Dette er en læseprøve af Pirat Bent og de magiske safirøjne

Transkript

1

2 Pirat Bent og de magiske safirøjne

3 Pirat Bent og de magiske safirøjne Nikolaj Højberg Læseprøve af 2. udgave 2017 Illustrator Julie Starup Opsætning og omslag Katrine Skriver Christensen Forlaget DreamLitt Bogen er trykt hos ScandinavianBook, Danmark Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt med forfatterens samtykke.

4 Pirat Bent og de magiske safirøjne af Nikolaj Højberg DreamLitt

5 I samme serie Pirat Bent og de stinkende sømænd Pirat Bent og Dødens skammekrog Pirat Bent og de knivskarpe tissemyrer (2018) Til mine dejlige drenge.

6 1 Eventyrene om Pirat Bent begyndte en onsdag eftermiddag, da han gik med sin far ned på havnen for at se det nyeste piratskib, Røde Yrsa. På det tidspunkt var Bent ti år gammel, og han boede med sine forældre på øen Kukkeluk. Hans far var kong Hans og hans mor dronning Sussi. Mens de gik rundt på havnen, lovede Bents far, at Bent ville blive kaptajn på Røde Yrsa, så snart han blev pirat. Bent var nemlig ikke pirat endnu, faktisk hed han slet ikke Pirat Bent, men Brille Bent. Nøj, han hadede det navn, det eneste, han hadede endnu mere, var brillerne, der var lige så tykke som kokosskaller. Bents far skubbede Bent over plankebroen til Røde Yrsa og gav sig til at fortælle om skibet. Det havde tre master, plads til 50 pirater og 20 kanoner. Kan de skyde langt? spurgte Bent og trippede fra fod til fod af spænding.

7 Åh ja, det kan de, sagde hans far og lo. Bent åbnede munden for at spørge, hvor langt, men i det samme sked en måge ham i hovedet. Lorten landede midt i Bents pande, hvor den splattede ud i en kæmpe vifte ned over hans briller. Alle piraterne skreg af grin. Postkassefarve steg op i Bents ansigt, hvilket fik piraterne til at grine endnu højere. Lyden af deres latter smittede, og Bent skulle lige til at grine med, da en af piraterne sagde: Sikke nogle flotte solbriller du fik der, hva, Bæ Brille Bent? Så grinede de alle sammen meget højere. Det postkassefarvede i Bents ansigt skiftede til blodpølserød, så råbte og skreg han som en gal orangutang og knækkede sine briller i tusind stykker og smed dem i havnen. Latteren på Røde Yrsa forstummede øjeblikkeligt, lige med undtagelse af

8

9 ham idioten, der havde sagt det med solbrillerne. Bent sparkede ham i nosserne. Det var ikke særligt smart det der, sagde Bents far. Det kunne Bent ikke forstå, for pirater plejede da at slå og sparke hinanden. Det var dine briller, jeg snakkede om. Nå. Hvordan vil du nu kunne se? Kan du ikke bare købe et par nye til mig? Nej. Når du ødelægger noget, må du selv skaffe noget nyt. Med de ord blev Bent sendt hjem til sin mor med besked om at gå sulten i seng.

10 2 Dagen efter blev Bent kaldt op til sin far af en tjener, der sagde, at han selv skulle finde vej. Men det kan jeg jo ikke, din idiot, jeg er lige så blind som en flagermus. Ah, nu skal du ikke overdrive, sagde tjeneren og skubbede Bent ud af hans værelse. Flagermus kan slet ikke se noget, ikke engang mågelort, der rammer dem i fjæset. Så skreg han af grin og forsvandt ned ad gangen. Bent overvejede at løbe efter ham, men allerede da tjeneren var et par meter væk, blev han så tåget at se på, at han gik i et med tågen fra væggene, loftet og gulvet. Hele verdenen var en stor omgang tåge. Jeg hakker tæerne af dig! råbte Bent og forsøgte at klemme livet af sine hænder. Så må du jo se, om du kan fange mig, Deres Lorthed.

11 Efter at have skumlet og raset en tid gik Bent hen til den nærmeste væg. For dælen, hvor var det ydmygende, rigtige mænd havde ikke brug for vægge at støtte sig til, og det havde tiårige drenge heller ikke. Han krydsede fingre for ikke at møde nogen på sin vej, men kunne lige så godt have ladet være. 22 mennesker nåede at grine ad ham, og de kaldte ham alle sammen for Deres Lorthed. Bent var svejsehed af raseri, da han smækkede døren til sin fars kontor. Nå, så kan du være her, sagde hans far. Det er over en time siden, jeg sendte bud efter dig. Jeg kan jo ikke se noget! brølede Bent og stampede i gulvet. Næ, men det er jo din egen skyld. Har du fundet ud af, hvordan du får fat i et par nye briller? Det havde Bent overhovedet ikke fundet ud af, og det råbte han til sin far.

12 Ja, så har du et problem. Men bare fordi du er lige så blind som en stangdrukken skibsrotte, får du ikke lov til at sidde og surmule på dit værelse hele dagen. Du skal ud og lave noget. Men det kan jeg jo ikke! råbte Bent. Selvfølgelig kan du det. Du kan hjælpe kællingerne nede i kælderen med at strikke. De er alle sammen lige så blinde som dig.

13 Hvad!? Du hørte udmærket, hvad jeg sagde. Smut ned i kælderen og hjælp kællingerne med at strikke vanter til næste vinterto g t. Men... stammede Bent og mærkede til sin forfærdelse, at han var lige ved at tude. Ja, ja, ja, du kan ikke se noget, det ved jeg godt, men bare rolig, jeg har tænkt over det. Et kvart øjeblik nåede Bent at tænke, at hans far havde taget pis på ham, og at han nu ville fortælle, at han havde købt nye briller, men så sagde han: Jeg ville have stjålet en førerhund, men kunne ikke finde en, så du må nøjes med en papegøje. En papeprut hvad for noget? sagde Bent vantro. Det er en klog papegøje, sagde hans far. Og så kan den snakke, og det er jo meget smart, når den skal hjælpe dig ned

14 i kælderen og fortælle, hvor garnnøglerne ligger, og hvordan du skal bruge strikkepindene. Den er fabelagtig til at strikke. Bents øjne blev meget, meget varme, og han stormede ud af kontoret med døren bragende bag sig.