For opgaver, som ligger ud over rammeaftalens forpligtigelser, skal der udarbejdes en særskilt kontrakt for opgaven (standardkontrakt).

Transkript

1 Bilag 1. Den gode bestilling og leverance MFVM bruger dette skema, når AU skal udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening under rammeaftalen. Bestillingsskemaet skal sendes via Forskningsbanken Der er undtagelser fra denne fremgangsmåde. Der er faste tilbagevendende opgaver, som ikke bestilles, for eksempel overvågningsopgaver. Der er desuden bestillinger, hvor der gøres opmærksom på tavshedspligt jf. afsnit 7.2, som sendes udenom Forskningsbanken. Telefonisk henvendelse håndteres som beskrevet i rammeaftalen afsnit 4.5. For opgaver, som ligger ud over rammeaftalens forpligtigelser, skal der udarbejdes en særskilt kontrakt for opgaven (standardkontrakt). Universitetet er ansvarlig for den faglige kvalitetssikring af den forskningsbaserede myndighedsbetjening som udføres under principper for armslængde og transparens, se evt. rammeaftalens afsnit 5. Ansatte i MFVM kan læse mere om bestilling af forskningsbaseret rådgivning på ministeriets fælles intranetside og under Hjælp i Forskningsbanken. God proces ved bestilling 1. Brug bestillingsskabelonen som en hjælp til at lave bestillingen så klar som mulig. Skabelonen hjælper med at komme omkring oplysninger det er vigtigt for universitetet at have, for at kunne give et brugbart svar. Kontakt evt. universitetet, hvis du har brug for forventningsafstemning forud for bestilling. Vend gerne udkastet med kollegaer. Få det herefter godkendt af relevant chef inden du sender bestillingen via Forskningsbanken. 2. Send bestillingen via Forskningsbanken Forskningsbanken er MFVM s interne online system til at bestille og dele viden fra universiteterne. Bestillinger, hvor der gøres opmærksom på tavshedspligt jf. afsnit 7.2, sendes den direkte til universitetet via . Se tabel nedenfor. 3. Hastebestillinger følges altid op ved at ringe direkte til universitetet, for at sikre bestillingen hurtigt sendes videre til rette forsker. Se tabel nedenfor. Ydelsesaftale Bestillinger, hvor Ved hastebestillinger ring til: der er gøres opmærksom på tavshedspligt jf. afsnit 7.2, sendes til: Planteproduktion dca@au.dk Klaus Horsted: Husdyrproduktion Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd Ulla Sonne Bertelsen: Natur og vand dce@au.dk Poul Nordemann Jensen: Luft, emissioner og risikovurdering Arktis Vibeke Vestergaard Nielsen: Kirsten Bang: Brug tid på forventningsafstemning. Skriftlig kommunikation er ikke nødvendigvis nok, og det er givet godt ud at tage et opstartsmøde, f.eks. via videolink. 5. Brug tid på feedback. Både universitetet og ministeriet har gavn af et godt samarbejde med brugbare leverancer. Derfor er det vigtigt at tale sammen undervejs og til slut, så begge parter løbende lærer af samarbejdet. Behovet for feedback kan være større på større opgaver. 6. Del leverancen. Når du har modtaget et svar fra universitetet skal det deles i Forskningsbanken. Yderligere opmærksomhedspunkter og retningslinjer Mandat ved deltagelse i råd, udvalg, arbejdsgrupper mv.

2 AU afklarer behovet for og indhenter i givet fald mandat, når AU deltager i råd, udvalg, arbejdsgrupper mv. på vegne af MFVM. Mandatet skal være skriftligt og mandatets indhold og omfang skal være entydigt og godkendt på relevant niveau i MFVM. Dette er særligt vigtigt, når AU deltager i råd, udvalg, arbejdsgrupper mv. som har betydning for regulering. I 2017 fastlægger MFVM og AU i fællesskab en detaljeret procedure for udarbejdelse og godkendelse af mandat for både nationale og internationale aktiviteter. Høringer Såfremt det for MFVM er væsentligt at inddrage AU s faglighed ifm. forberedelse af lovforslag bør det ske i processen inden den offentlige høring. AU har ikke qua aftalen med MFVM en forpligtelse til at bidrage til den offentlige høringsfase, men er ofte enten direkte eller via AU høringspart. I de tilfælde, hvor AU har leveret forskningsbaseret myndighedsrådgivning til et lovforslag m.v., og hvor AU efterfølgende er høringspart og leverer et høringssvar, forventes det, at AU i høringssvaret er konsistent med den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som er leveret til MFVM. Referater Rammeaftalens afsnit 4.5 beskriver retningslinjer for skriftlighed i universitetets rådgivning, herunder i tilfælde af telefonisk rådgivning. Forfatterskab De kapitler, forskere har skrevet eller bidraget til at skrive, herunder også det faglige sammendrag, skal bære forfatterens eller forfatternes navne og institutionelle tilhørsforhold, både i indholdsfortegnelsen og på selve kapitlet. Der kan som udgangspunkt ikke optræde fælles forfatterskab af embedsværk og AU forskere på kapitler til udredninger, rapporter o.l. I det færdige produkt skal klart gøres rede for opgavens Terms of conditions, dvs. produktet skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af aftalevilkår og proces. Dette kan f.eks. ske i forord eller appendix.

3 Bestillingsskema 1. Bestillingens titel: Hvordan kan øget biomasseproduktion bidrage til opfyldelse af reduktionsmål indenfor klima og miljø? 2. Hvem bestiller opgaven? Departementet NaturErhvervstyrelsen Fødevarestyrelsen Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Naturstyrelsen Kystdirektoratet Navn på kontaktperson i MFVM: Lasse Juul-Olsen lasju@mst.dk Tlf.: Svar sendes til (husk evt. cc): lasju@mst.dk, cc. til Peter Byrial Dalsgaard på peby@lfst.dk 3. Hvornår bestilles opgaven? Dato for bestilling: 15. august Deadline for opgaven? Tidsfrist for levering: den 1. marts 2018 Offentliggørelse sker som beskrevet i rammeaftalen. 5. Opgavetype Det er vigtigt for universitetets interne håndtering af opgaven, at dette punkt udfyldes. Ny opgave, der ikke er beskrevet i arbejdsprogrammerne for 2017 Opgave i arbejdsprogram med ID-nummer: AU Planteproduktion arbejdsprogram 2017, opgave nr ( Kortlægning af strømmene for biomasseressourcer ) 6. Hvad bestilles? Vælg forventet omfang og type af leverance. Et kort, faktuelt svar til brug i styrelse eller departement Et notat kun med allervigtigste litteraturhenvisninger ca. sidetal: Et fagligt bidrag til beslutningsoplæg, svar til Folketinget m.m. Rapport med grundig faglig redegørelse, gerne med fyldige litteraturhenvisninger fra ind- og udland ca. sidetal Kommentarer til et dokument. Angiv relevante sider, hvis dokumentet er stort: Klik her for at angive tekst. Deltagelse i møde Deltagelse i arbejdsgruppe, f.eks. ifm. lovforberedende arbejde Andet: Klik her for at angive tekst. 7. Valg af sprog Besvarelsen ønskes på dansk Besvarelsen ønskes på engelsk Universitetet kan vælge, om man ønsker at skrive på dansk eller engelsk 8. Projektbeskrivelse og detaljeret beskrivelse af problemstillingen Beskriv problemstillingen herunder baggrunden for bestillingen samt formålet. Angiv eventuelt vigtige milepæle og ønsker til proces. Det er meget vigtigt, at bestillingen er præcis og entydig for at de bidragende forskere kan levere et svar, der kan anvendes. Sørg gerne for et møde med forventningsafstemning i tillæg til denne beskrivelse. Vedlæg evt. separat projektbeskrivelse, som opdateres efter evt. forventningsafstemning.

4 Baggrund Der er meldt en opgave ind på AU 2017 arbejdsprogrammet under den forskningsbaserede myndighedsbetjening vedrørende kortlægning af strømmene for biomasseressourcer. Baggrunden er anbefalingen i den eksterne evaluering af Det Nationale Bioøkonomipanel om at udarbejde et dansk biomasselandkort for 2030/2050. Efter dialog mellem AU, LFST og MST er det vurderingen, at en kortlægning af dansk biomasse for 2030/50 ikke vil vise væsentligt anderledes resultater sammenlignet med det studie, som AU og KU udarbejdede i 2012 og opdaterede i 2016 kaldet +10 mio. tons planen. Dette studie opererede med tre scenarier for fremtidens biomasseproduktion; business-as-usual (BAU), biomasseoptimeret og miljøoptimeret. Det blev overordnet konkluderet, at det er muligt at producere langt mere biomasse end i dag og samtidigt reducere de negative miljø- og klimarelaterede konsekvenser ved produktionen. En lignende konklusion er at finde i de netop udkomne anbefalinger fra Advisory Board for cirkulær økonomi, hvori det præsenteres, at der kan produceres 50% mere biomasse i det biologiske kredsløb, end tilfældet er i dag. Der var i +10 mio. tons planen dog kun meget overordnede betragtninger ift. anvendelsen af den øgede biomasseproduktion. En netop offentliggjort rapport vedr. udfordringerne med at nå miljømålene med kendte virkemidler i Norsminde Fjord viser, at der er behov for øget fokus på andre virkemidler til at sikre den fornødne vandmiljøindsats. Et muligt virkemiddel kan være øget produktion af græs, hvorfra der er en lav kvælstofudvaskning og positive klimaeffekter, og som kan anvendes til bioraffinering. Opgaven Det bedes udarbejdet et notat, der fokuserer på potentialerne for øget biomasseproduktion i et konkret geografisk område - Limfjordsoplandet - og mulige anvendelser af disse ressourcer i dette geografiske nærområde samt de forventede effekter både ift. vækst, beskæftigelse, miljø (herunder kvælstof) og klima. Det skal med andre ord vurderes, hvad det er for arealer, der kunne omlægges til andre former for biomasseproduktion, og hvorledes denne biomasse ville kunne finde anvendelse i det geografiske nærområde (herunder gennem bioraffinering) samt relevante effekter ved disse ændringer. Analysen skal indeholde betragtninger over produktionsomkostningerne ved produktion af græs til bioraffinering, og der skal ligeledes være en markedsanalyse i forhold til afsætningspotentialerne ved storskalaproduktion i bioraffineringsanlæggene. Det er i denne sammenhæng særligt interessant at få belyst scenarier for storskalaproduktion baseret på foreløbige resultater og forventninger. Ligeledes er det centralt at få afdækket de økonomiske konsekvenser for både landbruget og landbrugets følgeerhverv (slagterier, mejerier, grovvarer etc.). IFRO inddrages ift. at foretage denne del af analysen. Der lægges op til, at der benyttes samme metodetilgang til denne opgave som i +10 mio. tons planen, herunder at der opereres med tre scenarier (BAU, biomasseoptimeret og miljøoptimeret). De tre scenarier vil have forskellig arealanvendelse og dermed også forskellige effekter ift. vækst, beskæftigelse, miljø og klima. Vandoplandet for Limfjorden er i denne sammenhæng interessant, idet der er udskudt 1860,8 tons kvælstofreduktion til næste vandplanperiode (bilag 1 til vandområdeplanerne 1 ), hvilket er mere end den samlede indsats i 2. vandplanperiode. Det er således en stor opgave at nå i mål i 2027 med kendte virkemidler, hvor en delvis omlægning af afgrødevalg muligvis kan være en del af løsningen. Det kan denne opgave være med til at belyse. Ved at tage udgangspunkt i et konkret vandopland kan der dels tages højde for de miljømål, der er i det konkrete område, men det er ligeledes muligt at inddrage viden om den faktiske sammensætning af landbrugsproduktionen både den animalske og vegetabilske hvilket muliggør en mere konkret og nøjagtig konsekvensanalyse. Derved kan resultaterne bliver mere realistiske og operationelle og dermed et godt grundlag for drøftelse af muligheder og begrænsninger i vandoplandet. Det ligger som en forudsætning for opgaven, at det skal være muligt at opretholde en rentabel landbrugsproduktion i det valgte område, men at det skal undersøges, om landbrugsproduktionen kan indrettes på en anden måde for at indfri de miljømål, der eksisterer for området. Dette læner sig op af tankegangen om at producere sig ud af miljøforpligtelsen med fokus på produktion af afgrøder med lavt miljømæssigt aftryk. Det forventes, at en rapport fra AU på dette område kan være med til at anvise mulige løsninger ved bl.a. at øge biomasseproduktionen og dermed samtidigt reducere kvælstofudvaskningen og drivhusgasemissionerne. Det forventes, at Region Midtjylland, som bl.a. har et igangværende bioøkonomiprogram, vil vise stor interesse for projektet. Derudover forventes Region Nordjylland også at have interesse i projektet. 1

5 Opgaven kategoriseres som en trin 5 opgave i modellen for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter 2, hvilket betyder, at der skal nedsættes en rådgivende faglig følgegruppe. Denne følgegruppe kan bl.a. bestå af Region Midtjylland, Region Nordjylland, SEGES, en grøn organisation som fx Det Økologiske Råd, Landbrug & Fødevarer, interessenter indenfor bioraffineringsindustrien samt LFST og MST. AU er tovholder for denne følgegruppe, og vil stå for indkaldelse og afholdelse af møder i følgegruppen. Det vurderes vigtigt med en følgegruppe for at undgå eventuelle misforståelser og sikre lokal og sektorrelateret interesse og opbakning til opgaven. 9. Evt. andre relevante oplysninger, som kan have relevans for universitets opgaveløsning Der sendes en bestilling til IFRO vedrørende bidrag om at få afdækket de økonomiske konsekvenser for både landbruget og landbrugets følgeerhverv (slagterier, mejerier, grovvarer etc.). Bidraget fra IFRO forventes at indgå i det samlede notat, som AU sender til MST. 2 Den ansvarlige styrelse nedsætter en rådgivende faglig følgegruppe med henblik på, at relevante eksterne parter kan bidrage med faglige og tekniske input til projektet og dermed medvirker til at sikre en bred tilgang til data og sektorspecifik viden. Parterne skal i enighed aftale og beskrive følgegruppens konkrete rolle og inddragelsesproces i projektforløbet. Universitetet har fuld metodefrihed og vurderer selv faglige og tekniske bidrag.