ERFARINGERNE MED DAPHNE

Transkript

1 ERFARINGERNE MED DAPHNE Europa mod vold mod børn og kvinder Europa-Kommissionen

2

3 Erfaringerne med Daphne Europa mod vold mod børn og kvinder Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed

4 Tak Denne brochure er resultatet af en række nyligt gennemførte aktiviteter, heriblandt den endelige vurdering af Daphneprogrammet, som blev foretaget mellem maj og oktober Forfatterne af denne brochure står også i stor gæld til dr. June Kane for at have bidraget med den omfattende og detaljerede viden, som hun har erhvervet sig under kontrolbesøgene. Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer: Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren ( Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2005 ISBN De Europæiske Fællesskaber, 2005 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Italy TRYKT PÅ IKKE-KLORBLEGET PAPIR

5 Indholdsfortegnelse 1. En kort historisk gennemgang af Daphne Baggrunden for Daphne og høringen i april Iværksættelse af Daphne-initiativet i maj Efterfølgeren: Daphne-programmet Fremtiden: Daphne II-programmet Mål og prioriterede områder Daphne-initiativet i 1997, 1998 og Overgangen til Daphne-programmet Hvad forstås der egentlig ved vold? Undersøgelse af vold De forskellige former for vold i Europa Hvad europæerne mener om vold Resultaterne af Daphne Projekttypologi mellem 1997 og Daphnes resultater og virkning Resultaternes typologi Bedømmelse af virkninger Daphne-implementering og leveringsmekanismer Konklusion Information og kontaktadresser 57 Bilag 1 59 Bilag

6

7 1. En kort historisk gennemgang af Daphne 1.1. Baggrunden for Daphne og høringen i april 1997 Den 11. april 1997 mødtes repræsentanter for 30 ikke-statslige organisationer (ngo er), medlemmer af Europa-Parlamentet, personale fra Europa-Kommissionen, repræsentanter for politi og domstole samt enkeltpersoner med ekspertviden inden for beskyttelse af børn i Bruxelles til en høring om menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn. Høringen var et led i en vidtspændende reaktion fra Kommissionen på de begivenheder, der i 1996 havde rystet Europa og rejst en ophidset stemning i offentligheden og i politiske kredse. Fundet af ligene af en række forsvundne piger i forskellige ejendomme i Belgien sidst på sommeren 1996 gav anledning til en række spørgsmål om, hvad Europa kunne gøre for at beskytte børn mod personer, der ønskede at misbruge eller udnytte dem for at skaffe sig selv en økonomisk fortjeneste. På den første verdenskongres mod kommerciel seksuel udnyttelse af børn, som blev afholdt i Stockholm i august samme år, blev der fremlagt flere oplysninger om sådanne spørgsmål, og i en erklæring og en handlingsplan blev der foreslået forskellige foranstaltninger. I et memorandum til Kommissionen efter verdenskongressen ( 1 ) erklærede Anita Gradin, kommissionsmedlem med ansvar for samordningen af Kommissionens aktiviteter mod menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn, at:»kommissionen godkender den analyse, der blev foretaget i Stockholm vedrørende tilstedeværelsen af mangfoldige, i mange henseender sammenkædede faktorer af økonomisk, social, kulturel og politisk art, som sammen kan skabe et miljø, der fører til seksuel udnyttelse af børn.«stillet over for disse udfordringer sagde Anita Gradin, at Kommissionen også:»fuldt ud tilslutter sig den erklæring, der blev vedtaget i Stockholm, og hvori der kræves en»samordnet indsats på nationalt, regionalt og internationalt plan«, hvilket forudsætter, at alle involverede parter (nationale offentlige myndigheder, internationale agenturer, ngo er og private sammenslutninger, civilsamfundet og turistindustrien) mobiliseres, og at de nødvendige økonomiske midler fremskaffes. I denne forbindelse har EU gennem de europæiske institutioner et ansvar for at bekæmpe denne plage inden for sine grænser «Anita Gradin præsenterede en række nye foranstaltninger til opfølgning af handlingsplanen fra Stockholm, herunder en meddelelse om handel med kvinder med henblik på seksuel udnyttelse ( 2 ), en meddelelse om bekæmpelse af børnesexturisme ( 3 ) og udkast til henstillinger til medlemsstaterne, en grønbog om nye audiovisuelle tjenester som f.eks. internettet og en meddelelse om ulovligt og skadeligt indhold på internettet ( 4 ). Anita Gradin fremhævede i sin præsentation den afgørende rolle, som ngo er og offentlige myndigheder skal spille i bekæmpelsen af seksuelle overgreb mod børn, det store behov for centralisering af data, behovet for at fremme uformelle fora for udveksling af erfaringer på europæisk plan, udviklingen hen imod konsensus om retlige og programmæssige retningslinjer samt behovet for en bedre målretning og vurdering af de foranstaltninger, som EU selv træffer og finansierer. ( 1 ) EU s bidrag til en forstærket indsats mod seksuelt misbrug og udnyttelse af børn (SG/ T/TLM/md D(96)II), memorandum fremlagt af kommissionsmedlem Anita Gradin i Bruxelles, ). ( 2 ) KOM(96) 567 endelig af ( 3 ) KOM(96) 547 endelig af ( 4 ) KOM(96) 487 endelig af

8 1. En kort historisk gennemgang af Daphne 6 ( 5 ) Dr. June Kane, kommunikationskoordinator og talsmand for verdenskongressen mod kommerciel seksuel udnyttelse af børn, var i 1997 konsulent for Unicef. Hun blev efterfølgende teknisk ekspert for Daphne-initiativet og Daphne-programmet ( 6 )»Europæisk samarbejde med ngo er, der arbejder med bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn: konklusioner af høringen den 11. april 1997«(dok. R013VDAT). To andre spørgsmål blev drøftet på mødet: fordele og risici i forbindelse med større brug af internettet og databaser over forsvundne børn. Det første emne blev ikke højt prioriteret på grund af parallelle kommissionsinitiativer specielt på dette område. Det sidste emne blev anset for at kræve en yderligere dybtgående analyse og drøftelse, før der kunne træffes foranstaltninger. ( 7 ) Der er stillet mange spørgsmål om navnet på initiativet og gjort mange forsøg på at tyde det som et akronym. I lighed med mange andre kommissionsprogrammer, der har klassiske navne, henviser Daphne rent faktisk til den unge kvinde i den græske mytologi, som blev forfulgt af guden Apollo, der ønskede at forgribe sig på hende. Idet Apollo rørte hende, blev Daphne omskabt til et laurbærtræ, og således blev hendes ære reddet. Dette er naturligvis en hentydning til beskyttelse mod seksuelle overgreb. Høringen i april 1997 blev derfor indkaldt med det formål at undersøge, hvordan græsrodsorganisationerne mener, at samarbejdet og udvekslingen kan fungere på europæisk plan, og hvor der især skal gøres en indsats. Unicefs regionale kontor for Europa stillede en ordstyrer til rådighed ( 5 ), og konklusionerne af høringen skulle indarbejdes i et nyt initiativ fra Kommissionen med særligt henblik på at fremme ngo ernes indsats. Deltagerne havde en klar opfattelse af, hvad der var nødvendigt: fortsat høj prioritering af spørgsmål om misbrug og seksuel udnyttelse af børn på den politiske dagsorden gennem organiseret lobbyisme og bevidstgørelse bedre og mere sammenhængende lovgivningsrammer på nationalt plan og retlige reformer med henblik på harmonisering på europæisk plan samarbejde og samordning blandt ngo er og større tværfagligt samarbejde, som resulterer i bedre udveksling af informationer og videregivelse af oplysninger om god praksis kortlægning af problemer og ressourcer for at undgå dobbeltarbejde og skabe merværdi inddragelse af børn i alle forebyggelses- og rehabiliteringsprogrammer i erkendelse af, at de ikke er passive ofre, men vigtige ressourcer med behov, som de selv bør definere ( 6 ) Iværksættelse af Daphne-initiativet i maj 1997 Disse betragtninger blev integreret i udformningen af Daphne-initiativet ( 7 ), som blev bebudet umiddelbart efter høringen og iværksat i maj Den etårige bevilling på 3 mio. ECU, som logisk hørte ind under Kommissionens tjenestegrene med ansvar for retlige og indre anliggender samt fundamentale rettigheder, skulle anvendes til at støtte beskedne projekter (indtil ECU i det første år), som kunne bringe ngo er fra mindst to medlemsstater sammen om et samarbejde inden for forskning, dataindsamling og -analyse, konstatering og formidling af god praksis, uddannelse, udveksling af information og erfaringer om netværk, bevidstgørelses- og oplysningskampagner, direkte foranstaltninger til støtte for voldsofre og udarbejdelse af politiske og praktiske redskaber, såsom retningslinjer og protokoller. Alle medlemsstater kunne deltage i Daphne-initiativet, og ngo er, der indsendte projekter, blev yderligere tilskyndet til at finde partnere blandt forskningsinstitutter, politi og domstole, offentlige myndigheder, skoler og uddannelsesinstitutioner, medierne og andre sektorer, hvis medvirken kunne være af afgørende betydning for bekæmpelsen af vold. I forventning om den planlagte europæiske kampagne mod vold mod kvinder i 1999 og i erkendelse af forbindelserne mellem vold mod kvinder og vold mod børn og unge tog Daphne-initiativet sigte på at fremme foranstaltninger til bekæmpelse af ikke blot vold mod børn, men også mod unge og kvinder ( 8 ). Det etårige Daphne-initiativ i 1997 vakte genklang blandt ngo er, og der indkom mange reaktioner på de to indkaldelser af forslag (den første i maj og den anden i september). Som følge heraf blev bevillingen til initiativet fornyet i 1998 og forhøjet til 5 mio. ECU. Da budgetposten blev fornyet for tredje gang i 1999, med en beskeden stigning i projektfinansieringen til et maksimum på EUR, var det med henblik på at videreføre foranstaltningerne, mens der blev fundet et retsgrundlag, og forberedelserne til et flerårigt program, der skulle iværksættes i 2000, blev afsluttet Efterfølgeren: Daphne-programmet Daphne-programmet videreførte arbejdet under Daphne-initiativet med en bevilling på 20 mio. EUR over fire år. På baggrund af erfaringerne fra Daphne-initiativet blev programmet udvidet til EFTA/EØS og de central- og østeuropæiske lande, Cypern, Malta og Tyrkiet, lokale myndigheder kunne fremsætte forslag, og der blev tilladt associerede partnere fra ansøgerlandene (fordi det endnu ikke var muligt at finansiere projektaktiviteter i disse

9 1. En kort 1. historisk A brief history gennemgang of Daphne af Daphne lande). Under Daphne-programmet var der desuden midler til rådighed for projekter på et, to eller tre års varighed. Indkomne forslag og finansierede projekter, Indkomne forslag Finansierede projekter (*) I alt (*) Bemærk, at eftersom Daphne-programmet også finansierede flerårige projekter fra 2000, fortsatte visse projekter i de efterfølgende år og reducerede således det disponible budget for nye projekter. Dette forklarer, hvorfor der figurerer færre projekter i den årlige udvælgelsesrunde fra 2001 og fremefter Fremtiden: Daphne II-programmet I februar 2003 vedtog Europa-Kommissionen et forslag om indførelse af anden fase af Daphneprogrammet for perioden Rådet godkendte den 30. marts 2004 en afgørelse vedrørende Daphne II. Det nye program blev lanceret i maj Kommissionen har ikke foretaget væsentlige ændringer i Daphne-programmets målsætninger, mekanismer eller målgrupper, men den har foreslået en række forbedringer med henblik på at give programmet større virkning. a) Forhøjelsen af budgettet er en vigtig forbedring: Der er 50 mio. EUR til rådighed for perioden i forhold til 20 mio. EUR under det første program. Både konsekvenserne af udvidelsen med de central- og østeuropæiske lande (CØEL) og den store efterspørgsel fra organisationerne gør det nødvendigt at forhøje budgettet, hvis det skal lykkes blot at reducere den frustration, der sommetider opstår blandt ansøgerne. Daphne II foreslås for en periode på 5 år. Dette giver et årligt budget på 10 mio. EUR i stedet for 5 mio. EUR. b) Den anden forbedring er listen over aktiviteter, der kan støttes. Daphne II-programmet er mere udtømmende end Daphne I med hensyn til, hvilke former for aktiviteter og foranstaltninger der kan finansieres. Programmet skal efter planen omfatte følgende former for aktiviteter: identificering og udveksling af bedste praksis og erfaringer, bl.a. med henblik på at iværksætte forebyggende foranstaltninger og hjælpe ofrene kortlægning, undersøgelser og forskning arbejde i marken med inddragelse af målgrupperne, navnlig børn og unge, i alle faser af projektets udformning, gennemførelse og evaluering oprettelse af bæredygtige tværfaglige netværk uddannelse og udformning af undervisningspakker ( 8 ) Grænsen mellem»børn«og»unge«blev ikke defineret. I praksis følger de fleste projekter FN s konvention om barnets rettigheder, når de definerer et barn som en person under 18 år.»unge«er derimod mere bredt defineret med henblik på at afspejle fremherskende nationale holdninger og lovgivninger og ligger som helhed mellem 16 og 25 år. Dette strækker sig tydeligvis ind i»voksenalderen«, som den normalt defineres. Dette afspejler den generelle forvirring om, hvornår barndommen ender, og voksenalderen begynder, og det forhold, at i størstedelen af den planlægning, der foregår rundt omkring i verden, bliver personer, der befinder sig på overgangen fra det ene alderstrin til det andet halvvoksne eller unge ofte overset, fordi de er alt for vanskelige at kategorisere. Daphne-programmet har indtaget en pragmatisk holdning hertil, og ved ikke at fastlægge definitioner har det overladt det til de individuelle projekter at finde et»passende ståsted«mellem nationale behov og internationale rammer. 7

10 1. En kort historisk gennemgang af Daphne udvikling og gennemførelse af behandlingsprogrammer og hjælp til ofre og udsatte personer deriblandt børn og unge, der er vidner til vold i hjemmet udvikling og gennemførelse af behandlingsprogrammer for gerningsmænd, samtidig med at ofre og børn kan føle sig sikre udformning og gennemførelse af bevidsthedsskabende aktiviteter rettet mod specifikke målgrupper, udformning af materiale til supplering af det, der allerede findes, eller tilpasning og anvendelse af eksisterende materiale i andre geografiske områder eller med henblik på andre målgrupper udbredelse af resultaterne af Daphne I- og II-programmerne, herunder tilpasning, overførsel og anvendelse af resultaterne blandt andre støttemodtagere eller i andre geografiske områder vurdering og udvikling af aktiviteter, der bidrager til en positiv behandling af personer, der er i fare for at blive udsat for vold, på en måde, der opfordrer til respekt for dem og fremmer deres velbefindende og selvopfyldelse. c) Kommissionen har også øremærket ca. 15 % af programmets budget, som skal gøre det muligt for den at forbedre programmets virkning og spille en mere proaktiv rolle med henblik på udbredelse af god praksis. Der er tale om tre former for aktiviteter, som skal dækkes. For det første skal der udvikles indikatorer vedrørende vold, således at der kan sættes tal på virkningen af politikker og projekter. Som supplement til disse indikatorer vil Kommissionen forsøge at indføre en procedure for regelmæssig og holdbar dataindsamling, fortrinsvis med hjælp fra Eurostat, for at kunne foretage en mere nøjagtig opgørelse af omfanget af vold i EU. Den næste form for aktiviteter vil være centreret om så vidt muligt at afgrænse politiske spørgsmål ud fra resultaterne af de finansierede projekter med det formål at foreslå fælles politikker over for vold på fællesskabsplan og styrke retspraksis. Endelig drejer det tredje område sig om at udbrede god praksis, der stammer fra de finansierede projekter, på europæisk plan. 8

11 2. Mål og prioriterede områder 2.1. Daphne-initiativet i 1997, 1998 og 1999 I det første år af Daphne-initiativet (1997) var indkaldelsen af forslag forholdsvis specifik med hensyn til de prioriterede foranstaltninger: etablering eller udbygning af net på europæisk plan til fremme og koordinering af informationer og aktioner i forbindelse med foranstaltninger med henblik på at beskytte børn, unge og kvinder mod vold, herunder øget samarbejde mellem ngo er, frivillige organisationer og de berørte myndigheder støtte til etablering af en»børnetelefon«på samme basis i alle medlemsstaterne specifikke foranstaltninger på europæisk plan med henblik på at beskytte børn, unge og kvinder og prioritere dem i alle aktioner, der vedrører dem; de skal kunne udøve deres rettigheder uden forskelsbehandling af nogen art forebyggelse og beskyttelse af børn, unge og kvinder mod alle former for vold og kommerciel seksuel udnyttelse, menneskehandel og andet misbrug aktioner til bekæmpelse af internationale pædofile organisationer pilotprojekter og tilskud til ngo er og frivillige organisationer, der arbejder for disse mål, og som især arbejder for børns, unges og kvinders rettigheder og beskyttelse af børn, unge og kvinder, specielt i forbindelse med seksuelt misbrug prioriteterne afspejlede klart den politiske drivkraft bag initiativet i kølvandet på»dutroux-sagen«i Belgien og verdenskongressen mod kommerciel seksuel udnyttelse af børn. Seksuel vold nævnes i tre af de seks anførte foranstaltninger, og indkaldelsen af forslag til»aktioner til bekæmpelse af internationale pædofile organisationer«er et klart om end urealistisk ekko af de daværende bekymringer i offentligheden og i politiske kredse. Det var nemlig usandsynligt, at ngo er skulle anse sig selv for at være de rette til at iværksætte foranstaltninger rettet mod internationale pædofile organisationer, og det udvælgelsespanel, der blev nedsat til at gennemgå forslagene, ville sandsynligvis ikke have set positivt på projekter, der viste manglende kendskab til grænserne for ngo ernes foranstaltninger inden for et område, der først og fremmest er en opgave for politi og domstole. Ønsket om en børnetelefon i hele Fællesskabet stammede også fra den politiske ønskeliste og var ikke så meget et resultat af praktiske erfaringer. Der havde været en række vellykkede rådgivningstelefoner for børn i Europa (f.eks. i Det Forenede Kongerige og Italien) i 1990 erne, og det er forståeligt, at Kommissionen skulle have ønsket at undersøge muligheden for at udstrække disse erfaringer til at omfatte hele Fællesskabet. En række undersøgelser både inden for Daphne-finansierede projekter og gennem en arbejdskonference understøttet af EU-forskning og indkaldt af Kommissionen i 1998 viste imidlertid, at forskellige, fast etablerede tekniske, brugerbaserede og logistiske spørgsmål i medlemsstaterne gjorde det umuligt at opnå en enkelt telefonrådgivningstjeneste i hele Fællesskabet (i hvert fald på baggrund af den daværende situation med hensyn til telefonteknologi, -strukturer og -anvendelse). 9

12 2. Mål og prioriterede områder 10 ( 9 ) Rent faktisk blev der i 1999 foretaget en særskilt indkaldelse af et projekt, hvor dette emne kunne undersøges omhyggeligt; denne indkaldelse fulgte efter et møde for alle europæiske rådgivningstelefonoperatører, heraf nogle fra ansøgerlandene, som Kommissionen og Unicef i fællesskab var vært for. Mødet bekræftede de forskellige opfattelser og strukturer, og den efterfølgende runde med indkaldelse af projekter viste sig at være utilstrækkelig, idet der blev fokuseret mere på at udvide de eksisterende nationale erfaringer end at udforske de forskelle og potentielle muligheder, der blev konstateret på konferencen. Som følge heraf blev der ikke anbefalet nogen projekter, og emnet forsvandt fuldstændigt i Daphnesammenhæng. Udvælgelseskriterierne for projekterne var langt mere realistiske, idet de tog udgangspunkt i en velovervejet kombination af de foranstaltninger, der indgår i Stockholm-erklæringen og -handlingsplanen, og Kommissionens støtte til frembringelsen af europæisk merværdi. Forslagene skulle opfylde følgende kriterier: De skal medføre en merværdi på EU-niveau projekter, som ikke blot fokuserer på den umiddelbare situation (lokalt, regionalt eller nationalt), men som også bidrager til udviklingen på EU-plan. De skal være nyskabende med hensyn til indhold og tilrettelæggelse. De skal sigte mod at fremme den bedste praksis på de(t) berørte område(r). De skal give mulighed for udveksling på tværs af grænserne. De skal tage sigte på resultater, der kan videreformidles; de skal indeholde en oversigt over de forventede resultater for de enkelte mål med oplysninger om, hvordan det kontrolleres, at resultaterne opnås. Kommissionen mente, at det var mest sandsynligt, at de tema- og programmål, der var beskrevet i indkaldelsen af forslag, ville kunne nås gennem projekter, som omfattede følgende aktiviteter: uddannelse og udveksling, hovedsageligt for medarbejdere i ngo er og private sammenslutninger pilotprojekter, som er af klar betydning for EU og rummer en merværdi for EU etablering eller udbygning af europæiske net, særlig med henblik på fremme og koordinering af information og med fokus på beskyttelse og forebyggelse undersøgelser og forskning informationsformidling, bl.a. gennem kampagner, brochurer, nyhedsbreve, omtale i medierne osv., med henblik på at øge bevidstheden om problemerne og tilskynde til bekæmpelse af vold fremme af samarbejde mellem ngo er og offentlige myndigheder, herunder politi og domstole. Selv om disse kriterier, mål og prioriterede områder udgjorde en stor udfordring for ngo ernes planlægningskapacitet, idet mange af dem havde arbejdet bredt med beskyttelse af børn, men ikke specifikt med vold og kun sjældent på paneuropæisk niveau, var de 47 projekter, der blev udvalgt i 1997, godt tilpasset og»afstemt«efter Kommissionens mangesidede retningslinjer. Eftersom Daphne-initiativet (og -programmet) omfatter projekter, der er indsendt, snarere end projekter, der er bestilt, afhænger projekternes fokus i sidste ende udelukkende af, hvad de organisationer, der har stillet forslagene, ønsker at arbejde med (inden for de foreliggende generelle retningslinjer). Ved den anden indkaldelse af forslag i marts 1998 var der derfor allerede»huller«i rækken af gennemførte projektaktiviteter, så disse områder blev angivet i indkaldelsen i 1998, og det blev anført, at de ville blive prioriteret meget højt. Indkaldelsen af forslag i 1997 havde været lærerig, og indkaldelsen af forslag om oprettelse af en rådgivningstelefon på EU-plan blev ikke gentaget i den generelle indkaldelse ( 9 ). I stedet omfattede de generelle foranstaltninger fremme af indførelsen af ensartede ordninger i alle

13 2. 1. Mål A brief og prioriterede history of Daphne områder medlemsstaterne, der tilskynder til indberetning af vold mod børn, unge og kvinder og af alle former for handel med kvinder med henblik på seksuel udnyttelse. Dette gav mulighed for en bredere undersøgelse af indberetningsmekanismer ud over rådgivningstelefoner (f.eks. drop-in-centre, hjælpetjenester hos politiet osv.). Den urealistiske indkaldelse af projekter med henblik på»bekæmpelse af internationale pædofile organisationer«blev fjernet fra de prioriterede områder og medtaget på listen over»områder, der endnu ikke er tilstrækkelig behandlet«, med en formulering, som passede bedre til ngo ernes arbejde:»beskyttelse af børn mod pædofil aktivitet gennem øget forståelse af pædofil adfærd, recidivisme og betydningen af pædofile netværk og anvendelsen af pornografi«hvorved der bliver tale om en forsknings-/forståelsesforanstaltning snarere end direkte»bekæmpelse«. I et bilag med titlen»kort oversigt over de aktivitetsområder, der blev dækket af programmet i 1997, og en række områder, der endnu ikke er blevet dækket«blev de første forsøg gjort på at tilskynde organisationer til at undgå at gentage foranstaltninger, der allerede var blevet gennemført, og til enten at udbrede eller udvikle metoder, som gør det muligt at bygge på tidligere erfaringer, ideelt set ved at udvide anvendelsen af eksisterende erfaringer eller materialer til at omfatte andre medlemsstater. Der blev påpeget følgende huller: identificering af risikofaktorer og -grupper samt udformning af beskyttelsesforanstaltninger på grundlag heraf igen et forsøg på at skabe forståelse som grundlag for foranstaltninger misbrug inden for familien i bred forstand, inden for grupperinger af mænd (f.eks. militæret, lukkede mandssamfund) og en sådan grupperings misbrugsprofil mindre vægt på seksuel udnyttelse og inddragelse af bredere spørgsmål omkring misbrug og kønsbestemt vold, hvilket afspejler tendensen i den internationale debat om disse emner den rolle, som spilles af lærere, plejepersonale, søskende, familie, samfund og andre potentielle beskyttende personer, og hvordan deres indsats for at beskytte kvinder og børn mod misbrug kan maksimeres et konkret forsøg på at finde metoder til at mobilisere og bemyndige personer, som sikrer beskyttelse fra civilsamfundets side tegn på misbrug, og hvordan man kan se dem og anmelde dem med henblik på at gribe ind mod misbruget en vigtig, målrettet udgave af»bevidstgørelse«, som tog sigte på at tilvejebringe redskaber, således at de, der er i stand til at beskytte mod misbrug, kan se, hvornår de skal gribe ind for at standse misbruget og støtte ofret ungdomsdomstole og beskyttelse af ofre mod at blive ofre på ny et emne, som er ved at dukke frem på internationalt plan og især i Europa i relation til kriminaliseringen af ofre for menneskehandel gerningsmændenes adfærdsmønstre og former for kriminelt samarbejde et vigtigt første skridt i forsøget på at trænge ind på gerningsmandens område og en vigtig tilkendegivelse af nødvendigheden af at forstå, hvordan gerningsmændene arbejder støttemekanismer for kvinder og børn, der misbruges, og effektiv indberetning og indgriben første omtale af en specifik direkte støtteforanstaltning, som medførte, at Daphne i ngo-kredse blev anset for et»offerbaseret«program 11

14 2. Mål og prioriterede områder selvhjælpsinitiativer for voldsofre et forslag om fremme af ofrenes fulde deltagelse og uddelegering af ansvar til disse; et emne, der fortsatte gennem hele initiativet og programmet statistisk kortlægning af misbrugsmønstre, demografiske tendenser, risikogrupper osv. erkendelse af den store mangel på statistisk kortlægning af voldsproblemet i Europa, et tilbagevendende tema i de følgende år ændring af gerningsmænds og ofres adfærd forslag med tanker om, hvordan man kan gå videre end»bevidstgørelse«, med det formål at opnå en faktisk adfærdsændring privatlivets fred kontra åbenhed en reaktion på analysen af det første års forslag, hvor mange projekter viste en ringe forståelse for såvel ofres som gerningsmænds ret til, at tavshedspligten overholdes, og en forudsætning for ethvert arbejde med indsamling og opbevaring af data billedet af børn og kvinder og den rolle, som reklame, radio og tv samt trykte medier og andre massemedier har med hensyn til beskyttelse og forebyggelse et forsøg på at mobilisere og informere pressen i Europa på baggrund af en fortsat bred dækning af sådanne emner, der vidner om en manglende forståelse af problemerne virkningen af pornografi, især børnepornografi med henblik på at supplere det arbejde, der gøres andre steder i Kommissionen med hensyn til de midler, der anvendes til at udsende pornografi. I sidste ende afspejlede de projekter, der derefter blev godkendt til finansiering, rent faktisk disse forslag, selv om de i de fleste tilfælde ikke nøjagtigt reproducerer dem. Langt flere projekter i det andet år af Daphne-initiativet tog sigte på at gennemføre forskning eller undersøgelser som grundlag for efterfølgende udarbejdelse af foranstaltninger eller redskaber, der skulle bruges i forbindelse med foranstaltninger. Mange af projekterne tog sigte på at udfylde de konstaterede huller på en beskeden måde ved først at gennemføre foranstaltninger inden for udprægede risikogrupper, såsom kvinder på landet eller unge, der bor på institutioner. På den måde begyndte Daphne-initiativet at lægge grundlaget for en langt mere solid og anvendelig viden og praktiske erfaringer. Bestræbelserne på at lære af de første erfaringer med Daphne-initiativet og at indbygge disse i et forbedret program, hvor sandsynligheden for at opnå en reel virkning var større, at øge vidensgrundlaget i Europa og skabe værdi for Europa-Kommissionen blev i 1998 støttet gennem etableringen af et enkelt nyhedsbrev med navnet Daphne News. Dette kommissionsinitiativ var beregnet til specifikt at placere Daphne som et program, der støttede analyse og eftertanke, informationsudveksling og samarbejde, i netværk ikke blot blandt andre aktører, men med aktiv deltagelse af Kommissionen. 12 Daphne News videregav på uformel måde oplysninger om selve Daphne-initiativet og om projekter, der havde modtaget kontrolbesøg. Det blev benyttet til at udveksle idéer om interessante projekter samt lister over f.eks. nyudvalgte projekter med organisationer, der gennemfører projekter, eller som allerede havde afsluttet projektaktiviteter. Gennem disse lister blev organisationerne bl.a. i stand til at få kendskab til andre organisationer, der arbejder inden for samme område i andre medlemsstater. Med tiden kontaktede mange af organisationerne hinanden og foreslog partnerskaber inden for nye Daphne-projekter rent faktisk i et sådant omfang, at folk inden for organisationerne og især i Kommissionen begyndte at tale om»daphne-familien«. Disse partnerskaber er i mange tilfælde fortsat langt ud over varigheden af det Daphne-projekt, der foranledigede dem, og er i nogle tilfælde blevet struktureret. Et projekt fra 1998, som blev gennemført af Rädda Barnen (den svenske afdeling af Red Barnet), og i forbindelse med hvilket der blev fundet en lille ngo som partner i Spanien, endte f.eks. med, at den spanske organisation blev den spanske afdeling af Red Barnet.

15 2. 1. Mål A brief og prioriterede history of Daphne områder Arbejdet med at redigere, skrive og distribuere Daphne News var uheldigvis meget tidskrævende for den lille gruppe af personer, der beskæftigede sig med Daphne-initiativet. Daphne News ophørte med at eksistere efter den tredje udgave i maj 1999 og er nu afløst af et websted, der regelmæssigt ajourføres. Dets adresse er: Igen i 1999, som var Daphne-initiativets sidste år, blev de erfaringer, der var indhøstet gennem projektbesøg, rapporter (herunder en første ekstern evalueringsrapport fra en uafhængig ekspertgruppe om 1997-initiativet) og udvælgelses- og kontrolprocesser, indbygget i indkaldelsen af forslag og retningslinjerne for ansøgerne. Desuden gav Daphne-webstedet, som blev lanceret i første kvartal 2000, de organisationer, der overvejede at ansøge om finansiering, mulighed for at studere slutrapporterne for alle projekter, der var afsluttet i 1997, og gennem en enkel nøgleordssøgning fik de mulighed for at være særlig opmærksom på arbejde, der var blevet gennemført på det område, hvor de overvejede at forelægge et projekt. Da projektforslagene for 1998 blev gennemgået, var det blevet bemærket, at det i forbindelse med mange af projekterne blev påstået, at de foreslåede aktiviteter skulle afprøves»for første gang nogensinde«, selv om sådanne aktiviteter rent faktisk allerede var blevet gennemført i Europa eller endog finansieret af selve Daphne-initiativet. I indkaldelsen af forslag i 1999 blev det derfor understreget, at organisationer, der forberedte projekter, skulle orientere sig om foranstaltninger, der allerede var blevet gennemført, og eventuelt bygge videre på disse eller tilpasse dem enten med henblik på en bredere EU-dækning eller med henblik på anvendelse under andre forhold. Selv om denne tilskyndelse til at»bygge videre på«snarere end at»genopfinde«rent faktisk blev gentaget hvert år fra 1999, var der fortsat et stort antal projektforslag, hvor der blev foreslået foranstaltninger, som ikke tog hensyn til tidligere erfaringer. I 1999 begyndte der imidlertid også at dukke en række nye emner op. Det forhold, at der i 1999 var blevet sat fokus på at skabe bevidsthed omkring vold mod kvinder i Europa, gav bl.a. anledning til et stigende antal bevidsthedsskabende projekter angående kønsbestemt vold som helhed og vold i hjemmet i særdeleshed. Den stigende offentlige og politiske opmærksomhed omkring indvandring i Europa og bekymringer over, at en misforståelse af dette spørgsmål gav anledning til stigende diskrimination og misbrug af indvandrere, som bor og arbejder i Europa, satte gang i en række projekter med fokus på indvandreres rettigheder og støtte til ofre for racisme og diskrimination. Projekter vedrørende ulovligt indvandrede uledsagede mindreårige, rettighederne for indvandrere, der arbejder som hushjælp, støtte til ofre for menneskehandel og forebyggelse af udnyttelse af indvandrerkvinder og kvinder, der havde været ofre for menneskehandel, var forløberne for et stigende antal projekter, som i de følgende år afspejlede en omfattende ny arbejdsbyrde for ngo er og offentlige myndigheder i Europa. Sådanne vigtige spørgsmål som voldtægt, omskæring af kvinder og vold i post-konfliktsituationer figurerede også for første gang blandt de Daphne-finansierede projekter. Mens Daphne-projekterne således stadig afspejlede karakteren af debatten og behovene i forbindelse med vold i Europa, bestod der fortsat en række problemer, som var konstateret lige fra begyndelsen af initiativet. Disse angik for det meste projektudformning og -styring og viste, at der fortsat var behov for at styrke organisationernes kapacitet, og at det var nødvendigt, at Kommissionen fortsat overvågede og ydede teknisk rådgivning til projekterne, og at der vedvarende foregik et arbejde i selve Daphne-gruppen med henblik på at drage konklusioner, analysere tendenser og videreudvikle initiativet på baggrund af disse overvejelser. 13

16 2. Mål og prioriterede områder For så vidt angår projektudarbejdelse og -planlægning, var der stadig svagheder med hensyn til at: gennemføre forberedende forskning fokusere på årsag og virkning og afstemme foranstaltningerne efter de problemer, de skulle løse drage konklusioner og finde ud af, hvordan den nye viden skal deles med relevante grupper, især med hensyn til at udbrede denne viden på en måde, der medfører merværdi i andre medlemsstater benytte partnerskaber til at forbedre dækningen og effektiviteten anvende budgettet til at fremme gennemførelse og resultater snarere end som en simpel omkostningsberegning evaluere resultater og virkninger. Mange forslag var stadig lokale, med symbolske partnerskaber oprettet udelukkende med henblik på at opfylde Daphne-programmets udvælgelseskriterier. Et stort antal projekter syntes ikke at indse de muligheder, der var forbundet med at have partnere i andre medlemsstater, ikke blot med hensyn til en bred dækning, men også med hensyn til en bedre forståelse og analyse samt med henblik på støtte. På den positive side skal det nævnes, at de udvalgte projekter fortsat gjorde et banebrydende arbejde på forskellige måder: De tog fat på emner, som man ikke hidtil havde givet sig i kast med. De indførte i mange tilfælde nye eller afvigende metodologier, ofte på tværs af en række forskellige medlemsstater. Resultatet af mange projekter var af høj standard og anvendeligt i flere medlemsstater, ofte alle medlemsstater. Der blev erhvervet ny indsigt gennem forskning, undersøgelser og dataindsamling, og dette indebar ofte en komparativ analyse på tværs af EU. Kommissionens støtte åbnede døre for mange organisationer og styrkede deres mulighed for at fungere inden for deres eget miljø og på europæisk plan (samt i visse tilfælde på internationalt plan).»projektkoordinatorerne vurderer, at etiketten»europa-kommissionen«var af afgørende betydning for troværdigheden af deres foranstaltninger Gruppemedlemmerne bemærkede en omgående holdningsændring hos skolemyndighederne.«(ekstern evaluering af projekt 97/066/WC) På det tidspunkt, hvor Daphne-programmet blev lanceret i 2000, havde de tre års erfaringer med Daphne-initiativet resulteret i en enorm mængde nyt arbejde, og Kommissionens engagement i forbindelse med dette arbejde blev regelmæssigt omtalt i internationale kredse. 14 Der var solid støtte fra de ikke-statslige organisationer, og konklusionerne fra Daphne-projekterne fandt vej til konferencer og workshopper i andre regioner, efterhånden som ledende

17 2. 1. Mål A brief og prioriterede history of Daphne områder organisationer og partnerorganisationer»spredte budskabet«. FN s Komité vedrørende Barnets Rettigheder modtog en orientering om Daphne i 1999; i den opfølgende rapport til verdenskongressen mod kommerciel seksuel udnyttelse af børn blev Daphne anført som et eksempel på god regional praksis.»ånden«i Daphne, der karakteriseres som: velovervejede risici med henblik på banebrydende arbejde læring og vidensdeling støtte til partnerskaber både inden for projekter og sammen med Kommissionen fremme af merværdi på tværs af medlemsstaterne konstant fokus på ofret bestræbelser på at aktivere beskyttelsesstrukturer, grupper og enkeltpersoner en vidtspændende tackling af voldsproblemet ud fra et forebyggelses-, beskyttelses-, støtte- og rehabiliteringssynspunkt samt i forbindelse med information på græsrodsniveau om de faktiske forhold på europæisk og nationalt plan, blev anført som en af grundene til den fortsatte støtte fra ngo er, offentlige myndigheder og andre aktører, og Kommissionens nære tilknytning til projekterne blev fremhævet som et sjældent eksempel på støtte, der foruden finansiering bestod i et reelt engagement Overgangen til Daphne-programmet Daphne-programmet fulgte de generelle retningslinjer i initiativet, med tre vigtige fornyelser: muligheden for, at organisationer fra EFTA/EØS-lande og central- og østeuropæiske lande, Cypern, Malta og Tyrkiet kunne ansøge, åbningen af programmet over for lokale myndigheder som projektledere og ikke blot partnere samt muligheden for, at projekterne kunne løbe i indtil tre år. Dette medførte en række komplikationer. Den første bestod i, at medtagelsen af lande uden for EU afhang af, at der eksisterede rammeaftaler mellem EU og disse lande, og der var endnu ikke indgået nogen endelige aftaler mellem EU og ansøgerlandene. Dette skabte en vis forvirring blandt dem, der forelagde projekter, idet mange projekter foregreb begivenhederne og medtog fuldgyldige partnere i ansøgerlandene ofte et ubetinget krav, særlig inden for projekter vedrørende grænseoverskridende spørgsmål såsom menneskehandel og migration og det var nødvendigt at bede de projektansvarlige om at revidere deres projekter, hvis de skulle indstilles til finansiering. Det forhold, at udvælgelsespanelet måtte foreslå, hvordan sådanne projekter kunne revideres uden at skade resultaterne (med henblik på at kunne fremsætte forslag til organisationerne i det brev, hvori de underrettes om det positive resultat af deres ansøgning), skabte præcedens for, at udvælgelsespanelet er mere involveret i at foreslå forbedringer af finansierede projekter lige fra starten. Når man ser tilbage, var dette en positiv udvikling, idet udvælgelsespanelet på forskellige tidspunkter omfattede eksperter inden for metodologi, forskning og dataindsamling, sundhedsspørgsmål, retshåndhævelse, rettighedsbaseret programlægning, formidling og kommunikation samt andre områder inden for social programlægning. Uden at påvirke projekternes udformning materielt var eksperterne i stand til at gøre koordinatoren for Daphne-programmet opmærksom på detaljer, der måske skulle påpeges over for den gennemførende organisation, eller foreslå indskrænkninger i et projekt, der så ud til at overskride kapaciteten, eller omvendt at foreslå mindre tilføjelser til en projektaktivitet, der ville kunne øge projektets virkning eller dækningsgrad. 15

18 2. Mål og prioriterede områder Den anden fornyelse, nemlig muligheden for, at lokale myndigheder kan fungere som projektledere, var ligetil og gav ikke anledning til nogen nye udfordringer, selv om de lokale myndigheder i praksis var langsomme til at stå frem som projektledere i stedet for partnere. Den tredje ændring, nemlig medtagelsen af flerårige projekter, havde imidlertid en stor indvirkning på forvaltningen af det samlede Daphne-budget og indirekte udvælgelsen af projekter. I det første år af Daphne-programmet skulle midlerne til projekter af over 12 måneders varighed bevilges ud af det enkelte års budget. Dette kunne have betydet en alvorlig reduktion i antallet af projekter, der blev finansieret i det år, idet f.eks. et treårigt projekt ville lægge beslag på midlerne til tre etårige projekter. Der var en risiko for, at dette ville afskrække ansøgerne. Som følge heraf blev det besluttet at begrænse antallet af flerårige projekter, for at de ansøgere, der følte, at deres kapacitet ikke tillod dem at forvalte flerårige projekter (f.eks. fordi organisationens størrelse ikke tillod dem at bære udgiftsbyrden i forbindelse med forsinkede udbetalinger i mere end et år ad gangen), ikke skulle blive ufordelagtigt stillet. Daphne-programmet var lige så overtegnet, som initiativet havde været. I det første år blev der modtaget 415 forslag til et beløb på i alt 40 mio. EUR. Alle de aktiviteter, der var anbefalet i retningslinjerne for ansøgerne, blev dækket i projektforslagene, nemlig: opstilling af fælles rammer for analyse af vold måling af virkningen af forskellige voldsformer med henblik på at modvirke dette fænomen på rette vis vurdering af foranstaltninger og praksis til opdagelse og forebyggelse af vold for at forhindre fremtidig udsættelse for vold informationskampagner til bevidstgørelse af offentligheden, medierne og/eller udvalgte professionelle grupper udvikling af informationskilder på fællesskabsplan om de forskellige former for vold undersøgelse af forskellige aspekter af vold og mulighederne for at forebygge dem identifikation af bedre metoder til erkendelse, rapportering og forvaltning af voldens konsekvenser. Projekterne dækkede vold i hjemmet, seksuel vold (herunder incest), kønsbestemt vold, vold i skoler, psykologisk vold, de sundhedsmæssige virkninger af vold, herunder omskæring af kvinder, retshåndhævelse og børnepornografi på internettet. De kategoriseres mere detaljeret i bilaget.»med hensyn til aktivitetsområderne indtager alle former for seksuel vold en klar førsteplads (seksuel vold 17 %, kommerciel seksuel udnyttelse 8 %, menneskehandel 7 %). Det næstvigtigste emne er køns-/familierelateret vold (kønsbestemt vold 8 %, vold i familien 7 %, vold i hjemmet 11 %). Internettet og børnepornografi indtager også en vigtig plads med 6 % af det samlede tal.«(rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om Daphne-programmet , januar 2002) 16 Der var fortsat en del af de indsendte forslag, der måtte afvises, fordi de var lokale og ikke forsøgte at undersøge mulighederne for at være»europæiske«. De projekter, hvor der blev gjort en bestræbelse for at»være europæisk«, opnåede imidlertid en vis succes, og som det fremgår af kontrolbesøg, slutrapporter og evalueringer, begyndte der at opstå større forståelse for værdien af ægte»europæiske«foranstaltninger. Følgende fremgår af projekterne:

19 2. 1. Mål A brief og prioriterede history of Daphne områder Det var ikke blot muligt at konstatere, at der var forskel mellem problemerne, reaktionerne og arbejdsmetoderne i medlemsstaterne, men også, at der var konvergenspunkter, hvilket resulterede i en vellykket udveksling af metoder og værktøjer.»forskerne, der kom fra forskellige lande og med forskellige arbejdsvaner, anvendte metoderne ud fra deres egne synspunkter, og det indsamlede materiale er således forholdsvis uensartet. Til trods herfor blev disse forskelle analyseret på alle fællesmøder og holdt op mod dels arbejdsvanerne, dels konteksten, modtagelsen på det konkrete område, myndighedernes reaktion osv.«(projekt 99/025/C) Værdien af komparativ analyse f.eks. af retlige rammer vedrørende seksuel vold forbedrede forståelsen og øgede mulighederne for at slå til lyd for revision og harmonisering. Muligheden for at overføre viden og udveksle information, metoder og værktøjer blev mere tydelig, efterhånden som organisationerne kom til at kende hinanden og fik en bedre forståelse af hinandens specifikke situation og behov. Det var muligt at overskride sprogbarrierer og udvikle det, der i visse projekter blev benævnt»daphne-sprog«, dvs. kommunikation baseret på en fælles forståelse af problemer og reaktioner.»spørgsmålet om at oversætte eller fortolke et begreb som f.eks.»sårbarhed«er vanskeligt i sig selv. Vi stødte på dette problem, da vi oversatte og bearbejdede spørgeskemaerne, og det udgjorde et problem selv for fransktalende børn Sårbarhed er et begreb, der er vanskeligt at oversætte, idet det vedrører forskellige semantiske (og sociale) områder: retspleje, uddannelse, medicin, kriminologi, beskyttelse af børn, socialt arbejde, psykologi og kulturel antropologi Som resultat af seminarerne kom medlemmerne af gruppen imidlertid til at kende hinanden bedre og begyndte at forstå hinanden bedre.«(projekt 99/025/C) Selv om der stadig var meget at lære om, hvad det indebar at være et»europæisk projekt«, var der i 2000 tydelige tegn på, at mange organisationer som følge af Daphne-støtten var vokset til organisationer, hvis indflydelse snarere lå på europæisk end på nationalt eller endog lokalt plan. Det var imidlertid stadig vigtigt at sørge for, at Daphne-programmet ikke blot ville blive en kortsigtet finansieringsmekanisme, men en ramme, inden for hvilken tilegnelse af viden om vold og om, hvordan man skal reagere på den med hensyn til beskyttelse, forebyggelse og støtte til ofrene kunne resultere i en global reaktion på dette problem, som er kendt i hele EU. Nøgleordene for de resterende år af Daphne-programmet blev derfor»udvikling«,»opbygning«,»tilpasning«og»udvidelse«. Udvælgelsespanelet satte fokus på projekter, der tog sigte på at give merværdi til arbejde, der allerede var blevet udført, ved at: evaluere og afprøve resultater samt tilpasse og videreudvikle dem ajourføre forskning og udvide den til at dække alle medlemsstater og eventuelt ansøgerlande og EFTA/EØS-lande (plus Cypern, Malta, Tyrkiet) gå fra undersøgelser og dataindsamling til analyse og på grundlag heraf udarbejde henstillinger og drage konsekvenser på europæisk plan udvide anvendelsen af uddannelsesmoduler, bevidsthedsskabende materiale og operationelle værktøjer såsom spørgeskemaer 17

20 2. Mål og prioriterede områder redigere og udarbejde dokumentation om de ressourcer, der er stillet til rådighed gennem Daphne, og andre kilder (webressourcer, menneskelige ressourcer, publikationer, audiovisuelt materiale, undervisningsmetoder og -materiale osv.). Hvis der skulle være mulighed herfor, ville det også være nødvendigt at styrke partnerskaber, udvide netværker og øge kapaciteten, herunder gennem fortsat udveksling af information og måske personale, mere regelmæssige besøg i andre medlemsstater og stærkt forbedrede, mere målrettede konferencer, workshopper og andre arbejdsmøder. Der var også nye indkaldelser af forslag, som kunne udvikle evalueringsindikatorer, støtte analyse af god praksis og supplere kortlægning og dataindsamling, således at der ville fremkomme et overordnet billede af volden i alle dens former i Europa. At nå dette inden for grænserne af projektfinansieringen blev en reel udfordring, og efterhånden som Daphne-programmet skred frem, og forslagene opfyldte Kommissionens ønske om forbedringer, strammedes budgetterne, og muligheden for en fiasko eller ufuldførte aktiviteter blev en realitet for en række organisationer. I forbindelse med Kommissionens kontrolbesøg blev der derfor især fokuseret på at hjælpe organisationerne med at styre deres budgetter og finde nye metoder til at nå resultater uden at presse budgettet. Ikke desto mindre blev det konstateret, at visse aktivitetsområder begyndte at blive forsømt, især de forholdsvis dyre aktiviteter vedrørende ekstern evaluering (som normalt krævede en ret dyr ekstern konsulent eller institution) og formidling af viden (navnlig oversættelse blev ofte forsømt, hvorved udbredelsen blev begrænset, og der blev truffet mærkelige beslutninger vedrørende de sprog, oplysningerne offentliggøres på i forbindelse med et projekt med belgiske, italienske og spanske deltagere blev det f.eks. besluttet at udarbejde alle publikationerne udelukkende på engelsk i stedet for at gøre det på en af deltagernes sprog!). Som følge af tidsbegrænsningerne fokuserede Daphne-programmet også i stigende grad på projekternes mulighed for at fastholde deres virkning og på Kommissionens mulighed for at bidrage hertil: Daphne-webstedet blev opgraderet, således at der ville ske en langtidsarkivering af alle projektrapporter. Et»bibliotek«for bevidsthedsskabende materialer, der var blevet fremstillet i forbindelse med projekterne, blev påbegyndt i 2002 og blev præsenteret både i trykt form og i elektronisk form på webstedet. Dette gav organisationerne mulighed for at downloade grafikfiler til f.eks. plakater, således at et antivoldsbudskab, der var udarbejdet og afprøvet i forbindelse med et projekt, kunne kopieres i andre medlemsstater med mindst mulige udgifter og størst mulig overensstemmelse. Der blev udarbejdet en række eksempler på Daphne-projekter for at vise, hvilke projekttyper Daphne havde finansieret, og for at vise, hvordan de havde nået deres resultater, og hvilken virkning de havde haft. Tanken om Daphne News blev genoplivet gennem regelmæssige e-post-meddelelser til alle organisationer, som havde arbejdet med Daphne, indeholdende oplysninger om nylig finansierede projekter, opdateringer på webstedet og andre markante begivenheder. 18 De projektansvarlige havde altid skullet finde mindst 20 % medfinansiering til deres projekter, og kontrolbesøgene blev i stigende grad benyttet til at tilskynde dem til at søge løbende finansiering, således at deres Daphne-finansierede aktivitet kunne fortsætte uden støtte fra Kommissionen. Der blev om muligt udvekslet idéer om, hvor der kunne findes finansiering; løbende finansiering var imidlertid fortsat et problem.