TOR - NYT 01/2009. Tagpapbranchens Oplysningsråd. Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm. Tlf +(45) Fax +(45)

Transkript

1 / Forside foto: ArkiGram TOR - NYT 01/2009 Tagpapbranchens Oplysningsråd Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Tlf +(45) Fax +(45) info@tor.info ISBN

2 Indhold Side _ 2 Genbrug og udledning af regnvand INDHOLD artikel Af Tommy Bunch-Nielsen Sekretariatschef, Tagpapbranchens Oplysningsråd side 2 Genbrug og udledning af regnvand side Pavillonen side 3-6 Merisolering af flade tage på 70 er bygninger side Grønne tage i Farum Midtpunkt side 7 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger Regnvand fra tagpaptage med skiferbelagt overpap kan genbruges efter de gældende regler til både toiletskyl og tøjvask. side BR08 - ændringer og SBI anvisning udgave, 2009 side 8 Utraditionel skæv gallerigang Der verserer løbende rygter om gulfarvning m.v., men dette er ikke korrekt. Almindelig dansk overpap giver ingen misfarvning. Dette vil blive rettet i en ny udgave af vejledning for genbrug af regnvand. side 9-10 Nye specifikationer Udgiver Tagpapbranchens Oplysningsråd Redaktør Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen Grafisk design ArkiGram Tryk ChronoGrafisk A/S ISBN Oplag 1500 eks. Regnvand fra tagpaptage er så rent, at det kan udledes direkte til søer og vandløb uden rensning. Dette er bl.a. dokumenteret i forbindelse med flere byggerier i Ørestaden. Hvis der stilles særlige miljøkrav til udledning af regnvand fra tagpaptage kan dokumentation for udvaskningsforhold for tagpap rekvireres hos tagpapproducenten. TOR vil i det kommende år arbejde på at udbrede kendskabet til de miljømæssige regler omkring tagpap og regnvand på basis af en større undersøgelse, som afsluttes inden nytår.

3 TOR-NYT 1/2008 Side _ 3 Side _ 4 Merisolering af flade tage på 70 er bygninger Af Tommy Bunch-Nielsen Sekretariatschef, Tagpapbranchens Oplysningsråd Der ligger fortsat et stort antal bygninger specielt offentlige bygninger og i mindre grad parcelhuse som trænger voldsomt til at få merisoleret de flade tage. Typisk er disse bygninger opført i 60 erne og 70 erne og har kun isoleringstykkelser på mm, hvilket set med dagens øjne er helt utilstrækkeligt. I dag er den typiske isoleringstykkelse 300 mm ved nybyggeri. Energibesparelsespotentiale U-værdien for tage fra 60 erne og 70 erne med mm isolering ligger på 0,50-0,35 W/m 2 K, hvor kravet til U-værdien i dag er 0,15 W/m 2 K eller lavere. Overslagsmæssigt kan energibesparelsen pr. m 2 tagflade med de nuværende energipriser beregnes som forskellen mellem gammel og ny U-værdi gange 100, det vil sige der opnås en energibesparelse på 20,- til 35,- kr./m 2 om året. Med en kalkulationsrente på ca. 5 % p.a. svarer dette til, at der lønsomt kan investeres 400,- til 700,- kr./m 2 i energibesparelser. Hvis der indregnes afskrivninger over tagets levetid på ca. 30 år skal der afskrives 3,3 % pr. år og dette betyder, at der skal regnes med 8,3 % til forrentning og afskrivning. Det er dog stadig lønsomt at investere fra 240,- til 420,- i energibesparelser pr. m 2 tagflade. Man skal huske, at det ofte kun er ekstra udgifter til isolering, det er rimeligt at indregne i kalkulationen, idet tagdækningen ofte skal udskiftes alligevel. I nogle tilfælde vil energibesparelsen ved merisolering dog også kunne finansiere den nye tagdækning. Renoveringsmetoder Den bedste metode til renovering af flade tage med tagpap eller tagfolie er udvendig isolering. Isolering kan kileskæres, så der opnås et effektivt fald på 1:40 og dermed lang levetid for den nye tagdækning. Udvendig merisolering med ny tagpapdækning kan anvendes på både kolde og varme tage. På varme tage vil enhver udvendig isolering forbedre fugtforholdene og kan udføres i den ønskede tykkelse. På kolde tage er det vigtigt at overholde de fugttekniske regler, som siger at der skal lægges mindst 1½ gange så meget isolering ovenpå, som der er inde i taget. Det vil sige, er der 100 mm isolering inde i taget, skal der lægges mindst 150 mm ovenpå som udvendig isolering. Så kan ventilationen i det gamle tage lukkes efter 1 år. Denne metode blev udviklet i slutningen af 70 erne og har nu været anvendt med succes i 30 år. De varme tage undersøges for våd isolering inden de merisoleres for at undgå fugtindtrængning fra den gamle isolering, når den nye tagdækning fastgøres mekanisk gennem den gamle tagdækning. De kolde tage skal undersøges for råd, svamp og skimmelsvamp inden der udføres udvendig merisolering. Hvis der skulle vise sig at være skimmelsvamp i taget, kan dette dog i kolde tage fjernes indefra efter den udvendige merisolering. Et koldt tag kan selvfølgelig også forhøjes og merisoleres (ovenpå den eksisterende isolering) således, at ventilationen på minimum 50 mm bibeholdes og dermed bevares som koldt tag. Dette kræver at tagpapunderlaget af brædder eller krydsfiner fjernes og spærene forhøjes med indbygget fald på 1:40 og afsluttes med brædder eller vandfast krydsfiner og en 2-lags tagpap løsning. Arkitektur Bygninger med flade tage fra 60 erne og 70 erne har som følge af den ringe isolering en forholdsvis lav sternkant på ca mm. Hvis sternhøjden pludselig øges til mm, kan det let få bygningen til at virke noget klodset. Det er derfor vigtigt, at arbejde arkitektonisk med sternkanterne, så de bliver så lave som muligt. Dette kan gøres ved at etablere en kasserende langs facaden eller ved at ændre de indvendige afløb til udvendige tagrender. Der er også mulighed for at udføre skrå afskæringer af isoleringen. Med sort tagpap kan den skrå kant ofte skjules rent visuelt. Fig. 1: Typisk koldt tag fra 70 erne med indvendige afløb og isoleringstykkelse på 70 til 100 mm. Fig. 2: Udvendig merisolering af koldt tag med kasserende langs stern for at undgå en høj sternkant. Fig. 3: Udvendig merisolering af koldt tag med en ny udvendig tagrende, så høj sternkant undgås.

4 TOR-NYT 1/2008 Side _ 5 Side _ 6 Fig. 4: Typisk varmt tag med udvendig isolering og etablering af skotrende langs facade for at undgå forhøjelse af sternkant. Fig. 5: Forhøjelse af det kolde tag med bevaret ventilation. Få gang i renovering af de flade tage Der er mange offentlige og private bygninger med isoleringstykkelser fra 60 erne og 70 erne og det vil være til gavn for både økonomien og miljøet at få disse tage merisoleret nu, hvor aktiviteten i byggeriet er lav. I nogle tilfælde kan renovering af de flade tage på offentlige bygninger også indgå i de nye ESCO-projekter, hvor private firmaer går ind og tilbyder gratis renovering af ejendomme mod at få f.eks. halvdelen af energibesparelsen. For private skal der være forretning i at isolere, men det er ofte tilfældet og så letter det lidt på samvittigheden samtidig. Enkeltforanstaltninger Tagrenovering er i øvrigt også omfattet af det, der hedder enkeltforanstaltninger i bygningsreglementet BR 08 og det vil sige, at det i tilfælde af udskiftning af tagdækning er lovpligtigt at isolere op til dagens standard, såfremt dette er økonomisk rentabelt, men det vil ofte være tilfældet. Når det ligefrem er lovpligtigt at gøre god forretning, så er der jo ingen grund til at holde sig tilbage. I den nye udgave af TOR-anvisning 22.5, 2. udgave, er stramningen af reglerne for opgradering af isolering gennemgået. Eneste undtagelse er renovering med tagpap direkte på tagpap. I alle andre tilfælde skal der gennemføres en beregning af rentabiliteten ved at efterisolere. Rentabiliteten skal være større end 1,33 ud fra nedenstående formål: Energibesparelse x levetid Investering For tagrenoveringer bør levetiden sættes til 40 år, hvis isoleringen er indbygget, så den er utilgængelig og 20 år, hvis det er på et loft, hvor der senere kan isoleres yderligere. Energibesparelsen kan beregnes ud fra U-værdien for taget før og efter og som overslag kan følgende simple formel anvendes: (Ufør Uefter) x 100 = besparelse i kr/m 2 pr år Forudsætninger for faktoren 100: > 1,33 Nuværende energipriser baseret på danske olie- og gaspriser og kedel med almindelig god virkningsgrad. Investeringen omfatter kun udgifterne til isolering og de afledte omkostninger til følgearbejder, men ikke selve tagdækningen. Det er således beregninger af investeringen, der er det mest usikre i rentabilitetsberegningen, idet følgeomkostningerne kan vurderes forskelligt. Eksempel: U før 0,40 U efter 0,15 Levetid Omkostninger til tagdækning, isolering samt følgeomkostninger Omkostninger til tagdækning alene Rentabiliteten: (0,40 0,15) x 100 x = = 2,00 > 1, Merisoleringen er altså rentabel. 40 år 800 kr./m kr. /m 2 Merudgiften 500 kr./m 2

5 Side _ 7 Side _ 8 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger Af Tommy Bunch-Nielsen Sekretariatschef, Tagpapbranchens Oplysningsråd Statens Byggeforskningsinstitut har i september udsendt en helt ny anvisning om fugt i bygninger, SBi-anvisning 224, som også får betydning for TOR s anvisninger på fugtområdet. TOR-anvisning 22 s afsnit om fugt udsendes derfor i det nye år som TOR-anvisning 22.4, der kommer til at omhandle fugt, afvanding og lufttæthed. Der er nye regler om en række forhold: Reglerne for ventilation af kolde tage er ændret med hensyn til krav for spaltebredder og åbninger. Utraditionel skæv gallerigang Af Jens Erik Gram arkitekt maa Reglerne for udvendig efterisolering af kolde tage er ændret, således at der nu skal mere udvendig isolering til for at sikre mod risiko for skimmelsvamp. Der er indført nye fugtbelastningsklasser i stedet for de gamle rumklimaklasser, og disse danner grundlag for valg af tagkonstruktioner. Fig. 1: Fugtbelastningsklasser. Fugtbelastningsklasse Forhold mellem ny og eksisterende isolans Kunsten er at tænke nye tanker, provokere, fortælle og involvere beskueren. Det gør denne overgang på dramatisk vis og i en veldrejet form som et svævende galleri. Gallerigangen forbinder to bygninger i det centrale Aalborg og fyldt med udstillet kunst. Arkitekten Marco Evaristti er også kunstner, og hvem husker ikke fortællingen om installationen Helena - om de røde sværddragerfisk svømmende i glasblenderen + strøm eller ej? 1 1:1,15 2 1,5:1 3 3:1 4 8:1 5 Beregnes Fig. 2: Udvendig merisolering nye regler for minimumstykkelser. Taget som den 5. facade kommer tydeligt til udtryk i denne sublime måde at anvende tagpappen på. Tagets sammensmeltning og overgang til den asymmetriske form, hældning og modsatrettede flade viser endnu engang tagpappens gode formbarhed og dens mangeartede udtryksmuligheder. De lodrette og vandrette flader er udført som en traditionel 2-lags plan SBS-tagpapløsning på vandfast krydsfiner. Den udvendige tagdrejning er udført med listedækning, hvor afstanden mellem listerne er tilpasset de lodrette vinduesrammer. Anbefalinger for projektering og udførsel af listedækninger er vist i den nye TORanvisning 28, Listedækning 1. udgave.

6 Side _ 9 Side _ 10 Nye specifikationer artikel Af Tommy Bunch-Nielsen Sekretariatschef, Tagpapbranchens Oplysningsråd Den nye TOR-anvisning 24, 4. udgave, som blev udsendt i sommer indeholder nye specifikationer for tagdækninger og nye krav til tagmaterialerne. Alle produktstandarder, bortset fra standarden for bromembraner, er nu klar og produkterne skal CE-mærkes efter de standarder, der gælder for den aktuelle anvendelse. Det betyder, at en underpap, der kan anvendes både som dampspærre, fugtspærre, murpap og underpap i 2-lags tagdækninger skal CE-mærkes efter 4 produktstandarder, som kan indeholde forskellige prøvningsmetoder Relevante CEN-produktegenskaber for forskellige anvendelsesområder. Dette er en vanskelig situation, og der arbejdes på at samle alle tagpapstandarder i en produktstandard, men dette vil formodentlig tage flere år inden det lykkes. Udvidelse af P-dæk på Hundige Centret udført som duo-tag med kørebane af beton. Specifikation for tagdækninger er i TORanvisning 24, 4. udgave strammet op hvad angår tagmembraner til tagterrasser, grønne tage og P-dæk. Disse konstruktioner optræder hyppigere end tidligere og da omkostninger med eventuelle utætheder er store, er der god grund til at gøre membranen så god som muligt. Tagpapmembraner har stort set sat sig på hele markedet for tagterrasser, grønne tage og P-dæk, da andre membraner har medført mange skader. Specifikation EN Taghældning Øverste lag Underste lag 1:100 PF/X 4500 SBS PF/X 4300 SBS PF/X 4500 SBS PF/X 4300 SBS Tabel 1: Specifikationer for parkeringsdæk udført som omvendt tag eller duo-tag. Tagpapmembran udlægges i varm asfalt på Foamglas-isolering.

7 Side _ 11 Side _ 12 Bygherre: Klavs Hyttel, arkitekt maa. Arkitekt: Klavs Hyttel, arkitekt maa. partner i Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S Pavillonen Jens Erik Gram, arkitekt maa. Historien fortæller, at huset i Marselisborgskoven ved Århus er fredet. Det er tegnet og tidligere beboet af den berømte og afdøde arkitekt C.F. Møller. Ved husets indvielse var gaven fra landskabsarkitekt C. Th. Sørensen et piletræ, som blev plantet umiddelbart foran den sydvestvendte terrasse. I dag er det et stort træ og umiddelbart bagved er der blevet bygget en pavillon. Pavillonen er udført som en let trækonstruktion på punktfundamenter med en åben/lukket glasfront direkte mod vest med dertilhørende træterrasse. Mod øst og til en ofte trafikeret vej, er der med tagpap som afsluttende lag udført et ud i et tag- og facade. Tagfladen krummer og går over i den lodrette facade og afsluttes med en flade, der krummer ind under pavillonen. Denne type krumme konstruktioner udfordrer tagpappens formmæssige fleksibilitet. Dette er med til at bevise, at tagpappen både æstetisk og funktionelt tilbyder arkitekten mange muligheder i en tid, hvor det organiske udtryk bliver mere og mere brugt. Man fristes endnu en gang til at sige: traditionel 2-lags SBS tagpapløsning på vandfast krydsfiner ja, det er løsningen.

8 Side _ 13 Side _ 14 Figur 1: Terrassehusene med forskudte planer og grøn bevoksning på de flade tage ( Grønne tage i Farum Midtpunkt Af Nanna Dahl Pedersen Tagpapbranchens Oplysningsråd Opbygning med Sedum-urt-græs Opbygning med mos-sedumvegetation Kasserende friholdt for bevoksning Figur 1: Lodret snit i lavtag ved kasserende Indledning Klimadebatten og det øgede fokus på bæredygtighed vil utvivlsomt øge antallet af grønne tage i de kommende år. Anvendelsen af grønne tage har udover de arkitektoniske muligheder for f.eks. at trække det grønne element ind i tætte bygningsmasser eller at tilpasse bygningsmasse til eksisterende omgivende miljø, flere byggetekniske fordele: At reducere og forsinke afstrømning af regnvand fra tagflader At fungere støjdæmpende At optage støvpartikler fra forurenet luft At beskytte mod overophedning i varmt vejr Farum Midtpunkt En af de første store bebyggelser i Danmark med grønne tage er Farum Midtpunkt. Terrassehusbebyggelsen består af forskudte husblokke med grøn bevoksning på tagfladerne som ligger skiftevis med ugenerte terrasser. Facaderne er beklædt med corten stålplader, som oxyderer ved påvirkning af udeklimaet og giver en rødlig rusten farve. Derfra navnet Rustenborg eller Farum Skibsværft, som bebyggelsen ofte bliver kaldt i folkemunde. Farum Midtpunkt er opført i perioden og tegnet af Fællestegnestuen og består af 27 blokke med i alt 1645 boliglejemål, ungdomsboliger, institutionsog erhvervslejemål. Oprindeligt var der ca m 2 grønne tage. Dette blev i den 2. renovering i reduceret til ca m 2, idet højtagene på toppen af blokkene blev ændret til almindelige tagpaptage. Tilbage er de såkaldte lavtage der ligger et niveau længere nede og udgør ca m 2 og som i den nuværende udgave stammer fra 1. renovering i , hvor der blev udlagt PVC-folie. Denne folie er nu ældet og utæt og skal erstattes af tagpap. På højtage og tagterrasser holdt PVCfolien kun år, mens folien på lavtagene har holdt i ca år, idet der her var udlagt 2 lag PVC ovenpå hinanden med en offerfolie øverst. Den eksisterende tagopbygning af de grønne lavtage er udført på betondæk med polystyrenisolering og tagpapmembran og PVC-folie. Herpå er udlagt jordlag med grøn beplantning. Afvanding af tagene sker via tagbrønd, således at regnvand ledes ned indvendigt gennem boligen. For at hindre bevoksningen i at sprede sig, er der langs tagkanter udlagt søsten. Tagene afgrænses mod en side af enten facade eller terrasse for ovenliggende bolig. Renoveringsprojekt Det er vigtigt fra bygherres side, at der ved den forestående renoveringen af lavtagene ikke må foretages væsentlige ændringer, som kan ændre bebyggelsens arkitektur og udtryk, herunder at der fortsat skal være grøn bevoksning på tagene og at denne skal være synlig fra strøgene mellem blokkene. Derudover er det ønsket at forbedre isolering og afvandingsforhold samt at holde et minimalt vedligeholdelsesniveau. Højden på eksisterende sternkant kan ikke ændres og begrænser derfor den ekstra isolering. Valget er derfor faldet på at udføre taget med kuvertfald 1:40, således at isoleringshøjden er størst midt på taget med ny 230 mm og eksisterende 70 mm polystyren og mindst langs tagkanterne. Afvanding af tagflade er etableret som 300 mm brede kasserender langs alle fire kanter med to nedløb diagonalt placeret for at lede vandet til eksisterende afvanding på terrasserne. Den gennemsnitlige U-værdi for tagfladen (uden kasserender) er herved halveret fra 0,34 W/m 2 K til 0,15 W/m 2 K. På polystyrenopbygning er udlagt ny 2-lags SBS membran sluttet til eksisterende sternkant og samling dækket med den originale alukappe, således at udtrykket er bevaret. Eksisterende ovenlyspult og vindue udskiftes med nyt elektrisk oplukkeligt tagvindue og ny højere p ult pga. begyndende nedbrydning og ny isoleringshøjde. Det grønne tag er udlagt som en kombination af flere forskellige vækstlag med ekstensiv sedumgræsurt beplantning øverst og med en færdig byggehøjde på i alt 120 mm. For at hindre beplantningen i at vokse ned i kasserende og eventuelt medføre tilstopning af afløb er det valgt at udlægge en lavere mossedum beplantning i et 400 mm bælte langs kasserende. Herved kan man undgå opsætning af en høj og dermed synlig afslutningskant.

9 Side _ 15 Side _ 16 BR08 - ændringer og SBI anvisning udgave, 2009 Jens Erik Gram, arkitekt maa. Bygningsreglement BR08 og den dertilhørende SBi-anvisning 216: Anvisning om Bygningsreglement 2008 har nu været i kraft siden 1. august 2008, og der er sket et par vigtige ændringer pr. 1. januar 2009 samt almindelige korrektioner/revisioner. Glædeligvis må man konstatere, at samarbejdet på internet platformen www. BR08.dk ved Erhvervs- og Byggestyrelsen med henvisninger til SBi-anvisning 216 ved Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet fortsatte efter d. 1. februar 2009, hvor der ellers var varslet ændringer i form af en adskillelse. TOR har i hele processen fra tilblivelsen af Bygningsreglementet BR08 og til implementeringen spillet en aktiv rolle for at sikre, at tagpapbranchen har fået så optimal indflydelse, både teknisk og lovgivningsmæssigt, som muligt. SBi-ansvisning 216, 2. udgave SBi-anvisning 216 er i juni måned 2009 udkommet i 2. udgave, som er opdateret i forhold til Bygningsreglementet BR08 og gældende fra 1. januar I hovedtræk indeholder anvisningen nedenstående ændringer og samtidig er anvisningstekster justeret jf. ændringerne i bygningsreglementet pr. 1. januar Derudover er der foretaget diverse mindre rettelser og justeringer af eventuelle henvisninger m.v. Nedenstående ændringer vedrører ikke tagpappen, så set i det lys, er der ikke sket nogen lovændringer.

10 Side _ 17 Side _ 18 Byggesagsbehandling Den største ændring er sket med kapitel 1, hvor kommunerne pr. 1. januar 2009 blev fritaget for at foretage den tekniske byggesagsbehandling for byggerier af begrænset kompleksitet. Bekendtgørelsen kom i efteråret 2008 og havde overskriften - Afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen og er udvirket jf. byggelovens 16 stk. 3 og 4. Bilag 8 blev i forbindelse med implementeringen af ændringerne i kapitel 1 pr. 1. januar 2009 tilføjet BR08. Vejledningen i bilag 8 præciserer bygherrens ansvar, pligter for ansøgninger jf. kapitel og samt kapitel 1.5 stk. 5 og om byggeriet er opført i overensstemmelse med bygningsreglementets krav. Vejledningen anbefaler dog, at man bruger professionel rådgiver i forbindelse med vurdering af, hvilket dokumentationsmateriale, der er nødvendig for den aktuelle byggesag. Se i øvrigt Bilag 8: file/24422/bilag_8_vejledning_til_ansoeger.pdf Bygningerne, der behandles efter disse særlige bestemmelser i kapitel og samt kapitel 1.5 stk. 5 er: mindre bygninger, fritliggende parcelhuse m.v., sammenbyggede enfamiliehuse, avls- og driftsbygninger samt visse industri- og lagerbygninger. Ved udførelse af de 2 sidstnævnte typer bygningskategorier bør tagdækker og rådgiver have fokus på brandforholdene. Øvrige bygninger vil blive byggesagsbehandlet efter reglerne i kapitel Øvrige bebyggelser. Kommunalbestyrelsen kan bl.a. i tilfælde om brandmæssige forhold (kapitel 5) stille krav om yderligere dokumentation for sagsbehandlingen af dette specifikke område f.eks. af brandklassificering af tagpapdækningen, som jo skal være B roof(t2). Nye europæiske konstruktionsnormer Eurocodes er et nyt sæt europæiske konstruktionsnormer, som omfatter alle gængse konstruktioner og materialer er ligeledes blevet implementeret med virkning fra 1. januar Dette betyder, at de gamle konstruktionsnormer nu helt er udfaset og Eurocodes nu er fuldt integreret i BR08. Eurocodes skal bruges ved al projektering af bygge- og anlægsopgaver, som er underlagt byggelovens bestemmelser jf. bygningsreglementets kapitel 1. I Danmark skal man sammen med Eurocodes altid benytte de dertilhørende nationale annekser, som indeholder de fastsatte nationale værdier. Se I den forbindelse er TOR netop ved at revidere TOR-anvisning 22.3 Fastgørelse af tagdækning og tagisolering. Udgave 2 forventes at udkomme primo 2010, men den nuværende udgave er i forvejen delvis baseret på Eurocodes. Tagfald Et af resultaterne af TOR s aktive rolle var blandt andet, at der i vejledningsteksten i kapitel 4 Konstruktioner stk. 4 vedr. fald på tage, kom til at stå, at afvandingskravet er opfyldt ved en taghældning på 1:40. Det er TOR s erfaring, at der skal være et minimumsfald på tage på 1:40, som har vist sig at fungere i praksis. Dette blev oprindeligt indført i BR 1. januar Brand Vedrørende brandkrav skal man være opmærksom på, om over- og underpappen er brandklassificeret på det aktuelle underlag med den aktuelle rumvægt ellers risikerer man at stå med et tag, som ikke opfylder kravene til B roof(t2), som anvendes i de nordiske lande. På tagpapleverandørens website angives de relevante dokumentationer for brandgodkendelser af de forskellige løsninger. Nye energikrav Som bekendt er der stor fokus på energi i BR08, og det betyder en del for både nye tage og ved renovering af eksisterende tagpaptage. Disse forhold er behandlet flere gange blandt andet i TOR-NYT 2007 Tagpaptage og de nye energibestemmelser side 5/6 og i TOR-NYT 2008 BR08 Varmeisolering side 9. Her tilkendegives, at reglerne jf. BR08 for enkeltforanstaltninger er strammet op. Dette er der taget højde for i 2. udgave af TOR CE-mærkning Den projekterende må dog igen rette opmærksomheden mod CE-mærkningen. Tagpap skal være CE-mærket, men CEmærkningen indeholder i sig selv ingen specifikke krav og det er derfor nødvendigt at supplere med angivelse af, at tagpappen skal overholde de krav, der er opstillet i TOR-anvisning udgave Specifikationer.