Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet
|
|
- Birthe Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet
2 September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen); fra Ældre Sagen: Mirjana Saabye og Jens Højgaard 2
3 Rettigheder til den medicinske patient Medicinske patienter har behov for værdige og sammenhængende forløb af højeste kvalitet. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i maj 2010 aftale om, at der skal udarbejdes en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Danske Patienter og Ældre Sagen hilser aftalen velkommen og anbefaler hermed, at den kommende nationale handlingsplan kommer til at omfatte forpligtende rettigheder, forankret i faglige retningslinjer, samlet under retten til en individuel forløbsplan. Retten til en individuel forløbsplan skal sikre medicinske patienter velkoordinerede forløb på tværs af sektor- og specialegrænser og gode vilkår for at blive inddraget i planlægningen. Alt for mange medicinske patienter oplever i dag forløb præget af uværdige forhold under ophold på sygehus og manglende opfølgende indsats efter udskrivelse. Medicinske patienter er i dag ikke omfattet af rettigheder som behandlingsgaranti og pakkeforløb eller andre forpligtende kvalitetskrav. Forpligtende rettigheder til den medicinske patient vil både kunne løfte kvaliteten i den enkeltes forløb og kunne lette arbejdsgange og arbejdspres for de sundhedsfaglige personaler i det samlede sundhedsvæsen. Vi opfordrer til, at de medicinske patienter, deres pårørende og personale får en national handlingsplan, der bringer os skridtet videre fra vejledende ord til forpligtende standarder for kvalitet i praksis. Lars Engberg Formand Danske Patienter Bjarne Hastrup Adm. direktør Ældre Sagen 3
4 Ret til en individuel forløbsplan et sæt af rettigheder Ret til tværfaglig og tværsektoriel planlægning af det samlede forløb indenfor 24 timer efter modtagelse på hospital med fokus på rettidig udredning, behandling, rehabilitering og pleje af højeste kvalitet. Ret til udredning ved erfaren medicinsk speciallæge ved indlæggelse, samt i fælles akutmodtagelser. Ret til igangsættelse af behandling i umiddelbar forlængelse af udredning. Ret til pleje og omsorg under og i forlængelse af behandling. Ret til genoptræning og rehabilitering under og i forlængelse af behandlingsforløbet. Ret til en forløbskoordinator, som følger patienten gennem hele forløbet på tværs af sektorer og specialer, og som er ansvarlig for koordination gennem forløbet. Ret til at den individuelle forløbsplan udarbejdes i et samarbejde med patienten og dennes pårørende, når det er ønsket af patienten, med afsæt i patientens ressourcer, ønsker og behov. 4
5 Hvorfor en individuel forløbsplan Formålet med en individuel forløbsplan er at sikre den medicinske patient en målrettet og rettidig indsats af højeste faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet, hvor patient og evt. pårørende inddrages. Forløbsplanen skal være den samlende ramme, som forpligter til tværsektoriel og tværfaglig sammenhæng og samarbejde mellem sygehus, almen praksis, kommune og patient. Forløbsplaner vil hermed blandt andet kunne medvirke til at reducere antallet af forebyggelige, akutte (gen)indlæggelser og mindske unødige liggetider for til gengæld at give de bedste vilkår for, at patienten kan opnå højest mulig funktionsevne. Den individuelle forløbsplan et sæt af rettigheder Med et sæt af rettigheder, samlet under retten til en individuel forløbsplan, bliver den medicinske patient sikret et sammenhængende og værdigt forløb. Rettighederne fokuserer på rettidighed og høj kvalitet i hele forløbet, forløbskoordination og inddragelse af patient og de pårørende. Indsatsen i det enkelte patientforløb skal udarbejdes med udgangspunkt i et sæt af fagligt begrundede og forpligtende retningslinjer, og gennem dialog med patient og evt. pårørende tilpasses patientens ressourcer og behov. Planlægningen af det samlede forløb skal foregå med en tværfaglig og tværsektoriel tilgang. Planen skal som minimum beskrive de overordnede indsatser, mens de konkrete aktiviteter under hvert indsatsområde, fx pleje eller rehabilitering, efterfølgende planlægges af den sundhedsansvarlige i samarbejde med patienten og eventuelle pårørende. En individuel forløbsplan skal omfatte processen fra en patient modtages og udredes på sygehuset, over behandling og udskrivelse til rehabilitering og forebyggelse af akutte genindlæggelser. Med den individuelle forløbsplan som ramme involveres de ansvarlige aktører for de forskellige indsatsområder i en fælles proces med patienten og evt. de pårørende, og de overordnede indsatser i patientforløbet koordineres af en central forløbskoordinator. Patienten skal kunne søge råd og vejledning om sit forløb hos forløbskoordinatoren. Udredning og behandling skal være rettidig, og der skal være adgang til erfarne medicinske speciallæger i de ny fælles akutmodtagelser. Udredning og undersøgelser, der iværksættes umiddelbart ved modtagelse på hospitalet, vil bidrage til at undgå unødig ventetid på de medicinske afdelinger. Dette vil nogle steder kræve udbygning af kapaciteten til udredning gennem etablering af diagnostiske centre. 5
6 Patienten skal sikres pleje og omsorg under indlæggelse og efter behov ved efterfølgende udskrivelse. Behovet for genoptræning og rehabilitering skal planlægges allerede ved indlæggelsen, og skal ved behov iværksættes under indlæggelsen og senest en uge efter udskrivelsen. Rettigheder videreudvikling af eksisterende viden De anbefalede rettigheder er udviklet på baggrund af den eksisterende viden om udfordringerne på området og bygger videre på forslag, som er formidlet i tidligere udspil fra blandt andet Danske Patienter og Ældre Sagen Disse forslag beskriver blandt andet organisatoriske indsatser i sundhedsvæsenet, som er forudsætninger for at fremme indhold af højeste kvalitet i de individuelle forløbsplaner, fx adgang til subakutte tider for almen praksis, udgående geriatriske teams, forebyggelse i kommuner, fælles kompetenceudvikling i primær og sekundær sektor, etablering af diagnostiske centre eller fremskudt kommunal visitation ved patientens udskrivelse fra sygehus. Forslaget om rettigheder til den medicinske patient er således tænkt som ét element i den kommende nationale handlingsplan og er ikke udtømmende for de samlede faglige anbefalinger til den nationale handlingsplan. En individuel forløbsplan er allerede del af eksisterende tiltag. Blandt andet i forbindelse med udvikling af forløbsprogrammer for kronikere (fx diabetes) er der formuleret gode anbefalinger til indhold i en individuel forløbsplan, som skal bruges fremadrettet. I Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en styrket indsats på kræftområdet indgår ligeledes anbefaling om udvikling af planer for den enkelte patients forløb, for at styrke grundlaget for vidensdeling mellem de sundhedsprofessionelle og patienten, samt styrke patienters vilkår for egenomsorg. Retten til en individuel forløbsplan for medicinske patienter vil sikre, at ikke kun udvalgte kronikergrupper nyder gavn af en forløbsplan, men at også mere komplekse patienter med flere samtidige lidelser og behov vil opleve et sammenhængende og værdigt patientforløb. Behov for koordineret indsats på tværs Retten til en individuel forløbsplan afgrænses i dette udspil til medicinske patienter, som modtages på sygehus. Disse medicinske patienter oplever ofte brudte forløb mellem indlæggelse, udskrivelse og opfølgende rehabilitering. De har ofte behov for forskellige samtidige og/eller længerevarende indsatser fra flere aktører i både primær og sekundær sektor. De medicinske patienter er en meget varieret gruppe, hvad angår alder, diagnoser, kompleksitet mv., og deres behov og ressourcer vil derfor være tilsvarende varierende. De oplever typisk et eller flere af følgende forhold: 6
7 Flere samtidige lidelser (ko-morbiditet) Stort medicinforbrug Nedsat funktionsevne (fysisk, social og psykisk) Svage sociale netværk Behov for sammenhængende forløb mellem sygehus, almen praksis og kommune (forløbskoordination) Behov for genoptræning og opfølgning Behov for hjælp i hjemmet, evt. plejebolig og hjælpemidler Det er vigtigt, at målgruppens kompleksitet anerkendes. Det overordnede fokus i forhold til at vurdere behovet for en helhedsorienteret indsats skal være den samlede funktionsevne og hverken alder eller enkelte diagnoser som isolerede kriterier. Derved bliver fokus rettet mod en helhedsorienteret planlægning af det samlede patientforløb med koordinering af indsatser på tværs af forskellige institutioner og sektorer. Positive erfaringer fra Norge Siden 2001 har patienter i Norge med behov for en langsigtet koordineret indsats på tværs af sundhedsvæsenets institutioner haft ret til en individuel plan, jf. Lov om patientrettigheder. 5 Senere er retten til en individuel plan udvidet til også at virke på tværs af både sundheds- og sociallovgivning. I et samarbejde skal patient og personale beskrive patientens ressourcer, mål og behov. Endvidere udpeges de ansvarlige aktører gennem forløbet og tidsplan for evaluering nedskrives. 6 De positive erfaringer fra Norge viser, at der med den individuelle plan som struktur er skabt større sammenhæng i patientforløb. 7 Personale, som har arbejdet med individuelle planer mener, at lovkravet om en individuel plan fremmer det gode samarbejde i patientforløb på tværs af sundhedsinstanserne. 8 Specielt fremhæves betydningen af en personlig og tværgående koordinator som central Forpligtende rettigheder sikrer kvalitet Med afsæt i erfaringer fra Norge og med viden om problemområderne for de medicinske patienter i en dansk kontekst (jf. note 1-4), opfordrer Danske Patienter og Ældre Sagen til, at medicinske patienter får en individuel forløbsplan som en lovfæstet patientrettighed. Retten til en individuel forløbsplan bør som i Norge formuleres på tværs af lovgrundlag for indsatser i primær- og sekundærsektor. Det lovmæssige grundlag vil sikre, at forløbsplaner udarbejdes og implementeres, og at fagligt begrundede mål for kvalitet føres ud i livet. Medicinske patienter, der ofte indlægges akut og har komplekse lidelser og behov, er i dag reelt ikke omfattet af rettigheder som behandlingsgaranti og pakkeforløb. De kan hverken drage nytte af det udvidede fri sygehusvalg eller passe ind i pakkeforløb, som vi kender fra kræft- og hjerteområdet. 7
8 Der findes ikke andre forpligtende kvalitetskrav, som kan sikre de medicinske patienter sammenhængende forløb og højeste kvalitet. Kvalitetsindikatorer under blandt andet Det Nationale Indikatorprojekt har i dag ingen forpligtende karakter. Det gør, at alt for mange patienter gennemgår uhensigtsmæssige forløb, hvor de ikke får den tilstrækkelige behandling og opfølgende indsats, og at medicinske patienter i stigende grad følger sig mere utrygge end andre patientgrupper. 11 Det er velkendt, at de seneste års indsats med forløbsplaner, standarder for behandlingsforløb og opfølgning har haft en positiv effekt på kræftområdet. 12 Det er sådanne positive effekter af forpligtende og målrettet indsats, som også bør udbredes til medicinske patienter. Der er derfor behov for indførelse af forpligtende kvalitetsstandarder, så de medicinske patienter og dermed også personalet på de medicinske afdelinger tilgodeses med politisk fokus og lovfæstede krav til øget kvalitet. 8
9 Noter og referencer 1 Dagens Medicin, red. (2009): Skammekrogen en debatbog om medicinske patienter, Dagens Medicin 2 Ældre Sagen, Danske Regioner (2010): Forbedret indsats for medicinske patienter i hele sundhedsvæsenet, Danske Regioner 3 Danske Patienter (2010): Medicinske patienters forløb anbefalinger fra et patientperspektiv, Danske Patienter 4 Ældre Sagen, Lif og Dagens Medicin, (2009): De oversete patienter anbefalinger fra Ekspertdage Patientrettighedsloven (ikrafttræden 2001) 2-5. Rett til individuell plan. Pasient som har behov for langvarige og koordinerte helsetjenester, har rett til å få utarbeidet individuell plan i samsvar med bestemmelsene i kommunehelsetjenesteloven, spesialisthelsetjenesteloven og lov om etablering og gjennomføring av psykisk helsevern. 6 Bekendtgørelse om individuel plan (15. december 2006) pdf 7 Ugeskrift for Læger (2007): Patientrettigheder på norsk. 14. maj 2007, p TNS Gallup (2008): Arbejdet med individuel plan fremmer samarbejdet: t_151494, 3. marts Helsedirektoratet (2009): Tilbakemeldinger fra 6 regionale konferanser i 2008 om individuell plan 10 Hanne Thommesen et al (2003): Individuell plan, Et sesam, sesam?. Kommuneforlaget 11 LUP, 2009: 12 En status på kræftplan II har vist, at der har været et fald i kræftdødeligheden fra til på 6%. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, x 9
10 Danske Patienter Nørre Voldgade København K Tlf.: info@danskepatienter.dk Danske Patienter er patienternes fælles talerør overfor offentligheden. Vi har 15 medlemsorganisationer, der samlet repræsenterer 71 patientforeninger og medlemmer. Ældre Sagen Nørregade København K Tlf.: Fax aeldresagen@aeldresagen.dk Ældre Sagen er en socialhumanitær organisation med medlemmer. Ældre Sagen er medlem af AARP Global Network, som støtter den ældre befolknings behov i hele verden. 10
Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?
Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana
Læs mereMedicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv
Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereSammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse
Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs meresundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.
Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereKræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18
14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereHøring over evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereOpmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren
Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren 1. Indledning Kommunerne overtog med reformen i 2007
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune
Den 1/1 2011 Jr. nr.: 2006/04953 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereProcesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark
Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune
Den 21/8-2013 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig hjælp og pleje og
Læs mereMONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges
Læs mereSTYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT
STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT NATIONAL HANDLINGSPLAN 2016 Indhold 1 Indledning 3 2 Vision og værdier 8 3 Hvem er den ældre medicinske patient? 11 4 Derfor er der brug for en styrket
Læs mereMålgruppen er borgere i Norddjurs Kommune, der har brug for et boligtilbud for at udvikle eller bevare ressourcer og egenomsorg længst muligt.
Kvalitetsstandard: Boliger Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune, der har brug for et boligtilbud for at udvikle eller bevare ressourcer og egenomsorg længst muligt. Kriterier og omfang Der
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereNotat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereFuresø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune
Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere
Læs mereGenoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus. Ved Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen
Genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus Ved Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen Velkommen Præsentation Hvorfor er vi her? Dagens program Væsentligste ændringer/sum
Læs mereLøft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020
Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler
Læs mereReel brugerinddragelse Hvordan?
Reel brugerinddragelse Hvordan? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Oplægget Om Danske Patienter Fremtidens patienter og udfordringer Det brugercentrerede sundhedsvæsen Inddragelse af patienter
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereSamlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs mereMålgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der:
Kvalitetsstandard: Personlig og praktisk hjælp Målgruppe Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der: ikke selv kan udføre personlig pleje og praktiske gøremål i hjemmet efter et rehabiliteringsforløb
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereSnitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.
Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereStatus på evaluering af fælles regionalkommunal forløbskoordination til særligt svækkede ældre medicinske patienter
Status på evaluering af fælles regionalkommunal forløbskoordination til særligt svækkede ældre medicinske patienter Martin Sandberg Buch Marie Jakobsen Mia Myhre Jørgensen 2 Status Gennemført første runde
Læs mereUdfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk
Det tværsektorielle samarbejde Koncerndirektør Anne Jastrup, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk Det tværsektorielle
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs mereCancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis
Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis
Læs mereAnsøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Læs mereSpecialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.
Specialeansøgning Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri Dato: MAJ 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. geriatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet (max 3-4 sider)
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereOmråde: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013
Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre
Læs mereSundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme
Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereKvalitet og kompetencer i demensindsatsen
Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker
Læs mereUdmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014
Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereIndberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009
Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs mereI Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Læs mereDanmark har brug for et andet Sundhedsvæsen
Danmark har brug for et andet Sundhedsvæsen Se her hvorfor og hvordan... 1 Udviklingen i samfundet har gjort det nødvendigt, at vi detaljeret gennemgår hele vort sundhedsvæsen i alle hjørner. Vi har brug
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mereSlutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende
Læs mereHøringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Region Nordjylland har den 18. februar
Læs mereKvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud på børneområdet i Varde Kommune
Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud på børneområdet i Varde Kommune Standardens indhold 1. Rammer 2. Visitation og tildeling 3. Indhold 4. Udførelsen 1. Rammer
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015
Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen
Læs mereForebyggende tiltag Sundhed
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx
Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune
Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune 2008 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark Sorsigvej 35 6760 Ribe Tlf.: 7222 7950 Fax: 7222 7440 E-mail: syd@sst.dk Tilsynene i Faaborg-Midtfyn
Læs mere01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg
Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver
Læs mereTværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11
Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt
Læs mereRegion Sjælland-politiker vinklen
Region Sjælland-politiker vinklen Danske Ældreråd - konference 3. maj 2016 Sundhedsaftalen 2015-2018 Visionen Fælles om bedre sundhed Tre overordnede mål: Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013
Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg
Læs mereHøringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19
4. maj 2015 Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 Silkeborg Kommune har læst Region Midtjyllands spareplan 2015-19, og vi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar herom forud
Læs mereSpecialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.
Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber
Læs mereHospitals- og psykiatriplan 2020
Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs merePatient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under
Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2 3.3 Levering af indsatsen...
Læs mere- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?
Udviklingsafdelingen Den 4. april 2011 MW Ad seminar den 24. marts 2011 på Roskilde Rådhus Spørgsmål fra salen til cafébordsdrøftelser - på baggrund af oplæg fra (1) Eva Just, (2) Else Marie Damsgård,
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569
Læs mereProjekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade
Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mere