Billund Kommune. VVM og miljørapport LEGO P-hus og arkade

Transkript

1 Billund Kommune VVM og miljørapport LEGO P-hus og arkade April 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING VVM Vurdering af Virkninger på Miljøet VVM-processen SMV- Strategisk Miljø Vurdering Første offentlighedsfase Projektets udvikling siden første offentlighedsfase Den videre proces 14 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Projektet Alternativer Vurdering af miljøpåvirkninger Lovgrundlag og planforhold Trafik Støj og vibrationer Luft og klima Geologi og grundvand Overfladevand, spildevand og klimatilpasning Jordforurening og jordhåndtering Landskab, kulturarv og bymiljø Natur, flora og fauna Natura 2000 og bilag IV-arter Råstoffer og affald Socioøkonomi og befolkning Afværgeforanstaltninger Overvågning Kumulative forhold Mangler 23 3 PROJEKTBESKRIVELSE Formål Tidsplan Eksisterende forhold Projektet Anlægsfasen 26 1

3 3.3.2 Driftsfase Alternativer alternativ 31 4 LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD Metode Forhold til andre planer og programmer International lovgivning Natura 2000 og bilag IV-arter Planloven Vandplaner National lovgivning Naturbeskyttelsesloven Museumsloven Miljøbeskyttelsesloven Jordforureningsloven Vandforsyningsloven Vejloven Kommuneplan Kommuneplanens rammebestemmelser Kommuneplanens retningslinjer Lokalplanlægningen Tekniske sektorplaner Spildevandsplan Affaldsplan Varmeforsyningsplan Vandforsyningsplan Råstofplan Trafikafviklingsplan Trafiksikkerhedsplan Naturkvalitetsplan Klimatilpasningsplan Mangler 44 5 TRAFIK Metode Princip for trafikafvikling Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Anlægsfasen 49 2

4 5.3.2 Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Driftsfasen Overvågning Kumulative forhold Mangler 53 6 STØJ OG VIBRATIONER Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Driftsfasen Overvågning Kumulative forhold Mangler 69 7 LUFT OG KLIMA Metode Anlægsfasen Driftsfasen Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Klima Afværgeforanstaltninger Overvågning Kumulative forhold Mangler 74 3

5 8 GEOLOGI OG GRUNDVAND Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Driftsfasen Overvågning Kumulative forhold Mangler 82 9 OVERFLADEVAND, SPILDEVAND OG KLIMATILPASNING Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Samlet vurdering Afværgeforanstaltninger Overvågning Kumulative forhold Mangler JORDFORURENING OG JORDHÅNDTERING Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Overvågning 90 4

6 10.6 Kumulative forhold Mangler LANDSKAB, KULTURARV OG BYMILJØ Metode Eksisterende forhold Plangrundlaget Naturgrundlaget Historisk udvikling Bymiljø Fund og fortidsminder Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Driftsfasen Overvågning Kumulative forhold Mangler NATUR, FLORA OG FAUNA Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Overvågning Kumulative forhold Mangler NATURA 2000 OG BILAG IV-ARTER Metode Natura 2000-områder Bilag IV-arter 111 5

7 13.2 Eksisterende forhold Natura 2000-område Bilag IV-arter Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Samlet vurdering Afværgeforanstaltninger Overvågning Kumulative forhold Mangler RÅSTOFFER OG AFFALD Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Overvågning Kumulative forhold Mangler SOCIOØKONOMI OG BEFOLKNING Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Overvågning Kumulative forhold Mangler 120 6

8 16 REFERENCER BILAGSOVERSIGT 124 7

9 1 INDLEDNING LEGO Fonden og KIRKBI koncernen, der er et holdingselskab som bl.a. ejer hovedparten af LEGO koncernen, ønsker i perioden ultimo medio 2016 at opføre et parkeringshus og evt. et arkadebyggeri mellem Hovedgaden og Ole Kirks Vej i Billund midtby, tæt på det kommende LEGO House, og med LEGO Idéhuset som nærmeste nabo. Byggeriet ønskes opført i et område med eksisterende boliger, butikker og andre erhvervsvirksomheder. P-huset etableres med en højde på op til 12 m over terræn, med parkering på tagdæk. Der etableres et værn med en højde på 2 m omkring tagdækket, i samme materiale som facaden og i forlængelse af facaden. Bygningshøjden inkl. værn vil således være op til 14 m over terræn. Parkeringshuset er planlagt til en kapacitet på op til 400 parkeringspladser. Parkeringsdækkene etableres enten som traditionelle etagedæk, som forskudte dæk eller som ramper i en spiralbevægelse op gennem bygningen. P-husets etageareal vil maksimalt udgøre m 2. Senere etableres evt. anlæg til solceller på tagetagen, således at tagdækket delvis overdækkes med solceller. Placering af tekniske installationer som trappe- og elevatortårne, ventilationsafkast og evt. solcelleoverdækning på tagdækket fastlægges ved detailprojekteringen, men de vil så vidt muligt blive trukket væk fra facadekanten. Højden på de tekniske installationer kan blive op til 4 m over tagdækket. Ved evt. forbindelsesbygning med trapper og elevator mellem P-hus og arkadebygning kan bygningshøjden her blive op til 18 m over terræn. Adgang til P-huset sker fra Hovedgaden, og udkørsel til Ole Kirks Vej. Udkørsel vil ske i niveau med terræn, og der vil være et fortov, så gående fortsat kan gå via passagen mellem Ole Kirks Vej og Hovedgaden. P-huset vil kunne benyttes af gæster til LEGO House og andre med ærinde i midtbyen. På sigt etableres evt. en arkadebygning, som sammenbygges med P-huset, og vil få en højde mod Hovedgaden på 2-3 etager, og max 10 meter. Arkadebygningen vil evt. terrasseres i højden, så den rammer P-husets bygningshøjde ved sammenbygningen, svarende til max 14 meter plus trappe- og elevatortårn på optil 4 meter. Det maksimale etageareal for arkadebygningen vil ikke overstige m 2. Arkaden indrettes med kontorer og butikker samt evt. bolig på øverste etage. Vareindlevering til arkadebygningen sker fra Hovedgaden eller fra passagen mellem Hovedgaden og Ole Kirks Vej. Parkeringshuset er omfattet af VVM-bekendtgørelsens 1 bilag 2, pkt. 11 a) Infrastrukturanlæg. Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. 1 BEK nr af 06/11/2014: Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 8

10 Grontmij A/S har derfor den 22. september 2014 på vegne af LEGO Fonden og KIRKBI koncernen indsendt en anmeldelse af projektet i henhold til 2 i VVMbekendtgørelsen til kommunen. På baggrund af anmeldelsen har Billund Kommune den 11. november 2014 afgjort, at anlægget må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor i henhold til VVM-bekendtgørelsens 3, stk. 1 er VVM-pligtigt og forudsætter gennemførelse af en VVM-proces. 1.1 VVM Vurdering af Virkninger på Miljøet VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet og omfatter en vurdering af et konkret projekts miljømæssige konsekvenser. Formålet med VVM-proceduren er at gennemføre en miljøvurdering, som danner grundlag for beslutningen om at meddele tilladelse eller afslag til projekter, der potentielt kan påvirke miljøet væsentligt. Formålet er desuden at beskrive afværgeforanstaltninger for eventuelle negative påvirkninger, samt at inddrage offentligheden i projektet. En væsentlig del af VVM-processen er således offentlige høringer, hvor alle har mulighed for at komme med bemærkninger til projektet, så projektet evt. kan blive justeret undervejs. VVM-bestemmelserne gennemfører EU s VVM-direktiv og har lovhjemmel i planloven 2. I Danmark er reglerne udmøntet i VVM-bekendtgørelsen. VVM-bekendtgørelsen ledsages af bilag 1 og 2. Anlæg på bilag 1 er obligatorisk VVM-pligtige og kræver altid VVM-redegørelse. For anlæg på bilag 2 skal der gennemføres en screening for at afgøre, om projektet kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning og derfor kræver VVMredegørelse. Bilag 2-anlæg skal anmeldes til myndigheden på et særligt skema (VVM-bekendtgørelsens bilag 5). VVM-redegørelsen skal indeholde en vurdering af projektets virkninger på miljøet. I VVM-sammenhæng er miljøbegrebet bredt og omfatter således vurdering af påvirkning af mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv, jf. VVM-bekendtgørelsens 7. VVM-redegørelsen beskriver således projektets direkte og indirekte påvirkning både i anlægsfasen og i driftsfasen på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv samt Samspillet mellem disse Der gøres endvidere rede for 0-alternativet, dvs. den situation, hvor projektet ikke gennemføres. Endelig beskrives de kumulative påvirkninger, som er den samlede påvirkning af omgivelserne. Den kumulative påvirkning omfatter både påvirkningen fra selve projektet, samt påvirkninger fra andre virksomheder, planer og projekter i området. Sidstnævnte inddrager kommende planer og projekter, såfremt de er tilladt/vedtaget, også selvom de endnu ikke er realiseret. 2 LBK 587 af 27/05/2013. Bekendtgørelse af lov om planlægning. 9

11 VVM-redegørelsen omfatter desuden en afklaring og beskrivelse af de såkaldte afværgeforanstaltninger. Dette er de tiltag, som kan gennemføres for at mindske eller eliminere de eventuelle negative miljøpåvirkninger, som projektet vurderes at medføre. Beskrivelsen af de afværgeforanstaltninger danner grundlag for, hvilke vilkår, der vil indgå i de eventuelle tilladelser og dispensationer, som projektet kræver efter anden lovgivning. VVM-redegørelsen bygger på de oplysninger, LEGO har tilvejebragt i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen VVM-processen VVM-processen forløber i flere trin, der er fastlagt i VVM-bekendtgørelsen. Første trin (1. offentlighedsfase) er en 4-ugers debatfase hvor offentligheden inviteres til at give input til brug for fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold (scoping). På baggrund af scopingfasen udarbejdes VVM-redegørelsen, som sendes i en 8- ugers offentlig høring (2. offentlighedsfase). Herefter træffer kommunen afgørelse om hvorvidt projektet kan tillades. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i en 4-ugers klageperiode. 1.2 SMV- Strategisk Miljø Vurdering Da P-huset ikke kan etableres inden for de gældende planlægningsmæssige bestemmelser for området, forudsætter projektets realisering, at der vedtages dels nye lokalplanbestemmelser for området, og dels et tillæg til kommuneplanen, som fastlægger de nærmere rammer for områdets fremtidige udnyttelse. Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget for projektet skal miljøvurderes (SMV) i henhold til miljøvurderingsloven 3. SMV er betegnelsen for miljømæssige vurderinger af planer, programmer og politiske mål. Miljøvurdering af planer og programmer skal ses som en overbygning til bestemmelserne om VVM. Formålet med miljøvurdering af planer og programmer er at sikre at vurderingen af miljøkonsekvenser og belysningen af mulige alternativer foregår mens planerne stadig er under forberedelse og behandles politisk, dvs. før de endeligt er vedtaget. Kommunen kan ikke meddele VVM-tilladelse før plangrundlaget for projektet er vedtaget. Der er en stor grad af sammenfald mellem VVM-reglerne og SMV-reglerne. VVMredegørelsen og den strategiske miljøvurdering er derfor skrevet sammen i denne miljørapport, der lever op til kravene i begge regelsæt. Ud over kravene i VVM-reglerne skal miljørapporten i henhold til SMV-reglerne også indeholde: Beskrivelse af planens formål og forbindelse med andre planer og programmer. 3 LBK 939 af 03/07/2013 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. 10

12 Beskrivelse af påtænkt overvågning af de relevante miljøpåvirkninger. Dertil kommer, at der skal foretages direkte høring af myndigheder, hvis områder kan blive berørt af planen. Høringen skal foretages både i idéfasen, og inden kommunen træffer endelig afgørelse om planens vedtagelse. Disse høringer foretages samtidig med lokalplanforslagets og kommuneplantillæggets høringsfaser. Desuden skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse efter 2. offentlighedsfase, jf. Miljøvurderingslovens 9, stk. 2, hvori der gøres rede for, hvordan miljøhensynene er integreret i planen, og hvordan bemærkninger fra offentlighedsfasen er taget i betragtning. Der skal også redegøres for, hvorfor planen er valgt på baggrund af alternativerne, samt hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger. Planens/projektets formål er beskrevet i afsnit 3.1, og forbindelsen til andre planer og programmer er beskrevet i afsnit 4.2. Overvågning er beskrevet under de fagkapitler, hvor der er vurderet at være behov for overvågning. 1.3 Første offentlighedsfase Billund Kommune offentliggjorde et debatoplæg om projektet på kommunens hjemmeside den 28. oktober 2014 med høringsfrist den 25. november I debatoplægget beskrives, hvilke miljøforhold, der forventes lagt særlig vægt på i miljørapporten på baggrund af projektets karakter og beliggenhed. Disse miljøforhold er: Bymiljø og visuel påvirkning Trafik Støj Luft Grundvand Der er i den 1. offentlighedsfase indgået bemærkninger fra ejerne af tre boligejendomme i nærområdet; Tværvej 4B, Ole Kirks Vej 2 og Ole Kirks Vej 10. Nedenfor ses høringssvarene og kommunens bemærkninger til disse: Verner og Terese Larsen, Tværvej 4: Er uforstående overfor placeringen af P-huset med flere biler ind i byen og deraf følgende gener. Foreslår at P-huset etableres på Granvej i stedet. Er som nærmeste naboer imod P-huset mod de gener, der følger med. P-huset vil forringe ejendomsværdien og gøre deres hus usælgeligt, idet ingen ønsker ikke at bo op ad et P-hus. Tænker på hvor meget den vil skygge på deres ejendom samt på lys fra biler, støj og bilos. Kommunens bemærkninger De fremsendte tilkendegivelser og synspunkterne er indgået i planlægningen, herunder ved udarbejdelsen af VVM-redegørelsen. 11

13 Der er som led i VVM-undersøgelsen redegjort for hvor meget trafik P-huset vil medføre, jf. kapitel 5. På dage, hvor P-husets kapacitet udnyttes fuldt ud, vil der være tale om op til 900 biler om dagen. P-huset etableres som et supplement til fjernparkering ved Granvej knyttet til etablering af LEGO House. Fjernparkeringen etableres som pladser på terræn, og det vurderes ikke hensigtsmæssigt at etablere egentligt byggeri på denne lokalitet. Med baggrund i etableringen af LEGO House og udviklingen af bymidten vurderer Billund Kommune, at en forøgelse af parkeringskapaciteten i bymidten er relevant, herunder kan det ved skiltning og anden information sikres, at besøgende ledes direkte hertil, således at omfanget af søgetrafik begrænses. Det er vurderet, at trafikken til og fra P-huset især vil betyde en relativ stor stigning i trafikmængden på Ole Kirks Vej, som dog skal ses i lyset af, at den nuværende trafikbelastning er meget lav. Det er på baggrund af de udførte vurderinger kommunens opfattelse, at P-huset ikke vil indebære uacceptable trafikbelastninger. Kommunen er opmærksom på, at projektet, som følge af dets dimensioner vil kunne påvirke de umiddelbare næromgivelser. Generelt vil udviklingen i bymidten kunne indebære, at der etableres højere bygninger i overensstemmelse med rammebestemmelserne i Billund Kommunes Kommuneplan for bymidten. Ved planlægningen af de enkelte projekter skal der dog sikres en afvejning i forhold til påvirkningen af omgivelserne. I forhold til ejendommen Tværvej 4 vil det planlagte P-hus indebære skyggepåvirkning i en del af dagen i nogle perioder af året (forår og efterår/vinter), jf. rapportens kapitel 11. Det er vurderet, at projektet kan etableres uden at medføre uacceptable støjgener, påvirkninger af luftkvalitet eller lysgener. Det fremgår ligeledes af VVM-redegørelsen, at projektet ikke vil påvirke grundvandsforholdene i området. Midlertidige grundvandsænkninger i forbindelse med anlægsarbejdet kan gennemføres uden at påvirke omgivelserne. Det kan ikke udelukkes, at projektet vil påvirke ejendomspriser. Det er ikke muligt i miljørapporten, at vurdere i hvilken grad, og om det er positivt eller negativt for den enkelte grundejer. Der vil dog være en lang række faktorer som påvirker boligmarkedet udover projektet på et givet tidspunkt, f.eks. rentemarkedet, den generelle økonomiske situation og udviklingen i området omkring Billund mht. arbejdspladser mv. Endelig skal bemærkes, at bygherre har overtaget ejendommen. Hanne og Erik Enggaard, Ole Kirks Vej 2 12

14 Protesterer som nærmeste nabo mod projektet med de betydelige følgevirkninger det vil få i dagligdagen. Finder det ikke muligt at bygge et parkeringshus tilpasset områdets øvrige bebyggelse med respekt for naboernes liv og dagligdag i forhold til sol, lys, støj og trafik. Ønsker ikke at blive boende såfremt projektet realiseres, men ønsker på den anden side ikke at stå i vejen for realisering, som også kan være til gavn for den fremtidige udvikling i Billund. Oplyser at have haft kontakt til KIRKBI og finder det herefter realistisk, at ejendommen kan/bør komme i spil i forbindelse medopkøb og nybyggeri på Brandstationens grund. Konstaterer, at huset bliver usælgeligt med denne placering og området vil skifte karakter. Beder om, som alternativ til protesterne mod byggeplaner for P-huset, at kommunen sikrer, at et forventet kommende boligprojekt nord for Ole Kirks Vej om indbefatte den aktuelle ejendom. Kommunens bemærkninger De fremsendte tilkendegivelser og synspunkterne er indgået i planlægningen, herunder ved udarbejdelsen af VVM-redegørelsen Det er vurderet, at trafikken til og fra P-huset især vil betyde en relativ stor stigning i trafikmængden på Ole Kirks Vej, som dog skal ses i lyset af, at den nuværende trafikbelastning er meget lav. Det er på baggrund af de udførte vurderinger kommunens opfattelse, at P-huset ikke vil indebære uacceptable trafikbelastninger. Kommunen er opmærksom på, at projektet, som følge af dets dimensioner vil kunne påvirke de umiddelbare næromgivelser. Generelt vil udviklingen i bymidten kunne indebære, at der etableres højere bygninger i overensstemmelse med rammebestemmelserne i Billund Kommunes Kommuneplan for bymidten. Ved planlægningen af de enkelte projekter skal der dog sikres en afvejning i forhold til påvirkningen af omgivelserne. I forhold til ejendommen Ole Kirks Vej 2 vil det planlagte P-hus indebære skyggepåvirkning i nogle tidsrum på dagen hele året, jf. rapportens afsnit kapitel 11. Det er med henvisning til VVM-undersøgelsen vurderet, at driften af P-huset kan ske uden at medføre væsentlig støjpåvirkninger, såfremt der foretages de fornødne foranstaltninger. Det vurderes ligeledes, at P-huset kan etableres og drives uden at medføre uacceptable påvirkninger af luftkvaliteten eller lysgener. Det kan ikke udelukkes, at projektet vil påvirke ejendomspriser. Det er ikke muligt i miljørapporten, at vurdere i hvilken grad, og om det er positivt eller negativt for den enkelte grundejer. Der vil dog være en lang række faktorer som påvirker boligmarkedet udover projektet på et givet tidspunkt, f.eks. rentemarkedet, den generelle økonomiske situation og udviklingen i området omkring Billund mht. arbejdspladser mv. For så vidt angår spørgsmålet om planlægning for området nord for Ole Kirks Vej, herunder den fremtidige anvendelse af grunden med den tidligere brandstation, skal oplyses, at der ikke på nuværende tidspunkter foreligger forslag til ændringer af de nuværende planlægningsmæssige bestemmelser for området. Området er i kommuneplanen udlagt til boligområde (åben-lav og tæt-lav), og er ikke omfattet af lokalplan. Billund Kommune har noteret jeres tilkendegivelser, og vil være opmærksom herpå i forbindelse med kommende planlægning for området. I.M. Pedersen, Ole Kirks Vej 10 13

15 Tilkendegiver at nogle husejere kan komme i alvorlig klemme angående tab af husværdi. Ejendommen, som er sat til salg, vil miste værdi som følge af P-huset. Opfordrer til at handlende og gæster til LEGO House skal betale for parkering og så få P- udgiften refunderet, hvor de handler eller i LEGO House. Tilkendegiver at P-husets facader ikke bør ligne bagsiden af P-huset på Højmarksvej. Kommunens bemærkninger De fremsendte tilkendegivelser og synspunkterne er indgået i planlægningen, herunder ved udarbejdelsen af VVM-redegørelsen Kommunen er opmærksom på, at projektet som følge af dets dimensioner vil kunne påvirke de umiddelbare næromgivelser. Generelt vil udviklingen i bymidten kunne indebære, at der etableres højere bygninger i overensstemmelse med rammebestemmelserne i Billund Kommunes Kommuneplan for bymidten. Ved planlægningen af de enkelte projekter skal der dog sikres en afvejning i forhold til påvirkningen af omgivelserne. Det kan ikke udelukkes, at projektet vil påvirke ejendomspriser. Det er ikke muligt i miljørapporten, at vurdere i hvilken grad, og om det er positivt eller negativt for den enkelte grundejer. Der vil dog være en lang række faktorer som påvirker boligmarkedet udover projektet på et givet tidspunkt, f.eks. rentemarkedet, den generelle økonomiske situation og udviklingen i området omkring Billund mht. arbejdspladser mv. Der er ikke taget stilling til spørgsmålet om betaling ved anvendelse af P-huset, men det er målrettet besøgende til bymidten, herunder gæster til LEGO House og ved indkøb i byens butikker m.v. Det er projektets intention, at byggeriet skal indgår i et afbalanceret samspil med den øvrige bebyggelse i bymidten. Der lægges således i arbejdet med et sammenhængende facadeudtryk, skalering og materialebrug stor vægt på, at det nye byggeri vil være med til at bevare og forstærke de eksisterende bymæssige træk i Billund bymidte. Facaden vil ikke fremstå som bagsiden af P-huset på Højmarksvej. 1.4 Projektets udvikling siden første offentlighedsfase Siden første offentlighedsfase er projektområdet udvidet til at omfatte ejendommen på Tværvej 4B, hvilket giver mulighed for en bedre trafikmæssig løsning ved indkørsel til P-huset. Desuden er arealet ved siden af Bageren, mellem P-huset og Hovedgaden inddraget i projektområdet. På dette område ønskes på længere sigt mulighed for opførelse af et arkadebyggeri i sammenhæng med P-huset. Arkadebyggeriet vil give mulighed for en mere harmonisk overgang fra P-huset til Hovedgaden. Endelig er kapaciteten af parkeringshuset udvidet fra 350 biler til 400 biler. 1.5 Den videre proces Denne miljørapport omfatter både VVM-redegørelse og miljøvurdering (SMV) af planforslagene. Når forslaget til miljørapport foreligger, offentliggøres det i 8 uger sammen med forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg. Også i denne fase den 2. offentlighedsfase - kan alle komme med bemærkninger til projektet. 14

16 Derefter kan kommunen på baggrund af miljørapporten og de indkomne bemærkninger beslutte, om projektet skal tillades. Der udarbejdes en sammenfattende redegørelse jf. SMV-reglerne. Kommunens eventuelle godkendelse vil bestå i en VVM-tilladelse, der normalt meddeles på nærmere vilkår, samt den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for projektet. VVM-tilladelsen og vedtagelsen af planforslagene ledsages af en 4-ugers klagefrist, hvor afgørelserne kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagereglerne kan ses på nævnets hjemmeside 15

17 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 2.1 Projektet Parkeringshuset etableres med en højde på op til 14 m over terræn inkl. værn omkring tagparkering. Huset vil få en kapacitet på op til 400 parkeringspladser, og et etageareal på maksimalt m 2. Senere etableres evt. anlæg til solceller på tagetagen, således tagdækket delvis overdækkes med solceller. Elevator- og trappetårne, evt. solcelle-overdækning mv. vil blive trukket væk fra facadekanten så vidt mulig, og få en maksimal højde på 4 m over tagdæk. Bygningshøjden ved evt. forbindelsesbygning mellem P-hus og arkadebygning med trappe og elevator vil være op til 18 m over terræn. Adgang til P-huset sker fra Hovedgaden og udkørsel til Ole Kirks Vej. P-huset vil kunne benyttes af gæster til LEGO House og andre med ærinde i midtbyen. Ved evt. etablering af arkaden tænkes denne sammenbygget med P-huset, med en højde mod Hovedgaden på 2-3 etager, og max 10 meter. Arkaden vil evt. terrasseres i højden, så den rammer P-husets bygningshøjde ved sammenbygningen. Arkadens maksimale etageareal vil ikke overstige m 2. Arkaden indrettes med kontorer og butikker samt evt. bolig på øverste etage. Vareindlevering til arkadebygningen sker fra Hovedgaden eller fra passagen mellem Hovedgaden og Ole Kirks Vej Alternativer Med den forventede udvikling i Billund midtby vurderes det relevant, at forøge parkeringskapaciteten her. Parkeringsanlægget, som etableres på Granvej i forbindelse med LEGO House anlægges som pladser på terræn, og kommunen vurderer det ikke hensigtsmæssigt at etablere egentlig byggeri på denne lokalitet. Det eneste alternativ til projektet er det såkaldte 0-alternativ, som svarer til de eksisterende forhold. Dvs. hvor området er delvis ryddet for bebyggelse, og hvor P-huset og arkaden ikke er opført. 2.2 Vurdering af miljøpåvirkninger Lovgrundlag og planforhold Opførelsen af P-huset er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 11a Infrastrukturanlæg. Anlægsarbejder i byzone. Billund Kommune har besluttet, at projektet er VVM-pligtigt, og der udarbejdes derfor VVM-redegørelse. Projektet forudsætter ny lokalplan og kommuneplantillæg, som skal miljøvurderes efter miljøvurderingsloven. Miljøvurderingen er sammenskrevet med VVM-redegørelsen i denne samlede miljørapport. 16

18 2.2.2 Trafik Derudover kan projektet kræve tilladelse og dispensation i henhold til andre lovområder. Projektet vurderes ikke at kræve dispensationer fra naturbeskyttelsesloven, museumsloven mv. Udledning og nedsivning af regnvand kræver kommunens tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, og ligeledes forudsætter en evt. grundvandssænkning en tilladelse fra kommunen. Til- og frakørsel til offentlig vej fra projektområdet forudsætter desuden, at kommunen kan meddele tilladelse efter vejloven. De gældende sektorplaner og strategier inden for det tekniske område gennemgås i miljørapporten. Udover at projektet forudsætter et nyt plangrundlag i form af kommuneplantillæg og lokalplan, vurderes der ikke at være konflikt med gældende planer og strategier. I anlægsfasen vil kørsel til byggepladsen ske ad Ole Kirks Vej og Systemvej. Den trafikmæssige stigning i anlægsfasen vurderes ikke at give anledning til trafikale problemer. For driftsfasen er gennemført en trafikanalyse for vejene Hovedgaden og Ole Kirks Vej, og de umiddelbare kryds ind og ud af parkeringshuset. Billund Kommune udarbejder sideløbende med miljørapporten en trafikafviklingsplan for Billund by. Heri lægges en plan for vej- og krydsomdannelser i byen. Øvrige kryds i Billund er derfor ikke inddraget i miljørapporten. Analysen viser, at der for den værst tænkelige situation ikke vil opstå kapacitetsproblemer ved ind- eller udkørsel til parkeringshuset under forudsætning af, at kapaciteten af et eventuelt bomanlæg er tilstrækkelig. Beregningen viser, at 2 bomanlæg er nødvendige, idet et enkelt bomanlæg vil skabe uacceptable kølængder. For Ole Kirks Vej er den procentuelle stigning i trafikken i forhold til 0-alternativet meget stor. Dette skyldes, at trafikmængden på Ole Kirks Vej er meget lav i den nuværende situation. Trafikmængden efter P-husets etablering er samlet set ikke uacceptabel i forhold til trafikafviklingen, og der vil ikke opstå kapacitetsproblemer. Der opstår ikke kapacitetsproblemer på Hovedgaden ved indkørsel til P-huset. Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige trafikale problemer i driftsfasen Støj og vibrationer Vurderingen af støj og vibrationspåvirkninger omfatter anlægsarbejder, vejtrafik på Ole Kirks Vej og Hovedgaden samt driften af selve P-huset. Der er vurderet mulige påvirkninger af boliger i nærområdet omkring P-huset. Vurderingen er foretaget på baggrund af oplysningerne om vejtrafik til og fra P-huset, aktiviteter i anlægsfasen og udformningen af P-huset. 17

19 I anlægsfasen forventes støj fra entreprenørmaskiner og kørsel til og fra byggepladsen. Anlægsarbejdet vil primært blive udført i dagperioden, og kørsel til og fra byggepladsen vil ske ad Ole Kirks Vej. Det vurderes, at stigningen i trafikstøjen herfra vil være marginal. Støj fra byggearbejdet reguleres efter miljølovgivningen, og ved væsentlige støjgener kan myndigheden give påbud om, at støjen skal nedbringes. Det vurderes, at støjen fra anlægsaktiviteterne ikke vil medføre væsentlige gener. Byggeriet og kørslen i den forbindelse kan også medføre vibrationer. I forbindelse med f.eks. nedramning af spuns ved evt. midlertidig grundvandssænkning kan der forekomme kortere perioder med vibrationspåvirkning, som kan virke generende for de nærmeste naboer. Der vurderes ikke at være risiko for bygningsskader. I driftsfasen vil der være støj fra trafik til og fra P-huset. Den største ændring i støjniveauet vil opleves fra boliger langs Ole Kirks Vej, idet denne i dag ikke er ret trafikbelastet. Den vejledende grænseværdi for trafikstøj overholdes på Ole Kirks Vej. For Hovedgaden vil stigningen være langt mindre. På Hovedgaden er støjniveauet allerede i dag højere end den vejledende grænseværdi. I driftsfasen vil der være støj fra P-huset som følge af kørsel på ind- og udkørslerne og parkeringsoperationer. Det vurderes, at støjen ikke vil give anledning væsentlige gener. De vejledende støjgrænser vil kunne overholdes ved etablering af støjreducerende foranstaltninger, dog med marginale overskridelser i forhaven ved Ole Kirks Vej 2. Parkeringshuset etableres med en lukket eller støjdæmpet facade. Der vil blive etableret støjafskærmning (værn) på øverste etage af P-huset og langs venstre side af indkørslen. Støjpåvirkning fra ventilationsanlæg er ubetydelig. Der vurderes ikke at være væsentlige støjgener i driftsfasen Luft og klima I anlægsfasen kan forekomme gener i form af støv fra jordarbejde og transport samt fra emissioner fra entreprenørmateriel. Generne forventes dog ikke større end for andre tilsvarende anlægsarbejder. I driftsfasen vurderes emissionen af luftforurenende stoffer fra ventilationen af P- huset kun at medføre ubetydelig påvirkning af luftkvaliteten i omgivelserne. Da luftforureningen i forvejen er lav, og emissionen fra P-huset er minimal vil EU s luftkvalitetskrav overholdes med god margin. Emission fra kørsel til og fra P-huset er ikke indregnet, da det kun vil udgøre en meget lille del af den samlede trafiks bidrag Geologi og grundvand Det vurderes at byggeriet kan udføres uden at det er nødvendigt at sænke grundvandet i byggefasen. I forbindelse med dybere udgravninger til f.eks. nedgravning af sprinklertank, trappetårn el.lign., eller gravearbejde i særligt nedbørsrige perioder kan der evt. blive behov for grundvandssænkning i det terrænnære sand og eventuelt en aflastning af vandtrykket i sandet under lerlaget ca. 10 m under terræn. En evt. midlertidig grundvandssænkninger planlægges og gennemføres således at oppumpning, recirkulering og evt. udledning af grundvand ikke påvirker, bygninger funderet på blød bund, indvindingsboringer, vandløb og anden natur, samt mobiliserer jordforureninger. 18

20 P-huset ligger inden for indvindingsoplandet til Billund Vand s vandværker, hvor indvindingen foregår fra dybtliggende og velbeskyttede grundvandsmagasiner. Ved etablering af lokal afledning af regnvand (LAR) i området, er det derfor vigtigt at overholde de kommunale anvisninger til evt. rensning af overfladevand, der håndteres gennem LAR. I driftsfasen vurderes der ikke at ske påvirkning af geologi og grundvand Overfladevand, spildevand og klimatilpasning Projektets mulige påvirkning af overfladevand (søer, vandløb og kystvande) som følge af håndtering af spildevand og afledning af regnvand er vurderet og relateret til Billund Kommunes klimatilpasningsplan. Den nærmeste recipient er Billund Bæk, idet der dog ikke er direkte udledning af spildevand eller regnvand fra projektet. Der vurderes ikke at være øvrige vandløb, søer eller fjorde, som kan blive påvirket af projektet. I anlægsfasen afledes regnvand fra projektområdet og sanitært spildevand til det offentlige kloaknet. Udledningen forventes mindre end for den nuværende anvendelse af området, og der forventes således ikke risiko for overløb og påvirkning af vandløb, søer eller hav fra projektområdet. I driftsfasen vil sanitært spildevand og evt. spildevand fra de lukkede P-dæk blive afledt til det offentlige kloaknet. Regnvand vil ikke blive udledt til fællessystemet med en højere intensitet end hvad der sker i dag med den nuværende befæstelsesgrad. Dette sikres ved at etablere et underjordisk forsinkelsesvolumen inde på projektområdet evt. i kombination med lokal nedsivning af regnvand (LAR) i det omfang dette er muligt. Det vurderes, at projektet ikke vil medføre øget risiko for overløbshændelser og påvirkning af vandløb, søer eller hav Jordforurening og jordhåndtering P-huset opføres på et areal, der betragtes som let forurenet (områdeklassificeret), da det ligger i byzone. Region Syddanmarks data vedrørende jordforurening viser, hvor der er konstateret en forurening (V2), samt hvor der er mistanke om forurening baseret på arealets hidtidige anvendelse (V1). Der er ingen V2 kortlagte arealer tæt ved projektområdet, men der er et enkelt V1 kortlagt areal, som er en tidligere brandstation med tilhørende autoservice beliggende lige nord for projektområdet. Projektet medfører gravearbejde og muligvis flytning af let forurenet eller forurenet jord. Der vil være krav om afklaring af eventuel forurening og anmeldelse af jordflytning inden anlægsarbejdet, hvilket vil afdække behov for afværgeforanstaltninger. 19

21 Projektet forudsætter som udgangspunkt ikke grundvandssænkning i anlægsfasen, og der vil således ikke være risiko for mobilisering af miljøfremmede stoffer og forurening af oppumpet grundvand. Det kan dog i detailprojekteringen vise sig nødvendigt med en mindre midlertidig grundvandssænkning. I afsnittet om grundvand er beskrevet de tiltag der om nødvendigt iværksættes så der ikke sker påvirkning af grundvandet, med risiko for mobilisering af nærliggende jordforureninger eller forurening af grundvandet som følge af jordforurening. I driftsfasen vurderes genanvendelse af forurenet eller lettere forurenet jord ikke at udgøre en risiko Landskab, kulturarv og bymiljø Projektområdet ligger i bymæssig bebyggelse og er ikke omfattet af kommuneplanens udpegninger vedrørende landskab og kulturmiljø. Påvirkningen af landskabet i driftsfasen begrænser sig til det omgivende nærmiljø og kan være enten visuel påvirkning, skyggepåvirkning eller påvirkning af de arkæologiske lag. For at vurdere den visuelle påvirkning er der udarbejdet visualiseringer, der viser P- husets rumlige udbredelse mellem den eksisterende bebyggelse, set fra Hovedgaden og Ole Kirks Vej. Der er ligeledes udarbejdet skyggediagrammer over P-husets skyggeafkast på omgivelserne fordelt over døgn og årstider. Påvirkningen af de arkæologiske lag er vurderet ved søgning efter fund og fortidsminder i Kulturstyrelsens databaser, samt ved henvendelse til Sydvestjyske Museer. Det vurderes, at P-husets visuelle påvirkning af bymiljøet vil begrænse sig til nærområdet, hvor bygningen vil være markant, men kan tilpasses den omgivende bebyggelse. Flere af de omkringliggende boligejendomme vil få mere skygge på visse årstider og tidspunkter på døgnet. Der vurderes ikke at være risiko for væsentlig påvirkning af kulturmiljøet i form af arkæologiske lag i anlægsfasen, da projektområdet i forvejen er forstyrret, og da der ikke tidligere er registreret fund. Den visuelle påvirkning i anlægsfasen vurderes ikke at være væsentlig Natur, flora og fauna Projektets potentielle påvirkninger af terrestrisk natur er vurderet med udgangspunkt i Kommuneplan for Billund Kommune samt kommunens vejledende 3- registrering og besigtigelsesdata af beskyttet natur. Mulig påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter behandles særskilt i Kapitel 13 Natura 2000 og bilag IV-arter. 20

22 De nærmeste 3-områder udgøres af eng-, mose- og hedearealer beliggende i en afstand af m fra projektområdet. Der er ikke udpeget potentiel natur eller økologiske forbindelser inden for en afstand af 500 m fra projektområdet. Ved eventuel grundvandssænkning kan der ske overløb fra nedsivningsbassinerne til et engareal ved Billund Bæk. En eventuel grundvandssænkning vil blive gennemført efter samme principper som grundvandssænkningen ved Lego House Projektet - dog med væsentlige mindre vandmængder. Det er vurderet at dette kan gennemføres uden negative påvirkninger på Billund Bæk og engarealet, og dermed dyrelivet knyttet til disse lokaliteter. Da projektets miljøpåvirkninger i anlægs- og driftsfasen er af lokal karakter, og da afstanden til nærmeste beskyttede naturområde er mere end 500 m, vurderes at projektet ikke vil påvirke naturværdier i form af beskyttede naturområder eller arter. Der vurderes således ikke at være nogen væsentlig påvirkning som følge af projektet Natura 2000 og bilag IV-arter Nærmeste Natura 2000-område er N85 Hedeområder ved Store Råbjerg, som ligger ca. 4 km fra projektområdet. Da projektets påvirkninger vurderes at være af lokal karakter, forventes projektet ikke at medføre påvirkninger af Natura 2000-områder i større afstand. Syd for projektområdet løber Billund Bæk, som står i forbindelse med Grindsted Å hvis nedre del er omfattet af Natura 2000-område 88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde. Afledning af overfladevand og spildevand gennemføres uden væsentlige ændringer, og dermed uden væsentlig påvirkning af nedstrømsliggende recipienter. Muligt forekommende strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) nær projektområdet er markfirben, stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø, odder samt en række arter af flagermus. Der er dog ikke kendte registreringer af bilag IV-arter inden for en radius af 500 m fra projektområdet og projektet berører som udgangspunkt ikke potentielle levesteder for bilag IV-arter. I anlægsfasen kan der evt. være behov for at foretage grundvandssænkning. Grundvandssænkningen vurderes at kunne gennemføres uden negative påvirkninger af Billund Bæk og engarealet, hvor overløb nedsives og dermed eventuelle bilag IV arter knyttet til disse lokaliteter. Der vurderes derfor ikke at være væsentlige påvirkninger af Natura 2000-områder, eller Bilag IV-arter i anlægsfasen. På grund af projektets lokale karakter og den forholdsvis store afstand til Natura 2000-områder og potentielle levesteder for bilag IV-arter vurderes, at projektet kan gennemføres uden påvirkning i anlægs- og driftsfase af Natura 2000-områder. Det vurderes endvidere, at projektet ikke påvirker bilag IV-arter Råstoffer og affald Anlægsfasen medfører materialeforbrug svarende til andre almindelige byggerier, og anvendelse af de sædvanlige byggematerialer samt grus og belægning. Energiforbruget vil bestå i brændstof til anlægsmaskinerne. Vandforbruget vil bestå i vanding af arbejdsarealer samt til toiletter mv. Affaldsproduktion vil bestå af spildmaterialer fra byggearbejdet. Der vurderes ingen væsentlig miljøpåvirkning som følge af råstof-, energi- og vandforbrug i byggefasen. 21

23 Der vil ikke være råstofforbrug i driftsfasen. I driftsfasen genereres almindeligt husholdningsaffald. Energiforbruget i driftsfasen består primært i belysning samt rumopvarmning i arkaden og forventes ikke at medføre væsentlig miljøpåvirkning Socioøkonomi og befolkning I eksisterende bymæssig bebyggelse vil miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser i forbindelse med et nyt P-hus og evt. arkade især være relevante i forhold til trafik, støj og luft samt bymiljø og visuel påvirkning. Byområdets erhvervsmæssige aktiviteter består i lokalområdet omkring P-huset af diverse butikker og kontorer. Det vurderes, at disse erhvervsaktiviteter samlet set ikke vil blive negativt påvirket af P-huset og arkadebyggeriet i forhold til trafik, støj og luft samt bymiljø og visuel påvirkning. Byområdets befolkningsmæssige aktiviteter består i lokalområdet af boliger. Det vurderes, at opførelse af P-huset vil præge bymiljøet både visuelt og på grund af skyggevirkning, men at påvirkningen begrænser sig til nærområdet tæt ved P-huset. Det vurderes, at menneskers liv og ophold i byen ikke vil blive negativt påvirket af P-huset i forhold til trafik, støj og luft. Det vurderes, at Billund bys rekreative interesser samlet set ikke vil blive negativt påvirket af P-huset og evt. arkadebyggeriet. Det vurderes, at Billund bys velstand og materielle goder samlet set ikke vil blive negativt påvirket af P-huset og arkadebyggeri. Sammenfattende gælder, at lokalområdet i og omkring P-hus og arkadebyggeri ikke vil ændre karakter, men fortsat som vil fremstå som et centralt beliggende og til tider trafikeret bolig, butiks- og kontorområde i en middelstor provinsby. 2.3 Afværgeforanstaltninger Der er identificeret behov for afværgeforanstaltninger i relation til følgende forhold Trafik: Der skal etableres to bomanlæg ved indkørsel og udkørsel til parkeringshuset for at sikre mod tilbagestuvning. Alternativt skal der etableres bomanlæg med en kort ekspeditionstid, eller der skal anvendes en anden betalingsmetode end bomanlæg. Støj: P-huset skal udføres med lukkede eller støjdæmpede facader. Desuden skal opføres støjskærme ved venstre side af indkørslen og på øverste parkeringsdæk, og belægningen på udkørslen skal være støjreducerende. Grundvand: Hvis der mod forventning skal gennemføres en midlertidig grundvandssænkning vil der blive gennemført de afværgeforanstaltninger, der sikrer at oppumpning, recirkulering og evt. udledning af grundvand ikke påvirker, bygninger funderet på blød bund, indvindingsboringer, vandløb og anden natur, samt mobiliserer jordforureninger. Landskab og bymiljø: Der skal anvendelse ikke-reflekterende facadematerialer, der hindrer generende refleksion af sollys for naboejendommene. Desuden skal placering af indendørs og udendørs lyskilder tage højde for at der ikke opstår gener for naboer som følge af lyspåvirkning. 22

24 2.4 Overvågning Hvis der mod forventning skal gennemføres grundvandssænkning vil der blive gennemført overvågning, der sikrer at oppumpning, recirkulering og evt. udledning af grundvand ikke påvirker, bygninger funderet på blød bund, indvindingsboringer, vandløb og anden natur samt mobiliserer jordforureninger. Overvågningen vil blive fastlagt i kommunens tilladelser til grundvandssænkning samt recirkulering og udledning. 2.5 Kumulative forhold Kumulation med andre planer og projekter er vurderet indenfor områderne trafik, støj, luftemissioner og grundvand. Samlet vurderes der ikke at være påvirkning fra andre nuværende eller kommende planer eller projekter, der sammen med opførelsen af parkeringshus og arkade kan have kumulative effekter på miljøet. 2.6 Mangler Parkeringshus og arkade er ikke detailplanlagt. Vurderingerne i miljørapporten er foretaget på baggrund af worst case i forhold til påvirkning af miljøet. Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektet i relation miljørapportens temaer. 23

25 3 PROJEKTBESKRIVELSE 3.1 Formål Billund midtby er under forandring og vil i de kommende år ændre sig til et mere attraktivt og spændende bymiljø bl.a. som følge af åbningen af LEGO House og Børnenes Hovedstad-initiativerne. I forbindelse med LEGO House vil der blive etableret nye torve og pladser, og Billund Bæk overvejes åbnet op gennem en del af byen. Ændringerne i midtbyen vil medføre øget behov for parkeringspladser. Det planlagte parkeringshus vil supplere parkeringsmuligheder for LEGO House gæster, som desuden kan parkere på parkeringspladsen på Granvej, og ligeledes aflaste midtbyens øvrige parkeringsplader i forhold til en forventet øget mængde besøgende til området. Parkeringshuset placering midt i centrum betyder, at der i udformningen af byggeriet bør tages hensyn til de nære byrum og den omkringliggende boligbebyggelse. Arkadebyggeriet - som evt. planlægges opført på længere sigt i sammenhæng med P- huset, opføres netop for at formidle en harmonisk overgang fra parkeringshusets storskala til Hovedgadens mere intime byrum. Det er projektets intention, at parkeringshus og evt. arkadebyggeri skal tegne sig som et både fysisk og arkitektonisk sammenhængende byggeri, hvor facader, proportionering og materialeholdning er ens for begge bygninger. Derved sikres, at parkeringshuset indgår i et afbalanceret samspil med den øvrige bebyggelse i bymidten. Der har således i arbejdet med et sammenhængende facadeudtryk, skalering og materialebrug været lagt stor vægt på, at det nye byggeri er med til at bevare og forstærke de eksisterende bymæssige træk i Billund bymidte. Parkeringshuset og arkadebyggeriet er endnu ikke færdigprojekteret, dvs. bygningsareal og -højde er ikke endelig fastlagt, og en række faktorer er ikke kendt i detaljer Tidsplan Anlægsfasen: For P-huset: Ultimo medio Driftsfasen: Fra sommer Parkeringshuset forventede levetid: Ca. 30 år. 3.2 Eksisterende forhold Billund by er kommunens næststørste by med ca indbyggere (2012). Bymidten rummer såvel mindre butikker, butikstorv, boliger og mindre erhverv. I figur 3.1 ses projektområdets beliggenhed i Billund by. 24

26 Figur 3.1: Projektområdets beliggenhed i Billund by markeret med en rød streg. Projektområdet ligger midt i den ældste del af Billund, og omfatter et areal mellem Ole Kirks Vej og Hovedgaden, Tværvej og passagen mellem Ole Kirks Vej og Hovedgaden. Mod Tværvej og Ole Kirks Vej grænser projektområdet op til boliger og villahaver, og mod Hovedgaden mod mindre forretninger, bl.a. Billund Bageri. På modsat side af passagen ligger LEGO Idéhuset. I to minutters gåafstand fra P-huset og arkaden ligger LEGO House, som forventes indviet i løbet af LEGO House skal være et nyt oplevelsescenter i Billund. En del af LEGO House vil være åbent for offentligheden uden betaling, mens der vil være betaling til udvalgte udstillinger og aktiviteter. I højsæsonen (juli måned og skoleferier) forventes dagligt ca gæster. Besøgende til LEGO House vil have adgang til parkering på Granvej, hvorfra der kører shuttle-busser til LEGO House. Parkeringspladsen på Granvej forventes at få en kapacitet på 450 biler samt 6 turistbusser. I figur 3.2 nedenfor ses beliggenhed af projektområdet i forhold til LEGO House og parkeringspladsen på Granvej. 25

27 Figur 3.2: Beliggenhed af projektområde i forhold til LEGO House, Billund Bageri og fjernparkering på Granvej. Størstedelen af bebyggelsen på området er revet ned. En del af projektområdet anvendes til parkeringsplads med ind-/ og udkørsel fra Ole Kirks Vej. Fra parkeringspladsen er der via en passage/gangsti adgang til Hovedgaden. Hovedgaden er forholdsvis trafikeret og domineres af mindre butikker, mens Ole Kirks Vej er en mindre trafikeret vej med forholdsvis få bebyggelser med facadevirkning mod vejen, men med hovedvægt af parcelhusbebyggelse med forhaver. Undersøgelsesområderne, som er de områder, der inddrages i miljøvurderingen udover selve projektområdet defineres under de enkelte miljøtemaer, idet disse vil variere fra miljøtema til miljøtema, alt efter den mulige miljøpåvirknings udbredelse og karakter. 3.3 Projektet Anlægsfasen P-hus og arkade opføres på et areal, der ejes dels af et datterselskab til LEGO Fonden, dels af KIRKBI koncernen. Indkørsel til parkeringshuset vil ske via Hovedgaden ved siden af Billund Bageri s parkeringsplads, og udkørsel vil ske via Ole Kirks Vej. Udkørslen er således den samme som for den eksisterende parkeringsplads, dvs. umiddelbart over for Solvej. 26

28 I tilknytning til parkeringshuset opføres eventuelt et arkadebyggeri med facade mod Hovedgaden. I figur 3.3 er vist en situationsplan med skitse af byggefelt for parkeringshus og arkade, samt markering af ind- og udkørsel til parkeringshuset. Figur 3.3: Situationsplan med skitsering af byggefelt. Ind- og udkørsel er markeret med gule pile. (Ravn Arkitektur). Nedenfor i figur 3.4 er vist et eksempel på et snit af evt. arkade og parkeringshus. Figur 3.4: Eksempel på snit af arkadebygning og parkeringshus (Ravn Arkitektur). Anlægsfasen forventes at vare ca. 9 måneder. I anlægsfasen forventes op til 10 lastbiler/dag. Trafik til og fra byggepladsen vil ske ad Ole Kirks Vej. 27

29 Byggepladsen hegnes ind, og der etableres en skurby til håndværkere (max 50 personer). Afledning af sanitært spildevand i anlægsfasen sker til offentlig kloak. Håndværkernes personbiler henvises til LEGO koncernens eksisterende P-hus. Håndværkerbiler henvises til parkering nord for krydset Hans Jensensvej / Aastvej. Byggepladsen forventes ikke oplyst uden for arbejdstiden. Forventet arbejdstid i anlægsfasen: hverdage i perioden kl På enkelte dage i forbindelse med støbearbejde kan arbejdstiden bliver længere. Nedenstående miljøpåvirkninger forventes i anlægsfasen: Øget trafik, se nærmere i kapitel 5: Trafik. Øget støj som følge af øget trafik, udførelse af støjende anlægsarbejder og kørsel med entreprenørmaskiner samt evt. vibrationer fra udførelse af anlægsarbejde, se nærmere i kapitel 6: Støj og vibrationer. Anvendelse af råstoffer, se nærmere i kapitel 14: Råstoffer og affald. Luftemissioner fra øget trafik og kørsel med entreprenørmaskiner og støv fra jordarbejde se nærmere i kapitel 7: Luft og Klima Udgravning og flytning af jord samt evt. midlertidig sænkelse af grundvandsspejlet, se nærmere i kapitel 8: Geologi og grundvand samt kapitel 10: Jordforurening og jordhåndtering. Mulig påvirkning af nærliggende naturområder som følge af evt. midlertidig sænkelse af grundvandsspejlet, se nærmere i kapitel 12: Natur, flora og fauna, samt kapitel 13: Natura 2000 og bilag IV-arter Driftsfase Parkeringshuset er ikke detailprojekteret. Arkadebygningen, som evt. på sigt opføres, er heller ikke på nuværende tidspunkt detailplanlagt. Parkeringshuset opføres med lukkede facader mod den omkringliggende bebyggelse. Da det ikke er hensigtsmæssigt, at parkeringshuset fremstår som et hermetisk lukket og afvisende volumen, arbejdes med at skabe et byggeri, der indskriver sig på en naturlig måde og er tilpasset gadebilledet. Der er således arbejdet med forskellige facadeudformninger bl.a. med dybdeskabende felter, og med små huller i facaden eller åbninger i form af partielle glaspartier særligt mod Ole Kirks Vej. Glaspartierne betyder, at parkeringshusets facade åbnes op, men på en måde som sikrer, at lyden ikke samtidig kommer ud. Gennem behandling af glaspartierne (folie eller lignende mattering) kan det ligeledes sikres, at der ikke skabes indbliksgener mod nabobebyggelsen, og at lyset fra parkeringshuset dæmpes på en hensigtsmæssig måde. Glaspartierne er således ikke at forveksle med vinduer. Evt. små huller i facaden kan desuden medvirke til ventilering af huset, samtidig skal dog sikres, at der ikke sker uacceptable emissioner af støj ad denne vej. Ved at indføre glaspartier i parkeringshuset sikres det derudover, at facaderne på hhv. parkeringshus og arkadebyggeri kan gives samme arkitektoniske udtryk. Nedenfor i figur 3.5 og 3.6 er skitseret forskellige facadeløsninger. 28

30 Figur 3.5: Skitse af facade med dybdeskabende felter (Ravn Arkitektur). Figur 3.6: Skitse af facadeløsning med matterede glasfelter (Ravn Arkitektur). P-huset etableres med en højde på op til 12 m over terræn, med parkering på tagdæk. Der etableres et værn med en højde på 2 m omkring tagdækket, i samme materiale som facaden og i forlængelse af facaden. Bygningshøjden inkl. værn vil således være 14 m over terræn. 29

31 Parkeringshuset er planlagt til en kapacitet på op til 400 parkeringspladser. Parkeringsdækkene etableres enten som traditionelle etagedæk, som forskudte dæk eller som ramper i en spiralbevægelse op gennem bygningen. P-husets etageareal vil maksimalt udgøre m 2. Senere etableres evt. anlæg til solceller på tagetagen, således at tagdækket delvis overdækkes med solceller. Placering af tekniske installationer som trappe- og elevatortårne, ventilationsafkast og evt. solcelleoverdækning på tagdækket fastlægges ved detailprojekteringen, men de vil så vidt muligt blive trukket væk fra facadekanten. Højden på de tekniske installationer kan blive op til 4 m over tagdækket. Ved evt. forbindelsesbygning med trapper og elevator mellem P-hus og arkadebygning kan bygningshøjden her blive op til 18 m over terræn Der vil være toiletfaciliteter i parkeringshuset, samt affaldsstativer til indsamling af alm. husholdningsaffald. Der installeres sprinkleranlæg til evt. brandslukning. Adgang til P-huset sker fra Hovedgaden, og udkørsel til Ole Kirks Vej. Udkørsel vil ske i niveau med terræn, og der vil være et fortov, så gående fortsat kan gå via passagen mellem Ole Kirks Vej og Hovedgaden. P-huset vil kunne benyttes af gæster til LEGO House og andre med ærinde i midtbyen. Der vil ikke være parkering for busser, lastbiler, mobile homes o.lign. P-husets åbningstid forventes at blive kl (alle dage). Det forventes, at der i løbet af en dag i højsæsonen (juli måned) vil parkere ca. 900 biler i parkeringshuset. På sigt etableres evt. en arkadebygning, som sammenbygges med P-huset, og vil få en højde mod Hovedgaden på 2-3 etager, og max 10 meter. Arkadebygningen vil evt. terrasseres i højden, så den rammer P-husets bygningshøjde ved sammenbygningen, svarende til 14 meter plus trappe- og elevatortårn på optil 4 meter. Det maksimale etageareal for arkadebygningen vil ikke overstige m 2. Arkaden indrettes med kontorer og butikker, samt evt. bolig på øverste etage. Vareindlevering til arkadebygningen sker fra Hovedgaden eller fra passagen mellem Hovedgaden og Ole Kirks Vej. Arealet omkring parkeringshuset og arkade vil evt. blive indrettet som opholdsarealer til aktiviteter for børn og voksne. Regnvand forventes afledt til offentlig kloak, med uændret intensitet, idet der planlægges etableret forsinkelsesvolumen på grunden og i det omfang det er muligt blive etableret LAR (Lokal afledning af regnvand. Sanitært spildevand afledes til det offentlige kloaksystem. Nedenstående miljøpåvirkninger forventes i driftsfasen: Øget trafik, se nærmere i kapitel 5: Trafik Støj fra øget trafik på veje, parkeringsoperationer i P-hus samt ventilationsanlæg i parkeringshus, se nærmere i kapitel 6: Støj og vibrationer 30

32 3.4 Alternativer Luftemissioner fra biler og ventilationsafkast i parkeringshuset som kan påvirke mennesker og nærliggende naturområder, se nærmere i kapitel 7: Luft og klima, kapitel 11: Natur, flora og fauna samt kapitel 13: Natura 2000 og bilag IVarter. Udledning af regnvand og spildevand, se nærmere i kapitel 9: Overfladevand, spildevand og klimatilpasning. Ændringer i udledning af spildevand og overfladevand kan påvirke nærliggende naturområder, dette er nærmere beskrevet i kapitel 11: Natur, flora og fauna samt kapitel 13: Natura 2000 og bilag IVarter. Ændrede visuelle forhold samt lys- og skyggepåvirkning, se nærmere i kapitel 11: Landskab, kulturarv og bymiljø Generering af affald, se nærmere i kapitel 14: Råstoffer og affald. Med den forventede udvikling i Billund midtby vurderes det relevant, at forøge parkeringskapaciteten her. Parkeringsanlægget, som etableres på Granvej i forbindelse med LEGO House anlægges som pladser på terræn, og kommunen vurderer det ikke hensigtsmæssigt at etablere egentlig byggeri på denne lokalitet. Der er ikke undersøgt andre placeringer af parkeringshuset og arkaden, fordi virksomheden råder over netop denne grund, som ligger hensigtsmæssig i forhold til parkering for gæster til LEGO House og andre med ærinde i midtbyen. I et forprojekt er undersøgt 3 alternativer for ind- og udkørsel fra P-huset: 1. Indkørsel af Hovedgaden Ind- og udkørsel af Ole Kirks Vej 2. Ind- og udkørsel af Hovedgaden 3. Ind og udkørsel af Ole Kirks Vej Resultaterne viste, at alternativ 1 og 3 ville medføre en meget stor stigning i trafikmængden på Ole Kirks Vej, hhv. 910 % og %. Alternativ 2 ville medføre stor stigning i trafikmængden på Hovedgaden (175 %), og uacceptabel belastningsgrad (95 %). Tilsvarende ville støj som følge af øget trafik øges betragteligt. På den baggrund blev disse alternativer fravalgt alternativ 0-alternativet er den situation, hvor P-huset og arkaden ikke opføres, dvs. 0- alternativet svarer til de eksisterende forhold. I 0-alternativet forudsættes, at LEGO House og parkeringspladsen på Granvej opført. 0-alternativet anvendes som reference i forhold til vurdering af miljøpåvirkningen fra anlæg og drift af Phus og arkade. 31

33 4 LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD 4.1 Metode Dette kapitel indeholder en beskrivelse og vurdering af projektets forhold til den eksisterende planlægning, som projektet har berøring med. Relevant international lovgivning gennemgås i forhold til EU-habitatbekendtgørelsen (Natura 2000-områder og bilag IV-arter) og miljømålsloven (Vandplaner). Desuden gennemgås de eventuelle beskyttelser, som projektet berører i henhold til national lovgivning (vejloven, jordforureningsloven mv.). Derefter beskrives relevante rammer og retningslinjer i den gældende kommuneplan, Trekantplanen, eksisterende lokalplanlægning i og omkring projektområdet og relevante sektorplaner (spildevandsplan, vandforsyningsplan, trafikafviklingsplan, klimatilpasningsplan mv.). Projektet forudsætter vedtagelse af en ny lokalplan og kommuneplantillæg, som udarbejdes sideløbende med VVM-processen. Kapitlet er en overordnet gennemgang af projektets lov- og planmæssige rammer. Flere af temaerne behandles mere detaljeret i separate kapitler i denne miljørapport, og der henvises i så tilfælde til de relevante kapitler. 4.2 Forhold til andre planer og programmer Planernes og projektets forhold til Billund Kommunes Kommuneplan , den eksisterende lokalplanlægning i området samt relevante tekniske sektorplaner er beskrevet i afsnit 4.6, 4.7 og 4.8 herunder. Der er ligeledes redegjort for forholdet til international og national lovgivning i afsnit 4.4 og 4.5, herunder Natura 2000 og Vandplaner. I Kapitel 13 Natura 2000 og bilag IV-arter vurderes, at der ikke vil ske påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder og strengt beskyttede arter. Derudover er forholdet til følgende planer relevante for projektet: Den Regionale Udviklingsplan Den Regionale Udviklingsplan (RUP) er den overordnede politiske vision for udviklingen i Region Syddanmark. Visionen er: Det Gode Liv hvilket skal ses som et udtryk for en overbevisning om, at den økonomiske krise skal imødegås af en helhedsorienteret og langsigtet indsats. Udover at skabe vækst i erhvervslivet, skal en del af løsningen findes i at stå sammen om en fælles indsats for at skabe rammer, der kan muliggøre Det Gode Liv for alle borgere i Syddanmark, herunder Billund Kommune. Etableringen af P-huset er en del af den ønskede vækst, der er i tråd med intentionen med den Regionale Udviklingsplan. Planstrategi De seks kommuner i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle) har sammen udarbejdet Planstrategi 2011, som således også fungerer som en lokal strategi for de enkelte kommuner. Formålet med planstrategien er at fastlægge overordnede visioner og mål for kommunernes planlægningsarbejde og udmøntes i kommuneplanerne, se afsnit

34 5 veje til vækst Udviklingsstrategien for Billund Kommune kaldes 5 veje til vækst. Visionen er, at Billund Kommune er familiens bedste valg. De 5 veje til vækst omfatter, at: Skabe øget tilflytning til Billund Kommune Styrke turismen og den øvrige erhvervsudvikling i Billund Kommune Udvikle Børnenes Hovedstad Øge uddannelsesniveauet i Billund Kommune Sikre infrastrukturel udvikling, der understøtter vækstambitionerne. Opførelsen af parkeringshuset vurderes at være i overensstemmelse med udviklingsstrategien, hvor især sidstnævnte punkt er relevant. Udviklingsstrategien kan ses på hjemmesiden Billund Børnenes Hovedstad Børnenes Hovedstad er en helhedsplan for Billund Bymidte, udviklet i samarbejde mellem kommunen og LEGO. Planen indeholder en vision om, at Billund skal være hovedbyen og kraftcenteret for viden om børn, leg og læring både nationalt og internationalt. Planen er beskrevet på hjemmesiden International lovgivning I det følgende beskrives de EU-direktiver, der har betydning for projektet og som er udmøntet i dansk lovgivning. Det drejer sig især om EU-habitatdirektivet 4, EUfuglebeskyttelsesdirektivet 5 og Vandrammedirektivet Natura 2000 og bilag IV-arter Natura 2000-områderne er et netværk af naturområder, der er beskyttet gennem EUhabitatdirektivet og EU-fuglebeskyttelsesdirektivet. Natura 2000-områder omfatter habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Disse områder er udpeget for at beskytte udvalgte arter og naturtyper. Habitatdirektivet er suppleret af et bilag IV, der oplister en række dyre- og plantearter, som kræver streng beskyttelse. Beskyttelsen omfatter både arternes bestande og deres yngle- og rasteområder. EU-fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet forpligter medlemslandene og er i Danmark udmøntet gennem habitatbekendtgørelsen 7 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Samme bekendtgørelse omfatter beskyttelse af de ovennævnte bilag IV-arter. 4 Rådets direktiv 92/43/EØF 5 Rådets direktiv 79/409/EØF 6 Europaparlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF 7 BEK nr. 408 af 01/05/2007: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 33

35 Det betyder i praksis, at myndigheden i sin planlægning, sagsbehandling og administration skal sikre, at der ikke sker ændringer, der kan skade eller forringe de arter og naturtyper, som Natura 2000 områderne er udpeget for at beskytte. Forbuddet mod forringelser gælder ikke kun for planer og projekter inden for Natura 2000-områderne, men også for ændringer, der udføres uden for Natura områderne, hvis ændringerne kan påvirke ind i Natura 2000-området. Der må heller ikke ske forringelser for bilag IV-arterne, dvs. de strengt beskyttede dyre- og plantearter på EF-habitatdirektivet. Bilag IV-arterne er beskyttet overalt, hvor de forekommer, både inden i og uden for Natura 2000-områder. Før myndigheden træffer afgørelse og fx giver VVM-tilladelse, skal der derfor foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis det vurderes, at projektet kan medføre væsentlig påvirkning, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området set i forhold til områdets bevaringsmålsætning. Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet vil skade området, kan projektet som udgangspunkt ikke tillades. Dette fremgår af habitatbekendtgørelsens 7. Der kan heller ikke gives tilladelse, hvis projektet kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Bilagets plantearter må ikke ødelægges, uanset livsstadie. Dette fremgår af habitatbekendtgørelsens 11. Naturstyrelsen har udarbejdet Natura 2000-planer for de enkelte Natura områder, og kommunerne har derefter udarbejdet handleplaner for områderne. Naturplanerne er udarbejdet på grundlag af en basisanalyse for hvert område og omfatter beskrivelse af områdernes tilstand, målsætning og trusler. Handleplanerne beskriver de handlinger, som forventes igangsat for at forbedre områdernes tilstand, så målsætningen kan opfyldes. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde i forhold til projektområdet er EFhabitatområde nr. H74: Hedeområde ved Store Råbjerg, som ligger ca. 4 km vest for projektområdet. Dette område er også udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. H48. Nærmeste vandløb er Billund Bæk, der løber ud Grindsted Å og videre til Varde Å, der er udpeget som EF-habitatområde nr. H77: Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde, beliggende ca. 20 km vest for projektområdet. Varde Å udmunder i Ho Bugt i den nordlige del af Vadehavet, EF-habitatområde nr. H78: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, som også er EFfuglebeskyttelsesområde nr. H57: Vadehavet. Vadehavet er desuden udpeget som Ramsar-område. Vurderingen af projektets mulige påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter indgår i Kapitel 13 Natura 2000 og bilag IV-arter. 34

36 4.3.2 Planloven Lov om planlægning 8 beskriver lovgrundlaget for planlægningen i Danmark, herunder kommuneplanlægning, lokalplanlægning og administrationen i de uplanlagte landzoner. Planloven beskriver også inddelingen af Danmarks areal i hhv. landzone, byzone og sommerhusområder. Projektområdet ligger i byzone og er i dag omfattet af to forskellige lokalplaner, se afsnit Projektområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde nr. 2.C.1. De gældende rammebestemmelser rummer ikke nogen angivelse af placeringen af et P-hus. Projektets realisering forudsætter derfor, at kommunen vedtager et kommuneplantillæg, som angiver placeringen af P-huset. Den mulige arkadebebyggelse er i overensstemmelse med de gældende rammebetingelser. Forholdet til kommuneplanen og lokalplanen er uddybet i afsnit 4.10 og 4.11 herunder Vandplaner Vandplanerne er en udmøntning af EU s Vandrammedirektiv, der i dansk lovgivning er indarbejdet i miljømålsloven. De danske vandområder er opdelt i hovedvandoplande, og for hvert af disse oplande er der udarbejdet en vandplan. Vandplanerne indeholder bestemmelser for overfladevand og grundvand og erstatter de tidligere regionplaners bestemmelser. Vandplaner 2013 er offentligt tilgængelige i Miljøgis (Miljøministeriet, 2014a). Se mere om vandplanerne på hvorfra der også er adgang til Miljøgis. Billund ligger inden for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet, idet området afvander til Grindsted Å, der fortsætter ud i Varde Å med udmunding i Ho Bugt. Vandplanerne indeholder en beskrivelse af vandområdernes tilstand, miljømål og indsatsbehov. Planerne indeholder desuden retningslinjer for myndighedernes planlægning og administration. Vandplanernes retningslinjer har bindende virkning over for myndigheders fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager inden for hovedvandoplandet. Projektet er ikke omfattet af vandplanens retningslinje 40 og 41, idet anvendelsen til parkeringshus ikke er nogen væsentlig ændring og heller ikke er mere risikobetinget for grundvandsressourcen end den nuværende. Projektets mulige påvirkning af overfladevand og grundvand behandles i Kapitel 8 og 9. 8 LBK 587 af 27/05/2013 Lov om planlægning 35

37 4.4 National lovgivning Naturbeskyttelsesloven Lov om naturbeskyttelse 9 omhandler bestemmelser om beskyttelse af naturen på nationalt niveau. I VVM-sammenhæng er fredning, beskyttet natur, bygge- og beskyttelseslinjer ofte relevante sammen med bestemmelserne om offentlighedens adgang til naturen. Oplysningerne om områdeudpegninger i henhold til naturbeskyttelsesloven, museumsloven mv. stammer fra Danmarks Miljøportals Arealinformation (Danmarks Miljøportal, 2014). Fredning Nærmeste fredede område omfatter en gravhøj på matr. nr. 1be Billund By, Grene, beliggende ud til Ole Kirks Vej ca. 160 m nordvest for projektområdet. Projektet påvirker ikke det fredede område. Øvrige landskabsfredninger ligger i stor afstand fra projektområdet - ca. 4 km derfra (Grene Sande mod sydvest og Rækkebjergene mod nord) - og påvirkes ligeledes ikke af projektet. Da fredede områder ikke påvirkes, er emnet ikke behandlet yderligere i miljørapporten. Beskyttet natur Naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet natur) omfatter et generelt forbud mod at ændre tilstanden i de pågældende områder. Det drejer sig om vandløb, søer, moser, heder, enge, overdrev og strandenge. Der er ingen beskyttede naturarealer jf. naturbeskyttelseslovens 3 inden for eller nær projektområdet. De nærmeste beskyttede naturarealer udgøres af Billund Bæk ca. 230 m syd for projektområdet, samt mosebræmmen langs bækken længere mod vest. Bækken er rørlagt på en del af strækningen gennem byen. Beskyttet natur er behandlet i Kapitel 12 Natur, flora og fauna. Tilstanden af Billund Bæk kan potentielt påvirkes af projekter gennem ændret udledning. Der forventes ikke væsentlig ændringer i udledningsforholdene til Billund Bæk som følge af projektet, se Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning. Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer fremgår af lovens og omhandler strandbeskyttelseslinje, sø- og åbeskyttelseslinje, skovbyggelinje, fortidsmindebeskyttelseslinje og kirkebyggelinje. Førstnævnte administreres af staten, de øvrige af kommunen. Projektområdet er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, og projektet kræver derfor ikke dispensation fra disse. Emnet er derfor ikke behandlet yderligere i Miljørapporten. 9 LBK 951 af 03/07/2013 Naturbeskyttelsesloven 36

38 4.4.2 Museumsloven Der er ikke registreret fredede fortidsminder jf. museumslovens 29e eller beskyttede sten- og jorddiger jf. lovens 29a inden for eller nær projektområdet (Danmarks Miljøportal, 2014). Sydvestjyske Museer har den 11. november 2014 oplyst, at de har foretaget en arkivalsk gennemgang af området, og at der ikke umiddelbart er noget, der indikerer, at der skulle befinde sig noget af arkæologisk interesse inden for projektområdet, hvorfor området frigives til det påtænkte arbejde. Såfremt der alligevel påtræffes fund, standses gravearbejdet og museet kontaktes, jf. museumslovens 27, stk. 2. Fund, fortidsminder og arkæologiske forhold er beskrevet i Kapitel 11 Landskab, kulturarv og bymiljø Miljøbeskyttelsesloven Udledning og nedsivning af regnvand eller oppumpet grundvand kræver kommunens tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens og 28 samt spildevandsbekendtgørelsens Projektområdet ligger i byzone og er derfor omfattet af områdeklassificering. Jorden er derfor potentielt let forurenet. Genanvendelse af forurenet jord skal vurderes af Billund Kommune i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19, 24, kap 5 eller 85. Kommunen kan stille vilkår for at sikre, at omkringliggende jord, grundvand mv. ikke forurenes. Forhold omkring miljøbeskyttelsesloven indgår i Kapitel 8 Geologi, råstoffer og grundvand for så vidt angår grundvandssænkning, Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning samt Kapitel 10 Jordforurening og jordhåndtering Jordforureningsloven Projektområdet ligger i byzone og er derfor omfattet af områdeklassificering. Det betyder, at jorden potentielt er at betragte som let forurenet, og at opgravning, håndtering og flytning af jord kræver forudgående anmeldelse til Billund Kommune jf. Jordflytningsbekendtgørelsen 12, samt at der er krav om analyser. Reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen er implementeret i Billund Kommunes Regulativ for jordflytning. Den tidligere brandstation, der ligger på den nordlige side af Ole Kirks Vej nord for projektområdet, er V1-kortlagt på baggrund af faktisk viden om, at der har været en aktivitet på arealet, der har forårsaget en forurening af jorden. Forhold omkring jordforurening er behandlet i Kapitel 10 Jordforurening og jordhåndtering. 10 LBK 879 af 26/06/2010 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse 11 BEK 1448 af 11/12/2007 Bekendtgørelse om spildevandstilladelse mv efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og BEK 1419 af 12/12/2007: Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. 37

39 4.4.5 Vandforsyningsloven I forbindelse med projektet vil der eventuelt blive behov for midlertidig grundvandssænkning. I tilfælde, hvor der skal bortledes mere end m 3 vand pr. år eller hvor grundvandssænkningen er indenfor 300 m fra en eksisterende indvindingsboring, kræves kommunes tilladelse jf. Vandforsyningsloven Hvis der i området er konstateret jordforurening skal det vurderes, om der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at forureningen ikke spredes ved grundvandssænkningen. Forhold omkring grundvandssænkning er behandlet i Kapitel 8 Geologi og grundvand Vejloven Til- og frakørsel til offentlig vej fra projektområdet forudsætter, at kommunen kan meddele tilladelse efter vejloven 14. Forhold omkring vejadgang til projektområdet er behandlet i Kapitel 5 Trafik. 4.5 Kommuneplan Gældende kommuneplan i Billund Kommune er Kommuneplan (Billund Kommune, 2013a). Kommuneplanen omfatter hovedstruktur, lokale retningslinjer samt rammer for lokalplanlægningen. En del af kommuneplanens indhold stammer fra Trekantplanen, der er den fælles kommuneplan for Trekantområdet ( (Trekantområdet Danmark, 2014). Trekantplanen omfatter hovedstruktur og fælles retningslinjer for Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner. Trekantplanens fælles mål og retningslinjer er videreført til kommuneplanen. Projektet er i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede intentioner om at styrke turisme, erhverv og sikre infrastrukturel udvikling Kommuneplanens rammebestemmelser Projektområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde 2.C.1 med status som bymidte og boligområde, se Figur 4.1. Intentionen med rammeområdet er, at: Bevare bymidten og udvide centerområdet med områder, som specifikt retter sig mod turister, Børnenes Hovedstad indgår som en vigtig del af bymidten og skal være med til at skabe et spændende og helt anderledes inspirerende bymiljø, 13 LBK 1199 af 30/09/2013. Bekendtgørelse af lov om vandforsyning mv. 14 LBK 1048 af 03/11/2011: Bekendtgørelse af lov om offentlige veje. 38

40 Den vestlige del af området udvikles som en blanding af boliger og butikker, Bymidten omdannes og fortættes. Høje bygninger skal være med til at signalere, hvor bymidten er beliggende, Bebyggelse omkring Kastanierundkørslen danner en form for byport, Der udarbejdes en samlet plan for parkering og trafikbetjening af den samlede bymidte. Anvendelsen ifølge rammen er butikker, liberale erhverv, restauranter, hoteller, kulturog turismeformål o. lign., boligformål, offentlige formål, administrationsvirksomhed, samt aktiviteter og faciliteter i tilknytning til Børnenes Hovedstad og ressortturismen. Bebyggelsesprocenten er fastsat til 300 for hver ejendom, og højden er 22 m, dog i visse områder op til 30 m. Skiltning, byinventar, belysning mv. skal udføres efter retningslinjerne i Designmanual for Billund Bymidte. Bæredygtige løsninger for håndtering skal fremmes. Projektet er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne i Kommuneplan for Billund Kommune. Realiseringen af projektet forudsætter, at lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg, som muliggør anvendelse til P-hus. Derfor udarbejdes et kommuneplantillæg, som sikrer overensstemmelse med kommuneplanen, og som vil omfatte retningslinjer og bestemmelser for projektet. Kommuneplanrammerne i og omkring projektområdet er vist på Figur 4.1. Figur 4.1: Eksisterende kommuneplanrammer i og omkring projektområdet, jf. Kommuneplan

41 4.5.2 Kommuneplanens retningslinjer Projektområdet ligger i bymidten og er ikke omfattet af kommuneplanens retningslinjer for fx værdifulde landskaber, naturområder, skovrejsning, økologiske forbindelser, værdifulde kulturmiljøer, geologiske interesser, særlige drikkevandsinteresser eller kirkeindsigtsområder. 4.6 Lokalplanlægningen Projektområdet er i dag omfattet af to lokalplaner, se Figur 4.2: Lokalplan nr. 82 (projektområdets østlige hjørne) LEGO Midtby Erhvervsområde, februar Rammelokalplan nr. 88 (resten af projektområdet) for centerområdet, oktober Figur 4.2: Eksisterende lokalplanlægning. Projektområdet er vist med rødt. Disse lokalplaner rummer ikke mulighed for opførelse af et parkeringshus. Opførelsen forudsætter derfor, at der udarbejdes og vedtages en ny lokalplan gældende for projektområdet. Lokalplanen vil indeholde retningslinjer og bestemmelser for anvendelsen af området til P-hus, for bebyggelsens udformning og placering samt for ind- og udkørsel mv. 40

42 4.7 Tekniske sektorplaner Spildevandsplan Spildevandsplanen blev vedtaget i 2012 og gælder frem til Spildevandsplanen er kommunens plan for håndteringen af spildevand og danne retsgrundlaget for spildevandsområdet. Planen indeholder en registrering af eksisterende afløbsforhold samt en plan for udbygningen af spildevandsanlæg, herunder en renoveringsplan for kommunale kloakker, målsætning og prioritering samt tids- og økonomiplan for arbejdet (Billund Kommune, 2012). Spildevand fra Billund By ledes i dag til rensning på Billund Rensningsanlæg, der har udledning til Billund Bæk. I 2016 nedlægges Billund Rensningsanlæg og spildevandet fra Billund By pumpes til Grindsted Rensningsanlæg, der har udledning til Grindsted Å (Billund Kommune, 2014b). På sigt er hensigten, at Billund By separatkloakeres, og at regnvand så vidt muligt nedsives. Spildevandsforholdene behandles i Kapitel 9 Overfladevand og spildevand Affaldsplan Affaldsplan 2009 beskriver rammerne for Billund Kommunes affaldshåndtering, både fra husholdninger, virksomheder og offentlige institutioner (Billund Kommune, 2010). Driften af parkeringshuset medfører ingen affaldsproduktion, og planen er således primært relevant i anlægsfasen. Se også Kapitel 14 Energi, affald og ressourcer Varmeforsyningsplan Projektområdet er omfattet af varmeforsyningsplanen for Billund Kommune, og området er jf. denne udlagt til forsyning med fjernvarme. Der er tinglyst tilslutningspligt til fjernvarmeforsyningen på ejendommen, og der er forbud mod elopvarmning Vandforsyningsplan Området forsynes med drikkevand fra Billund Vand A/S Råstofplan Region Syddanmark vedtog i 2012 den gældende Råstofplan, hvor kortlægning af råstoffer og planlægningen af den fremtidige råstofindvinding fremgår. I råstofplanen udlægges råstofgraveområder og råstofinteresseområder, som fremgår af kortbilag til råstofplanen. Råstofplanens udlæg af råstofgrave- og interesseområder er vist i Figur 4.2 herunder. Da projektområdet ligger uden for de udpegede råstofområder, vurderes projektet ikke at påvirke råstofinteresserne i området. 41

43 Fig. 4.2: Råstofplan 2012, udlæg af råstofgrave- og råstofinteresseområder omkring Billund by Trafikafviklingsplan Billund Kommune udarbejder p.t. en ny Trafikafviklingsplan for Billund By. Planen skal imødekomme behovet for et robust vejnet og fremtidssikre trafikafviklingen, efterhånden som udviklingen kræver det. Trafikafviklingsplanen vil indeholde forslag til mulige konkrete og strategiske indsatser på kort og langt sigt inden for trafikområdet og den fysiske infrastruktur. Emnet Trafik behandles i Kapitel Trafiksikkerhedsplan Den gældende trafiksikkerhedsplan er vedtaget i 2009, og omfatter de mål og visioner, kommunen har inden for trafiksikkerhed (Billund Kommune, 2009). Planen er baseret på kortlægning af trafikuheld på det kommunale vejnet, samt dialog med borgere og interessenter. På baggrund af planen prioriteres arbejdet med trafiksikkerhed. Billund Kommune er i gang med at udarbejde en ny trafiksikkerhedsplan, som forventes færdiggjort sidst på sommeren Trafiksikkerhedsplanen danner grundlag for kommunens arbejde med trafiksikkerhed. Se også Kapitel 5 Trafik. 42

44 4.7.8 Naturkvalitetsplan Den gældende Naturkvalitetsplan for Billund Kommunen udgøres af en plan for hhv. tidligere Grindsted og Billund Kommune, som Ribe Amt udgav i 2004 (Ribe Amt, 2004). Naturkvalitetsplanen indeholder en status for naturområderne samt en planlægning for den fremtidige indsats til bevaring og forbedring af naturområderne. Planen indeholder målsætninger for de enkelte naturområders fremtidige naturkvalitet samt en vurdering af, om målsætningen er opfyldt. Planerne kan ses på Billund Kommunes hjemmeside Klimatilpasningsplan Billund Kommune har i november 2014 vedtaget en Klimatilpasningsplan med tilhørende handleplan i form af Kommuneplantillæg nr. 11. Klimatilpasningsplanen skal forberede kommunen, borgere og erhvervsliv bedst muligt på de kommende klimaforandringer, så tab af værdier videst muligt undgås. Planen ledsages af en handleplan samt risikokort, der viser hvilke områder, der især er truet af vandstandsstigninger, set i forhold til materielle værdier. Billund By, herunder også projektområdet, har høj prioritet i klimatilpasningsplanen og handlingsplanen. Dette fremgår af Klimatilpasningsplanens samlede kort over risikoområder, der både omfatter vand fra oven (regnhændelser) og vand fra neden (stigende grundvand), se figur 4.3. Klimatilpasningsplanen omtales også i Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning. 43

45 Figur 4.3:Prioriterede risikoområder jf. Klimatilpasningsplan. Samlet prioritering, hvor risiko for regnhændelser, stigende grundvand, samt værdisætningen af områderne er indgået. P-huset ligger i område 3 Billund By (gul). 4.8 Mangler Der vurderes ikke at være mangler i datagrundlaget for gennemgangen af lovgrundlag og planforhold. 44

46 5 TRAFIK 5.1 Metode I dette kapitel beskrives og vurderes adgangsforholdene samt trafikafviklingen til og fra P-huset. Eventuel kødannelse, der kan opstå som følge af et P-hus med betalingsparkering, hvor adgangene til P-huset forsynes med bomanlæg, beskrives. Trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger omkring P-huset beskrives og vurderes ligeledes. Vurderingen af trafikforholdene gennemføres for vejene Hovedgaden og Ole Kirks Vej (undersøgelsesområdet), og omfatter de umiddelbare kryds ind og ud af parkeringshuset. Der udføres ikke beregninger for øvrige veje eller kryds i Billund, da projektet ikke har væsentlig betydning for andre veje. Billund Kommune udarbejder, sideløbende med denne miljørapport, en trafikafviklingsplan for Billund by. Heri lægges en plan for vejog krydsomdannelser og vejene i midtbyen klassificeres. Det forudsættes, at der er offentlig adgang til P-huset, således at ikke betalende gæster til LEGO House, og øvrige handlende i Billund kan parkere i parkeringshuset. Besøgende, der mod betaling får adgang til udstillingsdelen af LEGO House, kan også få parkeringsbillet til P-huset. Gæster til LEGO House har to parkeringsmuligheder hhv. parkeringshuset og fjernparkering ved Granvej. Vurderingen omhandler kun parkeringshuset. Figur 5.1 herunder viser placeringen af P-huset, LEGO House, fjernparkering på Granvej. 45

47 Figur 5.1 Oversigtskort med angivelse af LEGO House, P-huset og fjernparkeringen. Det forudsættes, at der etableres bomanlæg ved indkørsel til og udkørsel fra P-huset. Tilbagestuvningen som følge af manglende kapacitet i bomanlægget beregnes. Kølængden opgøres i meter, og det vurdere, hvor lang tid der går, inden længden af køen er uacceptabel. Et bomanlæg kan undlades, hvis der benyttes en anden betalings- / registreringsmetode. 0-alternativet er lig med den eksisterende trafik, og er fastlagt på grundlag af data for faktiske trafiktællinger for Hovedgaden og Ole Kirks Vej. Tællingerne er fra hhv og 2008, men disse fremskrives ikke, da det antages, at trafikken i Billund ikke er steget på de pågældende veje. I 2007 og 2008 var det gamle rådhus i brug, og det forudsættes at øvrige funktioner i byen ikke genererer en tilsvarende trafikmængde som rådhuset gjorde. Retningsfordelingen for trafiktællingerne kendes ikke, så der antages en 50/50 retningsfordeling, hvor trafikken forudsættes ligeligt fordelt i begge retninger. Den trafikale belastning på vejnettet beregnes for den værst tænkelige situation, dvs. når der er flest besøgende til LEGO House. Der forventes flest besøgende til LEGO House i juli (højsæsonen). Trafiktællingerne omfatter ikke en opgørelse af julidøgn trafikken (JDT). Tællingen på Hovedgaden er foretaget i starten af juni og tællingen på Ole Kirks Vej er foretaget i slutningen af oktober. Idet det antages, at trafikken til de øvrige turistattraktioner i Billund ikke belaster Billund Midtby, men kun vejene omkring byen, antages at den talte årsdøgntrafik (ÅDT) er lig med JDT. Billund Kommune har udarbejdet en trafikmodel. Modellen omfatter dog ikke Hovedgaden og Ole Kirks Vej, og benyttes derfor ikke til beregningen af effekterne på disse veje. 46

48 Beregningerne er foretaget for spidstimen på en dag i højsæsonen. I spidstimen forekommer en 100 % udskiftning af parkanterne i P-huset. Udskiftningen opstår som følge af, at der både er besøgende, som forlader P-huset, og besøgende, der ankommer til P-huset. Det forventes, at skiftet sker forholdsvis glidende. Der beregnes således på worst case for at sikre, at konsekvenserne ikke underestimeres. Resultatet af kapacitetsberegningen for krydsene ind i og ud af P-huset omfatter den maksimale kølængde, der opstår. Kølængden beskriver om trafikken afvikles optimalt. Merbelastning på vejnettet som følge af trafikken til og fra P-huset er opgjort som forventet JDT og forventede antal køretøjer i spidstimen. Den procentuelle stigning i forhold til 0-alternativet beregnes. Der gennemføres en trafiksikkerhedsmæssig vurdering af området omkring parkeringshuset. Trafikanalysen forudsætter en lille mængde søgetrafik som følge af LEGO House. Søgetrafikken indgår i antagelsen om, at bilisterne ikke ankommer fra den samme retning til P-huset, se figur 5.3. P-huset indrettes kun til parkering af personbiler og små varebiler (ikke lastbiler, campingvogne eller mobil homes). I anlægsfasen er det antallet af lastbiler med materialer til byggepladsen, der udgør belastningen på vejnettet. Øvrig trafik er uændret. LEGO har oplyst, at der i anlægsperioden ankommer omkring 10 lastbiler om dagen. Fordelt jævnt over arbejdsdagen svarer dette til lidt over 1 lastbil i timen. Forudsætninger vedr. besøgende til LEGO House. 1. Der forventes dagligt, at 900 biler (højsæson) vil finde parkering i Billund midtby. Resten parkerer på fjernparkeringen på Granvej. 2. P-huset indrettes med op til 400 båse. 3. Den maksimale situation vil være en udskiftning af parkerede biler på 100 % i løbet af en time. Dvs. 400 biler ind i P-huset og 400 biler ud af P-huset. Dette er et udtryk for den maksimale belastning P-huset kan generere på en spidstime. Den maksimale belastning forventes at forekomme om eftermiddagen. 4. Det forudsættes, at trafikken til P-huset forløber ad de veje og i de retninger som nedenstående princip for trafikafviklingen angiver. Antallet af trafikanter til P-huset vil ikke stige med tiden, da der regnes på en 100 % udskiftning på en time. Den samlede trafik til P-huset vil ligeledes ikke stige, da betalende gæster forventes at bruge 3-4 timer i LEGO House, og dermed er der ikke reservekapacitet i P-huset ud over de 900 biler i døgnet. De ovenstående forudsætninger vil således ikke ændres over tid. Der tages udgangspunkt i vejreglerne for byernes trafikarealer og beregningsprogrammet DanKap (Vejdirektoratet, 2010). 47

49 5.1.1 Princip for trafikafvikling Den procentmæssige stigning i trafikken omkring P-huset og tilbagestuvningen ud på vejnettet ved indkørsel til P-huset beregnes for følgende princip for trafikafviklingen. Figur 5.2: Princip for ind- og udkørsel til og fra P-huset. Indkørsel til P-huset er således fra Hovedgaden og udkørsel fra P-huset er til Ole Kirks Vej. Det forudsættes, at trafikanterne ankommer og afrejser, som det er angivet på figur Eksisterende forhold De eksisterende forhold svarer til 0-alternativet hvor LEGO House er opført med parkering på Granvej og P-huset ikke er opført. Langs Hovedgaden er randbebyggelsen hovedsagligt butikker, men der er også boliger langs vejen. Bredden af vejen er ca. 6-6,5 meter. I den sydøstlige ende er der kantstensparkering langs vejen, som giver god parkeringsmulighed til de omkringliggende butikker. Der er 3 timers parkeringsrestriktion i området på hverdage fra Der er i dag en del trafik til bageren på Hovedgaden, som har en parkeringsplads ved siden af butikken. Ole Kirks Vej er en boligvej med ca. 25 boliger langs vejen. Der er hovedsaligt virksomheder i den nordvestlige ende af Ole Kirks Vej. Der er fortov langs Ole Kirks Vej. Bredden af vejen er ca. 6-6,5 meter. Det højeste antal talte biler på en time i løbet af ugetællingen og ÅDT på Ole Kirks Vej og Hovedgaden er angivet i tabel 5.1. Tabel 5.1. ÅDT og maksimal talte timetrafik for Hovedgaden og Ole Kirks Vej. ÅDT Maks. talte timetrafik Tidspunkt for spidstime Hovedgaden ÅDT: køretøjer (herefter ktj) Lørdag 2/6-07 kl

50 Ole Kirks Vej ÅDT: ktj Tirsdag 28/10-08 kl Trafikken på begge veje er forholdsvis begrænset, specielt på Ole Kirks Vej. Det antages, at størstedelen af trafikken på Hovedgaden har sammenhæng til butikkerne langs vejen. Det fremgår, at den maksimale timetrafik er talt på to forskellige tidspunkter og på to forskellige dage. Det betyder, at der regnes på det værste scenarie, da den værste situation på Hovedgaden og på Ole Kirks Vej ikke vil opstå i den samme time. De procentvise stigninger i trafikmængden for spidstimen, vil således ikke opstå på Hovedgaden og på Ole Kirks Vej på samme tidspunkt. 5.3 Vurdering af virkninger Anlægsfasen Lastbilerne til byggeriet vil hovedsageligt ankomme af Ole Kirks Vej og Systemvej. Trafikken på Ole Kirks Vej er i dag meget begrænset. Den procentuelle stigning i ÅDT er 3 %, hvilket er acceptabelt. Lastbilandelen stiger fra de nuværende 6 % til 9 %, hvilket er acceptabelt. En lastbilandel på under 10 % er normalt i Danmark. Anlægsfasen giver således ikke anledning til trafikale problemer Driftsfasen Tilbagestuvningen fra bomanlægget Den gennemsnitlige ekspeditionstid i et bomanlæg er ca. 13 sekunder pr. bil, afhængig af betalings-/registreringsmetode (Vejdirektoratet, 2011). Dette svarer til en kapacitet for et bomanlæg på 275 biler / time. Kølængden som følge af manglende kapacitet i bomanlægget er beregnet. Som det er beskrevet i forudsætningerne er der foretaget beregninger for en situation, hvor der ankommer 400 biler i løbet af en time. Dette svarer til, at der ankommer en bil pr. 9. sekund. Det er muligt at etablere et opmarchareal svarende til 6 biler på grunden Hovedgaden nr. 24, som benyttes som adgangsvej til P-huset. Opmarcharealet vil være fyldt efter kun 2 minutter og 30 sekunder, og herefter vil der være tilbagestuvning ud på vejnettet. Efter en time vil der være dannet en kø på over 700 meter. Tilsvarende gælder for kørsel ud af P-huset, hvor køen blot vil opstå inde i P-huset. Dette er i begge tilfælde ikke acceptabelt og skal undgås. Ved at etablere 2 bomme stiger kapaciteten til det dobbelte og bomanlægget vil tilsammen have en kapacitet på 550 biler / time, hvilket er tilstrækkeligt til at afvikle 400 biler / time uden problemer. Det betyder, at hvis det skal sikres, at der ikke opstår kø som følge af bomanlægget, skal der være 2 bomme, når der ankommer 400 biler i timen. Tilsvarende antal bomanlæg er gældende ved udkørsel fra P-huset. Det forudsættes i den efterfølgende beregning, at der er tilstrækkelig kapacitet i bomanlægget, så der ikke opstår tilbagestuvning herfra. 49

51 Alternativt findes bomanlæg med kortere ekspeditionstid end 9 sekunder pr. bil, eller der anvendes anden betalingsmetode end bomanlæg. Kapacitet af prioriteret kryds ind og ud af P-huset Der beregnes for en 100 % udskiftning af bilerne i P-huset i løbet af en time. Der skal således 400 biler ind og 400 biler ud af P-huset i løbet af en time. Den maksimale eksisterende trafik på vejnettet omkring benyttes i beregningen, således der beregnes for den værst tænkelige situation. Den eksisterende trafikmængde er opgjort i tabel 5.1. Figur 5.3 viser trafikfordelingen og retningsfordelingen for trafikken ind i og ud af P- huset. Retningsfordelingen er fastsat til 60/40. Denne fordeling kan blive påvirket af en senere strategi for og implementering af vejvisningen. Figur 5.3: Trafikmængde og retningsfordeling for trafikken ind i og ud af P-huset. Den maksimale kø-længde er 2 biler både ind i og ud af P-huset, og den maksimale middelforsinkelse er 7 sekunder/bil. Der vil således ikke være problemer med trafikafviklingen ved indkørsel til og udkørsel fra P-huset. Der er således igen problemer med trafikafviklingen i den værst tænkelige situation og både Hovedgaden og Ole Kirks Vej kan håndtere den ekstra trafik. Merbelastning på vejnettet Som følge af forudsætningerne ankommer der 900 biler om dagen, som parkerer i Billund Midtby. Tilsvarende antal biler kører derfra igen. I den maksimale spidstime ankommer 400 biler og tilsvarende antal biler kører derfra igen. Der beregnes for juli-døgn-trafikken (JDT), som er den gennemsnitlige trafikmængde pr. døgn i juli måned. Uden for højsæsonen, hvor antallet af besøgende til LEGO House er mindre, vil stigningen i trafikmængden ligeledes være mindre. Den største stigning i trafikken er således beregnet. 50

52 I tabel 5.2 vises den fremtidige trafikmængde og den procentvise stigning i forhold til 0-alternativet. Den eksisterende trafikmængde er angivet til sammenligning. Tabel 5.2. Forventet JDT og forventet maksimal timetrafik. Forventet Stigning JDT Eks. Trafik Fremtidig trafik Hovedgaden ÅDT: Ole Kirks Vej ÅDT: Forventet maks. timetrafik Maks. talte timetrafik: 336 ktj Maks. talte timetrafik: 52 ktj Stigning Hovedgaden ktj 22 % 575 ktj 70 % Ole Kirks Vej 870 ktj 165 % 290 ktj 460 % Det fremgår, at der er en stor stigning i trafikmængden på Ole Kirks Vej (+460 %). Dette skyldes, at trafikmængden på Ole Kirks Vej er meget lav i den eksisterende situation. Den forventede JDT er ikke for høj i forhold til de nuværende vejudformninger. Den beregnede trafikmængde betyder, at Ole Kirks Vej forbliver en stillevej. Det vurderes, at der ikke opstår en mærkbar merbelastning på vejnettet mod øst, som følge af, at 40 % af trafikken forventes at benytte disse veje. Det vurderes, at trafikmængden på vejene mod øst er tilstrækkelig stor, så der ikke opleves en ændring i trafikmængden. Trafiksikkerhedsvurdering omkring P-huset. Billund Bageri har mange kunder, som ankommer i bil. Bageren har egen p-plads vest for bygningen. Indkørslen til P-huset anlægges vest for bagerens parkeringsplads hvilket sikrer, at bagerens kunder ikke skal krydse den indkørende trafik til P- huset. Dette er trafiksikkerhedsmæssigt optimalt. Der etableres et fortov mellem P-husets indkørsel og LEGO Idèhuset, således gående fortsat kan færdes sikkert via passagen mellem Ole Kirks Vej og Hovedgaden. For at tydeliggøre hvor man kører og går kan der evt. etableres en hæk/bed. Projektet forventes ikke at ændre trafiksikkerheden på Ole Kirks Vej væsentlig. Figur 5.4 illustrerer indkørselsforholdene

53 Figur 5.4 Indkørselsforhold omkring P-huset og bageren. Gule pile markerer indkørsel/udkørsel til P-hus (Ravn Arkitektur). Det vurderes, at der ikke opstår problemer i forbindelse med trafikken til og fra bageren. Vejvisning til P-huset Vejvisning til P-huset kan bidrage til, at trafikken fordeles på de mest hensigtsmæssige adgangsveje. Billund Kommune udarbejder sideløbende med miljørapporten en parkeringshenvisningsplan, der direkte kan medvirke til bl.a. at fordele trafikken til og fra parkeringshuset. Ind til P-huset vil bilisterne både være påvirket af vejvisningstavlerne, GPS instruktioner og egne iagttagelser/lokalkendskab. Derfor ankommer trafikanterne fra flere retningen. Ud af P-huset er det muligt at angive udkørsel mod nordvest til Granvej. Nogle trafikanter vil dog ikke følge denne henvisning og køre mod sydøst til Systemvej. Hvorledes der vejvises til hhv. fjernparkeringen på Granvej og til P-huset forventes afklaret i Billund Kommunes kommende parkeringshenvisningsplan Trafikafviklingsplan for Billund I forbindelse med etableringen af P-huset er der følgende overvejelser til arbejdet med den nye trafikafviklingsplan for Billund by. I dag er der visse trafikafviklingsproblemer i krydset ved venstresving fra Granvej til Hovedgaden. Den korte afstand til den nærliggende rundkørsel er en del af problemet. Der kan derfor evt. opstå trafikafviklingsproblemer, når trafikken til P-huset forløber af Hovedgaden. Kapaciteten af krydset undersøges i trafikplanen. 52

54 Adgang til P-huset direkte fra Grindstedvej via Gammelbro vil være den mest naturlige adgangsvej for besøgende fra øst. Hvis trafikmængden ad denne adgangsvej med tiden vurderes for stor, er til gene for området omkring LEGO House, og p-vejvisning ad Granvej til P-huset ikke følges af hovedparten af de besøgende, så kan der overvejes at indføre en restriktion på denne adgangsvej. Enten som vejlukning, ærindekørsel tilladt eller andet. Søgetrafikken kan minimeres ved at P-vejvise til fjernparkeringen på Granvej og evt. anvende dynamisk P-vejvisning til P-huset. 5.4 Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Driftsfasen Der skal etableres to bomanlæg ved indkørsel og udkørsel til parkeringshuset for at sikre mod tilbagestuvning. Alternativt skal der etableres bomanlæg med en kortere ekspeditionstid end 9 sekunder pr. bil, eller der skal anvendes en anden betalingsmetode end bomanlæg. 5.5 Overvågning Trafikforholdene vil blive overvåget som led i Billund Kommunes fremadrettede overvågning af trafikken i Billund. Der vurderes ikke at være behov for yderligere overvågning. 5.6 Kumulative forhold Transport af byggematerialer til parkeringshuset og byggeriet af Lego House ankommer af forskellige adgangsveje, og der vurderes derfor ikke at være noget kumulativt forhold som følge af projektet i anlægsfasen. Der vurderes ikke at være kumulative forhold i driftsfasen. 5.7 Mangler Der vurderes imidlertid ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektets virkninger på trafikken. 53

55 6 STØJ OG VIBRATIONER I dette afsnit vurderes støj- og vibrationspåvirkninger, som P-huset forventes at give anledning til i anlægsfase og driftsfase. Desuden beskrives de eksisterende forhold som svarer til 0-alternativ. Støj kan generelt defineres som uønsket lyd og støj måles i enheden decibel, forkortet db. I forbindelse med ekstern støj fra vejtrafik, virksomheder og anlægsarbejde anvendes betegnelsen db(a), hvor A betyder, at man har taget hensyn til det menneskelige øres opfattelse af lyd. For at give en ide om hvad forskellige støjniveauer svarer til, er der herefter gengivet et støjbarometer, som angiver støjniveauet fra forskellige kilder i forskellig afstand. Figur 6.1. Støjbarometer. (DELTA). 54

56 6.1 Metode En 3 db ændring i støjniveauet svarer til en halvering eller fordobling af støjkildens styrke, eller til en halvering af trafikken, når det drejer sig om vejstøj. Omvendt vil 25 % ændring af støjkildens styrke eller af trafikmængden svare til 1 db ændring af støjniveauet. Når det gælder oplevelsen af ændrede støjniveauer kan følgende tommelfingerregler anvendes: 1 db er den mindste ændring, et menneske er i stand til at opfatte 3 db opleves som en lille ændring 6 db opleves som en væsentlig ændring 10 db opleves som en stor ændring og opfattes som en fordobling/halvering af støjen Vurderingen af støj og vibrationspåvirkninger omfatter anlægsarbejder, vejtrafik på Ole Kirks Vej og Hovedgaden samt driften af selve P-huset. Vurderingerne er foretaget for følgende alternativer. 0-alternativ (svarende til eksisterende forhold) Projektforslag omfattende nyt P-hus Der er vurderet påvirkninger af boliger i nærområdet omkring P-huset, og påvirkningerne er bestemt på baggrund af oplysningerne om vejtrafik til og fra P-huset, aktiviteter i anlægsfasen og udformningen af P-huset. Undersøgelsesområdet er angivet på Figur alternativet svarer til eksisterende forhold, da der ikke forventes trafikudvikling på Ole Kirks Vej og Hovedgaden ud over trafikken til det kommende P-hus. Grunden er hovedsageligt rømmet for bygninger. De forventede støjpåvirkninger er beregnet i henhold til metoder fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet for beregning af vejstøj og ekstern støj i Danmark (Miljøstyrelsen 1993, Miljøstyrelsen 2007, Vejdirektoratet 2013a)). Støjen er dels beregnet som støjkort, der giver et overblik over støjpåvirkningen i omgivelserne, dels som supplerende punktberegninger, der viser den præcise støjbelastning i kritiske områder. Støjberegningerne er udført med beregningsprogrammerne N2kr (vejtrafikstøj) og Soundplan ver. 7.3 (virksomhedsstøj). Støj og vibrationer i anlægsfasen er beskrevet kvalitativt på baggrund af oplysninger om aktiviteter og maskiner samt erfaringer fra lignende anlægsprojekter. Der er set på aktiviteter på selve byggepladsen samt kørsel med lastbiler til og fra byggepladsen. Støj- og vibrationspåvirkningerne vurderes i forhold til vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at de vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj primært er til planlægningsbrug og anvendes ved planlægning af nye boligområder langs eksisterende veje, men de lægges også til grund, når man skal vurdere støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje. 55

57 De vejledende grænseværdier for virksomheder anvendes både ved etablering af nye virksomheder og ved planlægning af ny boliger. De vejledende grænseværdier gælder for det A-vægtede støjniveau i skel og på bygningsfacaden korrigeret for driftsforhold, toner og impulser. Det skal desuden være støjens fritfeltsværdi, hvilket vil sige, at støjens refleksion i boligens egen bygningsfacade ikke medregnes. 6.2 Eksisterende forhold Det ny P-hus placeres mellem Ole Kirks Vej og Hovedgaden på et område, som i dag anvendes til bl.a. parkering. Området nord for Ole Kirks Vej er udlagt som boligområde og området syd for Ole Kirks Vej er udlagt som centerområde. Den eksisterende støjpåvirkning kommer primært fra vejtrafik, men der kan også være en mindre påvirkning fra varelevering og ventilationsanlæg til butikker og mindre virksomheder i området. Den eksisterende parkeringsplads i projektområdet samt parkeringspladsen ved bageren giver desuden en mindre påvirkning fra parkeringsoperationer. Figur 6.2. Oversigtstegning med angivelse af projektområdet og tilkørselsvejen Ole Kirks Vej og Hovedgaden. Det vurderes, at området ikke er påvirket af vibrationer. 56

58 Figur 6.3: Eksisterende forhold inden for projektområdet og i de nære omgivelser. 6.3 Vurdering af virkninger Anlægsfasen Støj I anlægsfasen vil der være støj fra aktiviteterne på byggepladsen og fra kørsel med lastbiler til og fra byggepladsen med materialer. Der kan forventes støj ved udførelse af følgende aktiviteter: Gravearbejde Kraner Komprimering af materialer Kørsel til og fra byggepladsen Pumpeanlæg til evt. grundvandssænkning Evt. nedramning af spuns ifm. evt. midlertidig grundvandssænkning. Anlægsarbejdet vil blive gennemført inden for en periode på 9 måneder, men der vil ikke være støjende aktiviteter i hele perioden. De støjende arbejder vil fortrinsvis blive udført inden for normal arbejdstid på hverdage kl Kørsel til og fra byggepladsen vil primært ske ad Ole Kirks Vej, hvor den tunge trafik med lastbiler kan give anledning til ekstra støj i dagperioden. Der forventes ingen trafik til pladsen i aften og natperioden. 57

59 Det er beregnet hvor meget støjen vil stige i dagperioden som følge af den ekstra tunge trafik til og fra byggepladsen. Der forventes ca. 10 lastbiler om dagen, hvilket betyder en ekstra trafik på 20 tunge køretøjer på vejen, da alle lastbiler kører både til og fra byggepladsen. Hvis alle lastbiler kører via Ole Kirks Vej vil støjniveauet stige fra 55,5 db til 56,1 db 5 meter fra vejmidten, og hvis alle lastbiler kører via Hovedgaden vil støjniveauet stige fra 65,5 db til 65,6 (ved 50 km/t). Lastbilkørslen til og fra byggepladsen vil således give anledning til en marginal stigning i det gennemsnitlige støjniveau på op til 0,6 db. Det vurderes på den baggrund, at lastbilkørslen i anlægsfasen ikke vil medføre væsentlige støjgener. Støj fra midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter reguleres i henhold til Miljøbeskyttelsesloven 15 og Miljøaktivitetsbekendtgørelsen 16. Hvis en anlægsaktivitet medfører væsentlige støjgener kan den pågældende myndighed med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 42 give påbud om, at støjen skal nedbringes, eller at støjende aktiviteter ikke må foregå uden for et nærmere anført tidsrum. Det vurderes, at såfremt de støjende anlægsaktiviteter udføres inden for normal arbejdstid, vil de ikke medføre væsentlige støjgener for de omkringliggende boliger. Der vil dog kunne forekomme kortere perioder med forhøjede støjniveauer, og deraf følgende støjgener, når der udføres opbrydning af belægninger, gravearbejde, skærearbejde og kørsel med tunge maskiner. Disse arbejder vil blive tilrettelagt, så støjen minimeres mest muligt. Evt. pumpeanlæg til grundvandssænkning placeres længst væk fra boliger og om nødvendigt opsættes støjskærme for at minimere støjen og undgå gener. Vibrationer I anlægsfasen vil følgende aktiviteter kunne give anledning til vibrationer i omgivelserne: Komprimering af byggematerialer Opbrydning af belægninger Kørsel med tunge maskiner og lastbiler Evt. nedramning af spuns ifm. evt. midlertidig grundvandssænkning. Anlægsaktiviteter med risiko for vibrationspåvirkning udføres på hverdage kl I forbindelse med ovenstående aktiviteter kan der forekomme kortere perioder med vibrationspåvirkning i de nærmeste boliger. Disse vibrationer kan virke generende, men der er ikke risiko for skader på bygninger. Aktiviteterne planlægges på en sådan måde, at generne minimeres mest muligt. 15 LBK nr 879 af 26/06/2010: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse 16 BEK nr 639 af 13/06/2012: Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter 58

60 6.3.2 Driftsfasen I driftsfasen vil der være støj fra vejtrafik til og fra P-huset og støj fra kørsel og ventilation i selve P-huset. Støjen fra driftsfasen sammenholdes med 0-alternativet. P-husets åbningstid forventes at blive kl Støjen vurderes for en spidsbelastning af P-huset, hvilket antages at være i et juli døgn, hvor der forventes flest gæster til LEGO house og Billund by i øvrigt. Vejtrafikstøj Der er foretaget en beregning af vejtrafikstøj i 0-alternativet og projektsituationen. I beregningen indgår Ole Kirks vej og Hovedgaden. På alle øvrige veje er det forudsat, at trafikken ændres med mindre end 10 %, hvilket svarer til en støjmæssig ændring på mindre end 0,5 db, og denne ændring er ikke hørbar. Vejtrafikstøj skal beregnes som det gennemsnitlige lydtrykniveau set over et år, altså på baggrund af årsdøgnstrafik, og angives som L den i db. I beregningen indgår separate støjniveauer for dagperiode kl , aftenperiode kl og natperiode kl , og støjen i aften- og natperioden gives et tillæg på henholdsvis +5 db og +10 db. På den måde gives støjen om aftenen og natten større betydning. Til beregningen i 0-alternativet er der anvendt tællinger af den eksisterende årsdøgnstrafik i 2007/2008. Da der ikke har været nogen nævneværdig trafikudvikling siden tællingerne, er tallene anvendt uden fremskrivning. Trafikken er fordelt på dag, aften og natperioden på baggrund af trafiktællingerne. Fordelingen af trafikken på køretøjskategorier er foretaget på baggrund af Håndbog i vejstøjberegninger (Vejdirektoratet 2013a). Vejtrafikstøjen i projektsituationen er beregnet på baggrund af trafikken i 0-alternativet plus den forventede trafiktilvækst som følge af driften af P-huset. Det forudsættes, at trafiktilvæksten som følge af P-huset kun består af personbiler og små varebiler, og at der kun vil være trafik til P-huset i den forventede åbningstid kl Der forventes ingen trafikudvikling på vejene, så de eksisterende trafiktal er anvendt uden fremskrivning. Der henvises til Kapitel 5 Trafik for en nærmere beskrivelse af driftsscenariet. Det skal bemærkes, at den forventede trafiktilvækst er bestemt på baggrund af et julidøgn, hvilket må betragtes som en spidsbelastning af P-huset, og trafiktilvæksten er derfor sandsynligvis overvurderet i forhold til et årsdøgn. Der er regnet med en trafiktilvækst på 900 biler pr. døgn, altså 900 biler, som kører ind i P-huset, plus 900 biler, som kører ud af P-huset. Denne trafik er fordelt på tidsperioderne dag, aften og nat ud fra åbningstiderne for LEGO House og P-huset, og at der forventes flest ankomster først på dagen og flest udkørsler i eftermiddag og aftenperioden. I natperioden forventes kun udkørsler. Den forventede trafiktilvækst og den samlede trafik på Ole Kirks Vej og Hovedgaden i 0-alternativet og driftssituationen er angivet i tabel

61 Tabel 6.4: Anvendte trafiktal ÅDT Dagperiode Aftenperiode Natperiode kl kl kl Eksisterende trafik Ole Kirks Vej Hovedgaden Trafik til P-huset Trafik ind Trafik ud Driftsscenarie Ole Kirks Vej, vest Ole Kirks Vej, øst Hovedgaden, vest Hovedgaden, øst Beregningerne er lavet på grundlag af en forventet gennemsnitlig hastighed på 35 km/t på Ole Kirks Vej. Såfremt hastigheden viser sig at blive højere vil kommunen iværksætte hastighedsregulerende tiltag. Vejstøjen er beregnet i en afstand af 5 meter fra vejmidten og 1,5 meter over terræn. Terrænet er regnet akustisk hårdt. De beregnede støjniveauer er vist i tabel 6.5. Tabel 6.5. Beregnet støj fra vejtrafik i det fremtidige driftsscenarie sammenlignet med eksisterende forhold. Støjen er beregnet 5 meter fra vejmidte og 1,5 meter over terræn, hvilket svarer til beliggenheden af de nærmeste boliger. Beregnet vejstøjniveau 5 meter fra vejmidte, L den i db 0-alternativ Projektforslag Ændring i db Ole Kirks Vej, vest 55,5 57,7* +2,2 Ole Kirks Vej, øst 55,5 56,7* +1,2 Hovedgaden, vest (30 km/t) 65,1 65,7 +0,6 Hovedgaden, øst (50 km/t) 62,1 62,4 +0,3 * Der er regnet med en hastighed på 35 km/t på Ole Kirks Vej i den fremtidige driftssituation. Vejtrafikstøj vurderes i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj (Miljøstyrelsen, 2007). Disse værdier er vist i tabel 6.2. Tabel 6.2: Vejledende grænseværdier for vejstøj. Område Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Hoteller, kontorer mv. Grænseværdi L den 53 db(a) L den 58 db(a) L den 63 db(a) Det fremgår, at i 0-alternativet er støjniveauet langs Ole Kirks Vej væsentligt under den vejledende grænseværdi på 58 db for boliger, mens støjniveauet langs Hovedgaden ligger over støjgrænsen. 60

62 I projektsituationen vil vejtrafikstøjen langs Ole Kirks Vej stige til lidt under 58 db på strækningen vest for P-huset, hvilket er en ændring i forhold til 0-alternativet på ca. 2 db. Øst for P-huset vil støjniveau stige med ca. 1 db. Disse stigninger vil opfattes som en mindre ændring i støjen. Der er ca. 25 boliger langs Ole Kirks Vej, som påvirkes, men ingen af boligerne vil få et støjniveau i driftssituationen, som overstiger den vejledende grænseværdi på 58 db. Langs Hovedgaden vil vejtrafikstøjen stige med mindre end 1 db, og denne stigning vil ikke være hørbar. Støj fra P-huset Driften af P-huset vil give anledning til støjpåvirkninger fra kørsel ind i P-huset og ud af P-huset samt kørsel og parkeringsoperationer inde i P-huset. Disse påvirkninger er vurderet på baggrund af støjberegninger. P-huset placeres inden for projektområdet som vist på figur 6.4. De nærmeste beboelser er Ole Kirks Vej 2, Ole Kirks Vej 24, Tværvej 4, Hovedgaden 22, Hovedgade 23 og evt. en bolig i arkadebebyggelse. Arkaden og P-huset vil blive udført således, at grænseværdierne for bygningstransmitteret støj til evt. bolig mv. i arkaden vil være overholdt. I beregningerne er forudsat 5 parkeringsdæk, hvoraf det øverste dæk vil være åbent og omkranset af et 2 m støjafskærmende værn. De 5 parkeringsdæk vil være worst case, idet det medfører det største antal biler på taget. Figur 6.4. P-husets placering i forhold til omkringliggende veje og bebyggelser. 61

63 Der vil være indkørsel til P-huset fra Hovedgaden og porten er placeret ved det vestlige hjørne. Bilerne kører ad en indkørsel i terræn niveau. Udkørsel vil foregå fra en port ca. midt på den sydøstlige facade til Ole Kirks Vej. Der vil desuden være støj fra ventilationsanlæg, som placeres på øverste plan. Støj fra P-huset vurderes i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder (Miljøstyrelsen 1984). Grænseværdierne gælder for støjbelastningen i følgende referencetidsrum: Hverdage og søndage, dagperiode kl : Den mest støjbelastede 8 timers periode. Lørdage, dagperiode kl : Den mest støjbelastede 7 timers periode. Lørdage, dagperiode kl : Den mest støjbelastede 4 timers periode. Alle dage, aftenperiode kl : Den mest støjbelastede time. Alle dage, natperiode kl : Den mest støjbelastede ½ time. Grænseværdierne er vist i tabel 6.6, og naboområderne planlægningsmæssige støjfølsomhed er vist på figur 6.5. Det fremgår, at området nord for Ole Kirks Vej er udlagt til boligområde for åben og lav boligbebyggelse. Området syd for Ole Kirks Vej, hvori P-huset planlægges, er udlagt til blandet bolig og erhvervsbebyggelse (centerområde). Tabel 6.6. Vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder (Miljøstyrelsen 1984). Hverdage kl og lørdage kl Hverdage kl , Lørdage kl , Søn- og helligdage kl Alle dage kl Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) Etageboligområder Boligområder for åben og lav boligbebyggelse Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder

64 Figur 6.5. Naboområderne støjfølsomhed. Området nord for Ole Kirks Vej er udlagt til boligområde for åben og lav boligbebyggelse. Området syd for Ole Kirks Vej er udlagt til blandet bolig og erhvervsbebyggelse (centerområde). I støjberegningerne indgår den forventede trafik til P-huset i åbningstiden kl på et gennemsnitligt juli-døgn, hvor der vil være mange besøgende i LEGO house og Billund by. Den forventede trafik til P-huset inden for referencetidsrummet i dag, aften og natperioden, er angivet i tabel 6.7. Det forudsættes at trafikken fordeler sig jævnt på de 5 parkeringsdæk. Det forudsættes desuden, at bilerne kører med en jævn hastighed på under 10 km/t. Tabel 6.7. Trafik ind og ud af P-huset samt parkeringsoperationer på øverste dæk i dagperiode, aftenperiode og natperiode, angivet pr. referencetidsrum Tidsperiode Referencetidsrum Trafik ind Trafik ud Parkeringsoperationer øverste dæk* Hverdage kl timer Lørdage kl timer Lørdage kl timer Alle dage kl time Alle dage kl ½ time * Referencetidsrummet er det mest støjbelastede tidsrum af den anførte varighed inden for tidsperioden. **En parkeringsoperation er en ankomst eller en afgang. 63

65 Der er regnet med at indkørsels udføres med en fast tæt belægning, og at udkørslen udføres med en åben belægning, som har en lydabsorberende virkning, f.eks. græsarmering. Langs venstre side af indkørslen etableres en 2 m høj støjskærm mod ejendommen Tværvej 4B. Skærmen indgår i støjberegningerne. Der er indregnet støj fra kørsel og parkeringsoperationer på øverste parkeringsdæk. Det er forudsat at parkeringen foregår jævnt fordelt på dækket, og at alle parkerende biler kører én tur rundt ad den markerede vognbane med en jævn hastighed under 10 km/t. Der er regnet med at værnet på øverste dæk virker som en tæt støjskærm og har en højde på 2 meter over dækniveau. P-huset forventes udført med lukkede facader, som har en høj lydisolering, og det er derfor forudsat, at kørsel og parkeringsoperationer på de nedre parkeringsdæk ikke bidrager til støjbelastningen i omgivelserne. Såfremt der etableres små åbninger i facaderne til at bryde en evt. ensformig facade og give adgang til lidt frisk luft, vil disse placeres i størst mulig afstand fra boliger og med tilstrækkelig støjdæmpning. Der er foretaget en analyse af de enkelte støjbidrag fra kørsel på terræn, kørsel på øverste dæk og parkeringsoperationer. Analysen viser at støjbidraget fra parkeringsoperationer er mere end 15 db lavere end støjbidraget fra kørsel på terræn. Det vurderes på den baggrund, at dørsmæk ikke vil opfattes som en tydelig støjimpuls, og der skal derfor ikke gives tillæg til støjen for tydeligt hørbare impulser. Kildestyrker for kørsel og parkeringsoperationer er taget fra Støjdatabogen (Miljøstyrelsen 1989). Den beregnede støj fra driften af P-huset er illustreret på støjkortene i figur 6.6 figur 6.9. Støjkortene viser, med farvelagte støjkonturer, de beregnede støjniveauer 1,5 meter over lokalt terræn. Det fremgår af støjkortene, at der er en støjpåvirkningen, af Hovedgaden 22 og 23 samt Ole Kirks Vej 2, som indikerer, at de vejledende grænseværdier ikke er overholdt for aften og natperioden, samt på søndage kl Støjkortene viser ikke frit felt niveauer i nærheden af bygningsfacader pga. facaderefleksion, og støjkortene er derfor ikke velegnede til en detaljeret sammenligning med grænseværdierne. Der er derfor foretaget supplerende punktberegninger ved disse to ejendomme, og resultaterne er vist i tabel 6.8. Tabel 6.8. Støj fra drift af P-huset beregnet i punkter ved nærmeste boliger. Støjen skal vurderes i forhold til grænseværdierne angivet i parentes (Miljøstyrelsen, 1984) Beregnet støjniveau, L Aeq, i db (fritfeltsværdier) Beregningspunkt Hverdage kl Lørdage kl Søndage kl Alle dage kl samt Lørdage kl Alle dage kl Ole Kirks Vej 2, 40,5 (45) 37,7 (45) 40,5 (40) 40,8 (40) 36,0 (35) skel Ole Kirks Vej 2, 37,9 (45) 35,1 (45) 37,9 (40) 38,2 (40) 33,3 (35) 64

66 husfacade Hovedgaden 22, Husfacade, st. Hovedgaden 22, Husfacade, 1. sal Hovedgaden 23, husfacade st. Hovedgaden 23, husfacade, 1. sal 43,5 (55) 42,7 (55) 43,5 (55) 41,1 (55) 2,6 (55) 43,6 (55) 42,7 (55) 43,6 (55) 41,2 (45) 5,5 (40) 43,5 (55) 42,6 (55) 43,5 (45) 41,1 (45) 10,4 (40) 43,0 (55) 42,2 (55) 43,0 (45) 40,6 (45) 12,4 (40) Det fremgår af beregningsresultaterne i tabel 6.8, at støjbelastningen ved Hovedgaden 22 og 23 ligger under grænseværdierne. I den mest kritiske tidsperiode søndag kl. 7-18, hvor støjgrænsen er 45 db, er der beregnet et støjniveau på op til 43,5 db ved Hovedgaden 23 og op til 43,6 db ved Hovedgaden 22, 1. sal. Stueetagen af Hovedgaden 22 anvendes til butik, hvor der skal overholdes en støjgrænse på 55 db hele døgnet. Ved Ole Kirks Vej 2 er der beregnet støjniveauer i skel, som overstiger grænseværdierne med op til 1 db i aften- og natperiode samt lørdage kl og søndage kl Overskridelsen er begrænset til et mindre område i haven ud til vejen. Ved selve boligen (facaden) er støjniveauet under støjgrænsen. Beregningen er foretaget på en worst case, dvs. ved spidsbelastning af P-huset. Figur 6.6. Støj fra drift af P-huset i dagperioden på hverdage og søndage kl. kl Støjen på hverdage kl skal vurderes i forhold til grænseværdier for dagperioden (kolonne 1 i tabel 6.6) og støjen på søndage kl skal vurderes i forhold til grænseværdier for aftenperioden (kolonne 2 i tabel 6.6). GRØN: db(a). GUL: db(a). ORANGE: db(a). RØD: db(a). LILLA: db(a). BLÅ: > 60 db(a). Skel er markeret med en tynd blå steg. 65

67 Figur 6.7. Støj fra drift af P-huset i dagperioden på lørdage kl Støjen skal vurderes i forhold til grænseværdier for dagperioden (kolonne 1 i tabel 6.6). GRØN: db(a). GUL: db(a). ORANGE: db(a). RØD: db(a). LILLA: db(a). BLÅ: > 60 db(a). Skel er markeret med en tynd blå steg. Figur 6.8. Støj fra drift af P-huset i aftenperioden alle dage kl samt lørdage kl Støjen skal vurderes i forhold til grænseværdier for aftenperioden (kolonne 2 i tabel 6.6). GRØN: db(a). GUL: db(a). ORANGE: db(a). RØD: db(a). LILLA: db(a). BLÅ: > 60 db(a). Skel er markeret med en tynd blå steg. 66

68 Figur 6.9. Støj fra drift af P-huset i natperioden alle dage kl Støjen skal vurderes i forhold til grænseværdier for natperioden (kolonne 3 i tabel 6.6). GRØN: db(a). GUL: db(a). ORANGE: db(a). RØD: db(a). LILLA: db(a). BLÅ: > 60 db(a). Skel er markeret med en tynd blå steg. Der etableres et ventilationsanlæg med afkast på tagdækket. De nærmere specifikationer for anlægget er endnu ikke fastlagt, men det forudsættes, at anlægget støjdæmpes, så støjbidraget fra det ikke får betydning for den samlede støjpåvirkning fra P-huset. Samlet vurdering Vejstøj: Det vurderes, at driftssituationen vil medføre en minimal påvirkning, idet trafikken til P-huset vil medføre en netop hørbar forøgelse af vejstøjen på ca. 2 db ved ca. 25 boliger langs Ole Kirks Vej. Det vurderes, at den samlede påvirkning på Ole Kirks Vej vil være mindre, da støjniveauet stiger fra et niveau betydeligt under støjgrænsen til et niveau, som fortsat ligger under støjgrænsen. På Hovedgaden vil projektet give anledning til en stigning i støjniveauet på mindre end 1 db, hvilket ikke er hørbart, og det vurderes derfor, at den samlede påvirkning er ubetydelig. Støj fra P-huset: 67

69 P-huset udføres med lukkede eller støjdæmpede facader. Desuden opføres støjskærm langs venstre side af indkørslen og på øverste parkeringsdæk, og belægningen på udkørslen bliver støjreducerende. Det vurderes, at P-huset på den baggrund ikke vil medføre væsentlige støjgener, og at grænseværdierne for virksomhedsstøj vil kunne overholdes ved de omkringliggende boliger. I spidsbelastningsperioder kan der dog blive en mindre overskridelse af støjgrænsen i skel til ejendommen Ole Kirks Vej Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Driftsfasen For at sikre, der ikke sker en væsentlig støjpåvirkning skal følgende afværgeforanstaltninger etableres 6.5 Overvågning P-huset skal udføres med lukkede eller støjdæmpede facader, som sikrer tilstrækkelig dæmpning af støj fra kørsel og parkeringsoperationer i P-huset. Der skal etableres støjafskærmende værn på øverste etage af P-huset. Værnet skal placeres på murkronen og have en højde på 2 meter i forhold til gulvniveau. Der skal etableres en støjskærm langs venstre side af indkørslen mod ejendommen Tværvej 4B. Skærmen skal have en højde på 2 m over terræn. Der skal etableres støjreducerende belægningen på udkørslen f.eks. drænasfalt, græsarmering eller anden åben belægning, som har en lydabsorberende virkning. Der vurderes ikke at være behov for overvågning som følge af projektets påvirkning af støj og vibrationer. 6.6 Kumulative forhold I anlægsfasen vil der være kørsel med lastbiler til og fra både Lego House projektet og nærværende projekt, men tilkørselsvejene vil være forskellige. De udvendige anlægsarbejder på LEGO House, der kræver tungt maskinel, jordhåndtering m.v. forventes at være afsluttet på tidspunktet for opførelse af parkeringshuset. P-huset opføres primært for at give parkeringsmuligheder til de besøgende i LEGO house og andre besøgende i midtbyen. I driftsfasen vil kørsel til og fra LEGO House således være indeholdt i kørslen til P-huset. Der vil dog være en mindre kørsel til personaleparkeringen på LEGO House, men det vil være meget begrænset, idet den hovedsageligt foregår ad andre veje. 68

70 Der vurderes ikke at være nogen betydende kumulation i anlægsfasen som følge af anlægsarbejde på LEGO House og P-huset. Der vil være kørsel med lastbiler til og fra begge projekter, men tilkørselsvejene vil være forskellige. De udvendige anlægsarbejder på LEGO House, der kræver tungt maskinel, jordhåndtering m.v. forventes at være afsluttet på tidspunktet for opførelse af parkeringshuset. 6.7 Mangler Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af støj og vibrationer fra projektet. 69

71 7 LUFT OG KLIMA 7.1 Metode I dette kapitel er der gennemført vurderinger af påvirkninger af luftkvalitet og klima i anlægsfasen og i driftsfasen. For anlægsfasen er der foretaget en kvalitativ vurdering. For driftsfasen er der foretaget en beregning af emissionen af luftforurenende stoffer fra parkeringskælderen på basis af oplyste trafiktal, jf. kap. 5. På baggrund heraf er der foretaget en vurdering af den nødvendige højde af ventilationsafkast for at sikre luftkvaliteten i området. Der er foretaget en kortlægning af kilder til luftbåren forurening for henholdsvis anlægsfase og driftsfase. De luftforurenende stoffer NO X, CO og partikler der indgår i vurderingen er vist i Tabel 7.1, og er udvalgt med baggrund i, at det erfaringsmæssigt er de mest miljøbelastende stoffer fra køretøjer. NO X, og partikler er også blandt de stoffer, der er fokus på i relation til landets overholdelse af EU s luftkvalitetsgrænseværdier jvf. Luftkvalitetsbekendtgørelsen 17 Tabel 7.1: Beskrivelse af relevante luftforurenende stoffer og CO 2. NO X En blanding af forskellige kvælstofoxider. NO 2 er sundhedsskadeligt, mens NO ikke er sundhedsskadeligt. NO (Kvælstofoxider) oxideres i atmosfæren til NO 2. CO Sundhedsskadelig. (Kulilte/Carbonmonooxid) Partikler Luftforurening med partikler karakteriseres oftest som TSP (Total Suspended Particulate Matter/Svævestøv), PM 10 eller PM 2.5 (partikler med en diameter mindre end henholdsvis 10 og 2.5 µm). Partiklerne opstår bl.a. ved forbrænding af brændstoffer i f.eks. motorer, ved slid af dæk, bremser og veje samt ved ophvirvling af støv. CO 2 (Kuldioxid) Drivhusgas der påvirker klodens varmebalance og medfører klimaændringer. CO 2 dannes ved forbrænding af kulstofholdige brændsler. De anvendte metoder for henholdsvis anlægsfase og driftsfase er beskrevet i nedenfor Anlægsfasen Luftforureningen i anlægsfasen er kun vurderet kvalitativt, da projektet ikke er detailplanlagt. Der anvendes kun kendte metoder og materialer i anlægsarbejdet. 17 BEK nr af 21/12/2011: Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten. 70

72 7.1.2 Driftsfasen Facaden på P-huset er lukket for at undgå støjpåvirkning og lysgener fra parkeringsoperationer. Der skal således etableres et mekanisk ventilationsanlæg med faste afkast på tagetagen. Såfremt der etableres små åbninger i facaderne til at bryde et evt. ensformigt udtryk, og give adgang til lidt frisk luft, vil disse åbninger placeres i størst mulig afstand fra boliger og med tilstrækkelig støjdæmpning. Størrelsen af evt. åbningerne vil betyde, at luftemissionerne herfra er ubetydelige, og derfor indgår de ikke i den videre vurdering. Den årlige emission fra personbiler i parkeringshuset er beregnet ud fra antallet af personbiler, kørselsstrækningen, samt anerkendte emissionsfaktor som funktion af kørselshastighed. Der er dernæst foretaget en vurdering af, om emissionen fra P-huset udgør en væsentlig miljøbelastning af omgivelserne. 7.2 Eksisterende forhold Projektområdet ligger i bymæssig bebyggelse. De omgivne arealer udgøres af boligog erhvervsbyggeri samt befæstede arealer/parkeringsplads. Luftforureningen i området er en funktion af forureningsbidraget fra en række forskellige kilder: Nærtrafikken på Hovedgaden og Ole Kirks Vej samt parkeringsoperationer på Bagerens parkeringsplads, samt den eksisterende parkeringsplads på Ole Kirks Vej. Punktkilder i området Den almindelige by-baggrund Den almindelige baggrundsforurening for området Den eksisterende trafik på Hovedgaden og Ole Kirks Vej er beskrevet i Kapitel 5, Trafik. Årsdøgntrafikken er hhv og 330 køretøjer for Hovedgaden og Ole Kirks Vej. Der vurderes ikke, at være nogen væsentlige punktkilder i området. På basis af bystørrelse og øvrige kilder vurderes området at have et lavt til middel forureningsniveau. 7.3 Vurdering af virkninger Anlægsfasen Anlægsperioden forventes at forløbe fra ultimo 2015 til medio Anlægsfasen inkluderer aktiviteter, der kan påvirke den lokale luftkvalitet. Der kan være emission af støv i forbindelse med anlægsarbejdet, herunder kørsel. Der vil også være emissioner i form af røggasser fra entreprenørmateriel. De primære forureningskomponenter er her partikler og NO X (nitrogenoxider). Påvirkningen er afgrænset af anlægsfasens længde, hvor de første måneder med udgravning og etablering af råhus vil medføre de største bidrag til luftforureningen. 71

73 Der anvendes kun kendte materialer og metoder ved opførelse af P-hus og arkade, derfor forventes en miljøpåvirkning som fra andre tilsvarende anlægsarbejder. Ud fra anlægsarbejdets omfang vurderes der ikke at være væsentlige gener/luftforurening i anlægsfasen. I forbindelse med byggetilladelsen kan kommunen fastsætte vilkår, der sikrer at byggeriet udføres med mindst mulig gene for naboer o.a Driftsfasen Emissionerne stammer fra trafikken til- og fra P-huset, samt fra kørslen i selve P- huset. Der er ikke regnet på emissionen ved kørsel til- og fra P-huset, idet denne betragtes som værende en del af den almindelige trafik i området og kun udgør en meget lille del af denne. ÅDT for Hovedgaden og Ole Kirks Vej forventes at udgøre hhv og 870 køretøjer i driftsfasen (se Kapitel 5: Trafik). Til sammenligning er ÅDT for H. C. Andersens Boulevard (København) ca køretøjer. Målinger på H. C. Andersens Boulevard viser at EU s luftkvalitetskrav for NO 2 for korttidspåvirkning er overholdt, mens grænseværdien for årsmiddelkoncentrationen af NO 2 netop er overskredet. Da trafikken omkring parkeringshuset kun udgør omkring 6 % af ÅDT for H. C. Andersens Boulevard, og da den almene by-baggrundsforurening vurderes at være mindre end for København, vurderes luftkvaliteten i området omkring det planlagte P-hus at overholde EU s luftkvalitetskrav med god margin. Emissionen af NO X, partikler og CO fra parkeringshusets ventilationsanlæg er beregnet for spidsbelastningstimen. Den årlige emission af CO 2 er beregnet ud fra døgntrafikken. Der er regnet med en gennemsnitlig kørselslængde på 200 m pr. kørsel i parkeringshuset, hvilket svarer til 400 m pr. bil (ind- + udkørsel). Der er regnet med en kørehastighed på 15 km/time. De anvendte emissionsfaktorer er herudover multipliceret med en faktor 2 for at tage hensyn til tomgang. Emissionerne vurderes på den baggrund at være beregnet konservativt. Der er beregnet følgende værdier for emissionerne i den mest belastende time i døgnet: NO X : 0,038 g/sek. CO: 0,19 g/sek. Partikler: 0,0013 g/sek. Det er antaget at der etableres et afkast minimum 1 m over taghøjde på P-huset. Ved anvendelse af OML er der foretaget en beregning af koncentrationen umiddelbart uden for P-huset i højden 1,5 m over terræn. Beregningerne er foretaget meget konservativt, idet det er antaget at der er maksimal emission herfra alle døgnets 24 timer i 365 dage om året. Ved beregningen af NO 2 bidraget er det antaget at 50 % af NO X foreligger som NO 2 i receptorpunkterne. Ved positioner tæt på kilden som her, er det også en meget konservativ antagelse. Der er beregnet følgende forureningsbidrag: 72

74 NO 2 : 16 µg/m 3 som 19. højeste årlige timeværdi. CO: 0,16 mg/m 3 som 8 timers døgnmiddelværdi Partikler: 0,15 µg/m 3 som årsmiddelværdi. Det samlede forureningsniveau i omgivelserne består af forureningsbidraget fra parkeringshuset og den almindelige allerede forekommende forurening på stedet. Det samlede forureningsniveau skal overholde EU s luftkvalitetskrav i Luftkvalitetsbekendtgørelsen, som angiver nedenstående grænseværdier for luftkvalitet i relation til sundhedspåvirkninger for mennesker: NO 2 : 200 µg/m 3, må ikke overskrides mere end 18 gange pr. år. CO: 10 mg/m 3, 8 timers middelværdi Partikler, PM 10 (indeholder også PM 2,5 ): Døgnværdi: 50 µg/m 3, må ikke overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår. Kalenderår: 40 µg/m 3. For at vurdere, om ovenstående grænseværdier overholdes ved etablering af P-huset tages udgangspunkt i den lokale allerede eksisterende luftkvalitet. Denne kendes imidlertid ikke, men vurderes at være væsentlig mindre end f.eks. forureningsniveauet i en by som Århus. I nedenstående vurdering er der som worst case taget udgangspunkt i registreringerne for Århus i det landsdækkende luftkvalitetsmoniteringsprogram (DCE 2012). NO 2 : Banegårdsgade: 113 µg/m 3 Valdemarsgade (bybaggrund): 84 µg/m 3 Værdierne vil være væsentlig mindre i Billund. Ingen værdier vurderes her at overstige 100 µg/m 3. CO Århus (Banegårdspladsen): 1,4 mg/m 3 (maks 8. timer). PM 10 (indeholder også PM 2,5 ): Århus (Banegårdspladsen): 23 µg/m 3 (årsværdi). Der kan med udgangspunkt i de beregnede bidragsværdier beregnes følgende totale forureningsniveau uden for P-kælderen: NO 2 : 100 µg/m µg/m 3 = 116 µg/m 3. Den beregnede værdi ligger væsentligt under grænseværdien på 200 µg/m 3. CO: 1,4 mg/m 3 + 0,16 mg/m 3 = 1,6 mg/m 3. Den beregnede værdi ligger væsentligt under grænseværdien på 10 mg/m 3 PM 10 (indeholder også PM 2,5 ): 23 µg/m 3 + 0,15 µg/m 3 = 23 µg/m 3. Den beregnede værdi ligger væsentligt under grænseværdien på 40 mg/m 3 Beregningerne viser, at forureningsbidraget fra P-huset er helt uden praktisk betydning, og at alle grænseværdier er overholdt med meget god margen. 73

75 I praksis vurderes det ikke at være muligt at registre P-husets effekt på luftforureningsniveauet i området Klima For udregningen af den årlige emitterede mængde CO 2 er det antaget at parkeringshuset i gennemsnit bliver anvendt af 900 biler pr dag. Den årlige udledning af CO 2 er beregnet til ca. 73 tons. Denne mængde svarer til den årlige udledning fra ca. 9 personer (data fra år 2010, MDGI 2013). 7.4 Afværgeforanstaltninger Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger. 7.5 Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning som følge af projektets påvirkning af luftkvaliteten og klima. 7.6 Kumulative forhold I området omkring parkeringshuset er der bl.a. bageri, pizzeria, tankstation/anlæg og savværk. Det vurderes ikke at være nogen væsentlig kumulativ effekt af emissionerne fra parkeringshuset i relation til disse virksomheder. 7.7 Mangler Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektets påvirkning af luftkvalitet og klima. 74

76 8 GEOLOGI OG GRUNDVAND 8.1 Metode I dette kapitel redegøres for de grundvandsmæssige og geologiske forhold, herunder konsekvenser af en eventuel midlertidig grundvandssænkning ved opførelse af parkeringshuset. Vurderingerne baseret på geoteknisk undersøgelse udført i marts 2015 (Grontmij, 2015) suppleret med de geotekniske undersøgelser fra LEGO Idéhuset (NIRAS, 2010), to prøvepumpninger udført i forbindelse med LEGO House-projektet (Billund Kommune, 2013, Billund Kommune 2015) samt lagtykkelserne, vurderet på baggrund af eksisterende boringer i området (GEUS, 2014). Anvendelse af eksisterende data fra tidligere LEGO projekter i området er vurderet repræsentative med baggrund i den korte afstand mellem de to projekter (ca. 120 m), og at de generelle geologiske og grundvandsmæssige forhold i området erfaringsmæssigt kun varierer lidt. Der er inddraget GIS baseret data fra henholdsvis Miljøportalen og GEUS (PCJupiter). På baggrund af det tilgængelige data er der opstillet en lokal 3D grundvandsmodel til vurdering af strategi for en eventuel grundvandshåndtering samt vurdering af påvirkning på grundvandsressourcen og omgivelserne i forbindelse med en eventuel sænkning af grundvandsspejlet. Undersøgelsesområdet omfatter projektområdet samt et område ved Den Internationale Skole, som inddrages til forsinkelsesbassin for oppumpet grundvand ved en evt. midlertidig grundvandssænkning i anlægsfasen. Afgrænsning af undersøgelsesområdet er vist med rødt i de nedenstående figurer. 0-alternativet svarer til de eksisterende forhold. 8.2 Eksisterende forhold Projektområdet ligger på en hedeslette skabt under sidste istid som et resultat af afsmeltningen af isen. Hedesletten består primært af smeltevandsgrus og -sand med underliggende prækvartære aflejringer bestående af miocænt sand og glimmerler. Der forekommer flere sammenhængende terrænnære grundvandsmagasiner i området. Omkring projektområdet har det øvre sekundære magasin en mægtighed på omkring 10 m. I overgangen til dybereliggende grundvandsmagasiner i de prækvartære aflejringer er et mindre lerlag med en tykkelse på 0,1-0,5 m. Der er ikke fundet informationer om drikkevandsindvinding fra det terrænnære magasin. Under lerlaget forekommer et sammenhængende grundvandsmagasin med en lokal mægtighed på m i de miocæne aflejringer (Odderup formationen). Der foregår indvinding lokalt af drikkevand fra dette magasin samt dybereliggende magasiner. Lerlaget vurderes af en del af det sammenhængende lerlag i den centrale Billund By. Lerlaget er konstateret 8-12 m u.t ved de geotekniske undersøgelser i projekt området samt andre geotekniske undersøgelser og grundvandssænkninger i Billund By. Lerlaget udbredelse er ikke kendt uden for Billund By. 75

77 Ved grundvandssænkninger har lerlaget vist sig at virke som en hydraulisk barriere, med begrænset udveksling af vand mellem sandlagene over og under lerlaget. Projektområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Billund Vands indvinding ved Lindevej og Kærhusvej. Området har derved samme grundvandsbeskyttelses status som områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD). Figur 8.1. Grundvandspotentiale i det terrænnære grundvandmagasin og drikkevandsinteresser ved Billund By og foreløbigt indvindingsopland til Billund Vand (200 års oplandet). (Projektafgrænsning = undersøgelsesområdet). Placeringen og antallet af drikkevandsboringer filtersat i Odderup og dybereliggende grundvandsmagasiner samt andre relevante indvindingsboringer i nærhed af projektområdet er angivet i figur 8-2 samt tabel 8-1. Vandet fra Billund Vands indvindingsboringer viser vandtyper, der indikerer at de dybtliggende grundvandsmagasiner i området er velbeskyttede, hvilket stemmer overens med den generelle viden om magasinerne henholdsvis benævnt Bastrup- og Billund-sandet. 76

78 Billund Vand har dog også indvindingsboring DGU nr (jf. tabel 8.1). Denne boring er filtersat i Odderup-sandet. Boringen fungerer som reserveboring og planlægges udtaget af drift inden for de kommende år. Figur 8.2. Indvindingsboringer i Billund By. Vandværksboringer er angivet med en mørkeblå cirkel (GEUS, 2014) (projektafgrænsning = undersøgelsesområdet). Tabel 8.1. Vandværksboringer i nærhed af projektområdet (GEUS, 2014). Boring (DGU nr.) Magasin Filterinterval (m.u.t.) X Y Terræn kote (DVR 90) Bastrup Odderup De to boringer, der er placeret umiddelbart øst for projektområdet er ifølge oplysninger fra Billund Kommune ikke i drift. 77

79 I byggefeltet ligger grundvandsspejlet i marts måned 2015 kote 58,2 58,5 (2,4-3,0 m u.t) (Grontmij 2015). Vintervandspejlet er normalt højere end sommervandspejlet men det kan ikke udelukkes at vandspejlet i våde perioder kan ligge cm højere. Eksisterende grundvandspotentialekort viser en generelt øst-vestlig strømningsretning for det terrænnære grundvandsmagasin, som det fremgår af Figur 8.1. I forbindelse med LEGO-House byggeriet er der foretaget prøvepumpning i det terrænnære magasin, samt det dybereliggende magasin i de miocæne sandaflejringer til bestemmelse af magasinernes vandføringsevne. De to grundvandsmagasiner er vurderet til at have en transmissivitet på hhv. 1*10-2 m 2 /s og 3,3*10-3 m 2 /s (Billund Kommune, 2013), hvilket må betegnes som høje værdier, der beskriver grundvandsmagasiner med god vandføringsevne. Billund Bæk løber syd for projektområdet, og er på nuværende tidspunkt rørlagt på en delstrækning gennem byen. Kommunen forventer dog fritlæggelse af bækken. I området omkring bækken kan der forekomme blødbundsaflejringer, hvilket kan betyde, at der er sætningsfølsomme bygninger i området. I forbindelse med LEGO House-projektet er der foretaget vandanalyser for det terrænnære magasin samt Odderup magasinet. Analyserne har vist et højt jernindhold på 5 mg/l i det terrænnære magasin samt et jernindhold på 1,5 mg/l i Odderup magasinet (Billund Kommune, 2015). Der foreligger ikke vandanalyser fra projektområdet, men vandet forventes også her at have højt jernindhold, som ved bland andet iltning kan udfældes som okker afhængig af vandets kemi. Under den midlertidige grundvandssænkningen ved opførelse af LEGO House blev det oppumpede grundvand ledt til et forsinkelsesbassin ved Den Internationale Skole øst for projektområdet. Håndteringen af eventuelt oppumpet grundvand fra grundvandssænkning ved opførelse af parkeringshuset vil ske på samme måde. Grundvandssænkningen i forbindelse med LEGO House er afsluttet inden opførelsen af P-huset. På modsat side af Ole Kirks Vej er registreret én V1-kortlagt lokalitet (nr ), dvs. at der på matriklen har været aktiviteter, som kan have medført en forurening. Desuden er der en V2-kortlagt (konstateret forurening nr ) ca. 350 m vest for projektområdet. Projektområdet ligger inden for et områdeklassificeret areal i Billund by. Jordforurening er nærmere beskrevet i Kapitel 10 Jordforurening og jordhåndtering. Der er ikke nogen påvirkning fra projektområdet af grundvand eller geologi under de eksisterende forhold (0-alternativet). 8.3 Vurdering af virkninger Parkeringshuset forventes etableret med høj kælder med kældergulv svarende til ca. 1,5 m under det nuværende terræn, der ligger i kote 60,8 til 61,0. Bunden af udgravningen til kælderen forventes i ca. kote 58,5 m. 78

80 Bunden af kælderudgravningen svarer således til det højeste grundvandsspejl konstateret på grunden i marts Anlægsfasen Udgravningen til kælderen forventes at kunne udføres uden grundvandsænkning. Eventuel tilstrømning af grundvand til udgravningen forventes bortledt med almindeligt læsning. Udgravning og støbning af kældergulv forventes udført over en periode på ca. 120 dage. Det kan dog ikke helt udelukkes, at der ved byggeriet bliver behov for grundvandsænkninger i følgende tilfælde: 1. Hvis udgravningen til kælderen udføres i en periode hvor grundvandsspejlet ligger højere end grundvandsspejlet i marts 2015 (kote 58,5). 2. Hvis der skal laves udgravninger dybere end kote 58,5 til f.eks. teknikrum, brønde, ledningsanlæg o.lign. 3. Hvis der skal laves udgravninger under kote 57 kan der evt. blive behov for at aflaste vandtrykket i sandmagasinet under lerlaget. Det øvre grundvandsmagasin er meget vandførende, og det må forventes, at der skal håndteres relativt store vandmængder især ved dybere udgravninger. Disse grundvandssænkninger kan udføres med sugespidser eller filterboringer. Ad 1): Sænkning af grundvandsspejlet i våde perioder ned til kote 58,5 medfører ikke at grundvandsspejlet kommer ned under det nuværende niveau i området (marts 2005). Denne grundvandssænkning vil derfor ikke påvirke: Nærliggende jord- og grundvandsforureninger Bygninger mm. funderet på blødbund (sætningsskader) Billund Bæk og andre naturområder Nærliggende vandforsyningsboringer Ad 2): Hvis der skal laves udgravninger dybere end kote 58,5 til f.eks. teknikrum, brønde, ledningsanlæg o.lign. vil det ved projekteringen og udførelsen af byggeriet blive sikret at eventuelle grundvandssænkninger udføres således, at der ikke sker påvirkning af bygninger funderet på blød bund, Billund Bæk og andre naturområder, samt vandforsyningsboringer, og at nærliggende jordforurening ikke mobiliseres. Dette kan f.eks. ske ved at: Begrænse grundvandssænkningen til de mindst mulige arealer Minimere perioden hvor der skal grundvandssænkes. Etablere spuns rundt om de dybe udgravninger Recirkulere det oppumpede grundvand til grundvandsmagasinet så grundvandsspejlet ikke sænkes uden for projektområdet Ad 3): 79

81 Såfremt det bliver nødvendigt at sænke grundvandet i det øvre grundvandsmagasin til under kote + 57 m, og evt. behov for aflastning af vandtrykket i grundvandsmagasinet under lerlaget (fra ca. kote 51 m), vil dette også blive udført således, at der ikke sker påvirkning af bygninger funderet på blød bund, Billund Bæk og andre naturområder, samt vandforsyningsboringer, og mobilisering af nærliggende jordforureninger. Bygninger funderet på blød bund vil blive kortlagt, og en evt. grundvandssænkning vil blive udført således at disse bygninger er sikret mod sætningsskader. Hvis det i forbindelse med detailprojekteringen vurderes, at der er behov for en midlertidig grundvandssænkning med en vandmængde, der overstiger m 3 pr. år kræver dette en tilladelse fra kommunen i henhold til vandforsyningsloven. Tilladelsen vil indeholde vilkår om: Maksimal oppumpet vandmængde samt maksimal påvirkning af grundvandsvandspejl i de omkringliggende områder, Monitering af ydelse og grundvandsspejl samt Afværgeforanstaltninger der skal sikre at der ikke sker en uacceptabel påvirkning af nærliggende bygninger, vandindvinding, vandløb og vådnatur. Eventuelt oppumpet grundvand vil blive afledt til eksisterende forsinkelsesbassin ved den Internationale Skole beliggende på matrikel nr. 25 Billund By, Grene. Forsinkelsesbassinet er på m 2 og dimensioneret til at håndtere vandmængderne fra LE- GO House-projektet (Billund Kommune, 2014a). Det oppumpede grundvand iltes ved indløb til forsinkelsesbassinet, hvorefter okker udfældes i forsinkelsesbassinet og det rensede vand siver retur til grundvandet. Bassinet er etableret med overløb til spredebomme placeret på engarealerne ved bassinet. Fra disse spredebomme er der mulighed for udtagning af vandprøver til kontrol af vandkvaliteten inden udløb til Billund Bæk. Denne håndtering af oppumpet grundvand har ikke medført negative påvirkninger (Billund Kommune, 2014a). De vandmænger der evt. skal nedsives og udledes i forbindelse med P-hus projektet vurderes at være betydeligt mindre end de vandmængder der nedsives og udledes i forbindelse LEGO House-projektet. P-Hus projektet udføres først efter at grundvandssænkningen ved LEGO House projektet er afsluttet. Nedsivning og udledning af evt. oppumpet vand fra P-hus projektet vurderes således ikke at medføre en negativ påvirkning af vandløbet, engarealer og nærliggende boringer og bygninger. Reinfiltration af grundvand eller udledning af grundvand til vandløb, søer og andre vådområder kræver en forudgående tilladelse fra Billund kommunen jf. Miljøbeskyttelsesloven og Vandløbsloven. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 4 Lovgrundlag og planforhold. Tilladelsen vil indeholde vilkår om kvantitet og kvalitet af det udledte/nedsivede grundvand, herunder monitering af kvantitet og kvalitet samt de nødvendige tiltag, der skal gennemføres for at kvantitet og kvalitet overholdes. Påvirkning af naturområder bl.a. Billund Bæk er vurderet i Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning samt Kapitel12 Natur, flora og fauna Driftsfasen Der vurderes ikke at være risiko for påvirkning af grundvand og geologi i driftsfasen. 80

82 Projektområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Billund Vands vandværker. Indvindingen af drikkevand sker fra de dybe og velbeskyttende grundvandsmagasiner i Bastrup- og Billund sandet. For at sikre at grundvandet ikke påvirkes af en evt. lokal afledning af regnvand (LAR) fra bygninger, vejarealer og øvrige befæstede arealer kan det være nødvendigt at rense regnvandet inden det nedsives. Rensningen er beskrevet nærmere i afsnit Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Hvis der mod forventning skal gennemføres en midlertidig grundvandssænkning vil der blive gennemført de afværgeforanstaltninger der sikrer at oppumpning, recirkulering og evt. udledning af grundvand ikke påvirker bygninger funderet på blød bund, indvindingsboringer, vandløb og anden natur, eller mobiliserer nærliggende jordforureninger. Dette kan f.eks. være at: Begrænse grundvandssænkningen til de mindst mulige arealer Minimere perioden hvor der skal grundvandssænkes. Etablere spuns rundt om de dybe udgravninger Recirkulere det oppumpede grundvand til grundvandsmagasinet så grundvandsspejlet ikke sænkes uden for projektområdet Rensning af det oppumpede grundvand inden recirkulering, nedsivning eller udledning. De specifikke afværgeforanstaltninger vil blive fastlagt i kommunens tilladelser til grundvandssænkning samt recirkulering og udledning Driftsfasen Der vurderes ikke behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen. 8.5 Overvågning Hvis der mod forventning skal gennemføres grundvandssænkning vil der blive gennemført overvågning, der sikrer at oppumpning, recirkulering og evt. udledning af grundvand ikke påvirker bygninger funderet på blød bund, indvindingsboringer, vandløb og anden natur samt mobiliserer jordforureninger. Overvågningen vil blive fastlagt i kommunens tilladelser til grundvandssænkning samt recirkulering og udledning. 8.6 Kumulative forhold Der vurderes ikke at være relevante kumulative forhold som følge af projektets påvirkning af grundvandet, idet grundvandssænkningen i forbindelse med opførelse af LEGO House er afsluttet. 81

83 8.7 Mangler Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektets påvirkning af geologi og grundvand. 82

84 9 OVERFLADEVAND, SPILDEVAND OG KLIMATILPASNING 9.1 Metode I dette kapitel redegøres for potentielle påvirkninger af overfladevand (søer, vandløb og kystvande) som følge af håndtering af spildevand samt afledning af regnvand fra projektområdets befæstede arealer. Vurderingerne relateres til den gældende vandplan og Billund Kommunes klimatilpasningsplan. Forhold vedrørende grundvand og grundvandssænkning samt foranstaltninger relateret til dette beskrives i Kapitel 8 Geologi og grundvand. Den nærmeste recipient til projektområdet er Billund Bæk, som er 3 beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet beskrives i forhold til tilstand, målsætning, indsatsprogram og retningslinjer med udgangspunkt i gældende vandplan og basisanalyse (Naturstyrelsen 2014, Miljøministeriet 2014a og Miljøministeriet 2014b). Projektets potentielle miljøpåvirkning som følge af spildevand og afstrømmende regnvand vurderes i relation til Billund Kommunes eksisterende og planlagte håndtering af spildevand og regnvand. Dette beskrives på grundlag af Billund Kommunes spildevandsplan, klimatilpasningsplan og handleplan (Billund Kommune 2012, 2014) 9.2 Eksisterende forhold Vandplan Nærmeste recipient er Billund Bæk, som ligger ca. 150 m syd for projektområdet. Billund Bæk er rørlagt på strækningen mellem Hans Jensensvej og Grindstedvej. Der vurderes ikke at være øvrige vandløb, søer eller fjorde, som kan blive påvirket af projektet. Billund Bæk er en del af Varde Å-systemet i hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Jf. gældende vandplan (Naturstyrelsen 2014 og Miljøministeriet 2014a) er Billund Bæk målsat med god økologisk tilstand (faunaklasse 5), med undtagelse af den rørlagte strækning, som er målsat med god økologisk potentiale. Opstrøms den rørlagte strækning er der målopfyldelse, mens tilstanden på en ca. 2,4 km langs strækning syd for rørlægningen er moderat. Der er indsatskrav ved et overløb fra et fælleskloakeret overløb syd for rørlægningen, men en indsats på strækningen syd for rørlægningen er udsat pga. uforholdsmæssigt store omkostninger. I den seneste basisanalyse for den næste generation af vandplaner - Vandområdeplaner (Miljøministeriet 2014b) er det foreløbige miljømål for Billund Bæk god økologisk tilstand. Tilstandsvurderingerne for vandløb i vandområdeplanerne omfatter ud over smådyr (DVFI) også fisk og vandløbsplanter (makrofytter). Tilstanden nedstrøms rørlægningen er vurderet som moderat med hensyn til smådyr, dårlig for fisk og ukendt for makrofytter. Det er vurderet, at vandløbet er i risiko for manglende målopfyldelse i 2021 primært på grund af dårlig tilstand for fisk. 83

85 Spildevandsplan Jf. Spildevandsplan for Billund Kommune er projektområdet beliggende i opland BI18 som i dag er fælleskloakeret (Billund Kommune 2012). Spildevandet ledes til Billund Renseanlæg i den vestlige del af byen. Renseanlægget har udløb til Billund Bæk. Ifølge Billund Kommunes spildevandsplan forbliver BI18 fælleskloakeret, med afledning til Billund Renseanlæg. Billund Renseanlæg er under nedlæggelse og i stedet pumpes spildevandet til Grindsted renseanlæg, som har overskudskapacitet efter lukning af mejeri og slagteri. Nedlæggelsen af Billund Renseanlæg forventes udført i 2015 (Billund Kommune 2014b). Projektområdet ligger i bymæssig bebyggelse og befæstelsesgraden er derfor forholdsvis høj. Der er parkeringspladser på en del af arealet samt bebyggelse til butiksformål. Klimatilpasningsplan Billund Kommune har vedtaget en Klimatilpasningsplan og Klimahandleplan med henblik på at forberede kommunen og dens borgere og erhvervsliv bedst muligt på de fremtidige klimaændringer i form af mere regn, ændret vandføring i vandløbene, ændret grundvandsstand, mildere og fugtigere vintre, varmere somre, mere vind samt større skydække (Billund Kommune, 2014). Ifølge retningslinje i Klimatilpasningsplan skal der altid foretages en vurdering af behovet for klimatilpasning, inden en planlægning sættes i gang. ( ) I eksisterende områder indgås en dialog med bygherre o.lign. med henblik på etablering af klimatilpassede løsninger. Og jf. retningslinje skal parkeringsarealer og anden byrumsbelægning skal som hovedregel udformes og etableres med henblik på hurtig og lokal nedsivning ved ekstrem regn. 9.3 Vurdering af virkninger Ændringer af arealanvendelse, bebyggelsesprocent og befæstelsesgrad på projektarealet kan medføre ændringer i mængden af afledt spildevand og ændret mængde afstrømmende regnvand og ændringer i indhold af forurenede stoffer i det afledte vand Anlægsfasen Afledning af regnvand fra projektområdet og sanitært spildevand fra byggepladsen sker via det offentlige fælleskloakerede kloaknet. Da der ikke sker direkte udledning af regnvand eller spildevand til vandløb, søer eller hav fra projektområdet, vurderes projektet at være uden væsentlige påvirkninger af overfladevand i anlægsfasen. Udledning/nedsivning af oppumpet grundvand ved en eventuel midlertidige grundvandssænkning vil ikke medføre en påvirkning af Billund Bæk som beskrevet i Kapitel 8 Geologi og grundvand. 84

86 9.3.2 Driftsfasen Der sker ikke direkte udledning af regnvand eller spildevand til vandløb, søer eller hav fra projektområdet i driftsfasen. Det vurderes derfor, at projektet vil være uden væsentlige påvirkninger på Billund Bæk. Spildevand P-huset tilsluttes offentligt kloakforsyning i overensstemmelse med Billund Kommunes Spildevandsplan (Billund Kommune 2012). Sanitært spildevand og spildevand fra lukkede P-dæk (smeltet sne og vand fra evt. sprinkling) afledes til offentlig kloak. Ved etablering af sprinkling dimensioneres afløbene fra P-dæk efter forudsætninger fra sprinklingssystemet. Såfremt detailprojekteringen viser at udledningsintensiteten overstiger den nuværende, etableres et underjordisk forsinkelsesvolumen inden udløb til offentlig kloak. Regnvand Jf. Klimatilpasningsplanens retningslinje og foretages ved detailprojektering og - i dialog med Billund Kommune - en vurdering vedrørende inddragelse af LAR-løsninger (LAR - Lokal Afledning af Regnvand), således at regnvand søges håndteret inden for eller nær projektarealet ved eksempelvis nedsivning eller opsamling. De konkrete LAR-løsninger fastlægges i detailprojekteringen. Det fremtidige befæstede areal afhænger af detailprojekteringen. Som følge af den høje eksisterende befæstelsesgrad, og indtænkning af LAR-løsninger i detailprojekteringen, vurderes det, at projektet ikke vil medføre en væsentlig forøgelse af afledt regnvand fra arealet. Regnvandet vil ikke blive udledt med en højere intensitet end i dag med den nuværende befæstelsesgrad. Dette sikres ved etablering af et underjordisk forsinkelsesvolumen inden for projektområdet. Forsinkelsesvolumenet fastlægges på baggrund af en 10 års regnhændelse med en klimatilpasningsfaktor på 1,2. Antallet af overløb som følge af regn er således uændret i forhold til de eksisterende forhold. I bymæssig bebyggelse bliver regnvandet forurenet blandt andet fra trafikken i form af eksempelvis afslidt overflademateriale (asfalt og gummi), sand/grus og partikler fra køretøjer. Det er primært trafikmængden, der afgør størrelsen af denne forurening. Da der er vej og parkeringspladser i dele af projektområdet i dag, vurderes det, at sammensætningen af forurenende stoffer i afstrømmende regnvand fra projektområdet ved opførelsen af P-huset ikke vil adskille sig væsentligt fra den eksisterende afstrømning. Et øget antal parkeringspladser vil betyde en øget mængde trafik i projektområdet. Langt størstedelen af parkeringspladserne vil dog være overdækkede og dermed vil det kun være regnvand fra til-/frakørslerne og p-pladserne på taget der vil være udsat for regnvand. De forurenende stoffer, herunder olie og benzin, kan fjernes ved at etablere et olie-/benzinudskilleranlæg eller anden rensning. Regnvandet fra de trafikbelastede arealer så som tagparkeringen, og til- og frakørsel til P-huset vil ikke blive nedsivet. Alternativ kan regnvandet fra de trafikbelastede arealer renses inden nedsivning, således at grundvandet ikke forurenes. Kravene til rensning fastlægges af Billund Kommune. 85

87 Nedsivning af regnvandet fra hustage og arealer uden trafikbelastning vil umiddelbart kunne nedsives uden at forurene grundvandet Samlet vurdering Projektet vurderes i såvel anlægs som driftsfasen at kunne gennemføres uden påvirkning af Billund Bæk, eller andre beskyttede naturområder, med hensyn til afledning af spildevand og afstrømmende regnvand. Der forventes således ingen væsentlig ændring i forhold til 0-alternativet. Dette sker ved, at der ikke sker en øget udledningsintensitet ved evt. forsinkelse eller LAR på egen grund. 9.4 Afværgeforanstaltninger Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger. 9.5 Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning som følge af projektets påvirkning af overfladevand og spildevand. 9.6 Kumulative forhold 9.7 Mangler Der vurderes ikke at være kumulative forhold. Der vurderes derudover ikke at være mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektets påvirkning af overfladevand. 86

88 10 JORDFORURENING OG JORDHÅNDTERING 10.1 Metode P-huset og evt. arkade opføres på et areal, der betragtes som let forurenet, og omkring projektområdet findes arealer, der er kortlagt som forurenede. I dette kapitel beskrives de eksisterende forhold vedrørende forurenet jord, og der foretages en vurdering af projektets mulige miljøpåvirkning i anlægs- og driftsfasen. Opgravning, håndtering, genindbygning og slutdisponering af jord, herunder eventuel forurenet jord, skal følge de gældende regler, således at påvirkningen af det omgivende miljø i forbindelse med jordhåndteringen bliver minimeret. Den anvendte metode tager udgangspunkt i den gældende lovgivning på området, den eksisterende viden om jordforurening samt skønnede opgravningsmængder under anlægsprojektet. Mængden af overskudsjord som følge af projektet samt jordens forureningsstatus inden for projektområdet kendes ikke endnu. Jordens eventuelle forureningsgrad fastlægges ved undersøgelser senere i projektforløbet. Den tilgængelige viden anvendes til at foretage en konservativ vurdering af, hvor meget af overskudsjorden, der kan være forurenet. Der er indhentet data fra Region Syddanmark for projektområdet og i et undersøgelsesområde, som dækker en radius af ca. 500 m omkring projektområdet. Data viser lokaliteter, hvor der er konstateret en forurening (Vidensniveuau 2 - V2), samt hvor der er mistanke om forurening baseret på viden om tidligere eller nuværende aktiviteter (Vidensniveau 1 - V1). Kortlægning foregår løbende, og indhentet data vil derfor være et øjebliksbillede som løbende ændres, efterhånden som lokaliteter undersøges/afklares Eksisterende forhold Jordforurening efter jordforureningsloven Placeringen af P-hus og arkade er sammenholdt med databaseudtræk fra Region Syddanmark for ejendomme/arealer, som er kortlagt i henhold til jordforureningsloven (Region Syddanmark, 2014). Resultatet fremgår af Figur 10.1, hvor placeringen P- hus og arkade er vist sammen med de kortlagte ejendomme i undersøgelsesområdet. Projektområdet, som fremgår af Figur 10.1, ligger i et område, der er omfattet af områdeklassificering, se nedenfor. Områdeklassificering Billund Kommune har i henhold til jordforureningslovens 50 udført en områdeklassificering af al byzonejord. Efter 1. januar 2008 skal byzonejord betragtes som lettere forurenet, medmindre kommunen har udpeget de enkelte områder til ikke at være omfattet af områdeklassificeringen (undtaget af områdeklassificering). Resultatet af Billund Kommunes områdeklassificering fremgår af Danmarks Miljøportals Arealinformation (Danmarks Miljøportal, 2014). 87

89 Jord, der skal flyttes fra områder/lokaliteter, som er områdeklassificerede, skal anmeldes til kommunen senest 4 uger inden opgravningen påbegyndes (jf. jordforureningslovens 50). Myndighederne kan efterfølgende stille krav om dokumentationsprøver for jordens forureningsniveau ved bortskaffelse til en jordmodtager eller ved genanvendelse. Figur 10.1 Kortlagte grunde i Billund midtby samt lokalitetsnummer (Danmarks Miljøportal, 2014). Af Figur 10.1 fremgår de V1 (blå) og V2 (rød) kortlagte lokaliteter inden for undersøgelsesområdet. Umiddelbart nord for projektområdet findes en V1 kortlagt lokalitet på adressen Ole Kirks Vej 4A, 4B, 4C og 4D, 7190 Billund. Kortlægningen er foretaget på baggrund af tidligere aktiviteter med brandstation med tilhørende autoservice (branchekode hhv og 75.25). De øvrige V1 og V2 kortlagte lokaliteter ligger i noget større afstand fra projektområdet. Ovenstående beskrivelse af kortlagte ejendomme og arealer omfattet af områdeklassificering er også gældende for 0-alternativet Vurdering af virkninger Anlægsfasen Det planlagte P-hus samt arkadebyggeriet vil medføre en del gravearbejde og flytning af overskudsjord fra projektområdet. 88

90 P-hus og arkade betragtes ikke i sig selv som følsom arealanvendelse. Belægningernes karakter omkring P-huset og arkaden er endnu ikke fastlagt, men såfremt der anvendes belægninger med ikke-permeabel overflade (fliser, asfalt mv.), kan der genanvendes lettere og/eller forurenet jord til opbygning af underlaget. Genanvendelse af forurenet jord vil på den måde mindske brugen af rene materialer og råstoffer. Genanvendelse af forurenet jord/materialer kræver tilladelse fra kommunen. Forud for anlægsarbejdet udføres en række undersøgelser til forbedring af vidensgrundlaget for projektområdet. Dette kan danne grundlag for en jordhåndteringsplan. Undersøgelserne forventes dog ikke udført inden VVM-processen er afsluttet. I forhold til Jordflytningsbekendtgørelsen 18 skal der udtages jordprøver til analyse i forbindelse med flytning af jord til godkendt jordmodtager. Dokumentationsprøverne skal udtages med henblik på at få Billund Kommunes anvisning/accept af deponeringssted for dels forurenet overskudsjord (kategori 2 og uden for kategori) og dels ren overskudsjord (kategori 1). Bortskaffelse af jord fra anlægsarbejdet skal ske til godkendte jordmodtagere og i henhold til gældende regler og Billund Kommunes regulativ. På baggrund af oplysningerne om eventuelt forurenet jord foretages en vurdering af behovet for og evt. omfanget af afværgeforanstaltninger i forbindelse med etableringen af P-huset og arkaden. Der er mulighed for at der evt. skal foretages en midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med anlægget af P-huset. I den forbindelse er der en risiko for, at miljøfremmede stoffer mobiliseres og pumpes væk fra tilgrænsende potentielt forurenede arealer, specifikt det V1-kortlagte areal, hvor der tidligere har været brandstation. Dette emne, herunder forhold omkring eventuelle grundvandsforureninger, behandles i Kapitel 8 Geologi og grundvand. Gældende regler for håndtering og flytning af forurenet jord vurderes - sammen med nedenstående afværgeforanstaltninger - at sikre, at der ikke sker væsentlig miljøpåvirkning i anlægsfasen som følge af jordarbejderne og jordflytning. Der vurderes ikke, ud fra de foreliggende oplysninger, at være risiko for betydelige eller særlige jordforureninger i projektområdet Driftsfasen Når P-huset og arkaden er opført vurderes eventuel genanvendelse af forurenet eller lettere forurenet jord fra projektområdet ikke at udgøre en risiko for miljøet, da dette i hvert enkelt tilfælde vil kræve tilladelse fra kommunen. Kommunen skal i en tilladelse tage højde for, at jorden ikke udgør en risiko ved at stille de nødvendige vilkår. Jorden kan ikke flyttes uden fornyet dokumentation, hvilket sikrer, at eventuel forurening ikke vil udgøre en risiko ved flytning. Der vurderes derfor ikke at være risiko for væsentlig miljøpåvirkning i driftsfasen af P- huset og arkaden i relation til jordforurening og jordhåndtering. 18 Bek af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. 89

91 10.4 Afværgeforanstaltninger Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning som følge af projektets påvirkning af jordforurening, eftersom der tages hånd om potentiel risiko via tilladelser til håndtering af forurenet jord Kumulative forhold Der vurderes ikke at være relevante kumulative forhold som følge af projektets påvirkning af omgivelserne som følge af jordforurening og jordhåndtering Mangler Der vurderes ikke at være mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektets påvirkning ift. jordforurening og jordhåndtering. 90

92 11 LANDSKAB, KULTURARV OG BYMILJØ 11.1 Metode En ny bygning i bymidten vil uundgåeligt medføre visuel påvirkning det omgivende bymiljø for de mennesker, der bor og færdes i området. I dette kapitel vurderes parkeringshusets visuelle påvirkning, herunder skyggeeffekt, samt påvirkningen af områdets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Som grundlag for vurderingen analyseres først det omgivende landskab, herunder dannelseshistorie, kulturhistorisk udvikling og karakteren af det omgivende bymiljø. Oplysninger om LEGO s historie stammer fra Dansk BiblioteksCenter (DBC, 2014). Landskabskaraktermetoden (Nellemann og Caspersen, 2005) anvendes efter behov til beskrivelsen af det omgivende landskab, suppleret med besigtigelser i området. Derudover anvendes oplysninger fra kommuneplanen (Billund Kommune, 2013a) og Per Smeds landskabskort (Smed, P., 1981). Historiske kort i form af målebordsblade fra og 1900-tallet samt luftfotos anvendes til at beskrive Billund by s udvikling. Miljøvurderingen foretages efter Miljøministeriets udgivelse Landskab og Kulturmiljø (Miljøministeriet, 2002). Til illustration af den visuelle påvirkning i nærområdet er der udarbejdet visualiseringer, der giver et indtryk af parkeringshusets volumen på lokaliteten. Da bygningens endelige udformning herunder placering af trappe- og elevatortårne mv. på tagfladen, materialevalg og præcise placering inden for byggefeltet endnu ikke er fastlagt, er visualiseringerne kun vejledende og skal hovedsagligt give indtryk af bygningens højde og rumlige udbredelse. Bygningerne er visualiseret som grå kasser, hvor etageadskillelsen er illustreret med streger på facaden. Visualiseringerne illustrerer således ikke facadernes endelige udformning samt farve- og materialevalg. Med samme forbehold er der udarbejdet skyggediagrammer, der viser de arealer og bygninger, som potentielt kan påvirkes af skygge fra den nye bygning på forskellige årstider og tidspunkter på døgnet. Skyggediagrammerne skal ses som udtryk for et worst case-scenario, hvor bygningen fylder hele byggefeltet og har maksimal højde på 14 m. Derved er alle omkringliggende ejendomme, der potentielt kan påvirkes af skygge, inkluderet i vurderingen af skyggepåvirkning. Den endelige bygning vil ikke fylde hele byggefeltet og den forventede skyggepåvirkning forventes derfor at blive mindre. Der er ikke udarbejdet visualiseringer og skyggediagrammer for arkadebygningen, da denne har begrænset omfang og ikke vil påvirke omgivelserne væsentligt, hverken visuelt eller som følge af skygge. Der er indhentet oplysninger fra Kulturstyrelsens databaser vedrørende fund og fortidsminder samt fredede og bevaringsværdige bygninger, og ligeledes er der indhentet oplysninger fra Sydvestjyske Museer. 91

93 Undersøgelsesområdet for den visuelle påvirkning omfatter det nærområde omkring parkeringshuset, hvorfra bygningen vil kunne ses. Dette omfatter en afstand på ca. 150 m fra P-husets byggefelt. På grund af øvrig bebyggelse i Billund By sammenholdt med bygningens maksimale højde på ca. 14 m, forventes P-huset ikke synligt over større afstande i byen Eksisterende forhold Naturgrundlaget, geologien og landskabets karakter beskrives ganske kort, da projektområdet ligger i bymæssig bebyggelse. Der lægges derfor større vægt på det omgivende bymiljøs udvikling, nuværende udtryk og arkitektoniske karakter Plangrundlaget Udpegningerne vedrørende kulturmiljø og landskab i kommuneplanen fremgår af Figur 11.1 herunder (Billund Kommune, 2013a). Det ses her, at projektområdet samt området omkring dette ikke er omfattet af kommuneplanens udpegninger inden for kultur, landskab eller geologi. Figur 11.1: Kommuneplanens udpegninger vedrørende geologi, kulturhistorie og landskab (Billund Kommune, 2013a). Projektområdets beliggenhed (ca.) er vist med rød ring Naturgrundlaget Billund ligger i den østlige ende af den store Grindsted Hedeslette, som hovedsagligt består af smeltevandssand aflejret gennem seneste istid en såkaldt smeltevandsterrasse. Billund ligger nær isens hovedopholdslinje, og isens afsmeltning har dannet det karakteristiske hedeslettelandskab med flade hedesletter. Omkring hedesletterne findes bakkeøer, som er aflejringer fra den næstsidste istid, hovedsagligt også med sandbund. Længere mod øst ligger det mere bakkede morænelandskab fra næstsidste istid herunder tunneldalene omkring Jelling og Vejle. 92

94 Områdets geologiske karakter fremgår af Per Smeds landskabskort, se Figur Figur Per Smeds landskabskort for området omkring Billund (Billunds beliggenhed vist med pil). Landskabet og naturen omkring Billund er præget af sandede, magre jorde, gennemskåret af ådale og vandløb. På grund af det flade terræn havde vandløbene oprindeligt et meget bugtet forløb, hvilket prægede landskabsbilledet indtil vandløbene blev reguleret op gennem 1900-tallet. I dag er størstedelen af hedeområderne opdyrkede og består enten af landbrugsjord eller granplantager. Billund Bæk forløber midt gennem Billund by, hvor den delvist er rørlagt, delvist ligger som en rekreativ grøn kile gennem byen. Der er planer om på sigt at frilægge bækken i byen. Mod vest fortsætter Billund Bæk i Grindsted Å, der har Ho Bugt som slutrecipient. Vandløbets omgivelser er karakteriseret ved beskyttede moser og enge både i Billund By og i det åbne landskab uden for byen Historisk udvikling Landskabet er formet gennem dels de forudsætninger, som naturgrundlaget og geologien giver, dels gennem menneskets påvirkning gennem bl.a. landbrug, erhverv, byvækst og infrastruktur (veje, jernbane mv.). Som så mange andre byer er Billund opstået ved et vadested, og Billund Bæk forløber derfor midt gennem byen. 93

95 Billund er historisk set en nyere by, der især er vokset på grund af LEGO s aktiviteter i byen op gennem 1900-tallet. I starten af 1900-tallet bestod Billund kun af få gårde, mølle, smedje, mejeri mv., samt jernbanen fra Vejle til Grindsted. Dette ses på historiske kort fra denne periode, se Figur 11.3 og Figur 11.3: Historisk kort (høje målebordsblade) fra perioden viser, at Billund dengang kun bestod af få gårde ved broen over Billund Bæk. Projektområdet er vist med rødt. 94

96 Bymiljø Figur 11.4: Historisk kort (lave målebordsblade) fra perioden Jernbanen og stationen ses nu syd for bækken. Projektområdet er vist med rødt. LEGO koncernens grundlægger Ole Kirk Christiansen startede sine erhvervsmæssige aktiviteter i byen i 1916, hvilket satte gang i byggeriet og befolkningstilvæksten på egnen, og Billund by voksede markant op gennem 1900-tallet. Jernbanen og stationen blev nedlagt i 1950 erne, men byens vækst fortsatte, ikke mindst på grund af LEGO s aktiviteter. Legetøjsfabrikken, der siden 1934 har heddet LEGO, blev grundlagt i 1932, lufthavnen blev indviet i 1962 og Legoland i Byen har i dag godt indbyggere mod omkring 500 i 1950, hvilket vidner om byens hastige vækst. LEGO koncernen har således haft afgørende betydning for udviklingen af Billund og LEGO koncernens bygninger og aktiviteter udgør det kulturhistoriske element, der har haft og stadig har størst betydning for Billund by s udvikling. Bygningerne i Billund By er som følge af byens udvikling af nyere dato, og der er i følge Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger ikke registreret fredede eller bevaringsværdige bygninger i Billund by. Hovedgaden, som projektområdet grænser op til mod syd, er en af de ældste gader i Billund. Den ældste bebyggelse repræsenteres ved Løvehuset, se Figur 11.5, der blev genopført efter en brand i Løvehuset husede oprindeligt Ole Kirk Christiansens snedker- og tømrerforretning, og repræsenterer dermed begyndelsen på LE- GO koncernens mange aktiviteter i Billund. Den ældste bebyggelse på Ole Kirks Vej er fra 1950 erne og er dermed af noget nyere dato. 95

97 Figur 11.5 Løvehuset, der ligger på Hovedgaden. Hovedgaden er det primære butiksstrøg i Billund By og bærer som følge heraf præg af aktivitet, herunder både gående, cyklende og kørende trafik. Ole Kirks Vej har mere karakter af en stille villavej med parcelhuse. Brandstationen havde tidligere til huse på Ole Kirks Vej, men er i dag flyttet til anden placering. Øst for projektområdet langs Systemvej ligger yderligere bebyggelse, der udgør en del af LEGO-virksomheden, herunder LEGO Idéhuset, som primært anvendes af LE- GO koncernens medarbejdere Fund og fortidsminder Mennesket har påvirket det danske landskab i mere end år, og det ses især i ådale og kystområder, hvor vandet udgjorde livsgrundlaget. Ådalene i Danmark har generelt været attraktive bosætningsområder, både i forhistorisk og historisk tid. Det gælder også i Billund, hvor bosætningen begyndte langs Billund Bæk, sandsynligvis ved et vadested. På nedenstående kort Figur 11.6 ses med rødt de nuværende synlige, fredede fortidsminder. Med blåt ses de ikke-fredede fortidsminder, der ofte består af overpløjede gravhøje, men som også kan angive fund. Hovedparten af fortidsminderne i Billund består af oldtidsrundhøje, der ikke længere er synlige i dag. Enkelte rundhøje i byen findes stadig og er fredede. Der er ingen registrerede fredede eller ikke-fredede fortidsminder inden for projektområdet. 96

98 Figur 11.6: Oplysninger fra Kulturstyrelsens database Fund og Fortidsminder. Røde prikker er fredede fortidsminder, og blå prikker er ikke fredede fortidsminder, der også kan indikere fund. P-husets beliggenhed (ca.) er vist med pil. Projektet har været forelagt Sydvestjyske Museer, der har foretaget en arkivalsk gennemgang af projektområdet. Museet oplyser, at der ikke umiddelbart er indikationer på forhold af arkæologisk interesse inden for projektområdet. Området har for størstedelens vedkommende været bebygget fra midten af 1950 erne og frem. Museet frigiver området til projektet Vurdering af virkninger Anlægsfasen Den visuelle påvirkning af bymiljøet i anlægsfasen udgøres primært af midlertidig opstilling og anvendelse af entreprenørmaskiner, skurvogne mv. inden for projektområdet. Dette vurderes ikke at påvirke landskab, kulturarv og bymiljø væsentligt. Sydvestjyske museer har frigivet arealet til projektet og vurderer, at der ikke er væsentlig risiko for at påtræffe fund. Der forventes derfor ikke væsentlig påvirkning af arkæologiske lag. Såfremt der alligevel påtræffes fund, standses gravearbejdet og museet kontaktes, jf. museumslovens 27, stk

99 Driftsfasen Visuel påvirkning Parkeringshusets endelige placering og udformning, herunder facader, materialer, farver mv. er ikke fastlagt. Den færdige bygning vil derfor ikke fremstå med facader som vist i visualiseringerne (nedenstående og vedlagt i bilag), idet disse har som formål at vise bygningens rumlige udbredelse på stedet. Visualiseringerne skal primært give et indtryk af bygningens størrelse og mulige placering i bymiljøet, herunder hvor synlig bygningen bliver, set fra udvalgte standpunkter i byen. Der er udarbejdet visualiseringer for et P-hus, der er placeret med facaden ud til byggefeltets grænse mod Ole Kirks Vej, og som har en total højde på 14 m over eksisterende terræn. Der er således vurderet på en worst case for placering af parkeringshuset på grunden og en maksimal bygningshøjde ift. visuel påvirkning. Placering af tekniske installationer som trappe- og elevatortårn, ventilationsafkast og evt. solcelleoverdækning på P-husets tagdæk afgøres i detailprojekteringen, men de trækkes så vidt muligt væk fra facadekanten. De vil derfor kun påvirke det visuelle indtryk i nærområdet minimalt, hvorfor de ikke er medtaget i visualiseringerne. P-huset er visualiseret set fra fem udvalgte standpunkter nær projektområdet, se Figur Fra disse standpunkter er de fotos taget, der er anvendt til visualiseringerne og til at illustrere 0-alternativet. P-hus Figur 11.7: Standpunkter 01-05, der er anvendt som grundlag for visualiseringerne. Visualiseringerne er vedlagt i Bilag 1. 98

100 Visualiseringerne viser, at P-huset kun i meget begrænset omfang er synligt fra standpunkt 04 og 05, idet man kun vil kunne se det øverste hjørne af bygningen over de eksisterende bygninger. Fra standpunkt 01, 02 og 03 er P-huset synligt og vil præge bymiljøet lokalt. Herunder er vist to eksempler på visualiseringer fra de fotostandpunkter i nærområdet, hvorfra P-huset visuelt vil præge og ændre det nuværende bymiljø. De viste visualiseringer er af et P-hus på 14 m s højde, 0-alternativet er ligeledes vist i form af et foto af de eksisterende forhold. Figur 11.8: Standpunkt 01, 0-alternativet. Projektområdet set fra øst, hjørnet af Ole Kirks Vej og Systemvej. 99

101 Figur 11.9: Standpunkt 01, visualisering af P-huset (højde 14 m) set fra øst, hjørnet af Ole Kirks Vej og Systemvej. Figur 11.10: Standpunkt 03, 0-alternativet. Projektområdet set fra sydøst, Hovedgaden. 100

102 Figur 11.11: Standpunkt 03, visualisering af P-huset (højde 14 m) set fra sydøst, Hovedgaden. Det vurderes ud fra visualiseringerne, at et P-hus med en højde på 14 m ekskl. trappe- og elevatortårne og evt. solcelleoverdækning vil være markant set fra nærområdet, når man befinder sig tæt på bygningen og set fra de nærmeste ejendomme. Facaderne skal derfor i udtryk og materialevalg sikre, at bygningen videst muligt tilpasses det omgivende bymiljø. På grund af placeringen i tæt bymæssig bebyggelse vil bygningen ikke få dominerende virkning set fra lidt større afstand, f.eks. fra Hovedgaden. Flere af de omkringliggende bygninger har et tilsvarende nutidigt udtryk, f.eks. bagerforretningen og LEGO Idéhuset. Det øvrige byggeri i nærområdet varierer meget i arkitektonisk udtryk, materiale- og farvevalg og bygningsmæssig kvalitet, og der vurderes derfor at være forholdsvis vide rammer for tilpasning. Ud over tegl og andre naturmaterialer vil der således indgå andre materialer i facaderne. Den præcise placering og størrelse af byggeriet inden for projektområdet er endnu ikke fastlagt. Facaden på P-huset mod Ole Kirks Vej vil flugte med eller være trukket tilbage fra facadelinjen for den eksisterende bebyggelse. Visualiseringerne viser et eksempel, hvor facadelinjen flugter med øvrig bebyggelse på denne side af Ole Kirks Vej, hvilket bidrager positivt til bygningens tilpasning i forhold til øvrig bebyggelse. Udearealerne omkring P-huset forventes anlagt, så der etableres en glidende overgang mellem de omgivende arealer og de omgivende eksisterende byrum. Dele af projektområdet forventes anvendt som opholdsareal med beplantning mv. og til lokal nedsivning af regnvand. 101

103 Udformningen af evt. arkaden, der kan opføres mellem og vil forbinde P-huset og Hovedgaden, er endnu ikke fastlagt, men forventes at være tilpasset P-huset i materialevalg. Tilpasningen til den øvrige bebyggelse langs Hovedgaden kan f.eks. sikres ved at udføre arkaden med faldende bygningshøjde fra P-hus til Hovedgaden. Derved vil bygningshøjden mod Hovedgaden ikke overstige højden på den øvrige bebyggelse langs Hovedgaden. Arkaden vil få en smal facade mod Hovedgaden og vurderes ikke at ændre markant på bybilledet, idet de eksisterende bygninger i nærområdet varierer meget i udtryk og både er moderne (f.eks. bageriet) og mere traditionelle (f.eks. Løvehuset). Skyggepåvirkning For at illustrere og vurdere P-husets skyggepåvirkning af omgivelserne er der udarbejdet skyggediagrammer for et P-hus med en højde på 14 m som fylder hele byggefeltet, dvs. worst case -situationen. Placering af tekniske installationer som trappeog elevatortårn, ventilationsafkast og evt. solcelleoverdækning afgøres i detailprojekteringen, men de trækkes så vidt muligt væk fra facadekanten. De vil derfor højst medføre marginale skyggepåvirkninger, hvorfor de ikke er medtaget i skyggediagrammerne. Bygningen forventes ikke at få så stort et bebygget areal, men da bygningens præcise placering inden for byggefeltet endnu ikke er kendt, kan der potentielt afkastes skygge fra hele byggefeltet. Samtlige skyggediagrammer er vedlagt i Bilag 2. Skyggediagrammerne er udarbejdet for 21. marts, 21. juni, 21. september og 21. december måned for tidspunkterne kl. 08, 10, 12, 14, 16, 18 og 20. Skyggepåvirkningen fra det nye P-hus er størst marts, september og december. I juni står solen så højt det meste af døgnet, at skyggeafkastet er ganske lille og kun berører arealerne helt tæt på P-huset. De ejendomme, der ifølge skyggediagrammerne potentielt kan opleve forøget skygge på de undersøgte datoer og tidspunkter, fremgår af Tabel Det skal dog understreges, at der er tale om worst case, idet den endelige bygning ikke vil fylde hele byggefeltet. For de måneder og tidspunkter, der ikke er nævnt i tabellen, vurderes der ikke at være mulig skyggepåvirkning af omkringliggende ejendomme. Tabel Ejendomme, der kan få forøget skyggepåvirkning. Måned og tidspunkt Adresse Bemærkning Marts kl. 8 Tværvej 4, Hovedgaden 22 Bageriets nordfacade Marts kl. 10 Tværvej 26 Marts kl. 12 Tværvej 26 Facaden mod øst Marts kl. 14 Ole Kirks Vej 2, 4 og 6 Skygge på forhaver Marts kl. 16 Ole Kirks Vej 2, 4 og 6 Marts kl. 18 Ole Kirks Vej 2 Juni kl. 8 Hovedgaden 22 Bageriets nordfacade Juni kl. 18 Systemvej 1 Lego s ejendom Juni kl. 10 Ole Kirks Vej 26 Facaden mod øst Juni kl. 18 Ole Kirks Vej 2 og 4 Skygge på forhaver Juni kl. 20 Systemvej 1 og 2A Lego koncernens ejendom September kl. 8 Tværvej 4, Hovedgaden

104 Måned og tidspunkt Adresse Bemærkning September kl. 10 Tværvej 4 og 26 September kl. 12 Tværvej 26 September kl. 14 Ole Kirks Vej 2, 4 og 6 Skygge på forhaver September kl. 16 Ole Kirks Vej 2, 4 og 6 Skygge på forhaver September kl. 18 Ole Kirks Vej 2 og 4, Systemvej 7A og 7B December kl. 10 Tværvej 4 og 26 December kl. 12 Tværvej 26 og Ole Kirks Vej December kl. 14 Ole Kirks Vej Det ses af Tabel 11.1, at skyggepåvirkningen fra P-huset kan påvirke de fleste af de omkringliggende ejendomme forår og efterår, hvilket også ses af diagrammerne for marts og september i Bilag 2. I december står solen så lavt det meste af døgnet og først og sidst på dagen er det mørkt at de øvrige bygninger i området i forvejen skygger, og P-husets skyggebidrag dertil på de omgivende bygninger vurderes ifølge skyggediagrammerne generelt ikke at være væsentligt. Ejendommene umiddelbart nord for P-huset vil dog opleve forøget skygge midt på dagen i december, se Bilag 2. I marts vil P-huset forøge skyggepåvirkningen vest for bygningen i morgentimerne omkring kl. 8. Dette vil hovedsagligt påvirke udearealer, men også i nogen grad beboelsesejendommen Tværvej 4, især haven, samt nordfacaden af Hovedgaden 22. Kl. 10 er denne skyggepåvirkning væsentligt reduceret for Tværvej 4, men her ses skygge på Tværvej 26. I eftermiddagstimerne, kl. 14, 16 og 18 vil skyggerne fra P- huset berøre Ole Kirks Vej 2, 4 og 6, kl. 14 dog primært ejendommenes forhaver. Derudover vurderes skyggerne fra P-huset ikke at påvirke omkringliggende ejendomme i marts. I juni kan nordfacaden af Hovedgaden 22, der anvendes som bageri, få forøget skyggepåvirkning omkring kl. 8. Kl. 10 vil skygge berøre Tværvej 26, dog i begrænset omfang. Derudover ses i juni kun skyggepåvirkning af omkringliggende ejendomme i aftentimerne (kl. 18 og 20), hvor skyggen fra P-huset kan berøre Systemvej 1 (LE- GO s ejendom) samt forhaverne til Ole Kirksvej 2 og 4. I september kan Tværvej 4 og Hovedgaden 22 få forøget skygge omkring kl. 8, og Tværvej 4 og 26 omkring kl. 10. Kl. 12 er Tværvej 4 fri af P-husets skygge, der dog stadig ses at påvirke Tværvej 26. Om eftermiddagen kan Ole Kirks Vej 2, 4 og 6 få forøget skyggepåvirkning, dog primært af forhaverne. Bygningerne på Ole Kirks Vej 2 og 4, samt Systemvej 7A og 7B kan få forøget skygge omkring kl. 18. Konklusion visuel påvirkning og skygge Det kan på baggrund af visualiseringerne og skyggediagrammerne konkluderes, at opførelsen af P-huset vil præge bymiljøet lokalt både visuelt og som følge af forøget skygge, men at påvirkningen begrænser sig til nærområdet tæt ved P-huset. For de ejendomme, der ligger umiddelbart op til projektområdet, vil der både være forøget visuel påvirkning og forøget skygge. For det øvrige Billund vil påvirkningen ikke være væsentlig, idet bygningen kun i begrænses grad vil kunne ses og ikke vil skygge. 103

105 For både visualisering og skyggepåvirkning skal iagttages, at der som nævnt tale om et worst case -scenarie, idet det i udarbejdelsen af illustrationerne er forudsat, at P- huset fylder hele byggefeltet og får maksimal højde. Den visuelle påvirkning af nærmiljøet vil afhænge meget af bygningens endelige arkitektoniske udtryk, som endnu ikke er fastlagt. Bygherre har oplyst, at bygningen søges tilpasset området bedst muligt med hensyn til udformning, materiale- og farvevalg, således at bygningen ikke får dominerende virkning set fra de nære omgivelser. Facadernes beklædning er endnu ikke fastlagt, men søges tilpasset den omgivende eksisterende bebyggelse. Set fra større afstande i byen har bygningens udformning ikke væsentlig betydning, idet den vil være afskærmet af eksisterende bebyggelse. Lys Belysning i og omkring P-huset kan påvirke beboere i nærområdet, både ved permanent belysning og ved intelligente løsninger (PIR belysning), hvor lyset tændes og slukkes automatisk efter behov. Da P-huset tænkes udført som en helt eller delvist lukket bygning, bl.a. af hensyn til minimering af støj, forventes lyspåvirkning fra de indendørs arealer ikke at påvirke omgivelserne væsentligt. Udendørs belysning, herunder også belysning på tagetagen, kan udføres som lave armaturer med dæmpet belysning, der ikke adskiller sig væsentligt fra områdets eksisterende belysning. Af hensyn til de omkringboende samt jf. krav fra lufthavnen opføres P-huset af ikkereflekterende materialer, så bygningen ikke medfører uhensigtsmæssig refleksion af sollys. Indbliksgener og gener som følge af lys fra billygter for de nærmeste beboelsesejendomme vurderes derfor at være minimale på grund af den helt eller delvist lukkede facade. Udkørslen fra P-huset er placeret så der er minimum påvirkning af naboer af lysgener fra billygter. Kulturarv Der er ingen fredninger, fortidsminder, registrerede fund, bevaringsværdige eller fredede bygninger inden for eller nær projektområdet. I driftsfasen vurderes projektet ikke at kunne påvirke den arkæologiske kulturarv, idet der kun sker gravearbejde og dermed potentiel forstyrrelse af arkæologiske lag i anlægsfasen. Driftsfasen adskiller sig dermed på dette punkt ikke væsentligt fra 0- alternativet. Kulturarven fra nyere tid afspejler sig i det arkitektoniske og rumlige bymiljø. Dette påvirkes uundgåeligt i driftsfasen, hvor både selve bygningen rent visuelt og dens anvendelse vil præge bymiljøet. Det forventes, at P-huset vil få et nutidigt og moderne udtryk, som arkitektonisk er tilpasset de omgivende bygninger, og hvor hensynet til omgivelserne har høj prioritet. De omgivende bygninger er som beskrevet i af meget varierende udtryk og kvalitet og følger ikke en stringent arkitektonisk linje. Der vurderes derfor at være forholdsvis vide rammer for tilpasning af P-huset til omgivelserne, og tilsvarende lav risiko for at påvirke kulturarven i form af bymiljøet i negativ retning. 104

106 11.4 Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til landskab, kulturarv og bymiljø i anlægsfasen ud over de bestemmelser, som museumsloven angiver med hensyn til eventuelle arkæologiske fund i graveperioden Driftsfasen Anvendelse af ikke-reflekterende facadematerialer vil hindre uønsket refleksion af sollys for naboejendommene. Ved udformning og placering af indendørs og udendørs lyskilder samt ved placering af udkørsel fra P-huset skal der tages højde for, at der ikke opstår gener for naboerne som følge af lyspåvirkning. Derudover vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til landskab, kulturarv og bymiljø i driftsfasen Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning som følge af projektets påvirkning af landskab, kulturarv og bymiljø Kumulative forhold Der vurderes ikke at være relevante kumulative forhold som følge af projektets påvirkning af landskab, kulturarv og bymiljø Mangler Bygningen er ikke færdigprojekteret, og dennes endelige udseende er derfor endnu ikke kendt med hensyn til materialevalg, arkitektur, endelig placering, størrelse, belysning mv. Dette har betydning for vurderingen af bygningens visuelle udtryk i bymiljøet samt vurderingen af skygge- og lyspåvirkningen. Vurderingen er foretaget ud fra en skønnet maksimal højde og udbredelse ( worst case ). Der er i visualiseringer og skyggediagrammer ikke medtaget trappetårne, ventilationsafkast, evt. overdækning mv., der forventes etableret på tagetagen. Skyggeafkast og synlighed af sådanne anlæg vurderes dog at være minimal for omgivelserne fordi disse installationer bliver trukket væk fra facadekanten, og de er dermed ikke af betydning for vurderingen. Der vurderes således ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektets påvirkning af landskab, kulturarv og bymiljø. 105

107 12 NATUR, FLORA OG FAUNA 12.1 Metode I nedenstående beskrives de terrestriske naturinteresser, der kan påvirkes af projektet. Påvirkninger på overfladevand (vandløb, søer og kystvande) behandles i Kapitel 9 Spildevand og overfladevand. Påvirkninger på Natura 2000-områder samt bilag IVarter behandles særskilt i Kapitel 13 Natura 2000 og bilag IV-arter. Naturbeskyttelsesloven 19 indeholder bestemmelser om beskyttelse af en række naturtyper, som for eksempel heder, moser og ferske enge. Disse bestemmelser er beskrevet i naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen skal sikre mod ændringer i arealernes tilstand. For at vurdere anlæggets virkning på beskyttede naturinteresser tages udgangspunkt i den vejledende registrering af 3 arealer, der fremgår af Danmarks Miljøportal, samt udpegningerne i Billund Kommuneplan Projektområdet ligger i bymæssig bebyggelse. De omgivende arealer udgøres derfor hovedsagligt af bebyggede og befæstede arealer. I nedenstående beskrives de nærmeste arealer til projektområdet. Der er ikke udført besigtigelser i forbindelse med vurderingerne. Beskrivelser af naturarealer, der er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3 er overvejende baseret på kommunale og amtslige besigtigelsesdata fra Naturdata (Danmarks Miljøportal 2014), Kommuneplan og Naturkvalitetsplan for Billund Kommune (Billund Kommune, 2013a og Ribe Amt 2005) samt VVM for Lego House (Billund Kommune, 2013). Disse data er suppleret med søgninger på sjældne og sårbare arter i diverse citizen-science databaser, hvor naturinteresserede borgere kan indberette fund af dyr og planter (Danmarks fugle og natur 2014 og Dansk Ornitologisk Forening 2014) Eksisterende forhold Nærmeste 3-områder udgøres af et hedeareal og vandhul beliggende ca. 600 m nord for projektområdet samt eng- og mosearealer langs Billund Bæk ca. 500 m sydøst og sydvest for projektområdet. Såfremt der bliver behov for grundvandssænkning foretages nedsivning af det oppumpede grundvand primært i nedsivningsbassin jf. Kapitel 8 Geologi og grundvand. Nedsivning på engarealet sydøst for projektarealet (Figur 12.1), sker kun ved overløb fra bassinet. Jf. Kommuneplan er nærmeste økologiske forbindelser nær projektområdet langs med Billund Bæk. For de tre nærmeste 3-lokaliteter gælder, at de er C-målsatte Jf. Naturkvalitetsplan for gl. Billund Kommune (Ribe Amt 2005). I planen beskrives C-målsatte lokaliteter som lokaliteter hvor det skønnes, at lokaliteten er så kulturpåvirket og isoleret, at det vil være vanskeligt eller urealistisk at forbedre naturværdien væsentligt (Ribe Amt, 2005). Arealerne er således registreret som værende uden væsentlige naturværdier. 19 LBK 951 af 03/07/2013 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 106

108 Der er indhentet besigtigelsesdata fra Naturdata (Danmarks Miljøportal 2014) for de tre arealer: Mose langs Billund Bæk: Arealet er besigtiget af Billund Kommune i Arealet er kortlagt som højstaude/rørsump truet af tilgroning med vedplanter. Artslisten omfatter enkelte fugtigbundsarter som gul iris, alm. fredløs og alm. mjødurt, men også en lang række arter, som typisk findes på mere forstyrrede og kulturpåvirkede arealer herunder hvid kløver, mælkebøtte, kruset skræppe, lancet-vejbred og burre-snerre. Eng langs Billund Bæk: Arealet er besigtiget af Billund Kommune i Arealet er kortlagt som fersk eng truet af tilgroning. Artslisten synes noget triviel formentlige som følge af den manglende drift, men omfatter dog en række fugtigbundsarter som alm. mjødurt, sump-kællingetand og alm. fredløs. Hede ved Granvej: Naturdata indeholder ikke information om besigtigelse af dette areal. Området har dog været besøgt i forbindelse med udarbejdelsen af VVM for Lego House (Billund Kommune, 2013). Lokaliteten afgræsses af får. I kanten af lokaliteten findes krat domineret af rød-eg, bøg og glansbladet hæg. Krattet omkring heden er ret artsfattigt. Mod øst erstattes heden af græsareal, som afgræsses sammen med heden. Lokaliteten er ved besigtigelsen i 2013 vurderes som fin med karakteristiske arter, bl.a. guldblomme. Det er endvidere vurderet, at hele lokaliteten har god naturværdi med hensyn til dyr og planter trods placeringen i kanten af byen ved Legolands parkeringsplads. Mod sydøst findes et beskyttet vandhul, som ved besigtigelsen i 2013 vurderes at have rekreativ interesse. I vandhullet er registreret stor vandsalamander. Figur 12.1 Registreret 3-natur og fredskov omkring projektområdet, området for evt. nedsivning af oppumpet grundvand er markeret med orange (jf. Danmarks Miljøportal). 107

109 I umiddelbar nærhed af projektområdet er der er ikke i øvrigt kendskab til registreringer af sjældne eller beskyttede arter, som vil kunne blive påvirket af projektet (vedr. bilag IV-arter se Kapitel 13 Natura 2000 og bilag IV) Vurdering af virkninger Anlægsfasen Miljøpåvirkninger i anlægsfasen er af lokal karakter og udgøres af lokale gener som for eksempel støj, støv og lys fra byggepladsen samt emissioner fra anlægsmaskiner. Der er forholdsvis stor afstand fra projektområdet til naturværdier i form af beskyttede naturområder. Miljøpåvirkningerne i anlægsfasen vurderes derfor ikke at ville påvirke naturværdierne. Projektets påvirkning af naturværdier vurderes at være uændret i forhold til 0-alternativet. I anlægsfasen forventes der ikke som udgangspunkt at være behov for at foretage grundvandssænkning. Dette er beskrevet nærmere i Kapitel 8 Grundvand og geologi. Men en evt. grundvandssænkning vil ske på samme måde som grundvandssænkningen i forbindelse med Lego House-projektet og efter dette er afsluttet. Det oppumpede vand iltets og ledes gennem okkerfældningsbassin, hvor hovedparten nedsives. Ved overløb fra bassinet ledes vandet til nedsivning på engarealerne langs med Billund Bæk. Det er vurderet at dette kan gennemføres uden væsentlige negative påvirkninger på Billund Bæk og engarealet, hvor nedsivningen af eventuelle overløb foretages (Billund Kommune, 2014a). Endvidere er de vandmængder som evt. skal håndteres i indeværende projekt, vurderet at være væsentlig mindre end de vandmængder, som nedsives og udledes ved Lego House projektet. Det vurderes derfor at en eventuel grundvandssænkning kan gennemføres uden negative påvirkninger af Billund Bæk og engarealet, og dermed dyrelivet knyttet til disse lokaliteter. Der vurderes derfor ikke at være væsentlige påvirkninger af beskyttet natur eller arter i anlægsfasen Driftsfasen I driftsfasen er de væsentligste påvirkninger ligeledes af lokal karakter og udgøres af påvirkninger som øget trafik, støj, lys, skygge samt emissioner fra P-husets udluftningsanlæg. Der forventes ingen grundvandssænkning i driftsfasen, jf. Kapitel 8 Grundvand og geologi. I driftsfasen er der forholdsvis stor afstand fra projektområdet til naturværdier i form af beskyttet natur. Miljøpåvirkningerne i driftsfasen vurderes derfor ikke at ville påvirke naturværdierne, idet påvirkningerne består af trafik, støj, lys, skygge, emissioner mv koncentreret i og i umiddelbar nærhed af projektområdet. Projektets påvirkning af naturværdier og arter vurderes at være neutral i forhold til 0-alternativet. 108

110 12.4 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke nødvendigt med afværgeforanstaltninger i anlægs- og driftsfasen i relation til påvirkningen af beskyttet natur eller sjældne arter Overvågning Der vurderes ikke behov for overvågning i forbindelse med projektet i relation til beskyttet natur eller sjældne arter Kumulative forhold Der er ikke identificeret forhold, som vil kunne medføre en kumulativ påvirkning på beskyttet natur eller sjældne arter Mangler Der er ikke identificeret mangler i vidensgrundlaget for at kunne vurdere projektets påvirkning på beskyttet natur eller sjældne arter. 109

111 13 NATURA 2000 OG BILAG IV-ARTER 13.1 Metode Natura 2000 er et netværk af naturbeskyttelsesområder, som omfatter EFhabitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder. Hvert område er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Bilag IV-arter er opført på habitatdirektivets bilag IV. De er beskyttet mod ødelæggelse af deres yngleog rasteområder. Lovgivningen omkring Natura 2000 og bilag IV-arter er også gennemgået i Kapitel 4 Lovgrundlag og planforhold afsnit I nedenstående vurderes projektets potentielle påvirkninger på relevante Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Beskrivelse og vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IVarter er foretaget på baggrund af eksisterende data. Der indhentet data fra Billund Kommune og Naturstyrelsen, offentligt tilgængelige databaser samt relevant litteratur Natura 2000-områder Projektområdet ligger ikke i, og grænser ikke op til Natura 2000-områder (Figur 13.1). Nærmeste Natura 2000-område er N85 Hedeområder ved Store Råbjerg, som ligger ca. 4 km fra projektområdet. Da projektets påvirkninger vurderes at være af lokal karakter, forventes projektet ikke at medføre påvirkninger af Natura 2000-områder i større afstand. Syd for projektområdet løber Billund Bæk, som står i forbindelse med Grindsted Å hvis nedre del er omfattet af Natura 2000-område 88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde. Afledning af spildevand og regnvand tilsluttes offentlig kloak i overensstemmelse med Spildevandsplan for Billund Kommune (Billund Kommune 2012). Afledningen vurderes at være uden væsentlige ændringer i forhold til 0- alternativet og dermed uden påvirkning af nedstrømsliggende recipienter. Se også Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning. Nedsivning af oppumpet grundvand ved en evt. grundvandssænkning vurderes at kunne udføres uden negativ påvirkning af Billund Bæk og nedstrømsliggende områder og recipienter jf. Kapitel 8 om Geologi og grundvand. Den mulige påvirkning af Natura 2000-områder er som følge af ovenstående afgrænset til N85 Hedeområder ved Store Råbjerg. Beskrivelsen af Natura 2000-området baseres på Naturstyrelsens Natura 2000-plan og basisanalyser for området (Naturstyrelsen 2011b, 2013 og u.å). Projektets mulige påvirkninger vurderes i forhold til, om gunstig bevaringsstatus kan opnås eller opretholdes for områdernes naturtyper og arter, jf. Naturstyrelsens Vejledning til habitatbekendtgørelsen (Naturstyrelsen 2011a). 110

112 Figur 13.1 Natura 2000-områder (markeret med grøn) omkring projektområdet (markeret med rød) Bilag IV-arter I Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (Søgaard og Asferg 2007) er arternes udbredelse kortlagt i 10x10 km UTM-kvadrater. Jf. denne er der registreret en række arter, som vurderes at være potentielt forekommende nær projektområdet i de nærmeste UTM-kvadrater: Markfirben, stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø, odder samt en række arter af flagermus. Med henblik på at kortlægge konkrete registrerede forekomster af bilag IV-arter inden for eller nær selve projektområdet er der endvidere foretaget søgninger i offentligt tilgængelige databaser (Danmarks Miljøportal 2014, Danmarks fugle og natur 2014 samt Dansk Ornitologisk Forening 2014). Der er endvidere hentet information fra Billund Kommune og VVM og miljørapport for Lego House (Billund Kommune, 2013). Kendskab til de enkelte arters biologi og levevis samt bestandenes forekomst og udbredelse, sammenholdes med karakteren af projektets miljøpåvirkninger. Projektets potentielle påvirkninger på de enkelte arter beskrives og vurderes ud fra blandt andet følgende forudsætninger jf. vejledning til habitatbekendtgørelsen (Naturstyrelsen 2011a). - Der skal være en klar årsagssammenhæng mellem projektet og de potentielle påvirkninger - Om der er gradvis forringelse af raste- og yngleområde - Om vandkvaliteten i vandområder kan opretholdes - Om artens økologiske fleksibilitet kan opretholdes 13.2 Eksisterende forhold Natura 2000-område N85 Hedeområder ved Store Råbjerg 111

113 Området udgøres af Habitatområde H74 og Fuglebeskyttelsesområde F48. Naturarealerne udgøres hovedsageligt af hederne ved St. Råbjerg og Grene Sande, hvor der findes en mosaik af forskellige hedetyper med hedelyng, revling og visse, og mere fugtige hedeområder med klokkelyng. En del af moseområderne er domineret af blåtop, men der findes stadig værdifulde mere artsrige tørvelavninger og småvandhuller med hængesæk, samt et par små brunvandede søer. St. Råbjerg området er udpeget som fuglebeskyttelsesområde for fem fuglearter hvoraf kun trane er registreret som ynglefugl i området siden 2004 (observeret i 2009). Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området fremgår af tabel I tabellen er der for hver naturtype og art angivet prognose og identificerede trusler angivet i det omfang, det fremgår af områdets Natura 2000-plan og den seneste basisanalyse (Naturstyrelsen 2011b, Naturstyrelsen 2013). Udpegningsgrundlaget omfatter blandt andet en række naturtyper, som er følsomme for næringspåvirkning. Blandt andet som følge heraf er prognosen for opnåelse af gunstig bevaringsstatus ugunstig eller vurderet ugunstig for alle kortlagte naturtyper på udpegningsgrundlaget. Tabel 13.1 Udpegningsgrundlag, samt prognose og identificerede trusler for Natura område N84 -habitatområde H74 og fuglebeskyttelsesområde F48 (Naturstyrelsen 2011b, Naturstyrelsen 2013). Habitatområde nr. H74 Trusler Prognose Naturtyper 2310 Visse-indlandsklit Næringspåvirkning, tilgroning Ugunstig 2320 Revling-indlandsklit Næringspåvirkning, tilgroning Ugunstig 2330 Græs-indlandsklit Manglende dynamik Ugunstig 3130 Søbred med småurter Ukendt 3160 Brunvandet sø Ukendt 4010 Våd hede Næringspåvirkning, fragmentering Ugunstig 4030 Tør hede Næringspåvirkning, tilgroning Ugunstig 5130 Enekrat Ukendt 6230* Surt overdrev Næringspåvirkning, tilgroning Ugunstig 6410 Tidvis våd eng Næringspåvirkning, tilgroning Ugunstig 7140 Hængesæk Næringspåvirkning, fragmentering Ugunstig 7150 Tørvelavning Næringspåvirkning, fragmentering Ugunstig 9110 Bøg på mor Ukendt 9190 Stilkege-krat Ukendt 91D0* Skovbevokset tørvemose Næringspåvirkning Ugunstig Arter 1166 Stor vandsalamander Ukendt Fuglebeskyttelsesområde nr. F48 Ynglefugle Trane Ukendt Natravn Ukendt Hedelærke Ukendt Rødrygget Tornskade Ukendt Tinksmed Uhensigtsmæssig hydrologi, tilgroning Ugunstig 112

114 Bilag IV-arter Som nævnt i ovenstående vurderes miljøpåvirkninger som følge af projektet at være af lokal karakter. Projektområdet ligger i byzone, og der er mere end 500 m til de nærmeste registrerede beskyttede naturområder ( 3), se også Kapitel 12 Terrestrisk natur afsnit Nærområdet omkring projektområdet udgøres overvejende af bymæssig bebyggelse og befæstede arealer og vurderes ikke at indeholde væsentlige levesteder for bilag IV-arter. Billund Kommune oplyser, at der ikke er kendte forekomster af bilag IV-arter i eller nær projektområdet. En række bilag IV-arter er potentielt forekommende i omegnen af projektet (Søgaard og Asferg 2007), og enkelte af disse er registreret med konkrete fund, se Tabel 13. Tabel 13.2 Potentiel forekomst af bilag IV-arter i omegnen af projektområdet, samt konkrete registreringer. Potentiel forekomst* Konkret forekomst Lokalitet Afstand til projektområde Kilde Flagermus Skulpturparken 600 m VVM Lego House 2013 Odder Vandel Bæk 1800 m Naturdata 2011 Markfirben Stor vandsalamander Løgfrø Spidssnudet frø *Jf. Søgaard og Asferg Vurdering af virkninger Anlægsfasen Vandhul nord for Legoland 500 m VVM Lego House 2013 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen er af lokal karakter og vil overvejende bestå af gener som følge af støj og lys fra byggepladsen. Da projektets miljøpåvirkninger i driftsfasen er af lokal karakter, og da afstanden til nærmeste Natura 2000-område er ca. 4 km vurderes det, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-områder. Der er en række bilag IV-arter, som er potentielt forekommende i omegnen af projektet. Der er dog ikke kendte registreringer af bilag IV-arter inden for en radius af 500 m fra projektområdet eller arealet til nedsivning af evt. oppumpet grundvand, dog med undtagelse af en enkelt registrering af sydflagermus i skulpturparken (Billund Kommune, 2013) Projektet berører som udgangspunkt ikke potentielle levesteder for bilag IV-arter. Det vurderes derfor, at de lokalt forekommende miljøpåvirkninger i anlægsfasen vil være uden betydning for den økologiske funktionalitet af bilag IV-arter i området. 113

115 I anlægsfasen kan der være behov for at foretage grundvandssænkning, hvilket er beskrevet nærmere i Kapitel 8 Geologi og grundvand. Grundvandssænkningen vurderes at kunne gennemføres uden negative påvirkninger af Billund Bæk og engarealet, hvor overløb nedsives jf. Kapitel 8 afsnit En evt. grundvandssænkning vurderes dermed at kunne gennemføres uden negative påvirkninger af eventuelle bilag IV-arter knyttet til disse lokaliteter. Der vurderes derfor ikke at være væsentlige påvirkninger af beskyttet natur, Natura 2000-områder, eller Bilag IV-arter i anlægsfasen Driftsfasen I driftsfasen er de væsentligste påvirkninger ligeledes af lokal karakter og udgøres af påvirkninger som følge af øget trafik, støj, lys, skygge samt emissioner fra P-husets udluftningsanlæg. Emissioner af NO x kan bidrage til eutrofiering af kvælstoffølsomme naturområder, som følge af øget deposition af kvælstof. Den beregnede emission fra P-huset er dog begrænset, derfor føres afkastet blot 1 meter over tag, jf. Kapitel 7 om Luft og klima afsnit Den forholdsvis lave afkasthøjde betyder at hovedparten af depositionen vil ske i nærområdet omkring P-huset, sammenholdt med den lille emission og den relativt store afstand til Natura 2000-områderne, vurderes at emissioner fra anlægget ikke vil medføre en påvirkning af kvælstoffølsomme habitatnaturtyper. Da projektets miljøpåvirkninger i driftsfasen er af lokal karakter, og da afstanden til nærmeste Natura 2000-område er ca. 4 km, vurderes det, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-områder. Der er en række bilag IV-arter som er potentielt forekommende i området. Der er dog ikke kendte registreringer af bilag IV-arter inden for en radius af 500 m fra projektområdet. Projektet berører ikke potentielle levesteder for bilag IV-arter. Det vurderes, at de lokalt forekommende miljøpåvirkninger i anlægsfasen vil være uden betydning for den økologiske funktionalitet af bilag IV-arter i området Samlet vurdering På grund af projektets lokale karakter og den forholdsvis store afstand til Natura 2000-områder og potentielle levesteder for bilag IV-arter vurderes, at projektet kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger af Natura 2000-områder. Det vurderes endvidere at projektet ikke medfører forringelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyre- og plantearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i anlægsfase eller driftsfase, da der ikke er identificeret miljøpåvirkninger fra projektet af Natura områder og bilag IV-arter Overvågning Der vurderes ikke behov for overvågning i forbindelse med projektet i relation til Natura 2000-områder og bilag IV-arter. 114

116 13.6 Kumulative forhold Der er ikke identificeret forhold, som vil kunne medføre en kumulativ påvirkning af Natura 2000-områder Mangler Der er ikke identificeret mangler i vidensgrundlaget for at kunne vurdere projektets påvirkning på Natura 2000-områder og Bilag IV-arter. 115

117 14 RÅSTOFFER OG AFFALD 14.1 Metode Projektets endelige udformning og materialevalg er endnu ikke kendt, og mængden af produceret affald og forbrug af ressourcer i anlægsfasen kan derfor kun estimeres. Vurderingen af råstofforbrug og affaldsmængder er foretaget på grundlag af erfaringstal og generel viden, samt oplysninger om bebyggelsens omfang. Undersøgelsesområdet begrænses til at omfatte projektområdet Eksisterende forhold De eksisterende forhold, som for råstoffer og affald også svarer til 0-alternativet, medfører ikke produktion affald eller forbrug af råstoffer og ressourcer. Projektområdet er ryddet for bebyggelse og anvendes til parkering på terræn og lignende Vurdering af virkninger Anlægsfasen Anlægsfasen vil indebære råstofforbrug og forbrug af materialer til etableringen af P- huset. Råstofforbruget forventes at bestå af tegl, cement, beton, stål, glas, træ, metaller mv. til bygningskonstruktionen. Derudover forventes anvendt grus og belægningsmaterialer til anlægget af udearealerne omkring P-huset og til fundering. Idet projektet ikke er færdigprojekteret er der ikke foretaget en opgørelse over råstofog materialeforbrug til anlægsarbejdet. Der vil kun blive anvendt kendte materialer og metoder, dvs. der indgår ikke forbrug af sjældne eller kostbare råstoffer. Forbrug af råstoffer i projektet vurderes ikke at være af væsentlig betydning rent råstofmæssigt. Energiforbruget i anlægsfasen vil bestå i brændstofforbrug til entreprenørmaskiner, lastbiler og lignende. Dette forbrug vil ligeledes ikke adskille sig fra øvrige byggerier af denne type og vurderes ikke at være væsentligt. Vandforbrug i anlægsfasen vil primært bestå i vanding af arbejdsarealer for at begrænse eventuelle støvgener. Dette vil afhænge af vejrliget og vurderes heller ikke væsentligt. Dertil kommer et mindre vandforbrug til byggepladsens midlertidige toiletter og lignende. Affaldsproduktion i anlægsfasen vil bestå i spildmaterialer fra selve byggearbejdet. Dette vil blive håndteret i henhold til Billund Kommunes regulativer Driftsfasen I driftsfasen vil der ikke være noget forbrug af råstoffer. Vandforbruget vil være begrænset og udgøres af forbrug til P-husets toiletfaciliteter samt til sprinkleranlæg i forbindelse med evt. brand. 116

118 Energiforbruget vil primært bestå i belysning af P-huset. Der forventes etableret energibesparende belysning, evt. PIR-belysning, der tænder og slukker via sensorer. Energiforbruget forventes at være lavt og ikke adskille sig væsentligt for øvrige P- huse opført efter moderne standarder. Der forventes ikke væsentlig miljøpåvirkning i driftsfasen som følge af energiforbruget. Affald fra affaldsspande, renholdelse mv. bortskaffes i henhold til Billund Kommunes affaldsregulativ Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger som følge af projektet i relation til affald og råstoffer Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning som følge af projektet i relation til affald og råstoffer Kumulative forhold Der vurderes ikke at være relevante kumulative forhold som følge af projektet i relation til affald og råstoffer Mangler Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektet i relation til affald og råstoffer. 117

119 15 SOCIOØKONOMI OG BEFOLKNING 15.1 Metode De miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser beskrives, i det omfang miljøkonsekvenserne af LEGO P-hus har væsentlige effekter på mennesker og samfund, dvs. på erhverv og samfundsgrupper i nærområdet. Det være sig igangværende eller for området naturlige erhvervsmæssige eller rekreative aktiviteter. De parter, der kan blive direkte eller indirekte berørt af de miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser, kan være henholdsvis erhvervsgrupper nu og i fremtiden, der inkluderer erhverv og detailhandel, eller samfundsgrupper, der inkluderer nuværende og fremtidige beboere eller gæster Eksisterende forhold Projektet er beliggende i byzone. Projektet forudsætter ny lokalplan og kommuneplantillæg, som skal miljøvurderes efter miljøvurderingsloven. Projektet er ikke i konflikt med planer og strategier gældende for Billund by og Billund Kommune. I eksisterende bymæssig bebyggelse vil miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser i forbindelse med et nyt P-hus især være relevante i forhold til trafik, støj og luft samt bymiljø og visuel påvirkning 15.3 Vurdering af virkninger Anlægsfasen Anlægsfasens påvirkning af befolkningen relaterer sig primært til trafikstøj og byggeaktiviteter samt vibrationer. Det er vurderet, støj fra anlægsaktiviteter og trafikstøj ikke vil medføre væsentlige gener. Evt. vibrationer vil overholde grænseværdier. Byggeaktiviteterne vil primært foregå på hverdage inden for almindelig arbejdstid. Hvis detailprojekteringen viser behov for en midlertidig grundvandssænkning vil der blive iværksat foranstaltninger, der sikrer at der ikke sker sætningsskader på omkringliggende bygninger. Selve anlægsarbejdet kan medføre forøget beskæftigelse for de virksomheder, der vil blive tilknyttet opgaven. Derved kan forventes afledte positive socioøkonomiske konsekvenser for tredjemand. 118

120 Driftsfasen I forhold til trafikbelastning er det ved trafikanalyser vurderet, at der ikke opstår kapacitetsproblemer ved ind- og udkørsel til P-huset. I forhold til støj er det vurderet, at grænseværdierne for trafikstøj overholdes for Ole Kirks Vej. For Hovedgaden er støjniveauet i dag højere end den vejledende grænseværdi. Parkeringshuset vurderes ikke at medføre væsentlige støjgener og overholder de vejledende støjgrænser, dog med en marginal overskridelse i forhaven på Ole Kirks Vej 2 i spidsbelastede perioder I forhold til luftforurening fra trafikken og fra ventilationen af P-huset er det vurderet, at emissionen er af marginal betydning og overholder EU s luftkvalitetskrav med god margin. I forhold til bymiljø og visuel påvirkning er det vurderet, at P-husets påvirkning af bymiljøet vil begrænse sig til nærområdet, hvor bygningen vil være markant, men også forventes tilpasset den omgivende bebyggelse. For så vidt angår skyggepåvirkninger så vil det planlagte P-hus indebære skyggepåvirkning i nogle tidsrum på dagen hele året for de tættest beliggende boliger. Byområdets befolkningsmæssige aktiviteter består i lokalområdet af boliger. Det vurderes at menneskers liv og ophold i byen samlet set ikke vil blive negativt påvirket af P-huset i forhold til trafik, støj og luft samt bymiljø og visuel påvirkning. Byområdets erhvervsmæssige aktiviteter består i lokalområdet af diverse butikker og kontorer. Det vurderes, at disse erhvervsaktiviteter samlet set ikke vil blive negativt påvirket af P-huset i forhold til trafik, støj og luft samt bymiljø, visuel og skyggepåvirkning. Billund bys rekreative interesser består dels af organiserede aktiviteter og friluftsliv, f.eks. via det lokale foreningsliv, såvel som ikke organiserede aktiviteter i form af byvandring, shopping, ophold og rekreation. Byen har mange udefra kommende besøgende, bl.a. på baggrund af det nærtliggende LEGOLAND og det kommende LEGO House i centrum af Billund by. Det vurderes, at Billund bys rekreative interesser samlet set ikke vil blive negativt påvirket af P-huset. Billund bys velstand og materielle goder er summen af de samlede aktiviteter blandt byens erhverv, beboere og gæster. P-huset vil med sine ekstra parkeringspladser indgå i byens samlede P-regnskab og dermed medvirke til at sikre stabile parkeringsforhold i byen med betydning for den samlede mængde kø kørsel og ventetid i trafikken. Det vurderes, at Billund bys velstand og materielle goder samlet set ikke vil blive negativt påvirket af P-huset. Sammenfattende gælder, at lokalområdet i og omkring LEGO P-hus ikke vil ændre karakter, men fortsat som nu, fremstå som et centralt beliggende og til tider trafikeret bolig, butiks- og kontorområde i en middelstor provinsby. Samlet set vil P-huset ikke gøre lokalområdet i Billund by mindre attraktivt til erhverv i form af butikker og kontorer eller til beboelse og ophold, sammenlignet med den eksisterende situation i dag. Ligeledes vil Billund bys rekreative interesser samt velstand og materielle goder ikke blive negativt påvirket af P-huset. 119

121 15.4 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være relevante afværgeforanstaltninger i relation til socioøkonomi, befolkning, friluftsliv og materielle goder ud over de foranstaltninger, der er beskrevet under de øvrige fagkapitler Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning forhold i relation til socioøkonomi, og befolkning ud over den overvågning, der er beskrevet under de øvrige fagkapitler Kumulative forhold Der vurderes ikke at være relevante kumulative forhold i relation til socioøkonomi og befolkning ud over de kumulative forhold, der er beskrevet under de øvrige fagkapitler 15.7 Mangler Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektet i relation til socioøkonomi og befolkning- 120

122 16 REFERENCER Billund Kommune, Trafiksikkerhedsplan for Billund Kommune. Billund Kommune, Affaldsplan 2009, Billund Kommune. Billund Kommune, Spildevandsplan for Billund Kommune. Billund Kommune VVM og miljørapport LEGO house og transportløsning, oktober 2013 Billund Kommune, 2013a. Kommuneplan for Billund Kommune Billund Kommune, Kommuneplantillæg nr. 11 for Klimatilpasningsplan og dertil hørende handleplan. Billund Kommune, 2014a. Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil m 3 grundvand. Billund Kommune, 29.januar Billund Kommune, 2014b. Tillæg nr. 2 til Billund Kommunes spildevandsplan Spildevandsledning mellem Grindsted og Billund samt nedlæggelse af Billund renseanlæg. Billund Kommune, 2015: Oplysninger om vandkvalitet ved recirkulering og udledning fra LEGO House projektet. Danmarks fugle og natur, Database: Naturbasen: (November 2014) Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal, dataudtræk november Dansk Ornitologisk Forening, Database: Dof-basen: (November 2014) DBC, Dansk BiblioteksCenters faktalink om Legos historie og udvikling november DCE, (2012): The Danish Air Quality Monitoring Programme. Summary for 2012 DELTA støjbarometer, made by GEUS GEUS. November 2014 Grontmij Geoteknisk undersøgelsesrapport Billund, Lego P-hus, Grontmij A/S MDGI Millenium Development Goals Indicators, CO 2 -emissioner pr. indbygger: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Landskab og Kulturmiljø, Miljøkonsekvenser i det åbne land. 121

123 Miljøministeriet, 2014a. Vandplaner Miljøgis: Miljøministeriet 2014b. Basisanalyse for Vandområdeplaner Hjemmeside: (november 2014) Miljøstyrelsen Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder, november 1984 Miljøstyrelsen Støjdatabogen, Miljøstyrelsen/Lydteknisk institut 1989 Miljøstyrelsen 1993a. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5/1993, Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Fælles nordisk beregningsmetode, januar 1993 Miljøstyrelsen Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2007, Støj fra veje. Naturstyrelsen 2011a. Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj Naturstyrelsen 2011b. Natura 2000-plan Hedeområder ved St. Råbjerg Natura 2000-område nr. N85. Habitatområde H74, Fuglebeskyttelsesområde F48. Naturstyrelsen Natura 2000-basisanalyse for Hedeområder ved Store Råbjerg, Natura 2000-område nr. 85, Habitatområde H74, Fuglebeskyttelsesområde F48. Naturstyrelsen, Vandplan Vadehavet, Hovedvandopland 1.10, Vanddistrikt Jylland og Fyn, 2011 rev Naturstyrelsen, u.å. Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Hedeområder ved Store Råbjerg (Natura 2000-område nr. 85, EF-habitatområde nr.74 og EFfuglebeskyttelsesområde nr.48). Nellemann og Caspersen, Landskabskaraktermetoden Kompendium. Skov & Landskab. ISBN NIRAS Geoteknisk undersøgelsesrapport, 2010, LEGO Midtown Innovation Campus, Billund, NIRAS A/S Region Syddanmark, Miljø og råstoffer kortlagte forurenede lokaliteter. (Udtræk af ). Ribe Amt, Naturen i Billund Kommune. Bilagsrapport til Naturkvalitetsplan for Ribe Amt. Smed, P.,1981: Landskabskort over Danmark, blad 2, Midtjylland. Geografforlaget, Brenderup Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s

124 Trekantområdet Danmark, Kommuneplan for Trekantområdet Feb Vejdirektoratet 2010: kapacitet og serviceniveau. Trafikteknik. Vejdirektoratet 2011: Anlæg for parkering og standsning i byer. Byernes trafikarealer. Vejdirektoratet 2013a. Vejdirektoratets rapport nr. 434/2013. NORD2000 Håndbog beregning af vejstøj i Danmark. 123

125 17 BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Visualiseringer Bilag 2 Skyggediagrammer Bilag 3 OML-beregninger 124

126 Foto Punkt 02 Foto Punkt 04 Foto Punkt 01 Foto Punkt 03 Foto Punkt 05 Geodatastyrelsen, COWI Baggrundskort og Matrikelkort Geodatastyrelsen haraf ophavsret til styrelsens ydelser og dermed anvendte kort fra GST. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kort fra GST og at anvende det i forretningsmæssige eller kommercielle sammenhænge. Placering fotostandpunkter. Ortofoto fra COWI COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Det er kun tilladt at tage kopier eller udprinte ortofotos (DDO land) til dit eget private brug indenfor husstanden, eller hvis din instutuion har købt brugsrettigheder hos COWI. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.

127 FOTO PUNKT 01 - Eksisterende forhold

128 FOTO PUNKT 01 - Ud til byggefeltet - Højde: 14 meter

129 FOTO PUNKT 02 - Eksisterende forhold

130 FOTO PUNKT 02 - Ud til byggefeltet - Højde: 14 meter

131 FOTO PUNKT 03 - Eksisterende forhold

132 FOTO PUNKT 03 - Ud til byggefeltet - Højde: 14 meter

133 FOTO PUNKT 04 - Eksisterende forhold

134 FOTO PUNKT 04 - Ud til byggefeltet - Højde: 14 meter

135 FOTO PUNKT 05 - Eksisterende forhold

136 FOTO PUNKT 05 - Ud til byggefeltet - Højde: 14 meter

137 Skyggediagrammer for nyt parkeringshus i Billund

138 Skyggediagrammer Eksisterende kl. 08:00 14 meter kl. 08: Marts (Normaltid) Eksisterende kl. 10:00 14 meter kl. 10:00 Eksisterende kl. 12:00 14 meter kl. 12:00 Eksisterende kl. 14:00 14 meter kl. 14:00

139 Skyggediagrammer Eksisterende kl. 16:00 14 meter kl. 16: Marts (Normaltid) Eksisterende kl. 18:00 14 meter kl. 18:00 Eksisterende kl. 20:00 14 meter kl. 20:00

140 Skyggediagrammer Eksisterende kl. 08:00 14 meter kl. 08: Juni (Sommertid) Eksisterende kl. 10:00 14 meter kl. 10:00 Eksisterende kl. 12:00 14 meter kl. 12:00 Eksisterende kl. 14:00 14 meter kl. 14:00

141 Skyggediagrammer Eksisterende kl. 16:00 14 meter kl. 16: Juni (Sommertid) Eksisterende kl. 18:00 14 meter kl. 18:00 Eksisterende kl. 20:00 14 meter kl. 20:00

142 Skyggediagrammer Eksisterende kl. 08:00 14 meter kl. 08: September (Sommertid) Eksisterende kl. 10:00 14 meter kl. 10:00 Eksisterende kl. 12:00 14 meter kl. 12:00 Eksisterende kl. 14:00 14 meter kl. 14:00

143 Skyggediagrammer Eksisterende kl. 16:00 14 meter kl. 16: September (Sommertid) Eksisterende kl. 18:00 14 meter kl. 18:00 Eksisterende kl. 20:00 14 meter kl. 20:00

144 Skyggediagrammer Eksisterende kl. 08:00 14 meter kl. 08: December (Normaltid) Eksisterende kl. 10:00 14 meter kl. 10:00 Eksisterende kl. 12:00 14 meter kl. 12:00 Eksisterende kl. 14:00 14 meter kl. 14:00

145 Skyggediagrammer Eksisterende kl. 16:00 14 meter kl. 16: December (Normaltid) Eksisterende kl. 18:00 14 meter kl. 18:00 Eksisterende kl. 20:00 14 meter kl. 20:00

146 Bilag 3 Beregning af emissioner, fra excel. Beregninger for VVM for LEGO P-hus Beregningerne er basseret på emissionsoplysninger fra Tema2010. Der er afhængige af årstal og hastighed. Der er emissionsfaktorer for by-, landevejs- og motorvejskørsel. Der er regnet med 400 parkeringspladser i P-huset. Antagelser: Bilerne kører ca. 15 km/timen i p-huset For at tage højde for start og stop er der anvendt en korrektionsfaktor på 2. Driftsfase 2018 Emissionsfaktorer, v. NOX CO CO2 Partikler, TSP 0, g/km 2, g/km 279, g/km 0, g/km Bilture, ind+ud Eftermiddagsspids, der er regnet på en 100 % udskiftning af alle parkerede biler. Døgntrafik Strækning, det er estimeret at hver biltur i gennemsnit er 200 m, i parkeringshuset. 800 ture/time 1800 ture/dag 0,2 km/tur Korrektionsfaktor Da bilerne kører meget langsomt og emissionsfaktorerne gælder for 15 km/timen er der anvendt en korrektionsfaktor for at sørge for at beregningerne er konservative. 2 Årsemissioner NOX CO CO2 Partikler, TSP CO2-udledning pr indbygger i DK 2010 CO2-emission svarer til følgende antal indbyggere Timeemissioner NOX NO2 CO CO2 Partikler 112,44 kg/år 560,40 kg/år ,11 kg/år 3,90 kg/år 8340,00 kg/år 8,81 indbyggere 0,0380 g/sek 0,0190 g/sek 0,1895 g/sek 24,8581 g/sek 0,0013 g/sek

147 B-værdier B-værdi, NO2 B-værdi, CO B-værdi, partikler nu B-værdi, partikler varslet Spredningsfaktorer Spredningsfaktor, NO2 Spredningsfaktor, CO Spredningsfaktor, partikler nu Spredningsfaktor, partikler varslet 0,1250 mg/m3 1,0000 mg/m3 0,0800 mg/m3 0,02 mg/m3 152 m3/sek 190 m3/sek 16 m3/sek 66 m3/sek

148 OML-output for beregning for LEGO P-hus Dato: 2015/04/20 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\LEGO_P-hus.prj Kommentarer til beregningen: Beregning af emissionen af NO2, CO og partikler fra LEGO P-hus. Højden af P-huset er sat til 14 m, ventialationen er sat til 1 meter over tag. Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 10 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

149 Dato: 2015/04/20 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: NO2 CO partik Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q E-03 Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

150 Dato: 2015/04/20 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

151 Dato: 2015/04/20 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NO2 Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 2.17 i afstand 10 m og retning 70 grader.

152 Dato: 2015/04/20 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet CO Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 10 m og retning 70 grader.

153 Dato: 2015/04/20 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet partik Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.48E-01 i afstand 10 m og retning 70 grader.

154 Dato: 2015/04/20 OML-Multi PC-version /6.01 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NO2 Periode: Maksimale 8-timers glidende middel (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 10 m og retning 260 grader.

155 Dato: 2015/04/20 OML-Multi PC-version /6.01 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NO2 Periode: Den 19. største timemiddel koncentration (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 10 m og retning 260 grader.

156 Dato: 2015/04/20 OML-Multi PC-version /6.01 Side 9 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet CO Periode: Maksimale 8-timers glidende middel (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 10 m og retning 260 grader.

157 Dato: 2015/04/20 OML-Multi PC-version /6.01 Side 10 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet CO Periode: Den 19. største timemiddel koncentration (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 10 m og retning 260 grader.

158 Dato: 2015/04/20 OML-Multi PC-version /6.01 Side 11 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet partik Periode: Maksimale 8-timers glidende middel (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 1.10 i afstand 10 m og retning 260 grader.

159 Dato: 2015/04/20 OML-Multi PC-version /6.01 Side 12 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet partik Periode: Den 19. største timemiddel koncentration (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 1.11 i afstand 10 m og retning 260 grader.