Miljømæssig optimering af in situ termisk afværge ved brug af livscyklusvurdering
|
|
|
- Victor Lasse Iversen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljømæssig optimering af in situ termisk afværge ved brug af livscyklusvurdering Gitte Lemming, Poul L. Bjerg DTU Miljø Klaus Weber, Jacqueline A. Falkenberg NIRAS Steffen G. Nielsen, Gorm Heron TerraTherm Inc. Carsten B. Jensen, Mads Terkelsen Region Hovedstaden ATV vintermøde 6/3 2012
2 In situ termisk afværge Fordele Høj oprensningsgrad også for lavpermeable aflejringer og DNAPL forureninger Hurtig oprensning sammenlignet med andre in situ metoder attraktiv metode Ulemper Stort energiforbrug Stort forbrug af on-site installationer over og under jorden Stort forbrug af aktivt kul til damprensning miljøeffekter på den lokale, regionale og globale skala Thermal conductive heating (ISTD) Steem enhanced extraction (SEE) Electrical resistance heating (ERH) Radio frequency heating (RFH)
3 Hotspotanalyse Forbedringspotentiale Formål At anvende LCA til at kvantificere de miljømæssige belastninger ved den nuværende praksis for en række termiske oprensningsmetoder: Termisk ledningsevne (ISTD In situ thermal desorption) Dampoprensning (SEE - Steam enhanced extraction) Elektrisk modstand (ERH Electrical resistance heating) Radiobølger (RFH - Radio frequency heating) At identificere og teste muligheder for at forbedre metodernes miljøprofil vha. LCA Subsitution af materialer Ændring i opvarmningsstrategier Ændring i energiforsyning
4 Emissioner Metode: Livscyklusvurdering (LCA) Udvinding af råstoffer Afværgeprojekt Produktion Brugsfase Bortskaffelse Opgørelse Effektkategori Global opvarmning (Global warming) Ozondannelse (Ozone formation) Forsuring (Acidification) Avatisk eutrofiering (Aquatic eutrophication) Terrestrisk eutrofiering (Terrestrial eutrophication) Partikelforurening (Respiratory inorganics) Økotoksicitet ferskvand (Ecotoxicity freshwater) Humantoksicitet non-cancer (Human toxicity non-cancer) Humantoksicitet cancer (Human toxicity cancer) Enhed CO 2 -eq. Person ppm h m 2 N-eq. m 2 PM2.5-eq. CTU e CTU h CTU h Normaliserede effekter: Omregnet til personækvivalenter (PE) ved at dividere med den årlige belastning fra en gennemsnitsperson
5 Ressourceforbrug Metode: Livscyklusvurdering (LCA) Udvinding af råstoffer Afværgeprojekt Produktion Brugsfase Bortskaffelse Opgørelse Ressource Brunkul Kul Naturgas Olie Aluminium Cobber Chrom Jern Mangan Molybdæn Nikkel Uran Enhed Vægtet ressourceforbrug: Omregnet til personækvivalenter (PE) og divideret med forsyningshorisonten personreserver (PR)
6 Reerslev Dataindsamling Lille og stor lokalitet: Lille lokalitet Areal m² Dybde m 7 9 Forurenet jordvolumen m³ Forureningsmasse (Klorerede opløsningsmidler) Stor lokalitet Datainput fra: Termisk ledningsevneopvarmning Dampoprensning Skuldelev Elektrisk modstandsopvarmning Behandlingssystem og andet overjordisk udstyr Radiobølgeopvarmning
7 Termisk ledningsevneopvarmning/in situ thermal desorption (ISTD) Machines On-site electricity Materials above grade Transportation Wellfield materials Varmeboringer: Heater can: Stål Liner: Rustfri stål (304) Varmelementer: Heater rod: Rustfri stål (310) Cold pin: Nikkel
8 ISTD Miljøeffekter (PE) pr lokalitet Human toxicity (cancer) Human toxicity (non-cancer) Ecotoxicity freshwater Respiratory inorganics Aquatic eutrophication Terrestrial eutrophication Acidification Ozone formation (Human) Global warming Lille lokalitet (180 m 2 ) HOTSPOTS: ELFORBRUG OVERJORDISKE MATERIALER WELLFIELD MATERIALER Human toxicity (cancer) Normalized result (PE) k Human toxicity (non-cancer) On-site electricity Materials (above grade) Materials (wellfield) Machines Transportation Ecotoxicity freshwater Respiratory inorganics Aquatic eutrophication Terrestrial eutrophication Acidification Ozone formation (Human) 50Global warming Normalized result (PE) k Normalized result (PE) k Stor lokalitet (1300 m 2 ) 540 PE On-site On-site electricity electricity Materials (above grade) Materials (wellfield) Machines Machines Transportation Transportation
9 ISTD Miljøeffekter (mpe) pr m 3 oprenset jord Human toxicity (cancer) Human toxicity (non-cancer) Ecotoxicity freshwater Respiratory inorganics Aquatic eutrophication Terrestrial eutrophication Acidification Ozone formation (Human) Global warming Lille lokalitet (180 m 2 ) Ca. dobbelt så høje effekter pr m 3 jord Human toxicity (cancer) Normalized result (mpe) k Human toxicity (non-cancer) On-site electricity Materials (above grade) Materials (wellfield) Machines Transportation Ecotoxicity freshwater Respiratory inorganics Aquatic eutrophication Terrestrial eutrophication Acidification Ozone formation (Human) 50Global warming Normalized result (PE) k Normalized result (mpe) k Stor lokalitet (1300 m 2 ) On-site electricity On-site electricity Materials Materials (above (above grade) grade) Materials (wellfield) Machines Transportation
10 ISTD ressourceforbrug (mpr) pr m 3 behandlet jord Uranium Nickel Molybdenum Lille lokalitet (180 m 2 ) Manganese Iron Chromium Copper HOTSPOTS: Aluminium Oil ELFORBRUG Natural gas Coal WELLFIELD MATERIALER Brown coal OVERJORDISKE MATERIALER Uranium Weighted resource use (mpr) Nickel On-site electricity Molybdenum Materials (above grade) Materials (wellfield) Machines Transportation Manganese Iron Chromium Copper Aluminium Oil Natural gas Coal Brown coal Weighted resource use (mpr) Stor lokalitet (1300 m 2 ) Normalized result (PE) k On-site electricity On-site electricity Materials Materials (above (above grade) grade) Materials (wellfield) Machines Transportation
11 Overjordiske materialer: Miljøeffekter (PE) Stor lokalitet (1300 m 2 ) Uranium Human toxicity Nickel 100 PE (cancer) Molybdenum Human toxicity (non- Manganese HOTSPOTS: Ecotoxicity Iron freshwater Respiratory Chromium AKTIVT KUL inorganics Aquatic eutrophication Copper SKUMBETON Aluminium Terrestrial eutrophication Oil Acidification STÅL (TOKSISKE EFFEKTER) Natural gas Ozone Coal formation Brown coal Global warming Weighted resource use (PR) Normalized result (PE) k Granular Granular activated activated carbon carbon (Vapor/CN) (Vapor/CN) Granular Granular activated activated carbon carbon (Liquid/US) (Liquid/US) Foam concrete concrete PE PE Stainless Stainless steel steel Steel Steel
12 Wellfield materialer: Miljøeffekter (PE) og ressourceforbrug (PR) Human toxicity (cancer) Human toxicity (non-cancer) Ecotoxicity freshwater Respiratory inorganics Aquatic eutrophication Terrestrial eutrophication Acidification ium Ozone formation (Human) ickel Global warming num Stor lokalitet (1300 m 2 ) nese Iron ium pper ium Oil l gas oal coal Normalized result (PE) k Uranium High temperature Nickel grout Copper wire Glass fibre Sand Cold pins Stainless steel (310) Stainless steel (304) Steel Molybdenum Manganese HOTSPOTS: Iron Chromium RUSTFRI STÅL Copper Aluminium COLD PINS Oil Natural gas KOBBERKABLER Coal Brown coal Weighted resource use (PR) HOTSPOTS: STÅL RUSTFRI STÅL Weighted resource use (PR) 400 PE High temperature grout Sand Glass fibre Copper wire Cold pins Stainless steel (310) Stainless steel (304) Steel High temperature grout Sand Glass fibre Copper wire Cold pins Stainless steel (310) Stainless steel (304) Steel
13 Forbedringsmuligheder for ISTD testet vha. LCA Energi: Diskontinuert opvarmning (opvarmning om natten) Certificeret vandkraft Materialer Alternative konstruktioner af vapor cap Biobaseret aktivt kul (kokosnøddeskaller) Udskiftning af rustfri stål og nikkel i varmelementer, cold pins og linere
14 1: Diskontinuert opvarmning (12 timer/dag) 9% forøgelse i driftstid 3% forøgelse i elforbrug Antagelse: Uranium 100% vindenergi tilgængelig i elnettet i gennemsnit 6 timer pr nat Nickel Molybdenum Human toxicity (cancer) Manganese FORBEDRINGSPOTENTIALE: Human toxicity (non-cancer) Iron Ecotoxicity freshwater 10% REDUKTION IN MILJØ- Chromium Respiratory inorganics EFFEKTER OG RESSOURCE- Copper Aquatic eutrophication FORBRUG FRA ELFORBRUG Aluminium Terrestrial Oil eutrophication Natural gas Acidification Ozone Coal formation (Human) Brown coal Global warming Baseline: 75% coal/ 25% wind Weighted resource use (PR) Normalized result (PE) k 75% coal/ 25% wind 65% coal/35% wind Optimization scenario: 35% coal/65% wind
15 2: Certificeret vandkraft Certificeret vandkraft fra Norge blev indkøbt ved ISTD i Reerslev Uranium Nickel olybdenum anganese Iron Chromium Copper Aluminium Oil Natural gas Coal Brown coal Human toxicity (cancer) Human toxicity (non-cancer) Ecotoxicity freshwater Respiratory inorganics Aquatic eutrophication Terrestrial eutrophication Acidification Ozone formation (Human) Global warming Uranium Nickel Molybdenum Manganese Iron Chromium Copper Aluminium Oil Natural gas Coal Brown coal Normalized result (PE) k Baseline (average DK electricity mix) FORBEDERINGSPOTENTIALE: INGEN FORBEDRING! Hydropower Weighted resource use (PR) Weighted resource use (PR) MEN: At købe certificeret vandkraft sikrer ikke at vandkraftproduktion forøges (allerede fuldt udbygget Baseline Baseline (average i Norden) (average DK DK electricity mix) Hydropower
16 3: Alternative konstruktioner af vapor cap Basisscenarium: 40 cm skumbeton (densitet 400 /m 3 ) Alt. 1: 26 cm skumbeton (densitet 300 /m 3 ) Alt. 2: Betonsandwich med 10 cm ekspanderet polystyren (EPS) Alt. 3: Betonsandwich med 21 cm lecanødder Alt. 4: Betonsandwich med 30 cm muslingeskaller
17 3: Alternative konstruktioner af vapor cap Basisscenarium: 40 cm skumbeton (densitet 400 /m 3 ) Alt. 1: 26 cm skumbeton (densitet 300 /m 3 ) Alt. 2: Betonsandwich med 10 cm ekspanderet polystyren (EPS) Alt. 3: Betonsandwich med 21 cm lecanødder Alt. 4: Betonsandwich med 30 cm muslingeskaller Human toxicity (cancer) Human toxicity (cancer) uman toxicity (non-cancer) Human toxicity (non-cancer) Ecotoxicity Ecotoxicity freshwater freshwater Respiratory inorganics Aquatic eutrophication Aquatic eutrophication Terrestrial eutrophication Terrestrial eutrophication Acidification Ozone formation Acidification (Human) Baseline: Foam concrete, 400 /m3 Alt 1: Foam concrete, 300 /m3 Alt 2: Concrete sandwich with EPS Alt 3: Concrete sandwich with leca Alt 4: Concrete sandwich with shells FORBEDRINGSPOTENTIALE: 65-75% REDUKTION I MILJØEFFEKTER OG RESSOURCEFORBRUG FRA VAPOR CAP Ozone formation Global (Human) warming Global warming Normalized result (PE) k
18 errestrial eutrophication 4: Skift Acidification til biobaseret aktivt kul (AC) til damprensning one formation (Human) Global warming Antagelse: kokosskaller er et affaldsprodukt Human toxicity (cancer) Human toxicity (non-cancer) Normalized result (mpe) k Ecotoxicity freshwater Respiratory inorganics Aquatic eutrophication Terrestrial eutrophication Acidification Ozone formation (Human) Global warming Normalized result (mpe) k Anthracite coal AC Anthracite based AC Biobased AC Biobased AC FORBEDRINGSPOTENTIALE FOR AKTIVT KUL: 80% REDUKTION I OZONDANNELSE (FOTOKEMISK SMOG) 60% REDUKTION I GLOBAL OPVARMNING 40% REDUKTION I RESPIRATORISKE EFFEKTER
19 Uranium Nickel lybdenum nganese Iron hromium Copper luminium Oil atural gas Coal own coal 5: Udskiftning af stål og nikkeltyper i varmeelementer og linere Stor lokalitet Baseline scenario Alternative scenario Material Weight [] Material Weight [] Heater 310 SS SS 1864 Heater sleeve/liner 304 SS SS 1107 Heater cold pin NI Monel Rustfri ståltyper: 310 SS: 25% Ni, 21.5% Cr Uranium Nickel Molybdenum Manganese Iron Chromium Copper Aluminium Oil Natural gas Coal Brown coal 304 SS: 8% Ni, 18% Cr 410 SS: 0.75% Ni, 12% Cr Weighted Weighted resource use (PR) Heater materials (baseline) Heater materials (baseline) Nikkeltyper: Ni200: 99.5% Monel 400: 63% Ni, 27% Cu FORBEDRINGSPOTENTIALE: 80% REDUKTION I NIKKELFORBRUG 2% REDUKTION I KROMFORBRUG Heater materials (alternative) Heater materials (alternative)
20 ISTD Opsummering af konklusioner for ISTD Hotspots Optimeringstiltag Samlet reduktionspotentiale og fordeling mellem tiltag Elforbrug Overjordiske materialer Diskontinuert opvarmning Vapor cap (betonsandwich) Miljøeffekter: 10% Biobaseret kul Ressource- Wellfield Udskiftning af nikkel og forbrug: Materialer rustfri stål 20% Diskontinuert opv. Vapor cap Biobaseret kul Diskontinuert opv. Vapor cap Biobaseret kul Ni- og stållegeringer
21 ET-DSP SEE ISTD Opsummering af konklusioner for ISTD, SEE og ET-DSP Hotspots Optimeringstiltag Samlet reduktionspotentiale og fordeling mellem tiltag Elforbrug Overjordiske materialer Diskontinuert opvarmning Vapor cap (betonsandwich) Miljøeffekter: 10% Biobaseret kul Ressource- Wellfield Udskiftning af nikkel og forbrug: Materialer rustfri stål 20% Energiforbrug Skift til kondenserende kedel Miljøeffekter: Overjordiske materialer Vapor cap (betonsandwich) 21% Biobaseret kul Ressourceforbrug: Wellfield Skift til glasfiber linere 9% materialer Elforbrug Diskontinuert opvarmning Miljøeffekter: Overjordiske materialer Vapor cap (betonsandwich) 13% Biobaseret kul Ressource- Transport Brug af eksperter og udstyr fra DK forbrug: 9% Diskontinuert opv. Vapor cap Biobaseret kul Diskontinuert opv. Vapor cap Biobaseret kul Ni- og stållegeringer Kondenserende kedel Vapor cap Biobaseret kul Glasfiber boringer Kondenserende kedel Vapor cap Biobaseret kul Glasfiber boringer Diskontinuert opv. Vapor cap Biobaseret kul Transport Diskontinuert opv. Vapor cap Biobaseret kul Transport ET-DSP: Electro-Thermal Dynamic Stripping Process
22 Afsluttende bemærkninger LCA kan anvendes med to formål: 1) Sammenligning af miljøprofiler for forskellige teknikker 2) Hotspot-analyse og optimering af enkelt teknik På baggrund af dette projekt kan der laves opdateringer til RemS materialer, LCA data, teknikdesign mv. Endelig afrapportering af projekt: MST rapport i løbet af 2012
23 Tak for opmærksomheden Spørgsmål? Tak til: Trae-off Gitte Lemming
Beslutningsværktøj, RemS
ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio
Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået?
Termisk oprensning med ISTD i DK hvordan er det gået? 29/11/2012 Agenda 1. Kort intro hvad er hvad? 2. Status på udførte ISTD oprensninger 3. Nye stoffer/istd applikationer 4. Intelligent energiaftag 5.
Erfaring fra termisk tiltak i Danmark. Pernille Palstrøm
Erfaring fra termisk tiltak i Danmark Pernille Palstrøm Agenda Hvorfor virker termisk oprensning? Hvilke termiske teknikker er anvendt? Hvornår kan de forskellige teknikker anvendes? Geotekniske forhold
Energforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv
Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv Thomas H Christensen Professor, Dr.,PhD DTU Miljø Danmarks Teknsike Universitet Kongens Lyngby [email protected] Affald i Europa -2009 Eurostat 2012 2
ISTD (In Situ Thermal Desorption) Oprensning af olieforurening i moræneler med gastermisk metode ATV VINTERMØDE 6. MARTS 2019
ISTD (In Situ Thermal Desorption) Oprensning af olieforurening i moræneler med gastermisk metode ATV VINTERMØDE 6. MARTS 2019 JESPER BRUHN NIELSEN NIRAS Baggrund - sagsforløb Olieskade anmeldt dec. 2006
Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions
Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt
Bedre, men er det godt nok? -miljømæssig bæredygtighed af produkt og virksomhed
Bedre, men er det godt nok? -miljømæssig bæredygtighed af produkt og virksomhed Michael Hauschild Technical University of Denmark DTU Management Engineering Division for Quantitative Sustainability Assessment
STATUS FOR TERMISK OPRENSNING
STATUS FOR TERMISK OPRENSNING Gorm Heron, Ph.D. Ingeniør TerraTherm,, Inc. [email protected] Termisk oprensning - overblik Vapor treatment Treated vapor to atmosphere Power distribution system Heater
Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden
Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan
Bæredygtighedsvurdering af løsningsalternativer for kemikaliedepotet ved Høfde 42
Bæredygtighedsvurdering af løsningsalternativer for kemikaliedepotet ved Høfde 42 Notat 3 Gitte Lemming, Philip J. Binning og Poul L. Bjerg DTU Miljø Juli 2014 2 Bæredygtighedsvurdering af løsningsalternativer
Kursusgang 5: Opsummering, fremtid og CF (Mikkel / Søren) Phases in a Life Cycle Assessment. Definition of goal and scope
Life Cycle Assessment 4 - Life Cycle Impact Assessment (LCIA) Mikkel Thrane Kursusoverblik Kursusgang 1: Introduktion (Mikkel) Kursusgang 2: Inventory (Jannick) Kursusgang 3: Inventory (Jannick) I dag
Livscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg
Livscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg Knud A. Pihl Specialkonsulent, civilingeniør Vejdirektoratet; Vejteknisk Institut [email protected] Sammendrag Livscyklusvurdering (forkortet LCA) er et værktøj, som kan
Termisk oprensning - erfaringer
Termisk oprensning - erfaringer Thomas Hauerberg Larsen Med assistance fra Krüger, Terratherm, GEOinc, Arkil, TPStech, Frisesdahl, Niras og unævnte personer Envinamøde 9. oktober 2014 Emner jeg berører
ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening
ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening ISTD Fjerner > 99 % af forureningen Få syn for sagen Krüger s ISTD pilotanlæg er nemt at installere og hurtig klar til brug, hvis en kunde ønsker at foretage
Miljøindikatorer - for bygninger
Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer
Multikriteriemetode til vurdering af bæredygtigheden af afværgescenarier for Høfde 42, herunder den politiske proces
Multikriteriemetode til vurdering af bæredygtigheden af afværgescenarier for Høfde 42, herunder den politiske proces Gitte L. Søndergaard, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Morten Bondgaard, Kaspar
Livscyklusvurdering. af dobbelt porøs filtration af regnvand. Af Sanne Holst
Livscyklusvurdering af dobbelt porøs filtration af regnvand Af Sanne Holst Forord Denne rapport er resultatet af bachelorprojektet: Livscyklusvurdering af dobbelt porøs filtrering af regnvand. Projektet
Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5
TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD
Bæredygtig minedrift i Grønland. Bæredygtig minedrift set i et miljøperspektiv. Lektor Morten Birkved
Bæredygtig minedrift i Grønland Bæredygtig minedrift set i et miljømæssigt perspektiv Lektor Morten Birkved 1 DTU Management Engineering, Hvem er jeg? Lektor på DTU-MAN i sektionen for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering.
MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND
NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013
Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer
Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,
LCA screening af genbrugsbægre vs. engangsbægre
LCA screening af genbrugsbægre vs. engangsbægre Af Charlotte B. Merlin FORCE Technology Anvendt Miljøvurdering December 2018, version 2. 1 Indledning og formål Københavns kommunes Teknik- og Miljøforvaltning
OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?
OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? Civilingeniør, kemi, Ph.D Kirsten Rügge, COWI Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar 2012
Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed
Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer
Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer ATV Vintermøde om Jord- og grundvandsforurening 8.-10. Marts 2010 Fagchef, Civilingeniør Anders G. Christensen, NIRAS Klient: Mads Terkelsen,
Materialer og korrosion - offshore
Materialer og korrosion - offshore FMV Temadag 28. januar 2010 Anne Dorthe Hede [email protected] tlf.: 7220 2235 Seniorkonsulent Korrosion & Metallurgi Center for Materialeprøvning, Teknologisk Institut
Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K [email protected] www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Elektrificering af dansk industri
Elektrificering af dansk industri Temadag om energieffektivisering i industrien Fabian Bühler ([email protected]) 1 DTU Mechanical Engineering Agenda Elektrificering: Omstilling fra brændsel til elektricitet
Materialevalg i en energimæssig strategi
Materialevalg i en energimæssig strategi Mette Glavind, Teknologisk Institut Varmeakkumulering i byggematerialer Eksempler på betydningen af varmeakkumulering for energibehovet Livscyklusbetragtninger
Greenlab solvarmeprøvefaciliteter ved DTU Byg Åbningskonference 2012. Elsa Andersen DTU Byg Brovej bygning 118 2800 Kgs. Lyngby Email: [email protected].
Greenlab solvarmeprøvefaciliteter ved DU Byg Åbningskonference 01 Elsa Andersen DU Byg Brovej bygning 118 800 Kgs. Lyngby Email: [email protected] Greenlab prøvestande på DU Solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde
Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det
Betonelement-Foreningen
Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen
Drevet af den nyeste Dyson digitale motor
Den har taget syv år at udvikle, men nu har vi opnået noget helt revolutionerende inden for motordesign en af verdens mindste, fuldt integrerede 1600 W motorer. Det var bare begyndelsen for vores nyeste
EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen
EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent
Status for modellering af vand og varmestrømning
Status for modellering af vand og varmestrømning WP7 Interaktion med omgivende grundvandssystem Per Rasmussen & Anker Lajer Højberg GeoEnergi følgegruppemøde 10/4 2013 www.geoenergi.org Disposition Formål
Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr.
SIDE 1 AF 61 Adresse: Bjæverskovhusene 2 Postnr./by: 4632 Bjæverskov BBR-nr.: 259-158061-001 Energikonsulent: Kim Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig [email protected] Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Miljø- og energiforhold ved genbrug og genanvendelse af tekstiler
Miljø- og energiforhold ved genbrug og genanvendelse af tekstiler Anders Schmidt, Ph.D. Anvendt Miljøvurdering FORCE Technology ([email protected]) Projekt for Nordisk Ministerråd Rapporttitel: Gaining benefits
Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?
Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:
BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Fremtidens Energiforsyning
Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of
EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt
EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter Fortæller varens historie I et moderne samfund kan emballage ikke undværes. Emballage er en forudsætning
Fra byøkologi til bæredygtighed Tal på bæredygtighed fra bygning til by. Lektor Morten Birkved Afdeling for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering
Fra byøkologi til bæredygtighed Tal på bæredygtighed fra bygning til by. Lektor Morten Birkved Afdeling for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering Hvad er byøkologi og hvad bæredygtighed? -Ligheder og forskelle
ERFARINGER MED IN-SITU THERMAL DESORPTION (ISTD) PILOTTEST I SKULDELEV
ERFARINGER MED IN-SITU THERMAL DESORPTION (ISTD) PILOTTEST I SKULDELEV Projektleder Niels Ploug Krüger A/S Civilingeniør Charlotte Bay Schleiter Region Hovedstaden ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Spar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S
Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Håndtering af sediment og afvanding Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Håndtering af sediment Generelt -sediment typer (organisk/uorganisk) Afvanding af sediment
Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel
Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade
Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids
Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: [email protected] Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener
Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til
NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Anvendelse af Soil mixing
Anvendelse af Soil mixing - ud fra regionens myndigheds/bygherre perspektiv - Anna Toft 1 Hvorfor udvikling soil mixing Regionens grundvand sikres 80 % drikkevand sikres inden 2025 s udviklingsstrategi
Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S
DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og
PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM
PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause
Region Hovedstaden, Videncenter for Jordforurening og Miljøstyrelsen.
Region Hovedstaden, Videncenter for Jordforurening og Miljøstyrelsen. RemS Beslutningsstøtteværktøj for valg af afværgestrategi overfor jord- og grundvandsforureninger. Remediation Strategy for Soil and
SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING
DANSK BETONFORENING BETONREPARATION OG RENOVERING 2016, 2. FEBRUAR SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING - UDBYGNING AF SKÆRBÆKVÆRKET TIL BIOMASSEPRODUCERET FJERNVARME OMSTILLING AF VARMEFORSYNINGEN I TREKANTSOMRÅDET
CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT
PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: [email protected] www.vvs-eksperten.dk
Betonafløbssystemer har gode miljødata
16 16 Betonafløbssystemer har gode miljødata Temablad 16. Afløbsfraktionen, Dansk Beton Industriforening www.betonrør.com Miljøvurderinger af afløbsrør I dette temablad gives information om miljødata for
Transition to Renewable Energy until 2030 2050 in the EU, Denmark, and
Transition to Renewable Energy until 2030 2050 in the EU, Denmark, and more - The INFORSE Visions Gunnar Boye Olesen, International Network for Sustainable Energy (INFORSE) EU Stakeholder Seminar on Low
INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.
Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen
Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi
Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Bioenergiens rolle og carbon footprint i fremtidens danske energisystem
TOPWASTE. Affald og 100% vedvarende energi. Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013
TOPWASTE Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013 Affald og 100% vedvarende energi Affaldsmængder forventes fortsat at stige og energiforbruget at falde => affald kan
TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10
Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden
Køkkenkværne energi der går i vasken?
Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser
