Udskiftningstiden 1758 til 1810
|
|
- Christen Johnsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landsbyen Sabro Det gamle kort fra 1700-tallet fortæller os, at Sabro i 1700-tallet var en ganske almindelig typisk dansk landsby, præget af gårde og med nogle få huse spredt mellem gårdene. Efter datidens gårdstø rrelser var det ret store bøndergårde der prægede landsbyen. I 1700-tallet ligget der elleve gårde i det gamle Sabro. De seks af gårdene har ligget som en halvmåne omkring kirken, de resterende fem har ligget langs bygaden, - den nuværende V istoftvej. Tre på østsiden og to på vestsiden af gaden. Alle gårdene i Sabro har formentlig været fæstegårde under Ristrup, og alle er blevet frikøbt i løbet af tallet. Når der senere kun vises ni gårde skyldes det, at en gård beliggende på Ristrupvej mellem Ristrupvej 2 og Ristrupvej 20 blev nedlagt, eller måske f lyttet. Den anden gård der heller ikke findes mere, lå på Sabro Toftevej og som blev f lyttet ud på marken og opført hvor Sabro Hallens parkeringsplads ligger i dag. Udf lytningen skete omkring Gården på Toftevej hed Damgården, inspireret af dammen på modsatte side af vejen. Navnet f lyttede med gården ud på marken. Gårdene i Sabro havde alle moselodder nede i lilleådalen. De havde tilmed også krat og skovlodder mod syd. Skovlodderne mod syd lå fra V i- borgvej og ned til Borum sogneskel ved Storkesig Bæk. Spredt mellem gårdene har der ligget en del småhuse, enkelte med et mindre jordtilliggende. Der er ikke tegn der viser, at der har ligget tvillinggårde inde i Sabro by. Begrebet tvillinggård er, når to firlængede gårde er bygget sammen og hvor stuehusene, som regel, lå i forlængelse af hinanden. Man deltes om den midterste udlænge. I Kvottrup finder man stadigvæk et synligt eksempel på en tvillinggård, tilmed et godt eksempel. Typisk for datidens landsbyer var, at gårdene lå samlet i byen, Sabro var ikke nogen undtagelse. Bydelen Sabro har stort set ikke ændret form gennem tiderne. Såvel som mange andre landsbyer, havde bydelen ikke nogen reguleret bygade, arealerne imellem gårdene var fællesjorder. Det var derfor helt almindeligt, at fjerkræ og til dels også andre husdyr, gik løse rundt på fællesarealerne. Det har ganske givet også har været tilfældet i Sabro. 1
2 Disse løsgående husdyr skabte til tider problemer af forskellig art i byen. Et af problemerne var, at dyrene til tider også ville besøge kirkegården. Der skal ikke megen fantasi til at f orestille sig, hvad et sådan besøg har efterladt sig på kirkegården. Når de f leste danske kirkegårde, ny som gamle, er omkranset af kampestensdiger, så er det et levn f ra gamle dage. Kampestensdigerne blev i sin tid bygget op, netop som et værn mod uindbudte. At de samme diger i dag er blevet et kulturelt symbol, er egentlig en interessant forekomst. Der er ikke mange kirkegårde i Danmark der ikke er omkranset af et stendige, symbolikken lever. Udskiftningstiden 1758 til 1810 Berørte absolut også Sabro. Begrebet udskiftning er betegnelsen for ophævelse af jord og dyrkningsfællesskaberne. Et dyrkningsfællesskab kunne foregå mellem to og f lere landsbyer. Det kunne også være et dyrkningsfællesskab mellem to og f lere jordbrugere. Det mest almindelige dyrkningsfællesskab i mindre landsbyer var, at gårdene havde mange små jordlodder i fællesskabet, alle skulle have del i både de gode og de mind re gode jorder. Udskiftningen fik den betydning, at det herefter blev nemmere at værdisætte jordtilliggendet til de enkelte gårde. Det var absolut med henblik på mere præcist at kunne påligne den enkelte fæstebonde skatter til staten, og landgilde/jordafgifter til herremanden. V i må igen huske på, at bønderne kun var lånere af jord og bygninger hos herremanden og heraf skulle de betale skatter og afgifter. Landgildeydelsen til herremanden kunne bestå af mange ting, alt var næsten betalbar. Det kunne være rede penge, men oftest blev der betalt i form af naturalier. Det kunne være korn, det kunne være smør, det kunne også være svin, høns, gæs og får indgik også som betalingsmiddel. I de allerf leste landgilde indgik også hoveriarbejde, som uvilkårligt nemt kunne fremstå som tvangsarbejde. Når herremanden havde brug for manuel arbejdskraft på sin gård, så sendte han bud efter fæstebønderne / hovbønderne. Det var nok ridefogeden der var den mest effektive til at kalde bønderne af huse. En anden ydelse kunne også være opstaldning og fedning af herremandens kvæg, et sådant kvæg kaldte man for staldøksne. På et tidspunkt blev alt jord i Danmark opdelt i kategorier, baseret på dyrkningsegnede jorder. Jorderne blev benævnt, indmarken, udmarken 2
3 og overdrevsjordene. En inddeling der også har været almindelig for Sabro. Indmarkerne, eller rettere de bynære dyrkningsegnede jorder, var de der lå nærmest gårdene, og var naturligvis de nemmeste jorder at dyrke. I tiden inden udskiftningen agede man for det meste med stude. Med studeforspand for en tohjulet kærre, kunne det tage lang tid at ko mme ud på de yderste fjerntliggende marker. Som sådan blev markerne sandsynligvis også dyrket. Længst ude havde man så overdrevsjordene. Når man nævner afstande for bønderne i Sabro, var der virkelig lan gt til udmarken og overdrevsjordene, med et spand stude. Jorderne til Sabro-gårdene strakte sig, i visse tilfældet, helt ud til Sabro kro, som ikke var nogen kro på den tid. V idere strakte jorderne sig rundt med Lilleåen i vest til møllehusene ved Stillingvej i nord. De sydligt liggende gårde i Sabro strakte sig til og med Sabro korsvej. Overdrevsjorderne blev dog kun udnyttet om sommeren, hvor nogle få kreaturer kunne leve af det selvsået græs og ande n grøn vækst. De nederste arealer ved Lilleåen var mosearealer, hvor hver gård havde sin moselod og hvor man skar tørveklyvere, eller æltede tørvedynd til brændsel. Sabro som en typisk dansk landsby, har også været o mfattet af begrebet udskiftning i 1700-tallet. Begrebet udskiftning blev opfundet og bragt i anvendelse ved en kongelig forordning af Det skulle senere vise sig, at denne landbor eform som Danmark oplevede i tallet, blev den største landboreform, som Danmark nogensinde har oplevet. Dansk landbrug var på den tid absolut landets hovede rhverv, mere end 80 % af Danmarks befolkning var beskæftiget ved landbruget, netop derfor den store betydning med landboreformen. Dansk landbrug blev på få årtier, ændret så radikalt og effektivt, at det stort set er den samme jordbrugs-driftsform der finder sted i dag. Vel, studene har for længst passeret slagtebænken. Trækkraften for vogn og maskiner i form af rigtige hestekræfter, er gået samme vej. De upersonlige jernheste har taget over. Udskiftningen startede i årene efter 1758 og var helt tile ndebragt senest Det vides ikke præcist, hvor denne såkaldte udskiftningside kom fra, men et kvalificeret gæt kunne være, at det kom fra forudseende herremænd med mange fæstegårde. Det kunne også være at ideen kom fra statsmagten, det kan endog 3
4 være, at de to skatteopkrævere har talt sammen for at lægge en fælles strategi. Begge parter, herremanden såvel som staten, skulle leve af at inddrage skatter f ra landets jordbrugere/fæstebønder. Det var derfor af stor betydning for staten at kende de enkelte bønders jordtilliggende og hartkorn, for derved at kunne opkræve skatter i forhold hertil. Det var af lige så stor betydning for herremanden helt præcist at kende fæstebøndernes jordtilliggende og ikke mindst jordboniteten. Der er naturligvis sket store forandringer ved dansk landbrug siden udskiftningen i 1700-tallet. Men tiden taget i betragtning havde landboreformen dengang større betydning for landbruget og det danske samfund, end tiden efter 2. verdenskrig med mekanisering rationalisering og hvad deraf fulgte. Udskiftningsmønstre: Ved udskiftningen brugte man nogle udskiftningsmønstre af forskellig art. Der hvor gårdene lå samlet i en landsby, var det mest almindelige udskiftningsmønster den såkaldte stjerneudskiftning. De elleve gårde der var i Sabro på udskiftningstidspunktet, blev udskiftet efter stjerneudskiftningsmønstret. Det startede med et smalt jordtilliggende inde ved den enkelte gård i byen, herefter fordeltes jordtilliggendet videre i en vifteform til det yderste skel ude på overdrevet. Ved nogle landsbyer skete der det i forbindelse med udskiftningen, at gårdene blev delt og den f radelte gård blev udf lyttet ud på marken. Det skete ved man byggede en helt ny gård på udmarken eller på overdrevsjorderne. Jorderne til disse udf lyttergårde var i mange tilfælde ude af dyrkningskultur, derfor var disse jorde naturligvis behæftet med store opdyrkningsudgifter. Det erkendte man også fra statens side. I sådanne tilfælde ydede staten derfor et såkaldt opdyrkningstilskud til disse Udgårde. Der er også f lere gårde i Sabro, der er blevet udstykket i forbindelse med udskiftningen. Eks. Klostergården tidligere V istoftvej 57. blev i 1803 delt i forbindelse med udskiftningen. Udgården som blev nybygget, blev bygget der hvor Sabro Lokalcenter ligger i dag. Udf l yttergården fik et jordtilliggende på ca. 30 tdr. land, beliggende på vestsiden af Stillingvej 4
5 Hartkorn Man havde nu efter udskiftningen fået markeret og skelsat, hvad der tilhørte de enkelte gårde. Jordværdien blev målt og fastsat i begrebet Hartkorn. Hartkorn betyder hårdt korn og hårdt korn er rug og byg. Det var ud fra hvor mange tønder hartkorn, den enkelte gård var takseret til, at der skulle svares skatter til staten og landgilde til herremanden. Man havde fået indarbejdet en såkaldt takstskala, som gik fra 1 til 6. Takst 1 var den rigtig gode jord, og takst 6 var den dårligste jord. Taksterne var en vurdering af jordenes kvalitet, eller med den rette benævnelse jordenes bonitet / dyrkningsegnede jorder. Eksempler på hartkornsfastsættelse: Til den rigtig gode jor d medgik der kun 2 tdr. land agerjord til en tønde hartkorn. Til den dårligste agerjord, takseret til takst 6 kunne der i visse tilfælde medgå op til 16 tdr. land agerjord for at give en tønde hartkorn. Eng og græs nings arealer blev vurderet i læs hø, her skulle der mellem ti og seksten læs hø til for at give en tønde hartkorn. Skovene skulle også værdi sættes, værdien blev ikke målt i gavntræ eller brænde, det blev værdisat i af kast af olden (bog og agern). Beregningen foregik således, at man lukkede 24 svin ud i et forud opmålt afgrænset skovareal. Det skovareal, målt i tdr. land, der medgik til at de 24 svin kunne leve der i tre efterårsmåneder og blive fede nok til slagtning til jul, dette areal blev takseret til e n tønde hartkorn. Bønderne kunne for øvrigt også leje sig til en oldenplads af skovejeren, mod at betale oldenafgift. Olden var et rigtig godt og nærende foder for svin. Både bog og agern er en nøddef rugt og er en naturlig føde for skovens dyr den dag i dag. Der fandtes dengang, som nu, naturligvis andet i skovbunden der kunne indgå som foder for svinene. Svinene blev benævnt oldensvin. safa.lokhist 5
Landskaber i Midtjylland
DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereFra fattiggård til plejehjem
1 Fra fattiggård til plejehjem Når der skal berettes om fattigvæsenet i almindelighed og Sabro i særdeleshed. Så skal vi nødvendigvis ret langt tilbage i tiden, så langt tilbage, at begrebet fattiggård
Læs mereSide. 1. Tavlhøjcenteret
Side. 1 9 Tavlhøjcenteret Side. 2 Fæstebonden For de fleste slægtsforskere vil det være relevant at beskæftige sig med fæstere og de hovedgårde, som vore forfædre har været underlagt. Men hvad er det for
Læs mereLokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015.
Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Sorvad Hovedgård: Sorvad var i ældre tid en landsby med 5 gårde. Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere
Læs mereLuftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.
Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,
Læs mereCykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen
Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.
Læs mereOm arvefæste og landboreformer
25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter
Læs mereEngvanding ved Karup å
Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige
Læs mereSKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG
SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES
Læs mereE Svenstruplaug. Lokal udviklingsplan Historie Fokuspunkter Handling
E Svenstruplaug Lokal udviklingsplan 2016 2025 Historie Fokuspunkter Handling Indledning... 2 Historie... 2 Fokuspunkter:... 4 Handlinger:... 4 Afslutning... 5 Indledning Med denne udviklingsplan ønsker
Læs mereNr. 43- Persillekræmmeren - 2007
Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne
Læs mereSterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført
Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for
Læs mereMIDDELALDEREN PÅ 9 LEKTIONER
MIDDELALDEREN PÅ 9 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Aktiviteter, som sigter på, at klarlægge elevernes forhåndsopfattelse af middelalderen. Forslag under I gang med forløbet. Drøftelse af
Læs mereSterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført
Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for
Læs mereHvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter
Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,
Læs mereNr Persillekræmmeren En Stensballe Krønike I
STENSBALLE LOKALHISTORISKE ARKIV Nørrevan g, Brådhusvej 50 - www.sten sballe-arkiv.d k Nr. 120 - Persillekræmmeren - 2019 En Stensballe Krønike I Historien om en bondeslægt i Stensballe er blevet til på
Læs mereE Svenstruplaug Lokal udviklingsplan 2010-2020 Historie Fokuspunkter Handling o
E Svenstruplaug Lokal udviklingsplan 2010-2020 Historie Fokuspunkter Handling o Indledning... 2 Historie... 2 Fokuspunkter:... 4 Handlinger:... 4 Afslutning... 5 Indledning Med denne udviklingsplan ønsker
Læs mereBorgerplan for Kvols
Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig
Læs mereBILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE
BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereOplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle
Læs mere3 Sange med tekst af H. C. Andersen
Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring
Læs mereVelkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker
Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem
Læs mereByudvikling på Limfjordstangerne
Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor
Læs mereLærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum
Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet
Læs mereMiddelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereRoskilde Adelige Jomfruklosters gods i Vindinge: Tornagergård og Stålmosegård
Roskilde Adelige Jomfruklosters gods i Vindinge: Tornagergård og Stålmosegård Roskilde Adelige Jomfrukloster blev oprettet i 1699, men gårdenes historie går meget længere tilbage. I 1200-tallet kom dominikanermunkene
Læs mereHulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp
Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur
Læs mereTekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen
1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området
Læs mereSlesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen
Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september
Læs mereVejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort
Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne
Læs mere2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller
2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre
Læs mereIndustriens vugge i Brede
Industriens vugge i Brede Efter anden verdenskrig fik Klædefabrikken økonomiske problemer og produktionen gik i stå og storhedstiden var slut. Ca. 600 familier blev arbejdsløse og skulle derfor finde andre
Læs mereJordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune
2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse
Læs mereMøn før 1657 10. Mølleporten i Stege
Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer
Læs mereVæltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.
Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt
Læs mereLivet på landet omkring
Landbefolkningen Markarbejde Landbefolkningen bestod omkring 1700 som den havde gjort i århundreder af - gårdmandsfamilier, - husmandsfamilier, - landarbejderfamilier, - ugifte tjenestefolk, - samt de
Læs mereOvervågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010
Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereChristen Nielsens fæstebrev under Nørholm
Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm På arkivet i Næsbjerg findes et fæstebrev fra 1781. Fæstebrevet er udstedt af godsejeren på Nørholm. I brevet fæster han Christian Nielsen til at drive en af godsets
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereLandskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.
Karakterområde 17 Ørum landbrugslandskab Gammelmølle i Ørum ådal. Beliggenhed og afgrænsning Ørum landbrugslandskab ligger nord for Kolindsund. Mod vest afgrænses området af Ramten hede- og moselandskab,
Læs mereTIDSLINJE FOR LUMBY BY
800-1050 Vikingetiden: Man regner med, at Lumby har ligget her i mere end 1000 år 1150 ca.: Kirke - kirkeskib og kor - opføres af rå og kløvede kampesten 1231: (Lyungby) byen er krongods, og bortset fra
Læs mereLandskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013
Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder
Læs mereJa, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.
PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør
Læs mereKirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY
Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige
Læs mereOm at drive landbrug (1286)
Om at drive landbrug (1286) Walter af Henley, som levede ca. 1240-1290, var dominikanermunk og samtidig meget landbrugskyndig. Hans bog er skrevet som en generel instruktion til forvaltere ved større landbrug,
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse Landboreformerne fik stor betydning for landet og landsbyerne. Fra landsbyens tætte fællesskab flyttede nogle af gårdene ud på markerne.
Læs mereEn atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.
Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden
Læs mereLokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.
Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til
Læs mereHolme rundt i ældre billeder
Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Voldby landbrugslandskab ligger på nordspidsen af Djursland umiddelbart nord for Grenaa.
Karakterområde 22 Voldby landbrugslandskab Detalje fra prædikestolen i Voldby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Voldby landbrugslandskab ligger på nordspidsen af Djursland umiddelbart nord for Grenaa.
Læs mereEgebjerg, som jeg har kendt det
EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg
Læs mereManstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereLandbrugsproduktivitet og arealanvendelse i og 1700-tallet
Landbrugsproduktivitet og arealanvendelse i 16- og 17-tallet Peder Dam, Roskilde Universitetscenter Gennem to landsdækkende digitaliserede kort undersøges forskelle og tendenser i det danske landbrug i
Læs mereBorgmester Lars Krarups tale ved åbningen af Landsskuet på Landsskuepladsen torsdag 4. juli 2013 kl
1 Borgmester Lars Krarups tale ved åbningen af Landsskuet på Landsskuepladsen torsdag 4. juli 2013 kl. 12.00 Kære arrangører og udstillere mine damer og herre! Velkommen til Herning og til tre forhåbentlig
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereFaaborgvej 390, matr. 9h, Højme By asm 22. januar 2018
Faaborgvej 390, matr. 9h, Højme By asm 22. januar 2018 Dette notat bygger blandt andet på en berigtigelse d. 22. januar 2018, som blev præget af, at nogen var hjemme, men trods gentagen ringen på og anråbninger
Læs mereSAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier Adresse: Kvinderupvej 1c, 3550 Slangerup Matrikelnr.: 3a, Kvinderup By, Slangerup Anvendelse: Landbrugsejendom Opførelsesår: 1780 (sydlig længe er
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereRangering ved Saftstationen
I roebanens spor Rangering ved Saftstationen Roebanerne Lidt forhistorie om roeproduktion Produktionen af roesukker startede i Danmark i 1873, men allerede året før forsøgte man en produktion i nærheden
Læs mereMatrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.
Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,
Læs mereLØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia.
Kære medlem Du og din ledsager inviteres hermed til foreningens arrangement i Fredericia. Med følgende program: LØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia. Kl.
Læs mereEleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren
Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien
Læs mereGODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne:
GODSEJEREN En godsejer skriver om bønderne: Alt for megen frihed vil ikke tjene bonden. Han bør derimod ved tåleligt arbejde hele tiden holdes i tøjlen. Da hans opdragelse er grov og slet, så er det også
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.
side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er
Læs mereFig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.
Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart
Læs mereKulturhistoriske værdier på overdrevene
Kulturhistoriske værdier på overdrevene Peder Dam (pederdam@hum.ku.dk) Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin Københavns Universitet Formålet med dette oplæg Hvad er de kulturhistoriske
Læs mereOpgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.
Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og
Læs mereArbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid
Arbejdsform Når man arbejder med ejendomshistorie, ligegyldigt om det er i form af slægtsforskning, gårdshistorie eller som lokalhistoriker ser på en hel landsby, er identifikationen at den enkelte ejendom
Læs merePå jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang
På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.
Læs mereDer kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk
Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor
Læs mereGeneration XI Ane nr. 2958/2959
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 1 Tidsbillede 2 Mogens Lauridsen Tordsen og Kirsten Søffrensdtr. 3 Oversigt over kildemateriale 5 Kildemateriale 6 Laur. Nielsen Tordsen & Margrete -datter Søffren
Læs mereS t o r e K r o Ombygning og nybygning
Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester
Læs mereLandsbyernes historie i al korthed
Landsbyernes historie i al korthed af Kurt Hartvig Petersen og Bent Hartvig Petersen KIRKE SKENSVED Byen nævnt første gang i 1257. Navnet var SCENSWITH. Det betyder stedet ved randen. Med randen menes
Læs mereAstrid og S.P. Jensen
Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John
Læs mereJ~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i...
:, Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km > ri" / >< ~('i..... a:..møllevange~o=s;."../ '.' '. J~ l, I.~ j ~' 1.', G' Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. '~
Læs mereEksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune
Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Baggrund Historien Gadekær har igennem århundreder haft en central funktion i landsbysamfundet, dels som et naturligt samlingssted, men også med praktiske
Læs mereForvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget otte ansøgninger om udstykninger med henblik på at opføre helårsboliger.
NOTAT Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Planafdelingen Ansøgninger om udstykning i landzone forår 2017 Forvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget otte ansøgninger om udstykninger med henblik
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31
Læs mereDe tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:
De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som
Læs mereVelkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.
Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling
Læs merePolynomiumsbrøker og asymptoter
Polynomiumsbrøker og asymptoter Frank Villa 9. marts 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs merePrædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang
Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens
Læs mereChristian d. 3. kanal ved Randers.
Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).
Læs mereKunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten
Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereRandbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)
Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.
Læs mereBilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl
1 Bilag B Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 2 Det danske landskab er præget af landbrug. Områder med oprindelig natur er få og små, idet det i høj grad er et kulturlandskab.
Læs mereOpgaver. Europa. Før du læser. Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel. Forfatter. Forlag
Europa Før du læser Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel Forfatter Forlag Læs bagsideteksten. Skriv sætningerne færdige. Europa Europa Folk er 1 Læs indholdsfortegnelsen
Læs mere