Temaplan for vindmøller i Lemvig Kommune

Transkript

1 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune Temaplan for vindmøller i Lemvig Kommune Juli 2008

2 Indhold Indledning 3 Baggrund 3 Planens tilblivelse 3 Målsætning 4 Vindmølleområder, der bliver nedlagt 4 Husstandsmøller 4 Vindmøller på søterritoriet 4 Forhold til anden planlægning og lovgivning 6 Vindmøllecirkulæret 6 Støjbekendtgørelsen 7 Naturbeskyttelsesloven 8 Museumsloven 8 Planloven 9 Lov om miljøvurdering 9 Regionplanen 10 Fremtidige vindmølleområder 12 Tilladelser fra andre myndigheder 14 Retningslinier for vindmøller 15 Generelle retningslinier 15 Retningslinjer for den enkelte mølles udformning 15 Retningslinier for genopførelse og udskiftning 15 Konsekvensområder 15 Interesseområder 15 Retningslinier for enkeltområder 15 Område 1 Ramme 16 Område 2 Bonnet 18 Område 4 Gudum 20 Område 5 Lomborg Hede, interesseområde 22 Område 6 Fjaltring 24 Område 7a Høvsøre 26 Område 8 Volder Mark 28 Område 9 Fåre Nord 30 Område 10 Ilkjær 32 Område 12 Øst for Bøvlingbjerg 34 Område 13 Foelbæk 36 Område 14 Rødemøllevej, interesseområde 36 Område 16 Nees Vest 38 Område 17 Bækmarksbro Sydvest 40 Område 18 Nees Syd 42 Område 19 Nees Hede 42 Område 20 Skalstrup Nord 44 Område 21 Skalstrup Øst 44 Område 22 Kikkenborg 46 Område 23 Donskær 48 Vedtagelse 50 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune, Forslag til temaplan for vindmøller i Lemvig Kommune, har været offentliggjort fra den 11. december 2007 til den 5. februar Planen med ændringer er endeligt vedtaget i Lemvig byråd den 25. juni 2008 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune. Temaplan for vindmøller i Lemvig Kommune, er udarbejdet af Lemvig Kommune i samarbejde med landskabsarkitekt SJ-Consult i juni til november Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen, bearbejdning: SJ-Consult Foto, visualisering og illustrationer: SJ-Consult, med mindre andre er nævnt. 2 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

3 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune Indledning Lemvig Kommunalbestyrelse ønsker at revidere mulighederne for at opstille vindmøller i Lemvig Kommune. Baggrunden er dels, at kommunen har modtaget ansøgning om opstilling af vindmøller uden for de eksisterende vindmølleområder, dels at Folketinget ønsker, at Danmarks produktion af vedvarende energi fra vindmøller øges. Vindmøllerne skal stå både på land og på havet. Efter strukturreformen er det kommunerne, der skal planlægge for vindmøller på land med totalhøjde op til 150 m. Højere vindmøller og vindmøller på havet skal staten planlægge for. Miljøministeren presser på for en planlægning, da vindmølleudbygningen er gået i stå i Danmark, og en udskiftningsordning, som løber frem til 2010, endnu ikke er kommet i gang. Udskiftningsordningen skulle fjerne ældre, uheldigt placerede vindmøller under 450 kw og i stedet opsætte færre og større, samt mere effektive vindmøller. I kommuneplanerne for de tidligere Lemvig og Thyborøn-Harboøre kommuner er der udlagt områder til vindmøller både over og under 100 meter. Alle udlagte områder er udnyttede, og den nye Lemvig Kommune har på det seneste modtaget ansøgninger om opstilling af vindmøller på m totalhøjde på nye, ikke planlagte områder. For at kunne planlægge for de nye områder skal kommunen have udarbejdet en plan for placering af fremtidens op til 150 m høje vindmøller, så placeringen bliver hensigtsmæssig i forhold til vindressourcer, landskabet og nabobeboelser. Det betyder, at man både skal se på, hvor vindmøllerne skal stå i fremtiden, og hvor de ikke skal stå. Det sidste kan medføre, at nuværende vindmølleområder skal nedlægges, når vindmøllerne er udtjente. Baggrund Regeringen har udmeldt, at den ønsker, at 50 procent af elektriciteten skal komme fra vindmøller i år Ringkjøbing Amt beregnede i sin tid, at Lemvig og Thyborøn-Harboøre kommuner skulle opføre 55 MW vindmøller for at opfylde de daværende mål på 10 procent af elektriciteten produceret på vindmøller. I de nye mål er inkluderet vindmøller på havet, men den nuværende udvikling med havmøller er meget problematisk, idet der dels er store tekniske problemer, dels er tale om så kostbare anlæg, at det for tiden med den eksisterende afregningspris i Danmark for el fra vindmøller er en meget dårlig forretning. Udviklingen og behovet for vedvarende energi på internationalt plan kan dog måske tvinge en større havmølleudbygning igennem. På land skal der ifølge de foreløbige planer stå ca MW, men udviklingen kan vise, at det bliver væsentlig mere MW svarer til ca af de nye vindmøller. I Lemvig Kommune vil der antagelig - ligesom i resten af Vest- og Nordjylland samt Lolland - skulle stå forholdsmæssigt flere end tidligere, da det er blevet vanskeligere at placere vindmøller i de østlige, tæt bebyggede egne. Det vides ikke om staten vil udmelde krav til kvoter i de enkelte kommuner. Det eneste, der er sikkert, er, at det er meget usikkert, hvor stor en andel Lemvig Kommune skal bære. Et bud baseret på amtets tidligere beregning lyder på omkring 185 MW, der svarer til ca af de nye vindmøller. Men det kan blive væsentligt mere. Planens tilblivelse Forudgående høring Ved udarbejdelsen af tillægget har der været afholdt en debatfase fra 21. august til 18. september Parallelt med denne blev der afholdt to møder med kommunens Natur og Miljøråd, Teknik- og Miljøudvalget og Danmarks Vindmølleforening. I debatperioden modtog kommunen 23 bemærkninger. Heraf var de syv ønsker om enten udskiftning af eksisterende eller etablering af nye vindmøller. Af de øvrige forholdt de tolv sig til, hvor møllerne bør stå. Flere borgere mente, møllerne skulle stå på Harboøre Tange og på Klosterheden eller omkring Klosterheden, mens de grønne organisationer ikke ønskede vindmøller på Harboøre Tange af hensyn til fugle, jagt og fritidsinteresser langs diget. Generelt ønskede de fleste vindmøllerne syd og sydvest for Klosterheden. To indsigelser var protester mod konkrete placeringer ved Fåre og Nees Hede. Flere indlæg pointerede vigtigheden af lokal engagement, som eventuelt kunne være i form af lokalt ejerskab af vindmøllerne. Indlæggene i debatperioden er indgået i overvejelserne om udvælgelsen af placeringsforslag for kommende vindmøller. Ved høringerne fremkom et ønske om at styrke den lokale tilknytning til vindmølleprojekterne, som også Kommunalbestyrelsen støtter. Kommunalbestyrelsen ønsker, at den lokale accept af - og tilknytning til - kommende vindmølleprojekter bliver styrket. Det kan eksempelvis være gennem oprettelse af vindmøllelaug ved kommende projekter eller ved at give eksisterende vindmøllelaug mulighed for at udskifte vindmøllerne inden for de tidligere udlagte områder i kommuneplanen. Anden offentlige høring og endelig plan Forslag til temaplan har været offentligt fremlagt til høring fra den 11. december 2007 til 5. februar I høringsperioden er der kommet 37 forskellige bemærkninger. Det drejer sig blandt andet om indsigelser mod de mange områder på Nees, mod enkeltområder og forslag til samling af vindmøllerne langs klitterne ved Vesterhavet specielt Harboøre Tange - i større eller mindre omfang. Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

4 Placering på Harboøre Tange har været grundigt diskuteret i kommunen i flere omgange. På tangen er der mange nationale og internationale beskyttelsesinteresser. Miljøcenter Ringkøbing har markeret, at man ikke vil dispensere fra klitfredningen og Natur- og Miljørådet markerede i en indledende høring, at det ikke mener området skal anvendes til opstilling af vindmøller. Endvidere er der planlagt en større havmøllepark nord for Rønland tæt på Thyborøn, således at landskabet er fyldt op med vindmøller. Siden planen blev sendt i høring er der indgået et energipolitisk forlig, der betyder, at der vil komme ny og bedre afregning for vindmøllestrøm, der vil komme erstatningsregler og krav om lokalt medejerskab samt en grøn fond, der skal støtte grønne tiltag i nærområdet til vindmøllerne. Reglerne vil blive udmøntet i en ny7 VE-lov, som ventes med udgangen af Endvidere er det aftalt mellem Miljøministeren og Kommunernes Landsforening, at der inden udgangen af 2008 skal være planlagt for 350 MW til udskiftning af ældre vindmøller under 450 kw og der i g 2012 hvert år skal være planlagt for yderligere 75 kw ny kapacitet. Af disse 150 MW skal KKR-Midtjylland fordele 32% svarende til 48 MW på kommunerne i regionen. Havvindmøller tæller ikke med, men Lemvig kommune tager formentlig sin del med indeværende plan. Dog kan der i planen kun opstilles ny kapacitet i 3 nye områder og suppleres i 1-2 vindmøller de nærmeste 5 år. Ialt vil der være tale om ca 30 MW. Sluttelig er der i maj offentliggjort en undersøgelse af infralyd og lavfrekvent støj fra store vindmøller på Prøvestationen i Høvsøre. Rapporten konkluderer, at der ikke er hørbar infralyd fra de store vindmøller og at den lavfrekvente støj er større, men med de større afstande, som vindmøllerne skal placeres i, vil der ikke være øget lavfrekvent støj ved naboboliger. Det forudsætter, at der ikke er rentoner fra for eksempel gear, hvilket der har været på testmøllerne. Denne støj kan fjernes inden vindmøllerne sættes i serieproduktion. På baggrund af høringen og politikernes besigtigelse af områderne den 14. maj 2008 har Lemvig Byråd besluttet at ændre temaplanen på følgende områder: 4 områder til vindmøller udgår af planen. Af disse er de 2 potentielle områder. 2 områder, hvor der er eksisterende vindmøller, reduceres, så der i begge ikke kan opstilles flere vindmøller end i dag. I det ene område kan vindmøllerne dog blive større. Der indføjes retningslinie for opsætning af minimøller. Minimøller er under 8,5 m til øverste vingespids og har en rotordiameter på maksimalt 2 m. Møllerne er ikke tilsluttet elnettet, og står i tilknytning til boligen. Der er endvidere i overensstemmelse med de Miljøministeriets udmelding til kommunerne om de statslige interesser i kommuneplanlægning 2009, udarbejdet retningslinier for afstand til overordnede og vigtige veje. Målsætning Det blæser som bekendt meget i Lemvig Kommune. Kommunen har nogle af landets bedste og største vindressourcer. Ved at udnytte ressourcen kan Lemvig Kommune i væsentlig grad bidrage til en energiproduktion i Danmark med en bæredygtig fremtid. Kommunalbestyrelsen ønsker gennem planlægningen - at finde pladser til store vindmøller, pladser, som også i fremtiden vil være egnede, så man ikke skal udføre en ad hoc planlægning ved hver ansøgning for vindmøller, - at der sker en sanering af de ældre møller i forbindelse med ibrugtagning af nye mølleområder og ved udskiftning til møller med større effekt, - at friholde de mest spektakulære og sårbare landskaber for vindmøller, hvilket medfører, at vindmøllerne vil blive koncentreret i flere mindre og tætliggende grupper i den sydlige del af kommunen, - at minimere gener for de omkringboende borgere, samt gener for kulturhistoriske værdier som eksempelvis kirker, voldsteder og gravhøje. Vindmølleområder, der bliver nedlagt Ved vedtagelsen af forslaget til vindmølleplan bliver følgende rammeområder i Kommuneplan 2001 for tidligere Lemvig Kommune nedlagt: 1Å 0.9; 2Å 0.1; 3Å 0.2; 3Å 0.3; 4Å 0.3; 5Å 0.2; 6Å 0.3. Områderne kan fortsat bruges til vindmøllepark, indtil de eksisterende vindmøller bliver nedtaget; men områderne kan ikke anvendes til opstilling af nye vindmøller. Se kort 1, side 5. Husstandsmøller Temaplanen udpeger områder for store vindmøller, der producerer elektricitet til nettet. Der bliver ikke udlagt områder til husstandsmøller. Husstandsmøller er vindmøller, der opføres i tilknytning til fritliggende ejendomme, og hvis primære funktion er at levere energi til ejendommens eget forbrug. Husstandsmøllen er defineret som en mølle med maksimal højde på 25 m til øverste vingespids, rotordiameter maksimalt 13 m og maksimal effekt 25 kw. I temaplanen er der fastlagt områder, hvor husstandsmøller ikke kan opstilles. Det drejer sig om kystnærhedszonen, der er vist på kort 2. Hvis borgere ønsker at opstille husstandsmøller i dele af kommunen, er opstillingen reguleret af planloven. Der skal indhentes en zonetilladelse ifølge Planlovens 35 til opstillingen ved kommunen. Lemvig Kommune vil ved ansøgningerne hver gang vurdere, om husstandsmøllerne kan opstilles uden visuel konflikt med store vindmøller og med landskabsoplevelsen. Der kan således søges om opstilling hvor som helst i kommunen, men der kan være visuelle konflikter i de meget åbne områder og i områder med mange store vindmøller, som medfører, at kommunen ikke vil give en zonetilladelse ifølge planloven. Vindmøller på søterritoriet I den gamle Thyborøn-Harboøre Kommune er der nord for Rønland opstillet otte vindmøller, der er ca 120 m høje. Vindmøllerne står på søterritoriet, og er derfor ikke omfattet af kommuneplanlægningen. Endvidere er der nord for de otte vindmøller udlagt et område, hvor der kan opstilles forsøgsmøller. Det vil sige store vindmøller, der er prototyper eller lignende. Vindmøllerne kan være over 150 m høje totalt, og de behøver ikke være ens inden for området. Der kan placeres 8 12 vindmøller i området. Begge vindmøl- 4 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

5 Kort 1. Eksisterende rammeområder Rammeområde x Lokalplanområde Rammeområde, som nedlægges Kommunegrænse x x x x x x x Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 5

6 leparker står meget kystnært, og de har derfor landskabelige konsekvenser for de nærliggende landområder. Det har betydet, at man i kommuneplanlægningen ikke har udlagt yderligere områder i kommunens nordvestlige del. Vindmøllerne står i de bedste vindområder i Danmark, og der vil kunne være en samlet produktion fra de vindmøller på op til MWh om året eller cirka det halve af, hvad de omkring 80 vindmøller kan producere i resten af kommunen. Forhold til anden planlægning og lovgivning Planlægning for vindmøller er en del af planlægningen for det åbne land, som hidtil har været varetaget af amterne. Efter strukturreformen vil planlægningen for det åbne land være en del af kommuneplanlægningen, og kommunerne har kompetence til at planlægge deres egen udvikling, men under hensyn til statslige interesser og initiativer, som skal indarbejdes i planerne. Kommunerne skal indarbejde regionplanens afvejning af interesserne i det åbne land i kommuneplanen, men kan i sin planlægning også ændre afvejningen. Det kan eksempelvis ske af hensyn til implementeringen, gennemførelsen, af statslige udmeldinger. Ligeledes må kommunens planlægning ikke stride mod nationale og internationale aftaler og beskyttelsesinteresser. Planlægningen af vindmøller har siden 1999 været overdraget til amterne og har været styret af det såkaldte vindmøllecirkulære, der forventes revideret i 2007 på grund af, at vindmøllerne fremover kan blive op til 150 m høje, og på grund af, at kommunerne har overtaget planlægningen. Vindmøllecirkulæret I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Cirkulæret er kendt som vindmøllecirkulæret. Cirkulæret er ved at blive revideret som konsekvens af strukturreformen. Indtil revisionen foreligger, bliver der administreret efter det eksisterende cirkulære. Vindmøllecirkulæret pålagde amterne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en regionplan. Arealernes størrelse skal tilpasses vindmøllernes forventede maksimale størrelse og antal, og den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Endvidere er arealudpegningerne et resultat af en konkret politisk afvejning af de mangeartede interesser, der knytter sig til områderne. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Totalhøjden på de nye vindmøller er hyppigst m, og det medfører en mindsteafstand på 400 til 600 meter til nabobeboelse. Områder med så stor afstand til naboer er begrænsede og er oftest Foto 1. I det flade forland ved Vrist Enge ser man mod øst den gamle kystskrænt fra stenalderen. På toppen ligger Engbjerg Kirke markant. En placering af høje vindmøller i dette område vest for kirken vil medføre, at oplevelsen af skrænten og kirken vil blive voldsomt forstyrret, og skrænten vil synes lav og ubetydelig i forhold til de høje vindmøller. Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

7 naturbeskyttelsesområder eller statslige arealer som Klosterhedens plantage eller større militære øvelsesområder. Vindmøllecirkulæret fastsætter endvidere en mindste grænse på 2,5 km mellem vindmølleparker eller -grupper. Der kan dog godt være mindre afstand, hvis det anses for at være hensigtsmæssigt. I Lemvig Kommune er der mange forskellige landskabstyper, der rummer store forskelle i mulighederne for at indpasse høje anlæg som vindmøller. Derfor er der i planlægningen placeret mange vindmøller tæt i den sydlige del, for til gengæld at kunne friholde den nordlige del. Vindmøllecirkulæret behandler endvidere skyggekast fra vindmøller. Skyggekast er den situation, hvor vindmøllens vinger står mellem beskueren og solen, så de roterende vinger kaster skygge ved betragteren. Der findes ingen danske grænseværdier for skyggekast fra vindmøller; men vindmøllecirkulæret foreslår, at naboer i lighed med svenske regler maksimalt får ti timer med skyggekast om året. Her er skyggekast beregnet som reel tid. Det vil sige den tid, hvor vindmøllen står foran solen set fra nabobeboelse, og det ikke er overskyet, samtidig med at vindmøllen er i drift, så vingerne drejer. Støjbekendtgørelsen Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse nr af 14. december I daglig tale kaldet Støjbekendtgørelsen. Det åbne land Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ved udendørs opholdsareal hos naboer i det åbne land ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer, der ligger højst 15 m fra boligen, og i det mest støjbelastede punkt på arealet. Støjfølsomme arealer Støjfølsom arealanvendelse er områder, der i kommuneplanlægningen er udlagt til boliger, institutioner, sommerhuse, kolonihaver eller som rekreative områder. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Generelt Når man ønsker at opføre vindmøllerne, skal man indsende en anmeldelse til kommunen. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype. Foto 2. Det kuperede landskab nordvest for Lemvig set fra Hygum Bakker på udsigtspunkt ved Klostervej. I mellemgrunden ses Tørring bakker og i baggrunden de op til 90 m høje bakker øst for Lemvig. Meget høje vindmøller i sådan et område vil få bakkerne til at virke små og ubetydelige. Når temaplanen realiseres fuldt ud, vil de fire vindmøller nedenfor bakkerne tæt på Vestersø forsvinde. Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 7

8 På baggrund af støjen i rapporten skal der foreligge en beregning af støjen ved de nærmeste naboer ved det ansøgte projekt. For prototyper skal der foreligge målinger, der kan sandsynliggøre, at møllen vil kunne overholde støjgrænserne. Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. Målingen skal foretages ved vindhastighederne 5,5 6,5 m/s og 7,5 8,5 m/s ved den mest udsatte nabo. Støjhensyn kan ofte medføre, at vindmøllerne skal have en større afstand end fire gange totalhøjden til nærmeste nabobeboelse. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven, der senest er offentliggjort som Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007 om naturbeskyttelse, sikrer blandt andet beskyttelsen af sårbare naturtyper som moser, hede, våde enge og overdrev. Der vil ofte være mindre områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven indenfor områder af interesse for vindmøller. Som regel kan vindmølleprojekterne etableres således, at de ikke påvirker de beskyttede naturtyper. Beskyttelseslinier Langs kysterne og omkring fredede områder, åer og skove er der bygge- eller beskyttelseslinier, som skal beskytte områderne mod skader fra byggeri og anlæg eller visuel skade fra nærtstående anlæg. Nogle af beskyttelseslinierne kan der dispenseres for ved kommunen og andre administreres af de nye miljøcentre. Kommunen kan dispensere fra å- og skovbeskyttelseslinierne, mens klitfredning og strandbeskyttelsen administreres af miljøcentrene. Museumsloven Museumsloven, der senest er offentliggjort som Bekendtgørelse af museumsloven nr af 14. december 2006, regulerer dels forholdet til arkæologiske fund, der kan blive gjort ved bygge- og anlægsprojekter, dels beskyttelsen af mark- og stendiger. Lovens bestemmelser kommer i anvendelse ved anlæggelse af det enkelte projekt. Foto 3. Udsigt mod nord fra Møborg Baunehøj, hvor man ser de tre vindmøller ved Foelbæk. (Øverst) Foto 3. Visualisering af vindmøllerne i område 11, 13 og 14 set fra Møborg Baunehøj. (Nederst) 8 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

9 Planloven I Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning er det fastsat, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 m eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en vurdering af projektets virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige miljømæssige konsekvenser og mulige gener for mennesker, natur og landskab, og har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, før den tager endelig stilling til projektet. VVM-bekendtgørelsens 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektet, men også forskellige alternativers konsekvenser, skal undersøges og beskrives. Herunder et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, beskrives. Ved opførelse af vindmøller i kommuneplanens vindmølleområder skal der udarbejdes VVM-redegørelser til hvert enkelt projekt. Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal i henhold til Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer være vurderet i en miljørapport. Miljørapporten skal vurdere planlængningens konsekvenser for jord, luft, vand, flora, fauna, landskabet såvel fysisk som visuelt, samt menneskers sundhed og overvågning af miljøkravene. Miljørapporten skal baseres på eksisterende viden, og der skal således ikke iværksættes nye undersøgelser. Lemvig Kommune har ved en screening af temaplanen vurderet, at der skal udarbejdes en miljørapport af planen. Miljørapporten foreligger som bilag 1 til kommuneplantillægget. Rapporten indeholder såvel en vurdering af de positive effekter fra vindmøllernes fortrængning af fossile brændsler som en vurdering af deres påvirkning af miljøet visuelt og med støj og skyggekast. Til den endelige godkendte plan skal der både foreligge miljørapporten og en sammenfattende redegørelse for, hvorledes miljøvurderingen og de gennemførte høringsprocedurer har påvirket planen og beslutningen om at vedtage planen, samt det endelige overvågningsprogram. Den sammenfattende redegørelse er vedlagt som bilag 2 til planen. Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 9

10 Regionplanen Regionplan 2005 for det tidligere Ringkjøbing Amt har udlagt enkelte områder i Lemvig kommune til vindmøller med totalhøjde over 100 m. Det drejer sig om et område ved Ilkjær og ved Ramme samt den Nationale Prøvestation for Vindmøller ved Høvsøre. Hvis Lemvig Kommune skal huse de nye store vindmøller i et mål, der lever op til den nationale energipolitik, skal der findes mange nye områder til de store vindmøller. Regionplanen rummer endvidere en afvejning af det åbne land, hvor store dele af landskabet i kommunen er udlagt som landskabsområde. I landskabsområder tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt, og ønsket om etablering af tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. På kort 2, næste side, kan man se, at hele den gamle Thyborøn-Harboøre kommune er udlagt som landskabsområde ligesom størstedelen af kystzonen samt landskabet langs oldtidsvejen, der går syd for israndslinien. Lemvig Kommune har en stor kyststrækning, hvor der langs kysten er udlagt en kystnærhedszone. I kystnærhedszonen må nye tekniske anlæg kun etableres, hvis de er afhængig af kystnær placering, og der ligger en særlig planlægningsmæssig begrundelse for kystnær placering. Den største vindenergi findes langs kysten, og derfor kan vindmøller placeres i kystnærhedszonen, med mindre andre beskyttelsesinteresser forhindrer dette. I Regionplan 2005 er der udlagt områder til skovrejsning. Specielt ved Nees og Skalstrup er der udlagt store områder. Skovrejsning er i konflikt med interessen for etablering af vindmøller. Skovene nedsætter vindenergien og giver øget turbulens og en større forskel mellem vindhastigheden fra den nederste til den øverste vingespids. Hvis forskellen bliver for stor, kan det direkte skade vindmøllen. Hvis der udlægges nye områder til vindmøller i områder med skovrejsning, bør man nedlægge eller reducere skovrejsningsområderne, da det højst sandsynlig ikke vil være muligt at fastholde vindmølleområderne, når skoven er over 10 år gammel. Figur 1 Vindmøllestørrelser, høje anlæg omkring Lemvig og Storebæltsbroens pylon 254 m 148 m 100 m Cheminova 66 m 20 m silo 25 m 43 m Møllehøjden på 43 m til øverste vingespids, totalhøjden, er den typiske størrelse for de eksisterende møller under 450 kw, der i dag står i Lemvig kommune. 10 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

11 Kort 2. Regionplan for Ringkjøbing Amt, Kortbilag 1, Lemvig Kommune Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 11

12 Fremtidige vindmølleområder Kort 3 viser de fremtidige områder og interesseområder for vindmøller, der har været offentliggjort i forslaget. Områder der er udtaget på baggrund af den offentlige høring og den politiske behandling er angivet med en rød cirkel ligesom evt reduktion af områder. Endvidere er beliggenheden af områderne på vandet ved Rønland og Thyborøn vist. De to områder kan ikke inddrages i kommuneplanlægningen; men de har påvirket planlægningen, idet de visuelt vil fylde området nord for Harboøre, hvilket medfører, at Kommunalbestyrelsen ikke ønsker at belaste området yderligere med vindmøller. I de bakkede, nordlige dele af kommunen er der fremover kun udlagt tre områder til vindmøller. Det drejer sig om område 1 ved Ramme, hvor der i dag står fem vindmøller, område 2 ved Bonnet, hvor der i dag står fire vindmøller og område 4 sydøst for Gudum, hvor der i dag står fire vindmøller. I forslaget var de resterende 19 områder alle udlagt på hedesletten. Heraf er tre, der alle var nye områder, udtaget. Af de resterende 16 områder ligger alle på hedesletten. Seks er nye områder, og tretten er eksisterende områder, hvor der kan opsættes nye, større vindmøller. Det kan ske inden for det eksisterende rammeområde eller ved en udvidelse af områderne. To af områderne er ikke vindmølleområder, men interesseområder for vindmøller. Interesseområderne for vindmøller er områder, som er vurderet til at være områder med betydningsfulde muligheder for opstilling af vindmøller, men områderne er ikke udlagt i temaplanen som mølleområder. Områderne kan eventuelt efter en yderligere planlægning i et kommuneplantillæg blive udlagt til vindmølleområde, hvis man ikke finder nogen væsentlig uheldig landskabelig påvirkning fra vindmøllerne i det enkelte interesseområde og de udlagte vindmølleområder inden for en afstand på 4 5 km fra interesseområdet. Tabel 1. Overslag over rummelighed i fremtidige vindmølleområder og interesseområder for vindmøller Område nr 80 m møller 100 m møller 125 m møller 150 m møller Effekt MW Produktion MWh/år Bemærkninger Eksisterende fem møller. Kan udvides med en mod nord Ikke egnet til højere møller end de 4 eksisterende. Kan udvides til 5 møller Tidligere grusgrav, nu losseplads og industriområde, biogasanlæg, tæt på skov i syd. Området er udtaget pga flyveplads Eksisterende fire vindmøller. Område til udskiftning af de eksisterende Interesseområde. Tæt på Lomborg. Vindmøllerne placeres så langt fra Lomborg som muligt Eksisterende vindmøller skal nedtages før ny opstilling Skovbyggelinie kræver dispensation Interesseområde. Nyt vindmølleområde øst for den Nationale Prøvestation for Vindmøller. Eksisterende Brokilde Vindpark med 12 stk 600 kw vindmøller. Eventuel udvidelse af området mod sydvest. Udvidelse nærmere på Rysensten og Bøvling Kirke. Eksisterende tre 600 kw vindmøller. Området er udlagt i regionplanen, men afgrænsningen skal ændres Møller skal placeres udenfor 3 hede-område. Området udtaget pga 3 heder Eksisterende rammeområder 5Å 0.4 som fastholdes Nærtstående eksisterende vindmøller. Eksisterende vindmøller skal nedtages før ny opstilling. Opstilling skal harmonere med område Interesseområde. Fredskov mod syd og nord Interesseområde. Fredskov mod øst. Området udgået, for tæt på Eksisterende vindmøller skal nedtages før ny opstilling. Ligger ret åbent Eksisterende vindmøller skal nedtages før ny opstilling. Eng mod nordøst Eksisterende vindmøller skal nedtages før ny opstilling Skovbyggelinie Området opleves sammen med område 21 og vindmøllerne i de to områder bør stå parallelt på to enkeltrækker. Området ligger tæt på skov. Eksisterende vindmøller skal nedtages før ny opstilling. Området skal koordineres med område 20, så møllerne står parallelt. Meget skov omkring møllerne. Eksisterende vindmøller skal nedtages før ny opstilling Sammenhængende med vindmølleområde i Struer Kommune. Beskyttet vandløb. I alt, med interesseområder I alt, uden interesseområder Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

13 Kort 3. Fremtidige vindmølleområder 4 Fremtidigt vindmølleområde med nummer Vindmølleområde på vand, uden for kommuneplanområdet 5 Interesseområde for vindmøller Kommunegrænse Vindmølleområde udtaget af planen Vindmølleområde reduceret Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 13

14 Interesseområde 7 er udtaget af planen. Dermed bortfalder, at området sammen med vindmølleområde 8 skal vurderes ved en mere detaljeret planlægning, som kan medføre, at enten 7 eller udvidelsen af 8 bortfalder, eller begge dele bortfalder. Det eksisterende rammeområde ved område 8, Volder Mark, fastholdes og udvidelsen af område 8 er fastholdt, men vil blive vurderet i en VVM-redegørelse. Område 6 til 15 lå ret tæt i forslaget, men i og med at område 7, 11 og 15 er udtaget, er der god afstand mellem disse. Ligeledes ligger område 16 til 22 ret tæt, hvilket er valgt for at opnå tilstrækkelig kapacitet. I tabel 1 er der givet et overslag på rummeligheden i de fremtidige vindmølleområder og interesseområder efter endelig vedtagelse af planen. Der vil i alt udenfor interesseområderne kunne opstilles vindmøller med en samlet kapacitet på 144 til 158 MW, som vil producere omkring MWh årligt. Det svarer til 1,1 % af elforbruget i Danmark i Hertil kommer produktionen på vindmøllerne i den eksisterende og kommende park i Nissum Bredning, der dækker yderligere 0,8 %. Oven i disse produktioner kan man tilføje Prøvestationens produktion, der i sagens natur svinger meget. Udnyttes interesseområderne stiger kapacitet og produktion på land med knap 15 %. Totalt bliver der omkring 54 til 65 færre møller på land i kommunen samtidig med, at kapaciteten og produktionen bliver 2,5 til 3,2 gange så stor. Tilladelser fra andre myndigheder Bestemmelserne i Regionplan 2005 for vindmøller har ikke kunnet honorere kravet fra Miljøministeren til at forny planlægningen for at give mulighed for opstilling og udskiftning til nye og større møller. Derfor har Lemvig Kommune valgt at udarbejde en ny vindmølleplan, der erstatter Regionplanen på de nævnte områder. I den forbindelse henvises til nærværende plans indledende tekst. Ophævelse af landsplandirektiv / Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt Endelige vedtagelse af tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune - Temaplan for vindmøller i Lemvig Kommune - forudsætter tilladelse fra Miljøcenter Århus til ophævelse af følgende retningslinjer af landsplandirektiv / Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt: De generelle retningslinjer samt specifikke retningslinjer i afsnit 4.2 for områderne 11, 12, og 13. (siderne i Regionplan 2005). For område 14 er Lemvig Kommune ikke planmyndighed. For område 11 i Regionplan i Kommuneplantillæggets område 9 - ændres højdebestemmelserne og afgrænsningen. For område 12 i Regionplan i Kommuneplantillæggets område 8 - ændres højdebestemmelserne og afgrænsningen. For område 13 i Regionplan i Kommuneplantillæggets område 2 - fastholdes Regionplanens retningslinjer.. Endvidere udlægges der et antal nye områder, og der tilføjes både generelle retningslinjer, retningslinjer for den enkelte mølles udformning, retningslinjer for genopførelse og udskiftning samt retningslinjer for enkeltområder. Herved erstattes punkt 2 under Regionplanens retningslinjer. 14 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

15 Retningslinier for vindmøller Retningslinierne for vindmøller i Lemvig Kommune skal sikre, at vindmøllernes placering og udseende afpasses efter hinanden, og vindmøllerne opstilles i harmoni med landskabet. Retningslinierne skal endvidere sikre, at områderne til vindmøller udnyttes bedst muligt, så opførelsen af den første vindmølle ikke hindrer eller forringer forholdene for efterfølgende vindmøller. Generelle retningslinier 1.1 Husstandsmøller kan ikke placeres i kysthærhedszonen. 1.2 Minimøller kan opstilles i landzone udenfor landsbyafgrænsningerne forudsat, at der foreligger støj- og typegodkendelse, at de ikke tilsluttes elnettet, at de er under 8,5 m høje og har maksimalt vingefang på 2 m, og at de placeres i tilknytning til bebyggelse. 2. Vindmøllerne skal placeres i de viste områder på kortene side 11 og Vindmøllerne og dertil hørende anlæg skal placeres under hensyntagen til den fortsatte landbrugsdrift. 4. Ved etablering af den første mølle i områder, hvor der kan placeres mindst to vindmøller, skal der foreligge en beliggenhedsplan, som skal følge bestemmelserne for det enkelte område. 5. Ved opførelse af vindmøllerne i de enkelte områder skal der udarbejdes en forudgående lokalplan med visualisering af projektet og møllernes samspil med andre vindmøller. 6. Ved opførelse af mere end tre vindmøller eller vindmøller med totalhøjde over 80 m skal der udarbejdes en VVM-redegørelse. 7. Ved realisering af den første vindmølle i et område, skal det påvises, at det samlede støjbidrag fra alle de tilladelige vindmøller i området kan overholde Miljøministeriets støjkrav. 8. Ved driften af anlæggene skal det sikres, at ingen nabo får over ti timer skyggekast om året. 9. Vindmøller skal overholde en afstand på mindst 4 x vindmøllens totalhøjde til statslandevejen ( Thyborøn-Lemvig og Lemvig-Struer) samt til landevej 516 Lemvig-Humlum, 533 Holstebro-Vilhelmsborg, 502 Ulfborg-Lemvig, 552 Rom-Rammedige, 554 Søndervig-Rammedige og 522 Bækmarksbro- Rammedige-Klinkby. Retningslinjer for den enkelte mølles udformning 10. Alle nye vindmøller i kommunen skal have rørtårn. De skal have tre vinger og omløbsretning med uret set med vinden i ryggen. Farven skal være lys grå med maksimalt glanstal på 30 for alle dele af vindmøllen. Bortset fra et mindre firmalogo på kabinen, må møllerne ikke bære reklamer. 11. Vindmøller med totalhøjde over 100 m kan have lysafmærkning som påbudt af Statens Lufthavnsvæsen. Anden belysning er ikke tilladt. 12. Ved hvert projekt skal forholdet mellem rotordiameter og navhøjde vurderes i forhold til vindmøllernes placering i landskabet. 13. Alle vindmøller inden for det enkelte område skal have samme udseende. Det vil sige samme farve, højde og tårnkonstruktion. Mindre forskelle kan dog accepteres, hvis en visualisering kan påvise, at de er uden væsentlig betydning. 14. Lokalplaner for områderne vil blive tillagt bonusvirkning for landzonetilladelse under forudsætning af, at der tinglyses en bestemmelse for vindmølleprojektet om, at vindmøllerne nedtages indenfor et år, efter de er ophørt med at producere. Retningslinier for genopførelse og udskiftning 15. Eksisterende vindmølle uden for de udpegede områder til vindmøller kan ikke genopføres eller udskiftes på den samme placering. 16. Udskiftning af tårnet anses for en nedtagning af møllen, og genopførelse medfører, at der påny skal søges om byggetilladelse. Byggetilladelse vil ikke blive givet uden for de udpegede områder til vindmøller. 17. Udskiftning af eksisterende vindmøller inden for de udpegede områder kan ikke umiddelbart foretages. Det kræver, at der er udarbejdet ny lokalplan - eventuelt med VVM redegørelse, hvis vindmøllerne er over 80 m høje. Konsekvensområder For at sikre grundlaget for etablering af vindmøller udlægges der konsekvensområder omkring arealreservationerne til vindmøller. Konsekvensområdets udstrækning bestemmes af vindmøllernes støjbidrag. Konsekvensområderne fastlægges i forbindelse med lokalplanlægningen for det enkelte område, når det endelige opstillingsmønster og vindmøllernes støj er afklaret. Inden for konsekvensområder vil der ikke kunne etableres nye enkeltboliger i det åbne land eller anden ny støjfølsom arealanvendelse. Interesseområder Der er ikke retningslinjer for interesseområderne 5, 7, 14 og 15, da de ikke er udlagt til vindmølleområder. Der er dog redegjort for vindmøllepotentialet i det enkelte område. Retningslinier for enkeltområder Retningslinierne for enkeltområder fastsætter det tilladte antal møller i hvert område, deres maksimale og minimale højde og opstillingsmønster samt forhold til eventuelle andre, nærtstående vindmøller. Retningslinierne er beskrevet på side 16 til 49. Retningslinierne administreres af kommunen og lægges til grund for sagsbehandlingen ved fremtidige vindmølleansøgninger. På de kommende sider bliver de enkelte områder, der er omtalt i tabel 1, side 12, gennemgået. Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 15

16 Område 1 Ramme Eksisterende forhold Rammeområde 4Å 0.5 i Kommuneplan Fem eksisterende vindmøller på kw med rotordiameter 80 m og navhøjde 60 m. Vindmøllerne står i en lige række fra sydøst mod nordvest. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie Landskabsområde nordvest for eksisterende vindmøller. Fremtidige muligheder Der skønnes at være teknisk mulighed for at rejse op til syv vindmøller på 100 m totalhøjde i området. Af hensyn til det udlagte landskabsområde, der omfatter dalstrøget med en del småsøer, bør området ikke udvides med mere end én vindmølle. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 6 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 100 m. * Minimum totalhøjde 100 m. * Vindmøllerne skal stå på en ret linie med cirka lige stor afstand. 16 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

17 Område 1 Ramme 1: m Nyt rammeområde Eksisterende rammeområde Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 17

18 Område 2 Bonnet Eksisterende forhold Rammeområde 4Å 0.4 i Kommuneplan 2001 i den nordligste del af området. Fire eksisterende vindmøller på 750 kw med rotordiameter 48 m og navhøjde 40,5 m. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie 3-område med hede/mose øst for området. Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at rejse fem vindmøller på 80 m totalhøjde i området. Vindmøllerne kan placeres udenfor området med 400 m til nabobeboelse, da en 80 m mølle skal have en afstand på 320 m til nærmeste nabobeboelse. Der har tidligere foreligget ansøgning om udvidelse af den eksisterende række mod syd. Af landskabelige grunde er det besluttet, at der ikke kan opstilles flere end de fire vindmøller i området. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 4 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 80 m. * Minimum totalhøjde 64,5 m. * Vindmøllerne skal stå på en ret linie med cirka lige stor afstand. 18 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

19 Område 2 Bonnet 1: m Nyt rammeområde Eksisterende rammeområde Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 19

20 Område 4 Gudum Eksisterende forhold Rammeområde 2Å 0.4 i Kommuneplan Fire eksisterende 600 kw vindmøller med rotordiameter 44 m og navhøjde 45 m. Jævn højtliggende moræneplateau, hvor vindmøllerne ikke opleves sammen med de øvrige vindmøller i kommunen. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie Ingen regionplanlagte arealinteresser indenfor området. Nordvest for området større landskabsområde. Nord for området kulturområde omkring Skodborgvej. Fremtidige muligheder Området kan rumme op til tre vindmøller med totalhøjde 100 m. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 3 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 100 m. * Minimum totalhøjde 80 m. * Vindmøllerne skal stå på en ret linie med cirka lige stor afstand. * Der kan ikke rejses nye vindmøller, før de eksisterende vindmøller er nedtaget. 20 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

21 Område 4 Gudum 1: m Nyt rammeområde Eksisterende rammeområde Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 21

22 Område 5 Lomborg Hede, interesseområde Eksisterende forhold Ingen eksisterende vindmøller. Området ligger syd for Lomborg parallelt med Glarbjergvej. Mod nord er der et par mindre skovområder, der skærmer ind mod Lomborg. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie I Regionplan 2005 er det sydøstligste hjørne landskabsområde. Nord for området er der fredede gravhøje. Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at rejse tre vindmøller på 150 m totalhøjde i området, hvis de står nord syd. Området kan eventuelt anvendes til vindmøller efter en fornyet planlægningsproces med udarbejdelse af kommuneplantillæg. 22 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

23 Område 5 Lomborg Hede 1: m Eksisterende rammeområde Interesseområde for vindmøller Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 23

24 Område 6 Fjaltring Eksisterende forhold Rammeområde 4Å 0.2 i Kommuneplan Fem eksisterende vindmøller på 750 kw med rotordiameter 44 m og navhøjde 40,5 m. Vindmøllerne står parallelt med jernbanen. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie Ingen regionplanlagte arealinteresser. Vindmøllerne knyttet til Fjaltring by, idet en mindre del af overskuddet går til en lokal fond til aktiviteter i Fjaltring. Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at rejse tre vindmøller på 100 m totalhøjde i området. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 3 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 100 m. * Minimum totalhøjde 80 m. * Vindmøllerne skal stå på en ret linie med cirka lige stor afstand. * Der kan ikke rejses nye vindmøller, før de eksisterende vindmøller er nedtaget. 24 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

25 Område 6 Fjaltring 1: m Nyt rammeområde Eksisterende rammeområde Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 25

26 Område 7a Høvsøre Eksisterende forhold Rammeområde 5Å 0.6 i Kommuneplan Fem eksisterende vindmøller på op til 165 m totalhøjde i en række fra syd til nord. Området er sammen med område 7 det største samlede område i kommunen uden for fredede områder, hvor der er stor afstand til naboer. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie Området er i regionplanen udlagt til National Prøvestation for Vindmøller med op til fem vindmøller med maksimal højde 165 m. Øst for området Bøvling Kirke og nord for denne herregården Rysensten. Fremtidige muligheder Området vil fortsat være prøvestation med dertilhørende master og bygninger. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 5 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 165 m. * Vindmøllerne skal stå på en ret linie med cirka lige stor afstand. 26 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

27 Område 7a Høvsøre 1: m Nyt rammeområde Eksisterende rammeområde Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 27

28 Område 8 Volder Mark Eksisterende forhold Rammeområde 4Å 0.1 i Kommuneplan Tolv eksisterende vindmøller på 600 kw med rotordiameter 42 m og navhøjde 40,5 m. Vindmøllerne står i et symmetrisk mønster med tre rækker med fire i hver. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie Vindmølleområde i Regionplan område længst mod vest i området. Syd for eksisterende vindmøllepark beskyttet vandløb. Herregården Rysensten ligger sydvest for området, ret tæt på den sydvestlige del. Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at rejse fire til seks vindmøller på 150 m totalhøjde i området, hvis det udvides mod syd i den vestlige del. I VVM redegørelsen skal det vurderes, hvad en udvidelse mod sydvest vil betyde for det visuelle samspil med Rysensten og Bøvling Kirke. Området vurderes visuelt i sammenhæng med område 7 og eventuel udvidelse af dette. Det vurderes om der er visuelle konflikter med Bøvling Kirke og Rysensten samt område 7. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 6 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 150 m. * Minimum totalhøjde 100 m. * Vindmøllerne skal stå på en eller to parallelle rette linier med cirka lige stor indbyrdes afstand. * Der kan ikke rejses nye vindmøller, før de eksisterende vindmøller er nedtaget. 28 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

29 Område 8 Volder Mark 1: m Nyt rammeområde Eksisterende rammeområde Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 29

30 Område 9 Fåre Nord Eksisterende forhold Ingen eksisterende vindmøller. Skovområde mod vest og sydvest. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie Skove mod sydvest er delvis fredskov. Fredede gravhøje mod nord og sydøst. Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at rejse tre vindmøller på 125 m eller to på 150 m totalhøjde. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 3 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 150 m. * Minimum totalhøjde 100 m. * Vindmøllerne skal stå på en ret linie med cirka lige stor afstand. 30 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

31 Område 9 Fåre nord 1: m Nyt rammeområde Eksisterende rammeområde Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 31

32 Område 10 Ilkjær Eksisterende forhold Rammeområde 6Å 0.1 i Kommuneplan Tre eksisterende vindmøller på 600 kw med rotordiameter 43 m og navhøjde 40 m. Vindmøllerne står parallelt med jernbanen. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie Ingen regionplanlagte arealinteresser bortset fra at området er udlagt til store vindmøller i Regionplan Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at rejse fire vindmøller på 125 m totalhøjde i området, hvis det ændres, så det går nord syd og udnytter ekstra åbent område mod nord. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 4 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 125 m. * Minimum totalhøjde 100 m. * Vindmøllerne skal stå på en ret linie med cirka lige stor afstand. * Der kan ikke rejses nye vindmøller, før de eksisterende vindmøller er nedtaget. 32 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

33 Område 10 Ilkjær 1: m Nyt rammeområde Eksisterende rammeområde Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 33

34 Område 12 Øst for Bøvlingbjerg Eksisterende forhold Rammeområde 5Å 0.4 i Kommuneplan Tre eksisterende vindmøller med totalhøjde 65 m. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie 3-områder med hede/mose syd for området. Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at bibeholde området til møller på maksimalt 80 m totalhøjde. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 3 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 80 m. * Minimum totalhøjde 65 m. * Vindmøllerne skal stå på en ret linie eller i en trekant med cirka lige stor indbyrdes afstand. * Der kan ikke rejses nye vindmøller før de eksisterende vindmøller er nedtaget. * Af hensyn til hede eller moseområderne syd for vandløbet skal vindmøllerne placeres nord for dette. 34 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

35 Område 12 Øst for Bøvlingbjerg 1: m Nyt rammeområde Eksisterende rammeområde Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 35

36 Område 13 Foelbæk Eksisterende forhold Rammeområde 6Å 0.5 i Kommuneplan Tre eksisterende vindmøller på 750 kw med rotordiameter 44 m og navhøjde 45 m. Vindmøllerne står i et åbent fladt område med god afstand til skove. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie Ingen regionplanlagte arealinteresser. Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at rejse tre til fire vindmøller på 100 m totalhøjde i området. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 4 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 100 m. * Minimum totalhøjde 80 m. * Vindmøllerne skal stå på en ret linie eller i en trekant med cirka lige stor indbyrdes afstand. * Der kan ikke rejses nye vindmøller før de eksisterende vindmøller er nedtaget. * I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan med VVM-redegørelse skal opstillingen i område 13 og 14 afstemmes, så de harmonerer. Område 14 Rødemøllevej, interesseområde Eksisterende forhold Ingen eksisterende vindmøller. Skovområde mod nord og syd. Fladt område øst for Nørre Holmgård. Regionplanen og naturbeskyttelse og kulturhistorie Skove mod nord og sydøst er fredskov. 3-områder på modsat side af Rødemøllevej. Nørre Holmgård er en middelalderlig hovedgård. Rødemøllevej del af ældre vejforløb gennem Klosterheden. Sagn om Rødemøllevej, hvor tidligere ridefoged på Nr. Holmgård hver nat kører ad vejen fra Holmgård i Møborg til Østergård. Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at rejse tre til fire vindmøller på 125 m. Området kan eventuelt anvendes til vindmøller efter en fornyet planlægningsproces med udarbejdelse af kommuneplantillæg. 36 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

37 Område 13 og 14 Foelbæk og Rødemøllevej : m Eksisterende rammeområde Interesseområde for vindmøller Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 37

38 Område 16 Nees Vest Eksisterende forhold Rammeområde 5Å 0.1 i Kommuneplan Tre eksisterende vindmøller på 500 kw med rotordiameter 39 m og navhøjde 40,5 m. Vindmøllerne står vindmæssigt meget godt i et åbent område tæt på Nissum Fjord. Vindmøllerne er meget synlige fra syd, nord og vest, da de står åbent tæt på kysten. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie Møllerne står midt i et landskabsområde udlagt langs nordøstsiden af Nissum Fjord og langs Indfjorden. Mod nord, vest og sydvest Ramsarområde og fuglebeskyttelsesområde. Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at rejse to til tre vindmøller på 100 m totalhøjde. De nye møller vil få lidt mindre afstand til kysten. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 3 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 100 m. * Minimum totalhøjde 80 m. * Vindmøllerne skal stå på en ret linie med cirka lige stor afstand. * Der kan ikke rejses nye vindmøller, før de eksisterende vindmøller er nedtaget. 38 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

39 Område 16 Nees vest 1: m Nyt rammeområde Eksisterende rammeområde Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 39

40 Område 17 Bækmarksbro Sydvest Eksisterende forhold Rammeområde 6Å 0.2 i Kommuneplan 2001 i den nordøstlige del af område 17. Fem eksisterende vindmøller på 750 kw med rotordiameter 44 m og navhøjde 46 m. Vindmøllerne står ca 4 km fra kysten med skov mod sydøst og nogenlunde god afstand til skovrejsningsområderne mod sydvest Den sydvestlige del er et mindre område delt i to dele, hvor Søndergård mellem de to områder er nedlagt som beboelse, men fungerer som fritidsbolig. Nedlægges fritidsboligen vil det give mulighed for at udvide placeringsmulighederne og samle området. Hvis boligen på Søndergård kan nedlægges, vil der være mulighed for at opsætte vindmøllerne parallelt med Grønsmøllevej, så de står mere optimalt i forhold til de herskende vindretninger. Inden der eventuelt udskiftes vindmøller i Rammeområde 6Å 0.2 skal det vurderes, om der er mulighed for at ændre opstillingen og for at udvide området. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie Skovrejsningsområde mod nordvest. 3-områder langs åen, som skal respekteres. Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at rejse to vindmøller på 100 m totalhøjde i den vestlige del og 4 vindmøller i den østlige del, som også omfatter området syd for det eksisterende rammeområde. Opstillingen i hele området skal være harmonisk. For at begrænse antallet af vindmøller, er det besluttet, at der maksimalt kan rejses 4 vindmøller i området. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 4 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 125 m. * Minimum totalhøjde 80 m. * Vindmøllerne skal stå på en ret linie med indbyrdes lige stor afstand. * I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan med VVM-redegørelse skal opstillingen i hele område 17 afstemmes, så det er harmonisk. 40 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

41 Område 17 Bækmarksbro sydvest 1: m Nyt rammeområde Eksisterende rammeområde Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 41

42 Område 18 Nees Syd Eksisterende forhold Rammeområde 5Å 0.3 i Kommuneplan Fem eksisterende vindmøller på 500 kw med rotordiameter 39 m og navhøjde 40,5 m. Vindmøllerne står relativt godt med åbent strøg mod sydvest mod Nissum Fjord, men er omgivet af mindre skovområder, der er relativt unge. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie Ingen nye skovrejsningsområder i omgivelserne. Møllerne står midt i et landskabsområde udlagt langs nordøstsiden af Nissum Fjord. Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at rejse to vindmøller på 100 m totalhøjde i den nordlige del af området. Vindmøllerne kan stå på samme linie som de eksisterende men forskudt mod øst. De nye møller vil få lidt større afstand til kysten. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 2 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 100 m. * Minimum totalhøjde 80 m. * Der kan ikke rejses nye vindmøller, før de eksisterende vindmøller er nedtaget. Område 19 Nees Hede Eksisterende forhold Ingen eksisterende vindmøller. Skovområde mod øst og vest. Fladt område med ung skov og hegn. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie Skovrejsningsområder i alle omgivelserne. Skov mod sydøst er fredskov. Mod øst landskabsområde. Ingen 3-områder. Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at rejse to vindmøller på 150 m totalhøjde. Skovrejsningsområdet bør ophæves, hvis der skal være reel mulighed for at sætte store møller op. Vindenergien bliver i forvejen reduceret på grund af skoven mod øst og vest. Derfor vil det under alle omstændigheder være bedst at rejse møller med en relativ stor navhøjde, så rotoren kommer så højt over trættoppene som muligt. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 2 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 150 m. * Minimum totalhøjde 100 m. 42 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

43 Område 18 og 19 Nees øst : m Nyt rammeområde Eksisterende rammeområde Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 43

44 Område 20 Skalstrup Nord Eksisterende forhold Ingen eksisterende vindmøller. Skovområde mod vest. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie. Skovrejsningsområder i store dele af omgivelserne. 3-område med hede/mose sydvest for området. Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at rejse tre vindmøller på op til 150 m totalhøjde. Skovrejsningsområdet bør ophæves, hvis der skal være reel mulighed for at sætte store møller op. Vindenergien bliver i forvejen reduceret på grund af skoven mod vest. Derfor vil det være bedst at rejse møller med en relativ stor navhøjde, så rotoren kommer så højt over trætoppene som muligt. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 3 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 150 m. * Minimum totalhøjde 100 m. * Vindmøllerne skal stå på en ret linie med cirka lige stor afstand. * I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan med VVM-redegørelse skal opstillingen i område 20 og 21 afstemmes, så de harmonerer. Område 21 Skalstrup Øst Eksisterende forhold Rammeområde 5Å 0.5 i Kommuneplan Område med fem eksisterende vindmøller på 600 kw, rotordiameter 44 m og navhøjde 45 m. Totalhøjde dermed 67 m. Skov mod øst og mindre skov mod nordvest. Fladt område ned mod Nissum Fjord. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie. Skovrejsning i sydligste del af området Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at rejse tre til fire vindmøller på 125 m eller to vindmøller på op til 150 m totalhøjde. Vindmøllerne skal placeres sydligere end de eksisterende for at kunne få tilstrækkelig afstand til naboer. Skovrejsningsområdet bør ophæves, hvis der skal være reel mulighed for at sætte store møller op. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 4 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 150 m. * Minimum totalhøjde 100 m. * Vindmøllerne skal stå på en eller to parallelle rette linier med cirka lige stor indbyrdes afstand i rækkerne. * Der kan ikke rejses nye vindmøller før de eksisterende vindmøller er nedtaget. * I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan med VVMredegørelse skal opstillingen i område 20 og 21 afstemmes, så de harmonerer. 44 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

45 Område 20 og 21 Skalstrup : m Nyt rammeområde Eksisterende rammeområde Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 45

46 Område 22 Kikkenborg Eksisterende forhold Rammeområde 6Å 0.4 i Kommuneplan Fem eksisterende vindmøller på 600 kw med rotordiameter 43 m og navhøjde 46 m. Skovområde på alle sider, men mest massivt mod vest. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie Skovrejsningsområder i store dele af omgivelserne bortset fra det eksisterende vindmølleområde. Store dele af dette fredskov. Sydligt i området mindre 3-område med hede/mose. Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at rejse fem vindmøller på 150 m totalhøjde. Vindmøllerne placeres anderledes end de eksisterende for at kunne få tilstrækkelig afstand til naboer. Det vil være bedst at rejse møller med en relativ stor navhøjde, så rotoren kommer så højt over trætoppene som muligt. En mølle med navhøjde omkring 100 m og rotor på m vil være bedst, hvis vindmøllerne skal undgå den værste turbulens fra skoven. Hvis yderligere skovrejsning mod syd og i selve området ophæves, vil det forbedre muligheden for fremtidig udnytte af vindenergien. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 5 vindmøller. * Maksimal totalhøjde 150 m. * Minimum totalhøjde 100 m. * Vindmøllerne skal stå på en ret linie med cirka lige stor afstand. * Der kan ikke rejses nye vindmøller, før de eksisterende vindmøller er nedtaget. 46 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

47 Område 22 Kikkenborg 1: m Nyt rammeområde Eksisterende rammeområde Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 47

48 Område 23 Donskær Eksisterende forhold Jordbrugsområde syd for Klosterheden, der hænger sammen med område i Struer Kommune. Regionplanen og naturbeskyttelse samt kulturhistorie Beskyttet vandløb i den vestlige del af området. Fremtidige muligheder Der skønnes at være mulighed for at rejse en vindmølle der har sammenhæng med vindmøller i Struer. Realiseres området i Struer ikke, kan der ikke rejses vindmølle i området, da det ikke er hensigtsmæssigt at opstille enkeltmøller. Området ligger i nærheden af Linde Flyveplads. Det skal undersøges om der er evt. konflikt med denne i forbindelse med lokalplanlægningen. Retningslinier * I området kan rejses maksimalt 1 vindmølle. * Maksimal totalhøjde 150 m. * Minimum totalhøjde 100 m. * Vindmøllen skal stå på en ret linie med vindmøller i sammenhængende område i Struer Kommune med cirka lige stor indbyrdes afstand. * Vindmøllen skal have samme dimensioner, farve og type, som vindmøllerne i gruppen i Struer Kommune. * Eventuelle konflikter med Linde Flyveplads skal undersøges, før der igangsættes planlægning for projekt. 48 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

49 Område 23 Donskær 1: m Nyt rammeområde Eksisterende rammeområde Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 49

50

51 BILAG 1 Sammenfattende redegørelse for, hvorledes miljøvurderingen og de gennemførte høringsprocedurer har påvirket planen og beslutningen om at vedtage planen, samt det endelige overvågningsprogram. Endelig temaplan for vindmøller Ved udarbejdelsen af temaplanen har der været afholdt to offentlige høringer. Debatfase fra 21. august til 18. september Forslag til temaplan har været offentligt fremlagt til høring fra den 11. december 2007 til 5. februar Parallelt med debatfasen blev der afholdt to møder med kommunens Natur og Miljøråd, Teknik- og Miljøudvalget og Danmarks Vindmølleforening. Endvidere har kommunalbestyrelsen besigtiget områderne den 14. maj og man har drøftet planen og enkeltområder, specielt på Harboøre Tange med Miljøcenter Århus og Miljøministeren, som begge har været på besigtigelse. Bemærkninger fra debatfasen har indgået i udarbejdelsen af forslaget og dermed i miljørapporten for temaplanen. Bemærkninger fra høringsperioden er nærmere omtalt på side 3-4 i temaplanen. Bemærkningerne og besigtigelserne har medført følgende ændringer af planen: Område nr 2 er fastholdt med 4 op til 80 m høje vindmøller, da den evt femte vindmølle ville komme tæt på 3 områder og man ikke ville forøge nabogener i området. Område nr 3 ved biogasanlægget i Rom er udtaget af planen af hensyn til flyvepladsen og af hensyn til evt visuel påvirkning af Rom Kirke. Område nr 7 øst for Den Nationale Prøvestation for Store Vindmøller ved Høvsøre er udtaget af planen på grund af indsigelse fra kirkelige myndigheder i forhold til Bøvling Kirke. Området kan endvidere ikke udnyttes uden ændring af landsplandirektivet for prøvestationen. Område nr 9 er afkortet mod syd og øst, for at skabe størst mulig afstand til Fåre by. Område nr 11 syd for Klosterhede er udtaget af planen af landskabelige grunde, idet området indeholder og ligger tæt på hedeområder. Område nr 15 er udtaget af planen, da det ligger tæt på område 23 med dettes forlængelse i Struer Kommune. Område 17 er reduceret til maksimalt 4 vindmøller, men højden er forøget til 125 m fra 100 m, således at kapaciteten forbliver den samme. Ialt er planen reduceret med 8-9 vindmøller i de udlagte områder plus 6 i de potentielle områder. Kapaciteten er reduceret med MW i de udlagte områder, henholdsvis MW inclusiv interesseområderne. Fremtidige vindmølleområder I tabel 1 er der givet et overslag på rummeligheden i de fremtidige 17 vindmølleområder og 2 interesseområder. Der vil i alt exclusiv interesseområderne kunne opstilles vindmøller med en samlet kapacitet på 144 til 158 MW, som vil producere omkring MWh årligt. Det svarer til 1,1 % af elforbruget i Danmark i Hertil kommer produktionen på vindmøllerne i den eksisterende og kommende park i Nissum Bredning, der dækker yderligere 0,8 %. Oven i disse produktioner kan man Tabel 1 Overslag rummelighed i fremtidige vindmølleområder Område nr 80 m møller 100 m møller tilføje Prøvestationens produktion, der i sagens natur svinger meget. Udnyttes interesseområderne, hvilket de sandsynligvis vil blive indenfor 5-10 år stiger kapacitet og produktion på land med knap 15 %. Totalt bliver der omkring 54 til 65 færre møller på land i kommunen samtidig med, at kapaciteten og produktionen bliver 2,5 til 3,2 gange så stor. I forhold til forslaget er kapaciteten reduceret med MW og produktionen med MWH. Områder der kan indgå i udskiftningsordningen er område nr 1 med 2 MW, område nr 9 med ca 7 MW, område 19 med ca 8 MW og område 20 med ca 12 MW. Det forudsætter at planlægningen for disse områder kan afsluttes i 2008, således at det er muligt at få leveret vindmøller og eltilslutning inden udgangen af Påvirkning af landskabet 125 m møller 150 m møller Effekt MW Produktion MWh/år Vedtaget Forslag Ændring Vindmøller på Den Nationale Prøvestation indgår ikke i tabellen, da produktionen er meget svingende. Vindmøllerne på havet ved Thyborøn og Rønland indgår ikke, da de er uden for den kommunale planlægning. Ved reduktionen af vindmølleområder, er der væsentlig mindre påvirkning af landskabet umiddelbart syd for Klo- Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 51

52 BILAG 1 Sammenfattende redegørelse for, hvorledes miljøvurderingen og de gennemførte høringsprocedurer har påvirket planen og beslutningen om at vedtage planen, samt det endelige overvågningsprogram. sterheden ved skovbryn og hedeområder. Endvidere er der mindre påvirkning ved Bøvling Kirke og Rysensten Herregård, idet område 7 er udgået. Fjernelsen af område 3 ved Rom flyveplads vurderes ikke at give en stor landskabelig gevinst, idet området er præget af industrianlæg. Afstanden mellem vindmølleparkerne bliver øget ved område 6 til 15, idet område 7, 11 og 15 udgår, hvilket giver et roligere landskabsbillede. Øvrig miljøpåvirkning Den væsentligste ændring af øvrige miljøpåvirkninger ligger i en mindre reduktion af drivhusgasser, slagger og aske, idet produktionen fra de fremtidige vindmøller falder fra cirka til MWh årligt. De ændrede tal fremgår af tabel 2. De fremtidige vindmøllers bidrag til at opfylde Danmarks Kyotoforpligtigelse falder fra 13,2 til 10,5 promille. Tabel 2 Reduktion af drivhusgasser, slagger og aske Møller Eksisterende landmøller ( MWh/år) 0-alternativ om 20 år ( MWh/år) Landmøller i temaplanen ( MWh/år) Forslag landmøller temaplan ( MWh/år) Rønland ( MWh/år) Thyborøn Hav ( MWh/år) Prøvestation ( MWh/år) Mindsket emission og mindsket affald, ton/år Kultveilte, CO 2 Svovldioxid, SO 2 Kvælstofoxider, NO x Slagge og aske CO 2-mængdens andel af den danske Kyotoforpligtelse, promille , , , , , , ,4 Sundhed Påvirkning af sundheden med støj og skyggekast vil være reduceret, idet 4 områder er udgået. Påvirkning af naboer ved Nees, hvor områderne ligger ret tæt er reduceret i forhold til forslaget ved at område 17 er reduceret fra 6 til 4 vindmøller. Rapport om infralyd og lavfrekvent støj fra maj 2008 I maj offentliggjordes en rapport om Infralyd og lavfrekvent støj udarbejdet af DELTA. Den støj, som moderne vindmøller udsender, kan opdeles i to bidrag. Det ene bidrag er aerodynamisk støj fra vingerne, især som et sus fra vingerne, idet de passerer tårnet og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. Det andet bidrag er mekanisk støj fra bl.a. gear og generator. I Danmark er der vejledende grænseværdier for hvor meget støj, der må være fra industri og andre tekniske anlæg. [Kilde: Orientering fra Miljøstyrelsen. Nr. 9, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø] Den vejledende grænseværdi for støj fra virksomhe- der målt udendørs varierer over ugen og over døgnet fra 45 db(a) til 35 db(a) i områder med åben og lav boligbebyggelse, som eksempelvis villakvarterer. Lavest om natten, da man er mere følsom for lyd, når man skal sove. For lavfrekvent støj og infralyd er den vejledende grænseværdi 20 db(a) om natten. Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da deres produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme. Desuden er der for vindmøller ikke tale om vejledende værdier. Vejledende værdier bliver regelmæssigt overgået boliger er belastet med vejstøj, der overskrider den vejledende grænseværdi, boliger er stærk støjbelastet. [Kilde: Støj fra vindmøller. Indlæg af Jesper Mogensen, Miljøstyrelsen, på Workshop 28. maj 2008 på Delta om lavfrekvent støj fra store vindmøller] For vindmøller er der derimod ved lov fastsat et maksimalt støjniveau på 39 db(a) i boligområder, og 44 db(a) ved enkeltboliger i det åbne land ved vindhastigheden 8 m/s, og ifølge civilingeniør Jesper Mogensen, Miljøstyrelsen, er 0 naboboliger belastet med 52 Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune

53 BILAG 1 Sammenfattende redegørelse for, hvorledes miljøvurderingen og de gennemførte høringsprocedurer har påvirket planen og beslutningen om at vedtage planen, samt det endelige overvågningsprogram. støj fra vindmøller over de fastsatte grænseværdier. [Kilde: som forrige]. Ved lavere vindhastighed på 6 m/s må vindmøllerne støje 2 db(a) mindre. Der er i kapitel 5 nærmere redegjort for støjreglerne for vindmøller, og støjniveauet ved naboboligerne i det åbne land er beregnet. Ingen udsættes for mere end 42,1 db(a), ifølge beregningerne i kapitel 5. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) udendørs ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til sagte tale. Støjen kan dog være generende for nogle mennesker, der er følsomme for støj. Støjen kan komme som et sus, der ved de store møller gentages ca hvert andet sekund, eller støjen kan have form af en brummen, der især indendørs kan være generende. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen, men suset udendørs vil næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over 8-12 m/s, der svarer til frisk til hård vind. Baggrundsstøjen maskerer vindmøllestøjen udendørs ved disse vindhastigheder. En voksende bekymring i befolkningen for, at de store vindmøller udstråler væsentligt mere lavfrekvent støj end de møller, der allerede er opstillet, var med til at få igangsat et projekt, der blandt andet skulle afklare, om støjen fra moderne vindmøller har et væsentligt indhold af lave frekvenser og infralyd. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Risø DTU, DONG Energy, Aalborg Universitet og DELTA, med DELTA som projektleder. Det er finansieret af Energistyrelsen under EFP06 programmet og supplerende støtte er givet fra Vestas Wind Systems A/S, Siemens Wind Power A/S, DONG Energy, Vattenfall AB Vindkraft og E.ON Vind Sverige AB. Desuden har Vindmølleindustrien og Miljøstyrelsen deltaget i følgegruppen bag projektet. Den 28. maj afholdt DELTA en workshop, hvor projektets hidtidige resultater og konklusioner blev fremlagt og debatteret. Projektet gennemførte målinger på prototyper af store vindmøller, vindmøller over 2000 kw, på Høvsøre Prøvestation. Projektet har blandt andet afklaret, at: # Store vindmøller udstråler ikke hørbar infralyd. Niveauerne er langt under høretærsklen. # Den lavfrekvente aerodynamiske støj er ikke mere fremtrædende for store møller end for mindre møller. # Der er konstateret en svag stigning i den relative mængde af lavfrekvent støj sammenlignet med mindre vindmøller i størrelsen kw. Stigningen skyldes hovedsagelig toner fra gear ved frekvenser under 200 Hz. Der kan ses en stigning for de store vindmøller i størrelsesordningen 2 3 db for støjen i dette frekvensområde. Delta forventer, at stigningen vil være mindre end 1 db, når tonerne er dæmpet i de serieproducerede møller. # Det udstrålede lydeffektniveau fra vindmøllerne stiger med vindmøllernes nominelle effekt. Stigningen er mindre for gruppen af vindmøller med mere end 1 MW nominel effekt end for gruppen af vindmøller med nominel effekt under 1 MW. # På baggrund af en måleserie udført hos en nabo til Høvsøre blev der konstateret en sammenhæng mellem den registrerede gene hos naboen og forekomsten af en lavfrekvent tone i støjen fra en af vindmøllerne. Delta forventer, at det lavfrekvente støjniveau indendørs ved naboer til vindmøller ikke stiger, når store vindmøller sammenlignes med møllerne i størrelsen kw. Forudsætningen er, at tonerne reduceres, inden møllerne kommer på markedet, og minimumsafstanden på fire gange vindmøllens totalhøjde mellem nabobolig og vindmølle bliver overholdt. [Kilde: Project report. EFP-06 project. Low Frequency Noise from Large Wind Turbines. Summary and Conclusions on measurements and methods, side 36 og ] Overvågning Den ændrede plan giver ingen principielle ændringer i overvågningen. Lemvig Kommune skal ved gennemførelse af hvert projekt påse, at der bliver udarbejdet VVM-redegørelse ved mere end 3 vindmøller eller ved totalhøjde over 80 m. I VVMredegørelse skal det sikres at regler om støj- og skyggekast kan overholdes. Ved anmeldelse af byggeriet af de enkelte anlæg, skal bygherre påvise at lovigvning og krav i VVM-tilladelse og lokalplan kan overholdes. Hvis kommunen har begrundet mistanke om overskridelse af grænseværdier, skal kommune påbyde støjmålinger eller målinger af skyggekast ved naboer. Målinger kan evt også påbydes, hvis der i VVM-redegørelsen er beregnet værdier tæt på grænseværdierne. Ved tilsyn kan man dog højst 1 gang årligt påbyde måling. Ved naboklager kan der foretages målinger, når kommunalbestyrelsen anser det for nødvendigt. Ud over støj og skyggekast vil kommunen overvåge, at evt krav til afstand til eller påvirkning af 3 områder overholdes i såvel anlægs- som driftsfasen. I VVM-redegørelsen vil kommunen sikre, at afstand til veje og øvrige retningslinier for områderne både generelt og specifikt for det enkelte område overholdes. Ved anlæg af vindmøllerne vil kommunen overvåge, at krav til møllestørrelse og evt harmonikrav bliver overholdt. Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune 53

54

55 Miljørapport for Temaplan for vindmøller i Lemvig Kommune Oktober 2007

56 2 MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE

57 Indhold 1 Indledning 4 Lov om miljøvurdering 4 Regionplanen 4 2 Eksisterende forhold 4 3 Fremtidige vindmøller 6 Eksisterende vindmøller og de fremtidige vindmølleområder 8 Tidsperspektiv 8 Vindenergien 8 4 Kulturlandskabet 9 5 Landskabet 10 Oplevelsesværdier i landskabet 10 Visualisering 14 6 Øvrig miljøpåvirkning 20 Naturbeskyttelse og fredning 20 Fredninger, bygge- og beskyttelseslinier 20 Påvirkning af klima 20 7 Sundhed 23 Påvirkning af sundheden 23 8 Overvågning 24 Referencer 24 Miljørapport for Temaplan for vindmøller i Lemvig Kommune er udarbejdet af Lemvig Kommune i samarbejde med landskabsarkitekt SJ-Consult i månederne juni til november Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen, bearbejdning: SJ-Consult Foto, visualisering og illustration af SJ-Consult, hvor andre ikke er nævnt. MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE

58 Miljørapport for Temaplan for vindmøller i Lemvig kommune 1 Indledning Lemvig Kommunalbestyrelse ønsker at revidere mulighederne for at opstille vindmøller i Lemvig Kommune. Baggrunden er dels, at kommunen har modtaget ansøgning om opstilling af vindmøller uden for de eksisterende vindmølleområder, dels, at Folketinget ønsker, at Danmarks produktion af vedvarende energi fra vindmøller øges. Vindmøllerne skal stå både på land og på havet. Efter strukturreformen er det kommunerne, der skal planlægge for vindmøller på land med totalhøjde op til 150 m. Højere vindmøller og vindmøller på havet skal staten planlægge for. Miljøministeren presser på for en planlægning, da vindmølleudbygningen er gået i stå i Danmark, og en udskiftningsordning, som løber frem til 2010, endnu ikke er kommet i gang. Udskiftningsordningen skulle fjerne ældre, uheldigt placerede vindmøller under 450 kw og i stedet opsætte færre og større, samt mere effektive vindmøller. Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer være vurderet i en miljørapport. Miljørapporten skal vurdere planlængningens konsekvenser for jord, luft, vand, flora, fauna, landskabet såvel fysisk som visuelt, samt menneskers sundhed og overvågning af miljøkravene. Miljørapporten skal baseres på eksisterende viden, og der skal således ikke iværksættes nye undersøgelser. Miljørapporten indeholder såvel en vurdering af de positive effekter fra vindmøllernes fortrængning af fossile brændsler som en vurdering af deres påvirkning af miljøet visuelt og med støj og skyggekast. Regionplanen Regionplan 2005 for det tidligere Ringkjøbing Amt har udlagt enkelte områder i Lemvig kommune til vindmøller med totalhøjde over 100 m. Det drejer sig om et område ved Ilkjær, et ved Ramme samt den nationale prøvestation for vindmøller ved Høvsøre. Der skal findes mange nye områder til de store vindmøller, hvis de nationale energiplaner skal opfyldes. Regionplanen rummer endvidere en afvejning af det åbne land, hvor store dele af landskabet i kommunen er udlagt som landskabsområde. I landskabsområder tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt, og ønsket om etablering af tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. På kort 1 kan man se, at hele den gamle Thyborøn-Harboøre kommune er udlagt som landskabsområde, ligesom størstedelen af kystzonen samt landskabet langs oldtidsvejen, der går syd for israndslinien. I de fremtidige områder for vindmøller ligger to af områderne sydvest for Nees i landskabsområder i Regionplanen. I begge områder er der i dag vindmøller, og ved en udskiftning skal det vurderes, hvor vidt det landskabeligt er tilrådeligt at opstille større møller. Lemvig Kommune har en stor kyststrækning, hvor der langs kysten er udlagt en kystnærhedszone. I kystnærhedszonen må nye tekniske anlæg kun etableres, hvis de er afhængig af kystnær placering, og der ligger en særlig planlægningsmæssig begrundelse for kystnær placering. Den største vindenergi findes langs kysten, og derfor kan vindmøller placeres i kystnærhedszonen, med mindre andre beskyttelsesinteresser forhindrer dette. I Regionplan 2005 er der udlagt områder til Skovrejsning. Specielt ved Nees og Skalstrup er der udlagt store områder. Skovrejsning er i konflikt med interessen for etablering af vindmøller. Skovene nedsætter dels vindenergien, dels giver de øget turbulens og en større forskel mellem vindhastigheden fra den nederste til den øverste vingespids. Hvis forskellen bliver for stor, kan det direkte skade vindmøllen. Der er foreslået nye områder til vindmøller i områder med skovrejsning ved Nees og Skalstrup. I de områder bør man nedlægge eller reducere skovrejsningsområderne, da det højst sandsynligt ikke vil være muligt at fastholde vindmølleområderne, når skoven er over ti år gammel. 2 Eksisterende forhold I Lemvig Kommune er der i dag opstillet 126 vindmøller med en samlet effekt på kw. Heri er inkluderet de otte vindmøller på vandet nord for Rønland samt de fem vindmøller på Den Nationale Prøvestation for Store Vind- Kort 1 Ringkjøbing Amt, Regionplan 2005, kortbilag 1, udsnit MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE

59 møller. Uden dem er der 113 vindmøller med samlet effekt på kw. De 113 vindmøller har en årlig produktion på cirka MWh, der svarer til elforbruget i parcelhuse uden elvarme. Af de 126 vindmøller er 85 over 450 kw og dermed ikke omfattet af udskiftningsordningen for møller under 450 kw, der løber frem til Vindmøllerne over 450 kw står i dag primært sydvest for Klosterhedens plantage, hvilket er udtryk for den planlægning, der er foretaget i starten af halvfemserne, hvor man vurderede, hvilke landskaber, man ønskede at have vindmøller i. Mange af de eksisterende vindmølleområder rummer møller på kw. En del af områderne vil ikke kunne rumme større møller, da afstanden til naboerne ikke er tilstrækkelig til det. Der er stadig en del spredte mindre vindmøller i den nordlige del af kommunen. De er primært opstillet, før man havde en kommunal planlægning for vindmøller. Vindmøllerne her er placeret, hvor vindenergien er bedst. Det er fortrinsvis i denne del, at der findes vindmøller, der hører under udskiftningsordningen. De spredte, mindre vindmøller passer skalamæssigt ind i landskabet, men virker forstyrrende i de bakkede områder. Deres produktion er relativt lille set i forhold til deres forstyrrelseseffekt. Kort 2 Eksisterende vindmøller Husstandsmølle Effekt op til 150 kw Effekt kw Effekt kw Effekt over kw Kommunegrænse MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE

60 3 Fremtidige vindmøller Miljøministeriet har udarbejdet en kortlægning af områder, hvor der er en minimumsafstand til boliger på enten 400 m, 500 m eller 600 m. Afstandene svarer til minimumsafstanden på fire gange totalhøjden for vindmøller på 100 m, 125 m eller 150 m. De derved fremkomne områder kalder vi potentielle vindmølleområder. Områderne er optegnet uden skelen til øvrige interesser i det åbne land. De potentielle vindmølleområder er gengivet på kort 3 og på kort 4, og på kort 12 sammen med de sikrede arealinteresser. Det fremgår, at de største områder uden beboelse findes i den tidligere Thyborøn-Harboøre Kommune, i de store plantager samt ved Bøvling Klit, Høvsøre og kysten til Nissum Fjord. Det ses også, at der kun er få og små områder i de nordlige og vestlige dele af den gamle Lemvig Kommune. På baggrund af kortlægningen af områderne med langt til beboelse i kapitel 3, kortlægning af andre arealinteresser, som omtalt i kapitel 6, den landskabelige vurdering omtalt i kapitel 4, og på baggrund af høring af offentligheden samt interessegrupper indenfor natur og miljø, er de nummererede områder på kort 4 udvalgt som nye områder for vindmøller. De øvrige viste områder på kort 4 har været undersøgt, men er fravalgt af forskellige årsager. Vindmøllerne vil i fremtiden blive koncentreret i den sydlige del af kommunen. Vindmøllernes størrelse vil i enkelte områder blive maksimalt 80 m, og i de resterende vil de blive 100 til 150 m afhængig af, hvor stor afstanden til nabobeboelse er. I tabel 1 er der givet et overslag på rummeligheden i de fremtidige områder. Der vil i alt kunne opstilles vindmøller med en samlet kapacitet på MW som vil producere omkring MWh årligt. Hertil kommer produktionen på vindmøllerne ved Thyborøn og Rønland samt Den Nationale Prøvestation for Vindmøller, som anslået vil blive ca MWh årligt. For de tre sidstnævnte områder er det mere end dobbelt så meget, som alle de 118 eksisterende vindmøller på land i Lemvig Kommune producerer årligt. Totalt vil der blive ca 40 færre møller på land i kommunen samtidig med, at kapaciteten bliver 3,5 til 4,0 gange så stor. En produktion på gennemsnitlig ca MWh årligt svarer til 1,6 % af elforbruget i Danmark i Hertil kommer produktionen for vindmøllerne ved Thyborøn og Rønland, der svarer til godt 0,8, så det totale bidrag er på 2,5 %. Kort 3 Afstande til nabobeboelse Afstande til nærmeste beboelse ifølge Miljøministeriets kortlægning. 600 m 500 m 400 m Tabel 1 Overslag rummelighed i fremtidige vindmølleområder Område nr 80 m møller 100 m møller 125 m møller 150 m møller Effekt MW Produktion MWh/år Vindmøller på Den Nationale Prøvestation indgår ikke i tabellen, da produktionen er meget svingende. Vindmøllerne på havet ved Thyborøn og Rønland indgår ikke, da de er uden for den kommunale planlægning. MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE

61 Kort 4 Undersøgte potentielle vindmølleområder Vindmølleområder med størst potentiale De gode, men mindre vindmølleområder 1 De mindste områder med mindre gode vindforhold Valgt fremtidigt vindmølleområde Kommunegrænse MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE 7

62 Eksisterende vindmøller og de fremtidige vindmølleområder Mange af de eksisterende vindmøller står i de fremtidige vindmølleområder, men flere står også udenfor. I planlægningen er der i videst mulig omfang genbrugt eksisterende områder, da borgerne har vænnet sig til vindmøller i området. Hvis vindmøllerne står i områder, hvor store vindmøller ikke er ønskede, er det ikke en mulighed, ligesom det ikke er muligt, hvor der ikke er tilstrækkelig afstand til nabobeboelse. Nogle af de eksisterende vindmøller står tæt på fredede eller beskyttede områder. En udskiftning til større vindmøller vil medføre, at vindmøllerne skal have større afstand til naboer. Det medfører i flere tilfælde, at vindmøller vil skulle stå inden for de beskyttede områder. I sådanne tilfælde er de eksisterende vindmølleområder nedlagt. Tidsperspektiv De fremtidige områder for vindmøller er delt i tre typer. I en stor del af områderne i den sydlige del står der i dag vindmøller på 600 til 750 kw, der er opført i 90 erne. Disse vindmøller vil måske blive udskiftet i næste årti, når de er nedslidte. Det drejer sig om område nr. 4, 8, 10, 12, 13, 16, 17, 18, 21 og 22. I flere af områderne er der allerede ansøgt om udskiftning, men det er uvist, hvornår det bliver rentabelt at udskifte vindmøllerne. Kort 4a Forskellige typer vindmølleområder 1. type 2. type 3. type 1. Nye områder, hvor der i dag ikke står vindmøller. Det drejer sig om område nr. 3, 5, 7, 9, 11, 14, 15, 19, 20 og 23. Der er ansøgt om vindmøller i område 9, 11, 19, 20 og 23. I de fem sidste områder kan man forvente vindmøller i løbet af 2 3 år. 2. Områder, hvor der står vindmøller inden for området eller i umiddelbar nærhed, hvor de eksisterende vindmøller skal nedtages, før der kan opføres nye større vindmøller. Vindenergien Vindenergien i Lemvig Kommune er blandt de bedste i Danmark, specielt vest for Lemvig og de store plantager. Som det ses af kort 5, falder vindhastigheden drastisk, når man kommer ind omkring plantagerne. Kortet viser vindens hastighed i m/s i en højde af 100 m over jorden. Ser man på vindenergien, vil forskellen være endnu større, idet hastigheden indgår i dobbelt potens i energien. Det betyder, at en fordobling af vindhastigheden vil medføre en firedobling af vindenergien. Ved at placere vindmøllerne optimalt i forhold til vindenergien kan man reducere det nødvendige antal vindmøller. Kortet viser for eksempel at vindhastigheden på Harboøre Tange er over 10 m/s mens den omkring Bækmarksbro er 8,2-8,4 m pr sekund. Hvis en vindmølle placeres ved Harboøre med en produktion på faktor 100, vil en vindmølle ved Bækmarksbro producere 0,83 x 0,83 = 68,89. Det medfører, at der skal stå tre vindmøller ved Bækmarksbro for at producere det samme som to vindmøller ved Harboøre. Vindteknisk er det problematisk at placere vindmøller i skove, da trætoppene vil danne meget turbulens og medføre, at forskellen i vindhastigheden fra top til bund i rotoren vil være meget stor, når vi taler rotorer på op til 100 m i diameter. Den store forskel kan medføre, at det ikke er forsvarligt at lade vindmøllerne virke. Yderligere sænker skoven generelt vindenergien. Kort 5 Vindenergi Kort 5 Vindressourcerne i højden 100 m over terræn. MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE

63 3. Områder, hvor der ikke kan opstilles større vindmøller, men der kan genopføres - eller udvides - med samme størrelse. Det drejer sig om område 1, 2 og 12. Der er ansøgt om udvidelse i område 1. Kort 6 Kulturhistorie Da vindmøllemarkedet er meget svingende med skiftende afregningsregler, er det ikke muligt at opstille en præcis tidsplan, men et perspektiv på år synes meget realistisk, før alle de ældre, mindre vindmøller er nedtaget og størstedelen af vindmøllerne på kw er udskiftet eller nedtaget. 4 Kulturlandskabet Opførelse af vindmøller påvirker kulturlandskabet. Til højre viser kort 6 områder, der ifølge Lemvig Museum rummer spor af kulturhistorien. Kortet viser samlede områder samt kirker. Ud over disse områder befinder der sig flere enkeltelementer i byerne, som ikke er anført på kortet. Hertil kommer mange arkæologiske spor, der ikke er synlige, samt synlige forhistoriske spor, som vist på kort 12. Temaplanen placerer primært vindmøllerne i den sydlige del af kommunen med en enkelt gruppe mod nordøst. De kulturhistoriske områder, som vindmøllerne vil være i nærheden af, er nummereret på kort 6. Ved en lokalplan med VVM og miljørapport skal det enkelte projekts indvirkning på de kulturhistoriske områder vurderes, ligesom påvirkning af synlige forhistoriske spor og muligheden for at finde forhistoriske levn ved anlægsarbejdet skal det. Mange af de kulturhistoriske spor knytter sig til færdselsårer tilbage i historien, helt til oldtiden. På heden er bebyggelsen typisk opstået omkring krydsende færdselsårer, hvilket stationsbyen Fåre er et eksempel på. De kulturhistoriske områder, som eventuelt kan blive påvirket af vindmølleopstillingen er anført nedenfor. 1. Trans-området med kirke, kirkegård, gammel skole, tvillingegårde og enkeltgårdslandskab. 2. Rammedige og Oldtidsvejen. Jernaldervold, gravhøje fra yngre stenalder og bronzealder samt Oldtidsvejen. 3. Oldtidsvejen i Ramme, Lomborg og Fabjerg sogne. Oldtidsvejen strækker sig fra Dybe ind mod Holstebro og videre østpå mod Viborg. Vejen var omgivet af utallige gravhøje, hvoraf mange i dag er overpløjede. En del ses stadig mellem Ramme og Lomborg. 4. Landevej fra Klostermølle i Gudum til Kjærgårdsmølle i Ølby sogn. Vejforløb med vadestedskarakter. 5. Grusgrav ved Gammel Landevej. Typisk grusgrav fra 1900-tallet med store afgravede flader. Etableret langs isens hovedstilstandslinie. 6. Flygtningelejr på Rom Flyveplads. Lejr for tyske flygtninge efter 2. Verdenskrig. Senere etablering af 6 8 husmandsbrug i den sydlige del og Lemvig Flyveplads i den nordlige del. 7. Fjaltring-området. Kystsikring ved høfde Q, digeanlæg og rækkegårdsbebyggelse. 8. Rysensten og Bøvling Kirke. Herregården Rysensten fra 1600-tallet, der ligger på en borgbanke med bevaret voldgrav. Specielt nord for gården ser man de enge, der gav næring til gårdens velstand med studeopdræt. Kort 6: Kulturhistoriske områder ifølge Lemvig Museum. Bearbejdning: SJ-Consult Til gården hørte hele den vestlige del af den nuværende Lemvig Kommune. 9. Fåre Stationsby og Fåremølle. 10. Bøvlingbjerg by med frikirke og friskole mmm. 11. Bækmark Hovedgård med borgbanke og voldgrav. 12. Saugmandsvej-Rødemøllevej fra Bredmade i Gudum til Nr. Holmgård i Møborg. Vejforløb bevaret dels i moderne vej, dels i skovvej og dels med parallelle hulvejsforløb. 13. Holmgård Mose i Møborg Sogn. 14. Donskjær. Tidligere moseområde, der blev tørlagt og opdyrket. 15. Møborg Sandgrav, tidligere sandgrav. 16. Møborg Kirke og Baunehøj, der ligger højt i landskabet på Møborg bakkeø. 17. Grønfold i Nees Sogn. Ringformet studefold. 18. Stråtækt jægerhytte ved fjordhavn og strandenge. Endelig skal det vurderes for hvert projekt, og i nogen grad for samspillet mellem flere projekter, hvorledes det påvirker oplevelsen af markant beliggende kirker i landskabet. Det drejer sig især om følgende kirker: Dige, Ramme og Lomborg kirker for vindmølleområde 1, 2, og 5. Rom Kirke for vindmølleområde 3. Fjaltring og Bøvling Kirke for vindmølleområde 6, 7 og 8. Flynder Kirke for vindmølle- MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE

64 område 10 og 11. Nees Kirke for vindmølleområde 16 og 18. Møborg Kirke for område Landskabet Landskabet i Lemvig Kommune er opdelt i tre hovedområder: Nordligst i den gamle Thyborøn-Harboøre Kommune, i Vestersø samt Thorsmindetangen med marint forland og klitter mod Vesterhavet dannet siden stenalderen. Syd for det et bredt bælte med morænebakker fra sidste istid fra Bovbjerg til Venø Bugt. Bæltet slutter mod syd ved isens Kort 7 Landskabets dannelse hovedopholdslinie ned mod den vældige hedeslette, der ligger som en jævn flade hældende mod sydvest. Moræneområdet er delt af den dybt nedskårne tunneldal ved Lemvig. Den vestlige del af morænebakkerne er bølgede med mange småsøer og mod nord ligger markante bakkepartier omkring Vestersø. Fra den nordvestlige bakke ved Klostervej kan man overskue det meste af kommunen samt Nissum Bredning og Sydthy. Den østlige del af morænepartiet når op til 90 m ved Lemvig, og det afsluttes med stejle skrænter mod Limfjorden. Hedesletten er præget af de store plantager ved Klosterhede og Kronhede. Syd for denne er heden gennemskåret af mange vandløb og rig på mange mindre plantager og levende hegn. På heden findes to mindre bakkeøer fra tidligere istider ved Bøvlingbjerg og Møborg. Den sidste markerer sig i landskabet, og fra toppen af den er der vid udsigt i de nordlige retninger. Den vestlige og nordlige del af landskabet er generelt meget åbent, da den kraftige vind ikke giver bevoksningen mange muligheder for at nå over taghøjde. Det giver de vestligste morænebakker et toscansk præg. Oplevelsesværdier i landskabet Landskabsområder På baggrund af landskabets karakter er landskabet blevet opdelt i følgende områder. 10 Ekstramarginal smeltevandsfloddal Kystklint Marint forland dannet siden stenalderen (5.000 f.k.) Moræne fra sidste istid, lerbund Moræne fra sidste istid, sandbund Stenalderhavets kystlinje Hedeslette (Prikrækkerne er skematiske højdekurver) Klitlandskab Landskab med dødisrelief Randmorænelandskab Smeltevandsflodterrasse Tunneldal Per Smed 1979 A. Det marine forland samt Harboøre Tange. Området er helt fladt og gennemskåret af flere vandløb samt søer, der ligger som et bånd langs den tidligere stenalderkyst med Ferring Sø sydligst. Store dele af området er inddæmmet. Området øst for Thyborønvej, ved Geller Odde samt mellem digerne på Harboøre Tange er Natura 2000 område - Ramsar og fuglebeskyttelsesområde. Harboøre Tange er teknisk præget af Cheminova, vindmøllepark og Thyborøn med industrihavn mod Limfjorden. Området sydvest for Harboøre er præget af sommerhusområder langs klitter og dæmning. De store engområder nord for den tidligere kyst er uden bebyggelse og med nogle få levende hegn. Området virker generelt åbent og af stor skala. Potentielt for vindmøller er det yderste af Tangen, vandområdet øst for tangen og engområderne øst for Vrist samt Vestersø. Engområderne ved Vrist ligger foran en tidligere kystskrænt med Engbjerg Kirke placeret markant oven for skrænten. Vestersø ligger mellem to markante bakker. Begge områder er sårbare over for høje elementer, som vil forvrænge oplevelsen af bakkerne og overgangene mellem det flade forland og morænebakkerne. Bedst egnet til vindmøller er selve tangen og vandområderne øst for denne i Nissum Bredning. B. Den sydlige del af Vestersø med omgivende bakkepartier samt Lemvig by. Området er meget åbent og terrænmæssigt meget kuperet og uroligt med store oplevelsesværdier fra terræn og bebyggelse samt bevoksning. Der er en stor sårbarhed for placering af elementer på m. Der er mange kulturhistoriske interesser og rekreative interesser dels med sommerhusområde ved Geller Odde, dels med naturoplevelser langs kysten på Planetstien. MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE

65 Kort 8 Terræn Mål ca 1: Skov By og sommerhusområde Meter over havet Kort 8 Terræn og bevoksning. Kortet viser, at landskabet er åbent mod nord og vest. MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE 11

66 Området bør friholdes for vindmøller, bortset fra husstandsmøller. C. Den nordlige, kuperede del af moræneplateauet med markante overgange til Limfjorden. Området er meget sårbart for høje elementer og bør friholdes for vindmøller, bortset fra husstandsmøller. Området er specielt for Danmark, idet det er et smalt og højt moræneplateau, der rejser sig fra heden i syd og brat afsluttes mod Limfjorden i nord. Mod Limfjorden har det flere markante erosionsdale. D. Den sydlige del af det østlige moræneplateau. Området er mindre kuperet, men ligger med markant overgang til hedesletten. Området bør ligeledes friholdes for vindmøller, bortset fra husstandsmøller. losseplads. Området er af stor skala med roligt terræn ned mod plantagen. I den nordvestlige del får man ofte oplevelsen af landskabet mod syd med Klosterheden og mod vest med de eksisterende vindmøller. Vindmøller i området kan specielt i den vestligste del forstyrre oplevelsen af overgangen til de markante morænebakker i nord. I den sydvestligste del har landskabet et teknisk præg fra industri og grusgrave samt biogasanlæg. Vindmøller kunne placeres i tilknytning til de tekniske anlæg. Vindenergien er dårlig op mod plantagen, men der kan eventuelt placeres enkelte vindmøller øst for Fabjerg. Kort 9 Landskabstyper i Lemvig Kommune E. Område dels kystnært dels på morænefladen med lille skala, ådale og kuperede bakker. Området bør ligeledes friholdes for vindmøller, bortset fra husstandsmøller. F. Vestkystområdet med de bølgede, helt åbne morænebakker og Bøvling Klit. Området er meget følsomt for høje elementer og bør friholdes for vindmøller, bortset fra husstandsmøller, som der måske kan findes enkelte pladser til i den nordlige del af området. G. Den bølgede, mindre markante moræneflade mellem Lemvig og kystvejen. Området afsluttes uden markant overgang til sletten mod syd. I overgangen løber den tidligere oldtidsvej, der er kantet med utallige gravhøje. Området er tæt bebygget med en del mindre byer og mange spredte gårde. Området er mindre sårbart overfor høje elementer og rummer allerede en park med 100 m høje vindmøller. Der kan være enkelte områder med mindre parker, men vindmøller bør ikke være højere end 100 m, da det vil udviske oplevelsen af terrænet. H. Overgangen fra heden til morænefladen nord for Klosterheden plantage. I den vestlige del findes et større grusgravområde, der delvist bruges til 12 MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE

67 I. Klosterhede og Kronhede Plantage, der rummer store oplevelsesværdier som stilhed, naturoplevelser ved vandløb, dale, hede og i skoven. Kulturhistorie og friluftsværdier er rigt repræsenteret omkring Flynder Å, der har sit udspring i Plantagen. Der bør ikke placeres vindmøller af følgende grunde: Danmark rummer kun få store skovområder, som bør fastholdes som områder uden tekniske anlæg. Plantagerne byder på mange naturoplevelser, der også er en turistattraktion for Lemvig Kommune. Endvidere er det vindteknisk problematisk, som omtalt på side 8. J. Det store slettelandskab med en del skov og hegn i de sydlige og østlige dele. Området er generelt af stor skala med god mulighed for visuelt at indpasse vindmøller. Vindenergien er mindre god i de sydligste og østligste dele. I den vestlige del er landskabet meget åbent, mens man mod syd har et lukket landskab med meget skov, og mod øst halvstore landskabsrum omsluttet af skov og hegn og brudt af åløb. Flynder Å, som løber fra Klosterhede Plantage til Indfjorden, er markant landskabselement af stor kulturhistorisk værdi. Vindmøller bør ikke placeres i ådalen eller dens umiddelbare nærhed. K. Kystlandskab ved Nissum Fjord og Indfjorden, der er meget sårbart overfor placering af vindmøller. Landskabet er endvidere omfattet af både national og international naturbeskyttelse, som vist på kort 12. er dermed ikke umiddelbart til rådighed som potentielt område for nye møller. Dog strækker området sig langt mod øst, så der måske kan blive tale om at placere flere møller her. En nærmere undersøgelse af samspillet med vindmøller ved Volder Mark kan dog medføre, at området ikke er egnet. I fremtiden vil den nordlige del af kommunen stort set blive friholdt for vindmøller på land. I de bakkede nordlige dele af kommunen er der fremover kun udlagt fire områder til vindmøller. Det drejer sig om område 1 ved Ramme, hvor der i dag står fem vindmøller, område 2 ved Bonnet, hvor der i dag står fire vindmøller, område 3 ved biogasanlægget og anden industri og område 4 sydøst for Gudum, hvor der i dag står fire vindmøller. I den sydlige del vil der blive vindmøller fordelt på 19 områder. Vindmøllerne vil stå lige så tæt som de eksisterende 62 vindmøller. Flere af de store grupper med fem vindmøller - samt den store park ved Volder Mark - vil få Kort 10 Landskabsområder og potentielle områder for vindmøller set ud fra afstand til nabo 600 m 500 m 400 m L. Møborg Bakkeø, der ligger som et markant landskabselement, hvorfra der er vid udsigt mod sydvest og nordlige retninger rundt. Området og en vis respektafstand på mindst en km bør friholdes for store vindmøller. Det ses, at de potentielle områder vist på kort 3 og 4 hovedsageligt er i landskabsområde A, I, J og K. På baggrund af landskabsanalysen og en høring af natur- og miljøinteresser er det valgt at lade vindmølleområderne i landskabsområde A, B, C, D, E, F, I, K og L udgå. I område A, der har de absolut største vindressourcer, har man fravalgt alle områder på land, idet der er to områder på havet øst for Harboøre Tange, som visuelt fylder området op. Endvidere medfører store fuglebeskyttelsesinteresser, at der ikke kan placeres vindmøller på både tangen og i Nissum Bredning, som vist på kort 12. I område H er der fastholdt to mindre områder til vindmøller, dels sydøst for Gudum i et eksisterende område, der ligger øst for de markante dele af bakkedraget, dels øst for Rom ved biogasanlægget, hvor landskabet allerede er præget af tekniske elementer. Et område midt i H er fravalgt, da det var relativt lille, men ville have en meget stor visuel forstyrrende effekt set fra nord. Endvidere er et område lige syd for Klinkby fravalgt, dels på grund af nærhed til Klinkby Kirke, dels fordi det ville have en forstyrrende effekt i et meget stort område af B, G og F. Med tiden vil man få et stort uforstyrret landskab nord for Klosterheden fra Gudum til Ferring, hvor de markante åbne og bakkede landskaber kan opleves uforstyrret af høje elementer. Det største potentielle område i landskabsområde J rummer allerede Den Nationale Prøvestation for Vindmøller og MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE 13

68 færre, men større vindmøller, men ved Nees og Skalstrup - samt øst for Bækmarksbro - vil der blive flere vindmøllegrupper. Afstand mellem fremtidige vindmølleområder På kort 4 er vist de fremtidige områder for vindmøller. Endvidere er beliggenheden af områderne på vandet ved Rønland og Thyborøn vist. De to områder kan ikke inddrages i kommuneplanlægningen; men de har indgået i planlægningen, idet de visuelt vil fylde området nord for Harboøre, hvilket medfører, at kommunalbestyrelsen ikke ønsker at belaste området yderligere med vindmøller. I de bakkedet landskaber i den nordlige del af kommunen er der fire vindmølleområder, De reste- Kort 11 Eksempel på placering af fremtidige vindmøller og visualiseringspunkter rende 19 fremtidige områder er alle på hedesletten, heraf er halvdelen nye områder og den anden halvdel er eksisterende områder, hvor der kan opsættes nye større vindmøller enten indenfor det eksisterende rammeområde eller ved en udvidelse af områderne. Område 7 og 8 skal vurderes ved en mere detaljeret planlægning, som kan medføre at enten 7 eller udvidelsen af 8 bortfalder eller begge dele bortfalder. Det eksisterende rammeområde ved område 8, Volder Mark, fastholdes. Område 6 til 15 og område 16 til 22 ligger ret tæt, hvilket er valgt for at opnå 1 tilstrækkelig kapacitet. Det er vurderet at være forsvarligt i det ret lukkede, næsten flade landskab med en del plantager og hegn. Dog bør det som tidligere omtalt yderligere vurderes, i hvilken grad der kan rejses vindmøller i område 7 og 8 omkring Rysensten og Bøvling Kirke. Vurderingen er bl.a.. baseret på visualiseringer fra 2 udvalgte punkter. Visualisering De fremtidige forhold på den sydlige del af hedesletten er vurderet ud fra visualiseringer fra tre punkter: 3 14 MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE

69 Foto 1, eksisterende forhold set mod syd fra Houdamvej i højden 50 m. Herfra oplever man det blødt bakkede landskab, der falder ned mod hedesletten. Mange af de eksisterende vindmøller kan ses. Nærmest ses de fem vindmøller nordvest for Ramme. I baggrunden ses mange mindre møller, hvor især vindmøllerne ved Volder Mark markerer sig. Til venstre kan man se de fem vindmøller sydøst for Ramme, som forventes nedtaget. De eksisterende vindmøller er tegnet, så de er tydelige. Foto 1, visualisering af fremtidige forhold set mod syd fra Houdamvej. Nærmest ses de nu seks vindmøller nordvest for Ramme. I baggrunden er vindmøllerne blevet større og færre. I meget klart vejr vil man se vindmøllerne ved Fåre og Ilkjær, der her er optegnet mørke ligesom vindmøllerne ved Volder Mark. Skulle de vises realistisk, ville de være meget vanskelige at se i det disede vejr. På dage med meget klart vejr vil alle møllerne ses, men de vil opleves mere adskilte end på visualiseringen, da de nærmeste vil være mest tydelige. MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE 15

70 Foto 2, eksisterende forhold set mod nordøst fra Bøvling Klit, ca 6 m over vejen. Herfra ser man ud over den flade åbne hedeslette, der afsluttes mod syd af Nissum Fjord. Særlig markant herfra er de fem store vindmøller på Prøvestationen. Bag den ene mølle ses de 12 vindmøller ved Volder Mark bag tagene af Rysensten herregård. Til venstre kan man ane vindmøllerne ved Bonnet. Foto 2, visualisering af fremtidige forhold set mod nordøst fra Bøvling Klit. De nye vindmøller øst for Prøvestationen er blevet færre, men væsentligt større og med større udbredelse. Flere af vindmøllerne længere borte ses over landskabets øvrige elementer. 16 MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE

71 Foto 2, eksisterende forhold set mod sydøst fra Bøvling Klit, ca 6 m over vejen. Herfra ser man ud over den flade forland ved Nissum Fjord. Bag Fjorden anes de mere skovrige egne, hvor der står flere grupper med mellemstore vindmøller. Foto 2, visualisering af fremtidige forhold set mod sydøst fra Bøvling Klit. De nye vindmøller øst for Nissum Fjord markerer sig tydeligere, da de er blevet meget højere. MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE 17

72 Foto 3, eksisterende forhold set mod nord fra Møborg Baunehøj. Tre eksisterende vindmøller ved Foelbæk ses til højre i billedet. Foto 3, visualisering af fremtidige forhold set mod nord fra Møborg Baunehøj. De nye vindmøller i område 11, 13 og 14 ses i højre del af billedet. Afstanden til den nærmeste er ca fire km. 18 MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE

73 Foto 3, eksisterende forhold set mod nordøst fra Møborg Baunehøj. I baggrunden til højre kan man se flere af de mellemstore vindmøller i Struer Kommune. Foto 3, visualisering af fremtidige forhold set mod nordøst fra Møborg Baunehøj. De nye vindmøller i område 15 og 23 ses mellem bevoksningen. I område 23 er hele parken vist, med de tre vindmøller, som vil stå i Struer Kommune. MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE 19

74 6 Øvrig miljøpåvirkning Naturbeskyttelse og fredning På kort 12 er fredninger samt internationale og nationale beskyttelsesområder lagt oven på de potentielle vindmølleområder. Områderne er herved blevet betydeligt reduceret. Lægger man hertil regionplanens afvejning af det åbne land, der er vist på kort 1, bliver vindmølleområderne yderligere reduceret. Det ses, at blandt andet områderne i Klosterheden er så godt som forsvundet. Endvidere er de mange gravhøje, der ligger som et bånd af lyserøde prikker ved overgangen mellem hedesletten og morænelandskabet samt på bakketoppene i Hygum og Tørring bakker, tydelige. International beskyttelse Omkring Harboøre Tange, i Nissum Bredning og langs kysterne af Nissum Fjord og Indfjorden er der internationale beskyttelsesområder for fugle og Ramsarområder, som det fremgår af kort 12. Der er ikke udlagt nye områder i de internationale beskyttelsesområder. Der er opretholdt et område for udskiftning til større møller i nærheden af de internationale beskyttelsesområder ved Indfjorden. Det drejer sig om område nr. 16 nordvest for Nees. Ved en planlægning for området med større møller, skal det i VVM-redegørelsen undersøges, om de større vindmøller vil påvirke de internationale beskyttelsesområder, her især fuglelivet. Naturbeskyttelse Som det fremgår af kort 12 findes der flere 3-områder i form af heder, moser og overdrev samt beskyttede vandløb i de potentielle områder for vindmøller. Ved planlægningen skal det påses, at der ikke sker beskadigelse af de beskyttede områder hverken i anlægsfasen eller under drift. Fredninger, bygge- og beskyttelseslinier Gravhøje Af kort 12 fremgår, at der i Lemvig Kommune er mange, fredede gravhøje samt en del fredskov. Ved de fredede gravhøje skal der holdes en byggeafstand på 100 m, hvilket også inkluderer vingeoverslag. Det betyder, at en vindmølle med 100 m rotor skal placeres 150 m fra gravhøjene. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra denne byggelinie, hvis gravhøjen for eksempel ligger inde i et skovområde. Fredskov og skovbyggelinier Der er store områder med fredskov, hvor nogle vindmølleområder ligger tæt på skoven. Ingen vindmølleområder ligger i selve fredskoven. Skove på mindst 20 ha er beskyttet med en byggelinie på 300 m for at beskytte skovbrynet og dyre- og fugleliv. Flere af vindmølleområderne er placeret inden for skovbyggelinien, og opførelse af vindmøllerne kræver derfor en dispensation. Ved udarbejdelse af lokalplan med VVM-redegørelse skal der nærmere redegøres for, hvor der er skovbyggelinie, og anlæggets påvirkning af skoven skal vurderes. Åbeskyttelseslinie Nogle åer og vandløb er beskyttet som 3-område med et optegnet beskyttelsesområde, mens andre har en fast beskyttelseslinie på 100 m. Hvis der påtænkes at anlægge vindmøller indenfor beskyttelseslinien, kan kommunen dispensere for linien, hvis den vurderer, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af vandløbet. Beskyttede diger Der må efter museumsloven ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende, med mindre kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gør undtagelse fra bestemmelsen. Beskyttede diger skal registreres ved lokalplanlægningen, og der skal redegøres for, om der findes beskyttede diger. For sten- og jorddiger og lignende, der er beskyttet som fortidsminder må der ikke foretages ændring i tilstanden. Kirkebyggelinier Omkring alle kirker er der udlagt en byggelinie på 300 m. Desuden har Ringkjøbing Amt udlagt aftaleområder omkring kirkerne, hvor indsigten til kirken beskyttes ved at friholde kirkens omgivelser for anlæg over en vis højde. Vindmøller vil så godt som aldrig komme i berøring med aftaleområderne. Alligevel kan de meget høje vindmøller virke forstyrrende for oplevelsen af kirken i landskabet. I afvejningen af de potentielle vindmølleområder i Lemvig Kommune er et område syd for Klinkby valgt fra, da det lå lige udenfor kirkeaftaleområdet. Bøvling Kirke ligger i et meget åbent og fladt landskab. Ved opstilling af vindmøller i område 7 og 8 skal det vurderes, hvorledes vindmøllerne påvirker oplevelsen af kirken. Ved alle projekter skal det vurderes, om kirker inden for de nærmeste 3 4 km bliver påvirket af vindmøllerne. Påvirkning af klima Luftforurening Produktion af el på vindkraft fortrænger elektricitet produceret på konventionelle kraft- og kraftvarmeværker, hvor brændslet enten er kul, olie og naturgas samt i mindre grad biomasse og affald. Etablering af en større vindmøllekapacitet vil dermed medvirke til, at Danmark kan opfylde sin forpligtigelse i forhold til en reduktion af emissionen af drivhusgasser, den såkaldte Kyoto-aftale. Ifølge Kyotoaftalen skal Danmark nedbringe sit CO 2 -udslip med 25 millioner tons om året inden % af den producerede elektricitet i Danmark i 2006 stammer fra fossile brændsler, og den gennemsnitlige emission, udsendelse til atmosfæren, udgjorde herfra 621 g CO 2, 0,12 g SO 2 og 1,14 g NO x pr. produceret kwh. Anvender man disse værdier, kan man beregne, hvor stor positiv effekt på emissionen af disse stoffer det vil have at udnytte de potentielle muligheder for opstilling af vindmøller i Lemvig kommune, som temaplanen beskriver. I den sammenhæng kan det samtidig have interesse at se på effekten fra den Nationale Prøvestation for Vindmøller og den eksisterende havbaserede vindmøllepark i Nissum Bredning, Rønland Vindmøllepark, samt den nye park, Thyborøn Hav Vindmøllepark, der er foreslået nord for sejlrenden, da Prøvestationen ligger i kommunen og da de to andre parker er havbaseret på placeringer, som visuelt har betydning for Lemvig Kommunes nordvestlige del. De to havbaserede vindmølleparker står i et særdeles vindgunstigt område. I Lemvig kommune eksisterer der allerede i dag en betydelig vindmøllekapacitet. En beregning over den emis- 20 MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE

75 Kort 12 sikrede arealinteresser og afstande til beboelse Afstande til naboer 600 m 500 m 400 m MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE 21

76 sionsmængde, som disse møller fortrænger om året, er ligeledes anført til sammenligning. Se tabel 2. Slaggen og asken fra de konventionelle kraft- og kraftvarmeværker transporteres til henholdsvis genanvendelse og deponi i Danmark og udlandet. Den forurening, som transporten forårsager, indgår ligesom deponiproblematikken generelt ikke i miljøvurderinger af vindmøllestrømmen og vil heller ikke blive behandlet her, men mængderne af slagge og aske, som vindmøllerne sparer, er anført i tabel 2. Tabel 2 Reduktion af drivhusgasser, slagger og aske Møller Eksisterende landmøller ( MWh/år) Potentielle landmøller ( MWh/år) Rønland ( MWh/år) Thyborøn Hav ( MWh/år) Prøvestation ( MWh/år) Mindsket emission og mindsket affald, ton/år Kultveilte, CO 2 Svovldioxid, SO 2 Kvælstofoxider, NO x Slagge og aske CO 2-mængdens andel af den danske Kyotoforpligtelse, promille , , , , ,4 22 MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE

77 7 Sundhed Påvirkning af sundheden Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt de umiddelbart indlysende finder man: - Reduktion af emissioner fra kraftværker - Støjpåvirkning - Skyggekast ved naboboliger Reduktion af emissioner Opstillingen af de potentielle vindmøllerne i temaplanen vil reducere udledningen af CO 2 med en mængde, der svarer til 14,7 promille af Danmarks Kyoto-forpligtigelse. Tillægger man reduktionen fra mølleparkerne i Nissum Bredning og Prøvestationen er reduktionen på 22 promille, eller 2,2 procent. Dertil kommer en reduktion af udledning af bl.a. svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har også sat en værdi på disse omkostninger, de såkaldte eksterne omkostninger. Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksempel drivhuseffekt - eksempelvis tørke, oversvømmelser og stormskader - og med syreregn, smog, arbejds- og sundhedsskader. Figur 1 Støjtyper og grænseværdier Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin for astmatikere samt for tidlig død. EU har i forskningsprojektet ExternE Externalities of Energy, beregnet de eksterne omkostning ved elektricitet produceret på forskellige måder i de enkelte lande. I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet produceret på kulkraft beregnet til øre pr kwh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre pr kwh. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har beregnet, hvor meget kraftværkernes luftforurenings påvirkning af sundheden koster, og DMU prissætter sygdomsvirkningen til 2,24 Eurocent, eller 17 øre per kwh. Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke i beregningen. DMU har i sin seneste rapport om emnet fra 2007 af Mikael Skou Andersen m.fl, EVA a non-linear Eulerian approach for assessment of health-cost externalities of air pollution, set på den del af omkostningerne, der vedrører menneskers sundhed, og som skyldes forurening med SO 2, NO x og partikler. Rapporten nuancerer det tidligere billede på baggrund af væsentlig mere præcise atmosfæriske beregninger og et mere præcist datagrundlag for befolkningens fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrændingen svinger fra 0,42 eurocent pr kwh over 3,44 til 6,34 eurocent pr kwh over årene Højst for Vestforbrændingen og lavest for Amagerværket. Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af tungmetalforureningen og uden CO2-omkostningen. Sidstnævnte sætter Energistyrelsen til ca 7 øre pr kwh ved en CO2- kvotepris på 150 kr pr ton. Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og dermed en rigere tilværelse. Støjpåvirkning Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først og fremmest et sus fra vingerne, idet de passerer tårnet, og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt siger man, at uønsket lyd er støj. Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 db(a) er anset for et kritisk niveau. Derfor er der i Danmark vejledende grænseværdier for hvor meget støj, der må være fra industri og andre tekniske anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj fra virksomheder målt udendørs varierer over ugen og over døgnet fra 45 db(a) til 35 db(a) i områder med åben og lav boligbebyggelse, som eksempelvis villakvarterer. Lavest om natten, da man er mere følsom for lyd, når man skal sove. Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da deres produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme. For vindmøller er der derimod ved lov fastsat et maksimalt støjniveau på 39 db(a) i boligområder, og 44 db(a) ved enkeltboliger i det åbne land. Ved en planlægning for området med større møller, skal det i VVM-redegørelsen undersøges, om de større vindmøller overholder støjkravene. MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE 23

78 Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog være generende for nogle mennesker, der er meget følsomme for støj. Støjen vil komme som et sus, der gentages ca hvert andet sekund ved de store møller. Monotonien kan være en del af problemet ved påvirkningen, men vil næppe kunne høres med en vindhastighed over 8 12 m/s, der svarer til frisk til hård vind, på grund af baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse. Skyggekast ved naboer Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter. Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage eller forværre sygdomme, hvis det falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Derfor er det vejledende fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10 timers skyggekast årligt. Ved en planlægning for området med større møller, skal det i VVM-redegørelsen undersøges, om de større vindmøller overholder de anbefalede grænseværdier på 10 timer skyggekast om året, og hvis det ikke er tilfældet foreslå foranstaltninger til at nedbringe skyggekastet.. For at begrænse skyggekastet, kan ejeren stoppe vindmøllen i det tidsrum, det foregår. 8 Overvågning I VVM-tilladelsen til projekter med store møller vil der blive stillet betingelse om afværgning af skyggekast. Endvidere kan der være stillet krav til placeringen i forhold til byggelinier, afstand til naboer eller andre forhold. Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægget ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllen, hvis kravene i Støjbekendtgørelsen eller VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper møllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau og udseende vil sammen med andre uønskede miljøpåvirkninger fra møllen stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen. Referencer # Carl Bro Newsletter, 5. Årgang, 2. udgave. Danmark, juni # Danmarks Miljøportal, Arealinformation/; =ringkoebing. # Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet: Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser. Faglig rapport fra DMU, nr København # Danmarks Vindmølleforening, Fakta om vindenergi,ø1, Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi, juni # Dansk Elforsyning Statistik # Energistyrelsen, Stamdataregister for vindmøller, # ExternE - Externalities of Energy, A Research Project of the European Commission. Results of ExternE Figures of the National Implementation phase. # Kommuneplan 2001, Lemvig Kommune. # Lemvig Museum, arbejdspapir om kulturområder, # Mikael Skou Andersen m.fl: EVA a non-linear # Eulerian approach for assessment of health-cost externalities of air pollution. Dept. of Policy Analysis, National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Grenåvej 14, DK-8410 Rønde Se: www2.dmu.dk/pub/eva_artikel.pdf. # Mikael Skou Andersen og Lise Marie Frohn: De eksterne omkostninger ved energiproduktion. I Månedsmagasinet Naturlig Energi, maj 2007, 29. årgang, nr 9. # Miljømionisteriet, planredskab for vindmøller, miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-vindmoeller # Per Smed, Landskabskort # Regionplan 2005, Ringkjøbing Amt Se: A7-B7B1-EAC F/32925/Regionplan2005.pdf Se også: RP05_amter/ringkoebing/ringkoebing.htm 24 MILJØRAPPORT FOR TEMAPLAN FOR VINDMØLLER I LEMVIG KOMMUNE