VURDERING AF LOKALPLANOMRÅDET I FORHOLD TIL BILAG-IV ARTER...

Transkript

1 Gribskov Kommune Center for byer, ejendomme og erhverv Rådhusvej 3, 3200 Helsinge Att: Pernille Vitt Meyling J. nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Undersøgelser af padder i forbindelse med byudvikling i Helsinge Nord (Troldebakker) Feltarbejde: John Frisenvænge Tekst: John Frisenvænge Dato: 1. udgave 30. juni Indhold: INDLEDNING METODE RESULTATER Paddeforekomster Lokalitetsgennemgang PLEJEMULIGHEDER VURDERING AF LOKALPLANOMRÅDET I FORHOLD TIL BILAG-IV ARTER Bilag IV padder Potentielle levesteder for markfirben Potentielle rastesteder for flagermus FORHOLD DER BØR VARETAGES VED PLANLÆGNING FOR BYGGERI ANBEFALING OM YDERLIGERE UNDERSØGELSER BILAG 1. OVERSIGTSKORT BILAG 2. ØKOLOGISK FUNKTION I FORHOLD TIL SPIDSSNUDET FRØ BILAG 3. SAMMENHÆNGE I LANDSKABET AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma med speciale i biologi og natur. Vi har siden 1993 arbejdet med rådgivning, planlægning og naturpleje. Firmaet beskæftiger i dag ca. 20 eksperter. Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/lars Briggs, Univate by Symbion, Njalsgade 76, 2300 Kbh S, lb@amphi.dk, Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M, lb@amphi.dk, Amphi Consult v/peer Ravn, Finlandsvej 6,4200 Slagelse, pr@amphi.dk, Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk,

2 Indledning Gribskov Kommune er i færd med at udarbejde en rammelokalplan for et nyt byudviklingsområde nord for Helsinge (Troldebakker). Rammelokalplanen skal danne udgangspunkt for senere detaillokalplaner for dele af området, der forventes udbygget i løbet af en årrække. Habitatdirektivet og den danske følgelovgivning stiller krav om, at lokalplanlagt byggeri ikke medfører skade på særligt beskyttede dyrearters (bilag-iv arters) yngle- og rasteområder. Der kendes til forekomst af bilag-iv arter (spidssnudet frø) i området. Derudover er forekomst af stor vandsalamander sandsynlig. Den konkrete udbredelse af bilag-iv arter i området har imidlertid ikke været kendt. Derfor har Gribskov Kommune i 2018 iværksat en kortlægning af beskyttede paddearter i området. Figur 1. Spidssnudet frø, fundet i området. 2

3 1. Metode Alle lokaliteter er besøgt to gange. Det første besøg foregik 9/5, mens det andet besøg foregik 6/6 og 9/6. Der er eftersøgt haletudser af spidssnudet frø og æg af stor vandsalamander. Der er desuden noteret forekomst af andre arter af padder og krybdyr. I forbindelse med besigtigelserne er der også foretaget en vurderes, om planområdet indeholder potentielle levesteder for markfirben og rasteområder for flagermus. Der er dog ikke foretaget målrettet eftersøgning af hule træer mv. 2. Resultater 2.1 Paddeforekomster Der blev fundet fem paddearter: spidssnudet frø (bilag-iv art), butsnudet frø, grøn frø, skrubtudse og lille vandsalamander. Der blev ikke fundet stor vandsalamander, og det anslås derfor, at denne bilag-iv art ikke forekommer i lokalplanområdet. Fund af padder på de forskellige lokaliteter fremgår af Tabel 1. Bedømt ud fra fund af haletudser synes butsnudet frø at dominere forekomsten af brune frøer antalsmæssigt. Dette kan dog bedre vurderes, hvis der bliver muligt at optælle ægklumperne i april. Tabel 1. Fund af padder og fisk. Y: yngel fundet, X: art registreret men ingen fund af yngel.*) Ifølge ejer forekommer gedder. **) Der blev ikke set fisk, men der skulle være udsat gedder mv. Lokalitet Datoer Lille vandsalamander Skrubtudse Butsnudet frø 1 9/5, 6/6 Y Y Y Spidssnudet frø Grøn frø Fisk 2 9/5, 6/6 Y Y Y Karudse 3 9/5, 6/6 Y X 4 9/5, 6/6 Y X 5 9/5, 6/6 Y Y Y X 6 9/5, 9/6 Y Y X X* 7 9/5, 9/6 X Y Y X ** 8 9/5, 9/6 Y Y 9 9/5, 9/6 Y Y X 10 9/6 3

4 Udover de undersøgte søer fandtes et antal fugtige lavninger i marker mv. Disse er markeret på kortbilag men ikke nummereret. To marklavninger, hhv. vest og nordøst for lokalitet nr. 8, var udtørrede allerede i starten af maj. Der blev ikke fundet padder i disse. Foråret 2018 var præget af usædvanlige vejrforhold, der påvirkede paddernes yngleaktivitet og ynglesucces. Efter en forholdsvis mild vinter blev det tidlige forår koldt, med sne og islagte søer i marts. På grund af en våd sommer og efterår i 2017 var vandstanden i mange søer høj, og der fandtes mange steder lavvandede oversvømmelser i kanten af søerne. Da vejret mildnedes, foregik frøernes æglægning fortrinsvis i disse oversvømmelseszoner, mens dybere vandområder endnu var for kolde til æglægning. I løbet af april blev vejret varmt, hvilkede fremskyndede udviklingen af frøæg der var lagt på lavt vand. Det varme vejr medførte en kraftig fordampning, så de oversvømmede randområder hurtigt svandt ind. Enkelte steder kan frøæg være udtørret inden haletudserne nåede at sprede sig til dybere dele af søerne. Der kan således være ynglesteder, der ikke kunne erkendes som sådan ved besøgene, som fandt sted efter æggenes klækning. Maj og begyndelsen af juni var præget af tørt, solrigt og varmt vejr. Dette har dels øget risikoen for tidlig udtørring af lavvandede vådområder og dels fremskyndet haletudsers udvikling. I nogle meget lavvandede søer kan paddeyngel være tabt pga. udtørring af deres levested. 2.2 Lokalitetsgennemgang I det følgende knyttes bemærkninger til de enkelte søer. Lokalitet nr. 1 Lysåbent, lavvandet sø i indhegning med får. På grund af en flad bredhældning var der store lavvandede oversvømmelser i kanten af søen i maj. Vegetationen domineres af Almindelig Sumpstrå. På midten et mindre parti med Tagrør og mindre bevoksninger af Svømmende Vandaks. Vandstanden var ca. 40 cm i starten af maj og noget lavere i juni. Der var dog ikke risiko for, at søen udtørrede før padder kunne nå til forvandling. Der blev fundet yngel af lille vandsalamander, spidssnudet frø og butsnudet frø. Ved første besøg fandtes i en brønd nær søen en butsnudet frø. Denne lokalitet er meget velegnet som ynglested for brune frøer. Det lave vand varmes hurtigt op om foråret, hvorfor frøerne kan forventes at lægge æg ret tidligt her. Det er sandsynligt, at mange haletudser har forvandlet sig til frøer inden besøget i juni. Umiddelbart forventes lokaliteten at være egnet som ynglested for stor vandsalamander, men denne art blev ikke fundet. Det anses ikke som særlig sandsynligt, at arten er overset, da søen kunne undersøges meget grundigt. 4

5 Lokalitet nr. 2 Lysåben, dyb mergelgrav. Områder med lavt vand langs bredderne fremmer muligheden for yngleforekomst af padder. Langs bredden findes en lav bevoksning med bl.a. sumpstrå sp. På dybere vand vokser åkander. Omgivelserne afgræsses af får. Skrubtudse ynglede talrigt. Der blev desuden yngel af grøn frø og butsnudet frø. Der var desuden fisk (karuds). Det antages, at opdelingen i en meget dyb del og en meget lavvandet del er til gavn for ynglende padder, idet fiskene holder sig i den dybere del. På grund af den store vanddybde må lokaliteten forventes at blive opvarmet langsommere om foråret end mere lavvandede søer. Fund af store haletudser i begyndelsen af maj viser, at æglægningen ikke desto mindre er begyndt tidligt her. Det solrige vejr i april har bidraget til opvarmning af de brednære vandmasser. Lokalitet nr. 3 Tilgroet sø, der domineres af Tagrør og pilekrat. Lokaliteten er hegnet fra i forhold til fårefolden. I juni blev der fundet enkelte haletudser af spidssnudet frø og butsnudet frø, foruden larver af lille vandsalamander. Lokaliteten er i sin nuværende tilstand af underordnet betydning som ynglested for padder. Lokalitet nr. 4 Lavvandet sø i hestefold. Delvist overskygget af en pilebusk. Der blev fundet yngel af lille vandsalamander. Derudover fandtes ikke andre padder end grønne frøer, som bruger stedet til fødesøgning. Trods en dominerende pilebusk er søen ret lysåbent, da der kommer sol fra syd. Lokalitet nr. 5 Sø i hestefold. Ret lysåben midt på dagen men om eftermiddagen skygge fra høje træer sydvest for søen. Vandet var desuden skygget af et tæt dække af andemad. De centrale dele var for dybe til færdsel i starten af juni. Der blev fundet yngel af spidssnudet frø, butsnudet frø og lille vandsalamander. Grøn frø var desuden talstærk til stede, og det er sandsynligt at denne art yngler på stedet. Lokalitet nr. 6 Moseområde med såvel større søer som små, delvist skyggede søer. Der blev set fisk i den åbne søflade. Ifølge ejeren er der gedder. I maj blev der fundet små haletudser af brune frøer i våde lavninger og småvandhuller inde i moseområdet. Disse var endnu ikke klar til forvandling ved besøget i starten af juni. Det mest lavvandede vandhul havde da næsten intet frit vand. Der blev fundet enkelte haletudser og forvandlede frøer i moseområdet i juni. Trods fiskeforekomst ynglede de brune frøer også i det store søområde. I juni blev der fundet forvandlede frøer langs alle søbredder, og der fandtes også haletudser i vandet. 5

6 Lokalitet nr. 7 Sø i have. Bredderne er bevokset med større træer, der skygger vandfladen. Bortset fra lidt rørsump på nordbredden er der ingen vegetation i vandet. I maj blev der set grøn frø og fanget en hun af lille vandsalamander. I juni fangedes en del haletudser af butsnudet frø og enkelte spidssnudet frø. Lokalitet nr. 8 Meget tilgroet og overskygget sø. Vandkvaliteten er dårlig, og der er et tykt lag dynd og blade. Mod sydøst lidt lysindfald fra syd. I dette varme hjørne af lokaliteten fandtes i juni enkelte haletudser af spidssnudet frø og butsnudet frø. Ynglebestanden forventes at være af beskeden størrelse. Lokalitet nr. 9 Lavvandet sø omgivet af træer og krat. Midt på dagen trænger solens stråler ned til den midten af søen. Dele af vandfladen er bevokset med rørsump med Tagrør og dunhammer. Submers vegetation omfatter Butbladet vandaks. I juni var vandfladen desuden dækket af andemad. Der blev fundet ynglende skrubtudse og lille vandsalamander. Derudover sås grøn frø. Lokalitet nr. 10 Nygravet lavvandet bassin på marken mellem Laugøvej og jernbanen. Der var ingen vegetation ved besøget i juni, og der blev ikke fundet padder. Temporært våde lavninger På luftfoto ses flere våde lavninger i markerne omkring lokalitet nr. 8. Disse var ved besøget i maj udtørrede. I juni var den største af lavningerne desuden opdyrket. På den afgræssede eng vest for lokalitet nr. 6 sås et kildevæld, som dannede et lille lavvandet vådområde. Der sker afvanding via grøft til lokalitet nr. 6. Vandstanden var meget lav, og der fandtes ingen ynglende padder. 6

7 Figur 2. Lokalitet nr. 1. Lavvandet og lysåbent ynglested for spidssnudet frø. Figur 3. Lokalitet 3. Et meget tilgroet vådområde, der dog endnu er ynglested for frøer (butsnudet frø). 7

8 Figur 4. Fiskerig sø, der dog også er ynglested for frøer (lokalitet 6) Figur 5. Sumpet område tæt ved søen på lok. 6. Lavvandet ynglested og efter udtørring om sommeren levested for frøerne på land. 8

9 3. Plejemuligheder Naturpleje af søer kan bruges som afværgeforanstaltning i forbindelse med byggeri. Der ses følgende muligheder for at forbedre tilstanden af søer i området: Lokalitet 3: Rydning af pilebuske, afskrabning af Tagrør og adgang for græssende dyr til bredderne. Lokalitet 4: Rydning af pilebuske for at gøre søen mere lysåbent. Lokalitet 5: Oprensning og afbrydelse af evt. næringsrige tilløb. Lokalitet 6: Rydning af træer der skygger de små vandhuller, så disse bliver mere lysåbne. Lokalitet 7: Forbedring af tilstanden kræver dels fældning af træer som skygger og belaster vandet med nedfaldne blade. Dels en oprensning af næringsrigt dynd. Hvis plejetiltag skal have væsentlig betydning for padder, skal søen tørlægges for at udrydde fiskene. Samtidig skal evt. forbindelse til grøfter og andre søer via drænrør afskæres. Lokalitet 8: Oprensning og fjernelse af grene, samt fældning af skyggende træer. Næringsrige dræntilløb fra de omgivende marker bør samtidig afbrydes. Lokalitet 9: Selv om søen er lavvandet og virker egnet for padder, var forekomsten af padder, bedømt ud fra artsantal og mængden af yngel, beskeden. Det vurderes, at skygge fra de omgivende træer og dække af andemad gør vandet for koldt til at det er et attraktivt ynglested. Fældning af skyggende træer vil kunne forbedre søens tilstand meget. Figur 6. Lokalitet nr. 8. Næringspåvirket, skygget og tilgroet langs bredderne. Nogle få haletudser blev fundet i et lille åbent område med sol fra syd. Naturpleje vil være krævende men også kunne gøre en stor forskel. 9

10 4. Vurdering af lokalplanområdet i forhold til bilag-iv arter 4.1 Bilag IV padder Den eneste bilag-iv art som blev fundet, er spidssnudet frø. Stor vandsalamander synes ikke at forekomme. Dette kan skyldes beliggenheden i et landbrugspræget område. Flere af søerne er gamle mergel- eller tørvegrave med en del overskygning og/eller forekomst af fisk. Spidssnudet frø og butsnudet frø foretrækker de samme typer søer. Hvor de to arter forekommer i samme område, yngler de ofte på de samme lokaliteter. Forskellen imellem de to arters foretrukne levesteder er primært, at spidssnudet frø har brug for egnede levesteder på land tæt på ynglestedet, mens butsnudet frø bedre kan yngle i f.eks. markvandhuller med større afstand til egnede levesteder på land. Søernes omgivelser er derfor vigtige at inddrage i vurderingen af betydningen for spidssnudet frø. At dømme ud fra fund af padder og lokaliteternes tilstand er de vigtigste lokaliteter for brune frøer (herunder spidssnudet frø) lokalitet nr. 1, lokalitet nr. 6 og til dels også lokalitet nr. 2 og 5. Lokalitet nr. 1 er den mest velegnede ynglelokalitet for padder, mens de øvrige lokaliteter er forringet af enten forekomst af fisk, kraftig skygning eller næringsbelastning. 4.2 Potentielle levesteder for markfirben Der var ingen sydvendte skråninger, soleksponerede stendiger eller andre steder, der var oplagte levesteder for markfirben. Vejkanterne langs Laugøvej og Troldemosevej er soleksponerede og kan være egnede som levested for arten. Dette forhold vil ikke nødvendigvis blive ændret ved byudvikling. 4.3 Potentielle rastesteder for flagermus Indenfor lokalplanområdet forekommer større træer primært i tilknytning til moser og tæt på gårdbygninger. I den sydlige del af området er der desuden flere levende hegn i og omkring dyrefoldene. Dyrefolde og moser vurderes at være velegnede jagtområder for f.eks. dværgflagermus. Umiddelbart synes de fleste træer at være for små til at være oplagte rastesteder for flagermus. Ved lokalitet nr. 7 sås enkelte store træer, der kan have potentiale som rastested. Desuden bemærkedes nogle store træer i gården ved Bøgeskovgård. Områdets træbestand er ikke besigtiget fuldstændigt. Der kan være enkelte træer i haverne og i moseområdet omkring lokalitet 6 med potentiale som rastesteder. Dertil kommer muligheden for rasteforekomster i de ældre bygninger, f.eks. på Troldemosegård. 10

11 5. Forhold der bør varetages ved planlægning for byggeri Det er vigtigt at sikre sammenhængene i landskabet i forbindelse med fremtidig byudvikling. Adgang til levesteder på land er vigtig for padder, og for spidssnudet frø skal disse helst ligge tæt på ynglestederne. o Lokalitet 1-5 er omgivet af delvist afgræssede naturprægede områder. Disse områder er gode landlevesteder for spidssnudet frø. o På lokalitet 6 omgives søerne af fugtige mosepartier, som ligeledes er gode levesteder for spidssnudet frø. o Lokalitet 8 og 9 ligger omgivet af marker, men med et mellemliggende naturpræget område. Ved byudvikling i området er det vigtigt at bevare et tilstrækkeligt omfang af sådanne naturprægede, gerne fugtige, områder i nær tilknytning til søerne. Der kan på længere sigt skabes nye levesteder i form af lavbundsarealer imellem bebyggelser. Der går imidlertid nogle år fra udgravning af lavninger til disse får en egnet vegetation og struktur. De eksisterende naturområder har ofte eksisteret i mange år. Derved er der opstået variationer i vegetationen, som giver mulighed for et rigt insektliv og skjulesteder for padder. Gamle udgravninger og deponeringer, bunker af marksten og musegange bidrager med en strukturel variation, som også gavner padder. Dette savnes i nyanlagte naturarealer. Man kan fremme en sådan variation ved etablering af stenbunker, -gruber og lignende. Et godt resultat kræver biologisk viden og kendskab til paddearternes levestedskrav. Det er vigtigt at sikre, at grønne fællesarealer drives på en måde, der sikrer levevilkårene for spidssnudet frø og andre paddearter fremover. Dette kan f.eks. gøres ved at stille vilkår om tilvejebringelse af plejeplaner, som kommunen skal godkende. Det vil være en stor fordel, hvis den grønne fællesstruktur bliver etableret tidligt, så der er tid til at nye grønne områder kan udvikle sig til levesteder for padder. Det er også vigtigt, at muligheden for spredning af fisk imellem søerne minimeres. Dette kan gøres ved at afbryde forbindelser mellem søer og drænsystemer eller ved at etablere fiskespærre ved overløb fra de enkelte søer. Hvis søer, f.eks. pga. behov for lokal regnvandshåndtering, kobles til afløb, skal det sikres at fisk ikke kan spredes. Et andet forhold, som skal varetages i forbindelse med planlægningen, er vejsystemer. Befæstede arealer, herunder veje, hæmmer spredningen af især nyforvandlede frøer. Nye veje i boligområder vil derfor kunne forringe paddernes mulighed for at udnytte de grønne områder, som vejene krydser. Dette kan håndteres med faunapassager og paddehegn. Dertil kommer forhold, som skal håndteres lokalt, ved anlægsarbejde og projektering af drænsystemer mv. Eksempelvis må placering af omfangsdræn og afledning af vand fra befæstede arealer ikke medføre, at vandstanden i søerne falder pga. reduceret tilstrømning af regnvand fra omgivelserne. Der må heller ikke ske forurening fra vejvand etc. Ved udlæg af byggefelter og fastlæggelse af rammer for byggeriet skal det sikres, at søernes funktion som yngle- og rasteområder for spidssnudet frø ikke forringes. Det er f.eks. sikring af tilstrækkelige levesteder omkring søerne gennem opretholdelse af en vis afstand til byggefelter. Der må heller ikke placeres højt byggeri, som kan skygge søer og 11

12 naturarealer i væsentlig grad. Det skal også sikres, at terrænspring og høje kantsten ikke bliver barrierer for padders færdsel. Derudover skal det sikres, at paddernes vandringer ikke forhindres i anlægsfaser pga. udgravninger til fundamenter, kældre og ledningsanlæg. Dette kan gøres ved at stille krav til tidspunkt for udførelse af arbejder og etablering af midlertidige paddehegn. 6. Anbefaling om yderligere undersøgelser Undersøgelsen i 2018 blev gennemført for sent til at det var muligt at optælle de brune frøers ægklumper. For at få mere præcis viden om størrelsen på frøbestandene anbefales optælling af frøæg om foråret (ultimo marts-medio april). Det forventes ikke at være nødvendigt med kortlægning af andre arter, f.eks. flagermus, i forbindelse med etablering af rammelokalplan. Landskabet er i forvejen meget åbent, og store dele af lokalplanområdet er dyrkede marker. Der kan raste flagermus på nogle af gårdene, men det vil dreje sig om almindelige arter, som trives i et åbent landskab. Derfor vurderes det ikke at være nødvendigt med feltundersøgelser i forbindelse med vurdering af planens miljømæssige påvirkninger. Hvis der senere skal foretages indgreb i bygninger og større træer, skal risikoen for evt. direkte skade på rastende individer minimeres. Dette vil formentlig kræve undersøgelse af de konkrete forekomster af rastende flagermus. Disse undersøgelser er sæsonafhængige og skal udføres om sommeren og sensommeren. Fældning af træer og rydning af bygninger bør kun foregå på årstider, hvor alle flagermus er mobile og kan forlade stedet af sig selv (evt. hjulpet via udslusning). Timingen af sådanne undersøgelser skal således være en afvejning imellem behov for aktuel viden og nødvendigheden af at kunne gennemføre indgreb rettidigt. 12

13 Bilag 1. Oversigtskort Kortet viser både permanente søer og mere temporære vådområder. Bilag 1: Oversigtskort

14 Bilag 2. Økologisk funktion i forhold til spidssnudet frø Bilag 2: Økologisk funktion i forhold til spidssnudet frø

15 Bilag 3. Sammenhænge i landskabet Potentielle ynglesteder for spidssnudet frø er steder hvor arten ikke er fundet, men hvor butsnudet frø er registreret. Bilag 3: Sammenhænge i landskabet