METODE FOR COST PLUS PRISSÆTNING FOR SYSTEMYDELSER

Transkript

1 1/6 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia CVR-nr METODE FOR COST PLUS PRISSÆTNING FOR SYSTEMYDELSER ANMELDES TIL FORSYNINGSTILSYNET DEN 31. MAJ 2019

2 2/6 Indhold 1. Indledning Formål og definitioner Formål Afgrænsning Definitioner Grundprincipper Virksomhedens udgifter og indtægter Variable omkostninger Indtægter og omkostninger ved salg af elektricitet og varme Elektricitet Varme Faste omkostninger Administrations- og fællesudgifter Simpelt alternativ for administrations- og fællesudgifter Forrentningskrav Simpelt alternativ for forrentningskrav Andre forhold Dokumentation Energinets rapportering til Energistyrelsen... 6

3 3/6 1. Indledning Energinet kan, i tilfælde af, at det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at elforsyningen kan opretholdes med de anlæg, som forventes aktive, kræve at yderligere elproduktionsanlæg holdes driftsklare, således at anlæggene kan producere elektricitet med et varsel fastsat af Energinet. Energinet kan ligeledes kræve godkendte driftsstrop udskudt eller fremrykket. Endelig kan Energinet kræve egentlig drift på anlæg. Elforsyningsloven 27 b. 2. Formål og definitioner 2.1 Formål Formålet med metoden for cost plus er at fastsætte en metoden der kan benyttes til afregning af afhjælpende tiltag (beordringer). 2.2 Afgrænsning Alle forbrugs- og produktionsteknologier, som Energinet påbyder at gennemføre afhjælpende tiltag, er dækket af metoden. 2.3 Definitioner Afhjælpende tiltag: Hændelsen i tid, hvor et anlæg efter Energinets nærmere specifikation er bundet til en særlig produktion, driftstilstand eller anden begrænsning. I System Operation Guideline (SO GL) benyttes begrebet afhjælpende tiltag når en TSO træffer foranstaltninger for at sikre, at dennes transmissionssystem forbliver i normal tilstand. Der skelnes i metoden ikke mellem en beordring og et afhjælpende tiltag. Et afhjælpende tiltag kan også være en driftstilstand hvor der ikke produceres elektricitet, man hvor anlægget står klar til drift med et aftalt varsel. Energinet: Betegner den TSO der til enhver tid er ansvarlig for opretholdelse af forsyningssikkerheden i det danske eltransmissionssystem. Anlægget: Det energianlæg, der beordres. Virksomheden: Den virksomhed, der ejer anlægget som beordres. Kompensationen: Den betaling, der går fra Energinet til virksomheden. 2.4 Grundprincipper 1. Kompensationen skal så vidt muligt holde virksomheden skadesløs for så vidt gælder leverancen af det afhjælpende tiltag 2. Virksom har ret til en rimelig forrentning af den i anlægget bundne kapital; en forrentning som skal indeholdes i kompensationen 3. Kompensationsbeløbet kan ikke blive negativt 4. Der kan ikke dobbelt-kompenseres, over-kompenseres eller kryds-subsidieres; heller ikke kompensation og subsidiering for samme ydelse 5. Virksomheden har ret til at agere med anlægget efter egne ønsker, når det ikke påvirker den aftalte leverance af det afhjælpende tiltag 6. Hverken virksomhed eller Energinet må ændre risikoadfærd i forbindelse med det afhjælpende tiltag

4 4/6 3. Virksomhedens udgifter og indtægter Der er mange pengestrømme i begge retninger i en elektricitetsproducerende virksomhed. En udgift vedrørende et afhjælpende tiltag kan kun kompenseres én gang, og kan kun kompenseres hvis ingen anden forbunden aktør eller interessent dækker udgiften. Det er virksomhedens pligt og ansvar at medvirke til et transparent overblik over pengestrømmene når kompensationen opgøres. Kompensationen for en beordret periode kan ikke antage negativ værdi. Nedenstående liste illustrerer typiske omkostninger, der kan optræde ved gennemførelse af afhjælpende tiltag. Listen er ikke udtømmende og passer ikke alle teknologier, men princippet fremgår. 3.1 Variable omkostninger Energinet lægger op til at følgende omkostninger til brændsel og andre opstartsrelaterede omkostninger kan medtages: Diverse opstartsrelaterede omkostninger Forbrugt brændsel, opgjort til samme regnskabsmæssige princip som virksomheden normalt anvender (fx FIFO) Omkostninger til at få anlægget ud af mølpose (udpakning) og omkostninger til genkonservering (ved beordring ud af mølposelægning) Omkostninger til påkrævede eftervisninger af anlægsegenskaber (ved beordring ud af mølposelægning) Det brændsel, der medgår til selve tiltaget, hvis det er forbundet med et krav om produktion, skal medregnes i kompensationen. Hvis tiltaget kræver tests med aktiv produktion før selve tiltaget, skal det hertil forbrugte brændsel også kompenseres. Den værdi, brændslet tilregnes, kan være den metode virksomheden selv anvender til værdifastsættelse, så det let kan dokumenteres ud fra virksomhedens regnskab. Alternativt kan andre gængse metoder anvendes med rimelig argumentation og dokumentation. Et primært argument for afvigelse fra virksomhedens normale opgørelsesmetode skal være, at administrationen lettes. Energinet kan også kræve afvigelse fra virksomhedens måde at fastslå værdien af brændslet, hvis Energinet finder, at metoden er usædvanlig eller upræcis. Fastlæggelse af mængden af medgået brændsel kan være en måling eller opmåling, eller en beregning ud fra præsteret produktion på det pågældende anlæg, sammenholdt med virkningsgrader ud fra fabriksværdier eller generelle accepterede værdier for teknologien. 3.2 Indtægter og omkostninger ved salg af elektricitet og varme Indtægter ved salg af produkter i forbindelse med levering af det afhjælpende tiltag fratrækkes de tilknyttede udgifter. Det vil sige de indgår ved at reducere kompensationens størrelse. Udgifter på markeder for elektricitet og varme i forbindelse med levering af det afhjælpende tiltag, kompenseres også. Udgifter leder til forhøjelse af kompensationsbeløbet Elektricitet Indtægterne ved salg af elektricitet på alle markeder, tillige med indtægter fra alle former for systemydelser samt væren til rådighed i disse markeder, der er en del af leveringen af det afhjælpende tiltag, indgår i beregning af kompensationen. Disse indtægter fratrækkes summen

5 5/6 af de kompensationsberettigede udgifter, for at få kompensationsbeløbet. Subsidier, eksempelvis PSO tillæg, medregnes indtægter. Udgifter på markeder for elektricitet, kompenseres også. Udgifter i disse markeder fås for eksempel ved: - Negative markedspriser under det afhjælpende tiltag - Ubalance - Når det afhjælpende tiltag består i at flytte en produktion fra en periode til en anden, og dette giver virksomheden dårligere afregning på markedet Varme Indtægter på varmemarkeder omfatter blandt andet: - Salg af varme produceret under levering af afhjælpende tiltag, hvor Energinet har kompenseret det anvendte brændsel - Den ved lov tilladte deling af afgiftsfordelen mellem varmeproducent og varmeselskab; en afgiftsfordel der hidrører fra omlægningen til biomasse Udgifter på varmemarkeder omfatter blandt andet: - Varme der har måttet produceres til en dyrere marginalpris på grund af det afhjælpende tiltag, fx ved flytning fra en periode til en anden Tab i varmemarkeder kan være et tab hos varmeselskabet, når varmeselskabet ikke er det samme som virksomheden der leverer det afhjælpende tiltag. Kompensation for sådan et tab skal overføres til varmeselskabet. 3.3 Faste omkostninger Alle omkostninger til drift og vedligehold, som kan henføres til det afhjælpende tiltag, kan indregnes. Ved beregning af omkostningselementer, der ikke entydigt kan henføres til en periode, anvendes et gennemsnit for de seneste 3 år, for at finde frem til en standard timepris. Følgende liste over omkostninger er eksempler på kompensationselementer, listen er ikke udtømmende: Direkte henførbare personaleomkostninger; 3 års reglen kan bruges Faste driftsomkostninger og afskrivninger på anlægget; 3 års reglen kan bruges Omkostninger til drift og vedligehold relateret til den ønskede driftstilstand; 3 års reglen kan bruges Omkostninger til forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for at opretholde den ønskede driftstilstand Omkostninger ved bestilte opgaver, der ikke kan aflyses Omkostninger til reparationer, der kan henføres direkte til udskydelsen af revision Ekstra omkostninger der skyldes, at det afhjælpende tiltag er skyld i udskudt revision, eller det afhjælpende tiltag i sig selv, er udskydelse af revision Omkostninger til udbedring af anlæg efter havari i det omfang havariet direkte kan henføres til den ønskede driftstilstand, og virksomheden ikke har tilsidesat sit ansvar for anlægssikkerheden 3.4 Administrations- og fællesudgifter Energinet kompenserer de administrationsudgifter med mere, der kan tilregnes den periode anlægget er beordret. Er administrationsudgifter for eksempel opgjort per år, dækker Energinet de henførbare administrationsudgifter svarende den andel af årets timer, det afhjælpende tiltag varer.

6 6/6 Hvis virksomheden har andre energianlæg end det der leverer det afhjælpende tiltag, eller andre forretningsgrene, under samme administrative overbygning, har det afhjælpende tiltag kun andel i administrationsudgifterne svarende til den andel anlægget udgør af den samlede virksomhed. Virksomheden kan anvende sin normale praksis til at gøre rede for andelen overfor Energinet Simpelt alternativ for administrations- og fællesudgifter På virksomhedens ønske kan administrations- og fællesudgifter fastsættes til 10 kr./ MW / time, som alternativ til en opgørelse fra virksomheden. Hvis leverancen af det afhjælpende tiltag ikke medfører en leverance af aktiv energi (MW), udregnes en ækvivalent ud fra anlæggets nominelle effekt og den andel heraf der lægges beslag på under det afhjælpende tiltag. Denne mulighed letter arbejdet for små virksomheder, og er derfor en tilpasning til teknologineutralitet. 3.5 Forrentningskrav Virksomhedens forrentningskrav må modsvare en rimelig fortjeneste. Den skal svare til hvad en gennemsnitsvirksomhed vil betinge sig, hvis den skal udføre den givne tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse. Det er den regnskabsmæssige opgørelse af anlæggets værdi, der anvendes som basis for forrentningen. Virksomhedens egne metoder kan lægges til grund. De skal stemme overens med andre af virksomhedens opgørelser, undtagen skattemæssige opgørelse. Forrentningen kan svare til den forrentning virksomheden bruger i sin forretning. Virksomheden skal føre en rimelig begrundelse for forrentningskravet Simpelt alternativ for forrentningskrav På virksomhedens ønske kan der anvendes et forrentningskrav svarende til Finansministeriets højeste diskonteringsrente, som er en realrente, plus gennemsnitlig inflation de seneste år. Det vil i 2019 give en rente på (1,04) (1,02) = 1,06 = 6 % Denne mulighed letter arbejdet for små virksomheder, og er derfor en tilpasning til teknologineutralitet. 4. Andre forhold 4.1 Dokumentation Energinet kan bede om revisorerklæring vedrørende opgørelser fra virksomheden i forbindelse med fastlæggelse af kompensationen. Det kan være virksomhedens egen revisor der leverer denne. 4.2 Energinets rapportering til Energistyrelsen Energinet afrapporterer til Energistyrelsen omkring brugen af afhjælpende tiltag og omkostningerne hertil jf. bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. 25.