Forventet udvikling i befolkning og hospitalsaktivitet i Region Hovedstaden

Transkript

1 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Aktivitets- og kapacitetsfremskrivning for Region Hovedstaden Opgang Blok B Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Web Journal nr.: Ref.: LJHU/RLS Dato: 25 april 2017 Forventet udvikling i befolkning og hospitalsaktivitet i Region Hovedstaden Der er udarbejdet en ny befolknings- og aktivitetsfremskrivning for Region Hovedstaden, der er baseret på et opdateret datagrundlag. Formålet med fremskrivningen er at synliggøre udviklingen i hospitalsaktivitet og det fremtidige kapacitetsbehov i regionen. Dette notat præsenterer de overordnede resultater af fremskrivningen. Der forventes samlet set en markant befolkningstilvækst på ca borgere frem mod 2030 i Region Hovedstaden. Befolkningstilvæksten er ulige fordelt mellem planområderne. Den største vækst i befolkningen ses i planområde Syd, hvor befolkningen samlet set forventes at stige med ca borgere frem til 2030, mens der ses en aldrende befolkning særligt i planområde Nord, Midt og på Bornholm. Fremskrivningen af hospitalsaktivitet viser, at der ikke forventes en tilsvarende stigning i antal sengedage, hvilket bl.a. skyldes en fortsat faldende liggetid pr. indlæggelse. Udviklingstendensen for det fremtidige sengebehov varierer fra hospital til hospital. Når udviklingen sammenholdes med de planlagte byggerier, vil Nordsjællands Hospital opleve en stigende kapacitetsudfordring, mens der potentielt vil være overskydende kapacitet på Bispebjerg Hospital og Amager og Hvidovre Hospital. Dette forudsætter dog, at den udvikling der ses fra 2012 til 2015 fortsætter fremadrettet. I notatet er den forventede udvikling i befolkningens størrelse og sammensætning, samt de forventede fremtidige tendenser i aktiviteten (sengedage, udskrivninger og ambulante besøg) på hospitalerne beskrevet. Operationer indgår ikke særskilt i fremskrivningen, da data fra Landspatientregistreret ikke giver et retvisende billede af operationsstuekrævende operationer. Psykiatrien indgår ligeledes ikke en del af fremskrivningen.

2 Forventet befolkningsudvikling Befolkningsudviklingen i Region Hovedstaden er fremskrevet med afsæt i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. For Københavns Kommune er kommunens egen befolkningsfremskrivning anvendt. Af nedenstående figur ses, at der forventes en stigning i befolkningsstørrelsen frem mod 2025 for hele Danmark, men at stigningen er klart størst i Region Hovedstaden. Forventet befolkningsvækst fordelt på regioner Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Befolkningsunderlaget for Region Hovedstaden forventes at stige fra ca. 1,8 mio. borgere i 2018 til 1,95 mio. borgere i I 2030 forventes befolkningsunderlaget at stige til op mod 2 mio. borgere. Den største stigning frem til 2030 ses i planområde Syd (ca borgere), men også i planområde Byen (ca borgere) og Midt (ca borgere) ses en væsentlig befolkningstilvækst. Den forventede befolkningstilvækst ses i alle aldersgrupper, men stigningen er størst i aldersgruppen 60+ årige, der forventes stå for ca. halvdelen af den samlede forventede stigning. Der ses således en aldrende befolkning, hvilket også går igen i den nationale befolkningsfremskrivning. Der ses særligt en stor stigning i aldersgruppen 60+ årige i planområde Nord og Midt samt på Bornholm. Der henvises til bilag 1 for en oversigt over planområder og den forventede befolkningsudvikling i hvert planområde. Den forventede udvikling i aldersfordeling for Region Hovedstaden adskiller sig fra de andre regioner ved, at der forventes en stigning i aldersgrupperne 0-29-årige og årige. I andre regioner forventes befolkningsunderlaget for disse aldersgrupper at blive reduceret, undtaget i Region Midt hvor disse aldersgrupper forventes at stige med ca. 1 %. Side 2

3 Nedenstående figur viser den forventede befolkningstilvækst fordelt på aldersgrupper frem mod 2030 i Region Hovedstaden. Det blå område viser den samlede stigning, mens den grønne, røde og blå linje viser stigningen inden for de enkelte aldersgrupper. Forventet befolkningstilvækst i Region Hovedstaden fordelt på alder Total 0-29 år år år Sammenlignet med forrige befolkningsfremskrivning for Region Hovedstaden fra 2014 forventes befolkningsgrundlaget at være ca større i 2025 i den nye fremskrivning. Forventet udvikling i hospitalsaktivitet Fremskrivningen af hospitalsaktivitet er udarbejdet med udgangspunkt i den somatiske senge- og ambulatorieaktivitet i 2015, der består af sengedage, udskrivninger og ambulante besøg. Aktiviteten i psykiatrien indgår således ikke i fremskrivningen. Aktiviteten er fremskrevet med den udvikling, der er sket på regionens hospitaler fra 2012 til Der er lavet fremskrivninger for årene 2020, 2025 og I anvendelsen af fremskrivningsresultaterne skal man være opmærksom på, at der er en lang række forhold, der kan påvirke udviklingen i hospitalsaktivitet, men som er vanskelige at tage højde for. Fremskrivningen er derfor behæftet med usikkerhed. De største usikkerheder knytter sig til den forventede udvikling i befolkningens brug af hospitalsydelser, og jo længere frem i tiden der ses, desto mere usikre må fremskrivningerne antages at være. Hospitalsaktiviteten er fremskrevet på to forskellige måder: 1. Den demografiske fremskrivning Den første metode fremskrives hospitalsaktiviteten med befolkningsudviklingen og med udgangspunkt i befolkningens forbrug af hospitalsydelser i Den demografiske fremskrivning tager ikke højde for udviklingen i forbruget Side 3

4 af hospitalsydelser, fx effektiviseringer, nye behandlingsmuligheder, omlægning fra stationær til ambulant aktivitet osv. 2. Den dynamiske fremskrivning Den anden metode baserer sig ligeledes på den forventede befolkningsudvikling, men medregner også udviklingen i forbruget af hospitalsydelser med udgangspunkt i udviklingen i forbrug af hospitalsydelser på regionens hospitaler fra 2012 til Det forudsættes således, at udviklingen i hospitalsydelser fortsætter i samme takt som den faktiske udvikling fra 2012 og 2015 på regionens hospitaler. Resultatet af både den demografiske og dynamiske fremskrivning er vist nedenfor. I vurderingen af, om der er tilstrækkelig kapacitet til at rumme den fremtidige hospitalsaktivitet, anvendes den dynamiske fremskrivning, hvor udviklingen i forbrug af hospitalsydelser er medregnet. Den demografiske fremskrivning er vist for at tydeliggøre, hvordan befolkningstilvæksten giver et øget pres på kapaciteten. Forventet udvikling i antal sengedage Nedenstående figur viser den forventede befolkningsudvikling og udvikling i antal sengedage. Forskellen i fremskrivningsresultater for de to fremskrivningsmetoder er vist. Forventet udvikling i antal borgere og sengedage Antal borgere Forventet antal sengedage ved den dynamiske fremskrivning Forventet antal sengedage ved den demografiske fremskrivning Her ses det, at befolkningstallet forventes at sige, men at der ikke sker en tilsvarende stigning i antallet af sengedage med den dynamiske fremskrivning, der viser et stabilt niveau for antallet af sengedage. Dette skyldes, at forbruget af sengedage pr. borger faldt i perioden , og den dynamiske fremskrivning forudsætter, at den Side 4

5 samme udvikling som ses fra 2012 til 2015 fortsætter fremadrettet, jf. nedenstående afsnit om forudsætninger for og usikkerheder i fremskrivningen. Hvis man derimod betragter den demografiske fremskrivning, der ikke tager højde for udviklingen i forbrug af hospitalsydelser, ses en markant stigning i antallet af sengedage - og dermed sengebehovet. Forventet udvikling i antal udskrivninger I figuren nedenfor ses den forventede udvikling i antal udskrivninger, hvor antal udskrivninger stiger i både den demografiske og den dynamiske fremskrivning. Stigningen er lidt større i den dynamiske fremskrivning Forventet udvikling i antal udskrivninger frem til Forventet antal udskrivninger ved den dynamiske fremskrivning Forventet antal udskrivninger ved den demografiske fremskrivning En forventet stigning i antal udskrivninger kombineret med et stabilt niveau for antal sengedage betyder, at der forventes flere indlæggelse, men kortere indlæggelser. Der forventes på den baggrund en faldende liggetid pr. indlæggelse. I perioden fra 2007 til 2015 er den gennemsnitlige liggetid i Region Hovedstaden reduceret fra 4,3 til 3,2 dage. Det har dog vist sig, at faldet i liggetiden ikke har været så markant, som den forrige fremskrivning fra 2014 forudså, jf. nedenstående figur. Ligeledes er det sandsynligt, at det forventede fald i liggetiden ved den nuværende fremskrivning potentielt er overestimeret. I så fald vil det faktiske sengebehov fremadrettet værre større end fremskrevet i den dynamiske fremskrivning. Side 5

6 Liggetid i dage Forventet udvikling i gennemsnitlig liggetid frem til Forventet liggetid ved den nye fremskrivning Forventet liggetid ved sidste fremskrivning Faktsik liggetid Forventet udvikling i sengedage pr. hospital Nedenstående figur viser den forventede procentvise udvikling i antal sengedage fordelt på hospitaler. Af figuren ses, at udviklingstendensen varierer fra hospital til hospital. Eksempelvis ses et forventet fald i det forventede antal sengedage på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, mens der forventes en stigning på Nordsjællands Hospital. 10,0% 5,0% Forventet procentvis udvikling i antal sengedage fordelt på hospitaler 0,0% -5,0% ,0% -15,0% Amager og Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Rigshospitalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Herlev og Gentofte Hospital Bornholms Hospital Den forventede i sengedage pr. hospital er uddybet i bilag 2. Forventet udvikling i sengedage pr. lægefagligt speciale Samlet set ses en stagnering af den forventede udvikling i antal sengedage i Region Hovedstaden, men udviklingen er ulige fordelt mellem specialerne. Af nedenstående figur ses, at der forventes et markant fald i antal sengedage inden for de kirurgiske specialer. Dette skyldes formodentlig delvist omlægning fra stationær til ambulant ak- Side 6

7 tivitet, og det er usikkert, om udviklingen fortsætter, eller om der er tale om en niveauændring (en engangsforeteelse) frem for en fortsat reduktion i antal sengedage, jf. nedenstående afsnit om forudsætninger for og usikkerhed i fremskrivningen. Modsat forventes en mindre stigning i antal sengedage inden for de øvrige specialer. Forventen udvikling i antal sengedage forsdelt på grovspecialer Kirurgiske specialer Medicinske specialer Gynækologi og obstetrik specialer Pædiatri Andre specialer I bilag 3 ses en tabel over udviklingen inden for de enkelte specialer. Forventet udvikling i sengebehov og fremtidige kapacitet Det er ikke muligt på baggrund af det nuværende datamateriale at lave en retvisende omregning fra antal sengedage til antal nødvendige senge. Dette skyldes bl.a. forskelle i belægningsgraden på tværs af afdelinger og hospitaler, samt at den anvendte sengedagsdefinitionen medfører, at alle indlæggelser, hvor patienten indlægges og udskrives samme dag, tæller som én sengedag, uanset om patienten ligger i sengen 2 timer eller 23 timer. Der er derfor korttidsindlæggelser, der i data tæller for en hel sengedag, selvom den reelt kun burde tælle en halv eller endnu mindre. Det fremtidige sengebehov er i stedet estimeret ved at lade den nuværende sengekapacitet udvikle sig svarende til den forventede procentvise udvikling i antal sengedage. I nedenstående figur sammenlignes det estimerede sengebehov med den fremtidige fysiske kapacitet inkl. nybyggeri. Af figuren ses, at Nordsjællands Hospital vil opleve et stigende pres på sengekapaciteten især på grund af en aldrende befolkning, samtidig med at der bygges det samme antal senge i Nyt Nordsjællands Hospital, som hospitalet aktuelt råder over nu. Omvendt vil der, når nybyggerierne står færdige potentielt Side 7

8 være overskydende fysisk sengekapacitet på Bispebjerg Hospital og Amager og Hvidovre Hospital. Det er dog væsentligt at understrege, at der er tale om fysisk kapacitet, og der er ikke taget højde for fx personaleressourcer og effektiviseringskrav ved indflytning i nybyggerier. Ligeledes gøres opmærksom på, at estimatet af det fremtidige sengebehov forudsætter, at den udvikling der ses fra fortsætter fremadrettet. Estimeret sengebehov og fremtidig sengekapacitet inkl. nybeggeri Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Nordsjællands Frederiksberg Hospital Hospital Herlev og Gentofte Hospital Rigshospitalet Bornholms Hospital Sengebehov i 2025 Planlagt antal sengepladser inkl. nybyggeriet Forventet udvikling i antal ambulante besøg Det har ikke været muligt at sammenligne den ambulante aktivitet i 2012 og 2015, som den dynamiske fremskrivning er baseret på. Dette skyldes bl.a. ændret registreringspraksis og organisationsændringer i perioden, herunder nedlæggelse af vagtlægeordningen og etableringen af Den demografiske fremskrivning viser et stigende antal ambulante besøg, jf. nedenstående figur. Det er dog vanskeligt at give et velbegrundet estimat af, hvor stor stigningen i ambulant aktivitet fremover forventes at være. Side 8

9 Forventet udvikling i antal ambulante besøg baseret på befolkningsudviklingen Antal ambulante besøg Forudsætninger for og usikkerheder i fremskrivningen Der er en række forudsætninger for og usikkerhedsfaktorer i at fremskrive befolkningen og hospitalsaktiviteten i Region Hovedstaden. De væsentligste er beskrevet nedenfor. Forudsætninger for fremskrivningen Nedenfor listes forudsætninger for at fremskrive befolkningen og hospitalaktiviteten. Listen er ikke komplet, men det vurderes, at de nævnte forudsætninger er de mest væsentligste at nævne. I fremskrivningen af den fremtidige hospitalsaktivitet forudsættes det: - at befolkningens størrelse og sammensætning følger udviklingen beskrevet i befolkningsfremskrivningen, da fremskrivningen er stærk afhængig af udviklingen i antal borgere og aldersfordelingen - at udviklingen i forbrug af hospitalsydelser fra afspejler den fremadrettede udvikling. Herunder at der ses et fortsat fald i liggetiden. - at ændringer i forekomsten af sygdom, dødelighed, fertilitet og borgernes adfærd i forhold til hospitalsbehandling og øvrige faktorer, der påvirker efterspørgsel af sygehusydelser, svarer til niveauet af disse ændringer i perioden fra at hospitalssektoren fremadrettet skal varetage de samme opgaver som i at planlagte hospitalsplansændringer og optageområdeændringer gennemføres, samt at der ikke foretages yderligere ændringer. - at antallet af borgere bosiddende uden for Region Hovedstaden, som behandles på regionens hospitaler, er uændret. Usikkerheder i fremskrivningen Fremskrivningen er behæftet med en vis usikkerhed, og det tilrådes derfor, at man betragter resultaterne som forventelige tendenser frem for eksakte tal for det fremtidige kapacitetsbehov. Side 9

10 En af de væsentligste usikkerheder knytter sig til udviklingen i forbrug af hospitalsydelser. Fremskrivningen tager udgangspunkt i udviklingen fra 2012 til 2015, og det er uvist, om denne udvikling er tilstrækkelig repræsentativ for den fremadrettede udvikling i hospitalsydelser. Mange faktorer kan påvirke udviklingen, og udviklingstendenser set i fortsætter ikke nødvendigvis i samme takt fremadrettet. Ligeledes kan der være tendenser, der ikke sås i , men som påvirker aktiviteten fremadrettet. Dele af aktivitetsudviklingen fra kan skyldes ændringer i registreringspraksis og repræsenterer således ikke en reel udvikling i aktiviteten. Et eksempel herpå er, at man fra 2015 begyndte at registrere ambulante besøg forud for indlæggelser som selvstændige ambulante besøg, hvilket ikke tidligere har været praksis. Derudover er der i perioden sket omlægninger fra stationær til ambulant behandling inden for mange områder. Dette medfører et højere antal ambulante besøg, og et mindre antal udskrivninger og sengedage. Dette vil dog ofte betyde en forskydning af aktiviteten snarere end en vedvarende udvikling, da en omlægning inden for en bestemt behandling typisk er en engangsforeteelse, der ikke kan fremskrives år for år. Dette betyder, at antallet at ambulante besøg pr. patient formodentlig ikke vil blive ved med at vokse over tid, og modsat at antallet af udskrivninger og sengedage formodentlig ikke bliver ved med at falde. Der er historisk set et markant fald i liggetiden, dog er den faktiske liggetid ikke faldet så markant, som den forrige fremskrivning viste. Det er vanskeligt at vurdere, hvor længe liggetiden kan forventes at falde. I perioden fra 2012 til 2015 er der sket en række væsentlige organisatoriske ændringer, der har haft betydning for aktiviteten i de to år, men ikke nødvendigvis vil være en væsentlig faktor i den fremadrettede udvikling, bl.a. hospitalsfusioner og implementeringen af Med indførslen af 1813 sås et markant øget antal registrerede akutte ambulante besøg. Derudover kan en række andre forhold påvirke det fremtidige forbrug af hospitalsydelser. Dette drejer sig bl.a. om: Opgaveglidning mellem hospitals- og praksissektoren, fx udflytning af diabetes- og KOL-behandling, og behandling af andre kroniske tilstande, til almen praksis. Ændret henvisningspraksis Øget brug af behandling i hjemmet og telemedicin. Øvrige ændringer i organisering af hospitalsvæsnet og varetagelse af behandlingen, fx ibrugtagelse af nybyggeri i de kommende år Endelig kan der være usikkerhed forbundet med befolkningsfremskrivningen. Hospitalsforbruget er stærkt aldersafhængigt, og ændringer i befolkningssammensætningen har derfor stor indflydelse på fremskrivningsresultaterne. Derudover er fremskrivning af flyttemønstre, fødsler, indvandring og lignende forbundet med væsentlig usikkerhed. Side 10

11 Bilag 1: Forventet befolkningsudvikling fordelt på planområder Nedenfor ses inddelingen i planområder i Region Hovedstaden. Side 11

12 I figurerne nedenfor ses den forventede udvikling i befolkningsgrundlag fordelt på planområde og alder. De blå felter illustrerer den samlede forventede samlede befolkningsudvikling, mens de tynde kurver illustrerer udviklingen fordelt på aldersgrupper. Planområde Byen Planområde Syd Total 0-29 år år år Total 0-29 år år år Planområde Midt Planområde Nord Total 0-29 år år år Total 0-29 år år år Bornholm Total 0-29 år år år Side 12

13 Bilag 2: Forventet udvikling i sengedage pr. hospital Nedenfor beskrives den forventede udvikling i antal sengedage opdelt på hospitaler, samt en vurdering af den fremadrettede kapacitet på de enkelte hospitaler. I tolkningen af nedenstående resultater er det væsentligt at tage højde for de gældende forudsætninger og usikkerheder beskrevet i tidligere afsnit. Resultaterne for både aktivitet og kapacitet skal derfor ses som tendenser snarere end eksakte estimater af kapacitetsbehovet. Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital har i dag 573 sengepladser fordelt på matriklerne i Hillerød og Frederikssund. På Nyt Nordsjællands Hospital er der planlagt 570 senge. Sengekapaciteten således er stort set uændret. Samtidig forventes der, jf. nedenstående figur, en stigning i antal sengedage på 7% frem mod 2025, hvilket primært skyldes en aldrende befolkning. Det stigende sengebehov og den uændrede sengekapacitet betyder, at der ifølge fremskrivningsresultat vil mangle ca. 40 sengepladser på Nordsjælland Hospital i Forventet udviklig i antal sengedage på Nordsjællands Hospital Forventet antal sengedage ved den dynamiske fremskrivning Forventet antal sengedage ved den demografiske fremskrivning Nordsjællands Hospital har oplyst, at de allerede nu har fokus på kapacitetspresset i de kommende år. Hospitalet arbejder aktuelt med rammesætning og igangsætning af et organisationsudviklingsprojekt, som indebærer nye digitale, kliniske og organisatoriske måder at arbejde på, som i de kommende år skal forberede hospitalet til flytning til de nye bygningsmæssige rammer, herunder håndtering af den aldrende befolkning i planområde Nord. Side 13

14 Amager og Hvidovre Hospital Amager og Hvidovre Hospital har i dag 637 sengepladser, heraf 94 senge på Amagermatriklen og 543 senge på Hvidovre-matriklen. Dertil kommer 84 senge på den medicinske afdeling beliggende på Glostrup-matriklen. I datamaterialet er aktiviteten for denne afdeling dog henført til Rigshospitalet, da data er opgjort på matrikelniveau. Når nybyggeriet på Hvidovre Hospital er klar til ibrugtagning, forventes der en samlet sengekapacitet på 907 senge eksklusiv sengene på Glostrup-matriklen. Sengekapaciteten øges således med 260 senge. Det gøres opmærksom på at de 813 planlagte senge på Hvidovre-matriklen er mulige fysiske kapacitet, og ikke normerede senge med tilhørende personaleressourcer. Økonomien til bemanding af sengeudvidelsen er dog endnu ikke vedtaget. Antallet af sengedage på Amager og Hvidovre hospital forventes, jf. nedenstående figur, at være stabilt frem mod Der ses således ikke en voldsom stigning i antal sengedage til trods for det stigende befolkningsantal. Dette skyldes formodentligt, at antallet af sengedage pr. borger falder, hvilket opvejer det stigende befolkningstal. I kombination med det øgede antal senge betyder dette, at der forventes at være ledig sengekapacitet, hvis den nuværende belægningsprocent fastholdes Forventet udviklig i antal sengedage på Amager og Hvidovrer Hospital Forventet antal sengedage ved den dynamiske fremskrivning Forventet antal sengedage ved den demografiske fremskrivning Side 14

15 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har i dag 543 fysiske sengepladser fordelt på matriklerne på Frederiksberg og Bispebjerg. Når nybyggeriet på Bispebjerg Hospital er klar til ibrugtagning, og Frederiksberg Hospital lukkes, forventes der en samlet sengekapacitet på 662 senge heraf 27 observationssenge i Akuthuset. Sengekapaciteten øges således med 119 senge. Fremskrivningen viser, at sengeaktiviteten på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventes at falde med ca. 12,5% frem mod 2025 jf. nedenstående figur. Det største fald ses dog før 2020, hvilket hovedsageligt skyldes lukninger af funktioner på Frederiksberg Hospital, herunder ortopædkirurgi og urologi. Herefter ses en stabilisering af det forventede antal sengedage. Når nybyggeriet står færdigt, vil der således være tilstrækkelig sengekapacitet til at rumme den fremtidige aktivitet. Størrelsen af en eventuel overkapacitet vil afhænge af, hvorvidt det besluttes, at der fremadrettet etableres et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Forventet udviklig i antal sengedage på Bispebejrg og Frederiksberg Hospital Forventet antal sengedage ved den dynamiske fremskrivning Forventet antal sengedage ved den demografiske fremskrivning Herlev og Gentofte Hospital Herlev og Gentofte Hospital har i dag 945 sengepladser fordelt på matriklerne i Herlev og Gentofte. Når nybyggeriet på Herlev Hospital er klar til ibrugtagning, forventes der en samlet sengekapacitet på 978 senge. Sengekapaciteten øges således med 33 senge. Fremskrivningen viser, jf. nedenstående figur, at antallet af sengedage på Herlev og Gentofte Hospital forventes at falde med ca. 2 % frem mod Kombinationen af den let faldende sengeaktivitet og øgede antal sengepladser betyder, at der forventeligt vil være tilstrækkelig sengekapacitet til at rumme den fremtidige aktivitet. Side 15

16 Forventet udviklig i antal sengedage på Herlev og Gentofte Hospital Forventet antal sengedage ved den dynamiske fremskrivning Forventet antal sengedage ved den demografiske fremskrivning Af figuren ses yderligere, at antallet af sengedage steg markant fra , der ifølge Herlev og Gentofte Hospital skyldes indflytninger af aktivitet fra andre hospitaler og hjemtagning fra privathospitaler. Rigshospitalet Rigshospitalet har i dag sengepladser fordelt på senge på Blegdamsvejmatriklen, 302 senge på Glostrup-matriklen inkl. de 84 senge på den medicinske afdeling, der er en udefunktion fra Amager og Hvidovre Hospital og 43 senge på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk. Når nybyggerierne på Rigshospitalet står klar til ibrugtagelse, er der forventeligt 212 senge i Nordfløjen på Blegdamsvej, 151 senge i Børneriget ligeledes på Blegdamsvej, samt 125 senge i Nyt Neurorehabiliteringshus på Glostrup-matriklen. Samtidig lukkes sengepladserne i Hornbæk. I forbindelse med indflytningen til nybyggerierne, forventes de fraflyttede senge, der på nuværende tidspunkt huser patienter der planlægges flyttet til nybyggerierne, som udgangspunkt ikke opretholdt. Derudover lukkes yderligere 41 senge på Blegdamsvej ifm. indflytningen i Nordfløjen og 13 senge ifm. indflytningen i Børneriget grundet planlagte effektiviseringer. Efter indflytningen er der således 966 senge på Blegdamsvej, svarende til en reduktion på 54 senge, og 427 senge i Glostrup, svarende til 125 ekstra, hvor bl.a. sengeaktiviteten fra afsnit for traumatisk hjerneskade i Hvidovre og Klinik for rygmarvsskader i Hornbæk skal flyttes ind. Fremskrivningen viser, at Rigshospitalet samlet set kan forvente en lille stigning i antal sengedage, jf. nedenstående figur. Dette dækker dog over en et lille fald i aktiviteten på Blegdamsvej-matriklen på ca. 3 % mens aktiviteten på Glostrup øges med ca. 33%, hvilket primært kan henføres til neurologiske patienter i forbindelse med op det oprettelsen af Nye Neurorehabiliteringshus. Side 16

17 Forventet udviklig i antal sengedage på Rigshospitalet Forventet antal sengedage ved den dynamiske fremskrivning Forventet antal sengedage ved den demografiske fremskrivning Fremskrivningsresultatet viser at der i 2025 er behov for 24 senge mere, end der aktuelt er planlagt på Blegdamsvej. Rigshospitalet forventer dog, via omlagte og optimerede patientforløb at kunne hente effektiviseringsgevinster i form af et reduceret antal sengedage svarende til 54 senge ved indflytningen i nybyggerierne. Hvis disse effektiviseringer realiseres vil der være en overkapacitet svarende til ca. 30 senge. Hvis det ikke lykkes at indfri de forventede effektiviseringsgevinster i form af et reduceret antal sengedage, må der dog forventes kapacitetsudfordringer. Når man sammenholder aktivitetsfremskrivningen med den planlagte kapacitet på Glostrup-matriklen, forventes en overkapacitet på ca. 20 senge. Det bør dog tilføjes, at der i tillæg til den aktivitetsstigning der ses i fremskrivningen, forventes en yderligere aktivitetsstigning på Glostrup Hospital grundet udvidede rehabiliteringstilbud og indflytning af den specialiserede genoptræning for patienter der har haft en blodprop eller en blødning i hjernen. Da omfanget af denne dette er usikkert indgår denne flytning ligeledes ikke i fremskrivningen. Tidligere estimeringer udarbejdet i forbindelse med dimensioneringen af neurorehabiliteringshuset viser dog, at disse to patientgrupper forventes at udgøre i omegnen af 50 senge. Hvis denne meraktivitet tages med i beregningerne vil Glostrup have underkapacitet. Kapaciteten på Glostrup Hospital må derfor forventes at blive presset, mens der, såfremt de planlagte effektiviseringer indfries, vil være ledig sengekapacitet på Blegdamsvej. Hvis det ikke lykkes at indfri de forventede effektiviseringsgevinster i form af et reduceret antal sengedage, må der dog forventes kapacitetsudfordringer. Der gøres opmærksom på, at der ikke er taget hensyn til det forventet fald i behandlingen af patienter fra andre Regioner, fx patienter fra Region Sjælland. En sådan hjemtagning vil kunne frigive kapacitet på Rigshospitalet. Side 17

18 Bornholms Hospital Bornholms hospital har 88 sengepladser inkl. ferielukkede senge, og der er ikke planlagte ændringer heraf. Fremskrivningen viser et fald i antal sengedage på ca. 6% frem mod 2025 svarende til ca. 5 sengepladser Forventet udviklig i antal sengedage på Bornholms Hospital Forventet antal sengedage ved den dynamiske fremskrivning Forventet antal sengedage ved den demografiske fremskrivning Side 18

19 Bilag 3: Forventet antal sengedage fordelt på specialer Kirurgiske specialer % Karkirurgi % Kirurgi % Neurokirurgi % Ortopædisk kirurgi % Plastikkirurgi % Tand-, mund- og kæbekirurgi % Thoraxkirurgi % Urologi % Medicinske specialer % Akut medicin % Anæstesiologi % Dermato-venerologi % Geriatri % Hæmatologi % Infektionsmedicin % Intern medicin % Medicinsk allergologi % Nefrologi % Reumatologi % Gynækologi og obstetrik % Gynækologi % Obstetrik % Pædiatri % Pædiatri % Andre specialer % Anæstesiologi % Kirurgi % Klinisk neurofysiologi % Neurologi % Oftalmologi % Onkologi % Øre, Næse, Hals % Hovedtotal % Side 19