Faktisk. Faktisk kv kv kv kv

Transkript

1 1 Nordjysk Konjunkturbarometer Resultater 4. kvartal kvartal Overordnede tendenser Tabel 1. i 4. kvartal ift. 3. kvartal 1998 og forventet i 1. kvartal 1999 ift. 4. kvartal Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne på hjemmemarked Konkurrenceevne på eksportmarkeder Resultat Total Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Kursiverede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Tabel 1 peger på en fortsat opbremsning af konjunkturerne i 1. kvartal 1999 i forhold til 4. kvartal 1998, og opbremsningen har nu karakter af et begyndende tilbageslag. Den forventede i produktion og beskæftigelse for 1. kvartal er negativ i forhold til 4. kvartal De øvrige indikatorer peger ligeledes på en moderat afdæmpning. Sammenholdes forventet og faktisk i 4. kvartal 1998 er der god overensstemmelse, dog blev den forventede afmatning i produktion og beskæftigelse ikke helt så markant som ventet. Alt i alt en, som tyder på en mindre konjunkturnedgang, men som ikke nødvendigvis behøver at føre til et egentligt tilbageslag for Nordjylland. De følgende tabeller 2-4 giver denne overordnede, opdelt på en række kriterier.

2 2 2. Hovedtendenserne, opdelt på hovederhverv og brancher Tabel 2. i 4. kvartal ift. 3. kvartal 1998 og forventet i 1. kvartal 1999 ift. 4. kvartal Nettotal. Opdelt på branchegrupper Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne på hjemmemarked Konkurrenceevne på eksportmarkeder Resultat Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation Finansvirksomhed, forretningsservice Total

3 3 Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Kursiverede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Note 2: Gruppen industri omfatter nærings- og nydelsesmidler, jern og metal, elektronik og anden industri, jf. i øvrigt tabel 3. De negative tendenser fra tabel 1 kan genfindes i de fleste brancher. Af tabel 2 ses det, at kun sektoren finansieringsvirksomhed og forretningsservice har oplevet fremgang og forventet fortsat positiv på de målte indikatorer. De øvrige branchegrupper har alle negative forventninger til det kommende 1. kvartal 1999 sammenlignet med forrige kvartal. Man må dog atter gøre opmærksom på, at den korrektion for normale konjunkturudsving, som virksomhederne som en del af udspørgningen bliver bedt om at tage højde for, fortsat kan give anledning til fortolkningsproblemer. Det gælder især de meget sæsonprægede branchegrupper bygge- og anlægsvirksomhed og handel og restauration. Med dette generelle forbehold ses af tabellen, at især bygge- og anlægsvirksomhed venter en negativ, og det er på baggrund af, at 4. kvartal 1998 faktisk udviklede sig positivt, endda mere positivt end forventet ved sidste måling. Der ventes klare fald i alle centrale indikatorer, produktion, ordreindgang, beskæftigelse, investeringer, priser og resultat. Handel og restauration har oplevet en positiv i 4. kvartal 1998, som dog nu afløses af en vis opbremsning. Et lignende billede tegner sig for transportvirksomhed og telekommunikation. En i øvrigt positiv er afløst en ganske negative forventninger for de realøkonomiske indikatorer. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding har negative nettotal for mængder og især signifikant for salgspriserne. Konkurrenceevnen på eksportmarkeder vurderes at være aftaget i 4. kvartal 1998, og denne forventes at fortsætte. Det samlede resultat synes dog ikke at være særligt følsomt over for disse dobbeltnegative tendenser. Forklaringen på det forhold må søges i de særlige vilkår, hvorunder landbrug m.v. opererer. Gruppen industri har oplevet negativ i ordreindgang, beskæftigelse, priser og resultat, og denne tendens forventes i nogen grad fortsat i det kommende kvartal. Det er her især beskæftigelsen som bliver ramt. Et mere detaljeret billede af konjunkturerne for industrien fremgår af tabel 3 nedenfor.

4 4 Tabel 3. i 4. kvartal ift. 3. kvartal 1998 og forventet i 1. kvartal 1999 ift. 4. kvartal Nettotal. Branchegruppen industri, opdelt på brancher Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne på hjemmemarked Konkurrenceevne på eksportmarkeder Resultat Nærings- og nydelsesmiddel Jern og metal Elektronik Anden industri Industri samlet Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Kursiverede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien er en især præget af negativ i priserne. 4. kvartal 1998 har således været præget af, at langt flere virksomheder (vejet for antal ansatte) har oplevet faldende frem for stigende priser (nettotal 46) og denne tendens forventes at fortsætte i 1. kvartal 1999 (nettotal 30). Man forventer fortsat at kunne klare sig i konkurrencen, såvel på hjemmemarked som på eksportmarked, men det samlede resultat forventes at udvikle sig negativt. Tendensen i en inden for jern- og metalindustrien er klart negativ for produktion og beskæftigelse. Der er dog fortsat en vis optimisme med hensyn til konkurrenceevne og skønt resultatet i 4. kvartal 1998 udviklede sig negativt i forhold til 3. kvartal, forventes ikke yderligere forringelse i det kommende kvartal.

5 5 Tallene for elektronikindustrien skal vurderes under hensyntagen til det beskedne antal virksomheder, der spørges (uvejet antal: 11). Usikkerheden eller variabiliteten er derfor større for denne branche end for de brancher eller grupper, som omfatter flere virksomheder. Det er således kun en i konkurrenceevnen på hjemmemarkedet, der kan anses for statistisk signifikant efter sædvanlige regler. Når det er sagt, stemmer de målte forventninger fra sidste kvartal ganske godt overens med den faktiske, som målt i denne runde. Gruppen anden industri omfatter ca. 1/3 af industrivirksomhederne, og dens ligner på mange måder industriens som helhed. Der er dog en tendens til, at den faktiske i anden industri har været lidt mere positiv end for hele industrien. Det ses især på ordreindgang og beskæftigelse, ligesom investeringer har et noget større positivt nettotal end for industrien som helhed. Det bemærkes også, at mens konkurrenceevnen på eksportmarkeder har udviklet sig negativt (-13), forventes en styrkelse af konkurrenceevnen på hjemmemarkedet (14).

6 6 3. Hovedtendenserne, opdelt på beskæftigelsesområder Tabel 4. i 4. kvartal ift. 3. kvartal 1998 og forventet i 1. kvartal 1999 ift. 4. kvartal Nettotal. Opdelt på beskæftigelsesområder Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne på hjemmemarked Konkurrenceevne på eksportmarkeder Resultat Frederikshavn Hjørring Brønderslev Aalborg Mariager Fjord Vesthimmerland Total Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Kursiverede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode.

7 Tabel 4 viser hovedtendenserne, brudt ned på den geografiske opdeling i beskæftigelsesområder, som man arbejder med i AF-Nordjylland. Der ses at være væsentlige regionale forskelle i konjunkturen og bedømmelsen. 7 Frederikshavn var i sidste måling præget af en vis pessimisme, idet nettotallene afspejlede stagnation eller en mindre tilbagegang. Især var forventningerne til det samlede resultat beherskede (nettotal: -20). Denne pessimisme ses i det store og hele ikke at være blevet indfriet. Produktion, ordreindgang, investeringer og konkurrenceevne har udviklet sig positivt, mens de øvrige indikatorer viser stabilitet. Kun priserne har været for nedadgående. Pessimismen er dog fortsat fremherskende ved vurderingen af 1. kvartal Det gælder i signifikant grad beskæftigelsen, men også produktion, ordreindgang og det samlede resultat forventes alle at udvikle sig negativt, dog knap så klart. Virksomhederne i Hjørring så ved sidste runde gennemgående positivt på en, og dette billede kan genfindes i denne runde. Der er beskedne udsving på alle realøkonomiske indikatorer og i det samlede resultat. Kun priserne har vist vigende tendens, mens det forventes ikke at fortsætte, og konkurrenceevnen på hjemmemarkedet og en heri vurderes positivt. Brønderslev er fortsat præget af pessimistiske forventninger, og det på trods af, at en i det forløbne kvartal faktisk viste sig at blive mindre negativ end forventet. De fleste indikatorer for faktisk udviser mindre udsving, som ikke kan betragtes som signifikante. Investeringerne har måske endda udviklet sig positivt (nettotallet dog ikke helt signifikant). Kun salgspriserne viser en væsentlig negativ tendens, men samlet har resultatet været stort set uændret. Den forventede i 1. kvartal 1999 adskiller sig markant fra dette forløb. Produktion, ordreindgang, beskæftigelse og investeringer forventes alle at udvikle sig negativt, og det gælder tillige det samlede resultat. Disse tendenser er så klare, at de er statistisk signifikante, selv under hensyntagen til det relativt lille antal virksomheder (uvejet: 57), som danner grundlag for målingen. Udviklingen i Aalborgområdet er fortsat mere positiv end i resten af regionen. De positive tendenser er mere positive, og de negative tendenser er mindre negative. Virksomhederne har i det forløbne kvartal oplevet stigning i produktion, beskæftigelse, investeringer og samlet resultat. Salgspriser har haft faldende tendens, men konkurrenceevnen er forbedret (dog knapt nok statistisk signifikant). Forventningerne til 1. kvartal 1999 forekommer betydeligt afdæmpede i forhold til denne. Der er tale om små udsving i nettotallene for den realøkonomiske, hvor kun tallet 6 for beskæftigelsen er signifikant. Det må ses som udtryk for en vis afmatning i denne vigtige del af regionen. Til gengæld er tilliden til konkurrenceevnen især på hjemmemarkedet signifikant positiv.

8 8 Virksomhederne i Mariager Fjord har oplevet et betydeligt tilbageslag. Det er det beskæftigelsesområde, der i denne måling har haft den mest negative. Over en bred front er konjunkturerne i området for nedadgående. Det gælder produktion, ordreindgang, beskæftigelse og salgspriser. Konkurrenceevnen har udviklet positivt på hjemmemarked og negativt på eksportmarkeder. Forventningerne til det kommende kvartal ændrer ikke markant ved dette billede, men er dog knapt så negativt. Man er således stadig optimistisk med hensyn til konkurrenceevnen på hjemmemarkedet. I Vesthimmerland bedømtes en ved sidste måling ganske negativt. Disse forventninger synes ikke at være blevet indfriet. Ordreindgangen og investeringer har faktisk været signifikant positive, ligesom det samlede resultat er bedre end forventet. Der er da også sket en ændring i synet på det kommende kvartal, som vurderes som nogenlunde uændret i forhold til forrige kvartal.

9 9 4. Hovedtendenserne, opdelt på antal beskæftigede Tabel 5. i 4. kvartal ift. 3. kvartal 1998 og forventet i 1. kvartal 1999 ift. 4. kvartal Nettotal. Opdelt efter antal ansatte Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne på hjemmemarked Konkurrenceevne på eksportmarkeder Resultat 5-9 ansatte ansatte ansatte Total Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Kursiverede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Tabel 5 viser konjunkturen for virksomhederne, opdelt efter størrelse, målt ved antal ansatte. Der ses fortsat en tendens til, at det især er de små virksomheder, der har klaret sig godt. Det gælder især med hensyn til produktion og ordreindgang, men også beskæftigelse og samlet resultat har positiv. For de store virksomheder har en stort set været som forventet, målt i sidste runde. Investeringerne har dog udviklet sig noget mere positivt. Forventningerne til 1. kvartal 1999 tyder på en afmatning i efterspørgslen, der betyder faldende produktion og beskæftigelse, samt faldende salgspriser. Det samlede resultat forventes dog at kunne bevares stabilt.

10 10 5. Metode Nordjysk Konjunkturbarometer Etablering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig på et fast udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsen. Kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturbarometer, varetages i samarbejde mellem AF- Nordjylland og Jysk Analyseinstitut A/S. Udvælgelsen af de deltagende virksomheder er foregået på to måder: AF- Nordjylland har i sin udvælgelse lagt vægt på at dække så mange arbejdsforhold i Nordjylland som muligt, hvorfor store virksomheder er blevet foretrukket som deltagere i deres panel. Jysk Analyseinstitut har foretaget en stratificeret stikprøve, hvor det er blevet tilstræbt at have en lige fordeling i stikprøven med hensyn til virksomhedsstørrelse. Den fremtidige vedligeholdelse af panelet vil ligeledes blive foretaget på følgende to måder. Forekommer der frafald i AF- Nordjyllands udvalg af virksomheder, vil virksomhederne blive søgt erstattet med andre store virksomheder fra den pågældende region i Nordjylland. Eventuelle frafald blandt de virksomheder, Jysk Analyseinstitut har kontakt til, vil blive kompenseret for ved en tilfældig udvælgelse af nye deltagere blandt virksomheder med den relevante størrelse i Nordjyllands Amt.

11 11 Typer af spørgsmål Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare på de stillede spørgsmål uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den pågældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. den samlede ordrebeholdning, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsbegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse. Som en nyskabelse i Nordjysk Konjunkturbarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens bedømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at belyse virksomhedens opfattelse af baggrunden for afvigelserne. Tidsreferencer Sæson Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles medio kvartalet i januar, april og oktober, mens særlige forhold gør sig gældende ved juli kvartal, som nødvendiggør dataindsamling ultimo juni måned. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om finansiering, mv. Visse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året. Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korrigering for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Det vil først på sigt blive muligt at rense resultaterne for denne utilsigtede sæsonvariation.

12 12 Udsnit og opregning Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturbarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i Nordjyllands Amt inden for 9 brancher. De repræsenterer ca. 30% af den samlede beskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning på brancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat på brancher på samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede beskæftigelse. Det betyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. Resultater De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene beregnes vejet for sammensætning på brancher, men både uvejet og vejet for antal beskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absolutte størrelser. Nettotal Beregning af usikkerheden på nettotal Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede. Til brug for konjunkturbedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. Det er muligt at vurdere den statistiske usikkerhed på de beregnede nettotal. Det er således af interesse ved læsningen af tallene at kunne afgøre, om et givet nettotal afviger signifikant fra 0, dvs. om tallets afvigelse med lille sandsynlighed skyldes tilfældigheder. Vurderingen kompliceres af, at man ikke blot ud fra tallets (numeriske) værdi kan afgøre, om det er signifikant eller ej. Signifikansen afhænger både af det antal virksomheder (vejet for antal ansatte), der har svaret på spørgsmålet, samt af svarenes fordeling på alle tre svarmuligheder, større, uændret og mindre. I tabellerne er nettotal, der er signifikante med en sikkerhed på 95%, angivet i kursiv. En redegørelse for, hvorledes beregningerne er udført, kan fås ved henvendelse til analysegruppen ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.