De kommunale budgetter 2015

Transkript

1 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen

2 De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. 2

3 Nøgletal for kommunernes budgetter 2015 KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er nu blevet opdateret med budgettal for Dette notat afdækker de væsentligste tendenser, der findes i kommunernes 2015-budgetter med udgangspunkt i det uvægtede gennemsnit af nøgletallene for alle 98 kommuner. Nøgletallene kan findes på KORAs webside. Resumé Gennemsnitskommunen budgetterer i 2015 med et underskud på 154 kr. pr. indbygger. Dette underskud er 280 kr. mindre pr. indbygger sammenholdt med gennemsnittet for årene , hvormed gennemsnitskommunen formår at fortsætte udviklingen med reduktion af det budgetterede underskud. Gennemsnitskommunen budgetterer i 2015 med et skattefinansieret driftsoverskud, der ligger på et relativt højt niveau, da det er 418 kr. højere pr. indbygger end gennemsnittet for årene Driftsoverskuddet er imidlertid lidt lavere end i Samtidig med, at det budgetterede driftsoverskud er faldet fra 2014 til 2015, har gennemsnitskommunen i samme tidsrum imidlertid også sænket anlægsudgifterne. Faldet i anlægsudgifterne er væsentligt større end faldet i driftsoverskuddet i gennemsnitskommunen, men samlet set ændrer dette ikke på, at kommunerne fortsætter en flerårig tendens med budgetteret underskud og øget gældssætning. Analyse KORA har set på de mest interessante tendenser i nøgletallene for budget I dette notat fokuseres der på nøgletal for gennemsnitskommunen, beregnet som det uvægtede gennemsnit af nøgletallene for alle 98 kommuner. Det samlede skattefinansierede resultat består af tre hovedelementer: Det skattefinansierede driftsresultat, nettoanlægsudgifter og resultatet af den kommunale jordforsyning. I dette notat præsenteres først det samlede resultat og dets fordeling på de tre hovedelementer. Dernæst behandles driftsresultatet og anlægsudgifterne mere detaljeret. Sluttelig afdækkes brugen af de kommunale budgetreserver i budgetlægningen. Begrænset budgetteret underskud Hvis kommunerne ikke skal gældsætte sig, kræver det ligesom i et almindeligt husholdningsbudget, at kommunerne over en årrække har balance mellem udgifter og indtægter. Gennemsnitskommunen har siden 2001, med undtagelse af regnskabet i 2013, ikke formået at holde denne balance, idet budgetter såvel som regnskaber har indbefattet underskud (se figur 1, side 5). 3

4 Nedenstående tabel 1 viser gennemsnitskommunens skattefinansierede driftsresultat 1, nettoanlægsudgifterne og resultatet for den kommunale jordforsyning, som tilsammen udgør det samlede skattefinansierede resultat. Som det fremgår, overstiger gennemsnitskommunens samlede budgetterede udgifter ligesom de tre foregående år indtægterne, hvilket resulterer i, at nettogælden øges. Dog er det samtidig værd at notere underskuddets positive udviklingstendens. Det budgetterede underskud for gennemsnitskommunen i 2015 på -154 kr. pr. indbygger er således væsentlig lavere end de -469 kr. pr. indbygger, der blev budgetteret med i Tabel 1. Gennemsnitskommunens skattefinansierede resultat i budget 2012, 2013, 2014 og 2015 fordelt på delelementer. Kr. pr. indbygger (2015-niveau) Gennemsnitskommunens budgetresultat Skattefinansieret driftsresultat Nettoanlægsudgifter Resultat vedrørende jordforsyning Skattefinansieret resultat i alt inkl. jordforsyning Disse og øvrige nøgletal kan for hver enkelt kommune findes på (sammentællingsdifferencer skyldes afrundinger). Det skal bemærkes, at nettoanlægsudgifterne for 2015 til forskel for øvrige år indeholder indskud i landsbyggefonden (funktion ). Tabellen indikerer, at både gennemsnitskommunens driftsoverskud og nettoanlægsudgifter falder fra budget 2014 til budget Men da nettoanlægsudgifterne falder væsentlig mere, samtidig med at indtægterne vedrørende jordforsyning stiger, leder det til et faldende budgetteret underskud for gennemsnitskommunen i 2015 sammenlignet med budgettet i Det samme mønster bliver yderligere udtalt, hvis resultaterne korrigeres for, at Samsø Kommune har et ekstraordinært højt samlet skattefinansieret underskud på kr. pr. borger grundet færgeinvesteringer. Underskuddet er derved omkring dobbelt så stort som kommunen med det næsthøjeste samlede underskud. Årsagen hertil er, at Samsø Kommune budgetterer med høje anlægs- og renteudgifter. Samsø Kommunes skattefinansierede underskud påvirker det uvægtede gennemsnit så meget, at gennemsnitskommunens finansierede underskud falder fra -154 til -86 kr. pr. indbygger, hvis Samsø Kommune udelades. Samlet set styrkes billedet hermed af den underskudsreducerende tendens for gennemsnitskommunens budget med udeladelsen af Samsø Kommune. Alligevel er der selv efter denne korrektion stadig tale om et reelt underskud og dermed øget gældsætning i gennemsnitskommunen. 2 Figur 1 nedenfor angiver udviklingen i budgetterne og regnskabsresultaterne over tid (uden korrektion for Samsø). Det gennemsnitlige skattefinansierede underskud i budgetterne fra var på -434 kr. pr. indbygger. Således er det skattefinansierede underskud for gennemsnitskommunen på -154 kr. pr. indbygger i budget 2015 ikke blot et væsentlig fald fra 2014, men generelt et klart fald fra den gennemsnitlige tendens siden Driftsresultatet udtrykker forholdet mellem kommunens driftsindtægter og driftsudgifter samt nettorenter. 2 Gennemsnitskommunens skattefinansierede underskud falder til -53 kr. pr. indbygger ved udeladelse af de fem ø-kommuner Langeland, Fanø, Ærø, Samsø og Læsø. 4

5 Figur 1. Udviklingen i det skattefinansierede resultat for gennemsnitskommunen (driftsresultat + nettoanlægsudgifter + jordforsyning) for hhv. budget og regnskab (2015-niveau) Budget Regnskab Dertil viser figur 1, at gennemsnitskommunen over tid har haft svært ved at overholde budgetterne, men at denne tendens blev vendt fra og med regnskabet for Ydermere lykkedes det i 2013 for gennemsnitskommunen at præstere et regnskabsmæssigt overskud for første gang i 13 år. Uddybende om driftsresultat og anlægsudgifter Det skattefinansierede driftsresultat udtrykker som nævnt forholdet mellem driftsindtægter og driftsudgifter samt nettorenter. Som tabel 1 viste, er der i budget 2015 sket et lille fald i gennemsnitskommunens skattefinansierede driftsresultat på 88 kr. pr. indbygger fra til kr. pr. indbygger sammenholdt med budget Driftsresultatet i budget 2015 er imidlertid det næsthøjeste siden 2007 og er kun overgået i budgettet for 2014 (jf. figur 2 nedenfor). 5

6 Figur 2. Anlægsbudgetter (netto) og budgetterede driftsoverskud i gennemsnitskommunen i kr. pr. indbygger (2015-niveau) Budget nettoanlæg Budget - driftsres I perioden har de gennemsnitlige nettoanlægsudgifter for gennemsnitskommunen ligget på omkring kr. pr. indbygger. Dette er således et stykke over gennemsnitskommunens budgetterede driftsoverskud, både når det sammenholdes med det gennemsnitlige driftsoverskud for samme periode (ca kr. pr. indbygger) og konkret i 2015 (2.071 kr. pr. indbygger). Som tidligere nævnt er gennemsnitskommunens budgetterede anlægsudgifter dog samtidig faldet fra 2014 til 2015, hvorfor differencen mellem driftsoverskuddet og anlægsudgifterne på -263 kr. pr. person kun er set mindre én gang siden Overordnet set må den enkelte kommunes nettoanlægsudgifter i en vis grad forventes at variere fra år til år, da mulige nye anlægsprojekter, specielt for de mindre kommuner, risikerer at højne nettoanlægsudgifterne væsentligt. Gennemsnitlig set må det imidlertid forventes, at kommunerne med et skattefinansieret driftsresultat omkring de kr. pr. indbygger vil kunne opretholde balance i deres budgetter. Generelt er der stor spredning mellem kommunerne i deres budgetterede skattefinansierede driftsresultat. Dette er illustreret i nedenstående figur 3. 6

7 Figur 3. Spredning i kommunernes skattefinansierede driftsresultat i kr. pr. indbygger (2015-niveau) Det ses, at 66 kommuner i 2015 budgetterer med et driftsoverskud, der er mindre end de kr. pr. indbygger, som ud fra ovenstående gennemsnitlige betragtning ville kunne holde budgetterne i balance. Dette er en stigning i forhold til budgettet for 2014, idet 55 kommuner i 2014 budgetterede med et driftsoverskud, der var mindre end de kr. pr. indbygger. Ovenstående figur 3 giver også et indblik i driftsresultatet for de 25 procent af kommunerne, der har det mindste driftsoverskud. Disse 24 kommuner budgetterer alle med et driftsresultat under kr. pr. indbygger. Det skal i den forbindelse pointeres, at der kan være flere grunde til, at en kommune budgetterer med et relativt lavt driftsresultat, såsom eksempelvis en økonomisk situation, der er præget af en stor kassebeholdning. Service- og overførselsudgifter Kommunernes driftsudgifter er opdelt i henholdsvis overførselsudgifter og serviceudgifter, hvor specielt serviceudgifterne er interessante, da de udgør det centrale omdrejningspunkt i de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen. KORAs nøgletal for kommunernes serviceudgifter knytter sig til det enkelte års definition. Men da denne definition af, hvad der specifikt indgår i serviceudgifterne, ændrer sig fra år til år, er nøgletal for serviceudgifterne bedst egnet til at få indblik i kommunernes relative udgiftsniveau frem for at følge udviklingen i gennemsnitskommunen over tid. Nedenstående tabel 2 viser gennemsnitskommunens serviceudgifter og overførselsudgifter mv. i budget 2015 samt spændvidden i udgifterne kommunerne imellem. Spændvidden i udgiftsniveauet er bl.a. udtryk for forskelle i kommunernes indbyggersammensætning. 7

8 Tabel 2. Service- og overførselsudgifter mv. fra budget 2015 i kr. pr. indbygger (2015- niveau) Service Overførsler mv. Gennemsnitskommunen Højeste udgifter Laveste udgifter Budgetreserver I budget 2014 blev det for første gang muligt for kommunerne officielt at budgettere med budgetreserver, som er udgifter, der ikke fordeles ud på konkrete udgiftskonti på budgettidspunktet. I budgettet for 2015 har 63 kommuner valgt at benytte denne budgetteringsmulighed, hvilket er 7 kommuner flere end i Udover antallet af kommuner er der også sket en stigning i det gennemsnitlige beløb, som disse kommuner budgetterer med på budgetreserven. 3 Hvis positive budgetreserver ikke anvendes i det endelig regnskab, vil det resultere i budgetafvigelser, der forbedrer driftsresultatet i regnskabet sammenlignet med budgettet. Gennemsnitskommunen budgetterer i 2015 med en budgetreserve på 189 kr. pr. indbygger sammenholdt med 152 kr. pr. person i Sammenlagt er der således tale om ca. 1,2 mia. kroner, som kommunerne i 2015 samlet budgetterer på deres budgetreserver. 3 De 56 kommuner, der benyttede budgetreserver i 2014, budgetterede med 264 kr. pr. indbygger, mens de 63 kommuner i 2015 budgetterer med 294 kr. pr. indbygger. 8