Det demokratiske (missing?) link Status og fremsyn for de danske politiske partier

Transkript

1 Program for politikugen 2008 Det demokratiske (missing?) link Status og fremsyn for de danske politiske partier Institut for Statskundskab Syddansk Universitet 1

2 0. Indhold 1. Årets politikuge 1. Forberedelse til politikugen 2. Ugeplanen 3. Den afsluttende opgave 1. Årets politikuge Politiske partier har adskillige gange været spået en langsom men sikker død. Diagnoserne har været mange og prognoserne dystre. Såvel europæiske som dansk kommentatorer og forskere har stået i kø for at fortælle, at de politiske partier - som følge af deres faldende medlemstal - ikke længere spiller den rolle, de oprindeligt var tiltænkt i den demokratiske proces. Det er blevet sagt, at politiske partier ikke længere er i stand til at repræsentere den almindelige vælger, fordi partierne er groet sammen med den stat, der finansierer en stadig større del af de politiske partiers aktiviteter. Endelig har det være påstået at de politiske partiers ideologi er blevet udhulet af en stadig mere overfladisk og ukritisk mediedækning. Konsekvensen af den overfladiske og ukritiske mediedækning er at partierne ikke skal levere sammenhængende ideologiske svar på politiske problemer, men korte sound bytes, der sælger partiet. Partierne er, med andre ord blevet overtaget af medierådgivere, der skal sikre genvalg, mens den ideologiske udvikling er sat på stand by, lyder kritikken. På trods af disse dystre prognoser, kan det konstateres, at de politiske partier har monopoliseret evne til at danne regering i en sådan udstrækning, at det er meget, meget vanskeligt at forestille at regeringsdannelser uden politiske partier - i hvert fald i moderne demokratier. Og det rejser jo unægtelig spørgsmålet om, hvordan de politiske partier så rent faktisk har det? Målet for den kommende politik-uge er derfor at beskrive og forklare, hvilke funktioner de politiske partier udfører, hvordan nye partier dannes, hvordan de politiske partier spiller med og mod medierne, samt en lang række andre spørgsmål. Vi kommer, som det fremgår af nedenstående program, vidt omkring i partilitteraturen og vi vil høre oplæg fra såvel forskere som personer, der har været ledere af politiske partier, eller spillet en afgørende rolle i et parti. Vi får derfor adgang til viden om, hvilke problemstillinger der i dag er relevante for de politiske partier. Derudover får vi mulighed for, at diskutere om de politiske partier virkelig kæmper en dødskamp eller om, der er livskraft i partierne, det næste lange stykke tid. Politik-ugen afsluttes med en hjemmeopgave, der udleveres fredag den 1. februar. Opgaven skal afleveres mandag d. 4. februar kl på studienævnssekretariatet for statskundskab og bliver vurderet som bestået/ ikke-bestået. 2. Forberedelse til politikugen Der er udarbejdet en materialesamling, som kan købes i boghandlen fra medio januar. Det forudsættes, at alle har læst teksterne i materialesamlingen inden politikugens start. Prøv derudover at følge med i den løbende debat om emnet. Pensum udgør 233 sider. 2

3 Pensum Pedersen, Mogens N. (1991): The Birth, Life, and Death of Small Parties in Danish Politics pp in Müller-Rommel, Ferdinand & Geoffrey Pridham (eds): Small Parties in Western Europe - Comparative and National Perspectives. London: SAGE Publications. s Pedersen, Karina (2004): From Aggregation to Cartel? The Danish Case, pp in: Lawson, Kay & Thomas Poguntke (eds): How Political Parties Respond. Interest Agregregation Revisited. London: Routledge. s Knudsen, Tim (2007): Fra Folkestyre til markedsdemokrati. København: Akademisk forlag. Kapitel 5.s Larsen, Christian Albrekt & Henrik Lolle (2007). "Vælgernes mentale kort over partierne fra 1994 til 2005: Én venstrehøjre dimension og én protest/ekstremist dimension", pp i: Andersen, Jørgen Goul, Ole Borre, Kasper Møller Hansen & Hans Jørgen Nielsen (red). Det nye politiske landskab: Folketingsvalget 2005 i perspektiv. Århus: Academica. s Damgaard, Erik & I. Mattson (2004): Conflict and Consensus in Committees pp in Döring, H. & M. Hallerberg (eds.). Patterns of parliamentary Behavior. Passage of Legislation Across Western Europe. Ashgate: Aldershot. s Chong, Dennis & James N. Druckman (2007): Framing Theory, Annual Review of Political Science, vol. 10 pp s Christiansen, Jens (2007): Hvem vinder valget? Strategi, kampagne og valgkamp. Købehavn: Gyldendal Kapitel 6. s

4 Jensen, Roger Buch (2000): Lokale partiorganisationer. Odense: Odense Universitetsforlag. Kapitel 10. s Andersen, Jørgen Goul (2007). "Samfundskonklikter, partier i bevægelse og vælgere med omtanke: Rids af en generel teoretisk ramme", pp i: Andersen, Jørgen Goul, Ole Borre, Kasper Møller Hansen & Hans Jørgen Nielsen (red). Det nye politiske landskab: Folketingsvalget 2005 i perspektiv. Århus: Academica. s Elmelund-Præstekær, Christian (2007). "Kampagnestudier: En typologi og en oversigt over dansk forskning", under udgivelse i Politica. s Crotty, William (2006): Party Transformations: The United States and Western Europe pp in: Katz, Richard & William Crotty (eds): Handbook of Political Parties. London: Sage Publications. s Semetko, Holli (2006): Parties in the Media Age, pp in: Katz, Richard & William Crotty (eds): Handbook of Political Parties. London: Sage Publications s Om position paper Scott, Gregory M & Stephen M. Garrison: The Political Science Student Writer s Manual. New Jersey: Prentice Hall. Kapitel 11. s Ugeplanen Mandag d. 28. januar: Partier og partiopgaver Formålet med temaet er at indkredse, hvad et parti er. Vi ved at partier er unikke i den forstand, at de knytter vælgerne og regeringen sammen, og at de i den forbindelse har en demokratisk berettigelse og forpligtigelse. I løbet af dagen skal vi se nærmere på partiopgaver, de særlige forhold i forbindelse med da mange små partier i Danmark samt hvad der i sidste ende kan få partier til at bryde sammen Introduktion Niels Ejersbo og Mogens N. Pedersen 4

5 9.30 Partierne og deres opgaver Mogens N. Pedersen En fortælling om et partis sammenbrud Jens Ringsmose Små partiers vilkår i dansk politik Pernille Rosenkrantz-Theil Tirsdag d. 29. januar: Partier i daglig konkurrence Formålet med temaet er at undersøge, hvad de politiske parter rent faktisk gør. Vi ved, at de politiske partier er sat i verden for at føre politik hvilket må betyde at repræsentanterne skal producerer holdninger til alle mulige (og umulige) forhold. Men hvordan gøres det i praksis? I løbet af dagen skal vi se på, hvordan politiske partier placerer sig i forhold til konkrete politiske emner, og hvorhenne man egentlig diskuterer disse emner. Desuden får vi et indblik i, hvordan dagligdagen er på Christiansborg set fra en central partipolitikers vinkel Hvordan er partierne uenige om politikdimensioner Robert Klemmensen Partiernes dagligdag på Christiansborg Aage Frandsen Kampen om medierne Hans Engell Onsdag d. 30. januar: Partier som medlemsorganisationer Formålet med temaer er at undersøge, hvordan partierne er organiseret, og hvordan de bruger deres medlemmer på de forskellige niveauer. Vi ved at medlemmerne tidligere udgjorde den centrale indtægtskilde for og arbejdskraft i partierne. I dag lever partierne i højere grad af offentlig støtte og forskellige former for professionelle medarbejdere. I løbet af dagen skal vi derfor se på, hvad medlemmerne bruges til i dag, om det faldende antal er et problem, hvem medlemmerne er, og hvad disse medlemmer forventer af medlemskabet. Vi får derudover et indblik i, hvordan de lokale 5

6 medlemmer bliver inddraget i partiernes opgaver, og hvordan man gå fra at være mening medlem til at være toppolitiker og minister på relativt kort tid Partiernes medlemmer Karina Pedersen, KU Hvad bruger partierne medlemmer og organisation til? Jens Christiansen Hvad sker der lokalt i hverdag og til valg NN Torsdag d. 31. januar: Partier i valgkamp Formålet med dette tema er at undersøge den vel nok vigtigste partiopgave, nemlig at få valgt politikere til de folkevalgte organer. Vi en hel del om vælgernes adfærd, hvorfor de stemmer som de gør. Denne viden kan partierne selvsagt forsøge at udnytte til deres egen fordel i en valgkamp. Vi ved til gengæld ganske lidt om, hvordan partierne egentlig fører deres valgkampe, om de flytter nogle stemmer og om, hvordan medierne dækker eller påvirker valget. I løbet af dagen får vi derfor et overblik over, hvad vi ved om henholdsvis vælgernes, mediernes og partiernes valgkampsadfærd. Endelig bliver trådende samlet, og vi får et bud på, hvordan partierne konkret går det forestående folketingsvalg i møde Hvad ved vi om mediernes adfærd i valgkampe? David Nicolas Hopmann/ /Peter Bro Hvad ved vi om vælgernes adfærd? Kasper Møller Hansen, KU Hvad ved vi om partiernes adfærd i valgkampe? Christian Elmelund-Præstekær Fredag d. 1. februar: Fremtidens partier partiernes fremtid Formålet med temaet er at skue fremad. Vi ved selvsagt intet om fremtiden, men vi kan måske se nogle konturer tegne sig, hvis vi kigge de rette steder; steder hvorfra fremtiden udspringer. I løbet af dagen skal vi høre, hvordan man skaber og opbygger et nyt parti. Vi skal se på, hvordan de 6

7 amerikanske partier lever og overleder, og vi skal høre den nye generation af politikeres bud på fremtidens partier 8.30 Hvordan laver man et nyt parti? Anders Samuelsen, Ny alliance Hvad er der (tilbage) at arve? Panel med landsformændene for partiernes ungdomsorganisationer Afslutning 4. Den afsluttende opgave Statskundskabsstuderende skal som led i bacheloruddannelsen bestå to politikuger. Faget afsluttes med en skriftlig hjemmeopgave, der udleveres på politikugens sidste dag (eventuelt kan delspørgsmål blive udleveret i løbet af ugen). Opgaven kan besvares individuelt eller i grupper på maksimalt to personer. Individuelle besvarelser må maksimalt fylde 10 sider á anslag. Gruppeopgaver må maksimalt fylde 16 sider á anslag. Overskrides den maksimale besvarelseslængde, bliver opgaven afvist. Opgavebesvarelsen bedømmes ved intern censur som bestået/ikke-bestået. På forsiden af opgaven angives navn, CPR-nummer, studieretning (scient.pol., sidefag eller andet) samt semester (2., 4. eller 6. semester). Desuden anføres antallet af anslag i den samlede opgavetekst (inkl. mellemrum men ekskl. forside, eventuelle figurer og litteraturreferencer). Besvarelsen afleveres senest mandag den 4. februar kl på studienævnssekretariatet for statskundskab. Sidefagsstuderende (årgang 2005 og efterfølgende årgange) skal besvare samme opgave som de statskundskabsstuderende. Politikugen tæller 5 ECTS. Sidefagsstuderende (årgang 2004 og tidligere årgange) der ønsker at bruge politikugen som valgfrit fag, skal yderligere besvare en hjemmeopgave på maks. 10 sider, som skal afleveres i begyndelsen af april. Politikugen tæller 5 ECTS. Efter censur foretages opslag af resultaterne, og der uddeles en kortfattede, individuel kommentarer til de enkelte opgaver. Er opgaven ikke bestået, har den studerende mulighed for, indenfor en uge efter opslaget og efter konsultation med læreren, at indlevere en revideret besvarelse (reeksamen). Bedømmes denne fortsat som ikke bestået, er den pågældende politikuge ikke bestået. For at bestå bacheloruddannelsen i statskundskab, skal man i alt bestå to politikuger. 7