Roskilde Kommune Plan & Udvikling DN Roskildes høringssvar til Forslag til Planstrategi 2018 Fælles Takter

Transkript

1 Roskilde Kommune Plan & Udvikling DN Roskildes høringssvar til Forslag til Planstrategi 2018 Fælles Takter Dette svar er udarbejdet med DNs hovedsigte for øje, Natur og Miljø. De nedenfor nævnte punkter refererer derfor udelukkende til tredie punkt: Den Miljømæssige Dagsorden i Kommunens Forslag til Planstrategi. Robuste grønne miljøer. Vi mener der bør arbejdes på at skabe grønne korridorer, så landskabet ikke er så fragmenteret, men at der er spredningsveje for dyre- og plantelivet. Desuden bør der også være fokus på nemmere adgang til naturen via markveje og stier på landet. Adgangen til det åbne land er generelt begrænset og det bliver vanskeligere at komme væk fra vejene flere og flere markveje og stier forsvinder og trods lovgivning om adgang til det åbne land, sætter folk skilte op med adgang forbudt. Stier og markveje og vilde hegn er desuden også til gavn for biodiversiteten og kan også fungere som spredningskorridorer. Vi mener der skal fokus på at lave frivillige aftaler med lodsejere, f.eks. lave udyrkede bræmmer og hegn hvor naturen kan udvikle sig, og som kan fungere som grønne korridorer, både for folk der vil ud og gå en tur, og som levesteder ude i det dyrkede land At naturen får bedre plads er ikke i sig selv ensbetydende med at biodiversiteten fremmes. Det er lige så meget et spørgsmål om hvordan de givne arealer bruges, disponeres, drives og plejes. En velplejet biodiversitetsskov kan f. eks. være betydeligt mere værdifuld i denne sammenhæng, end en urørt skov. Robustheden og mangfoldigheden kan hjælpes ved at øge indsatsen mod invasive arter, der forarmer naturen. Det kan bl.a. realiseres ved mere oplysning til borgerne om de invasive arters uheldige påvirkning af den hjemmehørende natur og hvordan de kan bekæmpes. Det er især vigtigt at engagere borgerne i registreringen af invasive arter, så en bedre kortlægning af disse kan realiseres. Ved at engagere borgerne gennem oplysning, øges desuden den generelle bevidsthed om naturens værdier. I øjeblikket er der i Roskilde kommune kun registreringsmulighed for bjørneklo. Denne bør udstrækkes til andre for kommunen relevante invasive arter, ligesom der kan henvises til Miljøstyrelsens udmærkede indberetningsside Af andre for Roskilde kommune relevante invasive arter kan nævnes japansk pileurt, kæmpe pileurt, canadisk gyldenris, rynket rose, rød hestehov, pastinak og bynkeambrosie, mink, mårhund og sortmundet kutling. Sidstnævnte er ganske vist endnu ikke rapporteret i Roskilde Fjord, men hvis den kommer vil den kunne udrette stor skade på de hjemmehørende bestande af bl.a. ørred. Kortlægningen bør følges op af en øget indsats for bekæmpelse af de invasive arter, gerne i samarbejde med lokale foreninger.

2 Figur 1 Japansk pileurt, Mosevej p Naturlige trædesten. Det kan være nødvendigt at opkøbe eller endda at ekspropriere særligt værdifulde naturområder, f.eks. for at skabe bedre sammenhæng mellem sjældne dyrs og planters levesteder. En anden mulighed kan være crowdfunding, hvor offentligheden inddrages i opkøb af naturarealer, som det f.eks. tidligere har været brugt ved opkøb af regnskov i udlandet. Mere ny og urørt skov. Roskilde kommune er en af de kommuner i Danmark med mindst skovareal (kun halvt så meget skov, 7%, som Danmark som helhed), og der findes flere områder i kommunen hvor skovrejsning er uønsket. I DN Roskilde ønsker vi at der i stedet bliver flere ønskede skovrejsnings-områder og generelt mere plads til vild natur. I de skove der allerede findes bør man finde en balance mellem at folk kommer ud og bruger /opdager skoven, og at der stadig skal være plads og ro til de dyr og planter der lever i skoven, og som har brug for ro f.eks. i yngleperioden (og for de dyr og plantearter der generelt har skoven som deres levested året rundt). Skovrejsning bør derfor fremmes både på private og kommunale arealer for at komme op mod det af Danmarks Naturfredningsforening tilstræbte mål på 20 %. Evt. kan det overvejes at plante skov på nogle af de grusgravningsarealer der vil blive færdiggravet i de kommende år. Vandets liv. Roskilde fjords vandkvalitet er forbedret meget gennem de sidste årtier. Sygdom i ålegræsbestanden har dog forringet livsbetingelserne for vigtige arter. Som et proaktivt tiltag kan det overvejes at plante ålegræs på udvalgte steder, for at fremskynde retableringen af ålegræsenge. Det er gjort med godt resultat i bl.a. Horsens fjord. Mange søer, moser og vandløb er stærkt forurenede af næringsstoffer fra det omgivende landbrug. Sikring af dyrkningsfri bræmmer og græsningsarealer omkring disse vil gavne den marine flora og fauna på langt sigt.

3 Figur 2 Algeopblomstring pga. næringsstofforurening, Snoldelev mose Synergi med klimatilpasning. Såvel naturlige vådområder som udgravede regnvandsbassiner bruges til opsamling af overfladevand ved store regnskyl. For at udnytte naturpotentialet i disse optimalt er det vigtigt at inddrage biologisk fokus og ekspertise. Fremme af et aktivt udeliv. Det bliver stadig mere populært at dyrke sport i naturen. Det er ikke uden konflikter og det kan blive nødvendigt at opdele naturarealer i aktivitetsområder og mere stille områder, hvor der er begrænsede muligheder for aktiviteter; men til gengæld bedre muligheder for at opleve dyrelivet. Plads til mentale frirum. Det er vigtigt for en god naturoplevelse at man i det mindste har illusionen af at være i et afsondret naturområde langt fra byens støj og anden menneskelig aktivitet. Det indebærer at store dominerende bygninger, høje master, vindmøller og større vejanlæg, så vidt muligt skal placeres så de ikke er synlige fra naturområdet. Gundsømagle Sø er netop et eksempel på hvordan illusionen om at være i et afsondret naturområde, kan spoleres af fremtidens bygningsværker. For nylig er der givet tilladelse til opførelse af en 42 m. høj telemast, der vil stå lige midt i synsfeltet når man kigger mod nordøst ud over søen fra fugletårnet. Desuden vil den kommende Frederikssundmotorvej snart bane sig vej gennem terrænet på nordsiden af søen. Den vil kun nødtørftigt kunne skjules, hvis den forsænkes grundigt i terrænet, og støjgener i det fredede fugleområde vil næppe kunne undgås. Et andet aktuelt eksempel er Himmelev skov, hvor erhverv, fritidsaktiviteter m.m. i øjeblikket gør indhug i det mentale frirum, som burde herske i skoven. I det nordvestlige hjørne af skoven opføres en overdimensioneret (> 1000 m2) landskabsdominerende maskinhal-lignende ridehal på toppen af en bakke på nordsiden af det lavtliggende skovområde. På østsiden af skoven er en rideskole samtidigt under udvidelse, med den konsekvens at en ridebane skal flyttes til et højere liggende område, med risiko for lysforurening af skoven fra ridebanens lysmaster. Desuden er det planen at en omfartsvej skal føres tværs igennem skoven, hen over skovens største sø. Ikke just tiltag der er befordrende for den gode naturoplevelse!

4 Figur 3 Ride- /maskinhal under opførelse, Himmelev skov Nem adgang til bynære landskaber og naturoplevelser. Adgangen til naturen sikres ved at færdsel til fods er tilladt på anlagte veje og stier. Man føler sig dog ikke altid velkommen, hvis de interessante områder befinder sig på privatejet jord. Selv adgangen til fredet natur kan være besværliggjort, hvis det nødvendigvis må foregå ad en privat vej. Et eksempel på dette kan ses i Værebro ådal fredningen (fra 2014), hvor der stadig i 2018 kunne ses skilte med adgang forbudt på adgangsvejene. Roskilde kommune bør følge op med mere oplysende skiltning og evt. påtale om fjernelse af forældet og/eller ulovlig skiltning. Mere investering i oplysning og skiltning vil være meget velkommen for bl.a. at synliggøre grønne og blå kvaliteter. Figur 4 Adgangsvej til den fredede Værebro ådal, fra Holmevej

5 Plads til vandaktiviteter. Også her er det vigtigt at friholde nogle områder for forstyrrende aktiviteter, specielt hvor sjældne arter er registreret og hvor slid kan vanskeliggøre en naturlig balance. Specielle hensyn skal desuden iagttages i fuglenes yngletid. Biodiversitet skal understøttes både i fjorden og i vores søer, vådområder og vandløb. Udbygge vindenergiproduktionen. Danmarks Naturfredningsforening DN Roskilde mener at vindmøller som udgangspunkt ikke har plads i eller i nærheden af naturområder på land. Ideelt bør de placeres i havområder langt fra land, men kan til nød accepteres hvor der allerede er påvirkning fra tekniske anlæg, f.eks. på industrihavne og langs motorveje. Grøn energi i tilknytning til byggeri. Det bør tilstræbes at alt nybyggeri fremover bliver bæredygtigt og CO2 neutralt. Træer som klimahjælpere. Udmærket tiltag til binding af CO2, men virker dog kun på langt sigt. Fokus på innovation. Vigtig pointe. Måske bliver det i sidste ende innovation der skal redde os fra klimakatastrofen. Bidrag af Ole Steen Olesen, Marie Arndal, Gert Nørgård-Nielsen og Bjørn Pedersen (fm), alle DN Roskilde Redigeret af Jørn Borggreen (nstfm), DN Roskilde Jyllinge, 27. marts 2019