PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: Regional: Børnehuset Ole Rømer Ole Rømersgade Aarhus C lolr@aarhus.dk Louise Lund Rasmussen Angående praktikfordeling Inger Barslund Angående praktik hos os Helle Straarup Ross Aarhus kommune Side 1 af 23

2 Institutionstype/ foranstaltning a) Antal børn/unge /voksne b) Aldersgruppe c) Antal stuer / afdelinger d) Åbningstid a) 91 børn og 31 voksne b) år c) 7 stuer d) fredag lukker vi dog Institutionens formål Dagtilbudsloven/dagtilbud til børn indtil skolestart kapitel og 9 jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Børn i aldersgruppen 0-3 år som primært er normalfungerende, hvis forældre har en længerevarende, videregående uddannelse eller er studerende. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Vores pædagogik tager udgangspunkt i, at barnet er medskaber at dets eget liv og læring. Vi ser barnet som et kropsligt og sanseligt væsen, der gør sig erfaringer gennem aktive handlinger i fællesskab med andre. Børnenes forskellighed er vores naturlige omdrejningspunkt hvilket betyder at vi i hverdagen skal være dygtige til at iagttage det enkelte børn og vurdere, hvad netop dette barn har brug for så vi kan støtte og stimulere barnet optimalt. Det, der kendetegner os, er blandt andet, at vi prioriterer nærhed/kontakt og udeliv højt, at vi har særligt fokus på de største børn via storbørnsgruppe, at vi bruger rutiner som en bevidst pædagogisk platform, at vi har fokus på selvhjulpenhed og genkendelighed, og vi har aktivt fokus på vores læreplanstemaer. Side 2 af 23

3 Ansatte Pædagoger, pædagogmedhjælpere, køkkenpersonale, HK ansatte, faste vikarer (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: X PD modul i praktikvejledning: X Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Navne: Helle Straarup Ross Side 3 af 23

4 Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: PPR, sundhedsplejerske, trivselsmøde hvor psykolog og tale-høre konsulent deltager, børnehaver Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Vores arbejdsform stiller krav til at den studerende kan reflektere og handle selvstændigt Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Vi forventer at den studerende prøver sig selv af i vores rammer og praksis hvilket bla indebærer at planlægge, udføre, reflektere over og evaluere aktiviteter med børnene, alene og sammen med kolleger. Vi forventer at den studerende indgår i vuggestuens daglige pædagogiske arbejde og rutiner, iagttager, analyserer og vurderer. At den studerende skaber kontakt til børnene i grupper og enkeltvis, samt til kolleger og forældre. At den studerende skaber sig et overblik ift. Børnene og de daglige rutiner, deltager aktivt i planlægning, udførelse og evaluering af pædagogiske forløb med børnene samt indgår i deres rammeleg. At den studerende reflekterer over egen praksis. At den studerende får konkrete ansvarsområder i det pædagogiske arbejde. At den studerende bliver bevidst om egne værdier via indføring i vuggestuens arbejdsgrundlag. Side 4 af 23

5 At den studerende deltager i personalemøder, stuemøder og forældre arrangementer. At den studerende tilegner sig viden om 0-3-åriges udvikling via iagttagelse, dialog, vejledning, praksis, litteratur og artikler. Øvrige oplysninger Side 5 af 23

6 Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik X Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik Side 6 af 23

7 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. X 2) Natur og udeliv. X 3) Sundhedsfremme og bevægelse. X 4) Medier og digital kultur. X 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. X 6) Social innovation og entreprenørskab. X 7) Kulturmøde og interkulturalitet. X Side 7 af 23

8 Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden) Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, Vi lægger vægt på, at det er hele afdelingen, som har praktikanter, det betyder, at den studerende kan sparre, reflektere, og foretage pædagogiske diskussioner med alle. Vi er dog bevidste om at hverdagen kan være travl, så det vil i hovedreglen være til vejledning, at vi kan tage større emner op. At den studerende er opsøgende til målgruppen via læsning af litteratur, artikler og fagligt engagement og ved løbende evaluering af læringsmålende i vejledningstimen målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pæ- Vi forventer at den studerende øver sig i at planlægge, udføre, diskutere og evaluere forskellige dele af pædagogisk praksis- det være sig en aktivitet, et bleskift eller når vi bevæger os fra A til B med børnene i hånden. Vi forventer at den studerende inddrager relevant teori i alle dele af processen. Vi understøtter denne læringsproces og Side 8 af 23

9 dagogiske metoder, erfaringstilegnelse igennem vores udformning af praksis og i vejledningsforløbet. evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og Vi understøtter den studerendes læring ift. både evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer, samt ift. sundhed og dannelse ved at give den studerende rum og praksis til at afprøve og gøre sig erfaringer med forskellige metoder, igennem sparring med kolleger og i vejledningen. I vuggestuen benytter vi os blandt andet af billeddokumentation og nyhedsbreve ift. børnenes hverdag. Vores pædagogiske praksis debatteres og evalueres i udvalg, på stuemøder, til personalemøder og på pædagogiske dage. såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. I vuggestuen har vi ansat Fie der har en P.B. i ernæring og sundhed med speciale i ernæring og fysisk aktivitet. Der bliver i huset taget udgangspunkt i de 8 kostråd. Yderligere søger vi altid i måder at nedsætte sygdom blandt voksne og børn blandt andet ved ofte håndvask, udluftning og lignende. Side 9 af 23

10 Angivelse af relevant litteratur: Marianne Brodin og Ingrid Hylander: At blive sig selv (Daniel Sterns teorier..) Berit Bea: Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Artikel Social kritik nr 7 fra 1996 Margrethe Brun Hansen: Rød stue kalder Jenny Gren: Etik i pædagogens arbejde Lise Ahlmann: Vuggestueliv Gunvor løkken: Når små børn mødes Berit Hertz og Frank Iversen: Anerkendelse i børnehøjde og Mere anerkendelse i børnehøjde Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Vejlederen samler skriftligt op på, hvordan den studerende har arbejdet med kompetencemålene, samt hvordan den studerende generelt tager del i og ansvar for praktik og læringsudbyttet. Den studerendes arbejdsportefolio inddrages i forbindelse med den skriftlige opsamling. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges a) Vejleder og den studerende aftaler sammen hvordan det giver mening at arbejde med det ind- Side 10 af

11 uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: hold, som den studerende har valgt at fordybe sig i ift. Kompetencemålene. b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? b) Der afholdes en vejledning om ugen af 1 times varighed, som vi forventer den studerende er forberedt til. Vi forventer at den studerende laver dagsorden og tager referat. c) Den tilgængelige del af den studerendes portefolio inddrages både af den studerende og af vejleder. Den studerende tager udviklings- og refleksions punkter op. Vejlederen læser og reflekter over den forgangne uges portefolio indhold og praksis således, at der kan arbejdes konstruktivt med den studerendes læring igennem hele praktikken. Den studerendes arbejdsplan: I 1. praktik skal den studerende arbejde 32,5 timer i tidsrummet mellem 6.30 og 17 samt deltage i møder udenfor arbejdstid. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Kontakten foregår primært via praktikportalen, mail og igennem den studerende. I tilfælde af bekymring eller problemer forsøger vi først at løse det indbyrdes med den studerende. Hvis det ikke løser situationen, inddrager vi vores ledelse og om nødvendigt praktiklæreren og uddannelsesstedet. Side 11 af

12 Side 12 af

13 Uddannelsesplan 2. praktik - Dagtilbudspædagogik Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, sociali- tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelsesog deltagelsesmuligheder i Det er ikke kun vejleder der stiller sig til rådighed for den studerende, men hele huset, som tilbyder en bred viden indenfor barnets udvikling, kommunikation, interaktion etc. I vejledningen er der mulighed for at gå mere i dybden, blandt andet igennem dialog og fordybelse med vejlederen, for at den studerende får arbejdet og afprøvet sine vidensmål, færdigshedsmål og kompetencemål indenfor målene for 2. praktikperiode (se studiehåndbogen side 66) Se ovenstående Børn stimuleres og udfordres indenfor forskellige områder såsom sociale kompetencer, kulturelle udtryksformer, trivsel og sundhed, krop og bevæ- Side 13 af

14 sering, trivsel og udvikling, dialog og professionel kommunikation, fællesskabet, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, gelse samt sprog. Vi vægter at barnet skal anerkendes som den person det er, samt at det skal opleve at høre til. Barnet skal opleve tryghed og tillid i sin relation til både børn og voksne i vuggestuen. Vi understøtter den studerendes læring ved at stille disse rammer til rådighed samt via sparring og vejledning Se ovenstående. Den daglige kommunikation i dagligdagen mellem personale og forældre foregår primært når barnet bliver afleveret eller hentet. Ud over denne daglige kommunikation er der indkøringssamtale, 1. samtale og status udviklingssamtale omkring barnets trivsel. Det vil naturligvis blive tilbudt den studerende at deltage i disse samtaler. leg, legeteorier og legekulturer, kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis og rammesætte børns leg, målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og Vi tilstræber at børnene bliver inddelt i små grupper, da vi er meget optaget af den betydning og effekt det har. Vi tilbyder forskellige aktiviteter, nogle planlagte, nogle inde og nogle ude, dette er under fastlagte rammer af de voksne. Vi understøtter den studerendes læring ved at stille disse rammer til rådighed, samt via sparring og vejledning. Vi har mange og forskelligartede muligheder for at arbejde med børnenes kropslig, æstetiske, musiske og kreative udfoldelse kva vores fysiske rammer. Vi har bl.a. et stort og varieret uderum, inddelt i forskellige zoner og et stort fællesrum og lange gange. Vi understøtter den studerendes læring ved at stille disse rammer til rådighed, samt via sparring og vejledning. omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og fore- Vi tilstræber at komme ud mindst en gang dagligt, og vi har et stort fællesrum der indbyder til kropslig udfoldelse. Vi ser barnet som kropsligt, sanseligt væsen og vi arbejder på i hverdagen at iagttage det enkelte barn Side 14 af

15 arbejde. byggelse. for at vurdere hvad netop dette barn har brug for. Vi understøtter den studerendes læring ved at stille disse rammer til rådighed, samt vores viden via sparring og vejledning. Angivelse af relevant litteratur: Marianne Brodin og Ingrid Hylander: At blive sig selv (Daniel Sterns teorier..) Berit Bea: Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Artikel Social kritik nr 7 fra 1996 Margrethe Brun Hansen: Rød stue kalder Jenny Gren: Etik i pædagogens arbejde Lise Ahlmann: Vuggestueliv Gunvor løkken: Når små børn mødes Berit Hertz og Frank Iversen: Anerkendelse i børnehøjde og Mere anerkendelse i børnehøjde Lene Lind, Birger Mosholt, Elsebet Schulz: To verdener Ulf Brinkkjær, Pernille Hvid med flere: Pædagogisk faglighed i daginstitutioner Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Vejlederen samler skriftligt op på, hvordan den studerende har arbejdet med kompetencemålene, samt hvordan den studerende generelt tager del i og ansvar for praktikstedet og læringsudbyttet. Den studerendes arbejdsportefolio inddrages i forbindelse med den skriftlige opsamling Organisering af vej- Side 15 af

16 ledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) Vejleder og den studerende aftaler sammen hvordan det giver mening at arbejde med det indhold, som den studerende har valgt at fordybe sig i ift. Kompetencemålene. b) Der afholdes 1 times vejledning om ugen af 1 times varighed, som vi forventer den studerende er forberedt til c) Den tilgængelige del af den studerendes portefolio inddrages både af den studerende og af vejleder. Den studerende tager udviklings- og refleksions punkter op. Vejlederen læser og reflekter over den forgangne uges portefolio indhold og praksis således, at der kan arbejdes konstruktivt med den studerendes læring igennem hele praktikken. Institutionen som praktiksted: Vi forventer at den studerende har grundfagligheden (jvf. Kompetancemålene til 1. praktik, se ovenstående) på plads og at den studerende arrangerer sig i egen udvikling og vuggestuens hverdag. Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Den studerendes arbejdsplan: I 2. praktik skal den studerende arbejde 32.5 i tidsrummet Organisering af kontakt til uddannelsesin- Side 16 af

17 stitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Kontakten foregår primært via praktikportalen, mail og igennem den studerende. I tilfælde af bekymring eller problemer forsøger vi først at løse det indbyrdes med den studerende. Hvis det ikke løser situationen, inddrager vi vores ledelse og om nødvendigt praktiklæreren og uddannelsesstedet. Uddannelsesplan 3. praktik - Dagtilbudspædagogik Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) Det er ikke kun vejleder der stiller sig til rådighed for den studerende, men hele huset, som tilbyder en bred viden indenfor barnets udvikling, kommunikation, interaktion etc. I vejledningen er der Side 17 af 23

18 arbejde i dagtilbud, leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, mulighed for at gå mere i dybden, blandt andet igennem dialog og fordybelse med vejlederen, for at den studerende får arbejdet og afprøvet sine vidensmål, færdigshedsmål og kompetencemål indenfor målene for 2. praktikperione (se studiehåndbogen side 68) Vi prioriterer udeliv højt, hvor vi har en legeplads der udfordrer børnenes motorik, og sansestimulation. Vi opfordrer den studerende til at søge viden omhandlende barnets almene udvikling, herunder også legen og den sociale udvikling. Vi tilbyder et hus med uddannet personale der har en bred viden, og vi opfordrer den studerende til at være opsøgende i forhold til dette. forandringsprocesser og innovation, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, Vi er et hus som, med kerneopgave som højeste kontekst, lytter til alles forslag med respekt og alle har en høj grad af indflydelse på dagligdagen, indretning og pædagogik. inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, Vi vægter et aktivt forældreråd og forældrearrangementer med personale. didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer, statusudviklingssamtaler og billeddokumentation Side 18 af 23

19 førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: Marianne Brodin og Ingrid Hylander: At blive sig selv (Daniel Sterns teorier..) Berit Bea: Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Artikel Social kritik nr 7 fra 1996 Margrethe Brun Hansen: Rød stue kalder Jenny Gren: Etik i pædagogens arbejde Lise Ahlmann: Vuggestueliv Gunvor løkken: Når små børn mødes Berit Hertz og Frank Iversen: Anerkendelse i børnehøjde og Mere anerkendelse i børnehøjde Lene Lind, Birger Mosholt, Elsebet Schulz: To verdener Ulf Brinkkjær, Pernille Hvid med flere: Pædagogisk faglighed i daginstitutioner Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Vejlederen samler skriftligt op på, hvordan den studerende har arbejdet med kompetencemålene, samt hvordan den studerende generelt tager del i og ansvar for praktikstedet og læringsudbyttet. Den studerendes arbejdsportefolio inddrages i forbindelse med den skriftlige opsamling. Side 19 af 23

20 Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) Vejleder og den studerende aftaler sammen hvordan det giver mening at arbejde med det indhold, som den studerende har valgt at fordybe sig i ift. kompetencemålene. b) Der afholdes en vejledning om ugen af 1 times varighed, som vi forventer den studerende er forberedt til. c) Den tilgængelige del af den studerendes portefolio inddrages både af den studerende og af vejleder. Den studerende tager udviklings- og refleksions punkter op. Vejlederen læser og reflekter over den forgangne uges portefolio indhold og praksis således, at der kan arbejdes konstruktivt med den studerendes læring igennem hele praktikken. Institutionen som praktiksted: Vi forventer at den studerende har grundfagligheden (jvf. Kompetancemålene til 1. praktik, se ovenstående) på plads og at den studerende arrangerer sig i egen udvikling og vuggestuens hverdag. Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Den studerendes arbejdsplan: I 3. praktik skal den studerende arbejde 32.5 i tidsrummet , samt deltage i personalemøder udenfor arbejdstid Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivel- Kontakten foregår primært via praktikportalen, mail og igennem den studerende. I tilfælde af bekymring eller problemer forsøger vi først at løse det indbyrdes med den studerende. Hvis det ikke Side 20 af 23

21 se af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) løser situationen, inddrager vi vores ledelse og om nødvendigt praktiklæreren og uddannelsesstedet. Side 21 af 23

22 Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, Side 22 af 23

23 nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: I krat af at vi er en del af en politisk styret organisation, er vi i en kontinuerlig udvikling omkring vores daglige praksis. Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) Forældrene giver individuel tilladelse til at vi må tage billeder af børnene, som må komme på intranettet og til at de må hænges op i institutionen. Ønsker den studerende at lave en aktivitet som skal dokumenteres laves der en beskrivelse af forløbet, som godkendes af institutionen, og udleveres til de omfattedes børns forældre. Når forældrene har læst beskrivelsen og fået svar på evt spørgsmål, giver de tilladelse til deltagelse Kontaktperson for den studerende Louise Lund Rasmussen pædagogisk leder Helle Straarup Ross Praktikvejleder Side 23 af 23