Kapitel 17. Wienerbrød til politiet.

Transkript

1 Kapitel 17. Wienerbrød til politiet. Jeg vågnede næste dag, og kunne dårligt se ud af øjnene. Puttede mig lidt ekstra ned i dynerne og nød morgenvarmen fra sengen. Kommandocentralen var allerede i gang, kunne jeg høre på alle de bippende lyde, fra baggrunden. Det havde også været en lang dag i går konstaterede jeg. Efter vi var blevet løsladt, var vi kørt hjem til Kommandocentralen, hvor Karen havde fået sin egen personlige boble teknologi. Den var hun lykkelig for. Efter at vi alle tre havde talt episoden i bilen igennem, så ingen var sure på hinanden, blev Viggo og Karen kørt hjem. Det var den 4. ture over broen på en dag, det var ikke noget jeg plejede at gøre. Stille tøffede jeg ud i badeværelset. Mine morgener skal helst foregå stille og roligt, ikke for meget snakken, ikke for meget af noget som helst. Der var andre mennesker der bare kunne springe ud af sengen om morgenen og være aktive fra det øjeblik de slog øjnene op. Det kan jeg ikke, jeg er en langsom starter. Men jeg skal ellers love for at jeg blev vågen da jeg så mit eget spejlbillede. Jeg havde et sæbeøje, et blåt øje af de helt store. Det var klart for enhver, at jeg havde været i en slåskamp. Jeg spekulerede lidt over hvordan Viggo og Karen så ud, men formentligt lige som jeg. Valencia blev temmelig forskrækket da hun så mig og skulle absolut undersøge mit øje ude under køkkenlampen. Nu begyndte mine sanser at vågne og det øje gjorde bare så ondt. Det dunkede og værkede. Niels kom ud i køkkenet inde fra stuen. Han standsede brat op, hvorefter han begyndte at grine højt og inderligt. Ikke meget sympati der, men han havde jo ret, det var en noget grinagtig situation. Jeg ordnede morgenmaden, så der var nok til alle de individer der allerede var kommet og dem som ville komme. En af elverne kom naturligvis ud i køkkenet for at få lidt morgenmad, han standsede op og kiggede på mig og så begyndte han også at grine. 17.1

2 Et par timer og nogle smertestillende piller senere, var jeg klar til at tage hul på alle dagens mange aktiviteter. En af dagens projekter var at beskytte politiet. De kunne jo komme til at gå ind i en dårlig energi, ligesom de havde gjort i går. Det ville ikke være så heldigt, at politiet som skulle hjælpe, flippede ud på samme måde som vi havde gjort. Sandsynligheden for, at de kom ind i de dårlige energier, var meget stor, da de netop blev kaldt ud til de tilspidsede situationer. Vi skulle derfor have politiet til at indtage mosekonen bryg. Men det var problematisk. Vi kunne ikke bare gå ned til politistationerne og forklare sagens rette sammenhæng, dels var der nok ikke mange der ville tro på historien og dels ville nisserne, elverne og alle de andre individers eksistens blive kendt, hvilket ingen ønskede skulle ske, ikke på det tidspunkt. Sidst men ikke mindst, ville vi sikkert ikke kunne få politiet til at drikke bryggen. Ville du drikke en dårligt smagende urtebryg, der er lidt grynet og bæ-brun og når du ikke ved hvad den er lavet af, som du får af ukendte mennesker? Forhåbentligt ikke. Mens jeg sad i disse tanker, trådte Viggo ind på min kontor. Jeg blev temmelig overrasket, for jeg havde ikke ventet at se ham i dag. Han så urkomisk ud. Hans læbe lignede ja, et eller andet mærkeligt - og han var også udstyret med et sæbeøje. Indrømmet, jeg begyndte at grine, så det gjorde helt ondt i mit eget øje. Vi kiggede på hinanden og Viggo begyndte også at grine, så meget som han nu kunne med den gigant læbe. Viggo havde sygemeldt sig fra sit arbejde. Han havde fortalt arbejdspladsen at han var gledet og var ramlet ind i en kommode, fordi han havde feber og den samme influenza som hans øvrige kollegaer. Jeg satte Viggo ind i situationen, med hvordan vi skulle få politiet til at indtage den beskyttende drik og vi drøftede forskellige muligheder frem og tilbage. En af løsningerne kunne være at planlægge en mission til vandværkerne og hælde bryggen i vandet, så ville hele København være beskyttet i 5 dage. Men den gik alligevel ikke, for så meget bryg havde vi slet ikke. Desuden ville vandværket lukke, hvis der pludseligt kom så meget fremmedstof ind i drikkevandet. 17.2

3 Jakobsen sluttede sig til dem, efter at Viggo og jeg havde sat os ud i køkkenet. Han havde en udmærket løsning. Den eneste måde sagde han man får politifolk til at indtage nogle fødevarer på, er hvis en af deres egne giver. Ellers kan de risikere, at blive anklaget for bestikkelse hvis de tager imod noget fra civile eller i værste fald blive forgiftet. Det krævede at vi kunne finde en anledning. Her var Pi (elverne) genial. Find en der har fødselsdag eller jubilæum, og aflever det i den persons navn. Det var enkelt det var nemt - det var måden at gøre det på. Igen lagde vi en slagplan. En slagplan som ikke var mulig uden elvernes teknologi. 1. Vi skulle ind i politiets personalesystem og foretage en søgning, der kunne fortælle hvem i styrken der havde en mærkedag og som samtidig ikke var tilsted, f.eks. syg, orlov, ferie. Det var elvernes job. 2. Vi skulle lave en automatisk telefonbesked for den person som vi ville udvælge, så alle der ringede for at sige tak for brødet, ikke kunne komme igennem, andet end til telefonsvareren. I en hel dag skulle vi nedlægge den pågældende families telefonnet til omverdenen, også med en besked fra telefonselskaberne (som ville være sendt af os) om at den beklageligvis var lukket, men kun denne dag, og at besværet vil give dem kr. gratis telefoni. Så kunne vi overføre pengene til telefonselskabet. Det var elvernes job. 3. Vi skulle have urtebryggen blandet op i glasuren til wienerbrødet, for urtebryggen kunne ikke tåle at blive bagt, så ville de aktive ingredienser blive ødelagt. Det blev Viggos og Valencias opgave. 4. Vi skulle have en bager til at bage brødet, så alle kunne se at brødet kom fra en rigtig bager. Det blev Viggos og Valencias opgave. Hele denne fine plan faldt til gulvet, da elverne meddelte at de ikke kunne finde nogen politifolk som havde mærkedage, indenfor de næste 14 dage. Jakobsen brummede over fra sit hjørne at vi bare skulle søge på pensioneret politifolk. Det var et forslag der gav resultat. Det viste sig at der var en politichef, som var pensioneret. Tidligere end han selv havde regnet med, på grund af en arbejdsskade. Hvis han havde fortsat i styrken, ville han have haft jubilæum i indeværende uge. Niels ringede ham op og ønskede ex-politichefen tillykke i overstrømmende vendinger, fordi han havde vundet en rejse til Grand Canaria med afrejse i morgen, med alt betalt for to personer. 17.3

4 Billetterne havde Niels hente i et rejsebureau, endvidere havde han købt en buket blomster og Niels tog personligt ud og afleverede dem. Fra telefonsamtale med politichefen og til Niels afleverede billetterne med blomsterne var der kun gået 2½ time. Det var temmelig hurtigt. Niels fortalte, at da han kom ud og afleverede billetterne, var han blevet overfaldet med spørgsmål, fordi de simpelt hen ikke turde tro at det var rigtigt. Niels forklarede at de havde vundet en konkurrence, fordi de havde besvaret nogle spørgsmål til et analyseinstitut og politichefens hustru kunne godt huske, at hun havde besvaret et eller andet på et tidspunkt. Der kom gang i den lille familie, for nu skulle der pakkes, og der skulle snakkes med alle dem som de kendte, så alle fik at vide at de havde vundet en rejse. Det gav deres telefonsvarer historie endnu mere troværdighed. Det tog noget tid inden Valencia fandt en bager som kunne levere så meget wienerbrød, og som kunne køre ud med brødet. Samtidig skulle han acceptere, at Viggo eller Valencia var tilstede under bagningen. Det var de nødt til at kræve, for de skulle have mulighed for at hælde urtebryggen ned i chokoladeglasuren uden at bageren opdagede det, for de krævede at der skulle chokoladeglasur på alle kagerne, for det var det eneste der kunne skjule urtebryggens farve og smag. Bageren skulle så levere wienerbrød 4 gange den næste dag, til de adresser som Jakobsen havde fundet frem til ham. Der skulle leveres friskbagt lunt wienerbrød 4 gange, for at sikre at alle politifolkene fik denne modgift mod dårlige energier, uanset hvilket vagtskifte de var på. Til disse leveringer skule der følge en brev med, som Kommandocentralen havde skrevet på ex -politichefens vegne. Dette ville gøre det hele troværdigt. Så var der kun at håbe, at alle spiste af wienerbrødet og at der ikke var for mange syge netop den morgen. Vi vidste at alt disponibelt mandskab var indkaldt, på grund af det stigende antal uroligheder. Med dette projekt kunne vi ikke rigtigt gøre mere for at sikre politifolket. Det var også en dyr dag, men bagerens jul var da reddet økonomisk med den ordre. Det svandt hurtigt ind i de gamle romeres skattekiste, heldigt at vi havde den. Det tog det meste af den dag, at få rammerne omkring denne delmission etableret. Viggo og jeg var efterhånden godt trætte af, at alle der mødte os, gloede ubehersket på os og stillede masser af spørgsmål. Men hvis vi selv skulle sige det, så syntes vi, at vi tog det ganske pænt. 17.4

5 Hen ad eftermiddagen var vi godt brugte, meget trætte og havde rigtig meget ondt i vores blå mærker, hvor huden var hævet og spændt. Pi kiggede på os, ringede med sin knap, (større er deres telefoner ikke) til en af sine frænder, og sagde noget hurtigt og lavt på elver sprog. Selvom jeg forstår elversproget og kan tale det, så gik det her for hurtigt og var for lavt, så jeg kunne ikke nå at opfatte hvad han sagde. En time efter kom en af elvernes lægekyndige, som smurte vores hævelser og blå mærker ind i noget creme og lyste på hævelserne med noget mærkeligt lys. Hele den proces tog en halv times tid, gjorde temmelig ondt og så lige pludseligt, så var alt det ømme væk, det var hævelserne også, og der var nu kun få rester fra de blå mærker, med det var småting. Det var en lettelse. Arbejdet i Kommandocentrale skred planmæssigt frem. Der begyndt at danne sig mønstre over i hvilke retninger energier bevægede sig. Niels var lykkelig for alle de nye programmer. Jakobsen hyggede sig med sit små brokkeri. Elverne knoklede på og spiste kager og slik i kolossale mængder. Valencia begyndte at kede sig, for der var ikke rigtig nogen der havde tid til hende. Hun kunne ikke invitere gæster med hjem i disse dage, og hun var for nysgerrig efter hvad der skete i huset, til selv at tage hen og besøge nogle af hendes venner. Det var stadigvæk Valencia der sørgede for at hente forsyninger til huset, men den første spænding ved det var overstået, så nu var det mere en sur pligt. Hun havde på sit værelse forsøgt at skifte fra menneske til drage, men det var ikke lykkedes for hende endnu at opretholde den rette koncentration til at processen kunne forløbe. Der skete simpelthen for meget omkring hende. Det endte med at hun blev sur, og fik et anfald af selvmedlidenhed det lykkes sikkert aldrig for mig, er det ikke synd for mig og ting i den dur. Valencia endte med at blive et irritationsmoment for os alle. Jeg fik sort samvittighed over, at være en så dårlig mor i disse dage. De næste par dage foregik problemfrit. Jakobsen havde ringet rundt og talt med gamle kollegaer og hvad fået historien om politichefen og kagerne fortalt, så den del af missionen var forløbet på bedste vis. Hovedparten af politistyrke var nu sikre i den næste 5 dag og delvis den 6 dag, hvor vi i forvejen var i fuld gang med at indfange energierne. 17.5

6 Viggo, Jacobsen, Torben og Valencia havde travlt med at koordinere programmet med teaterskolen, så de rigtige ruter blev valgt, og hele historien stadigvæk havde et skær af troværdighed. Det var travle dage, men også hyggelige. Aftnerne, hvor vi alle samme sad og spise aftensmad, var hyggelige. Der blev fortalt historier og vittigheder. Der blev bygget tætte relationer og venskaber, der lovede godt for fremtiden. Ind i mellem hørte de fra Trygge, hvis tur til Uralbjergene også forløb planmæssigt. Alt i alt kørte missionen på bedste vis. Jeg sidder stadigvæk og er bange. Bange for de ting som jeg kan se trække sig sammen i det fjerne. På nuværende tidspunkt ved jeg, at der er noget der ikke er helt som det skal være. For en ting er sikkert, man får udviklet en lang række instinkter når man har levet så længe som jeg har. Jeg har endnu ikke hørt fra Jakobsen han skulle jo undersøge om jeg blev skygget men jeg er på nuværende tidspunkt sikker i min sag. Alle de hændelser og personer som jeg har beskrevet, får du behov for at kende, hvis eller når det viser sig, at du bliver nødt til at være en del af indsamlingen af energierne. Det har jeg allerede skrevet før, men det gør ikke budskabet mindre stærkt. Alle de pengemidler som vi havde sidste år, kan vi ikke skaffe igen, det var en engangsforestilling. Ikke at det gør så meget, det kræver blot flere hænder og bedre planlægning. 17.6