TOR - NYT 1/ år med tor

Transkript

1 TOR - NYT 1/ år med tor

2 indhold TOR-NYT 1 / 2006 INDHOLD side 3 TOR fylder 25 år hvad har vi udrettet på disse år side 8-9 CE-mærkning side Renovering af Farum Midtpunkt side 4-7 De nye energiregler side OSB-plader til synlige tagpaptage side Tagrenovering på m 2 med klassisk listedækning side 8-9 Nye regler for mekanisk fastgørelse side Undertage og brand side TOR om Tunge løft Udgiver Tagpapbranchens Oplysningsråd Redaktør Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen Art direction ArkiGram Tryk ChronoGrafisk A/S Oplag 1500 eks.

3 Side 3 TOR FYLDER 25 ÅR Af Tommy Bunch-Nielsen Tagpapbranchens Oplysningsråd, TOR, blev stiftet i 1981, og har nu fungeret i 25 år. Hvad har vi så udrettet i disse 25 år? Baggrunden for stiftelsen af TOR i 1981 var at tagpap havde fået et noget blakket image op gennem 70 erne, hvor der var en række skandaler med tagpaptage, der kun med nød og næppe holdt i de 10 år, der blev givet garanti. Tagpapbranchen mistede markedsandele på grund af den lave kvalitet og der måtte gøres noget. Icopal a/s, Phønix A/S og Hotaco A/S besluttede derfor i fællesskab at finansiere et oplysningsråd gennem Danske Tagpapfabrikanters Brancheforening, DTB. Oplysningsrådet blev organiseret som en selvejende institution, der styres af et repræsentantskab, og denne form har været den samme i alle 25 år. Samtidig med etableringen af TOR i 1981 besluttede den daværende Byggestyrelse at indføre et krav om fald på tage i Bygningsreglementet ved et tillæg, som trådte i kraft 1. januar Hovedmanden bag dette var Byggestyrelsens direktør, nu afdøde arkitekt Marius Kjeldsen. Dette krav om fald var en stor fordel for tagpapbranchen og blev vendepunktet. Tagpap er i dag et af de sikreste tagmaterialer og dette skyldes bl.a. den udvikling, som blev igangsat i 1981 Der blev udgivet en række TORanvisninger, som informerede om den rette anvendelse af tagpap i projektering og udførelse. Materialer blev forbedret. Den vigtigste faktor er anvendelse af polyesterarmering i stedet for glas og organisk armering, og midt i 80 erne fulgte så forbedring af bitumen ved indførelse af SBS-modificeret bitumen. Tagpapdækning er nu et håndværk og der er indført en egentlig tagdækkeruddannelse. Bedre design, bedre materialer og bedre uddannelse har medført at levetiden for tagpapdækninger nu er år for korrekt udførte tage. Dette er også erkendt blandt byggeriets parter, og tagpap har vundet markedsandele i forhold til andre tagmaterialer, idet brugernes sikkerhed for et problemfrit tag er stor. En 4. parameter er indførelse af forsikringsdækkede garanti på 10 eller 15 år, som også indebærer en kvalitetsforbedring, idet garantier stiller krav til entreprenørernes udførelse og kvalitetssikring.

4 Side 4 BR-95 Tillæg 14 BR-S 98 Tillæg 11

5 Side 5 DE NYE ENERGIREGLER Af Tommy Bunch-Nielsen og Georg Christensen De nye energiregler får stor betydning for tagpaptage både når det gælder nye tage og renovering. For nye tage medfører energirammerne, at isoleringstykkelserne må øges fra de nuværende ca. 200 mm til ca mm for tage over opvarmede bygninger. Men det er nu ikke længere muligt at opstille faste krav til isoleringstykkelsen, idet der skal udføres en samlet energiberegning for hele bygningen. Typisk U-værdi Isoleringstykkelse mm. 0, , , De lempede krav for bygninger opvarmet til under 18 o C strammes også, idet temperaturgrænsen nedsættes til 15 o C. Dette betyder, at mange produktions- og lagerbygninger nu skal isoleres fuldt ud, hvor de før kun blev isoleret med ca. 150 mm i taget svarende til en U-værdi på 0,25 W/m 2 K. Ved tagrenovering skal taget typisk isoleres til en U-værdi mindre end 0,15 W/m 2 K, hvilket vil sige ca. 250 mm isolering. Hvad er så en tagrenovering? En foreløbig fortolkning af energibestemmelserne i tillæg 14 til BR- 95 (Det store reglement) og tillæg 11 til BRS-98 (Småhusreglementet) - ved renovering Baggrund Det er et overordnet politisk krav at der skal spares betydelige mængder energi i den bestående bygningsmasse i forbindelse med ombygninger og andre væsentlige forandringer. Der skal derfor i de kommende år gennemføres energibesparende foranstaltninger i form af en opgradering af klimaskærmen og installationerne i forbindelse med mange byggearbejder i eksisterende bygninger. Af tillæg 14 til BR-95 (Det store reglement) fremgår det, at såfremt der foretages ombygning og andre væsentlige forandringer vedrørende klimaskærm eller installationer (i det følgende blot benævnt væsentlige forandringer ), skal der samtidig ske en opgradering af de enkelte dele af klimaskærmen og installationerne. Ved installationer forstås i denne sammenhæng varmeanlæg, køleanlæg og varmtvandsinstallation. Det her anvendte begreb væsentlige forandringer defineres i et senere afsnit. Kravene som fremgår af tillæg 11 til BRS-98 (Småhusreglementet) er mindre omfattende, idet der kun skal ske en opgradering til dagens standard for de dele af klimaskærmen eller installationerne, hvori der sker ændringer. Dog skal der ved en totalrenovering ske en opgradering til dagens standard af alle dele af klimaskærmen og installationerne. Det er dog vigtigt at bemærke, at både i henhold til BR-95 og BRS- 98 kan alle former for opgradering af klimaskærmen eller installationerne kun kræves udført, såfremt hver enkelt foranstaltning for sig er økonomisk rentabel. Økonomisk rentabilitet defineres som : Årlig besparelse i kr. gange levetiden af foranstaltningen divideret med investeringen er større end 1,33. Det kan komme på tale, at der skal foretages en opgradering, som ikke lever helt op til dagens krav. Således kan nævnes hulmursisolering, som normalt vil være meget rentabel, men ikke giver en isoleringsevne, som lever helt op til dagens isoleringsstandard, men hvor til gengæld en ind- eller udvendig efterisolering måske ikke vil være økonomisk rentabel. 25 % reglerne i tillæg 14 til BR-95 (Det store reglement) I tillæg 14 omtales to definitioner på hvad der forstås ved væsentlige forandringer 25 % af klimaskærmens areal Ved en væsentlig forandring forstås, at mere end 25 % af klimaskærmens areal berøres. Til klimaskærmen henregnes tag, ydervægge, vinduer, yderdøre terrændæk og krybekælderdæk. Kravet betyder, at såfremt der er tale om en væsentlig forandring (>25 %) skal der samtidig ske en opgradering af de øvrige dele af klimaskærmen, der ikke bliver berørt ved den væsentlige forandring til det ny kravniveau for de enkelte bygningsdele samt installationerne såfremt det er rentabelt.

6 Side 6 25 % af ejendomsværdi minus grundværdi Ved en væsentlig forandring forstås investeringer i bygningsforbedringer der udgør mere end 25 % af ejendomsvurderingen minus grundværdien. Til væsentlige forandringer henregnes foruden indgreb i klimaskærm og varmeinstallationen også andre byggearbejder så som modernisering/udskiftning af køkkener og badeværelser etc. Hvis der er tale om en væsentlig forandring skal der samtidig ske en opgradering af de enkelte dele af klimaskærmen og installationerne, som nævnt i ovenstående afsnit. Eventuelle supplerende enkeltforanstaltninger skal dog også kun gennemføres, hvis de hver for sig er økonomisk rentable. dvs. om de to ovenfor nævnte 25 % regler er berørt, så skal der ved ændring af installationerne samt ved udskiftning af regnskærmen i forbindelse med isolering gennemføres en opgradering af henholdsvis installationerne og ydervæggen (for ydervæggen til U< 0,20 W/ m 2 K) såfremt en opgradering kan beregnes at være rentabel. For ydervæggen kan denne rentabilitetsberegning gennemføres for hver facade for sig. Tilsvarende skal der - uanset om de to ovenfor nævnte 25 % regler er berørt ske en opgradering af tag/loftkonstruktionens isolering til U<0,15 W/ m 2 K i følgende tilfælde : Ved udskiftning af en tagdækning (fx. tegl, beton og asbestcement) med en ny tilsvarende tagdækning eller en anden tagdækning. skal ske en opgradering til dagens standard af installationer og de enkelte dele af klimaskærmen stadig såfremt hvert indgreb som enkeltforanstaltning kan beregnes at være rentabel. Ved mindre omfattende byggearbejder skal der alene ske en opgradering til dagens standard for den del af klimaskærmen eller installationen, hvori der sker indgreb- og kun såfremt opgraderingen er rentabel. Afvigelser fra reglerne Bemærk, at undtaget fra bestemmelserne er kirker, museer, fredede og bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige. Hvis et indgreb er så omfattende, at det omfattes af denne regel, og der indgår fx. modernisering af køkken eller badeværelse så medregnes dog kun udgifterne til de egentlige installationer, mens udgifter til fx. gulv- og vægbeklædninmg, køkkenskabe hårde hvidevarer og belysning ikke medregnes. Opdeling af byggearbejder Bemærk, at der ikke må ske en fiktiv opdeling af byggearbejder for at undgå at falde ind under 25 % reglerne. Men sker renovering fx. ved at en etape gennemføres et år og næste etape et år senere aktiveres 25 % reglerne ikke. Der sker således ikke nogen summering over en årrække. Andre foranstaltninger i henhold til tillæg 14 i BR-95 Uanset om der som nævnt ovenfor er tale om en væsentlig forandring Ved påbygning af en anden tagdækning oven på den gamle fx. et stålpladetag oven på en eksisterende tagpapbelægning. Bemærk, at der ikke kræves opgradering af isoleringen, hvis der blot lægges en ny tagpap oven på en eksisterende tagpap men opgradering kræves, hvis de gamle lag tagpap fjernes, inden der monteres ny tagpap. Ved en facadevis vinduesudskiftning eller forbedring skal der uanset de ovenfor nævnte 25 % regler anvendes U-værdier som angivet i tillæg 14 til BR-95 og tillæg 11 til BRS-98 Tillæg 11 til BRS-98 (Småhusreglementet) De ovenfor nævnte 25 % regler gælder ikke for småhuse. Her er det kun ved en totalrenovering der I andre tilfælde kan dog også hensyn til byggeteknik begrunde en undtagelse fra reglerne. Tvivlstilfælde forelægges kommunalbestyrelsen til afgørelse.

7 Side 7 Hovedentreprenør: Palle W. Hansen A/S, Tagentreprenør: Icopal Tagentreprise Region Jylland - Aalborg, Bygherre: Andelsboligforeningen Himmerland, Arkitekt: arkitektfirmaet NORD as

8 Side 8 Hovedentreprenør: Palle W. Hansen A/S, Tagentreprenør: Icopal Tagentreprise Region Jylland - Aalborg, Bygherre: Andelsboligforeningen Himmerland, Arkitekt: arkitektfirmaet NORD as

9 Side 9 NYE REGLER FOR MEKANISK FASTGØRELSE TOR er nu ved at være klar med de nye regler for beregning af mekaniske fastgørelser til tagpaptage. Der er i det sidste år gennemført et større forskningsprojekt til belysning af den dynamiske respons mellem tagpapdækning og vindlast. Vindpåvirkninger varierer med meget høje frekvenser og dette nødvendiggør en analyse af, hvorledes den mekanisk fastgjorte tagdækning reagerer på dette. Projektet er gennemført i samarbejde med Svend Ole Hansen ApS, som er Danmarks førende vindekspert. Der er gennemført vindtunnelforsøg for at fastlægge et spekter for vindens fluktuation og dette vindspekter er anvendt ved prøvning af mekaniske fastgørelser i tagpapdækninger. Den nye vindnorm i DS 410 indeholder ingen specifikke regler for fastsættelse af vindlast på sekundære konstruktioner som beklædninger og tagdækning. DS 410 er baseret på Eurocode 1 og sammen med de nye forsøgsresultater er der fastlagt nye formfaktorer til anvendelse ved beregning af mekanisk fastgørelse af tagpapdækninger. TOR har analyseret nogle af de stormskader, der opstod i forbindelse med stormen den 8. januar 2005 og dette indgår også i den nye reviderede fastgørelsesanvisning. Det vil nu blive et krav, at hver producent af tagpapmembraner dokumenterer styrken af fastgørelsesbeslagene med de aktuelle tagpaptyper, som anvendes til mekanisk fastgjort tagdækning. Hvis der ikke gennemføres en selvstændig dokumentation må typisk kun anvendes en styrkeværdi på 0,5 kn/beslag. For dokumenterede løsninger vil styrken typisk ligge på 0,7 til 0,9 kn/ beslag. I forbindelse med udgivelse af TOR s nye vejledning for fastgørelser udgives også et dimensioneringsprogram, som kan anvendes af rådgivere, entreprenører og leverandører af tagpap og fastgørelsesbeslag. De nye dimensioneringsregler vil typisk føre til lidt flere beslag end der anvendes i dag. CE-MÆRKNING Tagpap skal CE-mærkes fra 1. september 2006 i henhold til produktstandarden for tagpap EN De to danske producenter arbejder i øjeblikket på at gøre klar til CE-mærkning og med at finde et notified body, som kan certificere CE-mærkning. CE-mærkningen efter EN sker på attesteringsniveau 2+, hvilket indebærer at prøvningen af produkterne kan udføres af producenterne selv, men prøvningen skal certificeres af et certificeringsbureau. Brandprøvning efter EN 1187 til dokumentation af om den samlede tagdækning er en klasse T tagdækning (B roof (t2)) skal dog ske hos et certificeret prøvningsinstitut som f.eks. DBI i Danmark. CE-mærkning er ikke et kvalitetsmærke, men et europæisk symbol, der sikrer at produktet er testet efter de samme prøvningsmetoder, så en sammenligning af produkter kan ske på et objektivt grundlag ud fra datablade. Der vil dog efter 1. september 2006 stadig kunne ses enkelte produkter uden CE-mærke, idet produkter med lille omsætning kan ligge på lager i længere tid. TOR vil fortsat opstille krav til produkterne for at sikre, at vi holder det høje kvalitetsniveau på de danske tagpaptage.

10 Side 10 OSB-PLADER TIL SYNLIGE TAGPAPTAGE Der er konstateret en del tilfælde af uheldige folder på tagpaptage med OSB-plader som underlag for tagpapdækninger i form af både glatte dækninger og listedækninger. Disse folder skyldes ofte fugtbetingede bevægelser i OSB-pladerne. Folderne har ikke afgørende betydning for levetiden, hvis der anvendes SBS-tagpap, men folderne er ofte u- acceptable af arkitektoniske årsager, idet de ses tydeligt på tagflader, der er synlige fra terræn. OSB-plader er godkendt som underlag for tagpap, men ofte bliver lægningsvejledningerne ikke overholdt. Da OSB-plader leveres med et lavt fugtindhold på typisk 6-8 % træfugt, bør de akklimatiseres til et fugtindhold på ca. 12 % inden de monteres. Samtidig skal de oplægges med fuger i samlingerne på 2-4 mm for at give plads til de årstidsbestemte fugtvariationer. OSB-plader har typisk fugtudvidelser, der er dobbelt så store som krydsfinerplader. OSB-plader skal oplægges efter lægningsvejledningen, hvis de skal anvendes som tagpapunderlag ellers må man hellere anvende tagkrydsfiner, som på grund af de mindre fugtudvidelser sjældent giver problemer. UNDERTAGE OG BRAND En ny brandteknisk vejledning om undertage og brand er under udarbejdelse af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI. Vejledningen er sendt ud til høring blandt byggeriets parter og må forventes færdig i løbet af sommeren. Vejledningen indeholder en række byggetekniske foranstaltninger, som kan hindre brandspredning til tagrummet, hvor undertaget kan antændes og derved give anledning til brandspredning. Det bliver også i anvisningen præciseret, hvornår et loftrum er udnyttet henholdsvis uudnyttet, hvilket der tit har været rejst tvivl om. Der stilles ikke i vejledningen krav til selve undertaget, idet næsten alle undertage er brandbare. Kravene går udelukkende på sektionering, underbeklædning m.v. Efter den nye vejledning bliver det også muligt at udføre brandkamserstatninger med samme undertag, som anvendes på resten af taget, idet der ikke længere bliver krav om anvendelse af gipsundertage. Faste undertage på brædder eller krydsfiner vil desuden kunne fungere som klasse 2 beklædning i tagrummet, således at opmagasinering på loftet bliver muligt.

11 Side 11 OSB-plader som tagpapunderlag kan give problemer ved synlige tagflader

12 Side 12 RENOVERING AF FARUM MIDTPUNKT Af Tommy Bunch-Nielsen, TOR Efter 10 år med PVC-folie på tage og tagterrasser er tagpappen nu tilbage på Farum Midtpunkt Entreprenør: E. Pihl & Søn A/S, Tagentreprenør: Icopal Tagentreprise Øst a/s, Rådgivere: TNT Arkitekter, Midtconsult A/S, Bygge- og Miljøteknik A/S, Bygherre: Farum Boligselskab ved KAB

13 Side 13 Den almennyttige boligbebyggelse Farum Midtpunkt med ca lejligheder, institutioner og butikker blev opført i begyndelsen af 70 erne. Det karakteristiske ved bebyggelsen er corten-stålbeklædningen af facaderne, så bebyggelsen i folkemunde er døbt Farum Skibsværft. Alle lejlighederne har en eller to tagterrasser, som gør lejlighederne meget attraktive. Underetage er parkeringskælder, i- det betonkonstruktionerne står på søjler. Disse kældre har vist sig at være problematiske rent socialt, idet de indbyder til hærværk. Hvis man har bil, lejer man således et stålbur til sin bil, så den kan være i fred. Tagene var oprindelig udført som grønne tage med græsbevoksning. De øverste tage højtagene havde græs i de yderste 2 m og stenbelægning på resten. De lave tage lavtagene havde græs på hele fladen. Tagterrasserne var oprindelig udført med betonfliser i grus. Den oprindelige tagdækning var overalt tagpap på både terrasserne og tage og isoleringen bestod af polystyrenplader med trykfordelende plade af træfiberplade. Der var op gennem 70 erne og 80 - erne problemer med utætheder i bebyggelsen og i den 10-årige garantiperiode havde tagentreprenøren fast kontor i bebyggelsen for at kunne udbedre skaderne under garantien. Der var to hovedproblemer på både tage og tagterrasser. For det første frøs både fliser og grus samt jord og sten fast i tagpapdækningen og rev denne i stykker og pressede på inddækningerne, så de revnede. For det andet var alle inddækninger under vinduer og døre på tagterrasserne for lave. Så lave, at vandet løb ovenind af inddækningerne både ved slagregn og ved tøvejr efter sne. Dette førte til en større renovering fra , hvor alle tage og tagterrasser, det vil sige ca m 2, blev renoveret med nye tagdækninger af PVC-folie. Der blev ikke ændret på opbygningerne og både terrassebelægningen og grønne tage blev udført direkte på PVC-belægningen. Et af hovedproblemerne nemlig de lave inddækninger - blev ikke løst. Til gengæld blev der udstedt en 15 års tæthedsgaranti på PVC-folien. Allerede midt i 90 erne begyndte problemerne med utætheder igen og tiltog så meget op gennem 90 erne, at det blev besluttet at renovere tagene igen omkring år Herefter blev renoveringen efter prækvalifikation udbudt i totalentreprise til 4 entreprenører og det endte med at der blev indgået kontrakt med E. Pihl & Søn A/S om renovering af tage og tagterrasser. I udbudet lå et krav om 30 års tæthedsgaranti og for at opfylde dette indeholdt Pihl s projekt bl.a. udskiftning af samtlige lette facader ud mod terrasserne, så der kunne opnås en effektiv inddækningshøjde på 14 cm, som er kravet i dag. PVC-folien var efter 10 år blevet stiv, idet den havde mistet en stor del af sit blødgørerindhold. Faktisk var blødgørerindholdet faldet fra ca % og helt ned til 5-10 % på år. Når blødgørerindholdet kommer under ca % fungerer en PVCfolie ikke mere i praksis, idet den bliver stiv og krymper. Alle PVC-folier blev derfor udskiftet med en 2-lags tagpapdækning af SBS-tagpap. På højtagene, som omfatter ca m 2, blev græsset fjernet, så tagpappen er synlig på de nye tage. På tagterrasserne blev opbygningen ændret til et duotag og fliserne udlagt på flisefødder, så vandet kan løbe af under fliserne. Samtidig blev afløbene ændret, så de afvander direkte, i stedet for til faldstammer indbygget i betonelementerne. Tagterrasserne omfatter ca m 2 og opbygget som følger : Fliser på fødder Icopal kombidug brandsikring 80 mm extruderet polyester 2 lags tagpapmembran Kileskåret polystyren Pudsafretning Betonelementer Tage og tagterrasser fungerer nu perfekt og der er kun 1-2 utætheder pr. år i de 1700 lejligheder, og dette er væsentlig mindre end det opstillede kriterie på max 5 utætheder pr. år. Tilbage står ca m 2 lavtage, som ikke er blevet renoveret endnu, da PVC-tagdækningen her fungerer endnu, idet der er udlagt 2 lag, så det øverste fungere som offerlag. Hvad kan man så lære af denne sag: Gå ikke på kompromis med inddækningshøjderne. Beskyt tagdækningen ved at anvende duo-tage i tagterrasser. Anvend en robust 2-lags SBS-tagpapmembran. Se også TOR-anvisning 23 samt Byg- Erfa blad

14 Side 14 Tagrenovering på m 2 med klassisk listedækning Af Jens Erik Gram, arkitekt maa En af de største samlede tagrenoveringer med tagpap på m 2 har i al sin stilhed fundet sted for Andelsboligforeningen Himmerland på afd. 50 Ravnkildevej, afd Blåkildevej og afd. 52 Fyrkildevej i Aalborg Øst. Tilbage i firserne blev alle tagene på de 73 blokke, som disse afdelinger udgør renoveret med 15 graders taghældning og asbestfrie eternitplader. Desværre og som de fleste bekendt var holdbarheden ikke som forventet, og allerede i 2003 blev det nødvendigt at udskifte tagfladerne og afdelingerne valgte tagpappen. Byggeperioden har strakt sig over 2 år og er afsluttet i det forgangne år. Eternitpladerne blev fjernet og der blev etableret ventilationsforhold ved tagfod og tagrygningen, og der blev monteret vandfaste krydsfinerplader som underlag for tagdækningen. Tagdækningen er opbygget som 2 lags listedækning med nederst en Icopal Base 550 P efterfulgt af en Icopal Mono 553 P mellem listerne og en Icopal Top 500 P som kappe over listerne. Se også forsidebilledet. Tor om TUNGE LØFT Arbejdstilsynet har strammet reglerne for tunge løft og TOR har derfor udarbejdet en vejledning om Tunge løft, som også kan bruges som leverandørbrugsanvisning. Tagpapruller, der vejer over 25 kg må kun håndteres med hjælpemidler, så som sækkevogn og tilsvarende. Normalt løftes tagpap direkte fra lastbil op på taget på paller og kan herfra fordeles på sækkevogn uden at rullerne skal løftes. På tage med hældning over 15 o kan rullerne f.eks. placeres på anvendelsesstedet med stigelift. Er dette ikke muligt, må anvendes ruller på 25 kg eller derunder og det betyder, at overpap kun kan have en længde på ca. 5 m. Dette medfører at der bliver endeoverlæg på tagflader over 5 m længde og dette kan have betydning for udseendet af synlige tagpaptage som f.eks. listedækninger. Der skal derfor i projekteringen tages stilling til, om der kan accepteres endeoverlæg på tagfladerne, idet der kan være problemer med at håndtere længere ruller på hældningstage. Vejledning 5 Tunge løft udsendes til TOR s abonnenter og ligger på TOR s hjemmeside

15 Side 15 Hovedentreprenør: Palle W. Hansen A/S, Tagentreprenør: Icopal Tagentreprise Region Jylland - Aalborg, Bygherre: Andelsboligforeningen Himmerland, Arkitekt: arkitektfirmaet NORD as

16 / Foto: Andelsboligforeningen Himmerland Tagpapbranchens Oplysningsråd Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Tlf (45) Fax (45) info@tor.info