VALG. Københavns Kommune Statistisk tiårsoversigt

Transkript

1 VALG Københavns Kommune Statistisk tiårsoversigt 25 21

2 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Statistisk Kontor Vester Voldgade København V Telefon: Fax: statistik@okf.kk.dk Internet:

3 Statistisk tiårsoversigt 25 Til brug for borgerrepræsentationens medlemmer, byens borgere og andre, der er engageret i Københavns udvikling, foreligger hermed en ny udgave af Statistisk tiårsoversigt. Undertiden har det ikke været muligt at bringe informationer for samtlige 1 år. Årsagen hertil er enten den, at talmaterialet ikke foreligger, eller at foreliggende tal ikke har kunnet sammenlignes på en fornuftig måde. København, januar 26. Bjarne Winge /Allan Cohen

4 Signaturforklaring - Nul Mindre end ½ af den anvendte enhed. Efter sagens natur kan der ikke forekomme tal.. Oplysning for usikker til at angives Oplysninger foreligger ikke Databrud - oplysningerne er ikke fuldt sammenlignelige

5 Indhold Side Klima, miljø og energi... 7 Befolkning Boliger og byggeri Sundhed Sociale forhold Retsvæsen Uddannelse og kultur Arbejdsmarked Erhverv Trafik og turisme Økonomi og personale Valg Stikord

6

7 Klima, miljø og energi KLIMA, MILJØ OG ENERGI Klima København har tempereret kystklima. I januar ligger gennemsnitstemperaturen lige omkring frysepunktet, mens den i juli og august når op på ca. 17 o C. De seneste 1 år har månedsgennemsnittene svinget fra et par minusgrader til et par plusgrader i januar og fra 15 o C til over 21 o C i juli/august. Miljø I Københavns centrum er luften i særlig grad påvirket af trafikken. Selvom bilerne har fået katalysatorer og andre tekniske forbedringer, har stigende trafik betydet, at udslippet af kvælstofdioxid fra benzinbiler ikke er faldet. Stigende dieseltrafik har betydet, at luftens indhold af partikler (svævestøv) heller ikke er reduceret. Påvirkningen af luften fra andre kilder med svovldioxid er reduceret gennem en årrække ved udbygning af det københavnske fjernvarmenet (formindsket udslip fra decentral opvarmning som f.eks. oliefyr og koks- og petroleumsovne) og ved mere effektiv rensning af kraftvarmeværkernes udledninger. Desuden anvender værkerne i dag brændsel med lavere eller ingen svovlindhold. Energi Salget af elektricitet har været jævnt stigende gennem de seneste 1 år. I samme periode er gassalget mere end halveret. Fjernvarmetilslutningen er steget gennem de sidste 1 år og dækker i dag godt 97% af det københavnske varmebehov. Vandforbruget er formindsket set over en 1 års periode. Det faldende forbrug er sket først og sidst i perioden.

8 KLIMA, MILJØ OG ENERGI Vejrforhold i København Middel Normal 1 temperaturer (C o ) Januar...,3-1,7-1,7 1,9 1,4 2,1 1,7 1,9 -,4-1,,8 Februar... 3, -2,9 2,3 4,5,2 3,,4 3,4-1,7 1,,8 Marts... 2,9 -,3 3,4 3, 2,7 3,5 1,2 3,8 2,8 3,3 2,6 April... 5,8 6,4 5,4 6,5 7,5 8,4 5,5 6,6 6,3 7,5 6,7 Maj... 1,2 8,9 9,6 12, 1,4 12,7 12, 12,5 11,7 11,3 11,6 Juni... 14,6 13,6 15,2 14,3 14,5 14,3 13,8 16, 16, 13,7 14,8 Juli... 17,9 15,3 17,8 14,6 18,3 15,6 18,5 17,8 18,4 15,2 17,1 August... 18,9 18, 21, 14,8 16,9 15,5 17,3 19,8 18, 17,9 16,6 September... 13,2 12, 13,7 13,4 16,1 13,2 12,5 14,8 13,9 13,8 13, Oktober... 11,1 9,6 7,8 8,4 9,3 11,2 11,5 7, 6,4 9,6 9,1 November... 3,4 4,8 4,5 1,8 5,3 7,4 4,7 4,3 6,4 4,6 4,5 December... -1,7 -,8 2,2 1, 2,1 3,7,3 -,2 3,5 3,2 1,7 Hele året... 8,3 7,4 8,4 8, 8,7 9,2 8,3 9, 8,4 8,3 8,3 Graddage Solskinstimer Frostdøgn Nedbør (mm) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året ) Som "normal" er for middeltemperaturer og graddage anvendt et gennemsnit af og for nedbør og solskinstimer ) Graddage er et omtrentligt mål for opvarmningsbehovet i fyringssæsonen Antal graddage er summen af de enkelte dages forskel mellem 17 o og døgnmiddeltemperaturen. 3) 3131 når februar har 29 dage. 4) Fra 22 ny opgørelsesmetode. Som "normal" er anvendt et gennemsnit af årene opgjort efter ny metode. Normalen svarende til årene før 22 er 1753 solskinstimer. Anm. Observationerne vedrører Kastrup Lufthavn, bortset fra nedbør, der er et gennemsnit for Hovedstadsregionen. 8

9 KLIMA, MILJØ OG ENERGI Middeltemperaturer i udvalgte måneder oc Januar o C April o C Juli o C Oktober 18 Normal 21 Normal 21 Normal 21 Normal Nedbør mm 1 December -februar mm Marts-maj mm Juni-august mm September-november 3 Normal 3 Normal 3 Normal 3 Normal ) Året før

10 KLIMA, MILJØ OG ENERGI Luftforurening (Københavns centrum) Grænseværdier Luftens indhold af svovldioxid (SO 2 ) µg/m µg/m 3 Middelværdi Maksimal døgnværdi Luftens indhold af kulilte (CO) Middelværdi Maksimal timeværdi Luftens indhold af kvælstofdioxid (NO 2 ) Middelværdi percentil af timeværdier Luftens indhold af ozon (O 3 ) Middelværdi Maksimal timeværdi Luftens indhold af svævestøv (TSP) Middelværdi percentil af døgnværdier Luftens indhold af bly (Pb) Middelværdi...,3,3,3,3,2,3,3,3,2,2,5 Anm. Grænseværdi for årsmiddel anvendes ved påvirkning over længere tid, mens grænseværdi baseret på 95-, 98-percentil eller maksimalværdi anvendes ved kortvarige påvirkninger. 95- hhv. 98-percentilen for et år er en værdi, der angiver, at 95 hhv. 98 pct. af time- eller døgnværdierne er mindre end denne værdi. Maksimumværdien er den højest målte time- eller døgnværdi for året. Biltrafikarbejdet og boliger belastet af trafikstøj over 65dB(A) Biltrafikarbejde pr. hverdagsdøgn , 4,1 4,2 4,3 4,4 4,5 4,5 4,5 4,6 4,7 Boliger belastet af trafikstøj over 65dB(A) Antal boliger Procent af samtlige boliger ,4 15,7 16, 16,2 16,3 16,4 16,2 16,3 14,8 Boliger belastet af trafikstøj over 7dB(A) Antal boliger Procent af samtlige boliger ,9 2,8 3, 2,8 1) Ekskl. på små lokale boligveje med ringe trafik. Biltrafikarbejdet på disse er ca.,3 mio. km pr. hverdagsdøgn. Anm. Biltrafikarbejde er opgjort som det samlede antal km, køretøjer kører i København på et hverdagsdøgn. 1

11 KLIMA, MILJØ OG ENERGI Luftforurening (Københavns centrum) Svovldioxid (SO ) Kulilte (CO) Kvælstofdioxid (NO 2 2) Middelværdi Maks.døgnværdi Middelværdi Maks.timeværdi Middelværdi 98-percentil µg/m 3 µg/m 3 1 µg/m 3 1 µg/m 3 µg/m 3 µg/m , Maks.døgnværdi Maks.timeværdi 98-percentil af timeværdier , ,5 1,,5, Ozon (O 3) Middelværdi µg/m 3 4 Maks.timeværdi Maks.timeværdi µg/m Svævestøv (TSP) Middelværdi 95-percentil µg/m 3 µg/m percentil af døgnværdier Bly (Pb) Middelværdi µg/m 3,35,3,25,2,15,1,

12 KLIMA, MILJØ OG ENERGI El, gas, varme og vand Elektricitet Samlet salg... mio.kwh heraf i København... mio.kwh Årlig udgift ved køb af 24 kwh el 1... kr Gas Samlet salg... mio.m³ heraf i København... mio.m³ Årlig udgift ved køb af 17 m³ gas 1... kr Fjernvarme Salg i København...1 MWh Tilslutningsværdi...MWh Vand Forbrug i København...mio.m 3 35,6 36,2 35,7 35,7 35,7 34,9 34,1 33,5 34,1 33,1 Heraf til husholdninger...mio.m 3 23,2 23,4 23,6 23,6 23,6 23,4 23,5 22,9 23,2 22,5 Forbrug pr. døgn...m Forbrug pr. døgn pr. indbygger... liter Heraf husholdningsforbrug... liter Årlig udgift ved køb af 1 m³ vand 2... kr ) Inkl. faste afgifter, moms og statsafgifter. 2) Inkl. målerafgift, moms og vandafledningsafgift. 12

13 Befolkning BEFOLKNING Folketallet i Københavns Kommune har været stigende siden Den 1. januar 25 boede der personer eller 9,3 pct. af hele Danmarks befolkning. Aldersstrukturen udvikler sig således, at den erhvervsaktive del af befolkningen og antallet af børn er vokset fra 1995 og frem. Dog ses et lille fald i antallet af -9 årige fra 24 til 25. Antallet af unge mellem 2-29 år og de ældre mellem 7-9 år falder udgør husstande beboet af 1 person 52,6 pct. af samtlige husstande i byen. Antallet af børnefamilier er steget fra i 1995 til i 25. Indvandrere og efterkommere er to begreber, som er indført for bedre at kunne belyse den del af befolkningen, som har udenlandsk baggrund inkl. de personer, som har skiftet statsborgerskab og nu er danske boede der i København indvandrere og efterkommere, i alt svarende til 19, pct. af befolkningen. I 1995 var andelen i alt 13,4 pct. 47,4 pct. af indvandrerne og 35,7 pct. af efterkommerne kommer fra europæiske lande. Indvandrere og efterkommere i alt fra ikke-vestlige lande udgør ,7 pct. af Københavns befolkning mod 8,9 pct. i 1995.

14 BEFOLKNING Befolkningen efter bydele 1. januar København 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundbyøster Sundbyvester Vestamager Uden for inddeling København i alt Heraf mænd kvinder ) Tallene omfatter personer, der er tilmeldt Københavns Folkeregister som hørende til Københavns bosiddende befolkning uden at have egentlig fast bopæl her, f.eks. søfolk m.fl. Anm. Befolkningstallene er beregnet efter nuværende bydelsinddeling, som har været gældende fra

15 BEFOLKNING Bydele i Københavns Kommune 1. Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 1 Frederiksberg Valby 1. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg Sundbyøster 14. Sundbyvester 15. Vestamager 15

16 BEFOLKNING Befolkningen efter alder Ændring Pct.fordeling 1. januar København pct. pct. pct. - 4 år ,9 5,7 6, ,7 3,8 4, ,7 3, 3, ,5 3,9 3, ,7 11,4 9, ,1 13,4 13, ,6 9,8 11, ,9 6,9 8, ,7 6, 6, ,9 6,1 5, ,9 5, 5, ,2 3,9 5, ,6 3,6 4, ,9 3,8 2, ,2 4,3 2, ,2 3,8 2, ,6 3,2 2, ,5 1,8 1, ,6,7,7 95 år og derover ,4,1,2 København i alt ,6 1 1 Hovedstadsregionen , Hele landet ,8 København i pct. af: Hovedstadsregionen. 27,1 27,2 27,4 27,5 27,5 27,6 27,6 27,6 27,6 27,5 27,5 Hele landet... 9, 9,1 9,2 9,2 9,2 9,3 9,3 9,3 9,3 9,3 9,3 16

17 BEFOLKNING Københavns befolkning efter køn og alder, 1. januar Mænd Alder Kvinder Antal (1) Antal (1) 17

18 BEFOLKNING Befolkningen efter alder i København, Hovedstadsregionen og hele landet Procentvis fordeling 1. januar København - 6 år ,4 8, ,3 8, , 11, ,6 6, ,8 7,3 8 år og derover ,8 4,2 I alt Hovedstadsregionen - 6 år ,5 8, ,4 11, ,1 8, ,8 56, ,2 1,2 8 år og derover , 4, I alt Hele landet - 6 år ,8 8, ,9 12, ,1 8, ,9 55, ,4 1,9 8 år og derover ,9 4,1 I alt

19 BEFOLKNING Befolkningen efter alder, 1. januar Antal (1.) 35 København Antal (1.) 1.2 Hovedstadsregionen Antal (1.) 3.5 Hele landet år 7-16 år år år år 8- år -6 år 7-16 år år år år år -6 år 7-16 år år år år 8- år 19

20 BEFOLKNING Befolkningsprognose frem til år 219 efter alder Indeks (25=1) 1. januar København - 4 år år og derover København i alt Hovedstadsregionen Hele landet København i pct. af: Hovedstadsregionen... 27,5 27,5 27,6 27,8 28,1 28,3 Hele landet... 9,3 9,3 9,3 9,4 9,5 9,6 1) Faktiske folketal. 2

21 BEFOLKNING Befolkningsprognose frem til år 219 pr. 1. januar Indeks (25=1) Befolkningen i København, aldersfordelt Mio år Hele landet Folketal år -19 år år 3 2 Hovedstadsregionen 8 8 år og derover 1 København

22 BEFOLKNING Fødselsoverskud, nettotilflytning og befolkningstilvækst København Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflytning fra indland Fraflytning til indland Indenlandsk nettotilflytning Tilflytning fra udland Fraflytning til udland Udenlandsk nettotilflytning Nettotilflytning i alt Korrektioner Befolkningstilvækst i alt Hovedstadsregionen Fødselsoverskud Nettotilflytning i alt Befolkningstilvækst i alt Hele landet Fødselsoverskud Nettotilflytning i alt Befolkningstilvækst i alt ) Inkl. korrektioner. 22

23 BEFOLKNING Befolkningsudviklingen i København Antal personer Levendefødte 6. Døde Flytteoverskud Flytteunderskud Befolkningstilvækst -2. Nettotilflytning

24 BEFOLKNING Indenlandske flytninger til og fra København Flyttehyppighed Alder pr Tilflytninger pct. pct. år ,7 3, ,5 3, ,7 2, ,9 28, ,2 28, ,2 11, ,3 5, ,7 3,4 6 år og derover ,8 1,2 I alt ,3 7,5 Fraflytninger år ,8 17, ,3 9, , 4, ,9 1, ,1 13, ,3 12, ,7 1, ,2 4,2 6 år og derover ,7 1,9 I alt ,6 8, Nettotilflytning år ,1-14, ,8-6, ,2-1, , 17, ,1 15, ,1-1, ,4-5, ,5 -,8 6 år og derover ,9 -,7 I alt ,7 -,5 Anm. Flyttehyppigheden beregnes som antallet af flytninger i forhold til middelfolketallet. 24

25 BEFOLKNING Indenlandske flytninger til og fra København Flytninger (1) Pct. Tilflytningshyppighed Tilflytninger år Pct Fraflytningshyppighed Fraflytninger år 25

26 BEFOLKNING Husstande 1 efter husstandstype Procentvis fordeling 1. januar København Husstande med én familie uden børn: Enlige mænd , 24,8 Enlige kvinder ,3 27,8 Ægtepar ,2 9,1 Andre par ,5 9,6 I alt uden børn ,1 71,4 Husstande med én familie med børn: Enlige mænd ,4,5 Enlige kvinder ,1 4,4 Ægtepar ,1 7,6 Andre par , 3,5 I alt med børn ,5 16, Med voksne hjemmeb. børn ,2 3,2 Husstande med flere familier ,2 9,4 Husstande i alt Hovedstadsregionen Husstande med én familie: Enlige uden børn ,6 41,3 Par " " ,8 24,4 Enlige med børn ,7 5, Par " " ,4 16,8 Med voksne hjemmeb. børn ,1 5,7 Husstande med flere familier ,4 6,8 Husstande i alt Hele landet Husstande med én familie: Enlige uden børn ,8 37,9 Par " " ,8 27,5 Enlige med børn ,1 4,5 Par " " ,3 18,3 Med voksne hjemmeb. børn ,3 6,4 Husstande med flere familier ,6 5,4 Husstande i alt ) En husstand omfatter alle personer, der bor på samme adresse. 2) Inkl. ikke hjemmeboende børn under 18 år. 26

27 BEFOLKNING Husstande efter husstandstype, 1. januar 25 Pct. 6 København Hovedstadsregionen Hele landet Enlige Par Enlige Par Husstande med voksne hjemmeboende Husstande med én familie uden børn Husstande med én familie med børn børn Husstande med flere familier 27

28 BEFOLKNING Familier 1 efter familietype Procentvis fordeling 1. januar København Familier uden børn: Enlige mænd ,1 33,6 Enlige kvinder ,2 33, Ægtepar ,3 9,1 Andre par ,4 8,2 I alt , 83,9 Familier med børn: Enlige mænd ,4,5 Enlige kvinder ,1 4,4 Ægtepar ,5 7,8 Andre par ,8 3,2 I alt ,7 15,9 Familier i alt Hovedstadsregionen Familier uden børn: Enlige mænd ,3 26,3 Enlige kvinder ,5 27,6 Par ,6 23,7 Familier med børn: Enlige ,7 5,1 Par ,5 16,9 Familier i alt Hele landet Familier uden børn: Enlige mænd ,1 24,9 Enlige kvinder ,3 24,6 Par ,6 26,9 Familier med børn: Enlige ,2 4,7 Par ,3 18,4 Familier i alt ) En familie omfatter alle personer, der bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes relationer, f.eks. ægteskab eller slægt. 2) Inkl. ikke hjemmeboende børn. 28

29 BEFOLKNING Familier efter familietype, 1. januar 25 Pct. 7 København Hovedstadsregionen Hele landet Enlige Par Enlige Par Familier uden børn Familier med børn 29

30 BEFOLKNING Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland Procentvis fordeling København 1. januar Indvandrere Europa ,5 47,4 Norden ,9 11, EU-lande ,8 13,6 Nye EU-lande ,6 4,7 Øvrige Europa ,2 18,1 Afrika ,7 12,8 Nordamerika ,1 2,8 Syd- og Mellemamerika ,6 3, Asien og Oceanien ,8 33,4 Statsløse og uoplyst ,4,5 I alt Efterkommere Europa ,5 35,7 Norden ,8 4,5 EU-lande ,7 4,4 Nye EU-lande ,2 3,1 Øvrige Europa ,7 23,7 Afrika ,9 19,1 Nordamerika ,3,8 Syd- og Mellemamerika ,1 1, Asien og Oceanien , 43, Statsløse og uoplyst ,2,4 I alt København i alt Heraf vestlige lande ikke-vestlige lande Indvandrere og efterkommere i pct. af befolkningen København... 13,4 14,3 15,2 15,8 16,5 17,1 17,6 17,9 18,3 18,6 19, Hovedstadsregionen... 9, 9,6 1,1 1,5 1,9 11,2 11,6 11,9 12,2 12,5 12,8 Hele landet... 5,3 5,9 6,3 6,6 6,8 7,1 7,4 7,7 8, 8,2 8,4 1) Ekskl. Finland og Sverige. 3

31 BEFOLKNING Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland, København 1. januar 1995 og 25 Antal personer 4. Indvandrere Efterkommere Norden EU-lande 1 Nye EU- Øvrige Afrika Amerika Asien, lande Europa Oceanien, stats- 1) Ekskl. Finland og Sverige løse og uoplyst 31

32 BEFOLKNING Indvandrere efter alder og landegruppe Procentvis fordeling København 1. januar Vestlige lande - 4 år ,7, " ,1 2, " ,7 61, " ,8 25, " ,8 6,9 8 år og derover ,9 3,4 I alt Indeks vestlige lande (1995=1) Ikke-vestlige lande - 4 år ,1, " ,4 8, " , 63, " ,1 22, " ,8 4,4 8 år og derover ,7,6 I alt Indeks ikke-vestlige lande (1995=1) Indvandrere i alt Indvandrere fra ikke-vestlige lande i pct. af hele befolkningen - 4 år... 1,3 1,4 1,5 1,4 1,4 1,4 1,1,9,8,7, "... 7,7 8,3 9,1 9,3 9,2 9,1 9, 8,5 8, 7,5 6, "... 9, 9,6 1,1 1,5 1,8 11,1 11,4 11,5 11,6 11,6 11, "... 6,4 6,9 7,3 7,7 8,1 8,5 8,8 9,2 9,6 1, 1, "... 1,6 1,9 2,2 2,6 2,9 3,3 3,7 4,1 4,7 5,1 5,6 8 år og derover...,7,7,7,8,8,9,9 1, 1,1 1,2 1,3 I alt... 6,6 7,1 7,7 8, 8,3 8,6 8,9 9, 9,1 9,2 9,3 32

33 BEFOLKNING Efterkommere efter alder og landegruppe Procentvis fordeling København 1. januar Vestlige lande - 4 år ,9 16, " ,2 25, " ,5 44, " , 1, " ,4 2,3 8 år og derover ,9 1, I alt Indeks vestlige lande (1995=1) Ikke-vestlige lande - 4 år ,2 28, 5-19 " ,3 54, " ,4 17, " ,, " ,, 8 år og derover I alt Indeks ikke-vestlige lande (1995=1) Efterkommere i alt Efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af hele befolkningen - 4 år... 16,8 18,5 19,6 2,3 21, 21,5 21,7 22,1 21,4 2,4 19, "... 11,2 11,9 12,6 13,7 14,7 15,4 16,4 17,2 18,2 19,1 19, "...,4,5,6,7,8,9 1,1 1,2 1,3 1,4 1, "...,,,,,,,,,,, "...,,,,,,,,,,, 8 år og derover I alt... 2,3 2,6 2,8 3, 3,3 3,5 3,7 4, 4,2 4,3 4,4 33

34 BEFOLKNING Indvandrere og efterkommere i alt efter alder og landegruppe Procentvis fordeling København 1. januar Vestlige lande - 4 år ,9 2, " , 5, " ,8 59, " ,3 23, " ,9 6,4 8 år og derover ,1 3,1 I alt Indeks vestlige lande (1995=1) Ikke-vestlige lande - 4 år ,6 9, " ,5 23, " , 48, " ,4 15, " ,1 3, 8 år og derover ,5,4 I alt Indeks ikke-vestlige lande (1995=1) Indvandrere og efterkommere i alt Indv. og efterk. i alt fra ikke-vestlige lande i pct. af hele befolkningen - 4 år... 18,1 19,9 21,1 21,7 22,5 22,9 22,9 23,1 22,3 21,1 2, "... 18,8 2,3 21,7 23, 23,9 24,6 25,5 25,7 26,2 26,6 26, "... 9,4 1, 1,7 11,2 11,6 12,1 12,4 12,7 12,9 13, 13, "... 6,4 6,9 7,3 7,7 8,1 8,5 8,8 9,2 9,6 1,1 1, "... 1,6 1,9 2,2 2,6 2,9 3,3 3,7 4,1 4,7 5,1 5,6 8 år og derover...,7,7,7,8,8,9,9 1, 1,1 1,2 1,3 I alt... 8,9 9,7 1,5 11,1 11,6 12,1 12,6 12,9 13,2 13,5 13,7 34

35 BEFOLKNING Indvandrere og efterkommere efter alder Indvandrere og efterkommere i alt efter alder og landegruppe 25 Indvandrere fra ikke-vestlige lande i pct. af hele befolkningen Efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af hele befolkningen -4 år -4 år -4 år 5-19 år 5-19 år 5-19 år 2-44 år 2-44 år 2-44 år år år år år år år 8- år Vestlige Ikke-vestlige 8- år år Antal (1) Pct Pct

36

37 Boliger og byggeri BOLIGER OG BYGGERI Boliger Antallet af boliger i Københavns Kommune er fra 1994 til 24 steget med 2. til 28.. Siden 1994 er der sket en kraftig forskydning i ejerforholdet af boligmassen. Antallet af andelsboliger er steget fra 61. i 1994 til 92. i 24. Denne udvikling skyldes bl.a., at Københavns Kommune i 1995 solgte ca. 2. af sine boliger. Af de 28. boliger i København har 84,9 pct. eget bad og 97,6 pct. er udstyret med centralvarme. Andelen af boliger med bad og centralvarme har været gradvist stigende siden Byggeri I årene blev der fuldført under 1. boliger årligt. I 24 skete der en kraftig stigning, og der blev fuldført 1.5 boliger. Det fuldførte erhvervsbyggeri varierer meget fra år til år. I København toppede erhvervsbyggeriet i 22 med 394. m 2. Hovedparten af erhvervsbyggeriet er bygninger til administration og handel. Fra 1998 til 24 er gennemsnitsprisen for en ejerlejlighed i København blevet mere end fordoblet. Prisen for enfamiliehuse er steget med 83 pct. til godt 2,5 million kr. i 24. På landsplan er priserne steget med 51 pct.

38 BOLIGER OG BYGGERI Boliger Procentvis fordeling Januar København Boliger uden eget køkken ,4 2,9 Boliger med eget køkken og 1 værelse ,6 6,4 2 værelser ,7 38,7 3 værelser ,1 29,1 4 værelser ,3 14,6 5 værelser og derover ,9 8,4 Boliger i alt Boliger efter ejerforhold Ejerbolig ,4 2, Privat udlejning ,8 26,1 Almennyttig boligforening ,5 19,8 Andelsboligforening , 32,8 Stat eller kommune ,3 1,3 Boliger med centralvarme Antal Pct ,8 86, 89, 91, 92,5 93,8 95,3 96,4 97, 97,4 97,6 Boliger med bad Antal Pct ,5 76,8 77,7 78,7 79,5 8,5 81,3 82,2 83,1 83,9 84,9 Beboere pr. beboet bolig København... 1,74 1,74 1,75 1,76 1,77 1,78 1,8 1,81 1,82 1,83 1,84 Hovedstadsregionen... 2,1 2,9 2,9 2,9 2,1 2,1 2,1 2,11 2,12 2,12 2,12 Hele landet... 2,24 2,23 2,23 2,22 2,22 2,21 2,21 2,21 2,2 2,2 2,19 38

39 BOLIGER OG BYGGERI Boliger i København, januar Antal boliger (1) 12 1 Boliger efter antal værelser Pct Andel boliger med centralvarme og bad Centralvarme Bad 32,8% Privat udlejning Boliger efter ejerforhold 18,4% Ejerbolig ,5% Almennyttig boligforen. 22,% ,3% Stat/ kommune Andelsboligforen. 4 2 Boliger uden eget køkken 1 vær. Boliger med eget køkken og 2 vær. 3 vær. 4 vær. 5 vær. o.dero ,1% Privat udlejning 19,8% Almennyttig boligforen ,8% 2,% Ejerbolig 1,3% Stat/ kommune Andelsboligforen. 39

40 BOLIGER OG BYGGERI Fuldført byggeri København m² etageareal Hovedsagelig anvendelse Helårsbeboelse Produktion og lager Administration, handel mv Kulturformål, institutioner Andre bygninger København i alt Hovedstadsregionen Hele landet København i procent af: Hovedstadsregionen... 23,7 15,5 14,6 18,4 15,3 19,2 21,8 29,6 15,8 24,8 Hele landet... 4,7 2,6 2,5 3,2 2,7 3,9 4,1 6,1 2,4 4,4 Anm. Der sker en løbende revision af byggetallene, især for de senere år. 4

41 BOLIGER OG BYGGERI Fuldført byggeri i København efter hovedsagelig anvendelse 1 m² etageareal 3 25 Helårsbeboelse Produktion, administration mv. Kultur, institutioner mv

42 BOLIGER OG BYGGERI Boligbyggeri og nedlagte boliger København Fuldførte boliger Efter bygningens art Fritliggende énfamiliehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Flerfamiliehuse Kollegier Øvrige bygninger Efter ejerforhold Privat, A/S og lign Privat andelsboligforening Almennyttig boligforening Stat og kommune Nedlagte boliger 2 Nedrevet Overgået til anden anvendelse Udgået ved sammenlægning Nedlagte boliger i alt ) Inkl. uoplyst bygherreforhold. 2) Tilladelse til nedlægning. Anm. Der sker en løbende revision af byggetallene, især for de senere år. 42

43 BOLIGER OG BYGGERI Fuldførte og nedlagte boliger i København Antal boliger Fuldførte boliger Nedlagte boliger p.g.a.: Sammenlægning Overgang til erhverv mv. Nedrivning

44 BOLIGER OG BYGGERI Boligsalg og kontantpriser ved almindelig fri handel. Salg af boliger Ejerlejligheder København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hele landet Enfamiliehuse København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hele landet Gennemsnitlig pris pr. bolig (1 kr.) Ejerlejligheder København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hele landet Enfamiliehuse København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hele landet Anm. Der sker løbende mindre revisioner af salgstal og priser. 44

45 Sundhed SUNDHED Med virkning fra 1. januar 1995 er kommunens sygehusdrift udlagt til Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS). Dette er en selvstændig offentlig institution med specifikt lovgrundlag. HS fastsætter selv sine budgetter. På de 6 HS-hospitaler stod der i 24 godt 3.8 hospitalssenge til rådighed med et samlet forbrug af 1,2 mio. sengedage eller i gennemsnit 7 sengedage pr. patient. Hospitalspersonalet var i 24 på godt 19. personer. Af disse havde næsten 8 pct. direkte at gøre med patienternes behandling og pleje. I perioden fra 1996 til 24 er antallet af lægeydelser vokset med 12 pct. Antallet af personlige konsultationer hos de alment praktiserende læger er steget med 6 pct., og antallet af telefoniske henvendelser er steget med 29 pct. Derimod er antallet af besøg faldet med hele 39 pct. Af ydelser fra speciallægerne, der samlet er vokset med 15 pct., optræder den største antalsmæssige stigning i behandlinger hos ørelægerne med 26 pct. Den største stigning findes hos vagtlægerne, hvor antallet af rene konsultationer er steget med knap 5 pct., mens telefonkonsultationer med eller uden besøg er vokset med omkring 3 pct. Besøg af vagtlægen er faldet med hele 24 pct. De samlede udgifter inden for sygesikringsområdet er i løbet af de sidste ti år steget med 65 pct. til 1,6 mia. kr.

46 SUNDHED Hospitaler under Hovedstadens Sygehusfællesskab Antal H:S-hospitaler Gnstl. normerede sengepladser Antal udskrevne patienter Samlet antal sengedage Sengedage pr. udskrevet patient... 9,2 9,2 9, 8,5 7,9 7,4 8,2 7,5 7,1 6,9 Daglig gennemsnitsbelægning Ambulatorie-/deldøgnsbesøg Personale Antal læger Sygeplejesker, sygehjælpere m.m Andet personale Personale i alt Driftsudgifter Bruttoudgifter (mio.kr.) heraf lønninger (mio.kr.) Nettoudgifter (mio.kr.) ) Fra inkl. Amager Hospital. 2) Kommunehospitalet (nedlagt ), Bispebjerg, Sundby, Hvidovre, Sct.Hans, Frederiksberg og Rigshospitalet. Pr etableredes Amager Hospital som en sammenlægning af det tidligere Sundby Hospital (H:S) og det tidligere Sct. Elisabeth Hospital (Københavns Amt). Hospitalet drives i fællesskab af H:S og Københavns Amt. 3) Andet sundhedsfagligt uddannet personale. 46

47 SUNDHED Hospitaler under Hovedstadens Sygehusfællesskab Personale 1 Sengedage pr. udskrevet patient 64,1% Sygepl., sygehj. m.m. Læger 11,1% 8 Andet personale 24,7% ,4% 4 66,9% Sygepl., sygehj. m.m. Læger Andet personale 19,8%

48 SUNDHED Døde blandt den bosiddende befolkning efter primær dødsårsag Ændring København Mænd pct. Ondartet svulst i: lunger mv ,6 brystkirtel , blærehalskirtel andre lokalisationer ,4 Hjertesygdomme ,9 Karsygdomme i hjernen Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Lungebetændelse ,2 Bronkitis, astma o.l ,2 Sygdomme i lever og galdeveje ,6 Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande ,8 Ulykker, herunder motorkøretøjsulykker ,1 Selvmord ,6 Andre dødsårsager ,1 I alt ,4 Kvinder Ondartet svulst i: lunger mv ,6 brystkirtel ,8 blærehalskirtel... andre lokalisationer , Hjertesygdomme ,4 Karsygdomme i hjernen Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Lungebetændelse ,7 Bronkitis, astma o.l , Sygdomme i lever og galdeveje ,5 Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande ,5 Ulykker, herunder motorkøretøjsulykker ,1 Selvmord ,2 Andre dødsårsager ,7 I alt , 1) Ikke opgivet særskilt før ) Før 1993 opgivet som skrumpelever. 48

49 SUNDHED Dødsårsager Pr. 1 mænd 6 Mænd Pr. 1 kvinder 6 Kvinder Ondartede svulster Karsygdomme i hjernen Hjertesygdomme Lungebetændelse, bronkitis, astma o.l. Sygdomme i lever og galdeveje Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Ulykker og selvmord Andre 1 dødsårsager 1) Indtil 1993 inkl. karsygdomme i hjernen

50 SUNDHED Lægehjælp - antal ydelser til københavnere Ændring Almen lægehjælp pct. Grundydelser Konsultationer ,8 Telefonkonsultationer ,2 Besøg , I alt ,3 Andre ydelser Tillægsydelser ,4 Laboratorieydelser ,6 Forebyggelse ,7 Diverse ,7 I alt ,3 Almen lægehjælp i alt ,5 Speciallægehjælp Ydelser i alt ,1 Heraf Hud- og kønssygsomme ,7 Røntgendiagnostik ,4 Kvindesygdomme og fødselshjælp ,8 Øjenlægehjælp ,3 Ørelægehjælp ,9 Vagtlægehjælp Konsultationer ,4 Telefonkonsultation uden besøg/konsult ,4 Telefonkonsultation med besøg/konsult Besøg , Tillægsydelser Laboratorieydelser Øvrige ,6 Vagtlægehjælp i alt ,4 1) Diverse indeholder forbrug af socialmedicinsk samarbejde, samtaleterapi, afstandstillæg og attesthonorarer. 2) Øvrige ydelser indeholder fra 22 tillægsydelser, laboratorieydelser m.m.. 5

51 SUNDHED Lægehjælp, offentlig sygesikring, anmeldte AIDS-patienter og diagnosticerede HIV-positive Pr. indbygger Lægehjælp, antal ydelser Vagtlægehjælp Speciallægehjælp Almen lægehjælp, andre ydelser Anmeldte AIDS-patienter samt diagnosticerede HIV-positive efter køn HIV - mænd Almen lægehjælp, grundydelser 4 AIDS - mænd 2 HIV - kvinder AIDS - kvinder Pr. indbygger (1 kr.) 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 Offentlig sygesikring nettoudgifter, Andre udgifter Tandlægebehandling Medicin Speciallægehjælp Almen lægehjælp og laboratorieydelser Diagnosticerede HIV-positive efter alder år 51

52 SUNDHED Offentlig sygesikring - nettoudgifter Ændring København mio. kr pct. Almen lægehjælp , Speciallægehjælp ,3 Laboratorieundersøgelser Medicin ,6 Tandlægebehandling ,2 Fysiurgisk behandling ,3 Særlige ydelser ,3 I alt ,2 Særlig sygesikring Heraf begravelseshjælp ) Fra 21 inklusive udgifter til laboratorieundersøgelser. 2) Omfatter kiropraktorhjælp, børnebriller, rejsesygesikring, fodterapi, psykologhjælp, udgifter til ernæringspræparater og til tolke m.m. Anmeldte AIDS-patienter og diagnosticerede HIV-positive København Anmeldte AIDS-patienter Heraf kvinder Diagnosticerede HIV-positive Heraf kvinder

53 Sociale forhold SOCIALE FORHOLD Fra 1994 og frem til 21 var der et fald fra 57.5 til 46. i antallet af kontanthjælpsmodtagere i København. I 22 og 23 er der ca. 47. modtagere. Antallet falder i 24 til ca Til kontanthjælp blev der i 24 udbetalt ca. 3,5 mia. kr. Den gennemsnitlige ydelse pr. modtager var på 75.4 kr. Omregnet til helårsmodtagere fik årige københavnere eller 24 pct. af aldersgruppen i 24 indkomsterstattende ydelser, hvilket er ca. 16. færre end i 1995, hvor antallet toppede, men 2.5 flere end i 21, hvor antallet var lavest. Fra 23 til 24 er antallet af helårsmodtagere atter svagt faldende. Der har siden 1995 været et betydeligt fald i modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, orlovsydelser og førtidspension. Faldet er langt større end stigningen i efterløn/overgangsydelse, aktivering og syge-/barselsdagpenge. Fra 21 til 24 har der dog været stigninger i antal personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. 15 pct. af københavnerne er i dag enten folke- eller førtidspensionister, hvilket er noget mindre andel end i landet som helhed. Andelen af pensionister har i København været markant vigende i de sidste ti år. I 1995 udgjorde andelen af pensionister 22 pct. I september 24 havde København en dækningsgrad for daginstitutioner for de -2 årige på 53, pct. og for de 3-5 årige på 9,9 pct. I hele landet var dækningsgraderne højere end i København.

54 SOCIALE FORHOLD Kontanthjælp København Antal personer i alt heraf hjælp til: underhold revalidering (uddannelse) aktivering særlige tilfælde Udbetalte beløb (mio. kr.) heraf hjælp til: underhold revalidering (uddannelse) aktivering særlige tilfælde Gnstl. beløb pr. kontanthjælpsmodtager København (kr.) Hele landet (kr.) Antal personer der har modt. kontanthjælp i pct. af antal indbyggere på år København... 15,8 14,7 14,5 14, 13,2 13, 12,7 13, 13, 12,6 Hele landet... 1,5 1,4 1,3 1,2 9,6 9,5 9,5 9,6 9,5 9,3 Gnstl. beløb pr. indbygger (18-66 år) København (kr.) Hele landet (kr.) ) Tallet er mindre end summen af underkategorierne, da samme person kan have modtaget flere former for bistand. Anm 1: Opgørelsen omfatter alle som i løbet af året har modtaget hjælp. 54

55 SOCIALE FORHOLD Kontanthjælp Kr.pr.år 8. Det gennemsnitlige udbetalte beløb pr. kontanthjælpsmodtager Kr.pr.år 1. Udbetalt beløb pr. indbygger (18-66 år) København Hele landet 4. København Hele landet

56 SOCIALE FORHOLD Modtagere 1 af indkomsterstattende ydelser efter årets dominerende ydelse. København Modtagere i alt heraf modtagere af folkepension Modtagere blandt årige 2 Midlertidige ydelser Arbejdsløshedsdagpenge Syge-/barselsdagpenge Kontanthjælp/revalidering Aktivering Orlovsydelser I alt Varige ydelser Førtidspension Efterløn/overgangsydelse I alt Tilsammen Modtagere af ydelser i pct. af befolkningen i aldersgruppen København Modtagere over 18 år... 43,2 41,2 39,5 37,5 35,6 34,5 33,8 33,7 33,8 33,2 Modtagere blandt årige ,3 29,8 28,3 26,5 24,8 24,1 23,9 24,1 24,6 24,3 heraf midlertidige ydelser... 21,1 19,4 18,2 16,5 15,4 15, 15, 15,3 15,8 15,5 varige ydelser... 1,3 1,4 1,2 1, 9,4 9, 8,8 8,8 8,9 8,7 Hele landet Modtagere over 18 år... 39,6 39, 38,4 37,5 36,8 36,6 36,6 36,8 37,4 37,6 Modtagere blandt årige ,9 27,4 26,6 25,6 24,8 24,5 24,6 24,7 25,5 25,6 heraf midlertidige ydelser... 16,2 15, 14, 12,7 12,2 12,1 12,2 12,2 12,9 12,9 varige ydelser... 11,7 12,4 12,6 12,9 12,6 12,4 12,3 12,5 12,6 12,7 1) Omregnet til helårspersoner. 2) Inkl. et mindre antal modtagere over 66 år, der ikke havde folkepension som dominerende ydelse, men ekskl. et mindre antal modtagere under 67 år, der havde folkepension som dominerende ydelse. Anm: Aktiverede personer, som er i støttet beskæftigelse med løn, eller som er modtagere af støtte til oprettelse og drift af egen virksomhed, indgår ikke i statistikken over indkomsterstattende ydelser. 56

57 SOCIALE FORHOLD Modtagere af indkomsterstattende ydelser Pct. 5 Modtagere i pct. af befolkningen i aldersgruppen 18. Modtagere efter ydelsesart, København Folkepension 2 1 København heraf årige Hele landet Heraf årige Efterløn/overgangsyd. Førtidspension Orlovsydelser Aktivering Kontanthjælp/revalidering Syge-/barselsdagpenge Arbejdsløshedsdagpenge 57

58 SOCIALE FORHOLD Pensionister pr. 1. januar København Førtidspensionister Mænd Kvinder I alt Højeste pension Mellemste pension Forhøjet almindelig pension Almindelig pension Ny lov om førtidspension Folkepensionister Mænd Kvinder I alt Pensionister i alt Modtagere af invaliditetsydelse Tilsammen Aldersfordelingen af pensionister år...,7,7,7,7,7,6,7,8,9,9, "... 2,5 2,5 2,5 2,6 2,5 2,4 2,3 2,3 2,7 2,7 2, "... 6,1 6,1 6,1 6, 5,9 5,8 5,7 5,7 6, 6,1 6, 5-59 "... 9, 9,4 1, 1,4 1,7 1,7 1,9 11,1 11,4 11,7 11, "... 8,1 8,1 8, 8,2 8,3 8,3 8,5 8,6 8,8 9, 1, "... 1, 9,8 9,6 9,5 9,6 9,7 9,7 9,8 9,9 1,1 1, "... 36,8 36,1 35,4 34,7 34,3 33,9 33, 32,2 31,2 3,6 3, 8-89 "... 23,1 23,3 23,5 23,5 23,7 23,7 24,1 24,3 23,7 23,3 22,7 9 år og derover... 3,8 3,9 4,1 4,4 4,5 4,8 5,1 5,2 5,4 5,6 5,7 I alt Pensionister i alt pr. 1 indbyggere København Hovedstadsregionen Hele landet

59 SOCIALE FORHOLD Pensionister pr. 1. januar Antal Førtidspensionister efter køn, København Mænd Kvinder Antal Almindelig Førtidspensionister efter pensionsart, København Mellemste Forhøjet alm. Højeste Ny lov om førtidspension Antal Folkepensionister efter køn, København Pr. 1 indbyggere 24 København 22 Førtids- og folkepensionister Kvinder Mænd Hovedstadsregionen Hele landet

60 SOCIALE FORHOLD Institutioner for børn, januar Indskrevne København -2 år år år år Dækningsgrader 3 København -2 år... 44,3 46,3 46,4 46,7 45,5 44,9 44,2 44,2 44,6 53, 3-5 år... 85, 85,3 84,6 87,6 89,8 9,8 91,5 91,1 91,3 9,9 6 år... 7,4 74,3 74,7 85,5 88,8 85,6 88,5 87,4 85,9 85,3 7-9 år... 68,5 68,5 68,7 82,1 83,7 82,4 81,8 81,8 81,7 75, Hele landet -2 år... 47,7 48,2 51,2 55, 54,6 56,1 56,5 57,6 56,1 59,2 3-5 år... 83,1 84,9 87,6 9,1 9,8 92,3 92,4 93,6 94, 94,9 6 år... 71,2 75,6 79,6 84,7 87,7 88,3 9,4 88,7 9,3 87, 7-9 år... 59,4 63,3 67,6 73,2 75,8 75,8 75,4 76,7 77,6 77,1 Månedlig takst 4 for en heldagsplads (kr.) København Vuggestuer Børnehaver Fritidshjem ) Marts. 2) Opgørelsen af indskrevne og dækningsgrader er fra september 24. På grund af sæson (sommerferie) kan tallene ikke sammenlignes med tidligere. 3) Dækningsgraden er beregnet som forholdet mellem antal indskrevne i institutionerne og befolkningsgrundlaget i de angivne aldersgrupper. 4) Fra 1999 årstakst delt med 12. 6

61 Retsvæsen RETSVÆSEN I en storby som København er kriminaliteten større end i landet som helhed, selvom forskellen gennem de senere år er blevet mindre. Målt pr. 1. indbyggere blev der i 1995 anmeldt 83 pct. flere straffelovsovertrædelser i København end i hele landet. I 24 var forskellen reduceret til 75 pct. Den positive udvikling vendte i 22, hvor antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser pr. 1. indbyggere steg med ca. 4 pct. i forhold til året før både i København og i hele landet. Stigningen er fortsat i København, mens der er sket et fald i hele landet. I København er det sædelighedsforbrydelser og hærværk, der tegner sig for de største procentvise stigninger i 24. I København faldt det samlede antal domfældelser for overtrædelse af straffeloven med 2 pct. i perioden fra 1996 til 23. Den faldende tendens gælder dog ikke alle typer overtrædelser. På områder som voldsforbrydelser herunder vold mod privatperson har der været et stigende antal domfældelser i perioden.

62 RETSVÆSEN Anmeldte forbrydelser København Straffeloven Sædelighedsforbrydelser Voldsforbrydelser i alt heraf vold mod privatperson Ejendomsforbrydelser i alt heraf dokumentfalsk indbrud tyveri bedrageri røveri hærværk brugstyveri af bil, motorcykel mv brugstyveri af cykel Andre forbrydelser Straffelovsovertrædelser i alt Særlove i alt heraf lov om euforiserende stoffer Anmeldelser pr. 1. indbyggere København Sædeligheds- og voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Straffelovsovertrædelser i alt Særlove i alt Hele landet Sædeligheds- og voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Straffelovsovertrædelser i alt Særlove i alt

63 RETSVÆSEN Anmeldte forbrydelser Pr. 1. indbyggere 6 Sædeligheds- og voldsforbrydelser København Hele landet Pr. 1. indbyggere 2. Ejendomsforbrydelser København Hele landet

64 RETSVÆSEN Domfældelser til højere straf end bøde for overtrædelse af straffeloven mv. København Sædelighedsforbrydelser Voldtægt mv Blufærdighedskrænkelse Øvrige sædelighedsforbrydelser Sædelighedsforbrydelser i alt Voldsforbrydelser Vold og lign. mod offentlige myndigheder Drab og forsøg herpå Vold mod privatperson Andre voldsforbrydelser Voldsforbrydelser i alt Ejendomsforbrydelser Dokumentfalsk Brandstiftelse Indbrud Tyveri Underslæb, bedrageri, mandatsvig Røveri Øvrige ejendomsforbrydelser Ejendomsforbrydelser i alt Andre forbrydelser Narkotika Øvrige andre forbrydelser Andre forbrydelser i alt Straffeloven i alt Særlove Lov om euforiserende stoffer Våbenloven Skatte- og afgiftslove Andre strafferetslige særlove Særlove i alt Færdselsloven Heraf spirituskørsel

65 Uddannelse og kultur UDDANNELSE OG KULTUR Uddannelse I 24 var der 36. elever i Københavns kommuneskoler. Siden 1993 har elevtallet været stigende, og denne stigning forventes at fortsætte. Klassekvotienten i børnehaveklasse -1. klasse har i mange år været konstant med 2-21 elever pr. klasse. Gennem mange år steg andelen af københavnske børn på private skoler. Efter kortvarige fald i slutningen af 199 erne nåede andelen i begyndelsen af 22 et foreløbig højdepunkt på 24,8 pct. men er nu igen på vej ned. En forholdsvis stor del 18 pct. - af den københavnske befolkning er under uddannelse mod kun 8 pct. på landsplan. Derimod udgør andelen af Københavnere med en afsluttet erhvervsfaglig uddannelse kun 23 pct. Dette er væsentlig mindre end de 32 og 37 pct., der ses i hhv. Hovedstadsregionen og i hele landet. Endvidere er der i København og Hovedstadsregionen en relativ stor andel med en videregående uddannelse. Kultur For Det Kgl. Teater blev 23/24 en sæson med faldende tilskuertal, men for andre statsstøttede teatre i København og Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab gik udviklingen den modsatte vej. De københavnske biografer sælger færre billetter. Med knap 4 mio. solgte billetter i 24 er det nu andet år i træk, at billetsalget falder. Bortset fra en kortvarig stigning i 22 har der siden 1997 været en faldende tendens i bogudlånet i København. I resten af landet går udviklingen i samme retning.

66 UDDANNELSE OG KULTUR Skoler Pr. 1. september Københavns kommunale skolevæsen Elever Børnehaveklasser klasse klasse Specialklasser HF-klasser Gymnasieklasser Elever i alt Børnehaveklasser samt klasse Elevklasser Klassekvotient... 2,8 2,7 2,6 2,8 2,9 2,7 2,5 2,3 2,2 2,5 2,3 Elever klasse med bopæl i København Offentlige skoler København Andre kommuner I alt Private skoler København Andre kommuner I alt Elever i alt heraf i private skoler (pct.)... 23,5 23,6 24,4 22,8 23,9 22,4 24,4 24,4 24,8 24,8 24, 66

67 UDDANNELSE OG KULTUR Skoler Antal elever 4. Københavns kommunale skolevæsen Antal elever 5. Elever klasse med bopæl i København Andel elever i private skoler Andel, der undervises i private skoler 3. Børnehaveklasser klasse Elever i offentlige skoler klasse Specialklasser Gymnasie- og HF-klasser Elever i private skoler

68 UDDANNELSE OG KULTUR Befolkningens (2-64 år) uddannelsesmæssige status pr. 1. januar Procentvis fordeling Højeste afsluttede uddannelse København Grundskole ,3 26,6 Almen gymnasial ,4 15,3 Erhvervsgymnasial ,4 2,8 Erhvervsfaglig ,6 23, Videregående ,3 32,2 I alt heraf under uddannelse ,2 18, Hovedstadsregionen Grundskole ,3 25,8 Almen gymnasial ,2 9,6 Erhvervsgymnasial ,1 2,5 Erhvervsfaglig ,5 32,1 Videregående ,9 3, I alt heraf under uddannelse ,1 1,1 Hele landet Grundskole ,5 29,5 Almen gymnasial ,4 6,8 Erhvervsgymnasial ,2 2,6 Erhvervsfaglig ,1 36,7 Videregående ,8 24,5 I alt heraf under uddannelse ,6 8,4 1) Inkl. uoplyst uddannelse. 2) Gymnasiet, HF. 3) HTX og HHX. 4) Fuldført Efg 2. dels uddannelse, lærlinge- eller assistentuddannelse. 5) Kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse. 68

69 UDDANNELSE OG KULTUR Befolkningens (2-64 år) uddannelsesmæssige status pr. 1. januar. Højeste afsluttede uddannelse. Procentvis fordeling Pct. København Pct. Hovedstadsregionen Pct. Hele landet Grundskole Grundskole Grundskole Almen gymnasial Almen gymnasial Almen gymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Erhvervsfaglig Erhvervsfaglig 4 Videregående 4 Videregående 4 Videregående

70 UDDANNELSE OG KULTUR Teatre, biografer og museer 1994/ / / / / /2 2/21 21/22 22/23 23/24 Det Kongelige Teater Produktioner Forestillinger Tilskuere (1) Andre teatre Produktioner Forestillinger Tilskuere (1) Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab 1 Produktioner Forestillinger Tilskuere (1) Biografer i København Antal Faste siddepladser (1)... 8,3 8,8 9,3 8,6 8,4 11,5 11, 1,3 1,2 1,5 Solgte billetter i alt (1) pr. indbygger... 6,9 7,8 8, 8,1 7,8 8, 8,2 8,3 8, 7,8 til danske film, pct Udvalgte museer mv. Besøgende (1) Nationalmuseet "Prinsens Palæ Rosenborgsamlingen Statens Museum for Kunst Ny Carlsberg Glyptoteket Thorvaldsens Museum Københavns Bymuseum Rundetårn ) Omfatter teatre både i København og Hovedstadsregionen. 2) Inkl. Klunkehjemmet og Børnenes Museum. 3) Hovedsamlingen lukket i hele 1997 p.g.a. ombygning. 7

71 UDDANNELSE OG KULTUR Teater-, biograf- og museumsbesøg i København Tilskuere (mio.) 1,6 1,4 1,2 Teatre Det Kgl. Teater Andre teatre Solgte billetter Biografer (1) 5. Udenlandske film 4. Danske film Besøgende (1) 8 6 Museer Nationalmuseet "Prinsens Palæ" Rundetårn Thorvaldsens Museum Ny Carlsberg Glyptoteket Københavns Bymuseum 1, 3.,8 4,6 2.,4 1. 2,2, 94/ 95 95/ 96 96/ 97 97/ 98 98/ 99 99/ / 1 1/ 2 2/ 3 3/

72 UDDANNELSE OG KULTUR Folkebiblioteker København Faste betjeningssteder Bogbestand (1 bind) Bogudlån (1 bind) Voksenafdelinger Børneafdelinger I alt Bogbestand pr. indbygger København... 4,5 4,7 4,6 4,6 4,5 4,4 3,8 3,7 3,7 3,6 Hovedstadsregionen... 6,1 6,2 6,2 6,2 6,1 5,6 5,3 5,3 5,1 4,9 Hele landet... 5,6 6, 6,4 6,5 6,5 6, 5,3 5, 5, 4,7 Årligt bogudlån pr. indbygger København... 12,5 12, 11,9 13,1 12,3 1,9 9,9 9,5 1, 9,8 Hovedstadsregionen... 15,2 14,8 14,9 14,9 12,9 12, 11,3 11,2 1,8 1,7 Hele landet... 13,8 13,5 16,1 16,2 14,2 13,7 1,6 1,1 9,9 9,7 72

73 Arbejdsmarked ARBEJDSMARKED Siden midten af 199 erne er der sket en voldsom vækst i antal beskæftigede københavnere. Stigningen fra 1994 til 22 er på 55.. Samtidig er antal arbejdspladser i København steget med 34.. Siden er der sket et fald på 9. beskæftigede og 15. arbejdspladser. Fra og med 23 afgrænser Danmarks Statistik de beskæftigede og arbejdspladserne mere restriktivt end tidligere. Det forklarer en mindre del af faldene fra 22 til 23. Blandt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i 24 er kun 38 pct. beskæftigede, mens andelen blandt danske kvinder er 74 pct. I 1997 var tallene hhv. 28 pct. og 69 pct. Fra 1994 til 22 faldt andelen af samtlige københavnere uden beskæftigelse fra 54 til 46,6 pct. Andelen har siden 2 været under landsniveauet. Forklaringen er, at der dels gennem 199 erne er blevet langt færre gamle i København, og dels at der siden midten af 199 erne er blevet væsentligt færre arbejdsløse. 23 og 24 viser dog en vis tilbagegang. Arbejdsløsheden faldt år for år fra 1994 til 21. Fra 21 til 24 steg ledigheden med 4.5. Ledigheden er nu med en ledighedsprocent på 7,1 lidt over landsgennemsnittet. I 24 var der 3.2 færre københavnere, der deltog i en arbejdsmarkedsforanstaltning end i pct. af de 19.3 deltagere i 23 var på efterløn mv. og 43 pct. i aktivering.

74 ARBEJDSMARKED Beskæftigede med bopæl i København efter branche og arbejdspladsens beliggenhed pr. 1. januar Procentvis fordeling Erhverv Fremstilling og byggeri mv ,1 1,7 Handel og transport , 25,2 Finansiering og privat service ,8 29,5 Undervisning ,7 8,8 Social- og sundhedsvæsen ,4 18,3 Øvrige offentlige ydelser ,8 6,7 Andet og uoplyst erhverv ,1,8 I alt Beskæftigede med bopæl i København i pct. af antal beskæftigede i hele landet Fremstilling og byggeri mv.... 4,9 4,8 4,9 4,9 4,8 4,9 4,9 4,9 4,9 4,7 4,6 Handel og transport... 8,7 8,8 9, 9,3 9,6 9,7 1, 1,2 1,1 1, 9,9 Finansiering og privat service... 12,4 12,9 13,2 13,7 13,9 14,2 14,7 15,2 15,4 15,1 15, Undervisning... 9,8 9,7 9,9 1,3 1,6 1,8 1,9 1,9 11,1 11, 11,4 Social- og sundhedsvæsen... 9,7 9,7 9,8 9,8 9,9 9,9 1, 9,7 9,7 9,7 1, Øvrige offentlige ydelser... 9,7 1, 9,9 1, 1,7 11,4 11,3 11,7 11,4 11,5 11,4 Andet og uoplyst erhverv... 1,6 1,5 1,5 1,6 1,6 1,6 1,8 2,1 2,5 1,8 2, I alt... 8,3 8,3 8,5 8,8 8,9 9,2 9,4 9,5 9,6 9,5 9,6 Beskæftigede med bopæl i København efter arbejdspladsens beliggenhed Med arbejdsplads i København Med arbejdsplads uden for Kbh I alt Andel med arbejdsplads uden for København (pct.)... 37,3 38,1 38,7 39,2 39,7 39,8 39,4 39,3 39,1 39,2 39,4 74

75 ARBEJDSMARKED Beskæftigede med bopæl i København efter erhverv og arbejdspladsens beliggenhed pr. 1. januar Pct Pct. af antal beskæftigede i hele landet efter erhverv Arbejdspladsens beliggenhed 62,7% 12 1 Gnst ,3% 8 Gnst ,6% ,4% 24 Fremstilling og byggeri mv. Handel og transport Finansiering/ privat service Undervisning Social-/ sundhedsvæsen Øvrige offentlige ydelser Andet og uoplyst erhverv Arbejdsplads i København Arbejdsplads uden for Kbh. 75

76 ARBEJDSMARKED Befolkningen efter herkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet, København 1. januar Pct. beskæftigede årige Efterkommere:fra ikke-vestlige lande: beskæftigede ,8 57,2 arbejdsløse uden for arb.styrken fra vestlige lande: beskæftigede ,2 68,4 arbejdsløse uden for arb.styrken Indvandrere: fra ikke-vestlige lande: beskæftigede ,3 44,7 arbejdsløse uden for arb.styrken fra vestlige lande: beskæftigede ,2 55,4 arbejdsløse uden for arb.styrken Dansk herkomst: beskæftigede ,4 73,6 arbejdsløse uden for arb.styrken Samtlige Heraf kvinder år Efterkommere:fra ikke-vestlige lande: beskæftigede , 55,8 arbejdsløse uden for arb.styrken fra vestlige lande: beskæftigede ,7 68,8 arbejdsløse uden for arb.styrken Indvandrere: fra ikke-vestlige lande: beskæftigede ,8 37,9 arbejdsløse uden for arb.styrken fra vestlige lande: beskæftigede , 53,1 arbejdsløse uden for arb.styrken Dansk herkomst: beskæftigede ,4 73,5 arbejdsløse uden for arb.styrken Samtlige

77 ARBEJDSMARKED Efterkommere og indvandrere efter tilknytning til arbejdsmarkedet og oprindelsesland, København 1. januar Antal (1) Efterkommere år med tilknytning til arbejdsmarkedet Antal (1) Indvandrere år med tilknytning til arbejdsmarkedet beskæftigedløse arbejds- uden for arb.styrk. fra ikke-vestlige lande beskæftigedløse arbejds- uden for arb.styrk. fra vestlige lande beskæftigedløse arbejds- uden for arb.styrk. fra ikke-vestlige lande beskæftigedløse arbejds- uden for arb.sty fra vestlige lande Pct. Beskæftigede år efter oprindelsesland Pct. Beskæftigede år efter oprindelsesland 8 8 Mænd Kvinder Ikke-vestlige Vestlige lande lande Efterkommere Ikke-vestlige Vestlige lande lande Indvandrere Dansk herkomst Ikke-vestlige Vestlige lande lande Efterkommere Ikke-vestlige Vestlige lande lande Indvandrere Dansk herkomst 77

78 ARBEJDSMARKED Arbejdspladser i København efter erhverv pr. 1. januar Procentvis fordeling København Erhverv Arbejdspladser i København Fremstilling og byggeri mv ,6 8,6 Handel og transport ,5 24,1 Finansiering og privat service ,4 34,5 Undervisning ,1 6,8 Social- og sundhedsvæsen ,7 15,1 Øvrige offentlige ydelser ,9 1,2 Andet og uoplyst erhverv ,9,7 I alt Arbejdspladser i pct. af arbejdspladser i hele landet Fremstilling og byggeri mv.... 6,2 5,7 5,5 5,4 5,3 5,3 5,2 5, 4,8 4,8 4,6 Handel og transport... 12,2 12, 11,9 12, 12, 11,8 12,2 12,4 12,6 12,3 11,9 Finansiering og privat service... 21,1 21,3 21,8 21,2 22,1 21,2 21,6 22,2 26,1 22,3 21,9 Undervisning... 11,3 11,1 11, 11,3 11,8 11,6 11,1 11,2 11,4 1,8 1,9 Social- og sundhedsvæsen... 1,9 1,8 1,7 1,5 1,5 1,2 1,2 1, 1,7 1,1 1,3 Øvrige offentlige ydelser... 18,7 19,2 19,1 19,1 21,8 21,8 21,7 22,7 21, 21,8 21,8 Andet og uoplyst erhverv... 1,7 1,5 1,6 1,6 1,4 1,5 1,7 2, 2,1 1,7 2, I alt... 11,8 11,6 11,6 11,5 11,9 11,7 11,9 12,1 12,5 12,1 12, Arbejdspladser i København pr.1 beskæftigede med bopæl i Kbh

79 ARBEJDSMARKED Arbejdspladser i København, 1. januar Branche Fremstilling og byggeri mv. Handel og transport Finansiering og privat service Undervisning Social- og sundhedsvæsen Øvrige offentlige ydelser Andet og uoplyst erhverv Pct. 79

80 ARBEJDSMARKED Personer uden erhvervsmæssig beskæftigelse pr. 1. januar København Under 16 år og uden beskæftigelse år: Uddannelsessøgende uden beskæft Arbejdsløse Efterlønsmodt./førtidspensionister Øvrige uden beskæftigelse Over 66 år og uden beskæftigelse I alt Personer uden beskæftigelse pr. 1 indbyggere Under 16 år og uden beskæftigelse... 12,5 12,7 13, 13,4 13,7 14, 14,3 14,6 14,9 15,2 15, år: Uddannelsessøgende uden beskæft. 4,2 3,7 3,5 3,8 3,9 3,7 3,5 3,5 3,3 3,8 3,9 Arbejdsløse... 7,8 7,8 6,9 5,7 4,8 3,5 2,5 2,5 2,2 2,6 3,1 Efterlønsmodt./førtidspensionister... 7,1 7, 7,1 7, 6,9 6,8 6,4 6,3 6,2 6,1 6,2 Øvrige uden beskæftigelse... 6,6 6,9 7,5 7,8 8,1 8,3 8,9 8,9 8,9 9,7 9,6 Over 66 år og uden beskæftigelse... 16,2 15,5 14,7 13,9 13,2 12,6 12, 11,5 11, 1,6 1,1 I alt... 54,3 53,7 52,7 51,7 5,5 48,6 47,6 47, 46,5 47,9 48,3 Hele landet Personer uden beskæftigelse pr. 1 indbyggere Under 16 år og uden beskæftigelse... 17,6 17,7 17,9 18,1 18,3 18,5 18,7 19, 19,2 19,3 19, år: Uddannelsessøgende uden beskæft. 2,9 2,7 2,6 2,6 2,6 2,5 2,5 2,3 2,3 2,5 2,6 Arbejdsløse... 6,2 5,3 4,3 3,7 3,2 2,5 2,2 2,2 2,1 2,2 2,7 Efterlønsmodt./førtidspensionister... 6,5 6,8 7,4 7,7 7,6 7,8 7,7 7,6 7,6 7,6 7,9 Øvrige uden beskæftigelse... 4,6 4,9 5,1 5,1 5, 4,9 5, 5,1 5, 5,5 5,2 Over 66 år og uden beskæftigelse... 12,4 12,4 12,3 12,3 12,2 12,2 12,1 12,1 12, 12, 12, I alt... 5,4 49,8 49,6 49,4 49, 48,4 48,2 48,2 48,2 49,1 49,9 8

81 ARBEJDSMARKED Personer uden erhvervsmæssig beskæftigelse, pr. 1 indbyggere Antal pr. 1 indbyggere 56 København Under 16 år og uden beskæftigelse København Hele landet år: 52 Uddannelsessøgende uden beskæft. 5 Hele landet Arbejdsløse Efterlønsmodt./ førtidspens. 48 Øvrige uden beskæftigelse Over 66 år og uden beskæftigelse Antal pr.1 indbyggere Antal pr.1 indbyggere 81

82 ARBEJDSMARKED Arbejdsløsheden København Antal arbejdsløse i alt heraf ikke-forsikrede arbejdsløse, pct Arbejdsløshedsprocenter København Mænd... 16,8 14,5 12,4 9,6 7,4 5,9 5,5 6,1 7,4 7,4 Kvinder... 13,9 12, 1,6 8,4 6,5 5,6 5,2 5,4 6,4 6, år... 1,6 7,9 5,9 4,3 3,3 2, 1,8 2,1 2,6 2, ,6 14,5 12,8 1,2 7,8 6,5 6, 6,5 7,6 8, ,1 21, 18,5 12,3 8,9 8,1 7,8 7, 7,5 8,2 I alt... 15,4 13,3 11,5 9,1 7, 5,8 5,4 5,9 6,9 7,1 Resten af Hovedstadsregionen Mænd... 8,4 7, 5,9 4,7 3,9 3,7 3,5 3,8 4,7 4,9 Kvinder... 1,1 8,3 7,5 6,1 4,8 4,5 4,1 4,1 4,8 5, år... 8,1 6,3 4,7 3,6 2,8 2,3 2,2 2,2 2,9 3, ,1 7,5 6,7 5,5 4,4 4,2 3,9 4, 4,9 5, ,3 14,8 12,3 8,5 6,4 6,2 6,4 6,1 6,1 6,5 I alt... 9,2 7,6 6,7 5,4 4,3 4,1 3,8 4, 4,8 5, Hele landet Mænd... 9, 7,8 6,7 5,5 4,9 4,6 4,5 4,7 5,7 5,8 Kvinder... 12, 1,1 9,3 7,8 6,5 6,2 5,9 5,7 6,6 7, år... 8,5 6,8 5,2 4,2 3,8 3,2 3,1 3,1 3,9 3, ,5 9, 8,2 6,9 6, 5,7 5,4 5,4 6,5 6, ,6 15,5 12,6 8,8 7, 7, 7,4 7,4 7,2 7,8 I alt... 1,4 8,9 7,9 6,6 5,7 5,4 5,2 5,2 6,2 6,4 82

83 ARBEJDSMARKED Arbejdsløshedsprocenter for mænd og kvinder Pct. København Pct. Resten af Hovedstadsregionen Pct. Hele landet Mænd Kvinder 2 Mænd Kvinder 2 Mænd Kvinder

84 ARBEJDSMARKED Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedsforanstaltninger København Støttet beskæftigelse Orlov til sabbat og børnepasning Orlov til uddannelse Uddannelse Anden aktivering Efterløn/overgangsydelse mv Deltagere i alt heraf aktivering i AF-regi kommunal aktivering Deltagere i alt i resten af Hovedstadsregionen Deltagere i alt i hele landet Deltagere i pct. af arbejdsstyrken 4 København... 8,6 8,6 8,5 8,4 8,2 7,4 7,5 7,6 6,9 6,8 Resten af Hovedstadsregionen... 8,6 9,1 9, 9,1 9,1 8,7 8,5 8,5 8, 8, Hele landet... 1,1 1,4 1, 1,1 1,2 9,7 9,8 9,8 9,1 8, 1) Inkl. uoplyst. 2) Aktivering af dagpengeberettigede iht. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 3) Aktivering af kontanthjælpsberettigede og udlændinge med introduktionsydelse (inkl. integrationsuddannelse) iht. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven, men ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. 4) Arbejdsstyrken tillagt personer i tilbagetrækning (efterløn/overgangsydelse mv.). Gennemsnitligt antal deltagere i fleks- og skånejob København København i alt Heraf fleksjob skånejob Resten af Hovedstadsregionen Hele landet Anm. Fleksjob er et tilbud til personer, der ikke er førtidspensionister, men har varige begrænsninger i arbejdsevnen. Skånejob er et tilbud til førtidspensionister. 84

85 Erhverv ERHVERV Regnskabsstatistikken er opgjort på lokaløkonomisk niveau og dækker ikke alle brancher. Bruttoavance procent er størst inden for transport og forretningsservice og mindst for detailhandel. I København er både omsætning og brutto-avance procent øget i flere brancher. Bruttonationalproduktet er i perioden steget med 38 pct. i København. I Hovedstadsregionen og i hele landet var der en stigning på hhv. 42 og 41 pct. I København er bruttoværditilvæksten i løbende priser i samme tidsrum steget mest i brancherne bygge- og anlægsvirksomhed, finansieringsvirksomhed mv. samt transportvirksomhed og kommunikation. De to største brancher i København i 23 var ifølge nationalregnskabet finansieringsvirksomhed mv. og offentlige og personlige tjenesteydelser, der tegnede sig for hhv. 32 og 3 pct. af byens bruttoværditilvækst.

86 ERHVERV Regnskabsstatistik for udvalgte private erhverv København og Frederiksberg Bruttoavance, pct. Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen med biler Hotel- og restaurationsvirksomhed mv Transportvirksomhed (ekskl. post og telekommunikation) Forretningsservice, udlejning og ejendomsformidling Omsætning, mio.kr. Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen med biler Hotel- og restaurationsvirksomhed mv Transportvirksomhed (ekskl. post og telekommunikation) Forretningsservice, udlejning og ejendomsformidling Hele landet Bruttoavance, pct. Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen med biler Hotel- og restaurationsvirksomhed mv Transportvirksomhed (ekskl. post og telekommunikation) Forretningsservice, udlejning og ejendomsformidling Omsætning, mio.kr. Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen med biler Hotel- og restaurationsvirksomhed mv Transportvirksomhed (ekskl. post og telekommunikation) Forretningsservice, udlejning og ejendomsformidling

87 ERHVERV Bruttoavance for udvalgte brancher Pct. 7 København og Frederiksberg Pct. 7 Hele landet Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Detailhandel og reparationsvirks. undtagen med biler Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Detailhandel og reparationsvirks. undtagen med biler

88 ERHVERV Nationalregnskabstal Ændring Bruttoværditilvækst efter erhverv 23 pct. Årets priser (mio. kr.) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks.mv Transportvirks., post og telekommunik Finansieringsvirks. mv., forretn.service Off. og personlige tjenesteydelser Indirekte målte finansielle formidl.tjenester I alt København Hovedstadsregionen Hele landet priser (mio.kr.) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks.mv Transportvirks., post og telekommunik Finansieringsvirks. mv., forretn.service Off. og personlige tjenesteydelser Indirekte målte finansielle formidl.tjenester I alt København Hovedstadsregionen Hele landet Bruttonationalprodukt, årets priser (mio.kr.) København Hovedstadsregionen Hele landet Anm. Bruttonationalproduktet er lig med bruttoværditilvæksten tillagt produktskatter netto. 88

89 Trafik og turisme TRAFIK OG TURISME Trafik Hver dag i dagtimerne blev bygrænsen i 24 passeret af 533. biler mv. Det er mere end 1. flere end i En stor del af stigningen hidrører fra Øresundstrafikken. Gennem søsnittet til centrum af København passerer dagligt 313. biler mv., og det er kun 1. flere end i Derimod er søsnittet præget af 177. daglige cyklister mod 12. i Den københavnske bilpark var i januar 25 på 139. indregistrerede person-, vare- og lastbiler. Dette svarer til 277 biler pr. 1. indbyggere. Et databrud for opgørelsen af bilbestanden i København i vanskeliggør sammenligning. Antallet af trafikdræbte er markant lavere i København end uden for byen. Faldet i antal tilskadekomne er imidlertid standset for et par år siden. Fra 1994 til 1999 steg antal personrejser over Øresund fra 16 mio. til 19 mio. Efter åbningen af Øresundsbroen er tallet i 24 steget til 28 mio., heraf 17 mio. over broen. Turisme Passagertallet for krydstogtskibe til Københavns Havn voksede fra 1999 til 24 fra 149. til Københavns Lufthavn har atter stigende passagertrafik. Det samlede passagertal var i 24 på 19 mio. Der er blevet flere hoteller i København, og antallet af overnatninger er steget markant især det seneste år.

90 TRAFIK OG TURISME Trafikken over Københavns bygrænse og gennem søsnittet Kl København Over bygrænsen Biler og motorcykler i alt Nordlige bygrænse Vestlige bygrænse Sydlige bygrænse Heraf Amagermotorvejen Øresundsmotorvejen Cykler og knallerter i alt Nordlige bygrænse Vestlige bygrænse Sydlige bygrænse Gennem søsnittet Biler og motorcykler Heraf Knippelsbro Langebro Cykler og knallerter ) Personbiler, busser, motorcykler, lastbiler mv. 2) Ved Kalvebodbroen. 3) Tallene er vejrkorrigerede til tørvejrstal. Anm. 1. Nordlige bygrænse: Kommunegrænsen til Gentofte og Gladsaxe. Vestlige bygrænse: Kommunegrænsen til Herlev, Hvidovre og Rødovre. Sydlige bygrænse: Kommunegrænsen til Tårnby. Bygrænsen omfatter i denne tabel ikke grænsen til Frederiksberg. Søsnittet afgrænser området mellem søerne og havnen og er opgjort inkl. Knippelsbro og Langebro. Anm. 2. Sum af trafik i begge retninger på en hverdag forår eller efterår. Tallene er afrundede til nærmeste hele hundreder. 9

91 TRAFIK OG TURISME Trafikken over bygrænsen og gennem søsnittet (kl ) Nordlige bygrænse Frederiksberg København Søsnittet Vestlige bygrænse Langebro Knippelsbro Sydlige bygrænse Indeks (1995=1) Biler og motorcykler Nordlige bygrænse Vestlige bygrænse 14 Sydlige bygrænse Søsnittet Indeks (1995=1) Cykler og knallerter 16 Nordlige bygrænse 15 Vestlige bygrænse Sydlige bygrænse 14 Søsnittet

92 TRAFIK OG TURISME Bilbestand pr. 1. januar Antal biler (1) København Personbiler Vare- og lastbiler mv I alt Hovedstadsregionen Personbiler Vare- og lastbiler mv I alt Hele landet Personbiler Vare- og lastbiler mv I alt Biler i alt pr. 1 indbyggere København Hovedstadsregionen Hele landet ) Der er fra 22 til 24 sket en udflytning fra København af et større antal biler omfattet af leasing mv. 2) Inkl. sættevognstrækkere, busser og brandkøretøjer. 92

93 TRAFIK OG TURISME Bilbestand pr. 1. januar Biler i alt pr. 1 indbyggere 45 4 Hele landet 35 Hovedstadsregionen 3 Se anmærkning 25 København Anm. Der er fra 22 til 24 sket en udflytning fra København af et større antal biler omfattet af leasing mv. 93

94 TRAFIK OG TURISME Trafikuheld Dræbte og tilskadekomne 1 Bilister 2, Motorcyklister Knallertførere Cyklister Fodgængere mv I alt København Dræbte og tilskadekomne pr. 1. indbyggere København Hovedstadsregionen Hele landet Dræbte København Hovedstadsregionen Hele landet Dræbte pr. 1. indbyggere København... 5,7 6,1 3,5 3,9 4,7 6,3 2,6 3,6 2,8 2,8 Hovedstadsregionen... 6,8 6,3 5,6 4,4 6,6 6,6 4,7 5,9 4, 4, Hele landet... 11,2 9,8 9,3 9,4 9,7 9,2 8,1 8,6 8, 6,8 Spirituspåvirkede trafikanter i København Personer impliceret i uheld i alt Heraf uheld med personskade materielskade ) Fra 1999 opgjort efter en ny definition, dvs. inkl. en række lettere tilskadekomne. Efter den gamle definition var tallet for 1999 på ca. 7 i stedet for 11. 2) Til og med 1995 er "biler" inkl. et mindre antal passagerer fra motorcykler. 3) Inkl. passagerer. 94

95 TRAFIK OG TURISME Antal dræbte og tilskadekomne ved trafikuheld Pr. 1. indbyggere 12 Dræbte ved trafikuheld 28,7% Procentvis antal dræbte og tilskadekomne i København 1995 Bilister ,2% Motorcyklister Knallertførere 1 8 Cyklister ,4% 4,6% 4,1% 24 Fodgængere mv. 4 2,4% 36,3% 2 København Hovedstadsregionen Hele landet ,9% 3,6% 4,8% 1) Inkl. passagerer Fra 1999 er anvendt en ny definition, dvs. inkl. en række lettere tilskadekomne. 95

96 TRAFIK OG TURISME Færgeoverfarter, trafik over Øresundsbroen og anløb af krydstogtskibe Procentvis fordeling Hovedstadsregionen - Skåne Passagerer i alt (1) Med færge mv ,5 4,8 Heraf: Helsingør-Helsingborg Over Øresundsbroen ,5 59,2 Heraf med tog med bil mv Personbiler i alt (1) Med færge: Helsingør-Helsingborg ,2 34,7 Over Øresundsbroen ,8 65,3 Busser i alt (1) Med færge: Helsingør-Helsingborg ,9 33,3 Over Øresundsbroen ,1 66,7 Lastbiler i alt (1) Med færge: Helsingør-Helsingborg ,6 62,1 Over Øresundsbroen ,2 38,1 Krydstogtskibe til Københavns Havn Antal skibsanløb Antal passagerer (1) ) Øresundsbroen åbnet 1. juli 2. Anm. Sum af begge retninger. 96

97 TRAFIK OG TURISME Trafik over Øresund og krydstogtskibe Passagerer (mio.) 2 15 Færgepassagerer til og fra Sverige før/efter Øresundsbroen København-Sverige og Dragør-Limhamn Passagerer (1.) 3 Krydstogtskibe til Københavns Havn Skibsanløb Helsingør-Helsingborg 2 Skibsanløb Broen åbnede 1. juli Antal (mio.) 2 Trafik over Øresundsbroen Passagerer Bilpassagerer Togpassagerer

98 TRAFIK OG TURISME Københavns Lufthavn, Kastrup Procentvis fordeling Passagertrafik (1) Til og fra udlandet Rutetrafik ,9 84,9 Chartertrafik ,4 6,6 Anden trafik ,1, I alt ,4 91,6 Til og fra indlandet Rutetrafik ,7 8,1 Chartertrafik ,9,3 Anden trafik ,, I alt ,6 8,4 Passagerer i alt Passagertal for lufthavne i udvalgte byer i udlandet London Frankfurt Paris Amsterdam

99 TRAFIK OG TURISME Passagertrafik 1 på Københavns Lufthavn Passagerer (millioner) Indenrigstrafik Udenrigstrafik ) Ankomne og afrejste. 99

100 TRAFIK OG TURISME Hoteller København Hoteller Sengepladser Overnatninger (1) Andel udenlandske gæster... 75,7 76, 76, 73,9 72, 73,2 73,7 73,7 73,3 73,3 Udnyttelsesgrad i pct ,2 57,8 57,6 56,9 56,8 58,6 56,4 54, 52,1 54,7 Hovedstadsregionen Hoteller Sengepladser Overnatninger (1) Andel udenlandske gæster... 65,1 65,1 65,2 63,6 62,3 63,3 63,2 62,3 63, 64,2 Udnyttelsesgrad i pct , 49,9 49,5 49,5 49,2 5,9 48,5 46,2 44,7 46,2 Hele landet Hoteller Sengepladser Overnatninger (1) Andel udenlandske gæster... 48,3 48,2 48,5 46,8 45,2 45,8 45,2 44,2 44,7 43,7 Udnyttelsesgrad i pct ,5 37,4 37,8 37,8 36,7 37,4 36,6 36,4 35,8 35,7 Anm. Hoteller med mindst 4 faste gæstesenge. Kongresser København Kongresser Overnatninger (1) Deltagere i alt (1) Anm. Kongresser omfatter møder, symposier, kongresser arrangeret i regi af internationale organisationer og foreninger. De skal have mindst 5 deltagere, 1 overnatning og deltagere fra mindst 3 lande. 1

101 Økonomi og personale ØKONOMI OG PERSONALE Økonomi Af Københavns Kommunes budgetterede udgifter på 49,7 mia. kr. i 25 finansieres 54,3 pct. af de kommunale skatter, 8,5 pct. af refusioner og 15,4 pct. af tilskud og udligning. Blandt de kommunale skatter er indkomstskatten den altdominerende. I 1995 og 24 udgør indkomstskattens andel af de kommunale skatter henholdsvis 85,7 og 85,5 pct. Københavns Kommune havde i perioden en udskrivningsprocent på 31,7. I steg udskrivningsprocenten til 32,3, mens den i 23 faldt til 32,2. I 24 faldt den yderligere til 32,1, og dette niveau er bibeholdt i 25. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent for hele landet har været stigende i perioden. Københavns Kommune har ligget over gennemsnittet for hele landet indtil 1998, men ligger i 25,5 procentpoint under landsgennemsnittet på 32,6. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i København lå indtil 1999 under landsgennemsnittet. I 2-21 lå den gennemsnitlige skattepligtige indkomst over landsgennemsnittet. I 22 er indkomsten igen lavere end landsgennemsnittet. I 23 blev forskellen på den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i København og hele landet yderligere øget, og indkomsten er nu 1. kr. lavere i København. Personale Det faktiske personaleforbrug i Københavns Kommune har holdt sig nogenlunde konstant i perioden

102 ØKONOMI OG PERSONALE Københavns Kommunes økonomi Procentvis fordeling Udgifter (mio.kr.) Driftsvirksomhed Regnskab Budget Regnsk. Budget Byudvikling, miljø mv ,1 2,5 Forsyningsvirksomheder mv ,5 8,3 Trafik og infrastruktur ,1 1, Undervisning og kultur ,6 7,8 Sygehusvæsen ,9 14,9 Social- og sundhedsvæsen ,4 42,4 Administration og planlægning ,7 7,8 Driftsudgifter i alt ,3 84,7 Anlægsvirksomhed , 5,1 Finansudgifter ,7 1,2 Udgifter i alt Indtægter (mio.kr.) Skatter ,6 54,3 Refusioner ,1 8,5 Tilskud og udligning ,9 15,4 Øvrige indtægter ,6 2,8 Forskydninger i langfristet gæld ,7 1, Indtægter i alt Udskrivningsprocenter og grundskyldspromiller København Udskrivningsprocent... 3,8 31,7 31,7 31,7 31,7 32,3 32,3 32,2 32,1 32,1 Grundskyldspromille... 34, 34, 38, 36, 34, 34, 34, 34, 34, 34, Hele landet (gennemsnit) Primær- og amtskommunal udskrivningsprocent ,4 31,1 31,7 31,9 32,1 32,5 32,6 32,6 32,6 32,6 Grundskyldspromille ,8 22,1 22,3 23,1 23,3 23,4 23,3 23,3 23,4 23,5 1) Som følge af afrunding kan summen af de enkelte tal i tabellen afvige fra totalen. 2) Refusioner indeholder statsrefusion til førtidspension, arbejdsmarkedsforanstaltninger m.m. 3) Hele landet ekskl. København og Frederiksberg. 12

103 ØKONOMI OG PERSONALE Procentvis fordeling af Københavns Kommunes udgifter og indtægter Pct. 45 Udgifter Pct. 6 Indtægter 4 Budget 25 Regnskab Budget 25 Regnskab Byudvikling, miljø mv. Forsyningsvirksomhed Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sygehusvæsen Skatter Socialog sundhedsvæsen Administration og planlægning Anlægs- Finansudgiftevirksomhed Refusioner Tilskud og udligning Øvrige indtægter Forskydninger i langfristet gæld 13

104 ØKONOMI OG PERSONALE Kommunale skatter Procentvis fordeling København (mio.kr.) Indkomstskatter Personlige indkomstskatter ,7 85,5 Selskabsskatter ,3 3,3 I alt , 88,8 Ejendomsskatter Grundskyld ,6 6,9 Dækningsafgift ,1 4,4 Bidrag til brandvæsenet ,3 - I alt , 11,2 Indkomst- og ejendomsskatter i alt Afgift af spilleautomater Anm. Skatteprovenuet er påvirket af de mellemkommunale afregninger. 1) Dækningsafgift opkræves af de statslige og kommunale ejendomm, der er fritaget for at betale grundskyldspromille. 2) Før 1993 gjaldt grundskyldspromillen kun beboelsesejendomme. For erhvervsejendomme gjaldt en særskilt højere grundskyldspromille. Fra 1998 kompenserer forhøjelsen i grundskyldspromille for bortfald af særskilt brandbidrag. 14

105 ØKONOMI OG PERSONALE Kommunale skatter i København Mia. kr. Indkomstskatter Kommunale skatter i alt Indkomstskatter Personlige indkomstskatter 88,% I alt mio. kr. 6,6% 4,1% 1,3% Grundskyld Dækningsafgift Bidrag til brandvæsenet ,9% 4,4% 4 2 Selskabsskatter 88,8% I alt mio. kr. 15

106 ØKONOMI OG PERSONALE Indkomstfordelingen og den gennemsnitlige familieindkomst i København Antal skattepligtige Skattepligtig indkomst (mio.kr.) Kvartiler og median af personindkomst Mænd og kvinder kr Nedre kvartil Median Øvre kvartil Mænd Nedre kvartil Median Øvre kvartil Kvinder Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnitlig skattepligtig indkomst (1 kr.) København ,1 136,5 14,9 143,1 15, 155,9 16,3 167, 17,4 174, Hovedstadsregionen ,8 154, 158,9 162,4 169,6 176,5 179,4 187,2 19,9 194,4 Hele landet ,4 138,8 143,3 146,7 152,6 157,7 159,9 166,6 17,8 175, Gennemsnitlig familieindkomst før skat mv. (1 kr.) København ,4 23,1 21,6 217,2 229,2 24,4 252,9 263,8 272,5 285,5 Hovedstadsregionen... 25,3 26, 27,9 281,5 295,7 31,2 328,6 341,4 351,4 372,8 Hele landet ,9 247,7 258,2 267,8 28,2 292,2 37,3 319,9 328,7 349,5 1) Fra 1999 er persongruppen afgrænset som alle personer, der ved årets slutning var 15 år eller ældre, og som har været fuldt skattepligtige både ved starten og slutningen af året. 16

107 ØKONOMI OG PERSONALE Gennemsnitlige indkomster 1 kr. 2 Gennemsnitlig skattepligtig indkomst 1 kr. 38 Gennemsnitlig familieindkomst før skat 19 København Hovedstadsregionen Hele landet 36 København Hovedstadsregionen Hele landet

108 ØKONOMI OG PERSONALE Københavns Kommunes personaleforbrug og lønudgifter Fuldtidsbeskæftigede 1 Byudvikling, miljø mv Forsyningsvæsen mv Vejvæsen Undervisning og kultur Sygehusvæsen 3, Social- og sundhedsvæsen Administration og planlægning I alt Lønudgift (million kr.) Byudvikling, miljø mv Forsyningsvæsen mv Vejvæsen Undervisning og kultur Sygehusvæsen 3, Social- og sundhedsvæsen Administration og planlægning I alt ) Ansatte ved kommunen omregnet til fuldtidsbeskæftigede på årsbasis. 2) I 22 er store dele af Københavns Energi udskilt i selskaber, der ikke hører under den kommunale forvaltning. 3) Ansatte ved de psykiatriske plejehospitaler er medregnet under social- og sundhedsvæsen. 4) Fra 1996 varetager Hovedstadens Sygehusfællesskab (lov nr af ) sygehusbehandlingen af borgere i København og på Frederiksberg. Anm. 1. Ansatte i henhold til de særlige arbejdsmarkedsforanstaltninger indgår ikke i tallene. Anm. 2. Som følge af afrunding kan summen af de enkelte tal i tabellen afvige fra totalen. 18

109 Valg VALG Københavns Borgerrepræsentation består af 55 medlemmer, som vælges efter reglerne i den kommunale valglov. Valg afholdes hvert 4. år den 3. tirsdag i november. Det seneste valg blev afholdt den 15. november 25. Valgdeltagelsen var her 58,7 pct. Ved valg til Folketinget udgør København og Frederiksberg tilsammen et område, der er delt i tre storkredse, nemlig søndre, østre og vestre. Der findes i alt 19 opstillingskredse, heraf 16 i København og 3 på Frederiksberg. København og Frederiksberg har 18 mandater ud af 179 i Folketinget. Valgdeltagelsen ved det seneste folketingsvalg den 8. februar 25 var 8,6 pct. Valg til Europa-Parlamentet afholdes hvert 5. år, senest den 13. juni 24. Ved dette valg skulle Danmark vælge 14 repræsentanter til Parlamentet mod hidtil 16. Ved valg til Europa-Parlamentet udgør hele Danmark en valgkreds. Valgdeltagelsen var 48,1 pct.

110 VALG Valg til Københavns Borgerrepræsentation Afgivne stemmer Gyldige stemmer relativt fordelt Valgte kandidater Liste A. Socialdemokratiet ,4 26,9 37, B. Radikale Venstre ,2 8,5 11, C. Det Konservative Folkeparti ,4 6,6 6, D. Centrum-Demokraterne ,2 1,1, F. Socialistisk Folkeparti ,1 14,9 11, L. Solidarisk Alternativ - SOL ,8,6 1 - O. Dansk Folkeparti ,9 7,7 5, P. Fælles Kurs ,5 1, 1 - V. Venstre ,3 19,2 13, Ø. Enhedslisten ,7 8,1 9, Andre lister ,3 3,8 2, I alt gyldige stemmer Blanke Andre ugyldige I alt Stemmeprocent... 59,8 75,9 58,7 11

111 VALG Gyldige stemmer ved valg til Københavns Borgerrepræsentation, relativt fordelt Pct A B C D F L O P V Ø Det Radikale Venstre Centrum- Demokraterne Socialistisk Folkeparti Dansk Folkeparti Fælles Kurs Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Enhedslisten Solidarisk Alternativ (SOL) Venstre, Danmarks Liberale Parti 111

112 VALG Valg til Folketinget København Gyldige stemmer relativt fordelt Danmark Parti A. Socialdemokratiet... 41,2 34,8 36, 28,4 24,1 37,4 34,6 35,9 29,1 25,8 B. Radikale Venstre... 3,5 6, 6,3 1,7 18, 3,5 4,6 3,9 5,2 9,2 C. Det Konservative Folkeparti... 12,6 13,1 7,4 6,9 8, 16, 15, 8,9 9,1 1,3 D. Centrum-Demokraterne... 3,7 2,7 3,8 2,4 1,2 5,1 2,8 4,3 1,8 1, F. Socialistisk Folkeparti... 15,9 13,7 13,4 12,5 1,6 8,3 7,3 7,6 6,4 6, G. De Grønne... 1,5,9 K. Kristendemokraterne ,2 1,2 1,5 1,6 1,1 2,3 1,9 2,5 2,3 1,7 M. Minoritetspartiet...,6,3 O. Dansk Folkeparti... 7,9 1,9 1,7 7,4 12, 13,3 P. Fælles Kurs... 4,2 1,8 V. Venstre... 7,3 12,9 13,8 19,2 15,8 15,8 23,3 24, 31,2 29, Z. Fremskridtspartiet... 3,1 5,5 1,3,4 6,4 6,4 2,4,5 Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne... 5,1 9,3 8,4 7, 9,9 1,7 3,1 2,7 2,4 3,4 Andre partier mv....,7,7,4,1,,8 1,,4,, I alt Stemmeprocent... 77,9 8,3 81,7 82,2 8,6 82,8 84,3 86, 87,1 84,5 1) Indtil 23 hed partiet Kristeligt Folkeparti med partibogstavet Q. 112

113 VALG Valg til Folketinget København Antal gyldige stemmer procentvis fordelt efter par Danmark A B C D F G K M O P V Z Ø Andre Pct Pct. 113

114 VALG Valg til Europa-Parlamentet København Gyldige stemmer relativt fordelt Danmark Parti A. Socialdemokratiet... 21,3 22,4 13,8 14,1 3,2 19,4 23,3 15,8 16,5 32,6 B. Radikale Venstre... 2, 2,5 8,6 12,7 12,4 3,1 2,8 8,5 9,1 6,4 C. Det Konservative Folkeparti... 14, 9,4 12,7 6, 7,7 2,8 13,3 17,7 8,5 11,3 D. Centrum-Demokraterne , 5,2 1, 3, 6,6 7,9,9 3,5 F. Socialistisk Folkeparti... 15,6 15,4 12,4 12,1 15,3 9,2 9,1 8,6 7,1 7,9 J. Juni-Bevægelsen... 21,7 19,4 9,5 15,2 16,1 9,1 K. Kristendemokraterne ,2 1,3,6 1,1,8 2,7 2,7 1,1 2, 1,3 N. Folkebevægelsen mod EF... 33,6 34,4 18, 12,4 9,8 2,8 18,9 1,3 7,3 5,2 O. Dansk Folkeparti... 6,2 5,3 5,8 6,8 V. Venstre... 2,2 6,2 8,9 12,7 8,9 12,5 16,6 19, 23,4 19,4 Y. Venstresocialisterne... 3,3 1,3 Z. Fremskridtspartiet... 2,7 3,2 2,2,3 3,5 5,3 2,9,7 I alt Stemmeprocent... 52,4 47,9 52,6 5,6 48,1 52,4 46,2 52,9 5,5 47,9 1) Til og med 1988 havde Centrum-Demokraterne partibogstavet M. 2) Indtil 23 hed partiet Kristeligt Folkeparti med partibogstavet Q. 114

115 Stikord STIKORD A AIDS-patienter Aldersfordeling... 16, 18, 32, 33, 34 Anlægsvirksomhed, Københavns Kommune Ansatte, Københavns Kommune Arbejdsløse... 8, 82 Arbejdsløse, herkomst Arbejdsmarkedsforanstaltninger Arbejdspladser B Bad, boliger med Befolkning, alder... 16, 18 Befolkning, bydele Befolkning, døde Befolkning, fødte Befolkning, herkomst... 3, 76 Befolkning, uddannelsesmæssig status Befolkning, uden beskæftigelse... 76, 8, 82 Befolkning, under uddannelse Befolkningsprognose... 2 Befolkningstilvækst...22 Beskæftigede, branche...74 Beskæftigede, herkomst...76 Beskæftigelse, personer uden...76, 8, 82 Biblioteker...72 Biler, bestand...92 Biler, trafik...9 Biltrafikarbejde...1 Biografer...7 Bogudlån...72 Boligbyggeri...4, 42 Boliger, antal værelser og ejerforhold...38 Boliger, belastet af trafikstøj...1 Boliger, fuldførte...42 Boliger, nedlagte...42 Boliger, salg...44 Borgerrepræsentationen, valg til...11 Børne- og ungdomsinstitutioner...6 Børnehaveklasser...66 Børnehaver, takster...6 Bruttoavance...86