Foreløbige beregninger præsenteres her. Endelige konklusioner forventes medio foråret.

Transkript

1 Hvordan er problematikken opstået? Hvorfor er der arealer ikke plejes når der er et stort offentligt ønske om dette? Der er ikke et fornuftigt driftsøkonomisk overskud men dette kan løses ved f.eks. offentlige tilskud. Foreløbige beregninger præsenteres her. Endelige konklusioner forventes medio foråret. 1

2 Forsimplet Ved et driftsøkonomisk overskud på arealet plejes dette allerede da så mange arealet ikke plejes må der være omkostninger forbundet med naturplejen (hvis der kan tjenes blot 1 krone ved at drive arealet gøres dette) (rationelt!). Et tilskud i størrelsen kr./ha for lille (se bl.a. MVJ-ordningerne der ikke har resulteret i den forventede naturpleje) Sikring af pleje: Tilskud skal dermed være lig underskuddet på arealet hvis der skal skabes incitament til frivillig naturpleje. Omkostningseffektivitet: Vi skal have mest muligt for pengene. Derfor er det interessant at kende omkostningsprofilen for naturpleje og de strukturelle udfordringer for at kunne udforme de tilskudsordninger der sikrer omkostningseffektivitet 2

3 2 typer der tjener penge på naturpleje men det er ikke dem vi er interesserede i. Vores arealer er små og ukurante, husdyrejeren kræver rimelig aflønning og arealerne plejes ikke i dag 3

4 Vi opstiller forskellige kombinationer af scenarier der forekommer giver et estimat af hvor stort et hektar (eller dyre-)tilskud skal være for at skabe driftsøkonomisk break-even Går ikke i detaljer omkring udbytter, specifikt antal dyr osv. Men beregningsforudsætningerne stammer fra Troels Kristensen, DJF og priser på input osv. fra de tilgængelige publikationer på områder (Budgetkalkuler, Driftshåndbog osv.) 4

5 5

6 6

7 7

8 Tilskud: kr./ha svarer til det beløb der ligger under MVJ- ordningerne og også til det beløb der er foreslået fra FERV i går. Enkeltebetaling er ikke indregnet. Dyrpræmier er medtaget. 8

9 Samme beregning bare set pr. dyr 9

10 Tendenser 1. Stordriftsfordele øget antal hektar samlet reducerer hektaromkostninger 2. Lavere græsproduktion og dermed behov for færre dyr pr. areal medfører lavere omkostninger ved naturpleje Interessant at hæfte sig ved, at der er faldende underskud ved faldene dyreenheder pr. ha Forklares ved: Indtægterne fra dyr (dyrpræmier og salg af kød) kan ikke dække omkostningerne til dyr. Det vil sige, jo færre dyr pr. ha, jo mindre bliver omkostningerne pr. hektar. Hektartilskud har dermed en relativt stor effekt på underskuddets størrelse hvor der er få dyreenheder og en lille effekt hvor der er mange dyreenheder (og dermed stort underskud der principielt skal dækkes af tilskud). Et ensartet tilskud i størrelsen f.eks kr./ha vil hverken sikre omkostningseffektivitet eller pleje. De dyre arealer (underskud over kr./ha) vil ikke blive passet. På de billige arealer (underskud under kr.) vil der ske en overkompensering for plejen og dermed sikres omkostningseffektivitet ikke. På store arealer vil underskuddet nærme sig 0 ved en timeløn på 0 kr. Stor forskel på omkostninger afhængig af scenarietype dermed svært at fastsætte et hektartilskud der vil sikre omkostningseffektivitet - nogen vil overkompenseres og andre vil underkompenseres. Dermed sikres hverken 10

11 Udgangspunkt i tidligere beregningseksempel. Størstedelen af omkostningerne ved afgræsning er forbundet med selve dyreholdet. 11

12 Udnyttelse af stordriftsfordele kan sikres genne udlicitering eller græsningslaug (risikosikring ved kontraktindgåelse, bl.a. ved gentegning af kontrakt, mulighed for sammensætning af arealer osv.) Tilskud medfører krav som medfører mulighed for sanktioner. Hvis disse sanktioner interagerer med krydsoverensstemmelse kan der opstår betydelige risiko i forbindelse med tilskud til naturpleje, da hele bedriften rammes af en eventuel sanktion. Behov for klarhed omkring plejekrav, dokumentation herfor, osv.) Kombinationer af græsning og slæt kan ved medføre at der er færre dyr pr. hektar og dermed mindre underskud? Kan dette lade sig gøre? 12