Fagmodulkursus 2: Psykologiske perspektiver - teori og hovedretning

Transkript

1 Fagmodulkursus 2: Psykologiske perspektiver - teori og hovedretning Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Tilmelding Fagmodul i Psykologi Fagmodulskursus Når du tilmelder dig kurser skal du være opmærksom på om der er sammenfald i tidspunkterne for eksamen med andre kurser du har valgt. Ansvaret er dit og du kan ikke forvente, at din eksamen bliver flyttet. Kursus starter Kursus slutter Undervisningstidspunkt Forelæsninger: tirsdage og torsdage, kl Klynger: tirsdage og torsdage, kl Forudsætninger Kursusrækkefølge Se nærmere under de enkelte kursusgange Der forudsættes læsefærdigheder i engelsk. Det anbefales, at den studerende har gennemført fagmodulkursus 1 inden fagmodulkursus 2 begyndes. Fagmodulkursus 2, 3, 4 og fagmodulprojektet gennemføres i samme semester, fordi der er tale om et sammenhængende didaktisk forløb. Formål Målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden: Viden om psykologiens teoretiske hovedretninger og problemstillinger. Kendskab til metodologiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i psykologiens hovedretninger. Færdigheder: Færdighed i at kunne forklare de psykologiske hovedretningers videnskabsteoretiske og metodologiske implikationer. Færdighed i at anvende udvalgte psykologiske teoridannelser i en analyse af konkrete problemstillinger. Færdighed i at formidle og diskutere den psykologiske viden og indsigt, der udspringer fra hovedretningerne, skriftligt og mundtligt. Kompetencer: Kompetence til at analysere og arbejde selvstændigt med videnskabelig psykologisk litteratur indenfor hovedretningerne Kompetence til at behandle teoretiske og praktiske problemstillinger, ved hjælp af videnskabelig litteratur indenfor hovedretningerne, herunder at kunne gennemføre en selvstændig og kritisk diskussion af de teoretiske tilgange, der er anvendt. Kompetence til at perspektivere i forhold til psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer af problemstillinger. Eksamensform Hovedvægten i dette kursus er på den socialpsykologiske dimension og på de kulturelle og samfundsmæssige dimensioner af faget. Dette afspejles i præsentationen af teoretiske perspektiver og på de temaer, der bliver taget op. De teoretiske perspektiver præsenteres kontekstualiseret, det vil sige i deres historiske og samfundsmæssige ramme og med begrundelser for perspektivets opståen. I fokus er, hvordan det teoretiske perspektiv forholder sig til socialitet og individ/ samfundsspørgsmålet. Desuden vil der, hvor det er muligt, trækkes tråde til andre teoretiske perspektiver. Det er ikke muligt at præsentere alle eksisterende teorier om det psykiske. Således fremstilles nogle meget forskelligartede traditioner, der alle har en markant placering i Danmark, og som man ofte vil møde som grundlag for praktisk arbejde med psykologi her i landet. Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået.

2 Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget af opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Reeksamensform Eksamenstidspunkt Reeksamenstidspunkt Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Prøven udleveres 16. feb kl via DE, eksamen.ruc.dk. Prøven afleveres d. 19. feb kl via DE eksamen.ruc.dk. Omprøven udleveres d. 22. maj 2017 kl via DE eksamen.ruc.dk. Omprøven afleveres d. 27. maj 2017 kl via DE eksamen.ruc.dk. Undervisningsansvarlig Moodlesekretær IMT Studieadministration ( imt-studieadministration@ruc.dk ) Kursussekretær IMT Studieadministration ( imt-studieadministration@ruc.dk ) Underviser Birgitte Elle ( belle@ruc.dk ) Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Bjarne Jacobsen ( bjarnej@ruc.dk ) Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Ernst Schraube ( schraube@ruc.dk ) Annette Løw T. Aboulafia ( aloew@ruc.dk ) kursusgange 1. kursusgang:introduktion til kurset (som en del af velkomstarrangement) Tidspunkt 31/ kl. 10:30-12:00 Underviser Modulspecifik introduktion til semesterstart kursusgang: Kognitiv psykologi Tidspunkt 02/ kl. 13:15-15: teori (98)

3 Underviser Annette Løw T. Aboulafia ( aloew@ruc.dk ) Kognitionspsykologi er den del af psykologien, hvor de kognitive processer er i fokus, så som perception, hukommelse, tænkning, læring, problemløsning, sprog, intelligens m.v. Hvilke områder, der hører til det kognitive område, herunder forståelsen af de kognitive processer, afhænger af hvilke grundlæggende (herunder filosofiske) antagelser, der ligger til grund for teorierne. Forelæsningens første del omhandler 'træk af kognitionspsykologien historie': psykofysisk, gestaltpsykologi, behaviorisme og informationsteorien. Disse tilgange giver et indblik i hvordan kognitionspsykologien forstås på traditionel vis i dag. Klyngeteksten 'Maps in your mind' er et eksempel på behaviourismens forsøg på at introducere kognitive processer i dets stimulus-respons paradigme. Som en følge heraf opstår informationsteorien, som i dag anses for den dominerende grundlæggende antagelse indenfor kognitionspsykologien. Den anden del af forelæsningen præsenterer nogle hukommelsestyper og funktioner - og lidt filosofisk baggrund for informationsteorien: Descartes adskillelse af krop og sjæl, dualisme-monisme, og dialektisk-materialisme. Forelæsningen slutter af med at sammenholde den traditionelle kognitionspsykologi med en virksomhedsteoretisk forståelse af de kognitive processer. til forelæsningen: Klausen, T. (1998). Træk af kognitionspsykologiens historie. I T. Hansen, S. Holgersen & T. Klausen, Kognitionspsykologi - en introduktion (s ). København: Unge Pædagoger. Hedegaard, Marianne (1982). Two approaches to thinking and knowledge acquisition. The Congress of the Nordic Society for Educational Research, Copenhagen, October til klyngen: Hock, R. R. (2009). Forty studies that changed psychology: Explorations into the history of psychological research (6th edition). Upper Saddle River, NJ: Pearson Education. Kapitel 15: Maps in your mind. Folke Larsen, S. (1997). En kognitiv struktur på tre hylde-kilometer. I P. Bertelsen, L. Hem & J. Mammen (red.), Erkendelse, stræben, følelse: Ti bidrag til almenpsykologi (s ). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 2. klyngegang Tidspunkt 02/ kl. 15:15-17:00 Underviser Klynge 1: 30M.2-04 Niklas Alexander Chimirri Klynge 2: 30A.1-13: Magnus Dahl Klynge 3: 30A.1-16: Erik Axel Klynge 4: 3. kursusgang: Den psykoanalytiske tradition og kritisk teori Tidspunkt 07/ kl. 13:15-15: auditorium Underviser Birgitte Elle ( belle@ruc.dk ) Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Første del af forelæsningen vil være en præsentation af den psykoanalytiske tradition, og af psykoanalysens grundlæggende begreber og metoder. Der vil være vægt på det ubevidste, på fortrængningen og på subjekt/objekt forholdet i psykoanalysen. Desuden vil det blive belyst hvordan, og hvorfor selvet opstår som begreb hos nogle psykoanalytikere og ikke hos andre. Da Freuds arbejde er ganske uoverskueligt, blandt andet fordi det udvikler sig gennem tiden, er der valgt et oversigtsartikel, med en præsentation af den psykoanalytiske teori. Anden del af forelæsningen vil i kort form fortælle om opkomst/udvikling af kritisk teori til i dag. Kritisk teori søger at forbinde (og analysere konfliktforhold) mellem et subjektniveau (socialisation), et hverdagslivsniveau (livsverden, livssammehæng) og et samfundsmæssigt niveau (system, økonomi og politik). Teksten af Hartmut Rosa (4. generation af Kritisk Teori) kritiserer det forhastede samfund, vi alle sammen lever med i dag, og som indebærer et ændret forhold mellem subjekt og kultur/samfund. Rosa mener, at fremmedgørelsen er taget til i det senmoderne samfund, hvor livet speedes op og fragmenteres med krav om acceleration og fleksiblitet. Forelæsningen vil desuden fokusere på grundantagelser om subjektets konstituering og mulighed for emancipation. Gammelgaard, J. (2007). Psykoanalysen. I B. Karpatschof & B. Katzenelson (red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (s ). København: Hans Reitzels Forlag.

4 Lorenzer, A. (1981). Barndom. Kontext, 41, Rosa, H. (2014). Fremmedgørelse og acceleration. København: Hans Reitzels Forlag. S klyngegang Tidspunkt 07/ kl. 15:15-17:00 Underviser Klynge 1: 30M.2-04: Niklas Alexander Chimirri Klynge 2: 30A.1-13: Magnus Dahl Klynge 3: 30A.1-16: Erik Axel Klynge 4: 4. kursusgang: Critical Psychology: Exploring psychological phenomena from the Standpoint of the Subject Tidspunkt 09/ kl. 13:15-15:00 Lille auditorium 01 Underviser Ernst Schraube ( schraube@ruc.dk ) The lecture introduces critical psychology and its basic theoretical framework and research practice. It describes the origins and historical development of critical psychology and its interest of overcoming the dichotomy between individual and society by rooting its inquiry in the subjective dimension of human life and the practice of everyday living. Furthermore a variety of basic concepts are presented for investigating the dilemmas and contradictions of human subjectivity, agency and person s conduct of everyday life in contemporary society. til forelæsningen: Højholt, C. & Schraube, E. (2016). Toward a psychology of everyday living. In E. Schraube & C. Højholt (Eds.), Psychology and the conduct of everyday life (pp. 1-14). London: Routledge. Teo, T. (2009). Philosophical concerns in critical psychology. In D. Fox, I. Prilleltensky & S. Austin (Eds.), Critical psychology: An introduction (pp ). London: Sage. til klyngen: Schraube, E. (2015). Why theory matters: Analytical strategies of critical psychology. Estudos de Psicologia, 32(3), klyngegang Tidspunkt 09/ kl. 15:15-17:00 Underviser Klynge 1: 30M.2-04: Niklas Alexander Chimirri Klynge 2: 30A.1-13: Magnus Dahl Klynge 3: 30A.1-16: Erik Axel Klynge 4:

5 5. kursusgang: Eksistentiel psykologi og fænomenologi Tidspunkt 14/ kl. 13:15-15:00 Auditorie 2-30m.1-16 (100 pers.) Underviser Bjarne Jacobsen ( bjarnej@ruc.dk ) Fænomenologi er videnskaben om fænomenerne det der viser sig. Det der viser sig viser sig imidlertid ikke rent. Det viser sig for et konkret værende, som er i stand til at opfatte det der viser sig. Der er således betydelig forskel på om en given genstand viser sig for en flagermus, en løve eller et menneske. Og der er endda ofte forskel på om en given genstand viser sig for en aboriginer, en eskimo eller en RUC er. Det der viser sig tager sig forskelligt ud selv for mennesket. Forskellighederne til trods er det dog fænomenologiens ambition at forsøge at finde det invariante i den måde fænomenerne viser sig for mennesket på. Vejen imod dette invariante går gennem analyser af den måde fænomenerne konstituerer sig på og gennem analyser af det der er modtager af fænomenet eksistensen. Den eksistentielle fænomenologi er således på jagt efter noget både universelt og ahistorisk. Jagten på det universelle og ahistoriske skærmer dog ikke for udsynet til menneskets forskelligheder der er forskel på aboriginers, eskimoer og RUC er. Men det danner et afsæt for forståelsen af det variable. Det er qua indsigten i det invariable at dialog og forståelse ind over det variable etableres. Forelæsningen vil kort præsentere den eksistentielle og fænomenologiske psykologis videnskabsteoretisk og metodisk afsæt samt den historisk baggrund for derefter at uddybe spørgsmålet om eksistens med særlig henblik på temaerne: selvforhold, frihed, angst, bevidst/ubevidst og autenticitet/inautenticitet. til forelæsningen: Giorgi, A. (1995). Phenomenology. I J. A. Smith, R. Harré & L. v. Langenhove (red.), Rethinking psychology (s ). London: Sage. Jacobsen, B. (2012). Eksistentiel psykologi mellem himmel og jord. Frederiksberg: Samfundslitteratur. S Kierkegaard, S., & Cappelørn, N. J. (1997/2012). Søren Kierkegaards skrifter (bind 6 og K6). København: GAD. S og , samt fra kommentarbind, K6, s og til klyngen: Medina, M. (2008). Everyday courage: Living courageously without being a hero. Existential Analysis, 19(2), pdfviewer?sid=67ea18fd-14cc a2-cd26c88b154e%40sessionmgr104&vid=0&hid= klyngegang Tidspunkt 14/ kl. 15:15-17:00 Underviser Klynge 1: 30M.2-04: Niklas Alexander Chimirri Klynge 2: 30A.1-13: Magnus Dahl Klynge 3: 30A.1-16: Erik Axel Klynge 4: 6. kursusgang: Menneskers viden om sig selv og andre: Poststrukturalistiske begreber om subjektivitet Tidspunkt 16/ kl. 13:15-15:00 30m.1-16 Underviser

6 6. klyngegang Tidspunkt 16/ kl. 15:15-17:00 Underviser STADS stamdata Fagmodulskursus Belastning : 5 ECTS Aktivitetskode : U26362 Prøveform : Tilfr. deltagelse/skrift. (ut) Bedømmelse : 7-trinsskala Censur : ingen censur