VÅRBYG Sorter. Vælg en vårbygsort, der > > har givet et stort og stabilt udbytte i flere års forsøg

Transkript

1 VÅRBYG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Sorten Raceway opnår med forholdstal 108, det største udbytte i årets landsforsøg med vårbygsorter. Den følges af nummersorten NOS med forholdstal 105, og fem sorter med forholdstal 104 for udbytte, det er nummersorten NOS og sorterne Wish, Flair, Feedway og Applaus. Sorternes resultater over flere år ses i tabel 1, og resultaterne af årets forsøg, opdelt på Jylland og Øerne, samt kvaliteten af den høstede afgrøde er vist i tabel 2. Med 60 sorter i landsforsøgene er der afprøvet fem sorter mere end sidste år. Målesortsblandingen består som i 2017 af Flair, KWS Cantton, Laurikka og RGT Planet. Den tørre vækstsæson har naturligvis været hård mod landsforsøgene med vårbyg, og der er kun resultater fra fire af ti anlagte forsøg fordelt med to på Lolland-Falster, et på Fyn og et i Nordjylland. Sortsblandinge udbytte på STRATEGI Vælg en vårbygsort, der > > har givet et stort og stabilt udbytte i flere års forsøg > > har lav modtagelighed over for sygdommene (i prioriteret rækkefølge): meldug bygrust skoldplet og bygbladplet > > har resiste mod havrecystenematoder > > har en god stråstivhed, så der ikke er behov for vækstregulering > > har en svag tende til nedknækning af aks og strå. Ved dyrkning af vårbyg til malt bør der altid vælges en maltbygsort, der er accepteret af handelspartneren. FOTO: LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg med vårbygsorter. 62,3 hkg, er knap 10 hkg mindre end fem års gennemsnit. Blandinge udbytte er ikke set lavere siden 2008, dengang var udbyttet kun 57,1 hkg pga. tørke i foråret. TABEL 1. Oversigt over flere års forsøg med vårbygsorter, forholdstal for udbytte Blanding 75,8 73,8 66,8 70,4 62,3 Blanding Laurikka Charles Crossway Scholar Laureate Evergreen KWS Irina Dragoon RGT Planet KWS Cantton Flair KWS Fantex Embrace Cosmopolitan Chaon KWS Beckie Applaus Champ Ellinor Prospect Raceway Feedway Wish Newway Luther fortsættes VÅRBYG Sorter 93

2 TABEL 1. Fortsat SY Contour LG Diablo SY CB Congo NOS NOS Revanche 103 SJ Focus 102 Br12834hz1 101 KWS Chrissie 101 LGBN LGBU C 101 NOS SC Q4 101 KWS Abbie 100 SC R1 100 SJ Chewy 99 Fandaga 99 LGBN SY NOS SY CB CB NORD 16/ CB Cora 94 CB Cricket 94 SY Accordine 93 CB CB Casper 92 CB CB B : Columbus, Evergreen, Laurikka, Quench; 2015: Columbus, Evergreen, Laurikka, RGT Planet; 2016: Evergreen, Flair, Laurikka, RGT Planet; : Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet. TABEL 2. Landsforsøg med vårbygsorter 2018, med svampebekæmpelse. (F1, F2, F3) Udb. og merudb., hkg kerne Øerne Jylland Udbytte og merudb., hkg kerne Hele landet Pct. råprotein i tørstof Fht. for udbytte Sortering, pct. kerner over 2,5 mm Sortering, pct. kerner over 2,8 mm Antal forsøg Blanding 60,5 67,7 62, ,2 98,2 87,9 Raceway 5,5 4,6 5, ,2 98,7 94,2 NOS ,6 5,5 3, ,9 98,4 88,6 NOS ,9 5,0 2, ,6 97,0 83,6 Wish 2,1 4,1 2, ,7 98,5 92,0 Flair 3,3-0,4 2, ,2 98,2 83,7 Feedway 2,8 1,0 2, ,3 98,3 86,8 Applaus 1,7 3,8 2, ,7 99,0 90,8 SJ ,0 2,2 2, ,8 98,8 90,6 fortsættes TABEL 2. Fortsat Udb. og merudb., hkg kerne Øerne Jylland Udbytte og merudb., hkg kerne Hele landet Pct. råprotein i tørstof Fht. for udbytte Sortering, pct. kerner over 2,5 mm Sortering, pct. kerner over 2,8 mm Revanche 0,8 5,0 1, ,8 98,5 90,2 Laurikka 1,2 3,0 1, ,2 97,6 82,3 Focus 1,8 0,6 1, ,1 97,9 84,6 KWS Fantex 1,8 0,1 1, ,6 98,9 92,0 Champ 1,5 0,6 1, ,1 97,8 88,7 Cosmopolitan 0,9 1,9 1, ,4 98,7 94,2 Embrace 2,1-1,9 1, ,1 97,8 91,9 Br12834hz1 0,4 2,4 0, ,1 98,6 92,7 SC Q4 0,9 0,7 0, ,0 98,3 90,6 LGBU C 1,6-1,5 0, ,2 98,3 88,6 LGBN ,5 1,6 0, ,8 98,2 87,9 Newway 1,3-1,1 0, ,2 98,7 91,3 NOS ,1 2,3 0, ,6 99,1 95,2 Charles 1,2-1,9 0, ,6 98,8 94,1 Chaon -0,3 2,5 0, ,9 98,3 90,2 KWS Chrissie 0,2 0,8 0, ,4 98,8 91,4 Scholar 0,5-0,6 0, ,8 98,0 88,8 Luther 0,3-0,2 0, ,6 98,2 89,8 Crossway 0,7-1,3 0, ,4 98,1 89,3 SC R1 0,9-2,1 0, ,2 98,9 90,7 SJ ,1-0,2 0, ,1 98,5 90,4 KWS Abbie 0,7-2,1 0, ,1 98,8 90,5 Chewy -1,0 1,1-0, ,1 98,9 93,4 SY ,5-0,5-0, ,1 98,5 89,9 Fandaga -0,9-0,3-0, ,3 98,0 87,1 LGBN ,7-1,2-0, ,6 98,7 93,0 Laureate -0,4-2,2-0, ,2 98,8 94,3 RGT Planet -1,7 1,0-1, ,1 98,9 92,6 NOS ,9-1,7-1, ,4 98,4 90,7 SY ,7 0,4-1, ,6 98,9 93,3 Dragoon -2,0 0,8-1, ,2 96,5 85,0 KWS Irina -1,3-1,2-1, ,3 98,9 92,5 Evergreen -1,7-0,9-1, ,6 98,7 89,7 Ellinor -1,9-0,4-1, ,1 98,1 87,8 KWS Beckie -0,9-6,1-2, ,2 98,9 95,0 SY Contour -3,2-2,0-2, ,4 98,9 92,8 CB ,0-2,8-3, ,6 98,7 91,9 CB ,2-2,9-3, ,3 99,2 92,1 NORD 16/2616-4,5 0,5-3, ,5 98,8 92,3 LG Diablo -2,3-6,6-3, ,6 98,8 94,2 SY ,6-6,1-3, ,5 99,1 93,2 CB Cricket -3,1-4,7-3, ,7 98,9 93,6 KWS Cantton -3,8-3,0-3, ,4 98,2 90,6 CB Cora -2,3-9,1-4, ,9 99,0 91,5 Prospect -3,9-4,6-4, ,4 98,6 92,9 Accordine -4,5-2,8-4, ,8 97,8 87,8 CB ,0-4,4-4, ,3 99,1 94,4 SY ,0-3,7-4, ,4 98,6 92,6 CB ,9-2,6-5, ,0 98,6 92,6 CB Casper -4,6-6,8-5, ,0 97,4 83,6 CB Congo -5,1-6,3-5, ,6 98,1 90,5 CB B -14,6-19,1-15, ,1 94,0 55,1 LSD 2,7 3,7 2,6 Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet. 94 VÅRBYG Sorter

3 I tabel 2 ses sorternes proteinindhold samt sortering over henholdsvis 2,5 og 2,8 mm. Sorternes proteinindhold er højt og ligger fra 11,6 procent i nummersorten NOS til 13,3 procent i CB , det er omkring en procentenhed højere end i Sortering over 2,5 mm varierer fra 96,5 procent i Dragoon til 99,2 procent i CB , dvs. alle sorter ligger et stykke over minimumskravet til maltbyg på 90 procent. Større variation findes i sortering over 2,8 mm, der varierer mellem 82,3 procent for Laurikka og 95,2 procent for NOS Nummersorten CB B ligger med en meget lav sortering langt under disse græer, men sorten har en speciel kvalitet. Omkring 56 procent af den solgte udsæd til høst 2018 er af bredt anerkendte maltsorter. For maltbyg er kravet en sortering over 2,5 mm på minimum 90 procent og et proteinindhold mellem 9,5 og 11 procent for at opnå afregning som maltbyg uden kvalitetsfradrag. Ingen af sorterne overholder kravene til proteinindhold i maltbyg, alle ligger væsentlig over 11 procent. Det skyldes de lave udbytter, kombineret med at forsøgene gødes efter landbrugsstyrelse norm, der er justeret for værdien af protein i foderbyg. De høje proteinprocenter i årets forsøg har medført, at nogle firmaer accepterer op til 12 procent protein i maltbyg. Dyrkes vårbyg til malt bør kvælstofmængden reduceres med omkring 20 kg pr. ha i forhold til Landbrugsstyrelse kvælstofnorm. Kun bestemte sorter der er testet indgående af malterierne med et godt resultat, kan afsættes til malt. Det gælder for en håndfuld af de lidt ældre og velafprøvede sorter, se tabel 6. Der er gennemført to forsøg, hvor sorterne er afprøvet både med og uden svampebekæmpelse. Svampe er bekæmpet en gang i det ene forsøg og to gange i det andet, omkostningen til svampemiddel og udbringning svarer til 2,3 hkg korn i gennemsnit af de to forsøg. De tørre forhold betyder, at sygdomsangrebene har været meget begræede i forsøgene, og effekten af svampebekæmpelsen på udbytterne er ikke statistisk sikker. Der er kun registreret nettomerudbytter af bekæmpelsen i få sorter, det ses af tabel 3 og figur 1. Foderværdi i vårbygsorter 2017 Der blev analyseret foderværdi til svin i fem sorter fra landsforsøgene De tre lokaliteter, der blev udvalgt til analysen, var kendetegnet ved at være uden påvirkning af tørke, lejesæd eller lignende. I tabel 4 er sorterne Hkg Blanding Raceway Flair Embrace Feedway NOS NOS Focus Applaus Champ KWS Fantex Luther SC Q4 LGBU C Chaon Wish Charles SJ Newway Scholar SJ Revanche LGBN Laurikka SC R1 Fandaga SY KWS Chrissie NOS Cosmopolitan Br12834hz1 Dragoon KWS Abbie Ellinor KWS Irina KWS Beckie Chewy Crossway LGBN Laureate NOS Prospect CB Cora SY Evergreen RGT Planet LG Diablo SY SY Contour CB Cricket CB CB CB Congo CB NORD 16/2616 CB Casper KWS Cantton SY Accordine CB CB B sorter 2018 med og uden svampebekæmpelse Uden svampebekæmpelse Omk. til udbringning Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet. Nettoudbytte i behandlet Omk. til svampemidler FIGUR 1. sorternes udbytte med og uden svampebekæmpelse. Omkostningen til svampemiddel og udbringning svarer til 2,3 hkg og er angivet på figuren. rangeret efter udbyttet af FEsv. Sorten LG Diablo gav det største udbytte af foderenheder, og Bowie det mindste. Energiindholdet varierede fra 106,4 FEsv pr. hkg i Bowie til 108,2 FEsv pr. hkg i Applaus. Sorter, der har deltaget i foderanalyserne i minimum to år, får tildelt en karakter på en skala fra 1-9, hvor høje værdier VÅRBYG Sorter 95

4 TABEL 3. sorter med og uden svampebekæmpelse, (F4) A: Uden svampebekæmpelse B: 0,2 liter Propulse SE ,2 liter Comet Pro + 0,25 liter Prosaro 250 EC, udbragt på en gang, eller 0,3 liter Propulse SE ,25 liter Comet Pro + 0,15 Orius 200 EW, udbragt ad to gange Procent angreb i A Udbytte, hkg kerne Merudb. for svampebekæmp., hkg A B B-A Forsøg Blanding 2) 0 0 0,08 0,04 58,5 60,0 1,5 Raceway 0 0 0,03 0,08 65,4 67,0 1,6 Flair 0 0 0,08 0,05 65,2 64,5-0,7 Embrace 0 0 0,06 0,16 62,2 64,1 1,8 Feedway 0 0 0,05 0,05 63,2 63,7 0,5 NOS ,29 0,01 62,1 63,6 1,5 NOS ,05 0,06 63,0 63,4 0,5 Focus 0 0 0,04 0,04 63,2 63,2 0,0 Applaus 0 0 0,1 0,04 59,8 63,1 3,4 Champ 0 0 0,08 0,03 62,5 62,9 0,4 KWS Fantex 0 0 0,31 0,05 61,5 62,8 1,3 Luther 0 0 0,13 0,09 60,5 62,8 2,4 SC Q ,43 0,05 61,1 62,6 1,5 LGBU C 0 0 0,09 0,08 59,5 62,5 3,0 Chaon 0 0 0,04 0,04 60,3 62,2 1,9 Wish 0 0 0,11 0,04 57,8 62,0 4,2 Charles 0 0 0,09 0,03 61,2 61,9 0,7 SJ ,1 0,11 62,2 61,9-0,3 Newway 0 0 0,06 0,13 60,4 61,8 1,4 Scholar 0 0 0,06 0,01 60,1 61,8 1,7 SJ ,45 0,01 61,4 61,6 0,2 Revanche 0 0 0,04 0,13 58,5 61,1 2,7 LGBN ,29 0,01 59,6 60,9 1,2 Laurikka 0 0 0,1 0,08 59,6 60,8 1,2 SC R ,08 0,05 60,0 60,8 0,8 Fandaga 0 0 0,03 0,11 59,7 60,7 1,1 SY ,11 0,13 56,6 60,6 4,0 KWS Chrissie 0 0 0,16 0,04 60,2 60,6 0,4 NOS ,13 0,06 58,8 60,5 1,7 Cosmopolitan 0 0 0,1 0,5 58,8 60,4 1,7 Br12834hz ,06 0,14 59,4 60,4 1,1 Dragoon 0 0 0,08 0,05 58,2 60,3 2,1 KWS Abbie 0 0 0,06 0,04 60,3 60,3 0,0 Ellinor 0 0 0, ,9 60,2 1,3 KWS Irina 0 0 0,05 0,03 59,3 60,2 0,9 KWS Beckie 0 0 0,1 0,06 59,6 60,1 0,5 Chewy 0 0 0,09 0,05 56,3 59,9 3,7 Crossway 0 0 0,05 0,06 58,8 59,8 1,1 LGBN ,06 0,04 57,0 59,6 2,7 Laureate 0 0 0,05 0,03 57,5 59,5 2,0 NOS ,41 0,02 57,3 59,3 1,9 Prospect 0 0 0,1 0,03 57,5 58,9 1,4 CB Cora 0 0 0,24 0,05 56,1 58,9 2,8 SY ,16 0,05 58,1 58,8 0,6 Evergreen 0 0 0, ,1 58,7 1,7 RGT Planet 0 0 0,05 0,03 57,4 58,7 1,3 LG Diablo 0 0 0,09 0,08 57,3 58,3 0,9 SY , ,9 58,1 2,2 SY Contour 0 0 0,09 0,7 56,4 57,8 1,4 CB Cricket 0 0 0,4 0,03 56,1 57,6 1,5 CB ,09 0,11 56,5 57,4 0,9 fortsættes TABEL 3. Fortsat Procent angreb i A sorternes egekaber og flere års forsøg Tabel 6 viser resultaterne fra observatioparcellerne. Observatioparcellerne behandles ikke med svam- meldug skoldplet bygbladplet bygrust meldug skoldplet bygbladplet bygrust Udbytte, hkg kerne Merudb. for svampebekæmp., hkg A B B-A CB ,11 0,03 56,6 57,1 0,5 CB Congo 0 0 0,04 0,04 56,9 57,0 0,0 CB ,16 0,03 54,4 56,9 2,4 NORD 16/ , ,8 56,6 0,8 CB Casper 0 0 0,2 0 55,3 56,3 1,0 KWS Cantton 0 0 0,11 0,02 55,9 56,2 0,3 SY ,01 0,1 54,0 55,8 1,8 Accordine 0 0 0,54 0,04 55,7 55,6-0,1 CB ,18 0,06 53,7 55,1 1,4 CB B 0 0 0, ,4 46,2-0,2 LSD, sorter 2,5 LSD, svampebek. LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. Omkostningen til svampebekæmpelse svarer til 2,3 hkg. 2) Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet. betyder, at sorten har et højt indhold af FEsv pr. hkg. Karaktererne ses i tabel 6. Supplerende forsøg med vårbygsorter Sorterne i de supplerende forsøg er udvalgt med hjælp fra de lokale planteavlskoulenter og de omfatter de mest udbredte sorter i dyrkning, samt en række nye og lovende sorter. Der er anlagt ti supplerende forsøg med 14 af de sorter, der indgår i landsforsøgene. Der er opnået brugbare resultater i fem af de ti forsøg. Forsøgene er udført på jordtyperne Jb 4, 5, 6 og 7. I tabel 5 vises gennemsnit af alle forsøg og opdeling på tre forsøg i Jylland samt et forsøg på Sjælland og et på Bornholm. Udbytteniveauet i forsøgene på Bornholm og Sjælland er meget lavt. I de tre jyske forsøg varierer udbyttet af sortsblandingen fra 50,3 hkg til 108,9 hkg i forsøget, der ligger ved Haderslev. I gennemsnit af alle de supplerende forsøg er blandinge udbytte 61,9 hkg, hvilket er på niveau med udbyttet i landsforsøgene. Resultaterne stemmer godt overe med landsforsøgene, bortset fra sorten Laurikka der ligger 6 forholdstal under landsforsøgsudbyttet og sorterne KWS Cantton og RGT Planet der ligger 3 og 4 forholdstal over deres landsforsøgsudbytter. 96 VÅRBYG Sorter

5 TABEL 4. sorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, FEsv, landsforsøg Se afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af FEsv og FEso, 2016 FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Pct. råprotein i tørstof Rumvægt, kg pr. hl Fht. for udbytte Udbytte, hkg Antal forsøg Blanding 105,9 105,6 11,4 64, , LG Diablo 106,7 106,3 10,8 64, , Applaus 108,2 107,3 11,0 64, , Rotator 107,2 106,6 11,3 64, , Prospect 107,6 106,8 11,4 64, , Bowie 106,4 105,8 11,1 64, , LSD Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet. FEsv FEso TABEL 5. sorter, supplerende forsøg, med svampebekæmpelse (F5, F6) Udbytte i hkg og forholdstal Sjælland Bornholm Jylland Hele landet Antal forsøg Blanding, hkg kerne 42,2 28,7 79,6 61,9 Blanding Embrace Cosmopolitan RGT Planet Flair Laureate Dragoon KWS Fantex Ellinor Crossway KWS Beckie KWS Irina KWS Cantton Laurikka Evergreen LSD (forholdstal) 8,1 5,9 Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet. pemidler, og de vækstreguleres heller ikke. Modenhedsdato, strålængde og lejesæd registreres på visse af lokaliteterne i en svampebehandlet del af parcellerne. Registreringerne i observatioparcellerne foretages af medarbejdere fra TystofteFonden. Sorterne er modnet over tre dage omkring 21. juli, hvilket er den tidligste modning der hidtil er registreret i observatioparcellerne. Sorternes strålængde varierer fra 49 cm i KWS Beckie til 64 cm i nummersorten CB Der er registreret nedknækning af strå og aks ved overmodenhed på en lokalitet mod normalt to. Nedknækningen registreres løbende i observatioparcellerne, indtil alle sorter er overmodne. Karakterer for nedknækning fra sortsforsøgene kan ikke bruges, da de vil favorisere sent modnende sorter. Karaktererne for nedknækning af aks varierer fra ingenting i tre sorter til 4 i Feedway, og karakteren for nedknækning af strå varierer fra 1 i 22 sorter til 7 i sorterne Raceway og Luther. Stort set alle vårbygsorterne har ifølge forædlerne den effektive mlo meldugresiste, derfor er der ikke registreret meldug i observatioparcellerne. De tørre forhold betyder at bygrust og bladplet er de eneste sygdomme, der er registreret i observatioparcellerne. Bygrust er registreret på syv lokaliteter, sygdomsdækningen varierer fra 1,5 procent i Ellinor til 27 procent i NOS Bladplet er kun registreret på to lokaliteter varierende fra ingen angreb i 23 sorter til 27 procent dækning i sorterne CB Cora og Luther. På ejendomme, hvor der dyrkes meget korn og/eller majs, skal resiste mod havrecystenematoder vægtes højt. Der er, som det ses af tabel 6, dokumenteret resiste mod havrecystenematoder af race I i 39 af de afprøvede sorter og mod race II i 35 sorter. Syv sorter er fundet modtagelige for race I og 11 sorter for race II. De sorter som har deltaget i analyserne for foderværdi i minimum to år har fået en karakter for foderværdi til svin i vækst (FEsv). Karakteren er givet på en 1 til 9 skala, og karaktererne varierer fra 4 i Laurikka og Flair til 6 i Evergreen, Embrace og Applaus. I tredje kolonne fra højre i tabel 6, har forædlerne oplyst kvaliteten af sorterne. Som det fremgår, har langt de fleste af sorterne maltkvalitet. Enkelte af sorterne er såkaldte non-gn sorter. Non-GN sorter producerer ikke det uøkede stof glycosid nitril, når de bruges til produktion af whisky. Null-LOX sorterne har en mutation i genet for lipid oxygenease, det giver en øget smagsstabilitet i øllet. Null-LOX-3G sorterne har ydermere et nedsat indhold af methyl-methionin, hvilket bl.a. nedsætter VÅRBYG Sorter 97

6 TABEL 6. sorternes egekaber Dato for modenhed Strålængde, cm Observatioparceller 2018 Karakter for nedknækning af aks 2) Karakter for nedknækning af strå 2) Procent dækning med Anerkendt af maltbygprogram meldug bygrust bladplet Resiste mod havrecystenematoder, Race I og II Karakter for foderværdi til svin Oplysninger fra forædleren Mlo meldug resiste Kvalitet 3) Danish preferred Antal forsøg Blanding 5) 22/ ,7 0 5 Accordine 20/ ,9 0 Ja M D Applaus 20/ Res. I/Modt. II 6 Ja M Afpr. Br12834hz1 20/ Resistent Ja F CB Casper 21/ ,1 0,5 Resistent Ja M## CB Congo 21/ ,7 0,5 Resistent Ja M## CB Cora 22/ Resistent Ja M## CB Cricket 21/ Modtagelig Ja M## CB B 22/ ,8 Resistent Ja ** CB / ,7 0,05 Resistent Ja M## CB / ,3 Res. I/Modt. II Ja M## CB / Resistent Ja M## CB / ,5 Res. I/Modt. II Ja M## Champ 20/ Resistent Ja M Afpr. Chaon 21/ Ja M Afpr. (UK) Charles 21/ Resistent Ja M# Chewy 21/ Resistent Ja M Cosmopolitan 21/ ,05 Modtagelig 5 Ja M Afpr. (UK) Crossway 21/ ,6 Resistent Ja M Ja Dragoon 22/ Resistent 5 Ja F Ellinor 21/ ,5 0,05 Ja M Afpr. Embrace 21/ Modtagelig 6 Ja M* Evergreen 21/ ,4 0 Resistent 6 Ja M Ja Fandaga 20/ Resistent Ja M (F) Feedway 21/ Resistent Ja F Flair 20/ ,4 0 Resistent 4 Ja M Ja Focus 20/ ,6 0,05 Resistent Nej M (D)/(F) KWS Abbie 21/ ,3 Resistent Ja M KWS Beckie 21/ Modtagelig Ja M KWS Cantton 21/ ,2 7 Resistent Ja M KWS Chrissie 21/ ,5 Resistent Ja M Afpr. (D)/(F) KWS Fantex 21/ Resistent Ja M Afpr. (F) KWS Irina 21/ Resistent 5 Ja M Ja F/UK Laureate 21/ ,9 0 5 Ja M* Ja (F)/UK Laurikka 21/ ,3 Resistent 4 Ja F LG Diablo 22/ ,3 Modtagelig Ja M* Afpr. (UK) LGBN / Ja M LGBN / Ja M LGBU C 20/ ,05 Modtagelig Ja M* Luther 21/ Res. I/Modt. II Ja M* Afpr. (D)/(UK) Newway 20/ Resistent Ja F NORD 16/ / Ja M NOS / ,3 Resistent Ja M Afpr. NOS / Resistent Ja M Afpr. NOS / ,7 0 Resistent Ja M Afpr. NOS / ,8 Resistent Ja M Prospect 22/ ,5 Resistent Ja M* Afpr. (D)/(UK) Raceway 20/ Resistent Ja F Revanche 20/ Resistent Ja M Afpr. (F) RGT Planet 22/ Resistent Ja M Ja F/UK SC Q4 22/ ,5 Ja F SC R1 21/ ,4 5 Ja M Scholar 21/ ,8 0 Modtagelig 5 Ja F SJ / ,9 0 Resistent Ja M SJ / ,7 5 Resistent Ja M SY Contour 22/ ,5 0 Ja M* (D)/(UK) SY / Ja M* andre4) fortsættes 98 VÅRBYG Sorter

7 TABEL 6. Fortsat Dato for modenhed Strålængde, cm Observatioparceller 2018 Karakter for nedknækning af aks 2) Karakter for nedknækning af strå 2) Procent dækning med Anerkendt af maltbygprogram meldug bygrust bladplet Resiste mod havrecystenematoder, Race I og II Karakter for foderværdi til svin Oplysninger fra forædleren Mlo meldug resiste Kvalitet 3) Danish preferred SY / ,3 Ja M (D) SY / ,05 Ja M* (UK) SY / ,8 Ja M (D) Wish 22/ ,5 Resistent Ja M Afpr. Skala 1-9, 1 = lav værdi. 2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd eller ingen nedknækning. 3) M = malt, F = foder, * = non-gn, ** = nøgen byg, # = Null-LOX, ## = Null-LOX-3G. 4) D = Berlinerprogram, Tyskland, F = CBMO, Frankrig, UK = IBD malt, Storbritannien, ( ) = under afprøvning. 5) Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet. andre4) TABEL 7. Forholdstal for udbytte i vårbygsorter, landsforsøg, gennemsnit af to til fem år Blanding, hkg 69,8 68,3 66,5 66,4 Blanding Laureate Scholar Dragoon RGT Planet Laurikka Crossway Charles KWS Irina Evergreen KWS Cantton Embrace Flair Cosmopolitan KWS Fantex Chaon KWS Beckie Applaus Ellinor Champ Prospect Raceway 105 Wish 104 Feedway 102 Luther 102 LG Diablo 101 SY Contour 100 Newway 99 SY : Columbus, Evergreen, Laurika, Quench; 2015: Columbus, Evergreen, Laurikka, RGT Planet; 2016: Evergreen, Flair, Laurikka, RGT Planet; : Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet. energiforbruget under brygningen. Null-LOX sorterne er alle forædlet af Carlsberg og dyrkes på kontrakt, de tilmeldes derfor ikke de forskellige maltbygprogrammer. Det er kun få af sorterne der er anerkendt af malterierne, og hvor afsætning til malt er sikker. Før en sort anerkendes skal den igennem en række testprogrammer, hvor TABEL 8. sorter, der har udgjort mere end 1,0 procent af salget af certificeret udsæd til høst Tabellen viser sorternes procentandel af den solgte udsæd Høstår Ton i alt RGT Planet KWS Irina Evergreen Flair 5 9 Laurikka Crossway 2 4 Laureate 3 3 Quench KWS Cantton 1 2 Odyssey Propino Andre sorter hvert land i en hvis udstrækning, ligger vægt på egne testparametre. Afprøvningen tager flere år, og omfatter både mikromaltningsanalyser i laboratoriet og maltning af partier på nogle hundrede to på udvalgte malterier. Det giver en hvis træghed i sortsudvalget, hvor gode maltsorter kan opnå en meget lang kommerciel levetid. I de to sidste kolonner i tabel 6 har forædlerne oplyst, om sorterne er anerkendt eller under afprøvning i en række europæiske maltbygprogrammer. Det er det nye dake program Danish Preferred, Berlinerprogrammet i Tyskland, CBMO i Frankrig og IBD i England. Størstedelen af den dake produktion af maltbyg eksporteres, det er derfor vigtigt, at de sorter der dyrkes i Danmark er bredt anerkendte af de europæiske maltbygprogrammer. Et stort og stabilt udbytte er af afgørende betydning ved valg af vårbygsort, og sorter, der lever op til dette krav, bør altid foretrækkes. Det gennemsnitlige forholdstal for udbytte de seneste to til fem års landsforsøg er vist i tabel 7 for de sorter, der har været med i perioden. VÅRBYG Sorter 99

8 Resultaterne i tabel 7 kan, når de sammenholdes med resultaterne i tabel 1 i dette afsnit, give et godt overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gennem flere års afprøvning. I alt 11 vårbygsorter udgør mere end 1,0 procent af salget af certificeret udsæd til høst Sorternes andel af salget fremgår af tabel 8. De største sorter er RGT Planet og KWS Irina, de udgør tilsammen over 50 procent af den solgte udsæd. Omkring 70 procent af salget udgøres af anerkendte maltbygsorter. Dyrkning Forsøgene med dyrkning af vårbyg er en del af projektet ProKorn finaieret af Promilleafgiftsfonden. Projektet afløser Ny udbyttefremgang i Planteproduktionen, der blev gennemført i årerne Arbejdet i Prokorn omfatter vinterhvede og vårbyg. Prioriteringerne af arbejdet foretages i udvalget for Konkurrencedygtig Planteproduktion med deltagelse af Crop Innovation Denmark, Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer. Til forsøgsarbejdet er der knyttet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra DLBR, Bæredygtigt Landbrug og SEGES. Forsøgene har det overordnede mål at sikre en mere målrettet dyrkning af vårbyg og opnå det maksimale økonomiske udbytte med den økede kvalitet. TABEL 9. Betydningen af såtid og udsædsmængde på udbytte og kvalitet i 2016, 2017 og (F7, F8, F9) Udbytte, hkg Protein, pct. i tørstof Planter pr. m Aks pr. m Rumvægt, 2 2 kg pr. hl Såtid og udsædmængde i vårbyg Der er i alt gennemført ti forsøg med såtid i vårbyg i årerne 2016, 2017 og Forsøgene viser, at der er et betydeligt udbyttetab ved at udsætte såningen af vårbyg til efter den april. Udbyttetabet er størst i 2018, lidt mindre i 2017, og de mindste tab i forsøgene fandtes i De tre års forsøg viser, at perioden hvor der kan etableres vårbyg uden at tabe udbytte strækker sig fra begyndelsen af marts til omkring 10. april. Udsættes såningen til begyndelsen af maj tabes 12,5 hkg, svarende til 18 procent af udbyttet. En yderligere udsættelse til den 20. maj medfører et udbyttetab på 36 hkg svarende til godt 50 procent sammenlignet med såning før 10. april. Opgjort pr. dag viser de ti forsøg et udbyttetab på 50 kg pr. dag såningen udsættes i perio- Tusindkorvægt, g Sortering, pct. kerner > 2,5 mm 3 forsøg planter/m 2 55,3 12, , planter/m 2 56,7 13, , planter/m 2 59,0 13, , planter/m 2 58,2 12, , LSD udsædsmængde C. Såtid april 71,3 11, , D. Såtid maj 53,5 12, , E. Såtid maj 30,9 15, , LSD såtid 3,0 LSD udsædsmængde x såtid 10 Forsøg planter/m 2 60,4 11, , planter/m 2 61,7 11, , planter/m 2 62,5 11, , planter/m 2 62,5 11, , LSD udsædsmængde A: Såtid 29. feb marts 2) 70,2 10, , B. Såtid marts 2) 72,4 10, , C. Såtid april 72,1 11, , D. Såtid maj 59,0 12, , E. Såtid maj 35,1 13, , LSD såtid 3,6 LSD udsædsmængde x såtid Udsædsmængde vekselvirker ikke med såtid, derfor vises resultaterne i gennemsnit af udsædsmængde og såtid. Forsøgene er udført i sorten RGT Planet. Tabelbilag F9, der viser alle forsøg , findes under år ) Såtid A er etableret i tre forsøg i 2016 og 2017, og såtid B er etableret i syv forsøg i 2016 og Resultaterne for A og B såtiderne er LSMEANS estimerede, men mindre sikkert bestemt end såtid C, D og E 100 VÅRBYG Dyrkning

9 FOTO: LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Såtidsforsøg med vårbyg i Nordjylland 23. juni. den fra 10. april til 4. maj, og 140 kg pr. dag såningen udsættes i perioden 4. maj til 21. maj. De store udbyttetab skyldes, at vårbyg har en meget kort vækstperiode, og nogle ugers forsinkelse i etablering betyder forholdsvis meget. Men vårbyg er en afgrøde, der er følsom over for et vådt og sammenpresset såbed. Såning bør derfor udsættes til begyndelsen af april, hvis det ikke er muligt at lave et godt såbed inden. Ved såning senere end midten af april, må der regnes med tab af udbytte, og såning i maj bør så vidt muligt undgås. Der er i 2018 gennemført fem forsøg med såtid og udsædsmængde. To af forsøgene, i Østjylland og på Sjælland, har et meget lavt udbytteniveau fra knap 50 hkg ved såning midt april til under 10 hkg ved såning sidst i maj. Disse forsøg er ikke medtaget i analysen, men de kan ses i tabelbilag F7, og på figur 2. Foråret er kommet relativt sent, derfor har det ikke været muligt at etablere de to første såtider planlagt til primo og ultimo marts. Som det var tilfældet i både 2016 og 2017, viser resultaterne ingen statistisk sikker vekselvirkning mellem såtid og udsædsmængde, dvs den optimale udsædmængde i forsøgene afhænger ikke af sådatoen. Derfor vises resultaterne i tabel 9 som gennemsnit af henholdsvis sådato og udsædsmængder. I tabel 9 er også vist gennemsnittet af alle forsøgene gennemført de tre år. På figur 2 vises udbytterne som gennemsnit af udsædmængderne for hvert af de tre forsøgsår, for gennemsnittet af alle ti forsøg over de tre år, samt for de fem forsøg i 2018 enkeltvis. Forsøgene i Østjylland og på Sjælland fra 2018 er udeladt fra gennemsnittene og fra tabel 9 pga. det lave udbytteniveau, der skyldes tørken. Udbytte, hkg Såtider i vårbyg mar 16. mar 31. mar 15. apr 30. apr 15. maj 30. maj , 17, 18 Nordjyl Sønderjyl Lolland 2018 Østjyl Sjælland 2018 FIGUR 2. Såtider i vårbyg. Resultater af fem enkeltforsøg gennemført i 2018, og gennemsnit af forsøgene i henholdsvis 2016, 2017, 2019, samt gennemsnittet af forsøgene alle tre år. Forsøgene i Østjylland og på Sjælland 2018, er ikke taget med i gennemsnittene. Det Sønderjyske forsøg opnåede de største udbytter i både 2017 og 2018, det ligger på en vandet sandjord, Jb 1. Udbytterne i enkeltforsøgene de tidligere år ses i Oversigten over Landsforsøgene 2016, side 109, og i Oversigten over Landsforsøgene 2017, side 104. Udbyttetabene ved såning senere end midten af april er størst i 2018, det skyldes tørken, der starter allerede i begyndelsen af juni, og har ramt de sene såtider hårdest. Resultaterne de tre år stemmer dog godt overe, såning senere end midten af april fører i forsøgene til et udbyttetab, der accelererer betydeligt ved såning i maj. Der er kun medtaget velgennemførte forsøg, hvor alle såtider er etableret i et godt såbed, og hvor udbytteniveauet er højt. Kurven for 2016, 17 og 18 i figur 2, forventes derfor at være et godt udgangspunkt, når der skal tages beslutning om såtidspunkt og ved beslutning om omsåning af vintersæd. En dyb rodudvikling i vårbyg er vigtig, da afgrøden i forvejen ikke har vintersæde dybe rodsystem, og derfor kan skades kraftigt af tørke. Rodudviklingen blev målt i 2017, se Oversigten over Landsforsøgene 2017 side 104. Rødder blev observeret ned til 1,5 m dybde både på ler- og sandjord og den maksimale gennemsnitlige VÅRBYG Dyrkning 101

10 Udbytte, hkg Såtider og udsædsmængder i vårbyg 29. feb.- 5. marts marts april maj maj 175 pl./m2 250 pl./m2 325 pl./m2 400 pl./m2 Omk. til udsæd FIGUR 3. Udbytte af vårbyg ved fire såtider, og fire udsædsmængder. Resultaterne er et gennemsnit af ti forsøg gennemført i årerne 2016, 17 og 18. Data for februar og marts såninger stammer dog kun fra henholdsvis tre og syv forsøg. Omkostningen til udsæd er angivet på figuren. roddybde blev fundet til 83 cm på sandjorden og 94 cm på lerjorden. Rodudviklingen er yderligere undersøgt i udvalgte forsøg i 2018, data er ved at blive analyseret og publiceres senere. I lighed med de tidligere års forsøg viser forsøgene i 2018, at den optimale udsædsmængde i vårbyg kun i begræet omfang afhænger af såtiden. På figur 3 er udbytterne i gennemsnit af alle ti forsøg over de tre år vist særskilt for de fire udsædsmængder. Kun den lave udsædsmængde på 175 planter pr. m 2 adskiller sig lidt fra de andre udsædsmængder ved at give lavere udbytter ved såning i maj. Gødskning af vårbyg til malt Afregning af maltbyg uden kvalitetsfradrag kræver et proteinindhold i intervallet 9,5 til 11,0 procent, og proteinindhold under 9,0 eller over 11,5 procent, medfører afregning som foderbyg. De nye økonomiske optimale kvælstofnormer, betyder at der er tilstrækkeligt med kvælstof til rådighed til at lavt proteinindhold ikke bør være et problem. Udfordringen er stadig, at ramme et proteinindhold i intervallet 9,5 til 11,0 procent i praksis, da man ikke kender vårbygge udbyttepotentiale når gødningen udbringes. Kvælstofnormerne er ikke bestemt med udgangspunkt i vårbyg til malt, og de bør derfor reduceres med ca. 20 kg i maltbyg. I forsøgene måles afgrøde biomasse med et multispektralt kamera fra en drone. Kvælstoffet deles, for at undersøge om biomassemålinger kan være en hjælp til at beslutte, om der skal suppleres med kvælstof i stadie 32, 37 eller 45. I praksis kan satellitmålinger af biomassen gøre det ud for måling fra drone. Der er gennemført to ud af seks anlagte forsøg i maltbygsorterne KWS Irina og RGT Planet. Resultaterne vises i tabel 10. I led 1 er der tildelt 60 kg kvælstof mindre end normen, i led 2 er der tildelt 20 kg mindre end normen, og i led 3 er der tildelt 20 kg kvælstof mere end normen for det enkelte forsøgssted. I led 4-6 deles en kvælstofmængde på norm 20 kg kvælstof, mellem en del der placeres ved såning, og 40 kg kvælstof der udbringes senere i stadie 32, 37 eller 43. I led 7-9, deles en kvælstofmængde på norm + 20 kg kvælstof, hvor tildelingerne efter såningen er på 80 kg kvælstof. De to forsøg giver lave udbytter, og der er ingen statistisk sikker effekt af hverken kvælstofmængde, tildelingsstrategi eller sort på udbytterne. Proteinindholdet ligger for Proteinindholdet stiger ved de senere såtider, det skyldes faldende udbytte, og at alle såtiderne er gødet ved såning med samme mængde kvælstof. Ved såtiderne i maj er der således væsentlig mere kvælstof til rådighed i forhold til udbyttet. I alle årerne falder rumvægt, sortering og tusindkorvægt betydeligt ved såtiderne i maj. Det anbefales, at maltbyg sås med relativt lav udsædsmængde for at undgå, at mange skud konkurrerer om ressourcerne, hvilket kan resultere i lav sortering, rumvægt og tusindkorvægt. Den effekt ses dog ikke tydeligt i forsøgsresultaterne. FOTO: THOMAS NITSCHKE, TEKNOLOGISK INSTITUT Dronefoto af forsøg ved Gørding i Vestjylland med gødskning af vårbyg til malt. Billedet er fra den 3. juni, og viser biomassen som NDRE indeks. Mørk grøn farve betyder stor biomasse. 102 VÅRBYG Dyrkning

11 TABEL 10. Kvælstofstrategi i maltbyg på Jb 5 og vandet Jb 1, i sorterne KWS Irina og RGT Planet. (F10) Kvælstof, kg april, såning Kvælstoffordeling, kg maj, st maj, st maj - 5. juni, st. 43 Udbytte, hkg pr. ha Protein, pct. Gødskning af vårbyg med gylle på sandjord Nedfældning af gylle til vårbyg giver en effektiv og sikker udnyttelse af gylle næringsstoffer, da fordampningen begræes til et minimum, og kvælstoffet hurtigt kommer i kontakt med planternes rødder. Det er ofte svært at færdes med tunge gyllevogne i det tidlige forår på ler- Sorteringvægt, Rum- > 2,5 mm kg pr. hl Grøkud pr. m 2 Biomasse, NDRE 30. maj, st. 37 Forsøg norm - 60 kg N ,6 12, , ,49 0,51 2. norm - 20 kg N ,1 13, , ,50 0,51 3. norm + 20 kg N ,4 13, , ,50 0,52 4. norm - 20 kg N ,0 13, , ,49 0,51 5. norm - 20 kg N ,6 13, , ,49 0,51 6. norm - 20 kg N ,3 13, , ,49 0,50 7. norm + 20 kg N ,9 15, , ,49 0,51 8. norm + 20 kg N ,8 14, , ,49 0,51 9. norm + 20 kg N ,2 13, , ,49 0,50 KWS Irina, gennemsnit 50,7 13, , ,48 0,51 RGT Planet, gennemsnit 51,9 13, , ,50 0,51 LSD kvælstofstrategi LSD sort LSD kvælstofstrategi x sort Placeret ved såning 3. juni, st. 49 højt til maltbyg i alle led. Indholdet stiger lidt med stigende mængder kvælstof placeret ved såning. En deling af kvælstoffet medfører en lavere proteinprocent, jo senere det sidste kvælstof udbringes. Det er usædvanligt, og skyldes de tørre forhold, der betyder, at sent tildelt kvælstof ikke udnyttes. Biomassen målt med drone har ikke kunnet differentiere mellem behandlingerne i år. I det ene forsøg på en vandet Jb 1 jord er der registreret mange grøkud, og jo senere der udbringes kvælstof, jo flere grøkud er der dannet. Der kan ikke konkluderes noget udfra årets forsøg med gødskning af maltbyg. Men lignende forsøg i 2016 og 2017, viser at proteinprocenten kan øges med op til 0,5 procentenhed ved sengødskning. Det indebærer dog en risiko for dannelse af grøkud. I praksis er det svært at vurdere behovet for at tildele yderligere kvælstof i stadie 37-39, det er grunden til der måles biomasse i årets forsøg. TABEL 11. Kvælstofstrategier med gylle til vårbyg på sandjord (Jb 1, 3 og 4), i sorterne Flair og Feedway. (F1 Kvælstof, kg Kvælstoffordeling, kg Gylle, NH 4 -N april, maj, såning 2) st maj - 1. juni, st maj - 8. juni, st. 43 Udbytte, hkg Protein, pct. Sortering, > 2,5 mm Rumvægt, kg pr. hl Grøkud pr m 2 Biomasse, NDRE 2. juni, st. 49 Forsøg ,6 10, ,6 7 0, ,7 11, ,4 6 0, ,2 12, ,7 5 0, ,5 12, ,7 9 0, ,3 12, ,2 4 0, ,6 12, ,0 5 0, ,3 13, ,6 11 0, ,2 12, ,2 12 0, ,3 13, ,3 6 0,46 Flair, gennemsnit 59,1 12, ,9 11 0,46 Feedway, gennemsnit 62,9 12, ,8 4 0,47 LSD kvælstofstrategi LSD sort LSD kvælstofstrategi x sort Nedfældet inden såning. 2) Placeret ved såning VÅRBYG Dyrkning 103

12 jorde, her kan det være bedre at placere handelsgødning ved såning og udlægge gyllen med slæbeslanger efter fremspiring. Der er gennemført tre forsøg på sandjord, hvor der er nedfældet 76 kg ammonium kvælstof i svinegylle før såning. Den planlagte mængde er 80 kg i alle forsøgene. Der er efterfølgende udbragt 40 eller 80 kg kvælstof i handelsgødning enten ved såning eller ved en senere tilførsel omkring stadie 32, 37 eller 45. Forsøgene er gennemført i de to sorter Flair og Feedway, resultaterne fremgår af tabel 11. Der er ingen sikre effekter på udbytterne af hverken kvælstofmængder og strategier eller sorter. En stigende mængde kvælstof udbragt tidligt (led 1-3) medfører et stigende proteinindhold fra 10,8 procent ved 76 kg kvælstof til 12,8 procent ved 156 kg kvælstof. En deling af kvælstoffet medfører et svagt faldende proteinindhold, fordi det tilførte kvælstof ikke kan udnyttes pga. jorde udtørring. Det har således ikke været nogen fordel at dele kvælstoffet i forsøgene, og merudbyttet for at tildele mere end 76 kg kvælstof i forsøgene har kun været et par hkg. Der kan ikke drages nogen videre konklusioner af forsøgene pga. af den tørre vækstsæson. Ukrudt > > POUL HENNING PETERSEN OG JENS ERIK JENSEN, SEGES Sommere tørke har i vårafgrøderne på den ene side ført til indtørring af en stor del af det ukrudt, som har været tilbage i afgrøderne efter bekæmpelse, men på den anden side har åbne afgrøder givet plads til nyfremspiring af eksempelvis spildraps og vejpileurt, som mange steder har fyldt meget i stubben efter høst. Hvor tørken nåede at påvirke ukrudtsplanterne før ukrudtsbekæmpelsen, er set nedsat effekt mod hvidmelet gåsefod og vejpileurt, som er ukrudtsarter, der hurtigt danner et tykt vokslag. I tabel 12 ses resultaterne af fem forsøg med forskellige løsninger til bekæmpelse af ukrudt i vårbyg. De afprøvede behandlinger fremgår af tabellen. Behandlingerne er middelblandinger, som indeholder flere virkemekanismer, således at udvikling af herbicidresiste bliver forebygget. Tricera er endnu ikke godkendt og indeholder clopyralid, fluroxypyr og 2,4-D. Indholdet af clopyralid og fluroxypyr i 0,5 liter svarer til 0,021 l Matrigon SG plus 0,11 l Starane 333 HL. Indholdet af 2,4-D er 375 gram pr. liter. Cleave er godkendt i 2017 og indeholder samme mængde florasulam og fluroxypyr som Starane XL. Behandlingerne er tilstræbt udført i afgrøde stadie og er sket fra 24 til 46 dage efter såning, og ukrudtet har således i flere forsøg været forholdsvis stort. Det er valgt at udføre behandlingerne i stadie på baggrund af, at flere og flere midler får begræninger i anvendelsen i stadie Bestandene af tokimbladet ukrudt har varieret mellem 25 og 268 planter pr. m 2. De dominerende ukrudtsarter fremgår af tabellen. Effekten mod tokimbladet ukrudt af de afprøvede blandinger varierer i gennemsnit af forsøgene mellem 83 og 93 procent. I de to forsøgsled med en samlet effekt mod tokimbladet ukrudt på 83 procent indgår henholdsvis Zypar og Hussar Plus OD. Det er især et forsøg med meget vejpileurt, der trækker den gennemsnitlige effekt af Zypar ned, me det for Hussar Plus OD især er lidt svagere effekt mod både snerlepileurt og vejpileurt. Dette afspejler sig også ved bedømmelsen af procent dækning af tokimbladet ukrudt i stub ved høst. Generelt har alle de afprøvede behandlinger en bred og meget tilfredsstillende effekt. Udbytteniveauet er som følge af tørken noget lavere end normalt, og der er ikke statistisk sikre udslag for behandlingerne. Nederst i tabel 12 ses resultaterne af forsøgsled, som har gået igen i 2016 til Som gennemsnit er der opnået FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Sommere tørke har mange steder givet sprækker, hvorfra spildraps efter ukrudtsbekæmpelsen har kunnet spire frem i åbne vårbygafgrøder og giver anledning til falsk sædskifte i forhold til kålbrok. 104 VÅRBYG Ukrudt

13 TABEL 12. Midler mod ukrudt i vårbyg. (F12, F13, F14) Tokimbladet ukrudt Tokim- pr. m 2 bladet i alt Biomasse Enårig rapgræs Agersted moder Burresnerre Fuglegræs gåse- Hvidmelefod Hyrdetaske Kammille Snerle- Raps pile- urt Storkenæb Procent dækning i stub Vejpileurt Græsukrudt Tokimbl. ukrudt Hkg kerne forsøg Ubehandlet , g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC + 0,1 l Starane 333 HL 2) ,8 0, g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC + 0,2 l Mustang forte 2) ,4 1,4 4. 0,4 l Zypar + 0,04 l DFF ,0-0,2 5. 0,4 l Cleave + 0,04 l Legacy 500 SC + 4 g Trimmer 50 SG ,1-0,2 6. 0,2 l Pixxaro EC + 0,07 l Hussar Plus OD + 0,03 l DFF 2) ,3 0,0 7. 0,07 l Hussar Plus OD + 0,05 l DFF3) ,9 1,5 8. 0,15 l Pixxaro EC + 9 g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC 2) ,7 0,5 9. 0,5 l Tricera + 7,5 g Trimmer 50 SG , ,5 l Tricera + 0,03 l Legacy 500 SC , ,5 l Tricera + 5 g Trimmer 50 SG + 0,03 l Legacy SC ,9 LSD forsøg Ubehandlet , g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC + 0,1 l Starane 333 HL 2) ,6 1, g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC + 0,2 l Mustang forte 2) ,7 1,7 7. 0,07 l Hussar Plus OD + 0,05 l DFF3) ,7 1,3 8. 0,15 l Pixxaro EC + 9 g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC 2) ,9 1,6 9. 0,5 l Tricera + 7,5 g Trimmer 50 SG , ,5 l Tricera + 0,03 l Legacy 500 SC , ,5 l Tricera + 5 g Trimmer 50 SG + 0,03 l Legacy SC ,9 - LSD , forsøg Ubehandlet , g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC + 0,1 l Starane 333 HL 2) ,4 1, g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC + 0,2 l Mustang forte 2) ,2 1,2 7. 0,07 l Hussar Plus OD + 0,05 l DFF3) ,0 0,6 8. 0,15 l Pixxaro EC + 9 g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC 2) ,5 1,2 LSD 1-8 1,3 Alle behandlinger er udført i stadie Visuel bedømmelse af ukrudtsbiomasse, ubehandlet forholdstal ) Tilsat 0,15 liter Agropol. 3) Tilsat 0,5 liter Renol. Udb. og merudb. Nettomerudb. VÅRBYG Ukrudt 105

14 STRATEGI Sprøjt som hovedregel, når ukrudtet har maksimalt to løvblade. Hvis der er sent fremspirende ukrudtsarter som for eksempel snerlepileurt og hanekro, er det bedre at afvente fremspiring af disse, selv om det først fremspirede ukrudt får mere end to løvblade, og doseringen derfor må øges. Sprøjt i morgentimerne, me temperaturen er lav og luftfugtigheden høj. En periode med høje temperaturer og gode vækstforhold resulterer i bedst effekt. Brug en middelblanding eller midler med flere aktivstoffer med forskellige virkemekanismer, så udvikling af herbicidresiste hos ukrudtet modvirkes. Omkring halv normaldosis er oftest økonomisk optimal og giver med det rette middelvalg tilstrækkelig effekt, da veletableret vårbyg er meget konkurrencedygtig over for ukrudt. Jordrøg, storkenæb og hundepersille er meget følsomme over for halauxifen i Pixxaro og Zypar. Bekæmpelse med disse midler kan derfor afvente, at hovedparten af bestanden er spiret frem, selv om det betyder, at de tidligst fremspirede planter kan nå at få mere end to løvblade. Gul okseøje skal bekæmpes, me de er helt små. På lavbundsjord, hvor ukrudt spirer frem over en lang periode, vil en splitsprøjtning på ukrudt med maksimalt to løvblade ofte give den mest sikre bekæmpelse. Vær opmærksom på restriktioner i middelanvendelse. Enårig rapgræs bliver normalt udkonkurreret af vårbyg, så behovet for at bekæmpe enårig rapgræs i vårbyg vil primært opstå ved pløjefri dyrkning og i frøgræssædskifter. Hvis der forekommer flyvehavre, kan man spare udgiften til en ekstra sprøjtning ved at udføre bekæmpelsen samtidig med andet ukrudt i afgrøde vækststadie 13-14, hvor flyvehavren er spiret frem. Hanespore er et græsukrudt i majs, som nu begynder at optræde i vårbyg. Hanespore kan bekæmpes med Primera Super/Foxtrot. Afsæt et sprøjtevindue, som giver mulighed for at vurdere effekt. sikre merudbytter på 2 til 3 hkg. Gennemsnittet dækker over, at der i forsøg med lille ukrudtsbestand ikke er betaling for behandlingerne, hvor ukrudtsbekæmpelsen derfor alene tjener til at undgå opformering af ukrudt og høstbesvær. Dette er ikke værdisat ved beregning af nettomerudbytte. Sygdomme > > MARIAN DAMSGAARD THORSTED OG GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Registreringsnet I figur 4 til 7 ses udviklingen af skadegørere i Planteavlskoulenternes Registreringsnet i vårbyg i Angrebene af bygrust og bygbladplet var overvejende moderate, me angrebene af øvrige svampesygdomme var svage. I enkeltmarker optrådte dog kraftigere angreb af bygrust hhv. bygbladplet. gen udviklede sig meget hurtigt i det vedvarende varme og tørre vejr. Sammenligning af svampemidler Der er grundet tørkeskader kun opnået brugbare resultater i 4 af 12 anlagte forsøg. I 2 af forsøgene er der ikke opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse. I 2 af forsøgene er der opnået rentable nettomerudbytter på op til 5,6 hkg. Flere af de afprøvede løsninger giver nettomerudbytter på samme niveau. Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter , skadegørere Uge nr. Bladlus Bygbladplet Meldug Skoldplet Kornbladb.larve Bygrust Ramularia FIGUR 4. Udviklingen af skadegørere i vårbyg i Planteavlskoulenternes Registreringsnet VÅRBYG Sygdomme

15 Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter , bygrust Uge nr FIGUR 5. Udviklingen af bygrust i vårbyg i Planteavlskoulenternes Registreringsnet i årene 2013 til Vækststadium Uge nr FIGUR 7. Udviklingen af vækststadier i vårbyg i Planteavlskoulenternes Registreringsnet i årene 2013 til Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter , bygbladplet Uge nr FIGUR 6. Udviklingen af bygbladplet i vårbyg i Planteavlskoulenternes Registreringsnet i årene 2013 til I tabel 13 ses resultaterne af to forsøg, hvor forskellige midler og blandinger er afprøvet i samlet 50 procent dosering omkring skridning. Propulse + Comet Pro er også afprøvet i 25 og 75 procent dosering. I forsøgsled 2 er belyst effekten af en tidlig bekæmpelse i vækststadium 31 (et knæ udviklet). I forsøgsled 3 er belyst effekten af både en tidlig og sen supplerende behandling. Forsøgene er udført i sorterne Laureate og RGT Planet. Ved at sammenholde forsøgsled 2 og 3 fremgår det, at der ikke er betaling den sene supplerende behandling med Proline Xpert. Med 50 procent dosering er det højeste nettomerudbytte opnået med 0,35 Propulse + 0,2 Comet Pro i forsøget med det højeste udbytte, og med 0,25 l Propulse + 0,3 l Comet Pro hhv. 0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate i forsøget med lavt udbytte. Der er svage angreb i forsøgene, og der er ikke en forklaring på merudbytterne for svampesprøjtning. Der er ikke opnået et merudbytte ved at øge doseringen til 75 procent. I led 7 og 10 er forskelligt blandingsforhold mellem Comet Pro og Propulse sammenlignet, og der er ikke sikre forskelle mellem behandlingerne. I led 12 og 13 er der afprøvet to modeller til vurdering af behovet for bekæmpelse af bygbladplet og skoldplet. Ved angreb af rust og/eller meldug sprøjtes med 0,25 liter Orius, der kun har mindre effekt mod bygbladplet og skoldplet. Denne behandling blev ikke udløst i de to forsøg. I led 12 afprøves vejledning ifølge PlanteværnOnline og i led 13 ifølge en ny fugtmodel, der er udviklet af Aarhus Universitet. Bekæmpelse kan i begge tilfælde tidligst udløses i vækststadie 30 og senest i vækststadie 65 (blomstring). Ved udløst sprøjtning rettet mod bygbladplet/skoldplet skal der min. gå 10 dage, inden der kan udløses sprøjtning igen. Fugtmodellen i forsøgsled 13 anbefaler bekæmpelse, hvis der enten har været målt RH > 85% og/eller minimum 0,2 mm nedbør og/eller bladfugt, defineret som mindst 30 minutter med bladfugt pr. time, i mere end 20 sammenhængende timer. Ved bekæmpelsesbehov VÅRBYG Sygdomme 107