Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Transkript

1 Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer Resultater 4. kvartal kvartal Overordnede tendenser. Tabel 1. i 4. kvartal 2001 ift. 3. kvartal 2001 og forventet i 1. kvartal 2002 ift. 4. kvartal Nettotal a. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele Den sammensatte konjunkturindikator var 4,7 for den faktiske i 4. kvartal 2001 mod oprindeligt forventet -1,4. Den forventede værdi i 1. kvartal 2002 er 3,3. De nordjyske virksomheders mere forsigtige udmeldinger for 4. kvartal holdt dermed ikke helt stik, idet alle fire faktorer bag den sammensatte konjunkturindikator (jf. figur i Pressemeddelelsen) har udviklet sig mere positivt end forventet. Beskæftigelsen har ganske vist udviklet sig negativt i 4. kvartal (nettotal -6), men det forventede nettotal var på -11. Forventningerne om uændret produktion og resultat (indtjening) i 4. kvartal holdt ikke stik - for begges vedkommende blev der konstateret en stigning. Udviklingen i forventningerne til 1. kvartal 2002 viser en stigning i den sammensatte konjunkturindikator. Et første øjekast peger på at kurven knækker opad allerede i 1. kvartal, som normalt har været den årlige sæsonbund. Formentlig har d. 11. september trykket forventningerne længere ned, end der var dækning for. Analysegruppen er mest tilbøjelig til at fortolke værdien af den sammensatte indikator på 3,3 for 1. kvartal 2002 som en sædvanlig konjunkturbund. Den samlede i 1. kvartal 2002 fortolkes som stort set uændret i forhold til det foregående kvartal. Der kan konstateres forventninger om stigende ordreindgang og resultat (indtjening), uændret produktion samt faldende beskæftigelse. Endvidere markant stigende salgspriser, ligesom konkurrenceevnen på såvel hjemmemarkedet som i udlandet forventes forbedret. De nordjyske virksomheder synes således ikke ramt af generel afmatning. Det er en forholdsvist lille andel, der eksplicit refererer til international recession, general afmatning mv. Med hensyn til styrken i efterspørgslen er der relativt flere af de store virksomheder, som angiver, at en erne har været mindre gunstig end forventet. Der meldes ikke om tegn på væsentlige produktionsbegrænsninger. Kun i bygge- og anlægssektoren peger nogle virksomheder (8%) på mangel på kvalificeret arbejdskraft. Dette udelukker dog ikke forekomst af flaskehalse på arbejdsmarkedet i mere snævre segmenter, end de sektorer materialet er opdelt på.

2 2 2. Hovedtendenserne, opdelt på hovederhverv og brancher. Tabel 2. i 4. kvartal 2001 ift. 3. kvartal 2001 og forventet i 1. kvartal 2002 ift. 4. kvartal Nettotal a. Opdelt på branchegrupper. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser Landbrug, fiskeri og råstofudvinding b -9 16,, Industri c Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation Finansvirksomhed, forretningsservice Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele b Spørgsmålene om ordreindgang stilles ikke i denne branche. c Gruppen industri omfatter Nærings- og nydelsesmidler, Jern og metal, Elektronik og Anden industri, jf. i øvrigt tabel 3.

3 3 Der forekommer atter en betydelig variation mellem hovederhvervene vedrørende forventningerne til 1. kvartal Den sammensatte indikator (ikke vist) varierer således fra nettotal på -16 for Bygge- og anlægsvirksomhed til 20 for Finansvirksomhed og forretningsservice. Der har i tidligere målinger været forskelle af tilsvarende størrelsesorden. De seneste målinger har vist en meget positiv for Finansvirksomhed og forretningsservice. Denne tendens forsætter. Den forventede viser høje, signifikant positive nettotal over hele linien. De tidligere rapporterede positive forventninger er for denne sektor stort set blevet opfyldt. Sammenholdes de positive faktiske tal med de rapporterede forventede tal fra forrige måling ses, at de faktiske tal, med undtagelse af en i konkurrenceevne et, lever op til forventningerne. Indenfor Bygge- og anlægsvirksomhed konstateres et væsentlig mere differentieret billede. De faktiske tal for produktion og resultat i 4. kvartal 2001 har udviklet sig positivt med signifikante nettotal på hhv. 15 og 11. For de øvrige variable er de beherskede forventninger, der blev registreret i forrige måling, blevet indfriet. Sektorens forventninger for 1. kvartal 2002 er imidlertid meget negative for produktion, beskæftigelse, resultat og investering. I nogen grad afspejler dette sektorens sæsonfølsomhed. Dog skal bemærkes, at der optræder positive forventninger til salgspriser og konkurrenceevne. Indenfor Handel og restauration bemærkes en positiv i 4. kvartal 2001 i produktion (nettotal på 11 mod forventet 4), resultat (nettotal 18 mod forventet 6) og ordreindgang (nettotal 8 mod forventet 2). Dette spiller dog ikke over på forventningerne til en i beskæftigelsen, som viser et nettotal på -11. En sådan manglende sammenhæng mellem konstateret ordreindgang og produktion overfor forventninger til beskæftigelsen har kunnet registreres i tidligere udgaver af konjunkturbarometret. Indenfor Transport og telekommunikationsservice har den faktiske i 4. kvartal 2001 i produktion og ordreindgang overrasket i negativ retning - de oprindeligt forventede nettotal var på 33 for begge variable, mens den faktiske har været flad. Den forventede negative i beskæftigelsen (nettotal på -8) viste sig at blive væsentligt mere negativ med et nettotal på -42. I 2. kvartal 2002 forventer man en særdeles negativ i beskæftigelsen (-43) og investeringerne (-11). De stærkt negative forventninger til produktion og beskæftigelse i 4. kvartal 2001 (med nettotal på hhv. -41 og -43) blev ikke opfyldt for Landbrug, fiskeri og råstof. Den faktiske var næsten flad. Der rapporteres forventninger om uændret produktion, beskæftigelse og resultat (indtjening) i 1. kvartal 2002 De rapporterede negative forventninger til 4. kvartal 2001 i Industrien er i store træk blevet realiseret. Dog forventes beskæftigelsen uændret i modsætning til det forventede fald for hovedparten af nordjysk erhvervsliv. Forventningerne til salgspriserne er stærkt positive i samtlige sektorer. Der var i forrige måling forventet en flad i salgspriserne, hvilket blev bekræftet i faktiske. Det er desuden karakteristisk - på tværs af sektorer, regioner og virksomhedsstørrelser - at konkurrenceevnen på eksportmarkederne har udviklet sig negativt i 4. kvartal 2001.

4 4 Tabel 3. i 4. kvartal 2001 ift. 3. kvartal 2001 og forventet i 1. kvartal 2002 ift. 4. kvartal Nettotal a. Branchegruppen industri, opdelt på brancher. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser Nærings- og nydelsesmiddel Jern og metal Elektronik Anden industri Industri samlet a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele Indenfor de enkelte underbrancher i industrien kan fremhæves, at de negative forventninger til en i produktion, beskæftigelse og resultat i 4. kvartal i Nærings- og nydelsesmiddelbranchen ikke har holdt stik. Der er registreret en mere positiv end forventet. Dette har resulteret i, at virksomhedernes forventninger til 1. kvartal 2002 vedr. produktion, ordreindgang og konkurrenceevne er over gennemsnittet for industrien - med nettotal på 14, 19, 18, 13 over for gennemsnittet for industrien på 3, 9, 6, 6. Virksomheder i Jern- og metalindustrien har i forrige måling ytret negative forventninger til en i 4. kvartals produktion, ordreindgang og beskæftigelse. Disse forventninger er i store træk bekræftet af den faktiske (faktiske nettotal på -9, -14 og -30 mod forventet -17, -19, -31). Prisen har imidlertid overrasket positivt, og virksomhederne forventer således en positiv i resultatet. Udviklingen indenfor Elektronikindustrien viser, at virksomhederne har holdt igen med investeringerne, som forventet i forrige måling. Men man har ikke oplevet den ventede beskæftigelsesnedgang (nettotal 10 mod forventet -30 for 4. kvartal 2001). Forventningerne til produktion og resultat er således udpræget positiv for 1. kvartal 2002 (29 og 30) sammenholdt med de øvrige branchers forventninger. I gruppen Anden industri bemærkes en forventet beskæftigelsesnedgang i 1. kvartal 2002, selv om 4. kvartal 2001 var præget af en positiv i resultat og investeringer.

5 5 3. Hovedtendenserne, opdelt på beskæftigelsesområder. Tabel 4. i 4. kvartal 2001 ift. 3. kvartal 2001 og forventet i 1. kvartal 2002 ift. 4. kvartal Nettotal a. Opdelt på beskæftigelsesområder. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser Frederikshavn Hjørring Brønderslev Aalborg Mariager Fjord Vesthimmerland Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele I forhold til tidligere målinger konstateres et skift i hvilke af de 6 geografiske beskæftigelsesområder, som ser mest optimistisk på en. Mens specielt Brønderslev tidligere har skilt sig ud med forventninger gennemgående over gennemsnittet, har Vesthimmerland set pessimistisk på en (f.eks. forventede nettotal for 4. kvartals produktion, ordreindgang og beskæftigelse på hhv. -21, -28, -32). Dette billede har ændret sig, således at virksomheder i Brønderslev for flere faktorer ser mest pessimistisk på en 1. kvartal 2002, mens virksomhederne i Vesthimmerland er regionens mest optimistiske. Frederikshavn er det eneste område i Nordjylland, der har oplevet en positiv i konkurrenceevnen erne i 4. kvartal 2001, dog ikke helt så markant som forventet - med forventet nettotal på 22 og et faktisk på 6. Også salgspriser og resultat har udviklet sig positivt. Da der

6 6 også for 1. kvartal 2002 forventes en positiv i priserne, forventes et stigende resultat i 1. kvartal 2002, trods stagnerende produktion og ordreindgang. Der er signifikant negative forventninger til beskæftigelsen. Hjørring forventes at udviklet sig ret tæt på det nordjyske gennemsnit i 1. kvartal. Mens ordreindgangen forventes at stige i det samlede nordjyske erhvervsliv, forventes dog en uændret i Hjørring. Endvidere påregnes beskæftigelsesfaldet at blive mere udtalt her end for regionen som helhed. Regionens mest markante beskæftigelsesnedgang og forringelse af konkurrenceevnen erne i 4. kvartal 2001 kunne konstateres i Brønderslev. Her har der i nogen grad været tale om en skuffende i forhold til de forventninger, der blev rapporteret i forrige måling. Det bør bemærkes, at forventningerne var meget høje for både 2., 3. og 4. kvartal Forventningerne til beskæftigelse og produktionen i Brønderslev er klart de mest negative i Nordjylland i 1. kvartal Den faktiske i produktion og resultat i Aalborg har været positiv i 4. kvartal 2001, men der er en iøjnefaldende negativ forventning til en i beskæftigelsen i 1. kvartal I den sammenhæng skal man erindre sig, at en betragtelig del af barometerets virksomheder (ca. halvdelen) ligger i Aalborg området. Mariager Fjord områdets i salgspriserne har været negativ i 4. kvartal 2001, mens man for 1. kvartal 2002 har de mest optimistiske forventninger til prisen i Nordjylland. Der forventes også en positiv i ordreindgangen, og beskæftigelsen forventes uændret. I forrige måling havde virksomheder i Vesthimmerland nogle meget negative forventninger til en i produktionen, ordreindgang, beskæftigelse og priser (nettotal på hhv. -21, -28, -32, -12). Beskæftigelsesen i 4. kvartal 2001 har været mere negativ end forventet, men ellers har man oplevet en flad faktisk i produktionen, ordrer og priser. Til gengæld er forventningerne til 1. kvartal 2002 de klart mest positive for Nordjylland. Således er nettotallene for produktion, ordreindgang, beskæftigelse, resultat og investeringer de højeste, ligesom forventningerne til priser og konkurrenceevne er signifikant positive og på niveau med eller over gennemsnittet for Nordjylland.

7 7 4. Hovedtendenserne, opdelt på antal beskæftigede. Tabel 5. i 4. kvartal 2001 ift. 3. kvartal 2001 og forventet i 1. kvartal 2002 ift. 4. kvartal Nettotal a. Opdelt efter antal ansatte. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser 5-9 ansatte ansatte ansatte Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele Opdelt på størrelsesgrupper har de mellemstore virksomheder (med ansatte) i store træk udviklet sig som forventet i 4. kvartal Såvel for 4. kvartal 2001 og som for forventningerne til 1. kvartal 2002 ligger denne gruppe tæt på gennemsnittet for Nordjylland. De små virksomheder har oplevet en klart positiv i produktion, ordreindgang og resultat (17, 12, 20) i 4. kvartal, hvilket dog ikke har resulteret i særligt optimistiske forventninger for 1. kvartal F.eks. forventes et nettotal på 0 for resultatet, mod 15 for de store virksomheders vedkommende (med over 100 ansatte). Endelig bemærkes det, at der er negative forventninger til investeringsen blandt de små virksomheder. De store virksomheders forventninger ligger denne gang markant under gennemsnittet med hensyn til beskæftigelse (-13). Tilsyneladende er forringelse af konkurrenceevnen et i både 3. kvartal og 4. kvartal 2001 en medvirkende årsag. I denne måling er der tillige konstateret en forringelse af konkurrenceevnen et, som ikke var forventet (faktisk på -6 mod en forventet på 8).

8 8 5. Metode. Nordjysk Konjunkturbarometer Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig på et fast udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsen. Etablering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturbarometer, har indtil 4. kvartal 200 været varetaget af AF-Nordjylland og Jysk Analyseinstitut A/S i fællesskab. Fra og med 3. kvartal 2001 er ansvaret for dataindsamling og vedligehold af panel overgået til Jysk Analyseinstitut A/S. I forbindelse med denne omlægning er der sket en vis udskiftning af paneldeltagerne, idet en række af de virksomheder, som AF hidtil har haft kontakten til, har valgt at sige fra. Den fremtidige panelsammensætning vil blive tilstræbt i størst mulig grad at udgøre en statistisk repræsentativ stikprøve af nordjysk virksomheder. Typer af spørgsmål Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare på de stillede spørgsmål uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den pågældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. den samlede ordrebeholdning, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsbegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse. Som en nyskabelse i Nordjysk Konjunkturbarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens bedømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at belyse virksomhedens opfattelse af baggrunden for afvigelserne. Tidsreferencer Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles medio kvartalet. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om finansiering, mv. Visse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året.

9 9 Sæson Udsnit og opregning Resultater Nettotal Beregning af usikkerheden på nettotal Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korrigering for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Vi har derfor valgt at supplere med en sæsonkorrigeret indikator for den faktiske. Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturbarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i Nordjyllands Amt inden for 9 brancher. De repræsenterer ca. 30% af den samlede beskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning på brancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat på brancher på samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede beskæftigelse. Det betyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene beregnes vejet for sammensætning på brancher, men både uvejet og vejet for antal beskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absolutte størrelser. Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede. Til brug for konjunkturbedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. Det er muligt at vurdere den statistiske usikkerhed på de beregnede nettotal. Det er således af interesse ved læsningen af tallene at kunne afgøre, om et givet nettotal afviger signifikant fra 0, dvs. om tallets afvigelse med lille sandsynlighed skyldes tilfældigheder. Vurderingen kompliceres af, at man ikke blot ud fra tallets (numeriske) værdi kan afgøre, om det er signifikant eller ej. Signifikansen afhænger både af det antal virksomheder (vejet for antal ansatte), der har svaret på spørgsmålet, samt af svarenes fordeling på alle tre svarmuligheder, større, uændret og mindre. I tabellerne er nettotal, der er signifikante med en sikkerhed på 95%, angivet fremhævet - grønt for positive og rødt for negative tal. En redegørelse for, hvorledes beregningerne er udført, kan fås ved henvendelse til analysegruppen ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.