Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Transkript

1 Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer Resultater 1. kvartal kvartal Overordnede tendenser. Tabel 1. i 1. kvartal 2002 ift. 4. kvartal 2001 og forventet i 2. kvartal 2002 ift. 1. kvartal Nettotal a. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal - grønne for positive og røde for negative - er udtryk for Resultaterne for den sammensatte konjunkturindikator blev 8 for den faktiske for 1. kvartal 2002 og 34 for den forventede for 2. kvartal Sammenholdt med de foregående målinger er der her tale om den største faktiske værdi for 1. kvartal i barometerets levetid. For den forventede værdi er der også her tale om den største målte værdi for forventningerne til 2. kvartal i barometerets historie. Da sæsonmønsteret traditionelt byder på sæsontoppe ved 2. kvartal, implicerer dette at det også er den højeste forventede værdi blandt samtlige barometerets målinger. Der er således tale om meget positive forventninger til det kommende kvartal. Generelt har de faktiske værdier for 1. kvartal levet op til eller overgået forventningerne rapporteret i den seneste måling. Således er der, hvis man ser bort fra beskæftigelse ( 4) og investering (2) signifikante positive værdier over hele linien. For forventningerne til 2. kvartal er der tale om signifikante positive værdier overalt. Det er her værd at bemærke, at specielt de 4 delkomponenter i den sammensatte indikator har meget høje forventede værdier. Dette gælder både deres absolutte værdi, produktion (41), ordreindgang (41), beskæftigelse (18) og resultat (35), men også sammenholdt med de øvrige komponenter er der tale om de største værdier. I forhold til den seneste målings forventede værdier overrasker alle 4 delkomponenters i den sammensatte konjunkturindikators faktiske værdier positivt. De positive forventninger rapporteret blandt de nordjyske virksomheder synes således bredt funderet. Denne opfattelse genfindes også i de kvalitative udsagn, hvor det er en del af interviewene at spørge til årsagerne til en eventuel afvigelse i den faktiske i forhold til den af virksomhederne selv forventede.

2 2. Hovedtendenserne, opdelt på hovederhverv og brancher. Tabel 2. i 1. kvartal 2002 ift. 4. kvartal 2001 og forventet i 2. kvartal 2002 ift. 1. kvartal Nettotal a. Opdelt på branchegrupper. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser 2 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding b -8 57,, Industri c Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation Finansvirksomhed, forretningsservice Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal - grønne for positive og røde for negative - er udtryk for b Spørgsmålene om ordreindgang stilles ikke i denne branche. c Gruppen industri omfatter Nærings- og nydelsesmidler, Jern og metal, Elektronik og Anden industri, jf. i øvrigt tabel 3.

3 3 Variationen indenfor de enkelte hovederhverv er denne gang noget mindre end ved de seneste målinger. Hvis man for den sammensatte indikator (ikke vist) ser bort fra Transportvirksomhed og telekommunikationsservice (11) ligger forventningerne indenfor 32 til 41. Endnu en gang er det Finansvirksomhed og forretningsservice der har de mest positive budskaber. Dette erhverv kan rapportere om positive signifikante faktiske værdier over hele linien. Udviklingen har generelt mere end levet op til forventningerne rapporteret i den seneste måling, og dette afspejles da også ved signifikante positive værdier for den forventede. Branchen Bygge- og anlægsvirksomhed rapporterer også om meget positive forventninger til det kommende kvartal, specielt produktion (47) og ordreindgang (45) samt salgspriser (22) og konkurrenceevne et (17) er blandt de højeste af alle brancher. Udover de naturlige sæsonsvingninger, skal en del af forklaringen formodentlig findes blandt de positive overraskelser i den faktiske i forhold til den seneste forventede. Her var der forventet en signifikant negativ i produktion, beskæftigelse og resultat, hvorimod den faktiske var uændret for de 3. Derimod blev det forventede fald i investeringerne opfyldt og den uændrede ordreindgang var også som forventet. For både Handel og restauration samt Industri er der også tale om signifikante positive forventninger til det kommende kvartal dog med en klar tendens til at niveauet for Handel og restauration er højere end for Industri. Denne forskel kan til dels forklares ved at se på den faktiske sammenholdt med den af virksomhederne rapporterede i den seneste måling. For Handel og restauration overrasker beskæftigelse og konkurrenceevne på eksportmarkedet med uændrede faktiske tal (0) henholdsvis (0), hvor der var forventet et fald (-11) henholdsvis (-10). Samtidig er der signifikante positive værdier for produktion og resultat, hvor der var forventninger om en uændret. Industrien har som helhed oplevet skuffende faktiske værdier, hvor særligt ordreindgang, beskæftigelse og resultat ikke har kunnet leve op til forventningerne. For Landbrug, fiskeri og råstofudvinding er sæsonmønsteret udtalt. Efter en faktisk i 1. kvartal, der stemte overens med den forventede når der ses bort fra salgspriser og konkurrenceevne, står branchen nu med de mest positive forventninger til produktion (57), beskæftigelse (51) og resultat (66) blandt alle brancher. Transportvirksomhed og telekommunikationsservice har generelt oplevet en faktisk der oversteg den forventede. Specielt produktion, ordreindgang og investeringer har med signifikante positive faktiske værdier på henholdsvis (16), (18) og (6) overgået de forventede. Til trods for dette har branchen de klart laveste forventninger til det kommende kvartal for de 4 delkomponenter i den sammensatte konjunkturindikator og baggrunden for dette kan være de noget dystre tal i beskæftigelsen. Her har transportvirksomhed og telekommunikationsservice i seneste kvartal oplevet en signifikant negativ (-28) der dog er knap så pessimistisk som forventet (-43). For det kommende kvartal forventes der igen et fald i beskæftigelsen for denne branche (-17).

4 Tabel 3. i 1. kvartal 2002 ift. 4. kvartal 2001 og forventet i 2. kvartal 2002 ift. 1. kvartal Nettotal a. Branchegruppen industri, opdelt på brancher. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser 4 Nærings- og nydelsesmiddel Jern og metal Elektronik Anden industri Industri samlet a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for Blandt de enkelte underbrancher indenfor industrien er det værd at bemærke at Nærings- og nydelsesmiddelindustrien denne gang har forventninger til det kommende kvartal, der er under gennemsnittet for industrien som helhed. Specielt for beskæftigelse, investering og konkurrenceevne et, hvor der for hele industrien er tale om signifikante positive forventninger, har Nærings- og nydelsesmiddelindustrien flade forventninger. En årsag til de lidt mere beherskede forventninger kan muligvis findes i det forhold, at de faktiske tal ikke har kunne leve op til de forventninger, virksomhederne havde sidst. Specielt skuffer ordreindgangen og konkurrenceevnen et, hvor der var signifikante positive forventninger (19) henholdsvis (13) med en uændret (-12) henholdsvis signifikant negativ faktisk værdi (-17). Branchen har også som den ene af kun 2 underbrancher i industrien oplevet et fald i beskæftigelsen. Både Jern og metal samt Anden industri har signifikante positive forventninger til det kommende kvartal på linie med industrien som helhed. Man bør dog notere sig at Anden industri som den eneste har rapporteret om en signifikant negativ forventning, nemlig konkurrenceevnen et. Jern og metal skiller sig også ud på et enkelt punkt, ved som den eneste underbranche at have signifikant positive forventninger til investeringerne. For begge underbrancher stemmer de faktiske værdier i det store hele overens med de seneste forventninger. I den mest positive ende findes Elektronik, der over hele linien har signifikante positive forventninger over gennemsnittet for industrien. De faktiske værdier rapporteret, afviger en del fra de forventede, både i positiv og negativ retning.

5 5 3. Hovedtendenserne, opdelt på beskæftigelsesområder. Tabel 4. i 1. kvartal 2002 ift. 4. kvartal 2001 og forventet i 2. kvartal 2002 ift. 1. kvartal Nettotal a. Opdelt på beskæftigelsesområder. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser Frederikshavn Hjørring Brønderslev Aalborg Mariager Fjord Vesthimmerland Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal - grønne for positive og røde for negative - er udtryk for Endnu en gang er billedet skiftet for forventningerne til det kommende kvartal blandt de 6 beskæftigelsesområder. Hvor Brønderslev ved sidste måling så mest negativt på den fremtidige er regionen denne gang blandt de mest positive med forventninger over gennemsnittet, dog ikke for salg, konkurrenceevne et og beskæftigelsen. For beskæftigelsen har Brønderslev som den eneste region forventninger om en uændret. Set i lyset af de seneste målinger med et decideret fald i beskæftigelsen er det ikke opsigtsvækkende, men sammenholdt med de meget signifikante positive forventninger til produktion og ordreindgang er der tegn på en betydelig produktivitetsforbedring. Regionens faktiske værdier kan for flere variable ikke leve helt op til de forventede. Bemærk specielt den meget skuffende i resultatet (-33), hvor der var forventninger om uændrede resultater (-7), dog nu afløst af signifikante positive forventninger (60).

6 6 I den positive ende finder vi også Mariager Fjord området, der også har meget signifikante positive forventninger. Bortset fra investeringer og konkurrenceevne et ligger de alle over gennemsnittet. Den faktiske afviger en del fra den forventede, både i positiv (ordre, salg og konkurrenceevne et) og negativ retning (investeringer og konkurrenceevne et). For både Frederikshavn og Aalborg regionen er der tale om forventede værdier til det kommende kvartal omkring gennemsnittet. Begge regioner har i det forløbne kvartal oplevet en faktisk, der er på linie med den forventede, med en positiv undertone for Aalborgs vedkommende. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at Frederikshavn, sammen med Mariager Fjord, har de højeste forventede værdier for en i beskæftigelsen, set i lyset af debatten i den senere tid. Vesthimmerland har forventede værdier, der ligger under gennemsnittet for produktion, ordre og resultat, mens regionen ligger over gennemsnittet for konkurrenceevne på både hjemme- og eksportmarkedet. Den faktiske svarer stort set til den forventede. For virksomhederne i Hjørring området er der bortset fra konkurrenceevnen et tale om forventede værdier under gennemsnittet. Dette til trods for at området har oplevet faktiske værdier over hvad, der var forventet ved seneste måling, undtagen for en i konkurrenceevnen. For konkurrenceevnen et har Hjørring som den eneste region oplevet en signifikant negativ, og den eneste signifikante negative forventede værdi til det kommende kvartal er også for konkurrenceevnen et for Hjørring regionen.

7 7 4. Hovedtendenserne, opdelt på antal beskæftigede. Tabel 5. i 1. kvartal 2002 ift. 4. kvartal 2001 og forventet i 2. kvartal 2002 ift. 1. kvartal Nettotal a. Opdelt efter antal ansatte. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser 5-9 ansatte ansatte ansatte Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal - grønne for positive og røde for negative - er udtryk for Hvor der i tidligere målinger har været en vis spredning mellem de forskellige størrelsesgrupper, er billedet denne gang ganske homogent, specielt forventningerne for de fire delindikatorer, der indgår i den sammensatte konjunkturindikator. Skal man pege på en forskel må det bemærkes at de små (5-9 ansatte) og mellemstore (10-99 ansatte) virksomheder har signifikante positive forventninger over gennemsnittet, hvis der ses bort fra investeringer og salgspriser. Tallene er også her i overensstemmelse med en i de faktiske værdier i forhold til de af virksomheden rapporterede ved seneste måling. Specielt for de små virksomheder er der flere steder tale om positive overraskelser, eksempelvis de signifikante positive resultater (13) hvor der var forventet en uændret (0) og de uændrede investeringer (-3) hvor forventningerne gik på et signifikant fald (-8). For de store virksomheder (100+ ansatte) er de faktiske værdier i det store hele i overensstemmelse med de seneste forventede værdier. Bemærk her, at den signifikante negative, der har været i beskæftigelsen kan henføres til denne størrelsesgruppe. De store virksomheder har også som de eneste flade forventninger til en i konkurrenceevnen.

8 8 5. Metode. Nordjysk Konjunkturbarometer Etablering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Typer af spørgsmål Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig på et fast udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsen. Kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturbarometer, har indtil 4. kvartal 2000 været varetaget af AF-Nordjylland og Jysk Analyseinstitut A/S i fællesskab. Fra og med 4. kvartal 2001 er ansvaret for dataindsamling og vedligehold af panel overgået til Jysk Analyseinstitut A/S. I forbindelse med denne omlægning er der sket en vis udskiftning af paneldeltagerne, idet en række af de virksomheder, som AF hidtil har haft kontakten til, har valgt at sige fra. Den fremtidige panelsammensætning vil blive tilstræbt i størst mulig grad at udgøre en statistisk repræsentativ stikprøve af nordjysk virksomheder. Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare på de stillede spørgsmål uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den pågældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. den samlede ordrebeholdning, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsbegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse. Som en nyskabelse i Nordjysk Konjunkturbarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens bedømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at belyse virksomhedens opfattelse af baggrunden for afvigelserne. Tidsreferencer Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles primo kvartalet. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om innovation, mv. Visse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året.

9 9 Sæson Udsnit og opregning Resultater Nettotal Beregning af usikkerheden på nettotal Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korrigering for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Vi har derfor valgt at supplere med en sæsonkorigeret indikator for den faktiske. Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturbarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i Nordjyllands Amt inden for 9 brancher. De repræsenterer ca. 30% af den samlede beskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning på brancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat på brancher på samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede beskæftigelse. Det betyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene beregnes vejet for sammensætning på brancher, men både uvejet og vejet for antal beskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absolutte størrelser. Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede. Til brug for konjunkturbedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. Det er muligt at vurdere den statistiske usikkerhed på de beregnede nettotal. Det er således af interesse ved læsningen af tallene at kunne afgøre, om et givet nettotal afviger signifikant fra 0, dvs. om tallets afvigelse med lille sandsynlighed skyldes tilfældigheder. Vurderingen kompliceres af, at man ikke blot ud fra tallets (numeriske) værdi kan afgøre, om det er signifikant eller ej. Signifikansen afhænger både af det antal virksomheder (vejet for antal ansatte), der har svaret på spørgsmålet, samt af svarenes fordeling på alle tre svarmuligheder, større, uændret og mindre. I tabellerne er nettotal, der er signifikante med en sikkerhed på 95%, angivet med fed - grønt for positive og rødt for negative. En redegørelse for, hvorledes beregningerne er udført, kan fås ved henvendelse til analysegruppen ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.