Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 3. oktober Gamtoftevej 17, 5610 Assens Matrikelnr. 12b, Voldbro by, Gamtofte

Transkript

1 Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 3. oktober Gamtoftevej 17, 5610 Assens Matrikelnr. 12b, Voldbro by, Gamtofte Udført for Assens Kommune

2 A. Indledning - formål med besigtigelsen A.1. Formålet med besigtigelsen Ejendommen blev besigtiget med henblik på at vurdere: Om ophold og beboelse er forbundet med sundhedsfare jf. byfornyelseslovens 76, og hvor alvorlig sundhedsfaren skønnes at være. Om eventuelt farlige forhold kan afhjælpes umiddelbart og uden sundhedsmæssig risiko for ejendommens beboere. A.2. Om besigtigelsen Varsling af besigtigelse er af Søren Garde Rådgivning på vegne af Assens Kommune udsendt den 18. september Varsling er sket med henvisning til byfornyelsesloven, 75, LBK nr. 504 af 16. maj Varslingen er fremsendt både anbefalet og almindeligt. Ejendommens ejer, som selv har beboet ejendommen, var hjemme ved besigtigelsen. Besigtigelsen blev gennemført af Søren Garde Rådgivning ved Kirsten Wagtberg Hansen på vegne af Assens Kommune. Der er tale om visuel besigtigelse af bebyggelsen. Der er foretaget fugtmålinger, og der er taget aftryksprøver til konstatering af mulige skimmelforekomster. Med hensyn til besigtigelsesmetode og målinger henvises til Bilag 1. Med hensyn til resultatet af skimmelaftryksprøverne henvises til Bilag 2. Uddrag af Vejledningen om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum er vedhæftet som Bilag 3. 2 A.3. Generelt om den besigtigede bygning Ejendommens ejer, Erik Rasmussen, var fraflyttet ejendommen, som derfor ved besigtigelsen havde stået tom i en længere periode. Besigtigelsen vedrører bygning nr. 1 jfr. BBR beboelsesbygningen, som er opført i Det bebyggede areal og boligarealet er registreret med 82 m2. Boligen opvarmes med olie og centralvarme samt en tilkoblet fastbrændselskedel. Begge dele er af ældre dato. Boligen er opført i mursten. Taget er dækket med strå og presenninger. Bygning nr. 2 er et muret udhus, som i BBR registreret med 76 m2 Vandforsyning: Privat, alment vandforsyningsanlæg Afløbsforhold: Afløb til spildevandsforsyningens rensningsanlæg

3 B. Konklusion, sundhedsfare og anbefaling B.1. Konklusion Ved besigtigelsen konstaterede følgende problematiske forhold: Taget er utæt og midlertidigt dækket med presenning Tydelige vandskader i lofter m.m. Synlige skimmelforekomster i alle rum Indvendige beklædninger med brandfarlige cellutexplader Døre og vinduer i meget dårlig stand Fastskruede forsatsrammer, der forhindrer udluftning og redning i tilfælde af brand. Opstigende grundfugt og våde vægge. Gulve direkte på jord. Konstruktionerne er for en stor del de samme som vedopførelsen Køkken og bad i ringe standard med risiko for uhygiejniske forhold. 3 B.2. Sundhedsfare Med baggrund i besigtigelsen vurderes beboelse og ophold at være forbundet med nærliggende sundhedsfare. B.3. Anbefaling Med henvisning til bygningens generelt dårlige tilstand anbefales kondemnering med omgående virkning.

4 C. Resultatet af besigtigelsen C.1. Beliggenhed og udearealer Ejendommen ligger i det åbne land med gavlen mod nord tæt på vejen. Grunden er tilgroet og misligholdt. Der opbevares mange campingvogne, skrotbiler og en del andre effekter. 4 C.2. Udvendig besigtigelse Beboelsesbygningen er opført i Bygningen fremtræder misligholdt. Der er ikke tegn på væsentlige bygningsmæssige forbedringer siden opførelsen. Ejendommen er dog tilsluttet rensningsanlæg og vandværk. Ved besigtigelsen konstateredes følgende væsentlige mangler: Stråtaget er nedslidt, utæt og midlertidigt dækket med presenning Døre og vinduer er misligholdte. Enkelte vinduer mangler ruder. Facaderne er afskallede med øget risiko for opfugtede ydervægge.

5 C.3. Indvendig besigtigelse Boligen bærer præg af opstigende grundfugt og vandskader på grund af det utætte tag. Ved besigtigelsen konstateredes følgende væsentlige mangler: Synlig fugt og skimmel Vandskader især i lofterne Indvendig beklædning af ydervægge med cellutexplader Fastskruede forsatsruder, som umuliggør udluftning og redning i tilfælde af brand. C.4. Opvarmning Centralvarme. Der kan iflg. ejer opvarmes med både olie og fast brændsel. Begge kedler er af ældre dato. D. Fugt og skimmel D. 1. Observationer vedr. fugt og skimmel Der er synlige skimmelforekomster i alle rum. Der måles våde ydervægge, lofter, trægulve m.m. Fugten i ydervæggene aftager de fleste steder jo højere der måles. Fugten skyldes antagelig både opstigende grundfugt, afskallede ydervægge, det utætte stråtag, utilstrækkelig udluftning, indvendig beklædning af ydervæggene og måske periodevis utilstrækkelig opvarmning. Huset har desuden stået tomt og uopvarmet i en længere periode, hvorfor luftfugtigheden og dermed fugten i konstruktionerne vil være større end hvis bygningen havde været opvarmet. 5 D. 2. Fugtmålinger Forekomst af fugt er bedømt ud fra følgende parametre: Generel værdivejledning Bygningsdel Normal Fugtig * Meget fugtig** Våd*** Træværk/gips (%) < Over 16 Murværk (digits) >75 *høj fugtbelastning medfører forøget risiko for helbredsmæssige påvirkninger samt risiko for skimmelangreb. **meget høj fugtbelastning anses for at være sundhedsfarlig og medfører på kortere eller længere sigt betydelig risiko for skimmelangreb. ***Højere grad af sundhedsfare gipsplader er under nedbrydning

6 Fugtmålinger foretaget ved besigtigelsen Rum og bygningsdel Normal Fugtigt * Meget fugtigt** Våd *** Badeværelse, Ydervæg 92,5 digits mod øst, ved toilettet Badeværelse, skillevæg 90,5 digits mod stuen Trægulv i nordvestlige 23,9 % børneværelse (børneværelse 1) Cellutex på gavl mod nord 18,9 % i nordvestlige børneværelse Cellutex på ydervæg mod 17,7 % vest i nordvestlige børneværelse Loft i stue ved dør til det 14,0 % sydvestlige børneværelse Loft i det sydvestlige 17,1 % børneværelse Børneværelse mod sydvest, >26 % skillevæg mod badeværelse Køkken. Skillevæg mod 99,9 digits stuen ved gulv Køkken. Skillevæg mod 39,5 digits stuen ved loft Stue. Skillevæg mod 99,9 digits bryggers, ca. 30 cm over gulv Stue. Skillevæg mod 90,0 digits bryggers, ca. 80 cm over gulv 6 D. 3. Resultatet af skimmelundersøgelserne Der blev taget skimmelaftryksprøver følgende steder: 1. Børneværelset mod nordvest, under trægulvet. 2. Børneværelset mod sydvest, bag cellutex, på indvendig side af ydervæggen (gavlen) 3. Børneværelset mod sydvest, på bagsiden af cellutexpladen på den indvendige side af ydervæggen (gavlen) 4. Køkken, på skillevæg mod gang/bryggers bag køleskabet.

7 Analyse af aftryksprøve fra prøvested nr. 1 fra børneværelset mod nordvest, under trægulvet viser ud over mere en 100 CFU fra gær også moderat forekomst af levedygtige svampesporer 27 CFU, hvor Penicillium chrysogenum er den dominerende med 15 CFU. Gærsvampe ses ofte på fugtige bygningsmaterialer som vinduesrammer, siliconefuger, malede overflader m.m. Produktion af generende eller giftige stoffer er ikke beskrevet. Penicillium forekommer hyppigt indendørs bl.a. på fugtige bygningsoverflader Penicillium er i stand til at danne helbredsskadende mykotoksiner og er kraftigt sporespredende. Der, hvor sporerne lander, dannes der ny vækst, hvis der er gunstige vækstforhold tilstede. Arten er resistent for udtørring, og vil derfor ikke mindskes i omfang f.eks. om sommeren, hvor en bolig typisk udsættes for mindre fugtbelastning. Penicillium er en typisk vandskadeskimmel skimmelart. Jf. Statens Byggeforsknings-institut By og Byg 204 bør rum, hvor tilstedeværelsen af særligt biologisk aktive skimmelsvampe forekommer, ikke benyttes i perioden indtil renovering. Dette er gældende selv ved mindre forekomster. Der bør udvises særlig opmærksomhed og stilles særlige krav til sundhedsmæssig beskyttelse ved håndtering af materialer inficeret med denne skimmelart. 7 Analyse af aftryksprøve fra prøvested nr. 2 fra børneværelset mod sydvest, bag cellutex, på indvendig side af ydervæggen (gavlen) viser alene stor forekomst af gær med 200 CFU. Gær er beskrevet vedr. prøvested nr. 1 Analyse af aftryksplade nr. 3 fra børneværelset mod sydvest, på bagsiden af cellutexpladen på den indvendige side af ydervæggen (gavlen) viste begrænset forekomst af levedygtige svampesporer med >9 CFU. Analyse af aftryksplade nr. 4 fra køkken, på skillevæg mod gang/bryggers bag køleskabet viste 1 CFU svarende til meget begrænset forekomst af levedygtige svampesporer.

8 Billeder fra besigtigelsen Udvendig besigtigelse 8 Bebyggelsen set fra vejen Facaden mod øst og lidt af gavlen mod syd.

9 Facaden mod øst afskalninger på grund af nedslidt stråtag 9 Stråtaget mod nord er nedslidt og utæt.

10 Facade mod øst. Ruder i vindue i gang/bryggers erstattet med masonitplade. 10 Facade mod øst. Misligholdte vinduer.

11 Gavl mod syd. Synlig fugt og manglende ruder i vinduet. 11 Facade mod vest. Misligholdte vinduer, afskalninger på facaden og presenning på grund af utæt stråtag.

12 Facade mod vest. Misligholdt vinduer og dør. 12 Facaden mod vest og udhuset i baggrunden

13 Facaden mod vest. Afskalninger og utæt stråtag dækket med presenning. 13

14 Indvendig besigtigelse Badeværelset. Fugtmåling i ydervæg mod øst, ved toilet, 92,5 digits væggen er våd. 14 Badeværelset. Ydervæg mod øst, ved toilet. Væggen er våd. Synlig skimmel.

15 Badeværelse. Fugtmåling i skillevæg mod stuen, 90,5 digits, væggen er våd. 15 Badeværelse. Fugt og skimmel i skillevæg mod stue og gang/bryggers

16 Badeværelse. Fugt og skimmel i gavlydervæg mod syd (tv.) og skillevæg mod stuen (th.). 16 Børneværelse 1 - børneværelset i husets nordvestlige hjørne. Fugtmåling i gulv, 23,9 % - gulvet er vådt.

17 Børneværelse 1 - børneværelset i husets nordvestlige hjørne. Her hjørnet mod nordvest. Synlig skimmel på den cellutexbeklædte gavl bag kommoden. 17 Fugtmåling i gavlen mod nord i børneværelse 1, børneværelset mod nordvest. Der måles 18,9 % fugt cellutexbeklædningen på gavlydervæggen er våd.

18 Fugtmåling i cellutexbeklædningen på ydervæggen mod vest i børneværelse mod nordvest, børneværelse 1. Der måles 17,7 % fugt - cellutexpladen er våd. 18 Fugtmåling i vandskadet masonitloft i stuen 14 %, loftet er fugtigt.

19 Vandskadet masonitloft i stuen. 19 Stuen. Fastgjorte forsatsrammer uden mulighed for udluftning.

20 Fugtmåling i loft i børneværelse mod sydvest (børneværelse 2). Der måles 17,1 % fugt - loftet er vådt. 20 Fugtmåling i loft i børneværelse mod sydvest, børneværelse 2 17,1 %, loftet er vådt.

21 Fugtmåling i børneværelset mod sydvest viser HI, - fugten overskrider 26 % træfugt, hvilket er grænsen for, hvad instrumentet kan måle. Cellutexpladen er mættet med fugt. Der måles i cellutexpladen på skillevæggen mod badeværelset. Råd i fodpanelet. 21 Våde masonitplader på loftet i børneværelset mod sydvest. Fugt omkring elinstallationen

22 22 Problematisk vindues- og ydervægsløsning i børneværelse mod sydvest. Varmeblæser til supplerende varme!

23 Hjørnet af køkkenet bag køleskabet. Fugtmåling i skillevæggen mod stuen. Der måles 99,9 digits, hvilket er det højeste instrumentet kan måle. 23 Hjørnet af køkkenet bag køleskabet. Fugtmåling i skillevæggen mod stuen ca. 2 m over gulv. Der måles 39,6 digits, hvilket er normalt.

24 Køkken, hjørne mod stuen, bag køleskabet. Væggen er våd og med synlig skimmel 24 Stuen og skillevæggen mod bryggers/gang med synlige fugtskader og skimmel. Der blev målt 99,9 digits ca. 30 cm over gulvet, det højeste instrumentet kan måle.

25 Stuen og skillevæggen mod gang/bryggers. Fugtmålingen viser 99,9 digits ca. 30 cm over gulvet, det højeste instrumentet kan måle. Væggen er våd. 25 Stuen. Fugt og løbesod på skillevæg mod bryggers/gang. Der blev målt 90,0 digits væggen er våd.

26 Stuen. Fugt og løbesod på skillevæg mod bryggers/gang. Fugtmåling ca. 60 cm over gulv viser 90,0 digits væggen er våd. 26 Gang/bryggers. Ruder i vindue er erstattet med masonitplader.

27 Kedler til både olie og fast brændsel af ældre dato. Badeværelset i baggrunden. 27 Den 29. oktober 2013 Kirsten Wagtberg Hansen Tlf: kwa@garderaad.dk Søren Garde Rådgivning Søren Garde Rådgivning arbejder med juridisk, byggeteknisk og administrativ rådgivning for kommunerne omkring sundhedsfarlige og forfaldne huse - med kondemnering, nedrivningspåbud, oprydning m.v.

28 Bilag 1. Metode Der er tale om visuel besigtigelse suppleret med destruktive undersøgelser. Til undersøgelse af fugt blev anvendt: Gann BlueLine Compact B kapacitiv fugtmåler Gann BlueLine Compact træfugtighedsmåler Der er taget aftryksprøver til laboratorieanalyse (skimmelundersøgelse) ved Goritas A/S. 2. Delrapport fra Goritas aftryksprøverne er analyseret af laboratorium ved Goritas A/S. Laboratoriets rapport er vedhæftet herunder. 3. Uddrag af Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for Fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum er vedhæftet herunder. 28

29 Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding AS/SA Sag:75483 Telefon: Telefax: lab@goritas.dk Søren Garde Rådgivning Kirsten Wagtberg Hansen Torvegade 1, 2. sal 8450 Hammel Vedr.: Gamtoftevej 17, 5610 Assens Vi har den modtaget 4 aftryksplader fra Dem til analyse på vort laboratorium. Metode Aftryksprøver udføres ved at trykke en aftryksplade mod overfladen, der skal undersøges. Herved opsamles svampesporer på pladen, der er et vækstmedie (V8-agar tilsat antibiotika) hvorpå sporer kan vokse. Aftrykspladerne inkuberes ved 25 C i ca. en uge, og herved kan mængden af levedygtige svampesporer (CFU) på prøvestedet bestemmes. Desuden kan skimmelsvampenes slægt og/eller art bestemmes ved mikroskopi. Identifikation Ved biologiske analyse af prøvematerialet kunne følgende konstateres: Ballerup: Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: Fax: goritas@goritas.dk Goritas A/S CVR nr.: Danske Bank konto: Swift kode: DABADKKK IBAN nummer: DK

30 AS/SA Sag:75483 Side: 2 Prøve nr. Lokale/ Bygningsdel Konstaterede skimmelsvampe Antal levedygtige sporer / CFU 1 under trægulv, børneværelse 1 med trægulv Mucor sp. Penicillium chrysogenum Cladosporium sp. Absidia sp. Aspergillus sp. Gær I alt 27 CFU >100 2 gavl, indvendig side af facademur bag cellutex, børneværelse 2 med betongulv Gær >200 3 gavl, bagside af cellutexbeklædni ng, børneværelse 2 med betongulv + 4 skillevæg mog gang, bag køleskab Mucor sp. Absidia sp. Fusarium sp. Penicillium chrysogenum Aspergillus sp Gær 1 Overgroet 6 2 I alt >9 CFU 1 I alt 1 CFU >200 O CFU : Mindre end 10 CFU : Mellem 10 og 50 CFU: Over 50 CFU. Ingen levedygtige svampesporer. Begrænset forekomst af levedygtige svampesporer. Moderat forekomst af levedygtige svampesporer. Høj forekomst af levedygtige svampesporer. Beskrivelse af konstaterede skimmelsvampe Mucor sp. kaldes også hovedskimmel idet sporerne dannes i et lukket sporangie, der ser ud som et hoved på en stilk. Den er vidt udbredt og forekommer hyppigt i jordlag og frisk eller tørret frugt. Svampen er hurtigt voksende ved et temperaturoptimum mellem C. I forbindelse med bygningsmaterialer optræder arten på frisksavet eller malet træ, samt på bagsiden af malerier, hvor især limen angribes.

31 AS/SA Sag:75483 Side: 3 Idet Mucor sp. regelmæssigt kan findes i husstøv, vil den ofte kunne påvises på bygningsoverflader. Penicillium kaldes på dansk penselskimmel, da deres opretstående, forgrenede konidiophorer har et pensellignende udseende. Penicillium-slægten består af et utal af arter, hvoraf mange er udbredt over hele jorden, dog hyppigst i tempererede egne. Penicillium kolonier er blågrønne, gulgrønne, gule eller helt hvide med pulveragtig overflade og dårligt udviklet luftmycelium. Penicillium foretrækker middeltemperaturer og kan tåle udtørring. Penicillium forekommer hyppigt indendørs bl.a. på fugtige bygningsoverflader så som tapet, lim, maling og træ. Sporerne lagres gerne i støv. Penicillium-arterne er i stand til ved givne betingelser at producere toxiner, som kan give anledning til sundhedsmæssige gener. Cladosporium arter dominerer i de fleste analyser af udendørs luft. Slægten findes overalt, især i de klimatisk tempererede områder. Kolonierne af Cladosporium fremtræder som olivengrøn til grå grøn. De enkelte arter kan vokse ved op til 32 C. Da den ligeledes kan vokse ved 0 C ses vækst af Cladosporium ofte i køleskabe. Cladosporium vokser bedst, når overfladens vandaktivitet (aw) ligger omkring 0,8. Udover den meget almindelige forekomst udendørs, findes slægten på madvarer samt på døde celluloseholdige plantematerialer samt på papir og tekstiler. Sporene, som findes i store mængder i luften har allergifremkaldende egenskaber. Absidia - arter forekommer over hele jorden, især i skovjord i den tempererede zone. Aller arter er hurtigvoksende og danner et ca. 1 cm høj hvid, senere lysegrå mycel. Den optimale væksttemperatur på ca. 35 C er relativ høj. Arterne er almindelig forekommende i luften indendørs, på cerealier, hø, strø og på papir. Den kan optræde på huden uden patogen virkning og tilhører gruppen af skimmelsvampe, som kan udløse allergiske reaktioner. Aspergillus er en slægt af skimmesvampe som kaldes vandkandeskimmel, da sporekæderne er placeret som strålerne fra bruseren på en vandkande. Der kendes over 200 arter, som findes verden over, især i det tropiske klima. Farven varierer afhængig af den enkelte art fra sort, brun og gul til grønt. Aspergillus er meget almindelig indendørs og findes oftest i husstøv. I bygninger vokser Aspergillus på celluloseholdige materialer, især på

32 AS/SA Sag:75483 Side: 4 trækonstruktioner, på tapeter og pladematerialer samt især isoleringsmateriale og polyurethanskum. Fusarium er en slægt med mange arter, som findes under tempererede og tropiske forhold. Slægten optræder hovedsageligt på frugt og cerealier, og er kendt for at kunne producere mycotoksiner. Gærsvampe består af udifferentierede celler, der kan hænge sammen i kæder. Disse celler formerer sig ved såkaldt knopskydning. Gærsvampenes anvendelse til ølbrygning og vinfremstilling skyldes gærsvampens evne til anaerobt at forgære sukker til alkohol og kuldioxid. De bliver betragtet som en egen primitiv gruppe inden for svampeverden. Der kendes ca. 500 arten, der forekommer almindeligt overalt i naturen, især i inde og udeluften og jord. Gærsvampe ses på fugtige bygningsmaterialer som vinduesrammer, siliconfuger, malede overflader mv. produktion af generede eller giftige stoffer er ikke beskrevet. Det skal bemærkes, at analyseresultaterne alene viser forholdene i prøvetagningsstederne. Vi er altså ikke i stand til at rapportere om forholdene andre steder, eller at give en samlet vurdering af skimmelforekomsterne i bygningen, herunder omfanget og eventuelle nødvendige udbedringsarbejder. Ønsker De yderligere oplysninger, er De fortsat velkommen til at kontakte os. Faktura vedlagt. Med venlig hilsen Goritas Angela Steinfurth Cand.scient., mikrobiolog

33 Bilag 3 Uddrag af Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum 3. Resultatet af undersøgelsen Når resultatet af undersøgelsen foreligger, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om benyttelsen af bygningen er forbundet med sundhedsfare. Denne vurdering foretages på grundlag af byfornyelseslovens 75, der i stk. 3 og 4, angiver, hvilke kriterier der som minimum skal være i orden, for at en bolig eller et opholdsrum kan anses som forsvarlig i sundhedsmæssig henseende. Ved forekomst af fugt og vækst af skimmelsvamp er følgende forhold, som nævnt i 75, stk. 3, relevante: tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj, forsvarlig adgang for luftfornyelse, mulighed for tilstrækkelig opvarmning, tilfredsstillende indeklima. Kriterierne er vanskelige at definere eksakt. Kommunalbestyrelsen må derfor udøve et skøn over, om benyttelsen af boligen eller opholdsrummet i det konkrete tilfælde er forbundet med sundhedsfare. Ved skønnet kan der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens orientering Embedslægeinstitutionernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe, der kan ses på styrelsens hjemmeside Ved forekomst af skimmelsvamp i boliger og opholdsrum tales der om følgende 3 niveauer - idet det bemærkes, at der som udgangspunkt ikke bør være fugt eller skimmelsvampevækst i boliger og opholdsrum, da det vil kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko, der bør forebygges Sundhedsfare, niveau 1 og 2 Nærliggende sundhedsfare. Sundhedsfare, som ikke er nærliggende. Skønnes bygningens benyttelse at være umiddelbart forbundet med sundhedsfare skal kommunalbestyrelsen iagttage bestemmelserne i byfornyelseslovens 76 og afklare om sundhedsfaren er nærliggende eller ikke nærliggende. Se kapitel 4. Søren Garde Rådgivning - Torvegade 1, 2., 8450 Hammel Tlf sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk

34 3.2. Sundhedsmæssig risiko, niveau 3 Mindre skimmelsvampeangreb, som evt. kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Er der skimmelsvamp i en bolig eller et opholdsrum, men skønnes benyttelsen af lokaliteterne ikke at være umiddelbart forbundet med sundhedsfare, skal kommunen vurdere, om der er grundlag for at gribe ind efter byggeloven, se kapitel 5, eller efter lov om almene boliger m.v., se kapitel Konstateret sundhedsfare Skønner kommunalbestyrelsen på baggrund af den gennemførte undersøgelse, at benyttelse af hele eller dele af bygningen er forbundet med sundhedsfare niveau 1 eller 2, jf. kapitel 3, har kommunalbestyrelsen pligt til at nedlægge forbud mod benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Kommunalbestyrelsens pligt til at nedlægge forbud efter dette kapitel omfatter alle boliger og opholdsrum, som bebos eller anvendes, uanset ejerforhold. Det betyder, at både bygninger som anvendes eller bebos af ejeren selv samt udlejede boliger og opholdsrum er omfattet af kommunens forpligtelse til at nedlægge forbud. Samtidig med eller efter at kommunalbestyrelsen har nedlagt forbud mod beboelse eller ophold, har kommunalbestyrelsen mulighed for at påbyde ejeren af ejendommen at afhjælpe de kondemnable forhold efter byfornyelseslovens 75 a. Såfremt der foreligger ulovlige forhold efter byggelovgivningen, har kommunalbestyrelsen endvidere mulighed for at give påbud efter byggeloven, se kapitel Kondemnering forbud mod beboelse eller ophold I tilfælde af konstateret sundhedsfare niveau 1 eller 2, jf. kapitel 3, nedlægger kommunalbestyrelsen efter byfornyelseslovens 76, stk. 1, forbud mod, at bygningen eller en del af denne benyttes til beboelse eller ophold for mennesker kondemnering. Konsekvensen af et forbud er, at beboerne skal fraflytte de kondemnerede lokaliteter. Ved nedlæggelse og ophævelse af forbud mod beboelse er der bestemte procedurer, der skal følges. Fremgangsmåden er nærmere beskrevet i Velfærdsministeriets vejledning Vejledning om kondemnering kapitel 5, som kan ses på ministeriets hjemmeside Frist for fraflytning Samtidig med at kommunalbestyrelsen nedlægger et forbud mod beboelse eller ophold, skal der fastsættes en frist for fraflytning. Fristen skal fastsættes i forhold til den risiko, der er ved fortsat benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Søren Garde Rådgivning - Torvegade 1, 2., 8450 Hammel Tlf sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk

35 Nærliggende sundhedsfare Skønnes den fortsatte benyttelse af beboelsen eller lokaliteterne at være forbundet med nærliggende sundhedsfare, kan det være nødvendigt at kondemnere umiddelbart, da andet kan være sundhedsfagligt uforsvarligt. Fristen for fraflytning må dog aldrig overstige 6 måneder, når der er tale om nærliggende sundhedsfare, jf. byfornyelseslovens 76, stk. 2, 1. pkt Sundhedsfare, som ikke er nærliggende Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er tale om sundhedsfare, som ikke er nærliggende, kan der fastsættes en længere frist for fraflytning end 6 måneder. Søren Garde Rådgivning - Torvegade 1, 2., 8450 Hammel Tlf sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk