Christianshavns Gymnasium

Transkript

1 Evaluering af årgang 2011 Christianshavns Gymnasium Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 3.g-elevernes syn på deres tre gymnasieår til brug for det fortsatte arbejde med at udvikle skolen, undervisningen og den enkelte elev, såvel personligt, som socialt og fagligt. Evalueringens fokuspunkter Skolen/gymnasiet Studieretningen Klassen og undervisningen AT - almen studieforberedelse SRP - studieretningsprojekt Studieture Personlig, social og faglig udvikling Metode og procedure Evalueringen, der er en kvalitativ selvevaluering, blev gennemført i en teamtime i de enkelte 3.gklasser i april-maj Som optakt til drøftelsen i klassen kunne eleverne lave en individuel hurtigskrivning i 10 min. om de punkter, de hver især syntes, var vigtigst for dem. Herefter drøftede elever og teamkoordinatorer fokuspunkterne. På grundlag heraf skrev hver enkel klasses teamkoordinatorer en sammenfatning af klassens synspunkter såvel de positive som de negative. Resultaterne nedenfor er baseret på en undersøgelse og sammenskrivning af dette kvalitative datamateriale. Evalueringen afsluttes med en række anbefalinger. 1 1 Ord og sætninger i citationstegn er taget direkte fra teamkoordinatorernes sammenfatninger. Derudover indgår enkelte citater fra elevernes hurtigskrivninger. 1

2 Resultater Skolen/gymnasiet Generelt udtrykker klasserne eksplicit stor tilfredshed med det sociale liv på Christianshavns Gymnasium. Her er det gode fællesskab på langs og på tværs af årgangene i fokus. Der er en behagelig kultur med plads til forskellighed og uden mobning og hierarki. CG er et rart sted at være. Godt kammeratskab på langs og på tværs af årgange og klasser. Det er dejligt, at skolen har mange traditioner. Det giver skolen karakter. Skolens udvalgskultur værdsættes. Samtidig understreges det, at CG har en høj grad af faglighed og meget engagerede lærere. En klasse kunne have ønsket sig større opmærksomhed på opstarten i 1.g, idet en del elever følte, at de ikke havde den viden, som lærerne forventede af dem. Eleverne ønsker flere samtaler med teamkoordinatorerne for at mindske stress og forventningspres, for de enkelte læreres fleksibilitet gør det lettere og mindsker stress. Nogle klasser efterlyser mere information om elevrådets arbejde og foreslår, at rådet aflægger rapport på hvert torsdagsforum. Derudover bliver der peget på, at elevrådet med fordel kunne koncentrere sig om skolepolitik frem for verdenspolitik. Elevrådet skal være mere demokratisk og ikke tage beslutninger på egen hånd. Nogle klasser ønsker et tydeligere fokus på samarbejdet mellem ledelsen og eleverne og efterspørger en endnu større grad af interaktion herimellem. Flere klasse gør opmærksom på, at de store byggeprojekter på fabrikken (CG s anneks) har voldt gener, og at elevsynspunkter på prioriteringen af ombygningen i større grad kunne have været inddraget. En del klasser udtrykker ønske om istandsættelse af elevopholdsrummene og den store skolegård, så den bliver hyggeligere. Flere klasser påpeger, at rygelovens implementering stadig volder problemer med elever, der ryger lige foran porten. Studieretningen Klasserne er glade for deres studieretning og værdsætter, når der sker en toning i forhold til studieretningsfagene. De såkaldte pagegøjeklasser (to studieretninger i én klasse) bliver af eleverne betragtet som en stor gevinst, idet elevtallet er lavere i et af studieretningsfagene. 2

3 Eleverne i nogle studieretninger gør opmærksom på, at de faglige krav gerne må stå tydeligere fra starten af 1.g, og ikke alle studieretninger er lige målrettede et specifikt studieforløb. Studieretningerne med mediefag giver udtryk for, at der er brug for bedre redigeringsfaciliteter. En studieretning gør opmærksom på, at fysik A kommer i klemme med kemi A og foreslår oprettelse af fysik A med reduceret elevtal for at løse problemet. Klassen og undervisningen Klasserne peger på det gode sammenhold og fællesskab, som kendetegner klassemiljøet. Alle kan tale med alle, og som ny i klassen har man følt sig velkommen. En klasse påpeger, at det kunne være formålstjenligt med en formaliseret mentorordning for nye elever. I to klasser var der pga. elevudskiftning brug for to hytteture, et initiativ som klasserne udtrykker stor tilfredshed med. Undervisningen vurderes overvejende positivt af eleverne: Lærerne kommer med god undervisning og er gode til at engagere. Der er et højt fagligt niveau og god elevindflydelse på valg af emner. Lærerne på CG er gode til at se den enkelte elev. En klasse gør opmærksom på, at en varieret undervisning er mere og andet end blot klassedialog og gruppearbejde. Og en anden peger på, at der er behov for, at kritiske evalueringer af undervisningen drøftes med ledelsen og efterlyser en kanal hertil. Graden af overholdelse af kommunikationsaftalen vurderes forskelligt af klasserne, dog udtrykker de fleste tilfredshed med kommunikationsaftalens implementering. I nogle klasser nævnes problemer med elevernes uhensigtsmæssige brug af computer i undervisningen. I to klassers refleksioner over det faglige niveau giver eleverne udtryk for, at de har haft en svær start med for meget slendrian, men at deres faglige engagement gradvist er steget. Lærerne må gerne ruske lidt mere op i os. AT Fælles for elevernes evaluering af AT er, at de gerne ville have haft overblikket over og forståelsen af AT noget tidligere i forløbet: Det er først efter årsprøven i 2.g, at man forstår, hvad det er. Det fungerer ikke så godt, at vi får lidt at vide ad gangen. Man mister overblikket. Den store udfordring og kilde til frustration er manglende overblik. Men når overblikket så endelig er 3

4 etableret, er følgende citat fra en klasse karakteristisk: Fedt med AT og dét at have metodeviden. I 3.g får man styr på AT-fagligheden. Eleverne efterspørger mere klarhed og konsensus hos lærerne om, hvad AT er, og peger i den forbindelse på, at der stadig er forskelle hos lærerne i deres forståelse af AT, og hvad en synopsis er. Eleverne savner en entydig kommunikation fra lærernes side. Der er tilfredshed med de komprimerede forløb i specielle AT-uger. AT2 fremhæves specifikt af nogle klasser som et særligt godt forløb, både fagligt og socialt. Eleverne værdsætter den sammensatte holdstruktur, som kendetegner AT2. Eleverne ønsker AT fuldt udfoldet lige fra starten og produktet mere eksamensmålrettet: Hvorfor skal man skrive rapport i naturvidenskab i AT? Et generelt ønske er flere forløb, hvor produktet både er en synopsis og en mundtlig fremlæggelse med talepapir. Den indbyggede progression i AT igennem de tre gymnasieår står ikke klar for eleverne. Flere klasser gør sig overvejelser over, hvordan AT kan optimeres, og hvornår i det 3-årige forløb de forskellige elementer skal placeres, så overblikket over AT etableres. Eleverne kommer i den forbindelse med en række idéer og forslag: - AT-håndbogen udleveres allerede i 1.g til alle elever - Introforløb på metaniveau med præsentation af de generelle AT-begreber - 3.g-elever besøger 1.g-klasser og fortæller om hele AT-forløbet som introduktion til AT1 - Elever med i AT-udvalget - Flere faglige krav i AT i 1.g - Flere individuelle forløb (dvs. hvor arbejdsformen ikke er par- eller gruppearbejde) - Større fokus på talepapirskrivning - Større enighed om udformning af synopsis (stikord eller prosa) SRP Eleverne udtrykker tilfredshed med SRP: Det har været en fornøjelse at kunne fordybe sig fagligt. Spændende udfordring. Den type udsagn går igen fra klasse til klasse. SRP-pjecen bliver fremhævet som værende en god hjælp. Samtidig giver eleverne udtryk for, at de gerne vil have deres egne lærere som vejledere. I elevernes refleksioner over SRP sammenligner en del med DHO og SRO og gør i den forbindelse opmærksom på, at SRO opleves som meget presset, og at man ønsker sig flere skrivedage i lighed med DHO. 4

5 Studieture De forskellige studierejser vurderes generelt positivt af eleverne: Stor tilfredshed med studieturen, som rystede klassen godt sammen. Nogle klasser giver eksplicit udtryk for, at det gode faglige indhold på studieturen er et stort plus: Det var en super tur klassen var på. Dejligt at den var meget studieretningsfaglig, og vi lærte utroligt meget. En enkelt klasse peger på, at der burde have været mere styring på det faglige indhold. Nogle klasser fremhæver Christianshavns Gymnasiums koncept med udvekslingsrejser som en stor faglig og social gevinst for eleverne og ønsker den type rejser udbredt til flere klasser og ikke kun på sproghold. Ligeledes fremhæves mediefagsturen til Oxford som en positiv og lærerig oplevelse. Personlig, social og faglig udvikling Fælles er en generel stor tilfredshed med den personlige, sociale og faglige udvikling igennem de tre gymnasieår. Det kvalitative datamateriale rummer mange superlativer: Rigtig god klasse. Vi fungerer optimalt socialt og fagligt. De tre år har givet mange studiekompetencer og øget bevidsthed om teorier og metoder. Summen er blevet til mere end delene. En klasse fremhæver de gode, sociale, trygge rammer i klassen, men set i bakspejlet er klassen sig også bevidst, at de har haft for lidt accept i forhold til at ville lære noget og er derfor kommet til at trække hinanden ned. En klasse udtrykker et ønske om brede studieintroducerende kurser om fx notatteknik og individuelle studievejledningssamtaler igennem alle tre gymnasieår. Opsummering Opsummeringen er baseret på den kritik og de ønsker, som klasserne har fremført i selvevalueringen. Skolen/gymnasiet Holde et klart fokus på elevdemokrati Forbedre elevopholdsrummene og den store skolegård 5

6 Studieretningen De faglige krav tydeliggøres fra 1g Faciliteterne for mediefag forbedres Bedre mulighed for oprettelse af små A-niveau hold, herunder fysik A Klassen og undervisningen Evalueringerne af undervisningen bruges sådan, at opfølgningerne står tydeligere for eleverne Fortsat indsats for god klasserumskultur fra day one, herunder elevernes brug af computer i undervisningen Formaliseret mentorordning for nye elever (foreslås af en klasse) AT Fortsat arbejde med at gøre den indbyggede progression i AT-forløbene tydelig for eleverne, herunder hvornår de enkelte elementer i AT skal placeres (se også detaljerede forslag fra eleverne under afsnittet AT ovenfor) Det studieforberedende skal være i fokus lige fra 1g Gerne flere forløb, hvor produktet både er en synopsis og en mundtlig fremlæggelse med talepapir. SRP Et stort ønske er at få egne lærere som vejledere (hvilket også er praksis) Studieture Gerne udvekslingsrejsekonceptet anvendt i flere klasser Personlig, social og faglig udvikling Formalisering af individuelle studievejledningssamtaler igennem hele gymnasietiden Gerne studieintroducerende kurser om fx notatteknik Juni 2014 Eva Ravn Møenbak 6

7 7