Træningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d."

Transkript

1 Træningsfysiologi Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T Insitut for Biomedicin - Fysiologi og Biofysik Frank de Paoli, Cand.med. Ph.d.

2 Idræt er ikke videnskab men videnskab kan forbedre idrætudøverens præstation

3 Energifrisætning

4 Energiflux under arbejde Varme ATP Adenosine TriPhosphate Adenosintrifosfat Skeletmuskler Energi Arbejde ATP ADP + Pi

5 Energiflux under arbejde Varme ATP Skeletmuskler Arbejde Energi ATP Pi + kreatin ADP + Pi P-kreatin

6 Energiflux under arbejde Varme ATP Skeletmuskler Arbejde Energi ATP Pi + kreatin Laktat ADP + Pi P-kreatin Glykogen

7 Energiflux under arbejde Varme ATP Skeletmuskler Arbejde Energi ATP Pi + kreatin Laktat CO 2 (+ H 2 O) ADP + Pi P-kreatin Glykogen Fedt og kulhydrater + O 2

8

9

10 Cellevæsken Glukose ilt Energi (ATP) Glykolysen Pyruvat Anaerob forbrænding Mitochondrie Acetyl-coA Krebs cyklus (citronsyre-cyklus) + ilt Energi (ATP) CO 2 + H 2 O + Energi Oxidativ fosforylering Aerob forbrænding

11

12 Cellevæsken Glukose ilt Energi (ATP) Glykolysen Pyruvat Anaerob forbrænding Mitochondrie Acetyl-coA Krebs cyklus (citronsyre-cyklus) + ilt Energi (ATP) CO 2 + H 2 O + Energi Oxidativ fosforylering Aerob forbrænding

13 VO 2 -max

14 Energisystem ATP CP Samlet energimængde 1-2 sek. 4-7 sek.

15 Cellevæsken Glukose ilt Energi (ATP) Glykolysen Pyruvat Anaerob forbrænding Mitochondrie Acetyl-coA Krebs cyklus (citronsyre-cyklus) + ilt Energi (ATP) CO 2 + H 2 O + Energi Oxidativ fosforylering Aerob forbrænding

16 Energistofskiftets størrelse: Kan teoretisk bestemmes ud fra alle dele af følgende ligning: Næringsstoffer + O 2 CO 2 + H 2 O + energi C 6 H 12 O 6 + 6O 2 (glukose) 6CO 2 + 6H 2 O + 30/32 ATP C 16 H 32 O 2 (palmitat) + 23O 2 16CO H 2 O ATP I praksis: 1. Fødeindtagelse 2. Varmeproduktion 3. Iltoptagelseshastighed

17 Energistofskiftets størrelse Iltoptagelseshastighed (liter O 2 /min): Forudsætning: iltens energetiske værdi (IEV). 1. Næringsstoffernes fysiologiske brændværdi Fedt = 39.4 kj Kulhydrat = 17.7 (16) kj Protein 17.2 kj 2. Iltforbruget ved forbrændingen af næringsstofferne 3. 1 mol O 2 = 22.4 L ved 0 ºC og 760 mmhg (STPD) C 6 H 12 O O 2 6CO 2 + 6H 2 O + E 1 mol glucose = 180g 6 mol ilt = L 16kj/g x 180g/134.4 L O 2 = 21.4 kj/l O 2

18 Bestemmelse af energistofskiftets størrelse iltens energetiske værdi (IEV) Sukker = 21.4 kj/l O 2 Fedt = 19.5 kj/l O 2 Protein = 18.1 kj/l O 2

19

20

21 Lungernes ventilation

22

23 Alveoler O 2 Arterieblod O 2 Arterieblod CO 2

24 15 normal trænede kvinder

25

26 Transport af ilt i kredsløb

27 Sammenhæng mellem pulsfrekvens og iltoptagelse i steady-state hos to personer med samme maksimale puls

28

29

30

31 Transport af ilt fra kredsløb til muskler

32 Glykolytisk muskulatur Oxidativ muskulatur Antal kapillær per fiber

33 Cellevæsken Glukose ilt Energi (ATP) Glykolysen Pyruvat Anaerob forbrænding Mitochondrie Acetyl-coA Krebs cyklus (citronsyre-cyklus) + ilt Energi (ATP) CO 2 + H 2 O + Energi Oxidativ fosforylering Aerob forbrænding

34

35 Hvad begrænser vores maksimale iltoptagelse? Let arbejde med små muskelgrupper: Musklernes evne til iltoptagelse. Middel til hårdt arbejde med store muskelgrupper: Hjertets minutvolumen.

36

37

38 Andreas Bueno: VO 2 -max 4.85 L/min Kondital 74.2 L/min*kg -1 Andreas Bube: VO 2 -max 4.89 L/min Kondital 74.1 L/min*kg -1 Løbeøkonomi 175 ml/kg*km -1 Løbeøkonomi 205 ml/kg*km -1

39 Bevægelsesøkonomi

40

41 Cellevæsken Glukose ilt Energi (ATP) Glykolysen Pyruvat Anaerob forbrænding Mitochondrie Acetyl-coA Krebs cyklus (citronsyre-cyklus) + ilt Energi (ATP) CO 2 + H 2 O + Energi Oxidativ fosforylering Aerob forbrænding

42

43

44 Cellevæsken Glukose ilt Energi (ATP) Glykolysen Pyruvat Anaerob forbrænding Mitochondrie Acetyl-coA Krebs cyklus (citronsyre-cyklus) + ilt Energi (ATP) CO 2 + H 2 O + Energi Oxidativ fosforylering Aerob forbrænding

45 Physiological adaptations to interval training and the role of exercise intensity The Journal of Physiology Volume 595, Issue 9, pages , 7 DEC 2016 DOI: /JP

46 Sprint interval and endurance training are equally effective in increasing muscle microvascular density in sedentary males The Journal of Physiology Volume 591, Issue 3, pages , 31 JAN 2013 DOI: /jphysiol

47 Sprint interval and endurance training are equally effective in increasing muscle enos content in sedentary males The Journal of Physiology Volume 591, Issue 3, pages , 31 JAN 2013 DOI: /jphysiol

48 pmol O2 / (s*mg) Hood et al Mitochondrial biogenesis GMS3 Control BFRE HLRE 20 0 Pre Post Pre Post Pre Post

49

50

51

52

53 Træner svømmere ved for lav intensitet?

54 Tak for jeres opmærksomhed Spørgsmål?

Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)

Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5) Energiomsætning (Kap. 5) Indledende om musklens energiomsætning. ATP Energi til musklens motor. De anaerobe processer. De aerobe processer. Forskellige ion-pumper i muskelcellen. Musklernes energiomsætning.

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens

Læs mere

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Intention, Definition, Indikation, Arbejdskrav, Træningsvilkår (ex serier, pauser, vejrtrækninger), Kapacitetsanalyse,

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 2 - af Lene Gilkrog Side 2 Aerob træning er - som navnet indikerer træning, hvor energien kommer

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

03-06-2013. www.motion-online.dk

03-06-2013. www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND Jens Bangsbo Træningsfysiologi FRYDENLUND Træningsfysiologi Forfatteren og Frydenlund, 2008 1. udgave, 2. oplag, 2011 ISBN 978-87-7118-198-2 Grafisk tilrettelæggelse: Lotte Bruun Rasmussen og Jan Birkefeldt

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.

Læs mere

Mogens Strange Hansen

Mogens Strange Hansen Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener

Læs mere

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,

Læs mere

H V A D D U K A N V I S. Fysisk træning. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton

H V A D D U K A N V I S. Fysisk træning. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton V I S H V A D D U K A N Fysisk træning www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Fysisk træning DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave.

Læs mere

Lidt om AimHigh 09-01-2014. AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a.

Lidt om AimHigh 09-01-2014. AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a. Lidt om AimHigh AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a. Klubtræning Individuel træning Professionelle test Arbejder i virksomheder med konceptet sustainablelifestyle, herunder fysisk træning,

Læs mere

Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber?

Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber? Løberseminar, SDU 2015 Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber? Niels Ørtenblad Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Mid Sweden University,

Læs mere

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E Indhold Udgiver Dansk Håndbold Forbund Faglig bearbejdelse Ulrik Jørgensen Anders Poulsen Benny Nielsen Klaus Larsen Martin Christiansen Niels Erichsen Winnie Dahl

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42

Læs mere

28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011.

28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker Substratomsætning og fysisk aktivitet Haderslev d. 1. marts 2011 Dagens instruktør Aut. Klinisk diætist Lektor på Ernæringog Sundhed i Haderslev Certificeretcoach

Læs mere

DGI SMARTsport. Prøven i idræt 9. klassetrin. Fysisk træning - Mapop.

DGI SMARTsport. Prøven i idræt 9. klassetrin. Fysisk træning - Mapop. DGI SMARTsport Prøven i idræt 9. klassetrin Fysisk træning - Mapop www.dgi.dk/smartsport 2 Fysisk træning Type af læringsaktivitet Introduktion & Evaluering Idræt - Kompetenceområde (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering af

Læs mere

Cykling; præstation og træning

Cykling; præstation og træning Cykling; præstation og træning CM012 Niels Ørtenblad Niels Ørtenblad Medlem og kører for CMO Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet. Nordisk Vintersportscentrum Mid Universitetet, Sverige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 15/16 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Idræt B niveau

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

CELLEN & ENERGIOMSÆTNING. - grunduddannelsen FITNESS INSTITUTE CELLEN OG ENERGIOMSÆTNING

CELLEN & ENERGIOMSÆTNING. - grunduddannelsen FITNESS INSTITUTE CELLEN OG ENERGIOMSÆTNING CELLEN & ENERGIOMSÆTNING - grunduddannelsen 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Cellen og energiomsætning 3 Introduktion 3 Fysiologi 3 Niveauer 3 Cellen 4 Cellens fysiologi og opbygning 5 Cellemembranen 6 Cellevæsken

Læs mere

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen Træningsinddeling - overblik 4 Bevægeapparatet Levende biologisk system, som er opbygget af forskellige væv,

Læs mere

Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm)

Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm) Krop og træning De unge falder fra De fleste børn er aktive, men de unge falder fra 40% på 16-19 år dyrker ikke regelmæssig motion Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre

Læs mere

Kreatin: Kan det gavne din præstationsevne? Af Thomas Cortebeeck, cand.scient idræt og ejer af Videnform

Kreatin: Kan det gavne din præstationsevne? Af Thomas Cortebeeck, cand.scient idræt og ejer af Videnform Kreatin: Kan det gavne din præstationsevne? Af Thomas Cortebeeck, cand.scient idræt og ejer af Videnform Denne artikel er en forkortet udgave - læs den fulde på: www.videnform.dk Hvad er kreatin? Kreatin

Læs mere

Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER).

Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER). - Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER). Teori Aerob fitness er evnen til at arbejde kontinuerligt

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1 Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

DCU's træneruddannelse - Kaptajnkursus maj 2009. DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder. Kaptajnkursus

DCU's træneruddannelse - Kaptajnkursus maj 2009. DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder. Kaptajnkursus DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder Kaptajnkursus Fredericia 15. 16. maj 2009 Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering

Læs mere

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Kurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed

Kurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Kurser Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Indhold Der afholdes 4 gange 4 kurser af 3 lektioners varighed i løbet af skoleåret. Kurserne er delt op i et humanistisk og et naturfagligt forløb. Kurserne

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport

Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport Som den eneste forretning / testcenter i Danmark er det nu muligt at kombinere løbeøkonomi - og løbedynamikmålinger ved køb af løbesko. Vi har designet en ultimativ

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2016/17 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF og VUC Kolding 2 årigt Hf Idræt B

Læs mere

10-20-30 løb. - En guide og diskussion baseret på 10-20-30 forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet.

10-20-30 løb. - En guide og diskussion baseret på 10-20-30 forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet. 10-20-30 løb - En guide og diskussion baseret på 10-20-30 forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet. I SAMARBEJDE MED Indhold BAGGRUND bag om 10-20-30 løb.... 3 HVORDAN løbes 10-20-30?...

Læs mere

Mælkesyre - et gode eller et onde for muskler?

Mælkesyre - et gode eller et onde for muskler? Mælkesyre - et gode eller et onde for muskler? Af Kristian Overgaard, Center for Idræt, Århus Universitet Mælkesyre er en organisk kulstofforbindelse, som dannes i muskelceller under arbejde i forbindelse

Læs mere

i samarbejde med AimHigh træner-team Hvem er AimHigh Trænerteam

i samarbejde med AimHigh træner-team Hvem er AimHigh Trænerteam i samarbejde med AimHigh træner-team Hvem er AimHigh Trænerteam Andreas Carlsen Jesper Stamp Marie Henneberg Dani Petersen Thomas Bonne Rune Larsen 1 AimHigh Training & Performance Fysisk træning Sociale

Læs mere

DTriF-Træningslejr Træningslejr

DTriF-Træningslejr Træningslejr DTriF-Træningslejr Træningslejr på Playitas Mandag 6. december 2010 -Grundlæggende træningslejre- ved Morten Fenger Målsætning og motivation Uanset om vores målsætning med at træne er at kunne løbe 10

Læs mere

B-LICENS MORTEN RASMUSSEN. Master studerende i Fitness & Træning

B-LICENS MORTEN RASMUSSEN. Master studerende i Fitness & Træning B-LICENS MORTEN RASMUSSEN Master studerende i Fitness & Træning Skamby og Søndersø Cykelklub Morten Rasmussen B-licens 2. semester Master studerende i Fitness & Træning SDU Stor interesse for konditionstræning

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2011 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere

Spis dig til topperformance

Spis dig til topperformance Spis dig til topperformance Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Ambassadør og lektor, Functional Sports Nutrition Academy 1 Overblik Hvad

Læs mere

Let intensitet/restitutions træning:

Let intensitet/restitutions træning: N1 Let intensitet/restitutions træning: Anvendes til begyndere som opstart hvor kroppen tilvænnes til belastningen ved løb. I starten vil begynderen skifte mellem at løbe og gå. Senere vil denne intensitet

Læs mere

Konditest: Idrætsrapport/journal

Konditest: Idrætsrapport/journal Idrætsrapport/journal Konditest: Formål: At bestemme konditallet ved 2 forskellige testmetoder: 1. 20m Pendulløbetest 2. 2-punktstest på ergometercykel Forsøgsbeskrivelse: Forsøg 1: Alle på idræts holdet

Læs mere

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet

Læs mere

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller

Læs mere

Energi. Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine

Energi. Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine Energi Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine 1 Overblik Hvad er energi egentlig? Hvad sker der under udholdenhedstræning? Hjernen og din energi What to do De praktiske detaljer

Læs mere

Stofomsætning (stofskiftet)

Stofomsætning (stofskiftet) Stofomsætning Stofomsætning (stofskiftet) Den stofomsætning, der finder sted i kroppens celler, betegnes metabolisme og kan deles op i de katabole processer, der er nedbrydende og leverer energi, og de

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Ordliste/trænings og teknikbetegnelser

Ordliste/trænings og teknikbetegnelser Ordliste/trænings og teknikbetegnelser Aerobt: Kondi, udholdenhed m.m. kært barn har mange navne. Energisystem i muskulaturen som producerer energi gennem forbrænding af mestendels kulhydrater og fedt

Læs mere

Aerob præstationsevne

Aerob præstationsevne Aerob præstationsevne Restitutions-, udholdenheds- og konditionstræning Træning Arbejdsfysiologi... 3 Respiration... 4 Kredsløb... 4 Muskelfibre... 6 Energiomsætning... 6 Enzymer... 7 Aerob energiomsætning...

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Dansk Kvæg Kongres 2004 Niels Bastian Kristensen og Torben Hvelplund Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Email nbk@agrsci.dk

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE

NATURVIDENSKAB FOR ALLE NATURVIDENSKAB FOR ALLE 1. ÅRGANG NR. 3 / 006 MENNESKEKROPPEN SOM MOTOR 1 Legemshøjde Spændvidde = 1 Strækhøjde Navlehøjde = Legemshøjde Navlehøjde = 1 + 5 Karosseriets dimensioner Livvidde Halsomkreds

Læs mere

VINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned

VINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned VINTERTRÆNINGSOPLÆG Progressionsoversigt antal timer pr. måned Måned U17 U19 U23 November 20-25 30-35 40-55 December 26-32 38-44 50-68 Januar 36-42 48-54 60-78 Februar 45-50 55-60 65-80 Marts 56-64 72-78

Læs mere

OPTIMERING AF PRÆSTATIONSEVNEN PÅ KONKURRENCEDAGEN I SVØMNING. Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d)

OPTIMERING AF PRÆSTATIONSEVNEN PÅ KONKURRENCEDAGEN I SVØMNING. Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d) OPTIMERING AF PRÆSTATIONSEVNEN PÅ KONKURRENCEDAGEN I SVØMNING Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d) OPTIMERING AF PRÆSTATIONSEVNEN PÅ KONKURRENCEDAGEN I SVØMNING Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d) OPTIMERING

Læs mere

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system

Læs mere

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning forøg forøg -Træthed i fodbold -Gentaget sprint (høj intens arbejdsevne) -Betydning af aerob form & aerob træning Slide 1 Ph.d stud. Peter M. Christensen Institut for Idræt & Ernæring Københavns Universitet

Læs mere

KAPITEL 5. Tungt fysisk arbejde. Nils Fallentin

KAPITEL 5. Tungt fysisk arbejde. Nils Fallentin KAPITEL 5 Tungt fysisk arbejde Nils Fallentin 118 De fysiske belastnings- eller påvirkningsfaktorer, som i dag anses for at være tættest forbundet med nedslidning og udstødning fra arbejdsmarkedet, er:,

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn

Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn Stofskiftet - metabolisme Cindy Ballhorn 1 Stofskiftet - metabolisme Definitioner Energi, hvilken former? næringsstoffer (opbygning, deres energiindhold) kroppens energiomsætning fødeindtagelse og regulation

Læs mere

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion Den optimale fodring af konkurrencehesten Aftenens program Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren I/S Hestens fordøjelse Foderets negative indflydelse Principper i foderplaner Pause Energistofskifte /

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Synopsis: Titel: Sammenligneligheden mellem fysiologiske tests og præstationen ved et

Synopsis: Titel: Sammenligneligheden mellem fysiologiske tests og præstationen ved et 1 2 Synopsis Titel: Sammenligneligheden mellem fysiologiske tests og præstationen ved et 5000m løb Tema: Præstation og oplevelse Projektperiode: 02.09.08 til 09.01.09 Projektgruppe: 326 Deltagere: Tommy

Læs mere

Evidens for at styrke- og kredsløbstræning i et træningspas, er en fordel i opnåelse af udholdenhed - et systematisk review

Evidens for at styrke- og kredsløbstræning i et træningspas, er en fordel i opnåelse af udholdenhed - et systematisk review Evidens for at styrke- og kredsløbstræning i et træningspas, er en fordel i opnåelse af udholdenhed - et systematisk review Evidence of concurrent strengths and endurance training, is an advantage in endurance

Læs mere

Anaerob præstationsevne

Anaerob præstationsevne Anaerob præstationsevne Tolerance-, produktion- og hurtighedstræning Træning INDHOLD Anaerob energiomsætning... 3 Energiomsætning under arbejde... 5 Substratforbrug under arbejde... 6 Træthed under arbejde....

Læs mere

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end

Læs mere

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009 og Byder velkommen til temaaften om kost og træning Musklerne Når man arbejder stiger iltforbruget og dermed også iltforsyningen til kroppens muskler. Ved fysisk træning dannes der flere kapillærer, dvs.

Læs mere

Sådan forbedrer du din cykeltræning

Sådan forbedrer du din cykeltræning Sådan forbedrer du din cykeltræning Udholdenhed & kondition Hvor hårdt skal jeg træne? Hvor ofte skal jeg træne? Hvor langt skal jeg cykle? Hvor meget skal jeg restituere mellem hvert træningspas? Disse

Læs mere

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse 2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,

Læs mere

Overblik. Hvem er jeg? Energi Et par opskrifter Spørgsmål Elite-program februar-juli 2014

Overblik. Hvem er jeg? Energi Et par opskrifter Spørgsmål Elite-program februar-juli 2014 Sportsernæring 2.0 Umahro Cadogan Adjunct Professor, Nutrition and Functional Medicine, University of Western States Peak Performance Advisor Team Saxo Bank Tinkoff Bank 1 Overblik Hvem er jeg? Energi

Læs mere

www.leading.mono.net

www.leading.mono.net Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder

Læs mere