Logistics Optimisation for Ports. Erfaringer og oplandsanalyser fra Bodø og Drammen Havn

Transkript

1 Årsmøde i Norsk Havneforening september 2013 Logistics Optimisation for Ports Erfaringer og oplandsanalyser fra Bodø og Drammen Havn Partner Jens Henrik Møller, GEMBA Seafood Consulting A/S

2 Logistics Optimisation for Ports Erfaringer fra Bodø og Drammen Hvad skal vi igennem? Lidt om GEMBA Lo-Pinod Oplandsanalyser i Danmark - Metode - Nogle danske eksempler - Erfaringer Oplandsanalyser i Bodø og Drammen - Resulater North Sea Fish Afslutning

3 GEMBA Seafood Consulting A/S GEMBA Seafood Consulting er etableret i 2006 og arbejder med innovation og forretningsudvikling inden for det marine og maritime område. Vores samarbejdspartnere: Havne, Fiskeri- og fødevarevirksomheder, Virksomheder indenfor det maritime område, Offentlige institutioner og F & U-institutioner.

4 GEMBA Seafood Consulting A/S GEMBA arbejder med rådgivning og analyser indenfor fisk, fiskeri, havne, transport, akvakultur, seafood og fødevarer. Fiskeriprojekter Oplandsanalyser Akvakultur Tang og skaldyr Marine Maritime Strategiudvikling - havne Management rådgivning Økonomiske analyser Prisanalyser Markedsanalyser Seafood i EU

5 Logistics Optimisation for Ports Erfaringer fra Bodø og Drammen

6 LO PINOD Aims: Within the North Sea Region, freight moves by sea, road, rail and barge. Of these transport modes, sea and barge are the most sustainable. The aim of the LO- PINOD project is to facilitate more freight to move by water. Today, freight tends to discharge at large hub ports for onward transport by road. LO- PINOD will make regional ports more efficient and attractive for freight allowing goods to be discharged closer to their final destination by water. This shortens the road leg of a supply chain and re-balances Europe s transport network. Greater use of regional ports will reduce road congestion around hub ports and assist with local development and regeneration. The project aims to make regional ports more accessible, sustainable and competitive. It will enhance elements of the multi-modal transport network and demonstrate how it is possible to facilitate the efficient movement of goods and make better use of available capacities.

7 Who is involved? LO-PINOD is led by the UK-based Institute for Sustainability and project partners include a range of ports, local community authorities and other relevant organisations in each of the North Sea Region countries of Belgium, Denmark, Germany Netherlands, Norway, Sweden and the UK. Project leader: Institute for Sustainability (UK) Partners: AG Port of Oostende (Belgium) Brunsbüttel Ports GmbH (Germany) Cuxport GmbH (Germany) Forth Ports (UK) Harlingen Seaport (Netherlands) Kilbride (UK) Municipality of Meppel (Netherlands) Port of Bodø (Norway) Port of Drammen (Norway) Port of Esbjerg (Denmark) Port of Hanstholm (Denmark) Port of Karlshamn (Sweden) Port of Sheerness (Peel Ports Ltd) (UK) Provincie Drenthe (Netherlands) Ridham Sea Terminals Ltd (UK) SEStran (UK)

8 LO Pinod: Three central objectives of the project are: To initiate investment for multi-modal connections to ports: With a focus on port hinterland connections and freight distribution, activities will concentrate on improving accessibility to ports by road, rail, ferry and barge that are sustainable and can be replicated across the North Sea Region. Additionally, the development of new shortsea and coastal services to link regional ports to main transport hubs will result in a more efficient and robust transport network and safeguard employment in regional ports. Measurement of the hinterland economic importance Done in: - Hanstholm, - Bodø - Drammen

9 Hvorfor oplandsanalyser? Fordi havnen typisk er en erhvervsklynge og dynamo for udvikling og vækst Havnen er det sted, hvor landet og byen mødes med resten af verden. Havnen er samlingssted for en række sammensatte aktiviteter og kompetencer. Havnen er et naturligt knudepunkt for økonomisk aktivitet og udvikling. Havnen er ofte et område, der er samler investeringer og økonomisk aktivitet på et relativt begrænset areal. Fordi havnen er koblingen mellem hav, by og land Havnen samler beskæftigelse, omsætning og værditilvækst Havnen danner grundlag og behov for infrastrukturel udvikling Fordi havnens rolle er central for den samlede samfundsudvikling Havnen er omdrejningspunkt for den infrastrukturelle udvikling, hvor også forholdet til trafik- og byplanlægning spiller en central rolle.

10 Metode: Virksomhedslister afgrænset ved: 1. Virksomheder der lejer/bor på havnen 2. Virksomheder i umiddelbar nærhed til havnen og med stærke havnerelaterede aktiviteter 3. Virksomheder der ikke ligger i umiddelbar nærhed af havnen, men som er afhængige af den service havnen yder Eksempler: Havne baserede virksomheder Afhængig af havnen Umiddelbar nærhed Virksomheder Fiskeforædling Transportør Råstofindvinding

11 Økonomiske effekter fra havne (ringvirkning) Direkte aktivitet: Aktiviteten foregår direkte i virksomhederne med tilknytning til havnen Producents køb af ydelser og produkter Indirekte aktivitet: Aktiviteten der skabes ved leverancer og ydelser til de virksomheder, der indgår i de direkte havnerelaterede aktiviteter Opsparing Internt forbrug (i kommune og regionen) Eksternt forbrug (udenfor regionen) Induceret aktivitet: Direkte og indirekte aktiviteter skaber økonomisk aktivitet i andre sektorer, såsom private indkøb (mad, tøj mv.) og service (frisør, fritidsaktiviteter mv.) Opsparing Internt forbrug (i kommune og regionen) Eksternt forbrug (udenfor regionen)

12 Hvordan udføres analyserne? GEMBA laver alle analyser i tæt samarbejde med havnen og Syd Dansk Universitet udfører beregningerne for multiplikator effekten (ringvirkningen). GEMBA indsamler data fra havnen, havnevirksomheder og virksomheder i havnens opland. Yderligere indgår anvendelse af nationale statistikker. GEMBA udfører interview med en række relevante havnerelaterede virksomheder. Se metode bilag for mere information

13 Oplandsanalyser lavet af GEMBA Hanstholm Havn: 2007 Skagen Havn: 2008 Rønne Havn: 2008 Nexø Havn: 2008 Hundested Havn: 2008 Korsør Havn: 2009 Stigsnæs Havn: 2009 Bønnerup Havn: 2009 Køge/STC Havn: 2009 Hvide Sande Havn: 2010 Struer Havn: 2011 Thisted Havn: 2011 Lemvig Havn: 2011 Skive Havn: 2011 Nykøbing Mors Havn: 2011 Hanstholm Havn: 2011 Hirtshals Havn: 2012 Søby Havn: 2013 Bodø Havn: 2013 Drammen Havn: 2013 Thyborøn Havn: 2013

14 Oplandsanalysen - Bodø Havn

15 Erhvervsprofil Bodø Havn Værdikæde tilgang Logistics - Rail, road, sea - Container Lo/Lo Industry - Heavy industry - Material production and processing - Fish processing Services (incl. tourism) to all sectors Trade - Boats - Wholesale goods - Industrial goods

16 Oplandsanalysens samlede resultat - Hovedresultat Beskæftigelse: Aktiviteterne fra Bodø Havn danner ramme om en direkte og indirekte beskæftigelse der inklusiv den inducerede effekt udgør personer. Den samlede beskæftigelse i Bodø Kommune er i 2012 opgjort til ca personer Dette svarer til ca årsværk, heraf er ca (ca. 60 %) i den privat sektor Beskæftigelsen fra aktiviteterne på Bodø Havn svarer dermed til ca. 5 % af den samlede beskæftigelse i kommunen og til ca. 9 % af de private arbejdspladser i Bodø Kommune

17 Oplandsanalysens samlede resultat - Hovedresultat Produktionsværdi: Den samlede omsætning eller produktionsværdi fra erhvervsaktiviteterne på Bodø Havn i 2012 var på mio. NOK. Dette dækker over en direkte værdi på mio. kr., en indirekte værdi på 447 mio. kr. og en afledt værdi på 231 mio. NOK.

18 Oplandsanalysens samlede resultat - Hovedresultat Indkomstskabelsen: Indkomstskabelsen på havnen kan opgøres til 534 mio. kr. i direkte indkomstskabelse og ca. 185 mio. kr. i indirekte indkomstskabelse. Den inducerede indkomstskabelse beregnes til ca. 120 mio. kr. Den samlede indkomstskabelse af erhvervsaktiviteterne på Bodø Havn er dermed ca. 839 mio. kr. i 2012.

19 Oplandsanalysens samlede resultat - Hovedresultat Skatteindtægter: De samlede direkte, indirekte og afledte skatter fra aktiviteterne på Bodø Havn er ca. 105 mio. kr. i Den samlede skatt på inntekt og formue til Bodø Kommune i 2012 er ca. 1,1 mia. kr. De ca. 105 mio. kr. som dannes på baggrund af havnens aktiviteter svarer dermed til ca. 10 % af Bodø Kommunes samlede indtægt fra skatt på inntekt og formue

20 Oplandsanalysen - Drammen Havn

21 Erhvervsprofil Drammen Havn

22 Oplandsanalysens samlede resultat - Hovedresultat Beskæftigelse: Aktiviteterne fra Drammen Havn danner ramme om en direkte og indirekte beskæftigelse der inklusiv den inducerede effekt udgør personer. Den samlede beskæftigelse i Drammen Kommune er i 2011 opgjort til personer Beskæftigelsen fra aktiviteterne på Drammen Havn svarer dermed til ca. 7 % af den samlede beskæftigelse i kommunen Beskæftigelsen svarer til 3,5 % af den samlede beskæftigelse i de kommuner der ejer Drammen Havn (Drammen, Lier, Røyken, Hurum og Svelvik)

23 Oplandsanalysens samlede resultat - Hovedresultat Produktionsværdi: Den samlede omsætning eller produktionsværdi fra erhvervsaktiviteterne på Drammen Havn i 2012 var på mio. kr. Dette tal dækker over en direkte værdi på mio. kr., en indirekte værdi på mio. kr. og en afledt værdi på 395 mio. kr.

24 Oplandsanalysens samlede resultat - Hovedresultat Indkomstskabelsen: Indkomstskabelsen på havnen kan opgøres til ca. 909 mio. kr. i direkte indkomstskabelse og ca mio. kr. i indirekte indkomstskabelse. Den inducerede indkomstskabelse beregnes til ca. 197 mio. kr. Den samlede indkomstskabelse af erhvervsaktiviteterne på Drammen Havn er dermed ca mio. kr. i 2012.

25 Oplandsanalysens samlede resultat - Hovedresultat Skatteindtægter: De samlede direkte, indirekte og afledte skatter fra aktiviteterne på Drammen Havn er ca. 193 mio. kr. i Den samlede skatt på inntekt og formue til Drammen Kommune er ca mio. kr. De ca. 193 mio. kr. som dannes på baggrund af havnens aktiviteter svarer dermed til ca. 13 % af Drammen Kommunes samlede indtægt fra skatt på inntekt og formue De 193 mio. kr. svarer til 6,5 % af den samlede skatteindtægt fra de kommuner (Drammen, Lier, Røyken, Hurum og Svelvik) der ejer Drammen Havn