Dansk!titel:!Sportsernæring!X!Danske!elitefodboldspillere!og! fodboldklubber!

Transkript

1 ERNÆRING'OG'SUNDHED'ANKERHUS' ' ' Semester:7. Modul:14. Dansktitel:SportsernæringXDanskeelitefodboldspillereog fodboldklubber Engelsktitel:SportsnutritionXDanishelitesoccerplayersandsoccer clubs Medhenvisningtilbekendtgørelsenr.1519afden ,stk.6iBekendtgørelseomprøverog eksamenierhvervsrettedevideregåendeuddannelser; Bekræfter'jeg'ved'min'underskrift'at'opgaven'er'udfærdiget'uden'uretmæssig'hjælp' Navn:SimonLaugesen Studienr.Aa11s119 hold:sff Navn:KathrinePedersen Studienr.Aa11s065 hold:sff Underskrift Vejleder:NielsHolmquist Måned/år:_Januar2015 Antalsider:43(59altinklusiv)AntalAnslag_

2 Sportsernæring Danske elitefodboldspillere og fodboldklubber Professionsbacheloriernæringogsundhed Ankerhus2015 SimonLaugesen&KathrinePedersen Copyright Simon Laugesen

3 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Resumé' Formål:( ( Formålet er at undersøge de ernæringsmæssige udfordringer for fodboldspillere i superligaregi. Herudover at klarlægge hvordan vi som professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kan skabe et marked for os selv, inden for fodboldverdenen i Danmark.( Metoder:( I vores bachelorprojekt anvender vi observationer, interviews samt erfaringer fra tidligere praktik i en dansk superligaklub, samt ét nyt kvalitativt interview som metode. Vi udarbejder en kostplan til spillerne, og tager udgangspunkt i denne med henblik på at optimere træningsudbytte og kamppræstationer. Herudover inddrages primært naturvidenskabelig litteratur, samt samfundsvidenskabelig litteratur, for at klarlægge de potientielle fordele for målgruppen.( Konklusion:(Vi kan konkludere, at der i ingen af de danske superligaklubber er nogen fastansatte kostvejledere eller lignende. For at vi som professionsbachelorer i ernæring og sundhed kan skabe jobmuligheder i de danske fodboldklubber, er vi nødt til at overkomme nogle væsentlige barrierer, hvor specielt økonomiske aspekter spiller en stor rolle. Herudover konkluderes det at hverken spillere eller klubber har fokus på sportsernæring. Med den rigtige vejledning og optimale sammensætning af næringsstoffer, vil spillere kunne få et større træningsudbytte, samt præstere bedre til kamp.( Abstract' Objective: The aim is to investigate the nutritional challenges for soccer players in the Danish Super League. As well as clarify how we, as professional Bachelors in Nutrition and Health, can create a market for ourselves within the Danish soccer world. Methods: In our bachelor project, we are using observations, interviews and experiences from an earlier internship at a Danish Super Leauge club, as well as one new qualitative interview as our method. We are developing a diet plan for the players and using this as our basis when trying to optimize training outcome and match performances. Primarily scientific literature was included, as well as sociological literature to identify the potential advantages for the target group. Conclusion: We can conclude that no Danish Super Leauge clubs have employed a nutritionist or the like. For us, as Bachelors in Nutrition and Health, we need to overcome some substantial barriers to create job opportunities in the Danish soccer clubs, where especially economic aspects play an important role. Besides this, the conclusion is that neither players nor clubs are focusing on sports nutrition. With the correct guidance and optimal combination of nutrients, the players would achieve a greater training outcome and perform better during matches. ( 1

4 Indholdsfortegnelse' SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 RESUMÉ((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((SIMON(&(KATHRINE)( 1 ABSTRACT(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((SIMON(&(KATHRINE)( 1 KAPITEL(1:(INTRODUKTION(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((SIMON(&(KATHRINE)( 4 INDLEDNING( 4 PROBLEMFORMULERING( 4 FORMÅL( 5 GENSTANDSFELT( 5 AFGRÆNSNING( 6 VIDENSKABSTEORI( 6 METODE( 8 TEORETISK(RAMME( 10 KAPITEL(2:(FODBOLDENS(KARAKTERISTIKA( 10 AEROB(TRÆNING(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((KATHRINE)( 11 ANAEROB(TRÆNING(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((SIMON)( 13 ENERGIFORBRUG((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((SIMON(&(KATHRINE)( 16 KAPITEL(3:(FODBOLDENS(ENERGIMÆSSIGE(KRAV( 18 GLYKOGENOLYSE,(GLYKOLYSEN(OG(GLYKOGENESE(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((SIMON)( 18 FEDTSYREMETABOLISME(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((KATHRINE)( 20 AMINOSYRER((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((KATHRINE)( 21 MAKRONÆRINGSFORDELING(TIL(FODBOLDSPILLERE((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((SIMON(&(KATHRINE)( 22 PROBLEMATIKKER(I(KOSTPLANEN(TIL(FODBOLDSPILLERE(PÅ(KAMPDAGE((((((((((((((SIMON(&(KATHRINE)( 23 KAPITEL(4:(KOSTPLAN(TIL(FODBOLDSPILLERE(PÅ(KAMPDAG( 24 KOSTPLAN(PÅ(KAMPDAG((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((SIMON(&(KATHRINE)( 24 KOST(FØR(KAMP(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((SIMON)( 25 KOST(UNDER(KAMP(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((SIMON)( 27 KOST(EFTER(TRÆNING/KAMP((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((KATHRINE)( 29 KAPITEL(5:(KOSTTILSKUD((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((SIMON)( 32 KREATIN( 34 BETAXALANIN( 35 KOFFEIN( 35 KAPITEL(6:(BARRIERER(FOR(ANSÆTTELSE(I(KLUBBERNE((((((((((((((((((SIMON(&(KATHRINE)( 36 BARRIERER(FOR(FODBOLDKLUBBEN( 36 KAPITEL(7:(ÅBNING(FOR(ANSÆTTELSE(OG(TILTAG(I(KLUBBERNE(((SIMON(&(KATHRINE)( 37 TILTAG(I(KLUBBERNE( 38 KAPITEL(8:(MOTIVATION(OG(DEN(SUNDHEDSPROFESSIONELLES(ROLLE(I(FODBOLDKLUBBEN(39 MOTIVATION((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((KATHRINE)( 39 VEJLEDERENS(ROLLE(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((KATHRINE)( 40 2

5 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 ( DISKUSSION((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((SIMON(&(KATHRINE)( 43 MAGTFORHOLD( 43 ETISKE(ASPEKTER( 44 KONKLUSION(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((SIMON(&(KATHRINE)( 44 PERSPEKTIVERING(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((SIMON(&(KATHRINE)( 45 LITTERATURLISTE( 47 BILAG( 51 BILAG(1:(GLYKOLYSEN( 51 BILAG(2:(MUSKELGLYKOGENINDHOLD,(HØJ(VS(LAV(KULHYDRATKOST( 52 BILAG(3:(MIKRO(OG(MAKRONÆRINGSSTOFFER(I(KOSTPLAN((VALIDITETSGRAD(OVER(50%)( 53 BILAG(4:(TRANSSKRIBERING(AF(INTERVIEW(MED(FODBOLDKLUB( 53 ' ' 3

6 Kapitel'1:'Introduktion' SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Indledning' I Danmark er fodbold den største sportsgren, og med et medlemstal i 2013 i DBU på medlemmer, er sporten væsentlig større end Dansk Svømmeunion, der med sine medlemmer er nr. 2 på listen. 1 Fodbold er en meget populær sport i Danmark, hvilket også ses på tilskuere og seertal. I gennemsnit set ud over 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012 sæsonerne, var der henholdsvis 8.313, og tilskuere på lægterne til diverse superligakampe. Seertallene viser, at der gennemsnitlig i 2013 var seere til de kampe, der blev vist på fjernsynet, fredag, lørdag, søndag og mandag. 2 Udviklingen for fodbold i Danmark, set på medlemstal i DBU, er gået ned ad bakke. I 2012 var der medlemmer, mens medlemstallet i 2013 som tidligere nævnt lå på Der har altså været en negativ udvikling på medlemmer tilsvarende en 3,3% nedgang. Dette kan blive et problem i fremtiden for fodbold, da det største frafald er sket i aldersgruppen 0-12 år. 3 Fodbold er en meget krævende sport, hvilket også tydeliggøres i kampene. I gennemsnit ligger de centrale midtbanespillere højest, med en tilbagelagt distance på lidt over 12 km igennem en kamp, hvorimod en central forsvarsspiller er den spiller, der løber kortest, med en distance på lidt under 11 km. 4 Den danske superliga er rangeret som nummer 22 ud af 54 klubber i UEFA regi. Vi har taget stikprøver blandt klubberne i de 5 bedste landes ligaer, og det tyder på, at størstedelen af holdene i disse ligaer har tilknyttet en fast ernæringsvejleder til deres førsteholdstrup, hvilket ikke er tilfældet hos nogen af de danske superliga hold. Ideen til vores bachelorprojekt, samt vores undren og interesse for dette emne, kommer fra en tidligere praktik i en superligaklub, og hvor vi arbejdede med deres superligaklub og har derfor erfaring herfra. Problemformulering' Hvordan kan vi som professionsbachelorer i ernæring og sundhed forbedre elitefodboldspilleres træningsudbytte og kamppræstation via sportsernæring, samt fremme brugen af denne i danske fodboldklubber? 1 Fester og Gottlieb, 2013, s Forside Nyheder Branche-Nyt Superligaen har seerfremgang, Fester og Gottlieb, 2013, s Uddannelse & træning Træneruddannelse Trænerlounge Statistik og analyser Statistik: Så langt løber en superligaspiller,

7 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Formål' Formålet med vores bachelorprojekt er at undersøge hvordan vi kan give elitefodboldspillerne og klubberne en større viden og forståelse for, hvad kosten kan gøre for spillerne i sammenhæng med deres præstation. Herudover at klargøre de mulige fordele ved at ændre sin kost og timing af denne. Til sidst at få et overblik over de eventuelle barrier der kan stå i vejen for kostomlægning, både for spillerne og klubberne. Genstandsfelt' Genstandsfeltet i vores bachelorprojekt, er mandlige elitefodboldspillere i Danmark i alderen år. Når vi snakker om elitefodboldspillere i Danmark, mener vi helt specifikt, at det er fodboldspillere der spiller i Superligaen (Danmarks bedste række), og som ikke har noget job ved siden af. Der arbejdes med spillere, der ikke koncentrerer sig om kosten, samt spillere der selv prøver sig frem med kosten, gennem det de har hørt i medierne eller læst sig til forskellige steder, men hvor det ikke rigtig lykkes. Fælles for dem begge er, at de ikke besidder den tilstrækkelige lyst, viden og/eller handlekompetence til at fokusere på kosten og dens betydning for deres træningsudbytte og kamppræstation. Vores fokus i projektet vil ligge på at gøre rede for, hvad kosten har at sige for deres træningsudbytte og kamppræstation, samt hvad der skal til, for at de vil tage kostdelen af deres professionelle liv seriøst. Superligaklubben vi tidligere har været i praktik hos, samt en anden superligaklub vi har kontaktet i dette modul, vil være centrale aktører i vores bachelorprojekt. Det er netop klubberne, der har en stor indflydelse på fremtidige jobmuligheder for professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Det er også dem der, som arbejdsgiver for fodboldspillerne, kan sætte nogle krav og sørge for at kost kommer til at spille en større rolle i dansk fodbold. Andre centrale aktører er spillerne selv, samt trænere i klubben. Team Danmark er en af de institutioner, der kan have en stor indflydelse på spillernes og klubbernes tilgang til kost. Som en stor og anerkendt virksomhed, er deres rolle væsentlig, så deres informationer og vejledning kan være med til at give et bedre indblik i, hvor stor en betydning kosten har. Spillerne og klubberne bør opnå en større forståelse for kostens betydning, og dermed tillægge den en større rolle. Dette er vigtigt, da de på den måde kan finde ud af, hvad den korrekte kost kan gøre for dem. På længere sigt vil dette forhåbentlig kunne øge Superligaens styrke, og på den måde vil flere danske hold være repræsenteret i de europæiske turneringer. 5

8 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Afgrænsning' Først og fremmest holder vi os til målgruppen mandlige elitefodboldspillere i alderen år. Dette gør at vi afgrænser os fra kvindelige fodboldspillere, da der vil opstå helt andre problemstillinger, end dem vi ønsker at arbejde med. Herudover afgrænser vi os fra deltidsprofessionelle, og spillere der har et andet job ved siden af. Grunden til dette, er at der kan være nogle andre barrierer, når fodboldspilleren ikke er fuldt engageret i sit job som fodboldspiller. Samtidig får vi udelukket de normer der kan være på den anden arbejdsplads, så det ikke kommer til at have nogen indflydelse på kosten. En anden vigtig ting vi afgrænser os fra, er at tage fat i debatten omkring elitesportsudøvere og spiseforstyrrelser. Det er et emne der er rigtig interessant, men som ligger en del væk fra det vi gerne vil beskæftige os med, derfor vælger vi at afgrænse os fra dette. I bachelorprojektet arbejder vi ikke med spillere, der ønsker at komme ned i fedtprocent, eller spillere der ønsker at øge muskelmasse. Vi er udmærket klar over, at dette har en central rolle, da det ofte kan være nødvendigt for spillerne at skulle tilpasse deres kropskomposition for at forbedre sig på sin position eller for bedre at passe ind i holdets måde at spille fodbold på. Selvom skader er en stor del af dagligdagen for fodboldspillere, har vi også valgt at afgrænse os fra dette. Vi ved, at der er nogle andre faktorer, der spiller ind når man er skadet, og disse faktorer ønsker vi ikke beskæftige os med. Vi har udelukkende fokus på at give spillerne en kost, der er med til at forbedre deres restitution, træningsudbytte samt kamppræstation, ved at ligge i et lille energioverskud samt sørge for den rigtige timing af kosten. Til sidst vælger vi at afgrænse os fra målmanden, da hans energiforbrug er meget forskelligt fra resten af spillerne på holdet. I opgaven vil vi kort komme ind på nogle biokemiske processer, bl.a. glykolysen, glykogenolysen, glykogenesen, fedtsyremetabolisme. Videnskabsteori' Paradigmer(og(forskningstyper( I vores bachelorprojekt arbejder vi tværfagligt og tværvidenskabeligt, hvilket betyder at vi kommer til at være præget af flere forskellige paradigmer og forskningstyper. Først og fremmest bevæger vi os under det empirisk-analytiske paradigme samt den forklarende forskningstype, for at belyse fodboldens karakteristika. 5 Under det empirisk-analytiske paradigme spiller det naturvidenskabelige en væsentlig rolle, hvilket også kommer til udtryk i vores bachelorprojekt. Vi beskriver makronæringsstofferne og deres virkning i relation til fodbold. Herudover redegør vi for makronæringsfordeling til elitefodboldspillere. Under det empirisk- 5 Launsø og Rieper, 2011, s

9 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 analytisk paradigme finder vi positivismen. Positivismen siger, at den viden vi tillægger os og de teorier vi kommer frem til, kan afledes fra de observationer vi gør os. Vi kan verificere vores viden, og den videnskabelige viden kan bekræftes ud fra grundlaget af de observerede fakta, hvilket også kaldes verifikationisme. De teorier man gør sig, kan vise sig som sande, eller i hvert fald sande med en vis sandsynlighed. Man stoler altså på det man observerer, og på baggrund af de empiriske iagttagelser er det muligt at udlede en objektiv forklaring på det, der ønskes forklaret. 6 En af vores hypoteser fra den tidligere praktik er, at fodboldspillerne ikke er klar over den gavn kosten kan have for dem, og ikke besidder den rette viden til at kunne få gavn af kosten. Herudover har klubberne ikke økonomien til at have en kostvejleder ansat, samtidig med at de heller ikke ved hvad kosten har at sige i præstationsmæssig sammenhæng. I meget af vores analyse vil vi arbejde med den hypotetisk-deduktive metode, ud fra den empiriske virkelighed og den hypotese vi har opsat. Når vi arbejder ud fra den hypotetisk-deduktive metode, arbejder vi mod og har den tilgang, at vores hypotese er falsificerbar. Vi vil enten nå frem til at falsificere hypotesen, eller nå frem til at acceptere, at hypotesen er blevet bestyrket. 7 I analysen og vil vi dog ikke kun beskæftige os med den empiriske virkelighed, og dermed heller ikke kun det empirisk analytiske paradigme. Vi vil bevæge os ned på et dybere niveau og få en forståelse for, hvorfor tingene er som de er, og om det er muligt og hvad der skal til for at ændre det. I projektet bevæger vi os også under det fortolkningsvidenskabelige paradigme, som lægger vægt på at mennesket bliver den primære datakilde 8, hvilket vil sige at elitefodboldspillerne bliver vores genstandsfelt i forhold til den humanvidenskabelige tilgang. Vi har under vores modul 9 praktik arbejdet med elitefodboldspillere fra et Superligahold, hvorfra vi har fået vores data og erfaringer. Det er denne erfaring og disse data vi tager udgangspunkt i, og fortolker ud fra i vores bachelorprojekt. Arbejdet havde til formål at afdække hvilken betydning elitefodboldspillerne tillægger kost, sundhed og træning. Analysen vil ud over det empirisk-analytiske paradigme også bære præg af det fortolkningsvidenskabelige paradigme, og herunder med en hermeneutisk tilgang. 6 Thisted, 2012, s Thisted, 2012, s Launsø og Rieper, 2011, s. 60 7

10 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Her søger man at afdække de bagvedliggende forhold, der kan forklare det man søger viden om. Man beskæftiger sig med mennesker og forsøger at få en forståelse for deres livssammenhænge, og hvorfor de agerer, siger og er som de er. 9 I en hermeneutisk sammenhæng vil vi stå som det erkendende subjekt, der via en fortolkning kommer frem til en forståelse og dermed kan beskrive og analysere situationen. Det menneskelige subjekt er i denne sammenhæng fodboldspillerne og klubbernes ledelse, vi vil via deres mening og intention komme frem til en ytring eller handling. Det er denne ytring og handling vi fortolker på. 10 Selve målet med den hermeneutiske proces er at opnå forståelse, og i sidste ende kunne perspektivere det vi er kommet frem til, og sætte det i et større sammenhæng, altså vores efterforståelse, og fremtidig vil den udgøre vores forforståelse. I sidste del af opgaven vil vi bevæge os under det kritiske paradigme og den handlingsrettede forskningstype. Vi vil arbejde kritisk med de etiske problemstillinger fodboldspillere står over for. Herudover vil vi arbejde med de magtforhold der findes imellem klubberne/træneren og spillerne. Metode' Igennem hele vores bachelorprojekt bruger vi løbende både kvantitative og kvalitative metoder, hvilket vi gør for at belyse problemstillingen på den bedst mulige måde. At kombinere disse to metoder er en del af metodetriangulering, hvilket er en vigtig del for at kunne få en større forståelse og et bredere perspektiv på problemstillingen. Vores primære empiri kommer fra field research 11 og består hovedsageligt af observationer fra den tidligere praktik, hvor vi har observeret elitefodboldspillernes træningspas samt kampe. Vi har observeret deres måltidsmønster før, under og efter træning/kamp samt undersøgt, hvilke faciliteter og hvad der er realistisk, og hvad vi som sundhedsprofessionelle kan gøre for at kunne fremme hver enkelt elitefodboldspillers individuelle kostvaner. Som del af den primære empiri i bachelorprojektet tager vi også udgangspunkt i interview med ansatte fra en ny udvalgt superligaklub. Under dataindsamlingen har vi begge været til stede og analyseret/fortolket på de oplysninger vi har fået. Ved denne metodetriangulering har vi krydstjekket hinanden, hvilket gør, at oplysningerne er behandlet bedre, og dermed er mere troværdige Thisted, 2012, s Thisted, 2012, s Bruun m.fl., 2002, s Launsø og Rieper, 2011, s

11 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Den sekundære empiri 13 i bachelorprojektet består af litteraturstudier og desk research, hvor vi tager udgangspunkt i adskillige videnskabelige undersøgelser. Vi gør også brug af forklarende undersøgelsesmetoder 14 i form af eksplikative og hypotesetestende metoder, for at belyse problemstillingen. Den hypotesetestende metode be- eller afkræfter vores forskellige hypoteser, som opstår undervejs. Et eksempel på dette kunne være Er det rigtigt at elitefodboldspillere skal have HGI kulhydrater lige efter træning?, hvor efter den eksplikative metode giver os en forklaring på de givne forhold fra vores forforståelse som vi søger, som for eksempel Hvad er årsagen til, at elitefodboldspillerne skal indtage den givne kost før, under og efter træning? De forklarende undersøgelsesmetoder gør, at vi hele tiden får en forståelse og forklaring inden for vores område samt be- og afkræftelse. Nogen af de mest centrale metoder vi tager udgangspunkt i, er den motiverende samtale, hvordan vi kan motivere spillerne til at gå op i kosten. For os som professionsbachelorer i ernæring og sundhed vil vi gennem den motiverende samtale kunne komme ind på hver enkelt elitefodboldspiller for at finde deres individuelle behov, og hvor spillerne er og begynde at tage fat herfra, da spillerens overbevisning er nøglen til en eventuel forandring. Via de forskellige vejledningsteknikker, som ligger under den motiverende samtale, vil vi kunne prøve at motivere spillerne til at fremme brugen af sportsernæring. 15 Under den motiverende samtale gør vi brug af helhedsmodellen 16, med primært henblik på hvilke læringsforudsætninger elitefodboldspillerne har, hvad kan de fra tidligere, er der ressourcer til at opnå det de vil, hvilke rammefaktorer er der til rådighed samt at diskutere og opstille mål/delmål 17. På denne måde finder vi ud af, om kombinationen af præstationsfremmende kost og træning overhovedet er realistisk for hver enkelte elitefodboldspiller. Vi vil komme ind på de magtforhold der findes mellem træneren og spillerne, og hvad den har af betydning. Herudover har vi fokus på opbygning af kostplaner, for at tilgodese de behov en elitefodboldspiller har i forhold til de karakteristika, der findes i fodboldens verden. For at udregne deres daglige energibehov har vi taget udgangspunkt i NNRs beregning af BMR for årige mænd. Vi har valgt at holde os fra at inkludere højde, da det er meget forskelligt fra spiller til 13 Bruun m.fl., 2002, s Launsø og Rieper, 2011, s Miller og Rollnick, S Hiim og Hippe, 2011, S Hiim og Hippe, 2011, S

12 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 spiller. Vi er klar over at vægten også er meget spredt, men vi har valgt en gennemsnitsvægt ud fra den tidligere praktik, hvor vi har oplysninger om alle spillernes antropometriske data. 18 Teoretisk'ramme' Under den primære empiri har vi vores observationer fra en tidligere praktik i superligaklubben. Disse observationer er baggrunden for vores bachelorprojekt, og derfra stammer vores hypoteser. At vi vælger at lave et interview med ansatte fra en superligaklub, er med til at besvare spørgsmålet, hvad der skal til for at fremme brugen af sportsernæring i danske fodboldklubber. Herunder hvilke barrierer der evt. kan foreligge for ikke at gennemføre brugen af det, og hvad der skal til for at kunne gennemføre det. Vores litteraturstudier og desk research i vores sekundære empiri, er med til at give os svaret på hvilken kost der gavner fodboldspillere, hvordan kosten skal sammensættes og timingen af denne. Det er også her vi får svaret på eventuelle fordele af kosttilskud. Via kostplanen får vi styr på den rigtige sammensætning, og dermed en besvarelse på, hvordan vi kan lave en kostplan, der dækker fodboldspillerens behov. Energiberegningen er også en del af hvordan vi forbedrer fodboldspillernes træningsudbytte og kamppræstation, ved at få klarlagt en dagligdag for fodboldspillerne, og dermed få styr på hvor meget energi de bruger. Den motiverende samtale samt helhedsmodellen bruger vi som et led i opgaven, til at besvare vores problemstilling om, hvordan vi fremmer brugen af sportsernæring blandt fodboldspillerne. Begreberne om magt er endnu et led til at belyse hvordan vi fremmer brugen af sportsernæring blandt spillerne, samt hvilke barrierer der foreligger mellem træner/klub og spiller. Kapitel'2:'Fodboldens'karakteristika' Fodbold er en holdsport samt et fysisk krævende spil, der involverer mange af kroppens muskler. Det er primært benmuskulaturet der bliver brugt, dette underbygges af, at det også hyppigst er i disse områder fodboldspillere oplever skader. 19 I selve fodboldspillet indgår der mange bevægelser, og spillerne skal ud i mange forskellige stillinger. Typisk indgår der rigtig mange løb, retningsskift, aflevering og skud. Herudover skal spillerne også hoppe og heade, der er mange rotationer samt accelerationer og hurtige stop. Mange af de bevægelser er meget belastende for spillernes skeletmuskulatur, bl.a. kraftige indersidespark, der tærer på musklernes udspringsområder. 20 Fodbolden har dog udviklet sig de senere år, og det er ikke længere kun ben muskulaturen der 18 Tetens m.fl., 2014, s Hansen og Krogsgaard, 2007, S Wirhed, 2013, s

13 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 bruges. Hele kroppen er kommet i fokus, hvilket også tydeligt ses, hvis man sammenligner kropskompositioner med spillerne fra EM landsholdet i 1992, og de aktuelle landsholdsspillere i dag. Det kræver, at spillerne fokuserer på styrketræning og deres kost, for at opnå kroppe der er rustet til fysiske krav der er i fodboldens verden. Det kan dog ikke helt udelukkes, at grunden til de mere atletiske kroppe i fodbold, skyldes de kropsidealer vi ser inden for det postmoderne samfund. En anden vigtig del af fodboldens karakteristika er, at det er en kontaktsport. Spillerne får rigtig mange knubs, spark på benene, skub og der er mange fysiske dueller. Dette er tager hårdt på og ødelægger muskelfibrene. Som tidligere nævnt løber fodboldspillere langt under en fodboldkamp på 90 minutter. Prozone har lavet en statistik over, hvor langt fodboldspillere løber. På de forskellige positioner er der ikke den store forskel i tilbagelagte kilometre, selvom de mest aktive, de centrale midtbanespillere, løber lidt over en kilometer længere end de mindst aktive, de centrale forsvarsspillere. 21 Hvis man regner det ud (12km/90min * 60min), får man en gennemsnitshastighed på 8 km i timen. Isoleret set er det ikke specielt overvældende, i forhold til hvor god form spillerne er i. Her er det vigtigt at huske på fodboldens karakteristika, at spillerne også lunter og går meget. Fodboldspillet er præget af et kontinuerligt flow af konstant løb, men også af rigtig mange eksplosive spurter. Prozones statistik viser, spillerne tager en del spurter i løbet af kampen, og her er der væsentlig forskel på positionerne. Kanterne er dem der tager flest spurter med 19 stk. pr. kamp, hvorimod den centrale midtbanespiller og de centrale forsvarsspillere i gennemsnit ligger på henholdsvis 9 og 13 spurter. Dette bakkes op af en anden undersøgelse, hvor man undersøgte norske fodboldspillere, der viste at der blev taget i gennemsnit mellem 8 og 17 spurter i løbet af en kamp. 22 Fodboldspillet er altså karakteriseret ved både anaerob og aerob aktivitet. Aerob'træning' Elitefodboldspillere har høje aerobe krav under kamp/træning, hvilket flere undersøgelser bygger op om. Det aerobe arbejde kræver ilt til stede ved fremskaffelsen af energi. Den aerobe energiomsætning gendanner ATP i store mængder, 12 gange mere ATP pr. gram kulhydrat i forhold til den anaerobe energiomsætning. Jo mere ilt der tilføres muskelcellerne, desto mere ATP Uddannelse & træning Træneruddannelse Trænerlounge Statistik og analyser Statistik: Så langt løber en superligaspiller, Ingebrigtsen m.fl., 2014 European journal of sport science 11

14 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 gendannes der til muskelarbejde 23. Undersøgelser på puls og kropstemperaturmålinger på elitefodboldspillere viser, at spillerne igennem en kamp har en gennemsnitlig iltoptagelse på omkring 70% af VO2max (maksimal iltoptagelse) 24. Den aerobe energiomsætning sker ved lavt til mellemhøj intensitet, ved helkropsarbejde, hvor kroppen gør brug af de store muskelgrupper, som især er karakteriseret ved fodbold. Energilagret er langvarigt og der vil gå lang tid før der opstår en udtrætning i musklerne. Spillernes arbejdsevne under længerevarende træning eller ved en kamp, er derfor afhængig af kroppens evne til at skabe ATP via den aerobe energiomsætning (se figur 1). Figur 1. Aerob og anaerob energiomsætning i relation til tid. 25 Proteinet myoglobin binder ilt og afgiver det igen, hvor det bundne ilt kan omsættes i en aerob proces med musklens glykogenlager. Muskel glykogen er et af vores energilagre, der kan forbrændes aerobt i mitochondrierne. Forbrændingen giver 38 ATP. I de aerobe processer indgår myoglobinets ilt på samme måde som den ilt der bringes med kredsløbet, hvilket bruges til forbrændingen af fedtstof og kulhydrat, her genetableres ATP, dannes vand (H 2 O) og kuldioxid (CO 2 ). Kulhydrat + O2 + ADP + P + H2O + CO2 + ATP Fedt + O2 + ADP + P H2O + CO2 + ATP I de første 20 minutter af muskelarbejdet dominerer muskel glykogenet som energilager, efter minutter er det fedtforbrændingen der tager over. Undersøgelser viser, at muskel glykogenet bliver reduceret med 40% til 90% under spillet, hvilket kan kobles sammen med trætheden i slutningen af 23 Engelbreth m.fl., 2009, S Bangsbo m.fl, 2007 International journal of physiology and performance 25 Engelbreth m.fl., 2009, S

15 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 kampen samt relateret til nedbrydningen af glykogen i muskelfibrene 26. Herved er det vigtigt for fodboldspillerne at have fyldt muskel glykogendepoterne op, da de træner aerobt 27, hvilket vi vil komme ind på senere i vores projekt. Under en fodboldkamp på 90 minutter skal hver enkelt spiller kunne klare en hel kamp, hvilket kræver et højt aerobt niveau samt et højt kondital sammenlignet med andre sportsgrene. Alt efter hvor fysisk veltrænet spillernes kredsløb er, afgør hvor høj intensitet de kan ligge med under træning/kamp. En mandlig superligaspiller bør have et kondital mellem 62 og For at komme op i aerobt niveau, skal spillerne arbejde ved en høj aerob intensitet ved deres træningspas. Når spillerne løber, skal de sørge for at have en høj puls, omkring 90% af maxpuls, herved vil deres aerobe præstationsevne blive forbedret. Ofte gør spillerne brug af pulsmålere under deres træningspas, således at deres fysiske træner kan holde øje med deres puls og herved presse den enkelte spiller, så de ikke når under 90% af deres maxpuls. Denne træning sker typisk under intervalspil eller intervalløb, som ofte er lagt de sidste 20 minutter af deres træningspas. Hvis deres maxpuls kun ligger på omkring 80% af maxpulsen, vil den aerobe forbedring udvikle sig meget langsommere end når den ligger på de 90%. Anaerob'træning' Som tidligere nævnt tager fodboldspillere alt i mellem 8 og 19 spurter i løbet af en kamp. Det er i disse situationer de arbejder anaerobt. Når spillerne arbejder anaerobt er ilttilførslen til musklerne for lille til at opretholde de aerobe processer, og musklerne bliver derfor nødt til at skaffe energi fra processer, der ikke kræver ilt. Kendetegnet ved de anaerobe processer er, at de kan generere meget større mængder ATP pr. tidsenhed end de aerobe. Derimod er kapaciteten af de anaerobe lagre væsentlig mindre end de aerobe. Det vil sige den tid det tager før det pågældende energilager er tømt, hvis man forestiller sig at man arbejder udelukkende med en enkelt energiproces til udmattelse. 29 En af de anaerobe processer, er spaltningen af kreatinfosfat til genopbygning af ATP. Kreatinfosfat er et lille lager der findes i musklerne, og fylder ca. 20 mmol/kg muskel vådvægt. Det er et meget energirigt lager, og spaltes som før nævnt således: KrP + ADP -> ATP + Kr Bangsbo m.fl, 2007 International journal of physiology and performance aerob energiomsætning, Uddannelse & træning Træneruddannelse Undersøgelser Sådan planlægger du fysisk træning Michalsik og Bangsbo, 2002, S Michalsik og Bangsbo, 2002, S

16 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Som tidligere nævnt, er de anaerobe processer meget energirige, men kapaciteteten er heller ikke stor. Med kreatinfosfat som eneste energikilde, vil der kun være nok til ca. 6 sekunders arbejde med maksimal intensitet. Dette skyldes at omsætningshastigheden af ATP dannet fra nedbrydningen af KrP er på ca. 3 mmol/kg muskel vådvægt/sekund. Når musklen stopper med at arbejde, foregår den modsatte proces, altså spaltning af ATP til opbygning af KrP: ATP + Kr -> KrP + ADP. 31 Det skal siges, at en enkelt energiproces aldrig vil foregå som den eneste, da der altid vil være et forbrug af andre substrater. Ved meget intenst arbejde i kort tid, er forbruget af KrP og ATP stort. For at lagrene skal fyldes op igen efter sådan et arbejde, tager det ca. 5 minutter, hvilket også kan ses på nedestående figur. 32 Samtidig er det væsentlig at bide mærke i, at resyntesen af KrP og kraftudviklingen i en sprint foreløber parallelt. Tidligere fik vi klarlagt, at spillerne tager mellem 8 og 19 spurter i løbet af en kamp, det vil altså sige, at der lige præcis er nok tid til, at kreatinlagrene kan nå at fyldes op mellem hver spurt, hvis de laves med et kontinuerligt mellemrum, dette vil dog næsten aldrig lade sig ske i praksik. I en undersøgelse lavet af Jens Bangsbo m.fl. i 1994, fandt man ud af, at i løbet af en kamp med elitefodboldspillere, blev lagrene af ATP og KrP helt eller delvist tømte under intensive perioder af en fodboldkamp. 33 Dette understøttes af et andet forsøg, også Jens Bangsbo m.fl. i 2007, hvor man efter en fodboldkamp målte kreatinindholdet i musklerne, og fandt ud af at denne var væsentlig lavere end ved kampens start. 34 Begge forsøg viste, at det hverken var øget muskellaktat, øget ph i musklerne eller forskelle i musklens energistatus, der havde betydning for udmattelsen af spillerne. 31 Michalsik og Bangsbo, 2002, S Michalsik og Bangsbo, 2002, S Bangsbo, 1994 Journal of sports sciences 34 Bangsbo m.fl, 2007 International journal of physiology and performance 14

17 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 En tredje undersøgelse med elitefodboldspillere lavet af P. Krustrup m.fl. undersøgte spillernes ydeevne ved sprint, før, under og efter en fodboldkamp. Her fandt man ud af, at spillernes ydeevne ved sprint i første halvleg ikke var markant ændret, men efter kampen var der signifikant forskel fra de sprints der blev lavet inden kampen. Undersøgelsen viste at forringelsen i præstationen ved sprint ikke var forbundet med musklelaktat, muskel ph, eller den totale mængde af glykogen. 35 Kigger vi på de ovenstående figurer, kan man dog spekulere i, om kreatin- og ATP lagrene har været udtømte, og at spillerne derfor ikke kunne lave sprints med samme kraftudvikling. Ud over KrP vil er nedbrydningen af ADP også med til at skabe en mindre anaerob energiproduktion: ADP + ADP -> ATP + AMP. Når fodboldspillerne tager en sprint, vil den typisk vare længere end nogle få sekunder, og i den situation vil den anaerobe energi hovedsagligt komme fra glykogen og nedbrydningen af denne. Denne proces kaldes glykolyse, og i et senere kapitel vil vi komme mere ind på dette. Der findes to typer af anaerob energiomsætning, anaerob effekt og anaerob kapacitet. Den anaerobe effekt er den hastighed hvorved musklerne kan skaffe energi uden forbrug af ilt. Den anaerobe effekt kan forbedres, ved at forøge de fornævnte anaerobe processer, nedbrydningen af ATP og KrP, samt glykolysen. Dette gøres i praksis ved, at træningen skal foregå med høj intensitet, over 60% af maksimal Vo2, og perioden hvor arbejdet udføres skal være over 10 sekunder og gerne under 40 sekunder. Herudover er det vigtigt med en længere pause, så der kan ydes maksimalt igen til næste arbejde skal udføres. 36 En forøgelse af disse processer, vil for fodboldspillerne betyde, at de til kamp vil kunne yde bedre, over en lang spurt, f.eks. en back der tager en spurt til modsatte ende for at slå et indlæg. I forbindelse med at spillerne tager en spurt, er der blevet lavet undersøgelser, der viser hvor lang tid det tager for en fodboldspillers puls at komme ned på normal igen efter spurten. Undersøgelsen blev lavet på 23 professionelle spillere i den bedste tyrkiske række, og viste at spillernes puls var nede på normalt niveau efter 3 minutter, efter spillerne var færdige med deres spurt. 37 En fodboldkamp for spillerne minder meget om intervalarbejde, hvor de har arbejdsperioder af forskellig længde og intensitet, mens der på andre tidspunkter er pauser. Ved intervalarbejde over længere tid falder præstationen, og fordelingen af den anaerobe energiproduktion ændrer sig. Et forsøg med cykelryttere viste, at ved første sprint i intervalarbejdet stod glykolysen for næsten 50% 35 Krustrup m.fl., 2006 Medicine and science in sports and exercise 36 Michalsik og Bangsbo, 2002, S Taskien m.fl., 2014 Collegium antropologicum 15

18 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 af den totale anaerobe energiproduktion, hvorimod den ved tiende sprint kun stod for 16%, og KrP stod for hele 80%. Samlet set er det en kombination af aerob og anerob arbejde, der foregår ved fodbold. Derfor er det vigtigt at inddrage begge dele i træningen, for at kunne forbedre sig på disse paramatre. Det kan dog være rigtigt svært at fastslå, i hvilket omfang aerobt og anaerobt arbejde udføres, da der i forbold er tale om meget forskellige intervaller, mht. intensitet, varighed og pauselængde. Herudover spiller taktiske og tekniske færdigheder også en væsentlig rolle som fodboldspiller, og har betydning for de energimæssige forbrug fodboldspillerne har. Energiforbrug' Fodboldspillere i superligaen træner ca. 5 gange om ugen, og spiller kamp ca. 1 gang om ugen. Deres energiforbrug er derfor højere end den almindelige dansker, og derfor skal der også mere mad til at dække energibehovet. I vores observationer fra tidligere praktik, og vores interviews med træner og spillere, fandt vi ud af, at ud over den daglige træning, laver de fleste spillere omkring 40 minutters styrketræning 3-4 ugentligt. Herudover er den daglige aktivitet meget lav, hvilket også afspejler sig i vores valg af PAL-værdi. Samlet set forbrænder en spiller på 75 kg 10,21 MJ på en dag, uden at have medtaget træning/kamp. Ud fra en undersøgelse af bl.a. Jens Bangsbo, kom de frem til at fodboldspillere på eliteplan forbrænder ca. 5,7 MJ, hvis de vejer 75 kg og spiller en hel kamp. 38 Samlet set kommer den gennemsnitlige fodboldspiller op på et energiforbrug på ca. 15,9 MJ 39. hvilket omregnet svarer til (15,9/4,2 * 1000) 3785 kcal. Dette ligger meget tæt på en anden undersøgelse, hvor de undersøgte 7 japanske elitefodboldspilleres daglige energibehov ved at bruge dobbelt mærket vand metoden, og kom frem til et energiforbrug på 3532 kcal ± 408 kcal, for spillere der vejede 69,8 kg. ± 4,7 kg. 40 Udregning(af(energiforbrug( 0,0669*vægt+2,28 0,0669*75+2,28=7,29MJ 7,29*PAL 7,29*1,4=10,21MJ 10,21MJ+træning/kamp 10,21MJ+5,7MJ=15,91MJ I forhold til kampene og træning, kan man fastsætte, hvor stor en del af energiforbruget der kommer fra fedt, og hvor stor en del der kommer fra kulhydrat. Dette forhold kaldes den respiratoriske 38 Bangsbo, 1994 Journal of sports sciences 39 Tetens m.fl., 2014, s Ebine m.fl., 2002 Journal of sports sciences 16

19 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 kvotient (RQ). Det er defineret som den mængde kuldioxid, man udskiller, divideret med den iltmængde man optager: Udåndet CO2 / O2 optaget. Ved fuldstændig forbrænding af fedt, vil RQ ligge på 0,7: " " ""# " = " = = 0,7 Ved fuldstændig forbrænding af kulhydrat, vil RQ ligge på 1: " " = " = 6 6 = 1 RQ kan dog være svær at fastsætte, da der er forskellige faktorer der spiller ind. Heriblandt kostens sammensætning, arbejdets intensitet, arbejdets varighed og den fysiske træningstilstand. Ud fra de 4 variabler, vil vi vurdere spillernes RQ til at ligge på ca. 0,87 hvilket svarer til 57,5% kulhydrat og fedt på 42,5%. På en kamp svarer det til, at fodboldspillerne vil forbrænde 191 gram kulhydrat og 64 gram fedt. Ud fra disse beregninger kan vi begynde at arbejde med de ernæringsmæssige forhold for fodboldspillerne. Spiller'på'75'kg,'varighed'af'kamp'1,5'time'='1350'kcal Omregner1350kcaltilKJ=(1350x4,2)=ca.5670KJ RQ=0,87 Kulhydrat=57,5%af5670kJ=3260kJ 32605kJ/17kJ/gkulhydrat=ca.191gramkulhydrat Fedt=42,5%af5670KJ=2410kJ 2410kJ/38kJ/gfedt=ca.64gramfedt Udregning(af(kulhydratX(og(fedtforbrug( ' 17

20 Kapitel'3:'Fodboldens'energimæssige'krav' SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Glykogenolyse,'glykolysen'og'glykogenese' Når fodboldspillerne spiller kamp eller arbejder til træning, har de som tidligere skrevet brug for energi. Denne energi kommer bl.a. fra det oplagrede glykogen i musklerne og leveren. Når glykogen bliver nedbrudt og den oplagrede glukose bliver frigivet, kaldes processen for glykogenolyse. Glukosen frigøres fra glykogen ved hjælp af 2 enzymer, glykogenfosforylasen, der katalyserer det hastighedsbegrænsende og regulerende trin i glykogenolysen samt afgreningsenzymet, der spalter bindingerne omkring forgreningsstedet. 41 Når glykogen er blevet nedbrudt til frie glukosefosfater, er det forskelligt hvad der sker med dem, alt efter om det er i musklerne eller i leveren. Muskler indeholder ikke glukose-6-fosfatasen, hvilket betyder at musklernes glykogenindhold ikke kan bruges til at opretholde stabilt blodglukoseniveau. Glukose- 1-fosfat omdannes i musklen til glukose-6-fosfat, og kan herefter indgå i glykolysen. At glykogen fra musklen indtræder i glykolysen som glukosefosfat, har en afgørende betydning som vi senere kommer ind på. I leveren foregår de samme trin som i musklen, men leverens formål er bl.a. at frigive glukose til blodbanen, og derfor indeholder leveren i modsætning til musklen glukose-6-fosfatasen, der omdanner glukose-6-fosfat til glukosemolekyler, der herefter frigives til blodbanen. 42 Som tidligere nævnt spiller glykolysen en væsentlig rolle, med hensyn til aerob og anaerob energifrigørelse. Glykolysen er den proces, der fra glukose og glykogen genererer ATP og slutprodukter der bruges i andre processer til at skabe energi. Glykolysen har den fordel, at den kan foregå uden ilt, dermed kan alle celler danne energi ud fra glukose og glykogen, også selv om ilttilførslen i cellerne ikke er stor nok til oxidativ metabolisme. 43 Glykolysen foregår i 10 trin, som det ses på billedet. 44 I glykolysen høstes 2 ATP, når der dannes pyrovat ud fra glucose. 45 Ud over ATP, høstes også elektroner der bruges i coenzymet NAD +, som dermed danner NADH + H +. Når glykolysen foregår under aerobe forhold, kan pyrovat forbrændes videre i kroppen, og oxideres fuldstændig til CO 2, og dermed generere ATP 46. Når dette foregår, vil elektronerne fra NADH + H + overføres til 41 Borup, 2010, s Borup, 2010, s Borup, 2010, s Bilag 1 45 Stryer m.fl., 2006, s Stryer m.fl., 2006, s

21 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 mitokondriets repirationskæde, og dermed oxideres NADH + H + tilbage til NAD +. Dette er meget væsentligt, da glykolysen ellers ville gå i stå, grundet den begrænsede mængde NAD + i cellen, der er nødvendig i bl.a. trin 6 i glykolysen. 47 Glykolysen foregår anaerobt, bl.a. i tilfælde hvor musklerne ikke får tilstrækkelig ilt, hvilket er tilfældet under fodboldspillernes længervarende sprint. I dette tilfælde kan NADH + H + ikke afgive elektronerne til respirationskæden, da denne kræver ilt for at forløbe. I stedet bliver NADH + H + et affaldsstof og afgiver dermed sine elektroner til pyrovat, der herved bliver reduceret til laktat. Anaerob glykolyse er meget uhensigtsmæssig set ud fra et energimæssigt perspektiv, da der kun dannes 2 ATP. 48. Som tidligere beskrevet indtræder glykogen i glykolysen som glukosefosfat, og det har en væsentlig fordel. Fordelen ligger i, at glukosefosfat indtræder i glykolysen efter det regulerende enzym, hexokinasen, og dermed spares 1 ATP. Hermed bliver slutproduket 50% højere, altså 3 ATP i stedet for 2 ATP. 49 Netop derfor er det en stor fordel at have velfyldte glykogendepoter. Når spillernes glykogendepoter sidst i kampen/træningen er ved at være udtømte, betyder det også, at der hermed ikke kan dannes lige så meget energi anaerobt. Laktat er produktet i den anaerobe glykolyse. Laktat spiller en indirekte del i træthed ved fysisk arbejde, ved at øge surhedsgraden i musklerne. Laktat kan dog anvendes i andre væv til at produere energi, lagres som glykogen i leveren eller genopbygges til glukose. 50 Laktat kan oxideres tilbage til pyruvat og kan herefter indgå i den omvendte glykolyse, dog med nogle afvigere, da glykolysen har 3 irreversible trin. Denne proces kaldes glukoneogenese, men dette vil vi ikke komme yderligere ind på. 51 Som tidligere nævnt, er det vigtigt at have velfyldte glykogendepoter som sportudøver, for at kunne præstere. Glykogen er et af de to primære energidepoter der findes i kroppen. Den anden er fedt. Glykogen er specielt vigtigt under de anaerobe forhold, da fedt ikke kan forbrændes anaerobt. Glykogen fylder dog rigtig meget i kroppen, da det binder ca. 3 gram vand pr. gram glykogen. I leveren findes der ca gram glykogen, og i musklerne gram. 52 Begge lagre kan dog øges til ca. det dobbelte, ved træning og kulhydratrig kost 53, hvilket vi senere vil komme ind på. 47 Borup, 2010, s Borup, 2010, s Borup, 2010, s Michalsik og Bangsbo, 2002, S Borup, 2010, s Borup, 2010, s Michalsik og Bangsbo, 2002, S

22 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Syntese af glykogen ud fra glukoseenheder kaldes glykogenese. Det sker, når der efter et måltid er overskud af glukose i blodet. Glykogenesen foregår i to trin, først aktivering af glukose og derefter indbygning af glukosemolekylet i glykogen. 54 Glykogenesen foregår bl.a. i musklerne efter hårdt arbejde, det er derfor vigtigt for spillerne at få noget at spise lige efter kamp eller træning, for at stimulere til opbygning af glykogenlagrene i musklerne. 55 Fedtsyremetabolisme'' Ud over den energi som kommer fra det oplagrede glykogen i muskler og lever, vil der som tidligere nævnt gøres brug af energi fra fedtforbrændingen. Denne aerobe proces af forbrænding af fedtsyrer, foregår i mitokondriets matrix, hvilket betyder at væv uden for mitokondrier ikke kan forbrænde fedtsyre. Forbrændingen kan heller ikke finde sted i væv, hvor der ikke er tilstrækkeligt med ilt som fx i hårdt arbejdende muskler under en sprint i fodboldkampen 56. Ved fedtforbrændingen bevares ca % af den oprindelige energimængde i ATP, alt efter hvilke fedtsyrer der indgår i forbrændingen 57. I fedtvævet er fedtsyrerne oplagret som triacylglyceroler, hvor fedtsyrerne herfra forsyner muskler og lever med energi (lipolyse). Det er primært hormonerne insulin, adrenalin, nordadrenalin og kortisol der styrer frigivelsen af fedtsyrer fra de oplagrede triacylglyceroler. Ved en energitilstand, hvor koncentrationen af glukose i blodet er højt, udskilles insulin, der bevirker desfosforylering og inaktivering af lipase. Ved et øget energibehov for fodboldspillerne, fx under muskelarbejde, udskilles adrenalin og noradrenalin, der inducerer fosforylering og aktivering af lipase 58. Der frigives glycerol og fedtsyrer, når det hormonfølsomme lipase i fedtvævet katalyserer det hastighedsbegrænsende trin i kløvningen af triacylglycerolernes esterbindinger. De frigivne fedtsyrer transporteres via blodet til kroppens celler bundet til albumin, hvor de sendes til lever og muskler til forbrænding. Fedtsyrer forbrændes via β-oxidation til acetyl- CoA og reduktion af FAD til FADH2 og NAD+ til NADH + H+. Glycerol transporteres med blodet til leveren, hvor det kan benyttes til gendannelse af triacylglycerol via overskydende fedtsyrer. I leveren omdannes acetyl-coa til ketonstoffer ved faste, hvor i musklerne forbrændes acetyl-coa i citratcyklus. Produkterne ved citratcyklus: CO 2 (via udånding), NADH +, FADH 2 og GTP. 54 Borup, 2010, s Borup, 2010, s Borup, 2010, s Schibye og Klausen, 2011, s Borup, 2010, s

23 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Herved danner vi energi i form af ATP, da FADH 2 og GTP overføres til elektrontransportkæden 59. Ved citratsyrecyklus under muskel arbejde, hvor energiomsætningen øges, stiger dannelsen af acetyl-coa. På denne måde hæmmer vi pyruvatdehydrogenasen (PDH), hvor pyrovatcarboxylase (PC) bliver aktiveret. Når alt det lagrede acetyl-coa er blevet omsat, bliver hæmningen af PDH ophævet. Dette betyder at citatcyklus vil forløbe med høj hastighed konstant, under muskel arbejde/ træning, forudsat at glykolysen forløber til forsyning af PC og PDH med pyrovat 60. Aminosyrer' Kroppens skeletmuskulatur består primært af protein. Proteiner består af aminosyrer, hvoraf vi får en del aminosyrer igennem kosten. Disse aminosyre benytter vi til opbygning af kroppens egne proteiner 61. De overskydende aminosyrer bliver nedbrudt under dannelse af energi eller omdannelse til fedtsyre eller glukose, der som tidligere beskrevet kan oplagres som glykogen eller triacylglycerol. Proteinmolekylerne virker ikke på samme måde som oplagring af overskydende aminosyrer. Proteiner bliver kun dannet, når kroppen har et behov for dets funktion. Kroppens proteinmolekyler bliver derfor kun nedbrudt til energi i nødsituationer. Dette kan ske ved faste, stress eller hårdt fysisk muskelarbejde som under en fodboldkamp/træning. Proteinet i musklerne bliver nedbrudt til forsyning af leveren med substrater til dannelse af glukose ved glukoneogenese. De proteiner vi får igennem kosten, nedbrydes i vores tarm samt i enterocytterne, hvor de bliver til aminosyrer. En del af aminosyrerene bliver forbrændt af enterocytterne, men de fleste sendes til leveren og efterfølgende til de perifere væv. I vævene optages aminosyrerne, hvor de benyttes til syntese af en lang række proteiner, som kroppen er kommet i underskud af i den forudgående fasteperiode. Vi kan som sundhedsprofessionelle gå ind og påvirke, hvilke typer af aminosyrer fodboldspiller får igennem deres kost, så vi kan optimere og skabe de bedste betingelser for at proteinsyntesen bliver stimuleret. De aminosyrer der ikke bliver brugt til syntesereaktioner, bliver deamineret og metaboliseret. 80% af kostens aminosyrer bliver omsat i leveren. De forgrenede essentielle aminosyrer; valin, isoleucin og leucin optages i myocytterne, hvor de bliver deamineret og metaboliseret. Aminosyrernes carbonskelet kan nedbrydes og bruges til energidannelse eller til syntese af glukose og fedtsyrer til oplagring 62. Aminosyrer, som er ketogene, nedbrydes til acetyl- CoA, som kan bruges til syntese af fedtsyrer og ketonstoffer. Aminosyrer, som er glukogene, nedbrydes til intermediater i glukolysen og citatcyklus, der bruges som substrat til dannelsen af 59 biokemi viden om citratcyklus, Borup, 2010, s Borup, 2010, s Borup, 2010, s

24 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 glukose i glukoneogenesen. Nogle aminosyrer benytter begge funktioner og er både ketogene og glukogene. I vores opgave vil vi mest benytte aminosyreren leucin som er ketogen. Mennesket danner selv 11 uf af de 20 aminosyrer, som benyttes i proteiner. Derfor skal de resterende 9 aminosyrer (de essentielle aminosyrer) optages igennem kosten. Vi vil igennem kosten til fodboldspillerne efter kamp/træning fokusere på leucin og proteinet kasein, som indeholder alle de essentielle aminosyrer, for at opnå bedst mulig effekt til spillernes restitutionsmåltid. Makronæringsfordeling'til'fodboldspillere' De generelle makronæringsanbefalinger for den almindelige dansker er fedt 25-40%, kulhydrat 45-60% og protein 10-20%. 63 Fodboldspillere har nogle andre behov end den generelle dansker, i og med deres fysiske aktivitet er væsentlig højere, og de skal præstere på et højt niveau til kampe, hvilket kræver en anderledes sammensætning af makronærinsstoffer. Fodboldspillere har nogle andre behov end den generelle dansker, i og med deres fysiske aktivitet er væsentlig højere, og de skal præstere på et højt niveau til kampe, hvilket kræver en anderledes sammensætning af makronæringsstoffer. Den primære forskel ligger i kulhydratindtaget, som tidligere nævnt er glykogenlagrene i kroppen vigtige for fodboldspillere, og det er derfor med god argumentation at kulhydratindtaget skal være højere, så de har energi nok under hele kampen. Fodboldspillerne skal indtage 55-65% kulhydrat, hvilket svarer til ca. 7-10g kulhydrat pr. kg kropsvægt. 64 Effekten af en kulhydratrig kost er ret gennemarbejdet. I en undersøgelse med 18 løbere, testede man hvor hurtigt de løb 30 km, hvor de indtog deres almindelige kost. Herefter blev de tilfældigt delt ud på kontrolgrupper, eller på kulhydratgruppe. Kulhydratgruppen indtog i en uge en væsentlig højere mængde kulhydrat, hvorimod kontrolgruppen indtog samme mængde kulhydrat, men energimæssigt matchede de kulhydratgruppen, ved at indtage mere fedt og protein. Resultatet var, at kulhydratgruppen løb de sidste 5 km i et hurtigere tempo, samtidig med at de skar minutter af tiden på de samlede 30 km. Disse forbedringer blev ikke set hos kontrolgruppen. 65 En anden undersøgelse der blev lavet på elitefodboldspillere, hvor man målte deres løbemønstre, gav endnu et klar resultat af en kulhydratrig kost op imod en normal kost. Der blev foretaget muskelbiopsier, der viste at alle spillerne havde ca. samme niveau tømte glykogendepoter efter en kamp. Det spændende var dog, at spillerne, der indtog en kulhydratrig kost, var dem der løb længst i 63 Tetens m.fl., s Kristiansen og Larsen, 2011, s Williams m.fl., 1992 European journal of applied physiology and occupational physiology 22

25 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 en kamp. Som det kan ses på figuren 66, var deres muskelglykogenindhold også højere til hver træning og kamp, da de fik dem fyldt op hurtigere end spillerne med en normal kost. 67 Derfor er der god argumentation for at spillernes indtag af kulhydrat skal ligge væsentlig højere end den gennemsnitlige dansker. Som elitefodboldspiller tyder det på, at et højere indtag af protein kan være nyttigt, for at opretholde nitrogenbalancen. Dette gør sig gældende for sportsgrene, der kræver stor udholdenhed. For bodybuildere og folk der styrketræner meget, viser det sig at proteinindtaget skal være væsentligt højere end for den gennemsnitlige dansker, der kun skal indtage omkring 1,1 g protein pr. kg. kropsvægt. 68 Det er dog vigtigt at huske på, at fodboldspillet som tidligere nævnt bærer præg af, at det er hele kroppen der skal benyttes. Derfor er der rigtig mange af fodboldspillerne, der styrketræner. Hermed er der endnu et argument for at proteinindtaget skal være højere hos fodboldspillere. Anbefalingen lyder på ca. 1,4-1,7 g protein pr. kg. kropsvægt, hvilket er højt nok til at opretholde en positiv nitrogenbalance. 69 For fodboldspillere spiller fedt ikke en betydeligt rolle i samme størrelse som kulhydrat og protein. Fedten bruges primært som brændstof ved lavt til moderat aktivitet, og ved eliteidrætsudøvere er forbrændingen af fedt højere end ved den normale dansker. Det er dog vigtigt for spillerne at få den rette mængde sunde fedtsyrer, i form af n-6 og n-3 fedtsyrer. Hvor stor en del af energien der skal komme fra fedt, adskiller sig ikke fra fodboldspillerne og til den almindelige dansker. Dermed er anbefalingen 25-40% fedt. 70 Problematikker'i'kostplanen'til'fodboldspillere'på'kampdage' Først og fremmest kan det store kulhydratindtag betyde, at den procentmæssige energi fra fedt ikke bliver opfyldt. Ulempen ligger i, at det kan være svært at opfylde behovet for essientielle fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer på en kampdag. 71 Dette er vi meget opmærksomme på, derfor bliver man nødt til at gøre op for dette i den daglige kost. Ud over problematikken med fedt, kan det store kulhydratindtag også betyde, at indholdet af tilsat sukker hurtigt bliver højt, hvis vi anvender mange sportsdrikke. Indholdet af tilsat sukker i kosten må ikke overstige 10E% Bilag 2 67 Michalsik og Bangsbo, 2002, S NNR side Burke og Deakin, 2010, S Tetens m.fl., 2014, s Kristiansen og Larsen, 2011, s Andersen m.fl., 2012, s

26 Kapitel'4:'Kostplan'til'fodboldspillere'på'kampdag' Kostplan'på'kampdag' SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Sebilagformikronæringsstoffer Bilag 3 24

27 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Ud fra vores kostplan har vi valgt at give fodboldspilleren ca. 8g kulhydrat pr. kg kropsvægt pr. dag, da anbefalingerne lyder på 7-10g pr. kg kropsvægt 74, hvilket kan ses med de 612g kulhydrat i kostplanen. Dette skyldes, at spillernes vigtigste energikilde er kulhydrat i form af glykogen, derfor er det vigtigt at der er tilgodeset rigeligt med kulhydrat på dagsbasis. I forhold til protein når vi op på, og en del over i forhold til den anbefalede mængde. Fedtet på denne dag ligger kun på 15%, men som tidligere nævnt er det noget, vi ville gøre op for på en almindelig dag, hvor man kunne skære lidt af protein for at gøre plads til mere fedt. Kost'før'kamp' Spilleren har fået en lang nats søvn på 8-10 timer, og dermed har han også fastet i denne tid. Dette betyder at leverens glykogenlager er reduceret, og derfor er det vigtigt med en god solid morgenmad. Morgenmåltidet er specielt vigtigt, hvis sportsudøverne skal træne eller spille kamp tidligt, men i denne situation hvor kampen først spilles kl. 17:00, er det ikke et måltid der har nogen effekt på præstationen, ud over at få fyldt leverens glykogenlagre op efter en nats faste. Det samme gælder for formiddagsmåltidet, der heller ikke har nogen effekt på præstationen, ud over at holde spilleren i en positiv energibalance. Der er to vigtige tidspunkter at indtage sit måltid på, når man som fodboldspiller skal præstere til kamp. Det første måltid 3-4 timer inden arbejdets begyndelse og det andet måltid ca. 30 minutter inden arbejdets begyndelse. Formålet med det første måltid er primært at få fyldt glygokendepoterne helt op, hvis de endnu ikke er det. Herudover at sørge for at fodboldspilleren får væske og at han er mæt. Undersøgelser har vist, at ved indtagelse af g kulhydrat 2-4 timer inden arbejdets start, kunne cykkelryttere cykle længere samt præstere bedre ved en spurt i slutningen af en lang cykeltur. 75 Dette stemmer godt overens med Team Danmarks anbefalinger, der siger Spise et måltid eller en snack, der giver 1-4 g kulhydrat pr. kg. kropsvægt inden for den periode på seks timer, der går forud for konkurrence 76 Dette er også baggrunden for vores valg af frokost, hvor der er i måltidet er 182g kulhydrater. Dette svarer til 2,42 g kulhydrat pr. kg. kropsvægt. Valget af fødevarerne er primært fødevarer med et lavt glykæmisk index. Der er reel evidens for, at fødevarer med lavt glykæmisk index (LGI) er bedre at indtage i måltidet 3-4 timer før, end fødevarer med høj glykæmisk index (HGI). Det viser sig, at ved indtagelse af LGI fødevarer bliver tiden til udmattelse forlænget, i forhold til ved indtagelse af HGI fødevarer. 74 Kristiansen og Larsen, 2011, s Burke og Deakin, 2010, S Eksperter Sportsernæring Forberedelse til konkurrence 6-12/

28 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Herudover tyder det på, at ved indtagelse af LGI fødevarer, øges fedtsyreniveauet i blodbanen og dermed spares der på forbruget af glukose og glykogen. 77 Måltidet 3-4 timer før er en vigtig del af forberedelsen op mod kamp. Det er en fordel at bruge dette måltid til at fylde depoterne helt op, så det næste måltid 1 time før arbejdets start ikke behøver at være særlig stort. Fodboldspillere har i denne situation gode muligheder for at få fyldt glykogendepoterne helt op. Anderledes ville det se ud, hvis spilleren skulle spille kamp tidligt på dagen. I den situation vil man måske ikke ofre søvn, for at kunne få et tidligt måltid. Derfor er det altid vigtigt at tilpasse måltidet efter den konkrete situation. 78 En anden vigtigt detalje er, at tilpasse måltidet efter fodboldspillerens appetit og hvordan hans krop reagerer på måltidet. Det er ikke alle der kan indtage en så stor mængde kulhydrat, og derfor bør man altid prøve sig frem i den enkelte situation. Som tidligere nævnt er der to måltider, og det andet måltid skal indtages min før arbejdets begyndelse. Dette måltid er der dog delte meninger om, og hvor vigtigt dette måltid egentlig er, er en smule svært at sige. De fleste studier viser, at ved indtagelse af kulhydrat minutter før arbejde, ses der ingen eller en lille forbedring. 79 Det største problem vedrørende dette måltid, er spørgsmålet om hypoglykæmi. Nogle forsøg viser, at atleter der indtager kulhydrat 1 time før arbejdets begyndelse, oplever hypoglykæmi og en øget kulhydrat oxidation, hvilket dermed fører til at trætheden indtræffer tidligere. Det er dog en meget lille del der oplever dette, og hvorfor de oplever det vides ikke. 80 Hypoglykæmi skyldes sandsynligvis at de arbejdende muskler optager mere glukose end leveren frigiver. I de fleste tilfælde og studier tyder det på, at dette reguleres efter ca. 10 minutter. 81 For fodboldspillerne vil dette dog ikke være et problem. I deres opvarmning plejer de at lave nogle øvelser med høj intensitet, bl.a. med spurter. Dette vil føre til øget adrenalin, der påvirker leveren til at øge frigørelsen af glukose. 82 Derfor er det i dette måltid, op til den enkelte at finde ud af, hvad der fungerer for dem og deres situation. I forhold til hvilke fødevarer der skal indtages, er der et studie der specielt stikker ud. Et studie lavet i 1991 viste, at ved indtagelse af 1g kulhydrat pr. kg. kropsvægt af LGI fødevarer, kunne cykelrytterne køre i længere tid, før de blev trætte, i forhold til når der blev indtaget fødevarer med HGI. De fleste andre studier har dog ikke kunnet påvise dette, og det må siges at 77 Kristiansen og Larsen, 2011, s Burke og Deakin, 2010, S Kristiansen og Larsen, 2011, s Burke og Deakin, 2010, S Kristiansen og Larsen, 2011, s Burke og Deakin, 2010, S

29 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 være sparsomt med studier der påviser effekten af glykæmisk index, når det kommer til måltidet lige inden arbejdets begyndelse. 83 Derfor har vi valgt i kostplanen at lave en smoothie, hvor der ca. bliver givet 1g kulhydrat pr. kg kropsvægt. Smoothien er rig på kulhydrater, den smager godt, og samtidig er det ikke noget der ligger for tungt i maven, til når fodboldspilleren skal spille kamp. I sidste ende er det dog, som tidligere nævnt, op til den enkelte at eksperimentere med hvad der fungerer. Yderligere bør det pointeres, at vigtigheden af måltidet lige inden arbejdets start, bortfalder når atleten har mulighed for at indtage kulhydrat under arbejdet. 84 I fodboldspillernes tilfælde kan de som oftest ikke indtage noget i løbet af kampen, men i pausen derimod er der rig mulighed for det. Dette er endnu en af grundene til, at vores valg af måltid inden kampen ikke er specielt stort. Kost'under'kamp' De fleste spillere på banen spiller 90 minutter, og i disse tilfælde kan det være en fordel at indtage kulhydrater, for at kunne opretholde koncentrationen og arbejde længere før trætheden indtræffer. Dette kan for fodboldspillerne lade sig gøre i pausen, og evt. i små afbræks i halvlegene. Evidensen for at indtage kulhydrat under arbejde er ganske tydelig, det opretholder blodglukosekoncentrationen, samt udskyder hvornår trætheden indtræffer. De fleste forsøg hvor der er fundet evidens, er dog lavet med cykelryttere og roere. 85 For spillere der bliver skiftet ud i halvlegen eller før, er det ikke nødvendigt at indtage noget form for kulhydrat, da det ikke vil forbedre præstationen på nogen parametre. Spillere der spiller over 60 minutter, kan derimod have gavn af at indtage noget kulhydrat. Derfor har vi valgt i pausen, at give 300g saftevand. Dette tilsvarer den anbefalede mængde på op til 30g kulhydrat pr. time. 86 At valget falder på saftevand er ikke tilfældigt. Fordelen ved saftevand er, at spilleren samtidig forbliver hydreret. Spilleren kan også godt indtage noget frugt, barer eller en gel, men i den situation er det vigtigt at få noget vand ved siden af. Saftevanden slår altså to fluer i et smæk. Mængden af saftevand er heller ikke for stor, da det ellers godt kunne føles som om det skvulper rundt i maven, når spilleren løber rundt på banen. Føler spilleren at det er ubehageligt at løbe rundt med for meget væske i maven, kan han evt. blande det, så han indtager lidt mindre saft og tager noget frugt ved siden af. Som tidligere nævnt er der klar evidens for præstationsfremmende effekt ved indtagelse af kulhydrat under arbejde, når forsøgene er lavet på cykelryttere og roere. Undersøgelser på 83 Burke og Deakin, 2010, S Kristiansen og Larsen, 2011, s Kristiansen og Larsen, 2011, s Kristiansen og Larsen, 2011, s

30 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 fodboldspillere har dog sværere ved at finde klar evidens. Der er forsøg der taler for, men også forsøg der ikke kan påvise noget. I et forsøg lavet i 2012 med 15 professionelle fodboldspillere, målte man i to anledninger, afleveringer, driblinger og skud. Spillerne havde i den ene anledning indtaget en kulhydratrig drik under en fodboldkamp, hvorimod de intet havde indtaget i den anden anledning også under en fodboldkamp. Resultatet viste at der ingen forskel var på afleveringer og driblinger, men på skud kunne man derimod se forskel, i anledningen hvor der var blevet indtaget en kulhydratrig driks favør. 87 Et lignende forsøg blev lavet med 22 professionelle spillere, samme opbygning, hvor de blev opdelt i kulhydratgruppe og placebogruppe. Efter den simulerede kamp blev de testet på fire forskellige parametre. En dribletur, afleveringsnøjagtighed, koordinationstest og styrketest. Kulhydratgruppen var signifikant bedre i dribleturen hvor de klarede den hurtigere, samtidig var de også signifikant bedre i afleveringsnøjagtighed. I styrke- og koordinationstesten var der ingen forskel på de to grupper. Ydermere skal det nævnes, at blodglukosen var højere efter kampen hos kulhydratgruppen, i forhold til placebogruppen. 88 Disse forsøg bakker begge to op omkring benyttelse af kulhydrat under arbejde, og de støttes op af en metaanalyse lavet i I denne metaanalyse er over 8 undersøgelser og samlet 171 deltagere blevet gennemanalyseret. 6 ud af 8 undersøgelser rapporterede om en positiv effekt på minimum en af de tekniske øvelselser, der blev gennemført i de forskellige undersøgelser. Konklusionen i metaanalysen var, at det tyder på, at kulhydrat med fordel kan indtages under kamp for at forbedre præstationen, men der skal stadig undersøges yderligere, hvordan man kan forbedre de tekniske færdigheder under en kamp, via ernæringsmæssige optimeringer. 89 I den modsatte grøft er endnu en undersøgelse bygget op på samme måde, men hvor man målte på andre parametre, nemlig blodglukose og laktatkoncentrationer. Her fandt man ud af, at blodglukosekoncentrationen var højere igennem første halvleg hos spillerne der indtog kulhydrat i forhold til dem der indtog placebo. Der var dog ingen forskel var på spillerne efter 2. halvleg. 90 Et forsøg lavet i 2013 støtter ikke op omkring forbedringen af tekniske færdigheder ved indtagelse af kulhydrat, her målte man igen en kulhydratgruppe op mod en placebogruppe, og fandt ud af at der ingen forskel var på de tekniske færdigheder. Undersøgelsen støttede dog op om en anden fordel ved indtagelse af kulhydrat. Det 87 Russel m.fl., 2012 Journal in science and medicine in sport 88 Ostojic m.fl., 2002 Journal of sports science and medicine 89 Russel m.fl Sports medicine 90 Russel m.fl Journal of athletic training 28

31 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 viste sig, at spillere der indtog kulhydrat, kunne spille i signifikant længere tid, før de blev trætte, i forhold til placebogruppen. 91 Samlet set findes der god grund til at indtage kulhydrat under kamp, hvilket også har resulteret i vores beslutning om at give spilleren saftevand i pausen. Kost'efter'træning/kamp' De fire vigtigste parametre efter endt træning er: genopbygning af glykogendepoter, genopbygning af nedbrudt protein, energibalance, og hydrering 92. Kulhydrat: Efter en afsluttet fodbold kamp på 90 minutter, vil spillernes lever og muskelglykogen stort set være udtømte 93. Normalt vil det tage kroppen helt op til 48 timer at få genopfyldt musklernes glykogendepoter, men via kosten kan vi gå ind og sætte tiden ned på 22 timer, ved at kostmanipulere 94. Herved vil kroppen opnå en langt hurtigere resyntesehastighed, hvilket giver en hurtigere genopfyldning til glykogendepoterne, som vil være optimalt for fodboldspillerne. Dette er optimalt, da det som tidligere nævnt er kulhydrat, der er spillernes vigtigste energikilde. Den højeste opbygningshastighed for muskelglykogen finder sted i de første timer efter kampens ophør, derfor er det vigtigt efter træning at indtage den rette mængde kulhydrat så hurtigt som muligt efter kampen er slut, senest 1½ time efter 95. Lige efter arbejdets ophør, giver GLUT4-proteinet i sarkolemma sammen med den kontraktionsinducerede øgede forekomst af GLUT4 i sarkolemma, de umiddelbare optimale betingelser for optaget af glukose i skeletmusklerne og på genopbygningen af glykogen. Insulins virkning bliver øget lige efter endt arbejde, på musklernes glukosetransport og på glykogensyntasen, samt når musklernes glykogendepoter er tømt efter endt arbejde, vil det lave glykogenindhold stimulere til øget glykogengenopbygningshastighed. Derfor skal fodboldspillerne indtage kulhydrat lige efter kampen, for at drage fordel af de fysiologiske processer der opstår efter afsluttet muskelarbejde. Mængden af kulhydrat efter kamp/træning ligger på 1-1,2g pr. kg. kropsvægt 96, herved giver vi vores fodboldspiller på 75kg ca g ren kulhydrat lige efter. Dog går der 10% af mængden tabt 91 Goedecke m.fl., 2013 Exercise science and sports medicine, University of Cape Town 92 Kristiansen og Larsen, 2011, s Kristiansen og Larsen, 2011, s Kristiansen og Larsen, 2011, s Kristiansen og Larsen, 2011, s eksperter sportsernæring kend dit energibehov,

32 ved indtag, derfor har vi sat ham lidt højere. Dette kan ses på det måltid der hedder aftensmad dette måltid, er det måltid vores fodboldspiller indtager lige efter kampen. Eftersom vi gerne vil have kulhydraterne ind i systemet med det samme, er det vigtigt at vælge nogle kulhydrater, der går hurtigt i blodet, og som hurtigt bliver tilgængelige som glukose, så vi oplever en øjeblikkelig virkning 97. Efter SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 kamp vil det derfor være optimalt at indtage kulhydrater med et højt glykæmisk indeks, som fx hvidt toastbrød med honning eller syltetøj. Eftersom glukoseoptagelseshastigheden i mave-tarmkanalen max er 1-1,5 g glukose pr. time pr. kg kropsvægt 98, vil det ikke gavne spilleren at indtage yderligere mængder kulhydrat på ét måltid, samtidig med at kampe oftest ligger henholdsvis om eftermiddagen eller aften, vil det være vigtigt at indtage måltider jævnt fordelt fra kampens ophør frem til man skal sove. Vi giver yderligere vores fodboldspiller et sidste måltid, tænkt som hans aftensmåltid, som her hedder aften, stadig fyldt med kulhydrater med højt glykæmisk indeks. Herved begynder genopfyldningen af glykogenlagrene samt proteinsyntesen stimuleres. Vi ved ud fra vores udregning af kulhydratforbrug, at vores fodboldspiller forbrænder ca.191g ren kulhydrat. Vi når op at dække dette behov igennem vores to sidste måltider, derved sikres, at depoterne bliver fyldt op samtidig med at der tages højde for tabt kulhydrat ved indtag. Protein: Under kampen vil der ske en nedbrydning af protein. For at opnå øget muskelmasse eller få adskillige proteiner samt enzymer med i muskelcellens energistofskifte, skal der foregå en proteinsyntese, der er større end selve proteinnedbrydningen 99. Dog er tidspunktet for indtagelse af proteiner i kosten mere betydningsfuldt end selve mængden af protein. Jo hurtigere efter kampens ophør spillerne indtager proteiner, desto større er effekten på muskelproteinsyntesen. Ved aerob træning, bliver specielt de mitokondrielle proteiner stimuleret. Derfor gælder det om at gøre brug af the anabolic window ofopportunity, ligesom ved genopfyldningen af glykogendepoterne. En 97 Kristiansen og Larsen, 2011, s Kristiansen og Larsen, 2011, s Kristiansen og Larsen, 2011, s

33 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 indtagelse på 20g protein af høj kvalitet er den optimale stimulering af proteinsyntesen. En yderligere mængde protein vil ikke stimulere proteinsyntesen yderligere 100. Uanset hvilken type protein som skal opbygges, skal vi se på leveringen af aminosyrer. Aminosyrerne er byggestenene, og tilgængeligheden er derfor en forudsætning for, at proteinsyntesen forløber. Det er derfor ikke nok kun at fokusere på selve proteinindholdet i fødevarerne eller tilskud, men have fokus på proteinernes aminosyresammensætning. Det er specielt indholdet af de essentielle aminosyrer, der er afgørende når proteinsyntesen skal stimuleres. De forgrenede essentielle aminosyrer leucin, isoleucin og valin er i stand til at øge proteinsyntesehastigheden ved at stimulere selve signaleringsvejen til dannelse af proteiner i cellerne. Dette er især dokumenteret for aminosyren leucin. Et blandet indtag af både hurtigt optageligt protein samt langsomt optageligt protein, vil have den teoretiske fordel, at det hurtigt vil øge proteinsyntesehastigheden, grundet den hurtige stigning i tilgængeligheden af aminosyrer samtidig med at den jævne tilførelse af aminosyrer fra tarmen fra langsomt nedbrydeligt protein, vil være med til at proteinsyntesehastighedens bevares høj over længere tid. I vores kostplan gør vi brug af valleprotein, som er hurtigt optageligt og indeholder aminosyren leucin. Vi gør brug af kasein som er langsomt optageligt, der også indeholder leucin, der findes i komælk 101. Proteinindholdet i komælk er fordelt således: 20% valle og 80% kasein. Kasein og valle findes kun i mælkeprodukter og indeholder mange essentielle aminosyrer. I vores måltid aftensmad lige efter endt kamp, får vores fodboldspiller derfor en sportskakao, der indeholder den tilstrækkelige mængde protein samt både valle og kasein, hvor leucin øger proteinsyntesehastigheden. Fordelene ved kulhydratindtag samtidig med proteinindtag, stimulerer ikke yderligere til en øget glykogenopbygning, men det har en stor betydning for muskelproteinsyntesen 102. Det er vigtigt i de måltider der ligger efter endt kamp, ud over protein og kulhydrat, at være opmærksom på et tilstrækkeligt energiindtag, for at opretholde energibalance, da vi herved øger syntese frem for en nedbrydning 103. Fodboldspillerne skal også være opmærksomme på deres væskeindtag, så de sørger for at opretholde væskebalancen. 100 Kristiansen og Larsen, 2011, s Kristiansen og Larsen, 2011, s Kristiansen og Larsen, 2011, s Kristiansen og Larsen, 2011, s

34 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Kapitel'5:'Kosttilskud' Kosttilskud er et supplement til den normale kost, der defineres som fødevarer der har til formål at supplere den normale kost, er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, alene eller kombinerede, og markedsføres i dosisform, f.eks. kapsler, pastiller, tabletter, piller og andre lignende former, pulverbreve, væskeampuller, dråbedispenseringsflasker og andre lignende former for væsker og pulvere beregnet til at blive indtaget i mindre afmålte mængder. 104 Kosttilskud i Danmark er en meget efterspurgt vare, hvor der i 2011 officielt blev omsat for 1,2 milliarder. Hertil kommer der alt det salg der foregår via udenlandske sider, samtidig med at salget siden 2011 kun har været stigende. 105 Antallet af atleter der benytter sig af kosttilskud, er meget højt. I en undersøgelse af australske svømmere 106, atleter fra Canada 107, samt portugisiske atleter 108, lå procentdelen for dem der anvendte kosttilskud på henholdsvis 94%, 89% samt 64%. Herudover viser andre undersøgelser at 76-91% anvender kosttilskud, hvorimod kun 18% af unge eliteidrætsudøvere har prøvet at benytte sig af rådgivning ved en professionel kostvejleder. 109 Der er ingen tvivl om at kosttilskud er en populær spise, og de mange udbydere, samt globaliseringen har gjort det let at købe kosttilskud. Som fodboldspiller er der nogle overvejelser man bør gøre sig, inden man kaster sig ud i at anvende kosttilskud. En af de åbenlyse overvejelser er omkostningerne der er ved at købe produkterne. Spillerne bliver nødt til at gøre op med sig selv, om den mulige effekt de kan opnå fra tilskuddet, er værd at betale den pågældende pris for. Herudover må spillerne overveje de mulige sideeffekter der kan opstå fra at bruge et bestemt kosttilskud. Selvom kontrollen med kosttilskud er stor, bliver de fleste kosttilskud bliver tjekket grundigt og er forholdsvis sikre, så er der en lille chance for at de kan fremkalde forskellige sideeffekter. Dette kan også ske ved overdosering, så spillerne er nødt til at sætte sig ind i det pågældende kosttilskud, før de begynder at bruge det. Dette leder frem til et meget vigtigt emne, doping. Flere produkter kan være befængte med ulovlige stoffer, hvilket kan komme til at koste dyrt for spillerens karriere Leksikon Kosttilskud Om kosttilskud Fødevarer Indsatsområder Fødevaresikkerhed Kosttilskud fødevareministeriets strategi for kosttilskud, august Burke og Deakin, 2010, S Wiens m.fl., 2014 Dietary Supplement Usage, Motivation, and Education in Young, Canadian Athletes. International journal of sport nutrition and exercise metabolism 108 Sousa&m.fl.,&2013& &Nutritional&supplement&usage&by&Portugese&athletes.&International&journal&for&vitamin&and& nutritional&research.& 109 Kristiansen og Larsen, 2011, s

35 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Indeholder nogen af de kosttilskud, spilleren vælger at bruge, stoffer som er på listen over dopingmidler, kan spilleren blive straffet og i værste fald udelukket fra sporten. For det første er det vigtigt at spilleren tjekker hvad kosttilskuddet indeholder af ingredienser, for på den måde at sikre, at der ikke er nogle ulovlige stoffer. Spilleren kan dog også være så uheldig, at nogen produkter indeholder ulovlige midler som ikke er opgivet på ingredienslisten. I en undersøgelse lavet i 13 lande, undersøgte man 634 forskellige kosttilskud, og fandt ud af at hele 15% indeholdt ulovlige stoffer fra dopinglisten. 110 Derfor bør spilleren altid tjekke Anti-doping Danmarks hjemmeside vedrørende sikre sider at købe fra, for på den måde at finde en pålidelig leverandør, hvor produkterne er rene. Når spilleren har gjort sig disse overvejelser, og kommet frem til at anvende et bestemt eller flere kosttilskud, har dette sine fordele. Flere kosttilskud har efterhånden så meget videnskabelig evidens bag sig, at man ikke kan komme uden om deres effekt, f.eks. kulhydratrige drikke under arbejde. Nogen kosttilskud har altså en direkte præstationsfremmende effekt, som spilleren kan drage fordel af. Flere af disse produkter vil vi komme ind på senere i kapitlet. En anden fordel ved kosttilskud er at få dækket sine ernæringsmæssige behov. Det kan være at spilleren ikke spiser nok kød til at få dækket sit proteinbehov, og dermed kan en shake være fordelagtig. Samtidig kan kosttilskud tit være mere belejlige at have med at gøre, f.eks. en proteinshake efter styrketræning, der er væsentlig lettere at have med at gøre, i forhold til en stor portion kylling. Mange personer vælger at indtage vitaminpiller med deres kost, netop for at få dækket deres ernæringsmæssige behov. Brug af vitaminpiller gavner dog utrolig lidt, i forhold til den økonomiske pris man betaler, da den generelle dansker fuldstændig får dækket sit mikronæringsbehov gennem kosten. 111 Det er vigtigt for fodboldspillerne at huske på, at succes ikke kommer af at indtage et enkelt kosttilskud. Det handler om hård træning, disciplin, den rette vejledning, optimal indtag af mad og god søvn. Disse afgørende faktorer kan ikke erstattes af nogle kosttilskud, og bør derfor være på plads inden man overvejer et kosttilskud. Mange kan blive lokket af at kosttilskud er en genvej til succes, da det er lettere og mindre krævende at indtage kosttilskud, end at få de basale faktorer på plads. Dette kan afspore spillerne fra at fokusere på dette først, hvilket er en ulempe i det lange løb. 110 Kristiansen og Larsen, 2011, s Kristiansen og Larsen, 2011, s

36 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Et kosttilskud er en lille del i det store billede, men som kan have betydning, hvis de andre overordnede faktorer er på plads. I forhold til brugen af kosttilskud kan der opstå nogle etiske dilemmaer, hvis klubben er tilknyttet en sponsor der har med kosttilskud at gøre. Presset fra sponsoren om at spillerne skal bruge deres produkter kan skabe nogle problemer. Et andet problem spillerne kan ende i, er at indtage et specielt kosttilskud, bare fordi det er blevet anbefalet af en ven eller måske et idol, som måske ikke har den ønskede effekt. Spillerne bør derfor altid overvejede de tidligere nævnte faktorer. Kreatin' Kreatin bruges som tidligere nævnt, når fodboldspillerne foretager spurter, hvor energiomsætningen kommer fra anaerobe processer. Vi har i forvejen et lager af kreatin i kroppen, men dette lager kan øges, ved at indtage kreatin som kosttilskud. Fordelene ved brug af kreatin er efthånden ret anerkendt, når det kommer til styrketræning og øgning af muskelmasse. 112 Der er dog også lavet en række undersøgelser, specifikt med henblik på kreatinindtagelse i forbindelse med fodbold, og dens effekter. Et af de seneste forsøg blev lavet i 2014, hvor man testede 16 fodboldspillere, der enten fik kreatin eller placebo i 7 dage. Spillerne skulle igennem en række test, før og efter en simuleret fodboldkamp. Man fandt dog ingen forskel på kreatin og placebogruppen, og konkluderede derfor i dette forsøg, at kreatin ikke har nogen gavnlig effekt for fodboldspillere. 113 I modsætning fandt to lignende forsøg en signifikant forskel på kreatin og placebogruppen, hvor kreatingruppen havde signifikante forbedringer på bl.a. gentagne sprints, kraftfulde spring lige op i luften, drible øvelser samt kraft i skud. I et andet forsøg med kvindelige fodboldspillere, gennemgik alle spillere en række tests efter en kamp, for herefter at blive placeret i enten kreatin eller placebogruppe. Samme tests blev foretaget en uge efter, også efter en fodboldkamp. I dette forsøg var der også en signifikant forskel når det kom til sprint, hvor kreatingruppen var overlegen. 116 Ved indtagelse af kreatin skal man huske på den vægtøgning det medfører, og i dette forsøg oplevede alle spillere i kreatingruppen en stigning i 112 Burke og Deakin, 2010, S Williams m.fl., 2014 Effects of creatine monohydrate supplementation on simulated soccer performance. International journal of sports physiology and performance 114 Ostojic, 2004 Creatine supplementation in young soccer players. International journal of sport nutrition and exercise metabolism 115 Mujika m.fl., 2000 Creatine supplementation and sprint performance in soccer players. Medicine and science in sports and exercise 116 Cox m.fl., 2002 Acute creatine supplementation and performance during a field test simulation match play in elite female soccer players. International journal of sport nutrition and exercise metabolism 34

37 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 vægt. Derfor er det endnu mere interessant, at de alligevel forbedrede deres præstation på sprint, i forhold til placebogruppen. BetaOalanin' Beta-alanin er en ikke essientiel aminosyre, der indgår i stoffet carnosin. Carnosin findes i musklerne, og er opbygget af beta-alanin og histidin. Carnosin virker som en buffer, hvilket betyder at det regulerer ph-værdien i blodet. Carnosin står for ca. 10% af musklens evne til at fjerne mælkesyre, der er produceret ved høj intens træning. Mængden af carnosin der bliver produceret, er dog begrænset af netop beta-alanin, hvilket betyder at ved indtagelse af ekstra beta-alanin, vil produktionen af carnosin øges, og dermed muskelens evne til at fjerne mælkesyre fra blodet. Ved indtagelse af af beta-alaning, her flere studier vist, at carnosin mængden i musklerne kan øges med helt op til 80%. 117 Forsøg med beta-alanin inden for fodboldens verden, er meget sparsomme, hvilket gør det svært at konkludere, om beta-alanin har en effekt for spillerne. Forsøg i andre sportsgrene tyder dog på, at ved indtagelse af beta-alanin, øges tiden man kan arbejde inden træthed indtræffer, samt en hurtigere restitution ved gentagne spurter. 118 Koffein' Koffein findes naturlig eller tilsat, i forskellige fødevarer og drikke. Det er bredt dokumenteret at koffein har en præstationsfremmende effekt, specielt når det kommer til udholdenhedsarbejde, som fodbold går ind under. 119 Der er lavet en del undersøgelser hvor man har testet koffein i direkte forbindelse med fodbold. De fleste undersøgelser tyder på, at man som fodboldspiller kan opnå en præstationsfremmende effekt ved indtag af koffein. Den præstationsfremmende effekt ses i undersøgelser ofte i form af, at spillerne har løbet en længere distance, taget flere sprints, og præsterer bedre til tests efter en simuleret fodboldkamp. I en nyere undersøgelse lavet med unge fodboldspillere, blev de testet til 2 fodboldkampe med 7 dages mellemrum. Den ene gruppe indtog koffein før kampene, hvorimod den anden indtog placebo. I ingen af de to kampe, var der nogen forskel på distance, spurter, spurternes længde, eller de tests der blev lavet efter kampen, mellem koffeingruppen og placebogruppen Burke og Deakin, 2010, S Bellinger, 2014 β-alanine supplementation for athletic performance: an update. Journal of strenght and conditioning research 119 Kristiansen og Larsen, 2011, s Pettersen mf., 2014 Caffeine supplementation does not affect match activities and fatigue resistance during match play in young football players. Journal of sports sciences 35

38 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Kapitel'6:'Barrierer'for'ansættelse'i'klubberne' For at undersøge vores hypotese omkring manglende kostvejledere i superligaklubber, har vi været ude at interviewe i en superligaklub. Her fik vi yderligere bekræftet vores hypotese, da der ikke var nogen ansat i klubben til at tage hånd om kosten. Da vi spurgte om klubben havde en kostpolitik, var svaret nej 121, men de har nogle guidelines de prøver at følge. Hovedessensen i interviewet var at de ikke tillægger kost nogen vigtig rolle i forhold til præstationsfremme, og at de først skrider ind ved reelle problemer, i deres tilfælde hvis fedtprocenten er for høj. & S:&Så&jeres&fokus&ligger&egentlig&mere&på&sådan,&altså&hvis&der&er&nogen&problemer&at&få&rettet& op&på&dem,&i&forhold&til&at&sige,&de&spiser&okay,&så&prøver&vi&ikke&at&optimere&det&yderligere. & F:&æææhh..&nej.&Men&vi&kan&jo&sige,&at&dem&vi&har&fokus&på,&det&er&dem&hvor&fedtprocenten&bonger.& Så&prøver&vi&at&høre&hvad&spiser&de&egentlig&i&løbet&af&dagen,&og&beder&dem&om&at&skrive&ned&en& uge.&men&det&er&ikke&altid&det&kan&bruges,&de&de&ikke&altid&skriver&det&hele&ned,&så&det&kan&være&en& faldgruppe.&men&man&kan&sige,&hvis&der&er&nogen&der&ikke&bliver&mere&fitte,&så&må&vi&jo&overveje& om&vi&skal&følge&mere&op&det.&så&tager&vi&lige&lidt&kontrol&af&det&ikke.& Barrierer'for'fodboldklubben' Eftersom vores erfaring og undersøgelser viser at der ikke er nogen ansat til at styre kosten i superligaklubberne, må der være flere årsager til dette. Ud fra vores tidligere praktik samt vores interview, er vi kommet frem til, at det er fysioterapeuter og de fysiske trænere, der med deres begrænsede viden inden for kost prøver at lave retningslinjer og guidelines omkring kosten. Igennem vores observationer kan vi konkludere, at ingen af disse tillægger kosten nogen større rolle. De er ikke klar over kostens præstationsfremmende effekt for spillerne, og derfor ser de det ikke nødvendigt at have mere fokus på kosten. Dette er en væsentlig barriere for os som professionsbachelorer i ernæring og sundhed, da klubben dermed ikke finder det nødvendigt at ansætte en til at tage vare på de kostmæssige aspekter. Klubberne føler som udgangspunkt, at det er nok hvis spillerne ikke spiser usundt. Klubben skrider først ind, når det kan ses på fedtprocenten og ses som et problem. I vores praktik oplevede vi, at klubben ikke havde nogen anelse om, hvad spillerne spiste i deres fritid. De holdt kun øje med dem, når der var frokost efter træning. 121 Bilag 4: Transskribering af interview med fodboldklub 36

39 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Dette leder os frem til den næste barriere for klubberne, nemlig hvor stort et ansvar klubberne skal påtage sig, og hvor meget de skal skride ind over den private sfære hos spillerne. Spørgsmålet er, om det er spillernes eget ansvar at skulle tage vare på kosten, eller om klubben skal agere babysitter for dem i deres fritid. For klubben er det vigtigt at spillerne også selv har del i det, og at det ikke er noget der skal presses ned over hovedet på dem. Dette magtforhold er vigtigt at tage højde for, hvilket vi vil komme ind på senere. Økonomien i klubberne er uden tvivl den største barriere. Alt handler i sidste ende om kroner og ører for klubberne, da de jo er virksomheder. Det skal være økonomisk ansvarligt for klubben at ansætte en kostvejleder. I Danmark er der kommet meget mere fokus på økonomien, og som en af de ansatte i klubberne siger: F: For 5 år siden tror jeg ikke det havde været noget problem. Men i dagens Danmark, er man virkelig bare nødt til at kunne bevise, at spillet bliver bedre, men gerne en økonomisk fordel af at ansætte en, da det handler om kroner og øre i sidste ende. 122 Kapitel'7:'Åbning'for'ansættelse'og'tiltag'i'klubberne' Som tidligere beskrevet er der nogle væsentlige barriere for, at vi som professionsbachelorer i ernæring og sundhed kan åbne op for markedet for jobmuligheder i fodboldverdenen. Disse barrierer bliver vi nødt til at overkomme, for at professionsbachelorer i ernæring og sundhed kan få en fast plads i fodboldklubbernes personale. Vi har en række forslag til at komme disse barrierer til livs, fx ved at holde foredrag, workshops og starte med at tilbyde klubberne testperioder. En testperiode kunne bestå af at teste halvdelen af truppen over en periode på ca. 12 uger, hvor de vejledes, og der udarbejdes personlige kostplaner. Testperioden skal være indenfor rimelige økonomiske rammer, på den måde bliver økonomien ikke en dominerende barriere samtidig med at vi ikke sælger os selv for billigt, og dermed underminerer vores kompetencer. Før og under testperioden vil vi lave en række forsøg på spillerne, på den måde har vi nogle sammenlignelige data. Herudover kan vi også lave forsøg, hvor testgruppen indtager kulhydrat før, under og efter, hvorimod den anden gruppe indtager placebo. På den måde kan vi også sammenligne spillerne på kryds og tværs af hinanden. Efter testperioden vil vi have en masse data, der forhåbentligvis viser, at spillerne der har indtaget kulhydrat og spist rigtigt, har opnået en præstationsfremmende effekt. Herved vil vi komme barrieren til livs omkring den manglende viden, om hvad kosten kan gøre. De præstationsfremmende effekter skulle i sidste ende også gerne kunne måles økonomisk for klubberne. Det kunne være i form af bedre præstationer og dermed flere præmiepenge, de bedre 122 Bilag 4: Transskribering af interview med fodboldklub 37

40 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 præstationer vil også kunne føre til en øget værdi af spillerne, hvilket i sidste ende er fordelagtigt for klubberne. & S:&Så&det&ville&være,&hvis&i&ville&overveje&at&skulle&ansætte,&så&skulle&i&have&været&igennem&et& forløb,&hvor&i&tydeligt&kunne&se&forbedringer?& F:& &med&den&økonomi&der&er&i&dansk&fodbold,&er&du&nødt&til&at&have&bevis&for&at&det&her&rent& faktisk&virker.&for&hvis&man&kan&se&der&er&en&økonomisk&gulerod&i&det,&og&folk&de&træner&mere&og& præsterer&bedre,&så&tror&jeg&helt&sikkert&klubberne&kunne&se&det&smarte&i&det.&vi&prioriterer& massage&og&behandling,&fordi&vi&kan&se&på&skaderne&at&de&bliver&færre.&så&rent&kroner&og&øre& mæssigt,&har&det&en&effekt. 123 Testperioden er en meget vigtig del af at slå igennem på markedet. I vores tidligere praktik, og i de interviews vi har lavet, virker det til at der skal rigtig meget til at bevise klubberne at det virker at have os ansat. Selv med foredrag og med valide undersøgelser, tror vi ikke det er nok til at klubberne vil investere flere penge på at fremme kosten for spillerne. Det er meget vigtigt for klubberne at de kan se fremgang med deres egne øjne, og det skal virke for deres spillere og klub. Tiltag'i'klubberne' Hvis vi bliver ansat i klubberne, har vi en række tiltag vi mener vil være fordelagtige for klubberne at indføre. Først og fremmest kan vi arbejde med personlige kostplaner, som vi har gjort under testperioden. Når vi laver kostplanerne, går vi op i, at det skal være så nemt for fodboldspillerne som muligt, da vi har oplevet en barriere ved at mange føler at det er kompliceret og uoverskueligt med en kostplan. Dette underbygges bl.a. af oplevelser fra vores tidligere praktik, samt denne udtalelse fra interviewet med en superligaklub: K: Så du tænker ikke det ville hjælpe hvis man nu lavede en kostplan til hver enkelt spiller, og gav dem det? - F: jo det tror jeg nok, for nogens vedkommende. Men det er så det igen, om hvordan får man det så implementeret i. Det skal jo være noget der er forholdsvis simpelt at følge. 124 Et andet tiltag kunne være at farvemarkere deres buffet efter makronæringsstofferne, fx. grøn for protein, rød for kulhydrat og blå for fedt. Vi vil kunne lave en tallerkenfordeling til dem, hvor vi viser, hvordan farverne skal fordeles mængdemæssigt på tallerkenen. Herved ved spillerne hvor meget de ca. skal tage af hvad. En lidt mindre pædagogisk og mere slavisk måde at gøre det på, kunne være at stå klar med måltidet til spillerne ved et bord lige efter træning, eller portionsanrette deres tallerkener, så der ikke var nogen buffet, men de bare fik deres egen tallerken serveret. 123 Bilag 4: Transskribering af interview med fodboldklub 124 Bilag 4: Transskribering af interview med fodboldklub 38

41 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Et tredje tiltag, for at gøre det endnu mere håndgribeligt og nemt for fodboldspillerne kunne være at benytte vores app Sports Recovery, som vi har været i gang med at udarbejde siden modul 11 eksamen. Målgruppen for app en er fodboldspillere på eliteniveau i aldersgruppen Aldersgruppen er valgt på baggrund af deres mobilforbrug, da netop denne aldersgruppe hyppigt bruger apps og smartphones. Samtidig er fodboldspillere på eliteniveau i den aldersgruppe. Selve app en kommer til at indeholde en boks, hvor man skal indtaste antropometri og kvantitative data i form af varighed og intensitet. Herefter udregner app en den korrekte mængde af kulhydrat og protein, spilleren skal indtage efter træning eller kamp. Resultatet kommer frem i form af tekst, samt billeder af de fødevarer spillerne kan indtage. Ulempen ved Sports Recovery, er at vores arbejde bliver en smule overflødigt. Den udregner dog kun hvad der skal indtages efter træning/kamp. En mulighed er at videreudvikle den, så den også kan udregne hvad der skal indtages før og under træning/kamp. Den kan dog ikke lave en fuld dagskostplan, så på den måde bliver vores arbejde ikke helt overflødigt, da denne del er lige så vigtigt, som de måltider man som fodboldspiller f.eks. skal indtage på en kampdag. Kapitel'8:'Motivation'og'den'sundhedsprofessionelles'rolle'i' fodboldklubben' Motivation' Motivation er en vigtigt faktor i forhold til elitefodboldspillere. Når vi oplever eller føler at vi er gode til noget bliver vi motiveret. Primært for elitefodboldspillere handler det om at opnå succes under træning og kamp, ved at være blandt de bedste eller den bedste. Det styrker spillernes identitet og selvværd, at opleve at de er kompetente. Nogle ser sig som konkurrenceorienteret, hvor man ser kompetence ud fra hvor god man er i forhold til de andre på holdet eller i forhold til et andet hold. Nogle er mere opgaveorienteret, hvor man ser hvor god man er i forhold til sig selv 125. Elitefodboldspillere vil typisk se sig selv som en blanding af konkurrenceorienteret og opgaveorienteret. At være opgaveorienteret vil typisk ske under træning, da fodboldspilleren skal kunne klare de opgaver som han får stillet op, for netop den position han har. Mestrer han disse opgaver, vil han føle sig kompetent og opleve succes, hvilket vil være med til at motivere ham og give gode resultater. Her handler det ikke om, at de andre er bedre, men at han kan opnå sit mål og føle tilfredshed og være kompetent ved at anstrenge sig, klarer den stillede opgave og udvikle sig. Primært under kamp, vil spillerne være mere konkurrenceorienteret, da det her handler om at være 125 Henriksen m.fl., 2012, s

42 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 bedre end det andet hold og vinde kampen. Spillerne vil helst undgå at blive set som inkompetente. Når spillerne oplever at de er bedre end de andre, vil de opnå anerkendelse samt status, hvilket vil styrke deres positive selvopfattelse og være med til at motivere dem. En træner ser det typisk bedst at spillerne er mest konkurrenceorienteret end opgaveorienteret 126, da det i sidste ende handler om at være nummer et samt at se gode tal og resulter for klubben i forhold til de andre klubber. Dog viser en norsk undersøgelse fra OL i , at 23% af eliteudøverne var mere opgaveorienteret end konkurrenceorienteret, og at hele 25% både havde en høj opgaveorientering samt en høj konkurrenceorientering. Dette skyldes at det er lige så vigtigt for eliteudøverne at være opgaveorienteret, hvis ikke vigtigere, end at være konkurrenceorienteret. Typisk vil en eliteudøver der mestre begge orienteringer, nå længst, da han både kan fokusere på at udvikle sig selv og samtidig vil være den bedste. Under modgang vil denne type atlet kunne bevare motivationen og selvværdet, da han vil kæmpe for det og mærke at han udvikler sig. Dog er der hele tiden et stort pres på elitefodboldspillerne, da de konstant skal kunne præstere det bedste og leve op til adskillige krav fra både træner, holdkammerater og fans. Når spillerne møder modstand eller føler sig demotiveret vil vi som professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kunne hjælpe spillerne via vejledning i form af den motiverende samtale. Vejlederens'rolle' Når vi som vejledere har en elitefodboldspiller til samtale, vil det være vigtigt at gøre det klart for spilleren, at interaktionen bliver bygget på et samarbejde mellem os og spiller. Ved den motiverende samtale undgår man netop at indtage den autoritære rolle og går mere op i at støtte klienten end at overtale 128. Vi vil som vejledere fokusere på at fremdrage spillerens egen motivation, ved at finde spillerens indre motivation for forandring frem, samt hvilke mål og værdier spilleren har. Formålet ved at benytte sig af den motiverende samtale er, at hjælpe spilleren ud af den fastlåste situation, som kunne være at spilleren ikke har nok energi under træning og ikke ved hvad han skal spise, hjælpe ham over hans ambivalens og hjælpe hen mod en positiv adfærdsændring 129. Vi kan bruge elementer fra helhedsmodellen, når vi har en spiller til samtale bl.a. omkring kosten 130. Vi kan se på hvilke læringsforudsætninger der er for spilleren, hvad interesserer han sig for, hvad kan han fra tidligere, hvad kan han lide af mad, er han allergisk, kan han lave mad og er 126 Henriksen m.fl., 2012, s Henriksen m.fl., 2012, s Miller og Rollnick, 2004, s Miller og Rollnick, 2004, s Hiim og Hippe, 2011, s.28 40

43 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 der ressourcer til at opnå det han gerne vil. Vi kan se på hvilke rammefaktorer har spilleren til rådighed, evt. med fokus på tid, udstyr og økonomi, og hvad har vi som vejleder at gøre godt med. Vi kan hjælpe spilleren med at komme frem til nogle mål, og evt. fastsætte delmål i form af kortsigtede og langsigtede. Det langsigtede mål for spilleren kunne være at komme til at præstere bedre på banen, hvor det kortsigtede mål kunne være at spilleren ønsker sig at være mere oplagt og have mere energi til sin træning/kamp. Målet skal have sammenhæng med indholdet af vores vejledning, da indholdet er det vejledningen handler om 131. Med vores tilgang som professionsbachelorer i ernæring og sundhed, hvor vi ser kosten som en stor del af det at kunne komme til at præstere bedre for en elitefodboldspiller, vil vores fokus under den motiverende samtale tillægges kosten. Når vi har med den motiverende samtale at gøre, er det vigtigt at have styr på hvad der ligger til grunde for den motiverende samtale. Der er fire overordnede principper, som er fire brede styrende principper: 1. Udtryk empati, 2. Tydeliggør diskrepansen, 3. Gå med modstanden, 4. Understøt klientens mestringsforventning 132. Ud over disse grundlæggende principper kan man dele motivations samtalen op i to faser. Fase 1: At opbygge motivation for forandring. Fase 2: At styrke klientens beslutning om forandring. Fase 1: Når vi har en fodboldspiller til samtale, vil det være vigtigt for os som vejledere at vi lytter reflekterende til spilleren, uden at dømme eller kritisere, men at vi accepterer hvad det er spilleren siger. En god start på en samtale, ville være som vejleder at spørge indtil hvad det er spilleren har af forhåbninger til hvad der skal ske/ikke skal ske og hvad spilleren har på hjertet. Hvis spilleren ønsker at gå mere op i sin kost men giver udtryk for at han ikke har viden eller kompetencerne til dette, må vi acceptere og respektere dette, hvilket vil være med til at fremme spillerens selvværd, som yderligere fremmer til forandring. Som en empatisk vejleder, vil vi behandle spillerens perspektiver som meningsfulde, valide og forståelige. Vi vil kunne være med til at afgrænse og afklare de problemstillinger spilleren kommer op med. Her vil vi kunne benytte os af redskaber som aktiv lytning, spejling og opsummering samt gøre brug af åbnespørgsmål. Via den motiverende samtale, styrer vi hen imod en afklaring på ambivalens for at opnå forandring. I fase 1 er det vigtigt at kunne forstå spillerens ambivalens da det er vigtigt at kende spillerens opfattelse af vigtighed og tro på forandring. Dette skal afklares i fase 1, som kan gøres ved at stille spørgsmål hvor spilleren skal give point fra Fx: Hvor vigtigt ville du sige at kosten er for dig og din præstation, på en skala fra 1-10 hvor 1 er ingen ting og 10 er meget vigtig? Hvor sikker ville du sige, at du er på, at 131 Hiim og Hippe, 2011, s Miller og Rollnick, 2004, s

44 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 ville begynde på en kostplan, hvis du besluttede dig for det, fra 1-10? 133 Det er vigtigt for os, at vide hvor stor en vigtighed spilleren lægger på ændringen samt forandringen og hvor meget han tror på at han kan gennemføre det. Det skal være spilleren og ikke os, der kommer med argumenter for en forandring, da det er spillerens tro på muligheden for forandring der er den vigtige motivationsfaktorer. Fase 1, vil som regel være den hårdeste fase at komme igennem, da der kan gå lang tid før spilleren kommer frem til om der skal ske en forandring. Fase 2: Vi når til fase 2, når spilleren er parat til at ændre sig, hvilket kan tage mere end en enkelt samtale. Her kan vi prøve at guide spilleren med at tage de rigtige beslutninger omkring ændringerne, med mindre spilleren vælger at gøre det hele selv 134. Når paratheden mod en ændring opstår, skal vi som vejledere hele tiden være med til at styrke spillerens beslutninger. Denne handling opstår når spilleren selv føler at forandringen er vigtig nok og har en tilstrækkelig tro på at forandringen er mulig. Spilleren skal altså føle at en ændring i hans kost vil være vigtig i forhold til hans professionelle karriere som fodboldspiller, og herefter tro på at det er noget som kan lade sig gøre for ham i hans hverdag. Når vi når til fase 2, kan vi bl.a. hjælpe spilleren ved, at sætte mål, overveje ændringer, se på ressourcer, lave en plan, fremkalde en forpligtende beslutning. Hvis spilleren er klar på at ændre sine kostvaner og begynde på en kostplan, kan det være en god idé for spillerens motivation, at lave en forpligtende beslutning omkring denne beslutning. Det kan gøres ved at spilleren offentliggøre beslutningen, måske ved at fortælle sine fodboldkammerater, træner samt familie omkring dette, så de kan støtte ham i beslutningen. Målet for os som vejledere, er at komme frem til en klar plan, og få spillerens mundtlige beslutning omkring at følge denne plan og herved styrke klientens beslutning. Vi må ikke presse spilleren ud i denne beslutning og det kan tage flere samtaler før, spilleren føler sig klar. Der skal være plads til tænketid for spilleren 135. Vi ved fra vores tidligere praktik samt interviewet at spillerne ikke tillægger sportsernæring nogen særlig vigtig rolle. Vi kan som professionsbachelorer i ernæring og sundhed via motivations samtalen, prøve at hjælpe spilleren fri af den fastlåste kost situation og prøve at i gang sætte en forandringsproces, for at fremme brugen af sportsernæring. 133 Miller og Rollnick, 2004, s Miller og Rollnick, 2004, s Miller og Rollnick, 2004, s

45 Diskussion' SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Magtforhold' Magt kan forekomme på mange forskellige måder, det kan være en direkte magt i form af trusler, tvang eller fysisk vold. Det kan også være en mere stille magt, som f.eks. de love der hærsker i samfundet. Som vejleder besidder vi en stille magt over for klienten, da vi er eksperter inden for vores område. Den viden vi har bruges som magt, men det opfattes ikke som magt, derfor er det en såkaldt stille magt. Man vil det bedste for sin klient som vejleder, hvilket også er klientens opfattelse. Dette betyder at der vil være en magt, som er svær at modstå. 136 I en situation hvor vi som sundhedsprofessionelle blev ansat i en fodboldklub, vil der fra vores side opstå en stille form for magt. Da vi er sundhedsprofessionelle, bevæger vi os inden for begrebet bio-magt. 137 Dette er en af de sværeste magter at modstå. I denne situation vil vi søge at lede fodboldspillerne hen mod en mere optimal kost, i intentionen om at forbedre deres præstation på banen, og hvem vil som fodboldspiller ikke gerne have det? En mere direkte form for magt der kan opstå, er magtforholdet mellem træneren og spillerne. Dette er et magtforhold der er meget vigtigt at være opmærksom på, og som kan være både positivt og negativt. Træneren har magten til at bestemme hvilke spillere der spiller, og hvilke spillere der sidder udenfor. Han kommer til at fungere som en slags motivator for spillernes forandring, men bliver nødt til at træde varsomt, da han besidder en stor magt. Dette kan være positivt i form af, at nogle spillere ellers ikke ville gå op i kosten, med mindre træneren fortalte/tvang dem til at gøre det. Herimod kan det have en meget negativ effekt, da træneren udnytter sin magt til at gennemtvinge en bestemt adfærd. Dette kan for spilleren være meget negativt og dermed demotiverende. Vi oplevede i vores tidligere praktik at træneren gik ind og bestemte at spillerne skulle komme til vores kostvejledninger, hvilket alle spillerne ikke var lige begejstrede for. Det smittede tydeligt af på stemningen under vores personlige samtaler med spillerne samt deres tilgang til den udleverede kostplan. Vi diskuterede en del i vores praktik, om det ville være bedre, kun at tage de fodboldspillere som selv var engageret i kosten og var motiveret for det, i stedet for at inddrage de uengagerede spillere. Hvis vi kun tog de engagerede spillere, ville deres motivation og positivitet eventuelt kunne smitte af på de andre spillere og herved øge de uengageredes interesse for kosten, og herved få dem motiveret igennem de andres resultater. Denne tilgang ville være en mere s. 9 11/ s /

46 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 pædagogisk måde at gøre det på, da spillerne på denne måde ikke vil føle at ændringer i kosten blev tvunget ned over hovedet på dem. Dette leder os frem til det etiske aspekt i, hvor meget skal fodboldklubben bevæge sig ind på den enkelte fodboldspillers private sfære? Etiske'aspekter' Grænsen mellem det private liv og arbejdslivet for fodboldspillere er meget tæt. De kan som os andre ikke lægge arbejdet fra sig når de kommer hjem, uden at det har en effekt på deres præstationer på banen. Vælger de at leve usundt kan dette reflektere på deres spil til træning, hvilket betyder at de bliver sat af holdet. Fodboldspillere vil altid have arbejdet med hjemme, alt hvad de gør og siger kan reflektere hvordan de præsterer. Hvorvidt er det så klubbens ansvar at gå ind og bestemme hvad hver enkelte spiller skal spise når de ikke er på banen? På den ene side har spillerne fri, og dermed er det ikke klubbens ret at skulle bestemme over dem. På den anden side reflekterer deres livsstil over på deres arbejdsliv, og de er på kontrakt. For klubben vil en dårlig livsstil betyde en forringelse af spillernes værdi, og dermed et økonomisk tab. Fra den side må det siges at være retfærdigt at klubben har en medbestemmelse i, hvad spillerne foretager sig i fritiden. I sidste ende kan man diskutere om det ikke også er i spillernes interesse at optimere sig på alle parametre, og dermed også lade klubben have indflydelse på det de foretager sig i fritiden. Et andet aspekt i denne problematik kan være, hvis klubberne skal bestemme, hvad spillerne skal spise, er det så fair at klubberne skal betale for maden? Som privatperson er mad også en væsentlig del af din identitet. Vi vælger hvilken mad vi spiser, ud fra vores opfattelse af os selv, og den person vi gerne vil være. Mad bruges også til sociale formål som at skabe fællesskab, ligesom den er med til at vise en status i det sociale hierarki. 138 Derfor kan man diskutere om spillerne mister en del af deres identitet, og den person de selv gerne vil være, til fordel for den person klubben gerne vil have spillerne til at være. Konklusion' Fodbold er et fysisk krævende spil, hvilket betyder at spillerne er nødt til at træne hele kroppen. Spillerne arbejder både anaerobt og aerobt, hvilket betyder at de er nødt til at træne begge træningsformer. En fodboldspiller på 75 kg. har et estimeret energiforbrug på ca. 16 MJ/døgn, inklusiv kamp eller træning. Spillernes energikilde under arbejde kommer primært fra oplagret glykogen samt fedt. Specielt glykogen spiller en vigtig rolle i forbindelse med spillernes præstation. 138 Holm, Lotte, 2011, s

47 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Vi udarbejder kostplaner til spillerne, for at forbedre deres træningsudbytte og kamppræstation. Det er optimalt for spillerne, at indtage henholdsvis 7-10g kulhydrat og 1,4-1,7g protein pr. kg. kropsvægt pr. døgn. Herudover tager vi højde for timingen i kostplanerne, hvor spillerne skal indtage to måtider før kamp/træning, henholdsvis 3-4 timer inden og 1 time inden. Under arbejde, er det fordelagtigt for spillerne at indtage kulhydrater med højt glykæmisk index, op til 30g pr. time. Måltidet efter kamp er væsentligt for restitutionen, da det opbygger de nedbrudte glykogenlagre samt stimulerer proteinsyntesen, hvilket gøres bedst med indtagelse af 1-1,2g kulhydrat pr. kg. kropsvægt samt 20g protein af høj kvalitet. Vi kan vejlede spillerne i at bruge bestemte kosttilskud, der kan gavne deres træningsudbytte og kamppræstation. De basale faktorer bør dog først være på plads, samtidig med at spillerne bør gøre sig nogle væsentlige overvejelser. For at fremme brugen af sportsernæring blandt danske fodboldklubber, skal klubberne have øjnene op for vigtigheden af sportsernæring. Dett kan gøres ved, at vi kan tilbyde dem vores arbejdskraft i en testperiode, lave kostplaner, holde foredrag samt workshops. Vi kan rådgive spillerne via den motiverende samtale, og hjælpe med at finde motivation til at benytte sig af sporternæring. Perspektivering' At kunne skabe et marked for professionsbachelorer i ernæring og sundhed, inden for sportsverdenen vil betyde at der er mange flere jobmuligheder og jobs at få. Sportsverdenen er en verden præget af mange penge, hvilket også understreges i en analyse lavet af det internationale analyse-bureau A.T. Kearney, der viser at indtægterne for store sportsbegivenheder i 2014 vil nå op på 90,9 milliarder dollar. Ydermere ses det i analysen at nogle af verdens største fodboldklubber omsætter for omkring millioner euro. 139 Fodbold er en af verdens 7 største sportsgrene når det kommer til omsætning, hvilket vidner om at der i denne verden florerer mange penge. Kigger man på Brøndby IF og PS&E årsrapporter, kan man se at de henholdsvis bruger 84,3 millioner kr. 140 og 396,9 millioner kr. 141 Med personaleomkostninger så høje, så bør der være plads til at ansætte en sundhedsprofessionel der kan styre kosten, hvis det kan betale sig for dem, og de kan se fordele ved det. Udbuddet af sportsernæring til fodbold og sportsverdenen generelt er ikke stort i Danmark. Der findes enkelt små private udbydere, men ingen der er fastansat i en superligaklub. Den største på det økonomi sporten vækster fortsat 11/ / /

48 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 danske marked må siges at være Team Danmark. I vores tidligere praktik, oplevede vi en enkelt spiller der var tilknyttet Team Danmark og havde fået udleveret kostplan, dette var dog i forbindelse med ungdomslandsholdet, og ikke i forbindelse med selve klubben. Ud fra team Danmarks hjemmeside, bliver der tilbudt sportsernæring til alverdens sportsfolk, hvor tre uddannede diætister sidder bag. Dette kunne eventuelt være en oplagt mulighed at søge et job hos dem, hvis man som vi gerne vil have med sportsernæring at gøre. I forhold til vores jobmuligheder, kan man overveje hvorvidt der er nok at lave til at være fastansat som professionsbachelor i ernæring og sundhed i en superligaklub. Vores overvejelser kommer af, at vi eventuelt kun skal arbejde med spillere i førsteholdstruppen. Når de første samtaler, kostplaner samt tiltag er udarbejdet og indført, så er spørgsmålet om der vil være tilstrækkeligt med arbejdsopgaver til, at klubben ser det som en fordel at have en fastansat til at styre kosten. 46

49 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Litteraturliste' Bangsbo, J. (1994): Energy demands in competetive soccer. Journal of sports sciences. Pp Bangsbo, J; Laia, F.M; Rustrup, P. (2007): Metabolic response and fatigue in soccer. International journal of sports physiology and performance. Juni, Pp Bellinger, P.M. (2014): β-alanine supplementation for athletic performance: an update. Journal of strenght and conditioning research. Juni, 28(6), pp Berg, M.J; Tymoczko, L.J; Stryer, N. (2006): Biochemistry. Sixth edition W.H Freeman and Company. ISBN Borup, D.V. (2010): Biokemi. 1. udgave FADL s Forlag. ISBN Bruun, P; Mansfeldt, G; Rasmussen, B; Samsø, C; Olesen, S. (2002): Generel afsætning. 1. udgave, 1. oplag Nordisk Forlag. ISBN Burke, L. (2010): Preparation for competition. Burke, L; Deakin, V. (2010): Clinical sports nutrition. Fourth edition. McGraw-Hill Austrailia Pty Ltd. ISBN Burke, L; Broad, E; Cox, G; Desbrgw, B; Dziedzic, C; Gurr, S; Lalor, B; Shaw, G, Shaw, N; Slater, G. (2010): Supplements and sports foods. Burke, L; Deakin, V. (2010): Clinical sports nutrition. Fourth edition. McGraw-Hill Austrailia Pty Ltd. ISBN Cox, G, Mujika, I; Tumilty, D; Burke, L. (2002): Acute creatine supplementation and performance during a field test simulation match play in elite female soccer players. International journal of sport nutrition and exercise metabolism. Marts, 12(1), pp Ebine, N; Rafamantanantsoa, H.H; Nayuki, Y; Yamanaka, K; Tashima, K; Ono, T; Saitoh, S; Jones, H.J.P. (2002): Measurement of total energy expenditure by the dobuly labelled water method in professional soccer players. Journal of sports sciences. Volume 20 issue 5. Pp Engelbreth, J; Estrup, C; Pöckel, R; Sig, E; Sørensen, K.J. (2009): Idræt C Teori i praksis. 3. udgave. Systime. ISBN Fester, M.; Gottlieb, P. (2014): Idrætten i tal - Status på foreningsidrætten i Danmark. 1. udgave, april Danmarks Idrætsforbund. ISBN Goedecke, J.H; White, N.J; Chicktay, W; Mahomed, H; Durandt, J; Lambert, M.I. (2013): The effect of carbohydrate ingestion on performance during a simulated soccer match. Exercise science and sports medicine, University of Cape Town. December, 5(12), pp

50 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Hansen, I.T; Krogsgaard, R.M. (2007): Idrætsskadebogen. 1. udgave, 1. oplag FADL s Forlag. ISBN Henriksen, K; Hansen, M; Hansen, J; (2012): Gyldendals Idrætspsykologi. 1. udgave, 1. oplag Gyldendal. ISBN Hiim, H; Hippe, E. (2011): Undervisningsplanlægning for faglærere. 2. udgave, 6. oplag Gyldendahl. ISBN Holm, Lotte. (2011): Mad, mennesker og måltider samfundsvidenskabelige perspektiver. 1. udgave, 6. oplag Munksgaard. ISBN Hørdam, B; Pedersen, C. (red.) (2006): Vidensformer Pædagogik Sundhed. 1. udgave, 1. oplag Gads Forlag. ISBN Ingebrigtsen, J; Dalen, T; Hjelde, G.H; Drust, B; Wisløff, U. (2014): Acceleration and sprint profiles of a professional elite football team in match play. European journal of sport science. Juli, Pp Kristiansen, L; Larsen, R. (2011): Sportsernæring. 1. udgave, 1. oplag Munksgaard. ISBN Krustrup, P; Mohr, M; Steensberg, A; Bencke, J; Kjaer, M; Bangsbo, J. (2006): Muscle and blood metabolites during a soccer game: Implications for sprint performance. Medicine and science in sports and exercise. Juni, 38(6), pp Launsø, L; Olsen, L; Rieper, O. (2011): Forskning om og med mennesker Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 6. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. ISBN Michalsik, L; Bangsbo, J. (2002): Aerob og anaerob træning. 1. udgave, 5. oplag Danmarks idrætsforbund. ISBN Miller, R.W; Rollnick, S. (2004): Motivations samtalen. 1. udgave, 7. oplag Hans Reitzels Forlag. ISBN Mujika, I; Padilla, S; Ibañez, J; Izquierdo, M; Gosostiaga, E. (2000): Creatine supplementation and sprint performance in soccer players. Medicine and science in sports and exercise. Februar, 32(2), pp Ostojic, S.M; Mazic, S. (2002): Effects of a carbohydrate-electrolyte drin on specifik soccer tests and performance. Journal of sports science and medicine. Juni, 1(2), pp Ostojic, S.M. (2004): Creatine supplementation in young soccer players. International journal of sport nutrition and exercise metabolism. Februar 2004, 14(1), pp Pettersen, S.A; Krustrup, P; Bendiksen, M; Randers, M.B; Brito, J; Bangsbo, J; Jin, Y; Mohr, M.(2014): Caffeine supplementation does not affect match activities and fatigue resistance during match play in young football players. Journal of sports sciences. December, 32(20), pp

51 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Russel, M; Benton, D; Kingsley, M. (2014): Carbohydrate ingestion before and during soccer match play and blood glucose and lactate concentrations. Journal of science and medicine in sport. Juli, 15(4), pp Russel, M; Benton, D; Kingsley, M. (2012): Influence of carbohydrate supplementation on skill performance during a soccer match simulation. Journal of athletic training. Juli, 49(4), pp Russel, M; Kingsley, M. (2014): The efficacy of acute nutritional interventions on soccer skill performance. Sports medicine. Juli, 44(7), pp Schibye, B; Klausen, K. (2011): Menneskets fysiology Hvile og arbejde. 3. udgave FADL s Forlag. ISBN Sousa, M; Fernandes, M.J; Moreira, P; Teixeira, V.H. (2013): Nutritional supplements usage by Portugese athletes. International journal for vitamins and nutritional research. 2013, 83(1), pp Tarnopolsky, M. (2010): Protein and aminoacid needs for training and bulking up. Burke, L; Deakin, V. (2010): Clinical sports nutrition. Fourth edition. McGraw-Hill Austrailia Pty Ltd. ISBN Taskien, H; Erkmen, N; Cicioglu, I. (2014): The examination of the heart rate recovery after anaerobic running in soccer players. Collegium antropologicum. Marts 2014, 38(1), pp Tetens, I; Pedersen, N.A; Schwab, U; Fogelholm, M; Thorsdottir, I; Gunnarsdotie, I; Anderssen, A.S; Möltzer, M.H; Becker, W; Hursti, K.U; Wirfält, E. (2014): Nordic Nutrition Recommendations Fifth edition Norden. ISBN Thisted, J. (2012): Forskningsmetode i praksis Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. 1. udgave, 3. oplag Munksgaard. ISBN Wiens, K; Erdman, K.A; Stadnyk, M; Parnell, J.A. (2014): Dietary Supplement Usage, Motivation, and Education in Young, Canadian Athletes. International journal of sport nutrition and exercise metabolism. Marts Williams, J; Abt, G; Kilding, A.E. (2014): Effects of creatine monohydrate supplementation on simulated soccer performance. International journal of sports physiology and performance. Maj 2014, 9(3), pp, Wirhed, R. (2012): Anatomi, bevægelseslære og styrketræning. 3. udgave, 1. oplag Harpoon publication. ISBN biokemi viden om citratcyklus, /

52 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar Uddannelse & træning Træneruddannelse Trænerlounge Statistik og analyser Statistik: Så langt løber en superligaspiller, & - Uddannelse & træning Træneruddannelse Undersøgelser Sådan planlægger du fysisk træning Forside Nyheder Branche-Nyt Superligaen har seerfremgang, Fødevarer Indsatsområder Fødevaresikkerhed Kosttilskud fødevareministeriets strategi for kosttilskud, august Leksikon Kosttilskud Om kosttilskud, & - aerob energiomsætning, / økonomi sporten vækster fortsat 11/ Eksperter Sportsernæring Forberedelse til konkurrence 6-12/ Eksperter Sportsernæring Kend dit energibehov, / & & 50

53 Bilag' SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Bilag'1:'Glykolysen' Borup, 2010, s. 156 ' 51

54 Bilag'2:'Muskelglykogenindhold,'høj'VS'lav'kulhydratkost' SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Michalsik og Bangsbo, 2002, S

55 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 Bilag'3:'Mikro'og'makronæringsstoffer'i'kostplan'(Validitetsgrad'over'50%)' ' ' Bilag'4:'Transskribering'af'interview'med'fodboldklub' Transskribering( (3/12X2014( Deltagende(personer:( SimonLaugesen(s) KathrinePedersen(k) Fysioterapeut(f) Interview: K:okay.Vivilstartemedathøre,omiharnogenkostvejlederansather? F:øøøh,nej K:iharhellerikkenogen,altsånogenafspillernederertilknytetenprivatkostvejleder? F:Ikkeligept.Øøøh,vihartidligerehaftnogenderharhyreten,mendettrorjegfaktiskvari forbindelsemednogetbachelorprojekt.detharværetidendur. 53

56 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar K:Nåokay.Ja..Øhhm,jamendererikkenogenkostpolitikhersåpåstedet? F:æææh..Nejaltså,altsådetmankansige,vilaverfedttest.Hver6ugeogsåførogefterferie. Ogsåkanmansåsigeatvianbefalerdem,altsåselvfølgeligmådegernespisenogetjulemad, mendeskalselvfølgeligogsåværeopmærksompåhvaddetrentfaktiskkoster,nårde kommertilbageoghartagetformegetpå. K:Såigårmereopisådanfedtprocent,deterdetisådanholderstyrpå?Ellerhvordan? F:Jasåkanmansige,altsåsåharviogsånogleanbefalingertilhvadvikansige.Somsagtde trænerkl10,sådeharenguidelinederhedder,jamensørgforatfådinmorgenmadaller senestkl8. K:okay F:Sådetligesomeroptagetisystemet.Altefterhvaddespiser.Kl10såharvijoøøøhhen guidelinesomdeoptiltræning.kandetværeenbananhvisdefølerdemanglerlidt,sånårde erigangmedtræningensupplererdeop,mednogetenergidrikognogetvand,ogsåefter tæningharvisådekanlaveshakes,proteinrecovery. K:Nåokay. F:øøøhmm,ogsåellerserderjosåmadhernede(ikantinen)eftertræning.Sådekanfået ordentligmåltidmad. K:Dererderhvergang? F:ja S:Hvadmedsådanhvisdeskaltagepåellertabesig,detgårimåskeikkesåmegetopieller hvad? F:jooo,æææøøøhh..Detgørvisåtypiskisamarbejdemeddenfysisketræner. S:okay F:ogomkringfordiatmankansigeat,hvisdeskaltagepå,såskaldetjohelstgerneværei muskelmasse S:ja F:Sådetkanværenogenafdemhvormansågårindogsiger,jamendeterenfordelatdu tager,fordinogenafspillerneogsåkøberderesegneproteinprodukter,detvilsåsigeatså skaldemåskeikkehavesåmegetkulhydrati,sågårvimereoverogsigerdeskalhaveren protein,førstyrketræning.sådeterogsådetvisupplereropmedoganbefalerdem.om aftenennårdebliverlidtsmåsultne,anbefalervidem,atdekan,deterenmådedekantage nogetpå(protein),udenattageformegetkulhydratind.fånogetind,sommættersom proteintypiskergarantfor. S:Jaokay F:Såguidervidemderikke.Prøveratvejlededempådenmåde,således. K:Såerdetsådigsomfysioterapeut,ogsåfysisktræner,derstårforvejledningenmed kosttilskudosv. F:Japrimærtdet.Ogsåerderselvfølgelignogenderkommerfraandreklubber,somhar erfaringersomsynesligeatdetvirkergodtfordem.såharvidetsådanlidt,atselvomde køberselvosv.atdetserfornuftigtud,sådetikkeeretellerandetproduktfraøsteneller hvordetkommerfra. K&S:hehehehehehe K:Såtænktevisådantilkampe,æøøh,omdervarnogetmedatspillerneselvskalhavederes madmed,elleriharnogenmadordningder? F:Tilhjemmekampenderharde,derskaldeselvsørgeforatspiseførkamp.Tiludebaneer dettypisk,såmødesviindher(kantinen),fordererjoaltidnogetbuskørsel.øøh,sådetvi spiserher,detertypiskengangpastamedkødsovs.detfårde3,5h4timerindenkampstart.

57 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar Såharvitypisknogetfrugtogbananermedibussen,noglegangeharvilidttoastbrødmed lidtsyltetøjhvisnogenharlysttildet.ogøøh,ogdetpassersåmedatsåskulledetjogerne væreigennemsystemet.såefterkampenigen,harvirecoveryproteindrikmed,ogsåspiser viudehvorvispiller.ogdetertypisketmåltidmad,deteroftekyllingikarrymedris.sådet fårfyldtdepoterneop,indenvikørerhjemad.sådeteregentligmådenvigørdetpå. K:Veddudetderpastakødsovsdefår,vedduomdetereralm.Ellerfuldkornpasta? F:æææhh,desidstegangeharvifåetfriskpasta,menellerserdetbarealmindelig,jegvilikke kaldedetfuldkornhvertfald.mendeterfordiførkamp,vilvigernehavenogetdergår forholdsvisfornufttilatbliveoptaget.altefterhvorvitagerhen.detertypisknogetris,hvis detaltsåerkyllingikarry,ogdererdetbaredealmindelighvide. S:Hvadmedhalvlegeneerdernogetder? F:øøh,såerdettypiskbananerellerogenergidrikdefår.Viharpåettidspunkthaftnogen energibarer,mendetblevderikkerigtigspistnogetaf.såøhja,såvilvihellerehavenogetde fårned. K:Menerdetnogetspillernegåropioverhovedet,ellerkoncentrererdesigmereom træningen? F:Jamenviopfordrerdemtilattagevarepå,altsåkanmansigeidag,erderjonogender menerathvismantagerdetrigtige,såermanigangmedrestitutionenmensmanerigang medtræningen.vierherjoegentligforatfådemtilatværeoptimaltforberedte.fordienten såerdetkampellersåerdettræningnæstedag.sådeskalværeklar. K:Sådeterderesegetansvar? F:Ja K:Jaokay.Sådererikkenogenfraledelsenellerhøjeredersigertildematdeskal,udoverati selvfølgeligguiderdem? F:Nej.Sådet,altsåmankansige,hørervirygteromatdestårvedpølsevognenkl9om aftenen,såerdetnoknogetvivilopfordredemtilikkeatgøre,menibundoggrunderdetjo deresegetansvar. Vivilgernevejlededemoghjælpedem,mendeskalogsåselv.Isidsteendekanmansige,at hvisdeikkepræsterertiltræning,såspillerdeikkekamp,ogspillerdeikkekampsåfalder deresværdi.sådeharjoselveninteresseiatværefornuftigtforberedt. K:Hariprøvetføratkøresådanenforsøg,hvorihavdeenkostvejlederelleretellerandet? F:Nej K:Deterhellerikkenogetihartænktpå,ogprøveaf,foratseommankunneforbedre præstationen? F:jaaa,joooo.Jegsynesjegegentligikkeatviopleverdetsometproblemogisidsteendeer detogsåenspørgsmålomøkonomi.menviharjodenfordelatnårvierpåtræningslejr,såer vijosammenmedspillerne24/7,såvikansehvaddespisertilde3forskellige hovedmåltider.sånukanvisige,hvisvisernogenderhar,hvorviharlidtmistankeomnoget, såprøverviatfølgedemlidtmere,ogguidedem,ogsigeduskalspisesådanogsådan,også skaldeforhåbentligselvmærkeatdetharengodeffekt.såpådenmådeerdetenmegetgod ideatofrelidttidpådet. S:Såjeresfokusliggeregentligmerepåsådan,altsåhvisderernogenproblemeratfårettet oppådem,iforholdtilatsige,despiserokay,såprøverviikkeatoptimeredetyderligere. F:æææhh..nej.Menvikanjosige,atdemviharfokuspå,deterdemhvorfedtprocenten bonger.såprøverviathørehvadspiserdeegentligiløbetafdagen,ogbederdemomat skrivenedenuge.mendeterikkealtiddetkanbruges,dedeikkealtidskriverdethelened,

58 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar sådetkanværeenfaldgruppe.menmankansige,hvisderernogenderikkeblivermerefitte, såmåvijoovervejeomviskalfølgemereopdet.såtagerviligelidtkontrolafdetikke. S:ja.Hvadmedkosttilskud,erdetnogetikørermed,udoverdeproteindrinks? F:æææh,nej.Dererjonogender,deterjolidtopitide,hvadhedderdetnu,kreatindetskulle værerigtiggodt.dererenlilledokumentereteffekt,måske..ogsåerderjodetdernyebeta alanin,sommankansige,derernogenderbruger.mendetjeglæggermestmærketilde flestebruger,erdetrecoveryeftertræning.ogsåhardejosåderesegetenergidrikunderog efter.ogsåkandetværeinogenperioderatdenfysisketrænersigeratdugernemåtagelidt påimuskelmasse,ogsåkørervienkreatinkur.viharogsåpåettidspunktkørt3ugerogså2 ugerspause.menvifandtud,vianogleblodprøver,eftersådanenkreatinkur,atjegvedikke hvadmansiger,mennyretallenebongedeud,ogvistedehavdearbejdethårdereendnormalt. Sådetstoppedevimed,bettersafethansorry. S:Jaselvfølgelig.Deterjeglidtoverrasketover.Kandugodtsefordig,atderskullearbejde enkostvejlederherude,ellerfølerduikkerigtigdererbrugfordet? F:detmankansigeerat,derkommerjonogenspillereindfraudlandet,ognogensomligeer flyttethjemmefra,somervanttilandreforhold.derkanjeggodtseetformålmedathave nogenansatsomdetførstestykketidmåskeenmånedfulgtedemogtogdemmedudog handlede,ogvistehvordanetkomfurfungereroghvordanmanlavermad.ellerssåerdetjo ikkeværeend,athvisnogenharetbehovfordetogkommerogspørgeromdet,såskalvinok findeudafetellerandet.detmestekanladesiggøre.mendererhvertfaldikkeheriklubben, økonomisknogengrundtilathaveenansat.deterogsåsådanlidtigen,manharjolidten privatsfære,såhvormegetskalviblandeosidet,førfolkbliverfornærmet.fornogensom, hvordereretproblem,såharvidaførsnakketomdet.måskekanvihenvisedemtilnogen. S:Ja F:mensåerdetforegenregning S:Nunævnerduselvøkonomiogetiksomenbarriere,serduandrestopklodserforat ansætteenkostvejleder? F:naaaa.Ikkesådanrigtig.Menvihardetsådan,atfolkskalogsåselvhaveeninteresseidet. Vikanjosagtensserviceredem,mensådeefterenmånedbaregårudogerfuldstændig ligeglademeddetefter.såerdetjoristilegenrøvhvisduikkefølgeroppådet.vivilgerne hjælpe,menvivilogsågerneseatmanhareninteresseogselvdeltageridet,såfårviogsåen effektafdet. S:Ja. F:Hvisdebareblivervartetoposv.Såkanmanendemedmodsatteeffekt. K:Sådutænkerikkedetvillehjælpehvismannulavedeenkostplantilhverenkeltspiller,og gavdemdet? F:jodettrorjegnok,fornogensvedkommende.Mendetersådetigen,omhvordanfårman detsåimplementereti.detskaljoværenogetdererforholdsvissimpeltatfølge.hvisdeselv skallavemaden,atdetskalværenogetdekanfindeudafatlave.sådetkanværemanskal supplereoptilenbasickursusi,ellerhenvisetiletstedhvormankantagehenogkøbedet. Menjegtrordaheltsikkert,atmankandaaltidoptimerepåalleparametre.Menspørgsmålet er,omviherhjemmetrænerhårdtnok,tilatdeternødvendigt.ienglanghardejo midtugekampeherfraogfremtiljanuarmåned,tokampeomugen,dererdetmåskeendnu merevigtigtatfådenoptimalekost.dererlønningerneogsådethøjerekanmansige.såhar duenspillerdererude,fordiparamtreneikkeeroptimeretotalt,såkosterdethurtigtflere kronerogøreikassen.dererpt.niveauetherhjemmeikkehøjtnok,tilatmanhardesamme

59 SimonLaugesen&KathrinePedersen Bachelorprojekt Ankerhus 6.Januar2015 behov.jegtrorheltsikkertmankunneoptimerepådet,menisidsteendevedjegikkehvor megetdetvillegavne. S:Sådetvillevære,hvisivilleovervejeatskulleansætte,såskulleihaveværetigennemet forløb,hvoritydeligtkunneseforbedringer? F:Ja,jojojo,deterheltsikkert.Jegtrormeddenøkonomidereridanskfodbold,erdunødt tilathavebevisforatdetherrentfaktiskvirker.forhvismankansedererenøkonomisk gulerodidet,ogfolkdetrænermereogpræstererbedre,såtrorjegheltsikkertklubberne kunnesedetsmarteidet.viprioriterermassageogbehandling,fordivikansepåskaderneat debliverfærre.sårentkronerogøremæssigt,hardeteneffekt. Isidsteendeerdersportsdirektørenderhardetøkonomiskeansvar,sådeterhamdertager debeslutninger. SogK:ja. F:For5årsidentrorjegikkedethavdeværetnogetproblem.MenidagensDanmark,erman virkeligbarenødttilatkunnebevise,atspilletbliverbedre,mengerneenøkonomiskfordel afatansætteen,dadethandleromkronerogøreisidsteende. SogK:Mangetakfordet 57