3 86,2 563 Gram 85,0 85, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 105

106 Tabel Andel der har talt med sin praktiserende læge om sine sundhedsvaner inden for det seneste år. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark Region Syddanmark Haderslev Kommune 46,5 44, Mænd år 29, år 40, år 41, år 53,0 249 Mænd i alt 44,2 780 Kvinder år 42, år 49, år 49, år 47,0 266 Kvinder i alt 48,2 991 Kombineret skole- og Kort 47,7 44,6 373 erhvervsuddannelse Mellemlang 50,5 49,0 436 Lang 45,8 46,4 625 Skoleelev/anden skoleuddannelse 52,7 93 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 44,2 43,6 915 Ikke erhvervsaktiv 53,9 54, Civilstand Gift 46,5 45, Samlevende 43,4 42,8 212 Enlig (separeret, skilt) 55,6 46,5 90 Enlig (ugift) 44,0 44,5 207 Enlig (enkestand) 55,4 130 Bopæl By 47,5 45,8 996 Land 45,2 43,3 775 Område Haderslev 46,2 44, Vojens 47,1 45,1 563 Gram 46,3 43, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år Mænd Kvinder 106

107 Tabel Andel der har talt med sin praktiserende læge om sine rygevaner inden for det seneste år. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark Region Syddanmark Haderslev Kommune 76,3 78,3 481 Mænd år 80, år 85, år 69, år 75,8 95 Mænd i alt 75,2 230 Kvinder år 85, år 83, år 79, år 66,7-66 Kvinder i alt 77,3 251 Kombineret skole- og Kort 65,3 65,1 124 erhvervsuddannelse Mellemlang 83,6 82,4 140 Lang 78,1 78,3 160 Skoleelev/anden skoleuddannelse 85,7 21 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 81,1 80,8 238 Ikke erhvervsaktiv 66,7 66,0-63 Civilstand Gift 79,1 81,9 296 Samlevende 71,7 69,8 53 Enlig (separeret, skilt) 83,3-42 Enlig (ugift) 73,3 70,6 45 Enlig (enkestand) 64,3 42 Bopæl By 75,5 78,0 286 Land 77,4 79,3 195 Område Haderslev 75,0 78,0 288 Vojens 80,8 82,9 156 Gram 67, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år Mænd Kvinder 107

108 Tabel Andel der har talt med sin praktiserende læge om sine kostvaner inden for det seneste år. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark Region Syddanmark Haderslev Kommune 84, Mænd år 85, år 89, år 78, år 80,3 132 Mænd i alt 81,7 345 Kvinder år 91, år 91, år 84, år 79,2-125 Kvinder i alt 85,6 478 Kombineret skole- og Kort 74,7 74,1-178 erhvervsuddannelse Mellemlang 89,1 89,5 220 Lang 85,7 84,9 286 Skoleelev/anden skoleuddannelse 87,8 49 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 87,4 87,1 404 Ikke erhvervsaktiv 78,4 76,2-111 Civilstand Gift 86,6 87,8 507 Samlevende 84,8 84,4 92 Enlig (separeret, skilt) 78,0 78,9 50 Enlig (ugift) 83,5 75,2-91 Enlig (enkestand) 72,2 72 Bopæl By 82,9 84,0 473 Land 85,4 87,2 350 Område Haderslev 84,1 85,1 490 Vojens 84,2 86,4 265 Gram 82, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 108

109 Tabel Andel der har talt med sin praktiserende læge om sine motionsvaner inden for det seneste år. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark Region Syddanmark Haderslev Kommune 81,0 83,2 823 Mænd år 100, år 89, år 74, år 78,8-132 Mænd i alt 80,3 345 Kvinder år 78, år 87, år 84, år 72,0-125 Kvinder i alt 81,6 478 Kombineret skole- og Kort 71,3 68,6-178 erhvervsuddannelse Mellemlang 85,5 84,9 220 Lang 85,3 84,1 286 Skoleelev/anden skoleuddannelse 87,8 49 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 85,4 84,9 404 Ikke erhvervsaktiv 76,6 74,8-111 Civilstand Gift 84,2 86,2 507 Samlevende 76,1 72,7-92 Enlig (separeret, skilt) 70,0 74,0 50 Enlig (ugift) 85,7 81,7 91 Enlig (enkestand) 70,8 72 Bopæl By 79,9 82,2 473 Land 82,6 85,3 350 Område Haderslev 81,4 83,1 490 Vojens 80,8 83,2 265 Gram 79, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 109

110 Tabel Andel der har talt med sin praktiserende læge om sine alkoholvaner inden for det seneste år. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark Region Syddanmark Haderslev Kommune 75,1 76,2 724 Mænd år 83, år 77, år 70, år 78,3 115 Mænd i alt 75,6 312 Kvinder år 79, år 83, år 73, år 65,3-101 Kvinder i alt 74,8 412 Kombineret skole- og Kort 65,9 63,9-138 erhvervsuddannelse Mellemlang 78,8 78,3 198 Lang 78,0 77,2 268 Skoleelev/anden skoleuddannelse 81,0 42 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 77,5 77,2 377 Ikke erhvervsaktiv 69,4 68,0 85 Civilstand Gift 77,5 78,6 453 Samlevende 71,1 68,6 83 Enlig (separeret, skilt) 65,9 71,7 41 Enlig (ugift) 79,7 73,8 79 Enlig (enkestand) 67,2 58 Bopæl By 73,6 74,7 406 Land 77,0 78,6 318 Område Haderslev 73,7 74,6 433 Vojens 78,3 80,2 230 Gram 73,8 68, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 110

111 Tabel Andel der har ændret sundhedsadfærd efter samtale med deres samtale. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark Region Syddanmark Haderslev Kommune 30,4 28,7 823 Mænd år 7, år 27, år 39, år 31,1 132 Mænd i alt 32,5 345 Kvinder år 24, år 23, år 28, år 36, Kvinder i alt 28,9 478 Kombineret skole- og Kort 39,9 39,6 178 erhvervsuddannelse Mellemlang 30,5 29,2 220 Lang 28,0 29,2 286 Skoleelev/anden 14,3 49 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 27,5 28,1 404 Ikke erhvervsaktiv 37,8 41, Civilstand Gift 28,8 26,5 507 Samlevende 32,6 34,6 92 Enlig (separeret, skilt) 40,0 48, Enlig (ugift) 28,6 36,8 91 Enlig (enkestand) 31,9 72 Bopæl By 30,7 28,8 473 Land 30,0 28,1 350 Område Haderslev 31,4 29,9 490 Vojens 28,3 26,6 265 Gram 30, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år Mænd Kvinder 111

112 Litteratur (1) Iversen L, Søndergård Kristensen T, Hostein B E, Due P (Eds). Medicinsk sociologi- samfund, sundhed og sygdom. København, Munksgaard

113 Kapitel 7. Socialt netværk Dette afsnit omhandler sociale netværk, og hvorledes disse påvirker helbredet. Undersøgelser har vist, at personer med stærke sociale relationer i mindre grad bliver syge, og hvis de bliver syge, kommer de sig hurtigere efter deres sygdom, og de har mindre risiko for at dø tidligt end personer med svage sociale relationer. Hvert år indtræffer dødsfald relateret til svage sociale relationer, hvilket svarer til ca. 2 % af alle dødsfald. Mænd med svage sociale relationer dør i gennemsnit tre år for tidligt, mens kvinder med svage sociale relationer i gennemsnit dør to år for tidligt. I de omtalte undersøgelser er personer med svage sociale relationer defineret som personer, der sjældent eller aldrig træffer familie eller personer, der ikke regner med at få hjælp af andre i tilfælde af sygdom (1). De sociale netværk kan beskrives ved hhv. en strukturel og en funktionel dimension (2). Det strukturelle aspekt dækker primært over, hvor mange og hvilke personer borgeren har kontakt med dvs. den kvantitative del af socialt netværk. Det funktionelle aspekt udgør den form for støtte, en person modtager fra sit netværk, dvs. den kvalitative del af socialt netværk. I denne undersøgelse belyses det strukturelle aspekt ud fra spørgsmål om, hvor ofte borgeren træffer hhv. familie og venner. Det funktionelle aspekt belyses ud fra spørgsmålene, om borgeren ofte er alene, selvom han/hun egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre, om borgeren i tilfælde af sygdom kan forvente at få hjælp til praktiske problemer, samt om borgeren har nogen at tale med i tilfælde af problemer eller behov for støtte. I de efterfølgende tabeller fokuseres på andelen med svage sociale relationer. 7.1 Det strukturelle aspekt Borgerne lærer af de sociale relationer, som de er en del af. Hvis borgerne eksempelvis har sociale relationer med hensigtsmæssige sundhedsvaner, kan det betyde, at de ændrer deres sundhedsadfærd i positiv retning og derved får sunde vaner og lærer at handle hensigtsmæssigt, hvis de bliver belastede eller syge. Det er gennem de gode sociale relationer, at borgerne lærer at håndtere svære situationer og få kontrol over tilværelsen. Sociale netværk kan også være forum for udveksling af viden og kundskaber (3). Omfanget af de sociale relationer er belyst ved at spørge borgerne om, hvor ofte de træffer henholdsvis familie samt venner og bekendte. Dette beskrives i tabel 7.13 og Familien er et vigtigt socialt netværk for de fleste mennesker. Det må derfor formodes, at familien spiller en væsentlig rolle både i forhold til skabelse af værdier og normer og i forhold til at hjælpe i tilfælde af sygdom. Desuden kan kontakten til familien være afgørende for, om borgeren får dækket sit behov for socialt samvær, ikke mindst for de ældres vedkommende. Tabel 7.13 viser andelen af borgere, der sjældnere end en gang om måneden træffer familien. Familie er her defineret som familie udenfor husstanden. Det fremgår, at 9,9 % af borgerne i Haderslev Kommune træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden, hvilket er på niveau med andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Blandt mænd ses en relativ stor andel af borgere, der træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden, i aldersgruppen år, og blandt kvinder ses 113

114 en relativ stor andel i aldersgruppen år. Der er en større andel, der træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden, blandt borgere der har en mellemlang uddannelse end blandt borgere med en lang uddannelse. Venner og bekendte er ligeledes en betydningsfuld del af de sociale relationer. Der er derfor også spurgt til, hvor ofte borgerne i Haderslev Kommune træffer venner og bekendte. Tabel 7.14 viser andelen af borgere, der sjældnere end en gang om måneden træffer venner og bekendte. I Haderslev Kommune er andelen, der sjældnere end en gang om måneden træffer venner og bekendte, på niveau med andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Andelen der angiver, at de sjældnere end en gang om måneden træffer venner og bekendte, er mindst i den yngste aldersgruppe for både mænd og kvinder. De to tidligere omtalte spørgsmål er specifikt rettet mod enten venner eller familie, og de siger dermed ikke nødvendigvis særlig meget om, hvor meget social kontakt borgerne i Haderslev Kommune reelt har. Selvom en borger har angivet, at vedkommende ikke har nævneværdig social kontakt til sin familie, kan borgeren kompensere for dette ved at have meget social kontakt til venner og bekendte, ligesom det modsatte kan være tilfældet. Endvidere kan borgeren have mange sociale relationer på arbejdspladsen og kan derigennem få dækket sit sociale behov. Derudover angiver ovenstående spørgsmål som nævnt udelukkende, hvor ofte borgerne har kontakt til andre dvs. kvantiteten af de sociale netværk, men ikke hvorvidt behovet for socialt samvær med andre reelt er dækket, eller hvorvidt borgeren modtager hjælp og støtte dvs. kvaliteten af de sociale netværk. Dette belyses i nedenstående afsnit. 7.2 Det funktionelle aspekt Gennem sociale netværk kan borgerne få praktisk hjælp og støtte, fx hvis de bliver syge. Dette er belyst ved at spørge borgerne om, hvorvidt de regner med at kunne få hjælp fra andre til praktiske problemer i tilfælde af sygdom. Dette belyses i tabel Sociale netværk kan fungere som støtte, hvis borgerne bliver trængte eller pressede, og derved kan de sociale netværk beskytte mod de skadelige virkninger af fx stress. Endvidere kan et manglende socialt netværk virke stressende og dermed øges modtageligheden overfor sygdomme (2). Der er således tale om direkte fysiologiske påvirkninger. I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er dette belyst ved at spørge borgerne om, hvorvidt de nogensinde er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Dette beskrives i tabel Disse to spørgsmål belyser det funktionelle aspekt og kan give et mere nøjagtigt billede af, hvorvidt borgerne føler, at de får dækket deres behov for socialt samvær med andre. Andelen, der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom, fremgår af tabel Andre, vil i dette tilfælde sige personer uden for husstanden. Det fremgår af tabellen, at 8,3 % af borgerne i Haderslev Kommune ikke regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom. Dette er en større andel end i Danmark som helhed (5,8 %), men på niveau med Region Syddanmark (6,5 %). Der er en relativ stor andel, der ikke regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom, blandt borgere på 65 år eller derover. Mænd angiver i større omfang end kvinder, at de ikke regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom. Endvidere viser tabellen at andelen er 114

115 større blandt borgere med kort uddannelse end blandt borgere med lang uddannelse, og at andelen er større blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. Tabel 7.16 viser andelen, der ofte eller en gang imellem er uønsket alene. I Haderslev Kommune angiver omkring hver femte, at de ofte eller en gang imellem er uønsket alene. Dette er en større andel end i Danmark som helhed, men på niveau med Region Syddanmark. Der ses en relativ stor andel, der ofte eller en gang imellem er uønsket alene, blandt mænd og kvinder i aldersgruppen år. Andelen, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, falder med stigende uddannelseslængde. Således falder andelen, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, fra 26,8 % blandt borgere med en kort uddannelse til 14,2 % blandt borgere med en lang uddannelse. Endvidere er der en større andel, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, blandt ikke erhvervsaktive (25,7 %) end blandt erhvervsaktive (16,8 %). I forhold til civilstatus ses, at andelen, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, er større blandt enlige (separerede, skilte, ugifte) end blandt gifte. Andelen af borgere, der vurderer eget helbred som værende nogenlunde eller dårligere i forhold til, om de regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom, fremgår af tabel 7.1. Det ses, at andelen, der vurderer eget helbred som værende nogenlunde eller dårligere, er størst blandt borgere, der angiver, at de ikke regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom. Her angiver 49,0 % af borgerne i Haderslev Kommune at have et nogenlunde eller dårligere helbred. Blandt borgere, der helt sikkert regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom, er det kun 24,8 % af borgerne, der vurderer eget helbred som værende nogenlunde eller dårligere. Tabel 7.1. Andel der vurderer eget helbred som værende nogenlunde eller dårligere i forhold til, om man regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom (Procent). Nogenlunde eller dårligere selvvurderet helbred Antal svarpersoner Regner med at kunne få praktisk hjælp af andre i tilfælde af sygdom - ja, helt sikkert 24, ja, måske 38, nej 49,0 147 Af tabel 7.2 fremgår andelen af borgere, der vurderer eget helbred som nogenlunde eller dårligere, i forhold til, hvorvidt de er uønsket alene. Den samme tendens som i tabel 7.1 gør sig gældende. Der er en større andel, der har et nogenlunde eller dårligere selvvurderet helbred blandt borgere, der ofte er uønsket alene, end blandt borgere, der sjældent eller aldrig er uønsket alene. Tabel 7.2. Andel der vurderer eget helbred som nogenlunde eller dårligere i forhold til, hvorvidt de er uønsket alene (Procent). Nogenlunde eller dårligere selvvurderet helbred Antal svarpersoner Føler sig uønsket alene - ja, ofte 68, ja, en gang imellem 41, ja, men sjældent 28, aldrig 25,

116 Andelen af borgere, der ofte er uønsket alene i forhold til, hvor ofte de træffer familie og venner vises i tabel 7.3. Blandt borgere, der sjældnere end en gang om måneden træffer familie, er der i alle aldersgrupper en større andel, der ofte føler sig uønsket alene end blandt borgere, der oftere end en gang om måneden træffer familie. Dette er med undtagelse af den ældste aldersgruppe, hvor der ikke ses nogen forskel. I forhold til venner, fremgår det, at der i alle aldersgrupper er en større andel, der ofte er uønsket alene, blandt borgere, der træffer venner sjældnere end gang om måneden, end blandt borgere, der træffer venner oftere end en gang om måneden. Tabel 7.3 Andel der ofte er uønsket alene i forhold til, hvor ofte de træffer familie og venner opgjort særskilt på aldersgrupper (Procent) år Antal svar personer år Antal svar personer 65+ år Antal svar personer Træffer familie - sjældnere end en gang om måneden 34, , , oftere end en gang om måneden 19, , ,2 465 Træffer venner - sjældnere end en gang om måneden 29, , , oftere end en gang om måneden 19, , ,7 474 Tabel 7.4 viser andelen af borgere, der ikke regner med at få praktisk hjælp i tilfælde af sygdom, i forhold til hvor ofte de træffer familie og venner. I alle aldersgrupper er andelen, der ikke regner med at kunne få praktisk hjælp i tilfælde af sygdom, større blandt borgere, der sjældnere end gang om måneden træffer familie og venner, end blandt borgere, der oftere end en gang om måneden træffer familie og venner. Andelen, der ikke regner med at kunne få praktisk hjælp i tilfælde af sygdom, stiger med stigende alder. Tabel 7.4 Andel der ikke kan få praktisk hjælp i tilfælde af sygdom i forhold til, hvor ofte de træffer familie og venner opgjort særskilt på aldersgrupper (Procent) år Antal svar personer år Antal svar personer 65+ år Antal svar personer Træffer familie - sjældnere end en gang om måneden 10, , , oftere end en gang om måneden 2, , ,6 465 Træffer venner - sjældnere end en gang om måneden 5, , , oftere end en gang om måneden 2, , ,

117 Udover de ovenfor nævnte positive aspekter ved sociale netværk foreligger der imidlertid en lang række forskningsresultater, som viser, at sociale relationer ligesåvel kan være en barriere for udvikling og forbedring af sundhedsadfærd og helbredet, som de kan være en ressource. Sociale relationer kan være en barriere i den forstand, at mennesker ikke alene har mulighed for at støtte hinanden, men også kan give hinanden bekymringer, udnytte og på anden måde skade hinanden. Et eksempel kan være situationer, hvor de sociale relationer bliver til en belastning, fx i forbindelse med sygdom hos en ægtefælle eller nære slægtninge. Mobning er et andet eksempel på, hvordan sociale relationer kan have en negativ effekt på helbredet. Desuden kan sociale netværk ligesåvel fremme negativ sundhedsadfærd som positiv sundhedsadfærd. Igennem de senere år har flere undersøgelser sat fokus på disse aspekter af sociale netværk (3). 7.3 Lokalsamfundets sociale og grønne miljø I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er der desuden spurgt til, hvor ofte borgerne anvender en række forskellige kulturelle og sociale tilbud. Spørgsmålet giver dog ikke svar på, om borgerne benytter de kulturelle tilbud i Haderslev Kommune eller uden for kommunen. Tabel 7.5 viser andelen af henholdsvist mænd og kvinder som ugentligt eller månedligt benytter en række forskellige sociale og kulturelle tilbud i lokalsamfundet. Der er en lidt større andel af kvinder end mænd, som ugentlig benytter offentlige transportmidler og ligeledes er andelen, der månedligt eller oftere går på biblioteket, højere blandt kvinder end mænd. Det fremgår, at andelen, der går regelmæssigt i kirke eller deltager i menighedsaktiviteter, er lille for både mænd og kvinder. Det samme gør sig gældende i forhold til brug af beboerhuse eller medborgerhuse samt ældreklubber. Det fremgår, at der overordnet set er en stor andel, som ugentlig benytter sig af parker eller lignende og også en stor andel, som ugentlig benytter idrætsanlæg eller lignende. Overordnet set spiller køn ikke nogen større rolle. Tabel 7.5 Andel af mænd og kvinder der ugentlig eller månedligt benytter sig af sociale og kulturelle tilbud i lokalområdet. Procent. Mænd Kvinder Benytter ugentligt - Parker og lignende 21,8 25,2 - Idrætsanlæg og lignende 20,3 18,6 - Offentlige transportmidler 5,8 9,0 Benytter månedligt - Biblioteker eller bogbus 18,5 26,4 - Kirker, menighedsaktiviteter, moskeer eller synagoger 9,0 12,5 - Beboerhus eller medborgerhus 5,6 5,4 - Ældreklubber 6,9 7,4 Antal svarpersoner

118 Tabel 7.6 viser at andelen, som ugentligt benytter idrætsanlæg og lignende samt offentlige transportmidler falder med alderen. Derimod ses der ingen aldersforskel i andelen, som ugentligt benytter parker og lignende. Der er ligeledes ingen aldersforskel i andelen, der månedligt eller oftere benytter biblioteket. Hvor ofte, og hvorvidt borgere deltager i menighedsaktiviteter, benytter beboerhus eller medborgerhus samt ældreklubber er afhængig af alder, således at den største andel af borgere, som benytter disse faciliteter er 65 år eller derover. Tabel 7.6 Andel af der ugentlig eller månedligt benytter sig af sociale og kulturelle tilbud i lokalområdet blandt årige, årige og 65+-årige. Procent år år 65+ år I alt Benytter ugentligt - Parker og lignende 21,3 24,3 18,5 23,7 - Idrætanlæg og lignende 21,7 13,5 9,7 19,3 - Offentlige transportmidler 24,2 18,2 10,4 7,6 Benytter månedligt - Biblioteker eller bogbus 21,5 22,8 20,8 18,8 - Kirker, meninghedsaktiviteter, moskeer eller synagoger 2,9 4,2 11,7 11,0 - Beboerhus eller medborgerhus 0,7 4,3 11,4 5,5 - Ældreklubber 0,0 2,0 23,4 7,7 Antal svarpersoner Der er i Sundhedsprofil for Haderslev endvidere spurgt til, hvor ofte og hvordan borgerne bruger de grønne områder samt til, om borgerne ønsker at bruge de grønne områder mere. Af tabel 7.17 fremgår det, at 30,0 % af borgerne bruger de grønne områder i Vojens, Gram eller Haderslev by mindst et par gange om ugen. Både blandt mænd og kvinder er andelen, der bruger de grønne områder, mindst blandt de årige. Andelen er mindre blandt borgere med kort uddannelse end blandt borgere med lang uddannelse. Ikke erhvervsaktive bruger i større omfang end erhvervsaktive de grønne områder, og andelen er størst blandt de enlige (separeret, skilte). I alt 38,7 % af borgerne ville gerne bruge de grønne områder mere (tabel 7.18). Andelen er størst blandt de årige for både mænd og kvinder. En lidt større andel blandt kvinder end blandt mænd ville gerne bruge de grønne områder mere. Blandt de erhvervsaktive er andelen større end blandt de ikke erhvervsaktive. Tabel 7.7 viser, hvilke årsager borgerne har til at fravælge brugen af grønne områder i Vojens, Gram og Haderslev by. De tre hyppigst rapporterede årsager er, at borgerne mangler tid (57,7 %), at de grønne områder ligger for langt væk (24,7 %) og at toiletforholdende er for dårlige (12,7 %). 118

119 Tabel 7.7 Årsager til at borgerne fravælger brugen af grønne områder i Vojens, Gram og Haderslev by blandt de borgere, der gerne ville benytte de grønne områder mere. Procent De ligger for langt væk 24,7 Mangler tid 57,7 Der er for mange mennesker 0,8 Adgangsforhold er for dårlige 3,1 De har en dårlig udformning 2,6 Der er for stille og for forladt 2,3 Der er for mørkt / frygt for vold 3,9 Mangler hjælp til at komme derhen 3,5 Der er begrænsede muligheder for aktiviteter 5,1 Toiletforhold er for dårlige 12,7 Antal svarpersoner 769 Der er ligeledes spurgt til, hvad borgerne bruger de grønne områder til (tabel 7.8). Den oftest rapporterede andel er gå eller vandreture, som 66,1 % af borgerne angiver. Endvidere bruges de grønne områder til sociale aktiviteter, 32,2 % af borgerne angiver, at de bruger de grønne områder til udflugter med venner eller familie og 10,6 % at de bruger områderne til idræts eller legeaktiviteter. Store andele angiver også, at de bruger områderne til at cykle i (24,3 %), løbe eller jogge (11,2 %) og til at lufte hund (24,3 %). Tabel 7.8 Hvordan bruges de grønne områder i Vojens, Gram eller Haderslev by. Procent Gå eller vandreture 66,1 Løb eller jogging 11,2 Cykling 24,3 Lufter hund 13,9 Solbader 3,4 Griller / laver mad 2,2 Idræts eller legeaktiviteter 10,6 Slapper af eller sover 2,9 Udflugter med venner, familie 32,2 Antal svarpersoner Social kapital Social kapital defineres som omfanget af gensidighed, normer om gensidig hjælp, tillid og andre kendetegn ved den sociale struktur, som er en ressource for det enkelte menneske og fremmer den fælles indsats. Social kapital betragtes som en ressource for både det enkelte individ og samfundet. Der er endnu kun få studier af sammenhængen mellem social kapital og sundhed, men de har vist interessante resultater. De har vist, at jo højere tillid der er mellem mennesker i et geografisk område desto lavere dødelighed. Endvidere ser det ud til, at jo højere tillid, der er mellem mennesker, desto højere andel føler, at de har et godt helbred. Andre studier beskriver en sammenhæng mellem stor tillid i befolkningen og et mindre omfang af vold og drab (2). Det er af stor betydning for tilliden mellem mennesker i lokalsamfundet og for samhørigheden i området at en stor del af beboerne føler et tilhørsforhold til stedet. I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er der spurgt til, om borgerne føler sig knyttet til deres lokalområde. Af tabel 7.19 fremgår det, at 30,7 % af borgerne i Haderslev 119

120 Kommune føler sig stærkt knyttet til deres lokalområde. Andelen, der føler sig stærkt tilknyttet til deres lokalområde, stiger overordnet med stigende alder. Tabel 7.9 viser at andelen, der føler sig stærkt tilknyttet til lokalområdet varierer i forhold til hvor lang tid man har boet i lokalområdet. Andelen, der føler sig stærkt knyttet til lokalområdet stiger med stigende antal år, borgerne har boet i lokalområdet. Tabel 7.9 Andel der føler sig stærkt tilknyttet til lokalområdet i forhold til hvor lang tid borgeren har boet i lokalområdet. Mænd Kvinder I alt mindre end 2 år 11,1 12,9 12,2 2-9 år 16,9 18,0 17, år 24,7 25,8 25, år 44,4 42,2 43,3 Antal svarpersoner Andelen, der føler sig stærkt knyttet til det lokalområde, hvor de bor, i forhold til hvor ofte de benytter faciliteter og serviceydelser i lokalområdet fremgår af tabel Det ses, at der er en større andel, som føler sig stærkt tilknyttet til lokalområdet blandt dem, som benytter idrætsanlæg og lignede ugentligt sammenlignet med dem, som benytter idrætsanlæg og lignende sjældnere end en gang om ugen. Ligeledes er andelen, som føler sig stærkt knyttet til lokalområdet større blandt dem, som benytter beboerhuse, medborgerhuse og lignende samt kirker og menighedsaktiviteter en eller flere gange om måneden end blandt dem, som benytter disse faciliteter sjældnere end en gang om måneden. Dette peger på, at jo oftere borgeren deltager i de kommunale tilbud desto større er andelen, der føler sig stærkt knyttet til det lokalområde borgeren bor i. Tabel 7.10 Andel der føler sig stærk knyttet eller til en hvis grad knyttet til det kvarter de bor i, i forhold til hvor ofte de deltager i en eller anden form for aktivitet. Procent. Føler sig stærkt tilknyttet til lokalsamfundet Antal svarpersoner Benytter bibliotek eller bogbus - En eller flere gange om måneden 34, Sjældnere end en gang om måneden 29, Benytter idrætsanlæg og lignende - En eller flere gange om ugen 39, Sjældnere end en gang om ugen 28, Benytter beboerhus, medborgerhus og lignede - En elle flere gange om måneden 47, Sjældnere end en gang om måneden 29, Benytter kirker, menighedsaktiviteter, moskeer, synagoger - En elle flere gange om måneden 45, Sjældnere end en gang om måneden 28,

121 7.5 Overordnet vurdering af serviceydelserne i Kommunen Muligheden for at opbygge social kapital hænger tæt sammen med mængden eller kvaliteten af de infrastrukturer og faciliteter samt det miljø, der findes i lokalsamfundet, såsom skoler biblioteker, kulturinstitutioner m.v. (2) I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er der inkluderet et spørgsmål om, borgernes vurdering af en række faciliteter i lokalområdet samt miljøfaktorer. Tabel 7.11 viser, at der generelt er en stor andel af borgerne i Sundhedsprofil for Haderslev 2008, som har vurderet den kommunale service for god og de kommunale faciliteter for tilstedeværende. Der er en større andel blandt borgere på 65 år eller derover, som vurderer servicen for god og den offentlige transport tilstrækkelig sammenlignet med de resterende aldersgrupper. Overordnet set er der en stor andel i Haderslev Kommune, som oplever området som roligt og trygt, og mener, at der er kulturelle tilbud til stede både i form af idrætsfaciliteter og lidt mindre grad biblioteker, biografer mv. Offentlige transportmuligheder er den kategori, hvor den mindste andel angiver, at den er til stede. Blot en ud af tre borgere i Haderslev Kommune angiver, at den offentlige transport er tilfredsstillende. Hver femte oplever gener i form af støjende lyd fra f.eks, industrier, trafik m.m. mens en mindre andel oplever gener fra luftforurening i form af lugt/støv/røg, fra trafik, industri, boligområder etc. Tabel 7.11 Andel der vurderer den kommunale service god, udbudet af sociale og kulturelle tilbud som tilstede og tilstrækkelig, og roligt lokalområde samt gener fra lyd og luft. Procent. Mener at servicen er god, f.eks. Butikker, bank, post m.m. Mener at kulturudbudet er tilstede, f.eks. Bibliotek, biograf, teater, natklubber Mener at fritidsmuligheder er tilstede, f.eks. Idrætsanlæg, svømmehaller, motionsstier Mener den offentlige transport er tilfredsstillende Mener at mulighederne for at omgås med naboer i fælles områder/lokaler er tilfredsstillende Mener at området er roligt og trygt Mener at der findes støjende lyd fra f.eks. Industrier, trafik mm år år 65+ år 80,3 77,8 75,24 66,3 64,7 54,0 75,6 78,0 66,2 32,9 31,8 34,6 64,1 61,1 60,4 86,5 87,7 83,7 19,4 20,2 15,7 Mener der forekommer forstyrrende luftforurening i form af lugt/støv/røg, fra trafik, industri, boligområder etc. 10,8 18,6 15,3 Antal svarpersoner Det fremgår af tabel 7.20, at 73,8 % af borgerne i Haderslev Kommune synes, at der er fritidsmuligheder tilstede i deres lokalområde. For både mænd og kvinder gælder det, at andelen er lavest i den ældste aldersgruppe. Des kortere uddannelse des mindre andel mener, at der er fritidsmuligheder tilstede i lokalområdet, og det samme ses blandt de ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive. Andelen er mindre 121

122 blandt de borgere, der bor i landdistrikt, og højere blandt de borgere, der bor i Gram området. Muligheden for at omgås naboer i fælles områder/lokaler er ligeledes vigtig for at skabe en god tilknytning i lokalområdet. Tabel 7.21 viser, at 86,2 % af borgerne i Haderslev Kommune er tilfredse med mulighederne for at mødes med naboer i fælles områder/lokaler. Andelen er størst blandt mænd i aldersgruppen år. Andelen er mindre blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med lang uddannelse. Ligeledes er andelen lavere blandt de ikke erhvervsaktive. Der er en lidt mindre andel blandt samlevende og enlige (ugifte) end blandt gifte. Andelen er større blandt borgere, der bor i landområde end blandt borgere, der bor i byområde. Ligeledes er andelen størst i Gram området. Tabel 7.12 Andel der er tilfredse eller meget tilfredse med den kommunikation, som de får fra kommunen. Procent. Mænd år år 65+ år I alt Breve fra kommunen 39,3 52,6 63,1 52,2 Hjemmesiden 38,8 40,7 25,7 35,4 Telefoniske meddelelser 21,9 24,0 25,3 23,9 Information i lokalaviser 51,6 58,0 67,1 59,1 Antal svarpersoner Kvinder år år 65+ år I alt Breve fra kommunen 47,6 59,4 54,1 54,1 Hjemmesiden 42,3 40,6 11,7 33,4 Telefoniske meddelelser 29,9 29,5 21,8 27,6 Information i lokalaviser 58,6 69,0 55,3 56,8 Antal svarpersoner Tabel 7.12 viser andelene, der er meget tilfredse eller tilfredse med den information de får fra kommunen. For både mænd og kvinder gælder det, at andelen der er tilfredse med de breve, de får fra kommunen, stiger med stigende alder. Det samme billede gælder for mænd for den information de får fra lokalaviser, mens andelen blandt kvinder er størst i aldersgruppen år. Den ældste aldersgruppe er kun i mindre grad tilfreds med information via kommunens hjemmeside. Kommunesammenlægningen har betydet, at serviceydelserne i de tidligere Haderslev, Gram og Vojens kommuner er blevet sammenlagt og harmoniseret i den nye Haderslev Kommune. I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er der spurgt til, hvordan borgerne oplever serviceniveauet efter kommunesammenlægningen. Næsten 30 % mener, at servicen er blevet ringere efter kommunesammenlægningen (Tabel 7.18). For både mænd og kvinder er andelen størst blandt de årige. Blandt mænd er andelen mindst blandt de årige, og blandt kvinder er andelen mindst i den ældste aldersgruppe. 122

123 Tabel Andel der træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 10,6 10, Region Syddanmark 10,4 10, Haderslev Kommune 9,9 9, Mænd år 4, år 8, år 13, år 11,6 249 Mænd i alt 11,3 780 Kvinder år 6, år 10, år 9, år 7,9 266 Kvinder i alt 8,8 991 Kombineret skole- og Kort 9,1 11,2 373 erhvervsuddannelse Mellemlang 14,0 13, Lang 8,5 8,6 625 Skoleelev/anden 9,7 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 10,2 10,2 915 Ikke erhvervsaktiv 11,7 13,5 206 Civilstand Gift 10,1 9, Samlevende 8,0 8,5 212 Enlig (separeret, skilt) 13,3 14,9 90 Enlig (ugift) 11,6 14,8 207 Enlig (enkestand) 7,7 130 Bopæl By 9,9 9,6 996 Land 9,8 9,2 775 Område Haderslev 9,5 8, Vojens 9,8 9,4 563 Gram 12,9 12, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år Mænd Kvinder 123

124 Tabel Andel der træffer venner eller bekendte sjældnere end en gang om måneden. Forekomst Standardiseret (%) forekomst (%) Antal Total Danmark 6,8 6, Region Syddanmark 6,5 6, Haderslev Kommune 8,0 7, Mænd år 2, år 7, år 9, år 7,2 249 Mænd i alt 7,6 780 Kvinder år 3, år 8, år 9, år 8,6 266 Kvinder i alt 8,4 991 Kombineret skole- og Kort 9,7 10,6 373 erhvervsuddannelse Mellemlang 9,6 9,9 436 Lang 7,2 7,0 625 Skoleelev/anden skoleuddannelse 9,7 93 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 8,1 8,1 915 Ikke erhvervsaktiv 11,2 11,3 206 Civilstand Gift 8,9 8, Samlevende 8,5 8,3 212 Enlig (separeret, skilt) 8,9 5,6 90 Enlig (ugift) 5,8 7,3 207 Enlig (enkestand) 4,6 130 Bopæl By 8,2 7,8 996 Land 7,7 7,5 775 Område Haderslev 7,7 7, Vojens 9,1 8,8 563 Gram 6,1 4, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år Mænd Kvinder 124

125 Tabel Andel der ikke regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom. Forekomst Standardiseret (%) forekomst (%) Antal Total Danmark 5,8 5, Region Syddanmark 6,5 6, Haderslev Kommune 8,3 6, Mænd år 0, år 2, år 12, år 18, Mænd i alt 11,5 780 Kvinder år 1, år 4, år 5, år 8,3 266 Kvinder i alt 5,8 991 Kombineret skole- og Kort 14,7 13, erhvervsuddannelse Mellemlang 8,3 7,9 436 Lang 5,1 5,6 625 Skoleelev/anden 8,6 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 6,1 6,3 915 Ikke erhvervsaktiv 11,2 12, Civilstand Gift 9,6 7, Samlevende 4,2 5,3 212 Enlig (separeret, skilt) 8,9 6,4 90 Enlig (ugift) 5,3 7,7 207 Enlig (enkestand) 8,5 130 Bopæl By 8,9 7,4 996 Land 7,5 6,3 775 Område Haderslev 8,3 6, Vojens 8,2 6,8 563 Gram 8,8 6, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år Mænd Kvinder 125

126 Tabel Andel der ofte eller en gang imellem er uønsket alene. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 16,8 17, Region Syddanmark 18,2 18, Haderslev Kommune 20,3 19, Mænd år 22, år 12, år 18, år 19,7 249 Mænd i alt 17,8 780 Kvinder år 34, år 20, år 19, år 23,7 266 Kvinder i alt 22,3 991 Kombineret skole- og Kort 26,8 24, erhvervsuddannelse Mellemlang 20,0 19, Lang 14,2 13,2 625 Skoleelev/anden 22,6 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 16,8 16,5 915 Ikke erhvervsaktiv 25,7 27, Civilstand Gift 12,9 12, Samlevende 16,5 16,5 212 Enlig (separeret, skilt) 46,7 48, Enlig (ugift) 35,3 37, Enlig (enkestand) 46,2 130 Bopæl By 21,2 20,8 996 Land 19,2 18,7 775 Område Haderslev 20,6 20, Vojens 18,5 18,5 563 Gram 25,2 23, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år Mænd Kvinder 126

127 Tabel Andel der mindst et par gange om ugen bruger de grønne områder i Vojens, Gram eller Haderslev by. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark Region Syddanmark Haderslev 30,0 29, Mænd år 27, år 25, år 28, år 35,7 249 Mænd i alt 29,9 780 Kvinder år 28, år 27, år 32, år 28,9 266 Kvinder i alt 30,1 991 Kombineret skole- og Kort 27,1 26,0-373 erhvervsuddannelse Mellemlang 29,6 28,5 436 Lang 31,8 33,5 625 Skoleelev/anden skoleuddannelse 33,3 93 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 27,7 27,5 915 Ikke erhvervsaktiv 35,9 35, Civilstand Gift 29,8 27, Samlevende 26,9 27,1 212 Enlig (separeret, skilt) 43,3 40, Enlig (ugift) 30,9 30,3 207 Enlig (enkestand) 29,2 130 Bopæl By 40,7 39,6 996 Land 16,3 15,6-775 Område Haderslev 30,0 29, Gram 31,1 29,8 563 Vojens 25,9 25, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år Mænd Kvinder 127

128 Tabel Andel der gerne ville bruge de grønne områder i Vojens, Gram og Haderslev by mere. Forekomst Standardiseret (%) forekomst (%) Antal Total Danmark Region Syddanmark Haderslev 38,7 40, Mænd år 27, år 45, år 39, år 28,9-249 Mænd i alt 36,5 780 Kvinder år 47, år 48, år 42, år 27,1-266 Kvinder i alt 40,5 991 Kombineret skole- og Kort 34,6 41,3 373 erhvervsuddannelse Mellemlang 40,1 40,3 436 Lang 41,4 37,9 625 Skoleelev/anden skoleuddannelse 45,2 93 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 44,9 44,7 915 Ikke erhvervsaktiv 37,4 36,4-206 Civilstand Gift 38,4 41, Samlevende 43,4 41,6 212 Enlig (separeret, skilt) 42,2 42,7 90 Enlig (ugift) 42,5 43,3 207 Enlig (enkestand) 33,8 130 Bopæl By 41,0 42,4 996 Land 35,9 36,8-775 Område Haderslev 38,2 40, Gram 40,3 39,9 563 Vojens 36,7 41, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år Mænd Kvinder 128

129 Tabel Andel der føler sig stærkt tilknyttet til lokalområdet. Forekomst Standardiseret (%) forekomst (%) Antal Total Danmark Region Syddanmark Haderslev Kommune 30,7 29, Mænd år 31, år 27, år 29, år 38, Mænd i alt 32,1 780 Kvinder år 19, år 25, år 28, år 38, Kvinder i alt 29,7 991 Kombineret skole- og Kort 38,6 36,2 373 erhvervsuddannelse Mellemlang 29,1 29,1 436 Lang 29,1 31,1 625 Skoleelev/anden 30,1 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 27,3 27,4 915 Ikke erhvervsaktiv 31,1 31,6 206 Civilstand Gift 31,6 30, Samlevende 22,2 23,2 212 Enlig (separeret, skilt) 24,4 30,5 90 Enlig (ugift) 30,4 32,3 207 Enlig (enkestand) 44,6 130 Bopæl By 29,7 28,8 996 Land 32,0 30,8 775 Område Haderslev 29,0 28, Vojens 32,5 31,8 563 Gram 36,1 36, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år Mænd Kvinder 129

130 Tabel Andel der mener at fritidsmuligheder er til stede, fx idrætsanlæg, svømmehaller, motionsstier. Forekomst Standardiseret (%) forekomst (%) Antal Total Danmark Region Syddanmark Haderslev Kommune 73,8 74, Mænd år 75, år 75, år 78, år 71,1-249 Mænd i alt 75,3 780 Kvinder år 75, år 75, år 77, år 61,7-266 Kvinder i alt 72,7 991 Kombineret skole- og Kort 61,9 69,0-373 erhvervsuddannelse Mellemlang 76,1 76,1-436 Lang 83,4 84,5 625 Skoleelev/anden skoleuddannelse 79,6 93 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 78,6 78,6 915 Ikke erhvervsaktiv 70,4 70,2-206 Civilstand Gift 77,0 77, Samlevende 72,2 70,5 212 Enlig (separeret, skilt) 77,8 81,4 90 Enlig (ugift) 71,0 69,8 207 Enlig (enkestand) 58,5 130 Bopæl By 76,5 76,8 996 Land 70,3 71,6-775 Område Haderslev 71,3 71, Vojens 77,6 79, Gram 77,6 78, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år Mænd Kvinder 130

131 Tabel Andelen der er tilfreds med muligheden for at omgås med naboer i fælles områder, lokalerne er tilfredsstillende. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark Region Syddanmark Haderslev Kommune 86,2 86, Mænd år 81, år 91, år 88, år 87,1 249 Mænd i alt 88,3 780 Kvinder år 77, år 87, år 86, år 80,5-266 Kvinder i alt 84,5 991 Kombineret skole- og Kort 84,5 85,3-373 erhvervsuddannelse Mellemlang 89,9 89,9 436 Lang 90,1 90,6 625 Skoleelev/anden skoleuddannelse 88,2 93 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 89,5 89,7 915 Ikke erhvervsaktiv 82,5 80,7-206 Civilstand Gift 89,5 90, Samlevende 81,6 81,1-212 Enlig (separeret, skilt) 82,2 82,0 90 Enlig (ugift) 80,7 80,8-207 Enlig (enkestand) 83,8 130 Bopæl By 84,1 83,6 996 Land 88,8 89, Område Haderslev 84,4 84, Vojens 89,5 91, Gram 85,7 85, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år Mænd Kvinder 131

132 Tabel Andelen der mener, at servicen er blevet ringere efter kommunesammenlægningen. Forekomst Standardiseret (%) forekomst (%) Antal Total Danmark Region Syddanmark Haderslev Kommune 28,9 29, Mænd år 18, år 36, år 32, år 24,5-249 Mænd i alt 30,0 780 Kvinder år 23, år 33, år 30, år 20,3-266 Kvinder i alt 28,1 991 Kombineret skole- og Kort 25,5 31,6 373 erhvervsuddannelse Mellemlang 30,7 31,5 436 Lang 31,7 32,1 625 Skoleelev/anden skoleuddannelse 30,1 93 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 32,7 32,7 915 Ikke erhvervsaktiv 33,5 34,9 206 Civilstand Gift 29,1 30, Samlevende 34,0 33,3 212 Enlig (separeret, skilt) 34,4 34,0 90 Enlig (ugift) 27,5 28,3 207 Enlig (enkestand) 22,3 130 Bopæl By 27,2 27,9 996 Land 31,1 32,1 775 Område Haderslev 22,0 22, Vojens 39,4 39, Gram 38,8 45, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år Mænd Kvinder 132

133 Litteratur (1) Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H (Eds). Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København, Statens Institut for Folkesundhed (2) Iversen L, Søndergård Kristensen T, Hostein B E, Due P (Eds). Medicinsk sociologisamfund, sundhed og sygdom. København, Munksgaard (3) Kamper-Jørgensen F, Almind G (Eds). Forebyggende sundhedsarbejde. København, Munksgaard (4) Engell R, Nielsen N R, Andersen A N, Stress i børnefamilier: Er børnene årsagen?, Ugeskr Læger, 169(4):311,

134 134 Sundhedsprofil for Haderslev 2008

135 Kapitel 8. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes fysiske og psykiske sundhedstilstand. I nærværende kapitel beskrives de psykosociale og fysiske arbejdsmiljøbelastninger, sygefravær samt passiv rygning. Sygefravær er yderligere beskrevet i kapitel 3 (Sygelighed og konsekvenser af sygdom), og fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen er beskrevet i kapitel 5 (Sundhedsadfærd). 8.1 Psykosocialt arbejdsmiljø Det psykosociale arbejdsmiljø handler om sammenhængen mellem arbejdsmæssige forhold og de erhvervsaktives psykiske helbred og trivsel. I takt med de senere års stigning i de psykologiske krav på arbejdspladsen er der også kommet et øget fokus på det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for sundhed og helbred. Tabel 8.1 viser forekomsten af helbredsrisici i det psykosociale arbejdsmiljø. Den hyppigst nævnte psykiske arbejdsmiljøbelastning blandt erhvervsaktive borgere i Haderslev Kommune er oplevelsen af manglende støtte fra den nærmeste overordnede. Således angiver 47,5 % af de erhvervsaktive borgere, at de kun sommetider, sjældent eller aldrig får støtte fra deres nærmeste overordnede. Dette er en større andel end i Region Syddanmark (33,3 %) og i Danmark som helhed (34,6 %). Andelen, der kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver, er ligeledes større i Haderslev Kommune (22,2 %) end i Region Syddanmark (15,5 %) og Danmark som helhed (15,5 %). Derimod er andelen i Haderslev Kommune, der altid eller ofte ikke når alle sine arbejdsopgaver, mindre end andelen i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. Tabel 8.1 Forekomst af helbredsrisici i det psykosociale arbejdsmiljø blandt erhvervsaktive i alderen år. (Procent). Haderslev Kommune Region Syddanmark Danmark Andel der: - altid eller ofte ikke når alle sine arbejdsopgaver 22,8 28,3 28,2 - kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver 22,2 15,5 15,5 - kun sommetider, sjældent eller aldrig får støtte fra deres nærmeste overordnede 47,5 33,3 34,6 Antal svarpersoner Fysisk arbejdsmiljø Nogle af de hyppigst forekommende arbejdsrelaterede lidelser kan henføres til det fysiske arbejdsmiljø. Det drejer sig hovedsageligt om muskel- og skeletsygdomme. I Haderslev Kommune er arbejde i bøjede/forvredne arbejdsstillinger den hyppigst nævnte arbejdsmiljøbelastning i relation til det fysiske arbejdsmiljø. Således fremgår det af tabel 8.2, at 45,8 % af de erhvervsaktive i alderen år angiver, at de to 135

136 eller flere dage om ugen arbejder i bøjede/forvredne arbejdsstillinger. Dette er en større andel end i Region Syddanmark (34,3 %) og Danmark (32,2 %). Endvidere angiver 41,9 %, at de to eller flere dage om ugen udfører mange gentagne og ensidige bevægelser, hvilket er på niveau med andelen i Region Syddanmark (38,7 %) og Danmark som helhed (38,1 %). Andelen i Haderslev Kommune, der løfter/bærer tunge byrder, samt andelen, der er udsat for støj, så man må hæve stemmen, er ligeledes på niveau med andelen i Region Syddanmark og Danmark. Tabel 8.2 Forekomst af helbredsrisici i det fysiske arbejdsmiljø. Blandt erhvervsaktive i alderen år. (Procent). Haderslev Kommune Region Syddanmark Danmark Andel der to eller flere dage om ugen er udsat for: - arbejde i bøjede/forvredne arbejdsstillinger 45,8 34,3 32,2 - mange gentagne og ensidige bevægelser 41,9 38,7 38,1 - at løfte/bære tunge byrder (mindst 10 kg) 33,0 36,5 31,9 - støj, så man må hæve stemmen, hvis man skal tale med andre 30,7 34,0 33,1 - andre fysiske forhold 20,8 - - Antal svarpersoner Sygefravær Sygefravær kan medføre isolation fra arbejdspladsen og kollegaer samt tab af selvværd og identitet. Det kan endvidere føre til øget arbejdsbelastning for de tilbageværende medarbejdere. Sygefravær har også konsekvenser for virksomheder, hvor det bl.a. kan medføre nedsat produktion og kvalitetsforringelser. Sygefravær er ofte tæt forbundet med både det psykosociale og fysiske arbejdsmiljø. Det fremgår dog af tabel 8.3, at der blandt erhvervsaktive ikke ses forskel i andelen, der har haft mindst en sygedag, i forhold til, om man når sine arbejdsopgaver, får hjælp og støtte fra nærmeste overordnede, har indflydelse på arbejdsopgaver samt om man er fysisk aktiv i hovedbeskæftigelsen. Tabel 8.3 Andelen, der har haft mindst en sygedag inden for de sidste 14 dage, i forhold til helbredsrisici i arbejdsmiljøet. (Procent). Mindst en sygedag Antal svarpersoner Hjælp og støtte fra overordnet - sommetider, sjældent eller aldrig 10, altid eller ofte 9,1 515 Indflydelse på arbejdsopgaver - sommetider, sjældent eller aldrig 10, altid eller ofte 9,7 763 Når ikke arbejdsopgaver - sommetider, sjældent eller aldrig 9, altid eller ofte 10,3 224 Fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen - stående, gående eller anstrengende arbejde 9, stillesiddende arbejde 10,

137 8.4 Passiv rygning Passiv rygning udgør et arbejdsmiljømæssigt problem. Hyppige gener er irritation af øjne og slimhinder samt hovedpine. Endvidere kan astma forværres ved passiv rygning, og der er desuden fundet en sammenhæng mellem passiv rygning og udviklingen af lungekræft og hjerte-karsygdomme. I Regeringens sundhedsprogram fra 2002 er tobaksforebyggelse et vigtigt indsatsområde. Herunder prioriteres udviklingen af røgfrie miljøer på arbejdspladsen, således at ingen ufrivilligt udsættes for passiv rygning i deres hverdag (1). Lidt mere end hver anden erhvervsaktive oplyste i år 2000, at der var indført faste regler for rygning på deres arbejdsplads, og i år 2005 var der mere end 7 ud af 10, som oplyste dette (2). En ny lov om røgfri miljøer på arbejdspladsen, der trådte i kraft den 15. august 2007, vil fjerne tobaksrøg fra offentlige såvel som private arbejdspladser. Der er dog en række undtagelser i de nye regler, som gør det vigtigt stadig at være opmærksom på området. Sundhed I Haderslev 2008 viser dog også, at på trods af den nye lov om røgfrie miljøer på arbejdspladsen, så oplyser 17,5 % af de erhvervsaktive borgere i Haderslev Kommune, at de altid eller nogle gange er udsat for passiv rygning på deres arbejdsplads. Det fremgår af tabel 8.4, at blandt erhvervsaktive borgere, der aldrig er udsat for passiv rygning på arbejdspladsen, er en større andel, der har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, end blandt erhvervsaktive, der altid er udsat for passiv rygning. Endvidere ses en sammenhæng mellem langvarig sygdom og passiv rygning. Andelen, der har en langvarig sygdom, er større blandt erhvervsaktive, der altid er udsatte for passiv rygning end blandt erhvervsaktive som kun af og til, eller aldrig udsættes for passiv rygning. Det fremgår desuden, at blandt erhvervsaktive, der altid udsættes for passiv rygning, er der en større andel, som ofte er stresset i dagligdagen, end blandt erhvervsaktive, der kun af og til eller aldrig udsættes for passiv rygning. Tabel 8.4 Forskellige former for helbreds- og sygelighedsmål i forhold til passiv rygning på arbejdspladsen. (Procent). Ofte stresset i dagligdagen Godt eller virkelig godt selvvurderet helbred Har en langvarig sygdom Antal svarpersoner Udsat for passiv rygning på arbejdspladsen -Ja, altid 17,4 65,2 43,5 23 -Ja, af og til 12,8 73,8 29, Nej, aldrig 7,6 80,5 26,

138 Litteratur (1) Indenrigs - og Sundhedsministeriet. Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden København: Indenrigs - og Sundhedsministeriet, 2002 (2) Ola Ekholm, Mette Kjøller, Michael Davidsen, Ulrik Hesse, Louise Eriksen, Anne Illemann Christensen, Morten Grønbæk. Sundheds- og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed,

139 Kapitel 9. Sociale forskelle Siden 1700-tallet har man forsket i sociale forskelle i sundhed (1). Det er et grundlæggende træk ved stort set alle samfund, at der er klare forskelle mellem de forskellige sociale klasser. De sociale klasser kan være grupper karakteriseret ved forskellig uddannelse, indkomst eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er flere grunde til beskæftige sig med sociale forskelle i sundhed, dels kan de sociale forskelle betyde, at udviklingen er forsinket i grupperne med dårlig sundhedstilstand, og dels er det vigtigt at beskæftige sig med ligheden eller uligheden i fordelingen af sundhedsydelser, altså om fordelingen af sundhedsvæsenets ydelser sker i forhold til de behov borgerne har i form af sygdom og helbredsproblemer, der er konstateret. I dette kapitel måles de sociale forskelle i forhold til uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. I forhold til uddannelse er borgere i alderen 25 år eller mere medtaget, hvor det er borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der er medtaget i tabellerne, når der laves analyser på tilknytning til arbejdsmarkedet. I tabellerne er der vist de faktiske andele, der fx er syge, ryger eller er stressede. Der er angivet med + og - om forskellene er signifikant forskellige. Der er taget højde for forskelle i køns- og aldersfordelingen mellem grupperne. 9.1 Helbredsrelateret livskvalitet Tabel 9.1 viser, at der en klar social gradient i forhold til andelen, der vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt. Gradienten ses både i forhold til uddannelse såvel som i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen med virkelig godt eller godt helbred stiger markant med stigende uddannelse, således angiver blot 52,8 % af borgerne i Haderslev Kommune med kort uddannelse at have et godt eller virkelig godt helbred, hvor andelen blandt borgere med lang uddannelse er 78,6 %. Blandt de erhvervsaktive er andelen med godt eller virkelig godt helbred 78,0 %, hvor den del af borgerne, der er uden for arbejdsmarkedet, i langt mindre omfang angiver at have et godt helbred. Samme forskel ses ikke i forhold til andelen, der angiver ofte at være stresset. Andelen blandt borgere med en lang uddannelse er dog markant højere end blandt de borgere, der har en mellemlang uddannelse. Når der tages højde for forskelle i kønsog alderssammensætningen blandt borgere med høj uddannelse og borgere med kort uddannelse, er der ingen nævneværdig forskel på andelen, der angiver ofte at være stresset. Andelen blandt borgere i og uden for arbejdsmarkedet angiver i lige stor grad, at de ofte er stressede. 139

140 Tabel 9.1 Helbredsrelateret livskvalitet Kombineret skole- og erhvervs-uddannelse Godt eller virkelig godt selvvurderet helbred Ofte er stresset Antal Kort 52,8-3,2 373 Mellemlang 64,9-4,1-436 Lang 78,6 9,3 625 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 78,0 8,9 915 Ikke erhvervsaktiv 47,6-7, Sygelighed I forhold til sygelighed ses, at der er store forskelle blandt de forskellige uddannelsesgrupper såvel som blandt borgere i og uden for arbejdsmarkedet. Andelen med langvarig sygdom er større blandt borgere med kort uddannelse sammenlignet med borgere med lang uddannelse. Blandt borgere uden for arbejdsmarkedet er der en markant større andel, der angiver, at de har en langvarig sygdom. I forhold til andelen, der angiver, at de lider af allergi, ses den modsatte gradient. Således angiver en større andel blandt borgere med lang uddannelse end blandt med kort eller mellemlang uddannelse, at de lider af allergi. Der er en tendens til, at andelen blandt borgere uden for arbejdsmarkedet i mindre grad angiver, at de lider af allergi, sammenlignet med borgere på arbejdsmarkedet. I forhold til forhøjet blodtryk ses igen markante sociale forskelle. I alt 35,9 % procent af borgere med kort uddannelse angiver, at de har forhøjet blodtryk, hvor det blot gælder for 13,4 % af med borgere med lang uddannelse. Ligeledes angiver 24,3 % af borgere, der er uden for arbejdsmarkedet, at de har forhøjet blodtryk, hvor det gælder 13,6 % af borgere på arbejdsmarkedet. Tabel 9.2 Andel med forskellige former for sygdom Kombineret skole- og erhvervs-uddannelse Har en langvarig sygdom Har allergi Har forhøjet blodtryk Antal Kort 43,7 + 9,4-35, Mellemlang 37,4 13,1-26, Lang 31,0 20,8 13,4 625 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 27,2 17,8 13,6 915 Ikke erhvervsaktiv 56,8 + 14,6 24, Tabel 9.3 viser to andre sygdomme. Der er ingen nævneværdige forskelle på andelene, der lider af migræne eller hyppig hovedpine, i de forskellige uddannelsesgrupper, og det samme billede gør sig gældende i forhold til borgere, der er i og uden for arbejdsmarkedet. Blandt borgere, der har en kort uddannelse, angiver en markant større andel (26,5 %), at de lider af rygsygdom sammenlignet med borgere, der har en lang uddannelse. Samme klare tendens ses for borgere i og uden for arbejdsmarkedet, hvor blot 10,8 % blandt borgere på arbejdsmarkedet angiver at 140

141 have rygsygdom sammenlignet med borgere uden for arbejdsmarkedet, hvor 24,8 % angiver, at de har rygsygdom. Tabel 9.3 Andel med forskellige former for sygelighed Kombineret skole- og erhvervs-uddannelse Migræne eller hyppig hovedpine Rygsygdom Antal Kort 9,4 26, Mellemlang 13,3 14,7 436 Lang 13,4 10,7 625 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 14,6 10,8 915 Ikke erhvervsaktiv 18,0 24, Tabel 9.4 viser andele med forskellige former for smerter eller ubehag. Blandt borgere med kort uddannelse ses, at en markant større andel angiver, at de har haft meget generende smerter eller ubehag inden for de sidste 14 dage, end blandt borgere med lang uddannelse. Den samme forskel ses blandt borgere i (36,0 %) og uden for (52,9 %) arbejdsmarkedet. Billedet er det samme for de borgere, der angiver, at de har haft smerter eller ubehag i ryg eller lænd, hvorimod andelen, der angiver at have haft hovedpine inden for de seneste 14 dage er størst blandt de borgere, der er i arbejdsmarkedet. Der er ingen forskel på hverken uddannelsesgrupper eller arbejdsmarkedstilhørsforhold i forhold til andelen, der har været generet at træthed. Tabel 9.4 Andel med forskellige former for smerter og ubehag Kombineret skole- og erhvervs-uddannelse Meget generende smerter eller ubehag Smerte eller ubehag i ryg eller lænd Hovedpine Træthed Antal Kort 48,5 + 55,5 + 23,1 47,5 373 Mellemlang 37,8 50,9 32,1 45,0 436 Lang 37,3 48,8 36,0 52,3 625 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 36,0 50,3 39,2 51,1 915 Ikke erhvervsaktiv 52,9 + 61,2 + 31,6-49, Sygdomsadfærd Som ved forskelle i sygelighed, ses der også forskelle i, hvad borgerne gør ved deres sygdom og gener (tabel 9.5 og tabel 9.6). Af tabel 9.5 fremgår det, at der ikke er nævneværdige forskelle på andelen, der går til deres praktiserende læge inden for de seneste tre måneder i de forskellige uddannelsesgrupper. Til gengæld viser tabellen, at andelen blandt ikke erhvervsaktive (55,8 %) går mere til lægen end erhvervsaktive (43,7 %). Andelen, der har været til tandlæge inden for de seneste tre måneder, er lavere blandt borgere med kort uddannelse (34,9 %) end blandt borgere med mellemlang (53,4 %) eller lang (44,6 %) uddannelse. En lige så stor andel blandt de erhvervsaktive som blandt de ikke erhvervsaktive har inden for de seneste tre måneder været til tandlæge. 141

142 Tabel 9.5 Andel der går til praktiserende læge eller til tandlæge inden for de sidste tre måneder. Kombineret skole- og erhvervs-uddannelse Praktiserende læge sidste tre måneder Tandlæge sidste tre måneder Antal Kort 60,9 34,9-373 Mellemlang 53,2 53,4 436 Lang 48,0 44,6 625 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 43,7 43,4 915 Ikke erhvervsaktiv 55,8 + 49,0 206 Blandt borgere med kort uddannelse (69,2 %) og blandt borgere med mellemlang uddannelse (56,0 %) er der en markant højere andel, der har taget receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage sammenlignet med borgere med lang uddannelse (tabel 9.6). Der er ligeledes en markant forskel blandt borgere i og uden for arbejdsmarkedet. Billedet er ganske anderledes for andelene, der har taget håndkøbsmedicin inden for en fjortendages periode, hvor der ikke er nogen nævneværdig forskel. Den sociale forskel ses igen i forhold til blodtrykssænkende medicin, hvor markant større andele blandt borgere med mellemlang og kort uddannelse har taget blodtrykssænkende medicin sammenlignet med borgere med lang uddannelse. Den samme gradient ses i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor andelen blandt erhvervsaktive borgere er 16,5 % sammenholdt med 29,1 % blandt de ikke erhvervsaktive. Tabel 9.6. Andel der tager forskellige former for medicin. Kombineret skole- og erhvervs-uddannelse Receptpligtig medicin sidste 14 dage Håndkøbsmedicin sidste 14 dage Blodtrykssænkende medicin sidste 14 dage Antal Kort 69,2 + 34,6 46, Mellemlang 56,0 + 42,2 30, Lang 37,9 44,5 17,6 625 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 36,9 45,5 16,5 915 Ikke erhvervsaktiv 61,7 + 39,3 29, Sundhedsadfærd I dette afsnit vises tabeller for sociale forskelle i sundhedsadfærd. Tabel 9.7 viser andelen af hhv. dagligrygere og storrygere. Det fremgår af tabellen, at der er en større andel dagligrygere blandt borgere med kort uddannelse (23,1 %) end blandt borgere med lang uddannelse (20,0 %). Den samme forskel ses for storrygere, hvor 8,8 % af borgere med kort uddannelse og 14,2 % af borgere med mellemlang uddannelse angiver, at de ryger mere end 15 cigaretter om dagen, hvor det gælder 8,6 % af borgere med lang uddannelse. De sociale forskelle ses også i forhold til tilknytning til 142

143 arbejds-markedet, hvor andelen af hhv. dagligrygere og storrygere er større blandt borgere uden for arbejdsmarkedet end blandt borgere, der er erhvervsaktive. Tabel 9.7. Andel dagligrygere og storrygere Kombineret skole- og erhvervs-uddannelse Antal Kort 23,1 + 8, Mellemlang 24,5 14, Lang 20,0 8,6 625 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 23,1 11,6 915 Ikke erhvervsaktiv 27,2 + 15, Ligeledes ses sociale forskelle i tabel 9.8 der viser, hvor stor en andel der er hhv. fysisk aktiv i fritiden og har et stillesiddende arbejde. Andelen, der angiver at dyrke mellemhård eller hård fysisk aktivitet i fritiden, er mindre blandt borgere med kort (13,7 %) uddannelse end blandt borgere med lang uddannelse (30,2 %). Billedet er det samme i forhold til erhvervsaktivitet, hvor andelen er størst blandt de erhvervsaktive (28,3 %). Blandt borgere med kort uddannelse (15,4 %) og med mellemlang (26,9 %) uddannelse er der en mindre andel, der angiver, at de mest sidder stille i deres hovedbeskæftigelse. Tabel 9.8. Fysisk aktivitet i fritiden og på arbejde Kombineret skole- og erhvervs-uddannelse Hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden Antal Dagligrygere Storrygere Stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen Antal Kort 13, ,4-143 Mellemlang 22, ,9-316 Lang 30, ,0 563 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 28,3 915 Ikke erhvervsaktiv 13, Af tabel 9.9 fremgår det, at der ingen sociale forskelle er på andelen, der overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser eller har drukket mere end 6 genstande (bingedrinking), hverken i forhold til uddannelse såvel som om borgerne er på eller uden for arbejdsmarkedet. Anderledes ser det ud for svær overvægt, hvor andelen af svært overvægtige er markant højere både for borgere med kort (16,0 %) og mellemlang (17,0 %) uddannelse sammenlignet med borgere med lang uddannelse (11,4 %). Tilsvarende ses ligeledes, at andelen er svært overvægtige er næsten dobbelt så stor blandt borgere uden for arbejdsmarkedet (21,2 %) sammenlignet med andelen blandt erhvervsaktive borgere. 143

144 Tabel 9.9 Andel der overskrider Sundhedsstyrelsen genstandsgrænser, binge-episoder eller er svært overvægtig Kombineret skole- og erhvervs-uddannelse Overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse Bingedrinking Svært overvægtig Antal Kort 6,4 30,0 16, Mellemlang 9,3 43,0 17, Lang 8,7 43,2 11,4 625 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 7,9 46,4 12,7 915 Ikke erhvervsaktiv 7,6 39,5 21, Forandringsparathed Analyser af Sundhedsprofil for Haderslev 2008 har vist, at der er sociale forskelle i helbred, sygelighed, kontakt til sygehusvæsenet og sundhedsadfærd. I dette afsnit belyses hvilke borgere, der er parate til at ændre sundhedsadfærd. Tabel 9.10 viser andelen, der mener, at egen indsats er vigtig eller meget vigtig for at bevare eller forbedre helbredet. Andelen er højere blandt borgere med lang uddannelse (80,2 %) end blandt borgere med kort (66,8 %) eller mellemlang uddannelse (71,1 %). Den samme tendens ses for ikke erhvervsaktive borgere sammenlignet med erhvervsaktive borgere. Lidt anderledes tegner billedet sig for andelen, der aktivt gør noget for at bevare eller forbedre deres helbred. Andelen er mindre blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med lang uddannelse. Men der er ingen nævneværdig forskel på andelen blandt erhvervsaktive og ikke erhvervsaktive borgere. Andelen, der har talt med deres praktiserende læge om deres sundhedsvaner inden for det sidste år, er stort set den samme i de forskellige uddannelsesgrupper. Andelen blandt erhvervsaktive borgere er mindre end andelen blandt ikke erhvervsaktive borgere. Tabel Andel, der mener det er vigtigt bevare eller forbedre helbred, aktivt gør noget for helbredet eller har talt med den praktiserende læge om sundhedsvaner Kombineret skole- og erhvervs-uddannelse Egen indsats er vigtig for at bevare eller forbedre helbred Gør noget for at bevare eller forbedre helbred Talt med praktiserende læge om sundhedsvaner Antal Kort 66,8-81,0-47,7 373 Mellemlang 71,1-87,6 50,5 436 Lang 80,2 91,7 45,8 625 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 78,8 89,2 44,2 915 Ikke erhvervsaktiv 63,1 + 86,4 53,

145 Andelen blandt rygere, der har talt med deres praktiserende læge om deres rygevaner inden for det seneste år, fremgår af tabel Det ses af tabellen, at der ikke er nogen nævneværdig af forskel på uddannelsesgrupper, hvorimod der er en mindre andel blandt de ikke erhvervsaktive (66,7 %) sammenlignet med de erhvervsaktive (81,1 %). Den samme tendens ses for borgere, der inden for det seneste år har drukket alkohol. Andelen, der har talt med deres læge om deres alkoholvaner, er mindre blandt de ikke erhvervsaktive (69,4 %) sammenlignet med erhvervsaktive (77,5 %) Tabel Andel der har talt med praktiserende læge om ryge- eller alkoholvaner Kombineret skole- og erhvervs-uddannelse Talt om Talt om rygevaner Antal alkoholvaner Antal Kort 65, ,9 138 Mellemlang 83, ,8 198 Lang 78, ,0 268 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 81, ,5 377 Ikke erhvervsaktiv 66, ,4-85 Billedet er lidt anderledes for andelen, der har talt med deres læge om deres kostvaner. Således angiver en større andel blandt borgere uden for arbejdsmarkedet (53,9 %) sammenlignet med borgere på arbejdsmarkedet (44,2 %) (tabel 9.12), at de har snakket med deres læge om deres kostvaner. Af tabellen fremgår endvidere, at andelen blandt borgere med kort uddannelse er mindre (71,3 %) end borgere med lang uddannelse (85,3 %). Blandt ikke erhvervsaktive borgere (66,7 %) er andelen, der har talt med deres praktiserende læge om deres motionsvaner, mindre end blandt erhvervsaktive (81.1 %). Tabel Andel der har talt med praktiserende læge om kost- eller motionsvaner Kombineret skole- og erhvervs-uddannelse Talt om kostvaner Talt om motionsvaner Antal Kort 74,1 71,3-178 Mellemlang 89,1 85,5 220 Lang 85,7 85,3 286 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 44,2 81,1 404 Ikke erhvervsaktiv 53,9 + 66,7-111 Andelen, der har ændret sundhedsvaner som resultat af samtalen med praktiserende læge, fremgår af tabel Der ses en tendens til, at andelen er størst blandt borgere med kort uddannelse (39,9 %). Endvidere er andelen større blandt ikke erhvervsaktive (38,7 %) sammenlignet med erhvervsaktive (27,5 %). 145

146 Tabel Andelen der har ændret sundhedsvaner som resultat af samtale med den praktiserende læge. Kombineret skole- og erhvervs-uddannelse Har ændre sundhedsvaner efter samtale med praktiserende læge Antal Kort 39,9 178 Mellemlang 30,5 220 Lang 28,0 286 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 27,5 404 Ikke erhvervsaktiv 37, Socialt netværk I forhold til socialt netværk ses også sociale forskelle. Af tabel 9.14 fremgår det, at andelen, der træffer familie sjældnere end en gang om måneden, blandt borgere med mellemlang uddannelse (14,0 %) er større end blandt borgere med lang uddannelse (8.5 %). Tabellen viser endvidere, at andelen, der ikke regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom er højere blandt borgere med kort uddannelse (14,7 %) og blandt ikke erhvervsaktive borgere (11,2 %) sammenlignet med hhv. borgere med lang uddannelse (5,1 %) og erhvervsaktive borgere (6.3%). Andelen, der ofte er uønsket alene, er større blandt borgere med kort eller mellemlang uddannelse end blandt borgere med lang uddannelse. I forhold til erhvervsaktivitet ses ligeledes, at andelen er større blandt borgere uden for arbejdsmarkedet (11,2 %) end blandt borgere på arbejdsmarkedet (16,8 %). Tabel Andel med manglende social kontakt. Kombineret skole- og erhvervs-uddannelse Træffer famile sjældnere end en gang om måneden Regner ikke med at kunne få hjælp ved sygdom Ofte uønsket alene Antal Kort Mellemlang Lang Erhvervsstatus Erhvervsaktiv Ikke erhvervsaktiv I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er der desuden spurgt til, hvor stærkt tilknyttet borgerne føler sig til det område, de bor i (tabel 9.15). Tabellen viser, at der er ikke er nævneværdig forskel på hverken uddannelsesgrupper eller blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet. Til gengæld viser tabellen, at andelen, der mener, at fritidsmuligheder er til stede i lokalområdet, er mindre blandt borgere med kort uddannelse (61,9 %) og mellemlang uddannelse (76,1 %) sammenlignet med borgere 146

147 med lang uddannelse (83,4 %). Ligeledes ses en forskel i forhold til erhvervsmæssig tilknytning, hvor andelen er mindre blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. Ca. samme andel i de forskellige uddannelsesgrupper finder, at servicen er blevet ringere efter kommunesammenlægning. Der er ingen forskel blandt borgere i og uden for arbejdsmarkedet. Tabel Andel der er stærkt tilknyttet til området, der mener at fritidsmuligheder er til stede samt andel, der mener, at servicen er blevet ringere. Kombineret skole- og erhvervs-uddannelse Stærkt tilknyttet til området Fritidsmuligheder til stede i lokalområdet Servicen er blevet ringere efter kommunesammenlægningen Antal Kort 38,6 61,9-25,5 373 Mellemlang 29,1 76,1-30,7 436 Lang 29,1 83,4 31,7 625 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 27,3 78,6 32,7 915 Ikke erhvervsaktiv 31,1 70,4-33,

148 Litteratur (1) Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapporten København: Statens Institut for Folkesundhed,

149 Kapitel 10. Kontakt til sygehusvæsnet I følgende kapitel belyses sygeligheden blandt Haderslev Kommunes borgere ved hjælp af registerdata fra Landspatientregisteret (LPR). LPR rummer oplysninger om borgernes kontaktmønster til sygehusvæsenet på kommune-, regions- og landsniveau herunder både omfanget af kontakter og årsagen til undersøgelse og/eller behandling (1). Det gælder dog ikke for kontakter til privathospitaler. Med udgangspunkt i data fra LPR gives således et billede af det samlede kontaktmønster og kontakter forbundet med en række udvalgte behandlingskrævende sygdomme i Haderslev Kommune opdelt på henholdsvis heldøgnsindlæggelser og ambulante kontakter (besøg og ydelser). Opgørelserne fra Haderslev Kommune sammenlignes med data fra hele landet. Sygdommene, der beskrives i dette kapital, er udvalgt med udgangspunkt i de otte folkesygdomme, som indgår i regeringens sundhedsprogram "Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden ". De otte folkesygdomme er: Aldersdiabetes Forebyggelige kræftsygdomme Hjerte-karsygdom Knogleskørhed (osteoporose) Muskel- og skeletlidelser Overfølsomhedssygdomme (astma og allergiske sygdomme) Psykiske lidelser Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Imidlertid findes der på nuværende tidspunkt ikke gode registeropgørelser over forekomsten af aldersdiabetes, knogleskørhed og overfølsomhedssygdomme. Det skyldes, at sygdommene ikke nødvendigvis fører til hospitalsindlæggelser, hvorfor LPR ikke kan give fyldestgørende oplysninger herom. Desuden indeholder Sygesikringsregisteret, der registrerer kontakter til blandt andet almen praksis, ikke specifikke diagnoser forbundet med konsultationerne (1). Derfor rapporteres der ikke specifikt om disse sygdomme i dette kapitel. Endvidere er der ikke medtaget data om psykiske lidelser, da opgørelserne fra Landspatientregisteret kun indeholder oplysninger om kontakter til det somatiske sygehusvæsen og ikke det psykiatriske. For at sikre stabilitet af tallene benyttes alle indlæggelser og afsluttede ambulante kontakter i årene Grupperingen af sygdomme er sket på baggrund af aktionsdiagnosen, som er den primære diagnose, der ligger til grund for kontakten. Eventuelle bidiagnoser er ikke inddraget. I dette afsnit beregnes raten for en given sygdom (sygdomsraten), hvilket vil sige, at hver kontakttype opgøres i antal kontakter per personer per år (kontakter per personår). Raten fortæller, hvor mange indlæggelser eller ambulante kontakter personer har haft i et år. Ved brug af rater tages der højde for, at en person 149

150 godt kan have mere end en indlæggelse for samme sygdom, og målet udtrykker på den måde en belastning af sygehusene. I de følgende tabeller angives rå rater for henholdsvist Haderslev Kommune og Danmark som helhed. Endvidere rapporteres standardiserede rater for Haderslev Kommune i forhold til alderssammensætningen i Danmark, det vil sige raterne for Haderslev Kommune sat i forhold til den aldersfordeling, der gør sig gældende i Danmark Kontakter til hospitaler i Haderslev Kommune I tabel 10.1 vises den samlede indlæggelsesrate for Haderslev Kommune og for hele landet. Raten repræsenterer antallet af indlæggelser per personer per år med en given sygdom (mindst en sygdom). Gennemsnitligt var der indlæggelser per år i Haderslev Kommune (data ikke vist). Det ses, at der i Haderslev Kommune i årene var 229,1 indlæggelser per 1000 personår. I Danmark er den tilsvarende rate på 226,9 indlæggelser per 1000 personår. Når der tages højde for, at alderssammensætningen i Haderslev Kommune ikke er helt den samme som i Danmark, ses det ligeledes, at den køns- og aldersstandardiserede rate (223,9) er på niveau med raten for hele landet. For både mænd og kvinder er den aldersstandardiserede rate stort set på niveau med Danmark; mændenes standardisere rate er 204,9, hvor raten for danske mænd er 202,1. For kvinder er den standardiserede rate 247,6 hvor den tilsvarende rate for Danmark er 250,7. Blandt mænd stiger indlæggelsesraten med stigende alder. For kvinder falder indlæggelsesraten fra 261,7 indlæggelser per 1000 personår blandt de årige til 132,9 indlæggelser per 1000 personår blandt de årige, hvorefter den igen stiger med stigende alder for de ældre aldersgrupper. 150

151 Tabel 10.1 Samlede heldøgnsindlæggelsesrater for Haderslev Kommune og hele landet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper Indlæggelsesrate per 1000 personår i Danmark Indlæggelsesrate per 1000 personår i Haderslev Kommune Standardiseret rate per 1000 personår i Haderslev Kommune Total 226,9 229,1 223,9 Mænd år 76,4 75, år 90,9 90, år 126,0 112, år 195,9 179, år 325,0 314, år 548,7 528,2 80+ år 760,8 716,2 Total 202,1 201,2 204,9 Kvinder år 212,7 261, år 233,1 240, år 146,8 132, år 178,1 172, år 262,5 276, år 424,9 399,6 80+ år 596,0 567,4 Total 250,7 256,3 247,6 Tilsvarende ses i tabel 10.2, at der i alt i Haderslev Kommune har været 585,6 ambulante kontakter per 1000 personer per år, hvilket er en mindre rate end i Danmark, også selv om der tages højde for køns- og alderssammensætningen. De største rater for ambulante kontakter ses både blandt mænd kvinder i aldersgruppen år. Antallet af kontakter er markant højere blandt kvinder end blandt mænd i alle aldersgrupper. For både mænd og kvinder ses det, at raten for ambulante kontakter stiger med stigende alder. 151

152 Tabel 10.2 Ambulante kontaktrater for Haderslev Kommune og hele landet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Ambulant kontaktrate Ambulant kontaktrate Ambulant kontaktrate per 1000 personår i per 1000 personår i per 1000 personår i Danmark Haderslev Haderslev Kommune Kommune Total 519,7 585,6 573,1 Mænd år 232,7 269, år 274,2 330, år 354,1 397, år 479,1 538, år 671,3 765, år 926,4 1027,9 80+ år 908,7 1030,7 Total 441,0 519,7 518,7 Kvinder år 448,0 468, år 541,1 551, år 497,7 543, år 610,7 670, år 714,1 790, år 857,9 942,0 80+ år 765,2 827,7 Total 595,1 649,7 633,3 152

153 10.2 Hjerte-karsygdom Hjerte-karsygdom er en samlet betegnelse for lidelser i hjertet og/eller kar, herunder både sygdomme i hjerte og hjerne. Antallet af indlæggelser som følge af hjertekarsygdom har inden for de sidste 20 år været stigende og udgør på nuværende tidspunkt en af de største sygdomsgrupper inden for sygehusvæsenet (2). Ved indlæggelser for hjerte-karsygdom ses, at raten stiger markant med alderen for både mænd og kvinder for kvinder stiger den fra 468,5 blandt de årige til 827,7 for de 80+ årige, mens den for mænd stiger fra 269,4 blandt de årige til 1030,7 for de 80+ årige. Raten er for mænd og kvinder højere end i Danmark. Tabel 10.3 Heldøgnsindlæggelsesrater for hjerte-karsygdomme, Haderslev Kommune og hele landet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Indlæggelsesrate Indlæggelsesrate Indlæggelsesrate per 1000 personår i per 1000 personår i per 1000 personår i Danmark Haderslev Haderslev Kommune Kommune Total 519,7 585,6 573,1 Mænd år 232,7 269, år 274,2 330, år 354,1 397, år 479,1 538, år 671,3 765, år 926, ,9 80+ år 908, ,7 Total 441,0 519,7 518,7 Kvinder år 448,0 468, år 541,1 551, år 497,7 543, år 610,7 670, år 714,1 790, år 857,9 942,0 80+ år 765,2 827,7 Total 595,1 649,7 633,3 For ambulante kontakter (tabel 10.4) ses en stigning i raten med stigende alder og et fald i den ældste aldersgruppe for både mænd og kvinder. Tabellen viser, at mænd har flere ambulante kontakter end kvinder. 153

154 Tabel 10.4 Ambulante kontaktrater for hjerte-karsygdomme, Haderslev Kommune og hele landet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Ambulant kontaktrate Ambulant kontaktrate Ambulant kontaktrate per 1000 personår i per 1000 personår i per 1000 personår i Danmark Haderslev Haderslev Kommune Kommune Total 27,2 32,8 31,1 Mænd år 3,0 5, år 7,2 10, år 17,3 18, år 37,7 39, år 63,5 70, år 89,6 93,6 80+ år 70,7 66,8 Total 29,5 34,3 33,6 Kvinder år 4,3 5, år 12,1 17, år 18,4 23, år 27,4 35, år 41,9 47, år 58,9 62,6 80+ år 47,9 55,8 Total 25,0 31,3 29, Kræft Hvert år får cirka danskere konstateret kræft, og cirka danskere dør hvert år af kræftsygdom (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2002). Den hyppigste kræftform blandt mænd er hudkræft (ikke-melanom), mens det for kvindernes vedkommende er brystkræft. En række kræftformer er relateret til den enkeltes livsstil, hvorfor ændring i levevaner ville kunne nedsætte risikoen for at udvikle kræft. Af kendte risikofaktorer kan fremhæves rygning, overvægt, fysisk inaktivitet, stort alkoholforbrug og soldyrkning. Derimod kan indtagelse af frugt og grønt virke beskyttende for udvikling af kræft (Kræftens Bekæmpelse, 2007). For kræft ses, at der i Haderslev Kommune i perioden var 27,0 indlæggelser per personår (tabel 10.5). Dette tal er på niveau med raten for hele landet. For mænd ses den højeste indlæggelsesrate blandt de 80+ årige (83,6), hvor raten er højest for kvinder blandt de årige (55,6). Indlæggelsesraten er markant højere for mænd i de ældste aldersgrupper, hvor raten er højest blandt kvinder i de yngste aldersgrupper. Dette gælder i Haderslev Kommune såvel som i Danmark. 154

155 Tabel 10.5 Heldøgnsindlæggelsesrater for kræft, Haderslev Kommune og hele landet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Indlæggelsesrate Indlæggelsesrate Indlæggelsesrate per 1000 personår i per 1000 personår i per 1000 personår i Danmark Haderslev Haderslev Kommune Kommune Total 23,3 27,0 25,5 Mænd år 2,8 4, år 4,1 5, år 8,3 10, år 23,1 25, år 49,1 46, år 77,3 78,3 80+ år 74,7 83,6 Total 21,8 25,0 25,1 Kvinder år 3,3 3, år 8,3 8, år 20,0 21, år 33,0 39, år 47,0 55, år 53,3 55,0 80+ år 36,5 38,1 Total 24,7 28,9 26,9 For ambulante kontakter (tabel 10.6) ses for Haderslev Kommune en rate på 27,3 per personår, hvilket er på niveau med Danmark. For både mænd og kvinder stiger den ambulante kontaktrate med stigende alder, men raten falder dog blandt de 80+ årige. 155

156 Tabel 10.6 Ambulante kontaktrater for kræft, Haderslev Kommune og hele landet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Ambulant kontaktrate Ambulant kontaktrate Ambulant kontaktrate per 1000 personår i per 1000 personår i per 1000 personår i Danmark Haderslev Haderslev Kommune Kommune Total 22,5 27,3 26 Mænd år 3,5 4, år 5,4 6, år 9,3 12, år 21,3 27, år 43,2 54, år 66, år 61,8 77,4 Total 20, ,9 Kvinder år 6,8 7, år 12,2 14, år 23,8 24, år 32,7 35, år 41,3 44, år 45,1 47,1 80+ år 31,1 30,5 Total 24,8 27,6 26, Kronisk obstruktiv lungesygdom Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en sygdom i luftvejene, hvor der ses en permanent nedsættelse af lungefunktionen. KOL kaldes ofte rygerlunger, idet sygdommen i langt de fleste tilfælde skyldes tobaksrygning. Forekomsten af KOL er stigende, og det skønnes, at cirka danskere lider af KOL. KOL udgør den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark (2). I tabel 10.7 ses en indlæggelsesrate for KOL i Haderslev Kommune på 5,6 per 1000 personår, hvilket er på niveau med indlæggelsesraten for hele landet (4,8). I Haderslev Kommune er indlæggelsesraten højest blandt de årige blandt både kvinder (15,1) og mænd (26,4). 156

157 Tabel 10.7 Heldøgnsindlæggelsesrater for kronisk obstruktiv lungesygdom, Haderslev Kommune og hele landet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Indlæggelsesrate Indlæggelsesrate Indlæggelsesrate per 1000 personår i per 1000 personår i per 1000 personår i Danmark Haderslev Haderslev Kommune Kommune Total 4,8 5,6 5,2 Mænd år* 0,1 0, år 0,7 0, år 2,5 6, år 8,7 9, år 24,1 26,4 80+ år 25,3 25,0 Total 4,5 6,1 6,3 Kvinder år* 0,1 0, år 0,8 0, år 3,4 5, år 10,8 11, år 22,0 15,1 80+ år 14,4 13,0 Total 5,1 5,0 4,4 *) Der er ingen tilfælde af KOL i de yngste aldersgrupper. Af statistiske årsager er de slået sammen med aldersgruppen år. Af tabel 10.8 ses en ambulant kontaktrate på 1,1 per 1000 personår i Haderslev Kommune, hvilket er på niveau med raten i Danmark (2,5). Der er stort set ingen forskel på de forskellige aldersgrupper, hverken blandt mænd eller blandt kvinder, på nær i aldersgruppen år, hvor andelen blandt mænd er 11,2 og blandt kvinder er 9,7. 157

158 Tabel 10.8 Ambulante kontaktrater for kronisk obstruktiv lungesygdom, Haderslev Kommune og hele landet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Indlæggelsesrate Indlæggelsesrate Indlæggelsesrate per 1000 personår i per 1000 personår i per 1000 personår i Danmark Haderslev Haderslev Kommune Kommune Total 2,5 1,1 1,0 Mænd år* 0,2 0, år 0,8 0, år 2,2 1, år 5,4 2, år 11,1 5,2 80+ år 7,9 3,7 Total 2,4 1,3 1,3 Kvinder år* 0,1 0, år 0,9 0, år 2,6 1, år 6,1 1, år 9,7 2,4 80+ år 4,5 0,8 Total 2,6 0,9 0,8 *) Der er ingen tilfælde af KOL i de yngste aldersgrupper. Af statistiske årsager er de slået sammen med aldersgruppen år Muskel- og skelet sygdomme Muskel- og skeletsygdomme omfatter sygdomme og gener i led, sener, knogler og muskler. Denne sygdomsgruppe dækker over et bredt spektrum af symptomer og symptomkomplekser herunder slid- og leddegigt, ondt i ryggen, fibromyalgi, knogleskørhed og diskusprolaps. Cirka voksne danskere lider af langvarige muskelog skeletsygdomme (3). Ensidigt gentaget arbejde og tunge løft samt ulykker kan være årsager til muskel- og skeletsygdomme, men for en meget stor del af patienternes vedkommende er det ikke muligt at finde en årsag til lidelsen. En vigtig forebyggende indsats over for muskel- og skeletsygdomme er at øge fysisk aktivitet. For muskel-skelet sygdomme ses for borgere i Haderslev Kommune en rate på 15,2 indlæggelser per personår, hvilket er på samme niveau som hele landet (13,1). For både mænd (29,8) og kvinder (37,3) ses den højeste rate blandt årige. 158

159 Tabel 10.9 Heldløgnsindlæggelsesrater for muskel- og skelet sygdomme, Haderslev Kommune og hele landet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Indlæggelsesrate Indlæggelsesrate Indlæggelsesrate per 1000 personår i per 1000 personår i per 1000 personår i Danmark Haderslev Haderslev Kommune Kommune Total 13,1 15,2 14,6 Mænd år 4,7 6, år 7,7 7, år 10,3 10, år 13,4 13, år 18,7 19, år 24,7 29,8 80+ år 22,3 22,5 Total 11,9 13,1 13,0 Kvinder år 5,3 7, år 7,6 8, år 10,4 11, år 14,9 18, år 22,1 30, år 31,8 37,3 80+ år 28,2 17,0 Total 14,4 17,1 16,2 For ambulante kontakter som følge af muskel- og skeletsygdomme ses i tabel 10.10, at der i Haderslev Kommune i perioden var 68,4 ambulante kontakter per personår, hvilket er betydeligt højere end indlæggelsesraten. For ambulante kontakter som følge af muskel- og skeletsygdomme ses for både mænd og kvinder, at raten stiger med stigende alder op til de ældste aldersgrupper, hvor den falder igen blandt de allerældste. Ambulante kontaktrater er højere blandt kvinder end mænd i alle aldersgrupper på nær den ældste. 159

160 Tabel Ambulante kontaktrater for muskel- og skelet sygdomme, Haderslev Kommune og hele landet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Ambulant kontaktrate Ambulant kontaktrate Ambulant kontaktrate per 1000 personår i per 1000 personår i per 1000 personår i Danmark Haderslev Haderslev Kommune Kommune Total 46,9 68,4 67,3 Mænd år 25,6 44, år 34,6 55, år 44,3 64, år 51,5 74, år 55,0 71, år 56,0 73,2 80+ år 37,7 50,7 Total 42,1 62,4 61,6 Kvinder år 27,5 43, år 35,4 51, år 50,6 74, år 67,7 98, år 72,2 103, år 77,1 98,1 80+ år 45,8 44,6 Total 51,4 74,2 72,7 160

161 Litteratur (1) Ekholm O et al Sundheds- og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed, København. (2) Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002, Sund hele livet. De nationale mål og strategier for folkesundheden København. (3) Laursen et al. 2007, Sundhedsregistre og befolkningsundersøgelser i Danmark til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse. Sundhedsstyrelsen, København. 161