Rasmus Holmboe Dahl 15. januar af 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rasmus Holmboe Dahl 15. januar 2015. 1 af 9"

Transkript

1 Enzymers regulering, VDB Enzymers regulering lavet ud fra 2. udgave af Biokemi af Vibeke Diness Borup. Pensum for 4. semester biokemi. Forkortelser Kommentar A Aktivering Benyttes under allosterisk, kovalent og øvrig regulering I Inhibion, hæmning IE Inducerbart enzym Via øget syntese KI Kompetitiv inhibion Komp Inhibition via kompartmentisering Eksempelvis i mitochondriet eller cytosol PI Produktinhibion S Støkiometrisk kontrol SA Substrat aktivering eller produkt disinhibion Ø Øvrig Glykolyse og pentosephosphatvejen, kap 10 Glukosetransportere GLUT4, myocytter, adipocytter Glykolysen Glukokinase (hexokinase IV), hepatocytter, β-celler, enterocytter og hypothalamus Glukokinase regulatorisk protein (GKRP) Hexokinase I-III, ekstrahepatiske væv PFK1, lever og muskel I: ATP, citrat, H + A: AMP, F2,6BP ØA: insulin, AMP via AMPK I: fedt-acylcoa Komp: GKRP 1 af 9 GLUT4 rekrutteres til membranen. - GK-GKRP-komplekset holder glukokinasen på en inaktiv form inde i cellekernen. A: F6P ØI: Glukose, F1P - Se uddybning 13.5, s F6P øger GKRPs affinitet for glukokinasen. PI: G6P - Committed step - ATP/AMP-ration = energi i cellen - citrat = fedtsyresyntese (s. 252) - H + fra anaerob glykolyse - F2,6BP ophæver ATPs hæmmende virkning. FBPase1 I: AMP, F2,6BP IE: Syntese via glukagon - Reciprok regulering med PFK1 (H + undtaget)

2 PFK2 FBPase2 Rasmus Holmboe Dahl 15. januar 2015 Pyruvatkinasen, lever Pyruvatkinasen, muskel 2,3BPG i erytrocytter Hæmoglobinets iltbindingskurve A: ATP, citrat I: ATP, alanin A: F1,6BP, F1P I: ATP I: Phosphorylering via glukagon A: Dephosphorylering via insulin (PP1) KI: Adrenalin, glukagon KA: Insulin KI: Insulin KA: Adrenalin, glukagon ØI: p aco2, Temp, 2,3BPG ØA: ph Galaktose Galaktokinase PI: Galaktose1P Se galaktosæmi I Pentosephosphatvejen Glukose-6-phosphat dehydrogenase PI: NADPH Citratcyklus, kap 11 Omdannelse af pyruvat PDH PDH-kinase I: Pyruvat, ADP A: AcetylCoA, NADH, ATP KI: Phosphorylering via PDH-kinase KA: Dephosphorylering via PDH-fosfatase PI: AcetylCoA, NADH + H + SA: CoASH, NAD + 2 af 9 OBS: i myocytter vil kun adrenalin have betydning. - Samlet i et fælles PFK2/FBPase2-kompleks reciprok hormonel regulering danner F2,6BP. - PFK2 aktiv ved dephosphorylering. - FBPase2 aktiv ved phosphorylering. - Alanin fra glukose/alanin-cyklus. - ATP fra β-oxidation. - F1,6BP feed forward pga. DHAP og G3P nedbrydes til methylglyoxal. - F1P se s. 171, ekstra Se s Ved hæmning menes her højreforskydning og vice versa. - Pentosephosphatvejen kører under kolesterolog fedtsyre-syntese. - Committed step - Husk: PI og SA. - PDH og PC er reciprokt reguleret af acetylcoa styrer forholdet imellem oxaloacetat og acetylcoa i TCA. PDH- phosphatase ØA: Insulin, Ca 2+ Pyruvatcarboxylase A: AcetylCoA - β-oxidation (faste): acetylcoa oxaloacetat til glukoneogenese, acetylcoa til ketonstof. - I arbejdende muskel

3 Citronsyrecyklus Citratsyntase Isocitrat DH Rasmus Holmboe Dahl 15. januar 2015 I: ATP, NADH A: ADP, NAD +, Ca + Ingen kovalente! PI: citrat SA: oxaloacetat α-ketoglutarat DH A: Ca +, ADP PI: Succinyl-CoA, NADH, GTP, ATP Malat DH Oxidativ fosforylering, kap 12 Oxidativ fosforylering Kompleks I: NADH:Qoxidoreduktase Kompleks III: QH 2 :cytokrom c- oxidoreduktase Kompleks IV: cytokrom c- oxidase Kompleks V: F o F 1 - ATPase, ATP-syntase S: NAD + /NADH-ratio ØI: rotenon (insektmiddel), amytal (anæstesi), piericidin A (antibiotikum) ØI: antimycin A (antibiotikum) Hæmmere: cyanid, azid, kulmonooxid. Respiratorisk kontrol: F o er kun åben for protontransport, når αβdimerens L-konformationer binder ADP + P i. Afkoblingsenzymer: UCP1-5, UCP1-5, bilirubin, salicylsyre, 2,4-dinitrophenol, pentaklorofenol Hæmmere: oligomycin blokerer 3 af 9 - Citrat er kompetetiv hæmmer af citratsyntasen. Forløber derfor kun ved høj oxaloacetat/citratratio. -Vigtigste kontrolpunkt, hastighedsbegrænsende. - Ca 2+ pga. arbejdende muskler. - ATP/ADP og NADH/NAD + = energi i cellen. - Energioverskud øget citrat citrat ud i cytosol fedtsyresyntese - Samme type enzym som PDH PI - Ca 2+ pga. arbejdende muskler. - Energiforhold: ATP/ADP - Kører modsat ved alkoholindtag. - Blokerer alle FeS Q. - Respirationskæden kan stadige køre ved tilsætning af succinat via kompleks II (succinat:q-oxidoreduktase) - Vitamin C som modgift. - Binder til hæm a i cyt a (2 elektronbærer i komplekset) - Cyanid og kulmonoxid binder også til hæm b i hæmoglobin. - Methylenblåt som modgift. - Reguleres ved respiratorisk kontrol - Respirationskæden reguleres ved ATP/ADPrationen (energiforhold), der desuden regulerer mange andre enzymers aktivitet. - Afkoblingsenzymer hæmmer indirekte ved at sænke protongradienten over den indre membran.

4 ATP:ADP-translokase Glykogenese, glukogenolyse og glukoneogenese, kap 13 Glukogenese og glukogenolyse Glykogensyntase (GS), lever og muskel PKA, GSK3, PKC, CaMK PP1 Glykogenphosphorylase, lever og muskel F o, arsenat indbygges til ustabilt produkt i stedet for P i. ØI: Atractylosid, bongkreksyre b-form: A: G6P I: glukogenphosphorylase, inhibitor-1 A: G6P Lever a-form: I: Glukose Muskel b-form: I: AMP (aktiverer b-form) A: ATP, G6P I: Phosphorylering via PKA, GSK3, PKC, CaMK A: Dephosphorylering via PP1 I: Dephosphorylering via PP1 A: Phosphorylering via phosphorylasekinase IE: Syntese via insulin ØI: Insulin ØA: Glukagon, adrenalin ØI: Glukagon, adrenalin ØA: Insulin 4 af 9 - UDP-G-PP ureguleret (ikke committed step) OBS: den muskulære regulering fås ved at se bort fra glukagon. - GS: aktiv dephosphoryleret a-form og inaktiv phosphoryleret b-form. - GS indeholder 9 seriner til phosphorylering. - Inhibitor-1 aktiveres af kinaserne. - Glukogenphosphorylasen binder og inaktiverer PP1, men giver denne fri ved binding af glukose. OBS: den kovalente muskulære regulering fås ved at se bort fra glukagon. - AMP-dannes af myokinasen i myocytter: AMP + ATP 2ADP Phosphorylasekinase ØA: Glukagon, adrenalin, Ca 2+ - Adrenalin i hepatocytten Ca 2+ -frigivelse aktivering af CaMK. Glukoneogenese S: NAD + /NADH-ratio - Kører modsat ved alkoholindtag. Pyruvat carboxylase Se under citratcyklus Malat DH Se under citratcyklus PEPCK IE: Syntese via glukagon, kortisol FBPase1 Se under glykolyse G6Pase IE: Syntese via glukagon, kortisol Alanintransportere ØA: Glukagon - Aktivering af alanintransportere til alaninglukose-cyklus. Aminotransferaser og ureacyklusenzymer IE: Syntese via kortisol - Under faste vil øget optagelse af aminosyrer fra nedbrudt muskelprotein føre til øget nitrogenudskillelse.

5 AcetylCoA carboxylase (ACC) Fosfataser til ACC (primært PP2) Kinaser til ACC (primært AMPK) Fedtsyresyntasen Oxidation af fedtsyrer og metabolisme af ketonstoffer, kap 15 Lipolyse i fedvæv Adipose triglyceride lipase (ATGL) Hormon sensitiv lipase (HSL) Constitutive gene identification 58 (CGI-58) Perilipin I: Langkædede aktiverede fedtsyrer (palmitoylcoa) A: Citrat I: Phosphorylering via kinaser A: Dephosphorylering via fosfatase IE: Glukagon/insulin-ratio: Kulhydratrig kost (insulin) opregulering, fedtrig kost nedregulering (adaptorisk regulering) ØA: Insulin ØA: Glukagon, adrenalin, AMP A: CGI-58 IE: Syntesen øges af kortisol, især perifert fedtvæv Cushing syndrom A: Phosphoryleret I: Dephosphorylering perilipin via insulin A: Phosphorylering via adrenalin og noradrenalin ØI: Perilipin binder CGI-58 - Dephosphorylering via insulin - Phosphorylering via adrenalin og noradrenalin IE: Syntesen hæmmes af TNFα Fedtsyrexoidation Carnitin-palmitoyl I: malonylcoa - Committed step 5 af 9 Syntese af fedtsyrer og triacylglycerol, kap 14 Syntese af fedtsyrer - Glukose ChREBP (carbohydrate response element binding protein) ATP-citrat lyase - Spalter cytosolært citrat fra malat/citratantiporteren til acetylcoa i fedtsyresyntesen. - Hæmning fra palmitoylcoa kan ses som en produktinhibition for hele fedtsyresyntesen. - Polymerform øget aktivitet. - Citrat og palmitoylcoa hhv. fremmer og hæmmer polymerisering. - se s Noradrenalin + adrenalin phosphorylering af HSL og perilipin HSL-P til membran + CGI- 58 frit aktiv ATGL + HSL. - MGL er ikke hastighedsbestemmende - Bundet til uphosphoryleret perilipin, frigives fra phosphoryleret perilipin. - TNFα fører til øget basal (ustimuleret) lipolyse.

6 transferase I (CPTI) Lipoproteinpartikler, kap 17 Kolesterolmetabolisme HMG-CoA reduktase Syntese af LDL-receptoren AcylCoA:cholesterolacyltransferase (ACAT) Lipoproteinpartikler Lipoproteinlipasen (LPL) Metabolisme af aminosyrernes nitrogengrupper/ ureacyklus, kap 18 Ureacyklus Carbamoylphosphatsyntase I (CPSI) - MalonylCoA benyttes i fedtsyresyntesen. - HSL og ATGL i adipocytter er begrænsende for fedtsyreforbrændingen. - Muskler har ACC2, men ikke fedtsyresyntese malonylcoa er allosterisk inhibitor i muskler foretrækkes glukose som brændstof. ØI: AMP, glukagon, kortisol, statiner, frit kolesterol ØA: Lavt kolesterol, thyroideahormon IE: Syntese via insulin ØI: Frit kolesterol fører til nedsat transkription af LDL-genet. ØA: Frit kolesterol ØA: ApoCII aktiverer LPL. IE: Insulin øger syntesen af LPL i fedtvæv, men ikke i muskelvæv. A: N-acetylglutamat (NAG) - HMG-CoA reduktasen er committed step i kolesterolsyntesen. - Står for cellens kolesteroloptag via receptormedieret endocytose. - Øget frit kolesterol fører til øget forestering af kolesterol. - ACAT har kun umættede fedtsyrer som substrat; fedtrig kost kolesterolester, LDLreceptorer. Uheldigt ved aterosklerose! - LPL omdanner VLDL IDL og kylomikron kylomikronrest. - Den hepatiske lipase (HL) er aktiv uden apocii. - Myocytters LPL har højere affinitet for TAG end adipocytters fordeling TAG korrekt under faste eller arbejde. - Feed forward mekanisme ophobet nitrogen er giftigt (ammoniak s. 340) - Energioverskud og ophobning af glutamat 6 af 9

7 NAG-syntase Rasmus Holmboe Dahl 15. januar 2015 Metabolisme af aminosyrernes carbonskelet, kap 19 NAG ureacyklus ØA: Arginin NAG syntase - AcetylCoA + glutamat NAG - Arginin CPSI, da arginin spaltes til ornitin, der skal kobles med et nyt carbamoylp. Andet Tyrosinase ØI: Ophobet phenylalanin OBS: Dette gælder for Følings sygdom (phenylketonuri) - Defekt phenylalanin monooxygenase tyrosin + tyrosinase aktivitet melanin lav pigmentering Metabolisme af nukleotider, kap 20 Purinsyntese PRPP-syntasen I: ADP, GDP ØA: Enzymet kræver tilstedeværelse af P i. KI: ADP Amidophosphoribosyltransferase I: AMP, GMP PI: IMP SA: PRPP - PRPP benyttes i salvage reaktioner, syntese af pyrimidinnukleotider og i syntese af NAD + ikke committed step. - Committed step - Koncentrationerne af især IMP, men også AMP og GMP er så lave, at de har lille betydning. - Da den fysiologiske C PRPP < K m er enzymet ikke mættet og derfor under støkiometrisk kontrol. Adenylosuccinat syntetease I: AMP Se kommentar til GMP-syntetasen - Hæmmes af det senere produkt. IMP DH I: GMP GMP-syntetase - Reciprok brug af nukleotider til syntese af AMP og GMP (GTP i adenylosuccinat syntetase og ATP i GMP-syntetasen) sikrer en ligelig syntese af disse. Pyrimidinsyntese CPSII I: UTP A: PRPP, ATP 7 af 9

8 Orotidylat decarboxylase CTP-syntetase Genbrug puriner Hypoxantin-guaninphosphoribosyltransferase (HGPRTase) Adenin-phosphoribosyltransferase (APRTase) Adenosinkinase Deoxyguaninkinase Deoxyribonukleotid syntese Ribonukleotidreduktase I: IMP, GMP KI: UMP ØI: CTP Hæmmes blot af deres produkt I: AMP -Adenin er ikke et nedbrydningsprodukt fra purin (da purinnukleosidphosphorylasen er ikke er specifik for adenosin), men dannes i forbindelse med syntese af polyaminer. I: AMP I: dgmp Overordnet bindingssted I: datp A: ATP - Kun allosterisk regulering - Ribonukleotidreduktasen reguleres af to vigtige allosteriske bindingssteder. Substratspecifik regulering (start med ATP, derefter CUGA) ATP: CDP dcdp dctp ATP: UDP dudp dutp dump dtmp dttp dttp: GDP dgdp dgtp dgtp: ADP dadp datp 8 af 9

9 Leverens afgiftningssystem og ethanolomsætning, kap 20 Ethanolomsætning - Ethanol omsætning fører til NADH og NAD +. - Hastigheden reguleres kun af NAD + til rådighed, da NADH + H + dannelsen overstiger respirationskædens kapacitet g ethanol/kg vægt/time. Altså 6g/time for en 60kg person svarende til 1/2 genstand. ADH, mikrosomalt ethanoloxiderende system (MEOS), CYP2E1, CYP3A4, CYP1A2. Hæmmede reaktionsveje Stimulerede reaktionsveje - Er ikke reguleret af negativt feedback som de øvrige metaboliske reaktioner hæmmet stofskifte. ØA: Ved langvarig ethanolindtagelse opreguleres MEOS grundet en uspecifik ethanolstimuleret udvidelse af ser. Glykolyse: Glyceraldehyd 3P DH, glycerol 3P DH Pyruvat: PDH, laktat DH β-oxidation: CPTI, Hydroxyacyl-CoA DH Citratcyklus: Malat DH, isocitrat DH TAG-transport: ApoB100-syntese Pyruvat: laktat DH Citratcyklus: Malat DH TAG-syntese: glycerol 3P DH Ketonstoffer: ketonstoffer pga. TCA, β-oxidation og omdannelse i ekstrahepatiske væv grundet acetat. - Fører til effektiv ADH omsætning i alkoholikere acetaldehyd ROS, interkation med fosfolipider og proteiner, VLDL-dannelse ( apob100), fibrose ( kollagensyntese). - Har lavere affinitet end ADH ovenfor og virker derfor kun ved høje mængder ethanol. 9 af 9

Rapport. Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE. Dato Hold Navn Underskrift 7.

Rapport. Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE. Dato Hold Navn Underskrift 7. Rapport Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE Udført af: Dato Hold Navn Underskrift 7. oktober 2014 406 Ronja Lagström 7. oktober 2014 406 Birgitte Thomsen

Læs mere

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Dato: 20. November 2011 Underskrifter: Godkendt: Dato Regulatoriske mekanismer i det intermediære stofskifte

Læs mere

APPENDIKS 4. Uddybende figurer

APPENDIKS 4. Uddybende figurer Appendiks AENDIKS 4 Uddybende figurer å de følgende sider findes uddybende materialer. Af hensyn til biologi A er der foretaget en uddybning af delprocesserne i kulhydraternes intermediære stofskifte.

Læs mere

Kompendium i biokemi

Kompendium i biokemi Poul og Troels Senest opdateret 14. november 2014 http://troels.arvin.dk/biokemi/ Kompendium i biokemi Indhold 1. ENZYMER... 2 1.1. MEKANISME... 2 1.2. KINETIK... 3 1.3. COENZYMER... 5 1.4. HÆMMERE...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2.Citronsyrecyklus 19

Indholdsfortegnelse. 2.Citronsyrecyklus 19 Indholdsfortegnelse 1. Enzymer 3 1.1. Mekanisme 3 1.2. Kinetik 7 1.3. Coenzymer 10 1.4. Hæmmere 12 1.5. Kontrol af enzymaktivitet 14 1.6. Kliniske applikationer 17 2.Citronsyrecyklus 19 3. Kulhydratstofskifte

Læs mere

Elektron transport kæden (ETC) I:

Elektron transport kæden (ETC) I: NAD + ½ O 2 H 2 O Matrix Bio3 målætn.: 2 Elektron transport kæden (ETC) I: Findes indlejret i den indre mitochondrie membran og består af 3 transmembrane komplekser, samt to mobile carriers: CoQ og Cyt

Læs mere

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1 Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE

Læs mere

MOLEKYLÆR BIOMEDICIN C - biokemi -

MOLEKYLÆR BIOMEDICIN C - biokemi - MOLEKYLÆR BIOMEDICIN C - biokemi - Vitaminer 1. Inddele vitaminerne i de fedtopløselige og de vandopløselige. 2. For hvert af de vandopløselige vitaminer angive: a) den/de aktive form(er) b) dets biologiske

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen [email protected] Enzyme and Protein

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

INSULIN. Endokrin Pancreas

INSULIN. Endokrin Pancreas Endokrin Pancreas Hormoner i de Langerhanske øer: Indeholder exokrine og endokrine kirtler De endokrine kirtler indeholder 4 typer af sekretoriske celler: α- celler: secernerer glukagon β- celler: secernerer

Læs mere

Aarhus Universitet December 2009. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Medicinsk Kandidateksamen. Onsdag den 2. december 2009, kl.

Aarhus Universitet December 2009. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Medicinsk Kandidateksamen. Onsdag den 2. december 2009, kl. MEDICINSK BIOKEMI Aarhus Universitet December 2009 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Medicinsk Kandidateksamen BIOKEMI MED KEMI Å B O G A D E 34 OG W I L L E M O E S G A D E 15 Onsdag den 2. december

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave

Læs mere

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42

Læs mere

HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. Svar-ark til eksamen i eksamen i modul 2.1. JUNI 2013 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 F 2 C 3 G 4 I 5 A 6 B 7 D

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Stenalderkosten og vægttab

Stenalderkosten og vægttab Stenalderkosten og vægttab Paleo and weight-loss Studie nr. 210460 Dato: 6/6-2013 Vejleder: Niels Holmquist UCSJ Sjælland Ankerhus Antal Sider 32 (ex. forside indholsfortegnelse, litteraturliste & bilag)

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Thyroidea. Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation

Thyroidea. Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation Thyroidea Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation Hormone / thyrotropin). TSH stimulerer: - Syntese af thyroglobulin

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)

Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5) Energiomsætning (Kap. 5) Indledende om musklens energiomsætning. ATP Energi til musklens motor. De anaerobe processer. De aerobe processer. Forskellige ion-pumper i muskelcellen. Musklernes energiomsætning.

Læs mere

Jesper Ratzer - Noter til Organkursus 5 ENERGIOMSÆTNING...4. Energibalance... 4 Steady state... 4 Input... 4 Output... 4

Jesper Ratzer - Noter til Organkursus 5 ENERGIOMSÆTNING...4. Energibalance... 4 Steady state... 4 Input... 4 Output... 4 ENERGIOMSÆTNING...4 Energibalance... 4 Steady state... 4 Input... 4 Output... 4 Metoder til måling af energiomsætning... 5 Direkte kalorimetri... 5 Indirekte kalorimetri... 5 Den oxymetriske metode...

Læs mere

kemiske reaktioner Oscillerende reaktioner i kemiske og biologiske systemer Preben Graae Sørensen p. 1

kemiske reaktioner Oscillerende reaktioner i kemiske og biologiske systemer Preben Graae Sørensen p. 1 kemiske reaktioner Oscillerende reaktioner i kemiske og biologiske systemer Preben Graae Sørensen Kemisk Institut Københavns Universitet p. 1 hvad er oscillerende kemiske reaktioner? I en oscillerende

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn

Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn Stofskiftet - metabolisme Cindy Ballhorn 1 Stofskiftet - metabolisme Definitioner Energi, hvilken former? næringsstoffer (opbygning, deres energiindhold) kroppens energiomsætning fødeindtagelse og regulation

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Ordinær eksamen 2015

Ordinær eksamen 2015 Ordinær eksamen 2015 Titel på kursus: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 04-06-2015 Tid:

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c)

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) Test 3 Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) plasmamembran-proteiner syntetiseres i cytosol d) lysosomale

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk [email protected] SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave 1 B 2 D 3 D 4 A 5 B 6

Læs mere

Det sundhedsvidenskabelige Fakultet Medicinsk Kandidateksamen. Onsdag den 12. januar 2005, kl. 09:00-15:00 Atletion, Stadion Allé 70, Aarhus C.

Det sundhedsvidenskabelige Fakultet Medicinsk Kandidateksamen. Onsdag den 12. januar 2005, kl. 09:00-15:00 Atletion, Stadion Allé 70, Aarhus C. MEDICINSK BIOKEMI Aarhus Universitet Januar 2005 Det sundhedsvidenskabelige Fakultet Medicinsk Kandidateksamen BIOKEMI MED KEMI Onsdag den 12. januar 2005, kl. 09:00-15:00 Atletion, Stadion Allé 70, Aarhus

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system

Læs mere

Sandheden om kulhydrater

Sandheden om kulhydrater Sandheden om kulhydrater Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Ambassadør og lektor, Functional Sports Nutrition Academy 1 Slagplanen Hvad

Læs mere

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Dansk Kvæg Kongres 2004 Niels Bastian Kristensen og Torben Hvelplund Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Email [email protected]

Læs mere

Stofomsætning (stofskiftet)

Stofomsætning (stofskiftet) Stofomsætning Stofomsætning (stofskiftet) Den stofomsætning, der finder sted i kroppens celler, betegnes metabolisme og kan deles op i de katabole processer, der er nedbrydende og leverer energi, og de

Læs mere

Cellebiologi kemi og biologi

Cellebiologi kemi og biologi Cellebiologi kemi og biologi Nat. Bach 3.semester RUC efterår 2014 Vejleder: Jens Josephsen Gruppemedlemmer: Cynthia Segura Vesterager Houssein Elsalhi Nanna-Marie Dreslet Nuura Yusuf Preben Wolter Vineet

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning

Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning Figurer Bioteknologi 2 Tema 3 Tema 4 Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning Bioteknologi 2 ISB: 978-87-90363-46-8 ucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside

Læs mere

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN FASE I Syge-og reeksamen i Biokemi (4 timer) Januar 2003

LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN FASE I Syge-og reeksamen i Biokemi (4 timer) Januar 2003 LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN FASE I Syge-og reeksamen i Biokemi (4 timer) Januar 2003 Hjælpemidler: Ingen udover det udleverede materiale (stofskifteskema og formelsamling) og regnemaskine. Opgavesættet

Læs mere

Aroma og krystaldannelse i gule oste

Aroma og krystaldannelse i gule oste Aroma og krystaldannelse i gule oste Thomas Bæk Pedersen Institut for fødevarevidenskab Dias 1 Disposition Smagsdannelse i ost Nedbrydning af laktose og citronsyre Kasein nedbrydning Fedt nedbrydning Brug

Læs mere

Vibeke Gravers Kristensen Afsnit NHH

Vibeke Gravers Kristensen Afsnit NHH Vibeke Gravers Kristensen Afsnit NHH Agenda: Definition Historisk Kroppens reaktion fysiologisk ved sult / nedsat indtag pr os. Kroppens reaktions fysiologisk, når patienten ernæres igen. Elektrolytforstyrrelser

Læs mere

Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab

Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kursus for kvægrådgivere AU-Foulum, 2-3.5.2017 Foulum Dag 1 1. del: Næringsstoffordeling og hormonel regulering

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E Multiple choice opgaver. Hvert svar vægtes 1 point Opgave Svar 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E 5 C 6 B 7 B 8 C 9 B 10 E 11.1 A 11.2 A 11.3 I 12 E 13 E 14 A 15 A 16.1 K 16.2 A 16.3 M Side

Læs mere

Bachelorprojekt. Akut præstationseffekt af et kulhydrat vs. kulhydrat + protein-supplement ved indtag under udholdenhedsarbejde.

Bachelorprojekt. Akut præstationseffekt af et kulhydrat vs. kulhydrat + protein-supplement ved indtag under udholdenhedsarbejde. Bachelorprojekt Akut præstationseffekt af et kulhydrat vs. kulhydrat + protein-supplement ved indtag under udholdenhedsarbejde Udarbejdet af: Lise Søndergård Thomsen og Signe Skov Bøgesvang [email protected]

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Træningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d.

Træningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d. Træningsfysiologi Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T Insitut for Biomedicin - Fysiologi og Biofysik Frank de Paoli, Cand.med. Ph.d. Idræt er ikke videnskab men videnskab kan forbedre idrætudøverens

Læs mere

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Metalloproteiners kemi

Metalloproteiners kemi Metalloproteiners kemi - Vigtigt samspil mellem proteiner og metaller Af civilingeniør Anne Louise Damgaard, ph.d. studerende igne Christophersen, civilingeniør-studerende Astrid Munch, lektor Bee Lean

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

AT FASTE ELLER IKKE AT FASTE

AT FASTE ELLER IKKE AT FASTE AT FASTE ELLER IKKE AT FASTE PRÆOPERATIV ERNÆRING MED KULHYDRATRIGE DRIKKE TIL ELEKTIV ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER. Anerkendelse En stor tak til vores eksterne samarbejdspartnere, der har gjort det muligt,

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion Den optimale fodring af konkurrencehesten Aftenens program Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren I/S Hestens fordøjelse Foderets negative indflydelse Principper i foderplaner Pause Energistofskifte /

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Hvad påvirker din sundhed?

Hvad påvirker din sundhed? Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-

Læs mere

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Medicinsk Bacheloreksamen

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Medicinsk Bacheloreksamen MEDICINSK BIOKEMI Aarhus Universitet Maj 2011 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Medicinsk Bacheloreksamen MEDICINSK BIOKEMI MED KEMI 2 Mandag den 16. maj, kl. 09:00-15:00 Skøjtehallen, Gøteborg Allé

Læs mere

Dansk!titel:!Sportsernæring!X!Danske!elitefodboldspillere!og! fodboldklubber!

Dansk!titel:!Sportsernæring!X!Danske!elitefodboldspillere!og! fodboldklubber! ERNÆRING'OG'SUNDHED'ANKERHUS' ' ' Semester:7. Modul:14. Dansktitel:SportsernæringXDanskeelitefodboldspillereog fodboldklubber Engelsktitel:SportsnutritionXDanishelitesoccerplayersandsoccer clubs Medhenvisningtilbekendtgørelsenr.1519afden16.12.2013

Læs mere

Morgenmad og motionsløb

Morgenmad og motionsløb 2013 Morgenmad og motionsløb Gruppe R 183a Aalborg Universitetet 1. semester idræt 18-12-2013 Side 1 af 72 Synopsis Denne projektrapport omhandler morgenmåltidets indvirkning på en Coopers løbetest. Der

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Bestemmelse af deoxyribonukleosidkinaseindholdet i Artemia salina og Homarus gammarus

Bestemmelse af deoxyribonukleosidkinaseindholdet i Artemia salina og Homarus gammarus Roskilde Universitetscenter Naturvidenskabelig Basisuddannelse 4. Semesterprojekt, Hus 13.1 Bestemmelse af deoxyribonukleosidkinaseindholdet i Artemia salina og Homarus gammarus Identification of Deoxyribonucleoside

Læs mere

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag 3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen 1 Indledning Stor ydelsesfremgang

Læs mere

Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning

Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning Figurer Bioteknologi 2 Tema 3 Tema 4 Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning Bioteknologi 2 ISB: 978-87-90363-46-8 ucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

Reeksamen Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet. Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering. Eksamensdato:

Reeksamen Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet. Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 02-08-2015 Tid: kl.

Læs mere

Eksamensopgaver i Biokemi Januar 2002-

Eksamensopgaver i Biokemi Januar 2002- Eksamensopgaver i Biokemi Januar 2002- De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: [email protected] URL: http://www.studmed.au.dk/mr

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

CYP7A1 (0,1 nm) CYP7A1 (0nM) UBIC (0,1 nm)

CYP7A1 (0,1 nm) CYP7A1 (0nM) UBIC (0,1 nm) Opgave 1 Leveren spiller en central rolle i lipid metabolismen og i opretholdelse af lipid homeostasen i hele kroppen. Lipidmetabolismen er fejlreguleret hos blandt andet svært overvægtige personer samt

Læs mere