Data og performance: Nederst i venstre hjørne beskrives områdets performance som status og styrke på udvalgte nøgletal.

Transkript

1 14. juni 019 Sag Bilag.4. Overblik over data- og videngrundlag Som grundlag for erhvervsfremmestyrelsens drøftelse af styrkepositioner og spirende områder på møde den 6. juni 019 er der udarbejdet et overblik over bestyrelsens data- og videngrundlag. Nærværende overblik omfatter: Læsevejledning til oversigtsark Læsevejledning til performanceoverblik og databaserede indikatorer Databaseret performanceoversigt for 10 potentielle styrkepositioner Oversigtsark med data og beskrivelse af de 10 potentielle styrkepositioner Oversigt over eksisterende klynger og innovationsnetværks relationer til de 10 potentielle styrkepositioner. Oversigten er gengivet som hhv. emneopdelt tabel og en geografisk fordeling på et Danmarkskort. ERHVERVSSTYRELSEN Vejlsøvej Silkeborg Tlf CVR-nr E-post deb@erst.dk ERHVERVSMINISTERIET 1. Læsevejledning til oversigtsark Data for de 10 potentielle styrkepositioner stammer fra det bedst egnede af de erhvervsområder, som IRIS har identificeret. 1 Generelt er der god overensstemmelse mellem den kvalitative beskrivelse af de enkelte områder og det underliggende kvantitative datagrundlag. I enkelte tilfælde er der dog delområder af beskrivelsen, der ikke omfattes af data. Tolkningen af data bør tage højde for dette forbehold. Det er muligt, at delområderne påvirker performance i såvel positiv som negativ retning. Konkret drejer det sig om design (omfatter ikke data for møbler), avanceret produktion (omfatter ikke data for elektronik og elektroniske produkter) og fødevarer (omfatter ikke data for bioressourcer i bred forstand). Arket vedrørende transport, logistik og maritime erhverv omfatter både transport og logistik og det maritime fra analysen af IRIS. Hvert af de 10 oversigtsark består af seks faste dele: Områdebeskrivelse: Øverst i venstre hjørne beskrives, hvad erhvervsog teknologiområdet omfatter med eksempler på vigtige forsknings- og teknologistyrker. Data og performance: Nederst i venstre hjørne beskrives områdets performance som status og styrke på udvalgte nøgletal. 1 Erhvervsmæssige styrkeområder kortlægning af erhvervsstyrker i dansk erhvervsliv, IRIS Group for Erhvervsstyrelsen, 019.

2 /4 o Status betyder senest tilgængelige opgørelse af nøgletal, jf. nedenstående beskrivelse af performanceoverblik. o Styrke angiver områdets komparative performance for hver indikator sammenholdt med de 5 identificerede erhvervsområder i IRIS analyse. Dermed vises områdets præstation på de enkelte nøgletal relativt til de øvrige områder. Alle indikatorer er omregnet til tre styrketrin fra (lavest) til (højest): Tabel 1. Performancerangering af potentielle styrkepositioner. Styrketrin Performance Visning i performanceoverblik Blandt bedst præsterende tredjedel af områderne Blandt områder, der præsterer på mellemste niveau Blandt lavest præsterende tredjedel af områderne Beskæftigelsesmønster: Øverst midtfor vises den geografiske fordeling af beskæftigede inden for området (017-tal). Klyngeplot: Øverst til højre i et såkaldt klyngeplot vises beskæftigelsesudviklingen (jobvækst), antal fuldtidsårsværk (størrelsen på cirkler) og specialiseringsgraden for området i de enkelte erhvervshuses opland. Specialiseringsgraden angiver erhvervsområdets andel af beskæftigelsen i den givne geografi set i forhold til den samlede andel på landsplan. En specialisering over 1,0 betyder, at erhvervsområdet fylder relativt set mere i det givne opland, end det gør i hele landet. : Nederst midtfor angives en række andre forhold, der ligger ud over det databaserede videngrundlag: o o o : Angiver opmærksomhedspunkter, der kan påvirke den strategiske prioritering af området, fx via besvarelser på aktørundersøgelsen. : Angiver aktører i klynge-/netværkslandskabet, der vurderes at relatere sig til området. Nogle klynger eller netværk optræder flere gange, da de vurderes at vedrøre flere af de fremhævede områder. : Angiver, hvilke erhvervshuse, der vurderes at have tilkendegivet beslægtede strategiske prioriteter i deres bidrag til formuleringen af strategien. Danmarkskort: Nederst til højre vises den geografiske placering af relaterede klyngeorganisationer (hovedsæde) og innovationsnetværk samt bidrag til formulering af strategien med relaterede strategiske prioriteter fra erhvervshusene.

3 /4. Læsevejledning til performanceoverblik og databaserede indikatorer Det samlede performanceoverblik består af nedenstående 11 nøgletal for de 10 erhvervsområder udvalgt fra bestyrelsens data- og videngrundlag. Områdernes styrketrin angives med farvegraduering, jf. tabel 1. På møde d. 1. maj drøftede bestyrelsen evt. inddragelse af områdernes indtjeningsevne som indikator. Med indtjeningsevne henvises til en virksomheds evne til at indtjene et overskud på baggrund af dens omsætning. Det opgøres oftest i forbindelse med driftsøkonomisk analyse på enkeltvirksomhedsniveau. På aggregeret niveau for hele erhvervsområder vurderes det, at absolut værditilvækst er et godt nøgletal for indtjeningsevne og en relevant indikator for deres volumenmæssige bidrag til Danmarks samlede værdiskabelse, der udgør grundlaget for fremtidens velstand. Endvidere vurderes det, at produktivitetsvækst (baseret på produktivitet opgjort som værditilvækst per beskæftiget) og købekraftskorrigeret lønniveau er gode indirekte indikatorer for indtjeningsevne. Begge kan anvendes til at vurdere indtjeningsevne per proxy. Lønniveau indgår i beregningen af konkurrenceevne score, jf. nedenfor. Endelig er erhvervsområdernes evne til at have mange beskæftigede med en gennemsnitliglig høj løn også en relevant indirekte indikator for den samfundsmæssige værdiskabelse, herunder via skatteindtægter fra de beskæftigedes lønindkomst. Hertil kommer bl.a. selskabsskatten fra en andel af virksomhederne inden for hvert område. Ud fra ovenstående overvejelser fremhæves tre indikatorer: 1. Værditilvækst: Værditilvækst approksimeret med virksomhedernes samlede salg fratrukket køb ( ). 4. Produktivitetsvækst: Angiver gennemsnitlig produktivitetsvækst i perioden opgjort som værditilvækst per beskæftiget.. Afledte væksteffekter (multiplikator): Størrelsen af den afledte multiplikatoreffekt på den indenlandske efterspørgsel. Jo hørere tal, jo større afledte effekter af vækst inden for området. Fx betyder en multiplikator på 1,7 for fødevarer en direkte afledt effekt på den indenlandske efterspørgsel på 1,7 mio. kr., hvis fødevareproduktionsværdien øges med 1 mio. kr. 4. Konkurrenceevne score: Angiver ved international sammenligning et proxymål for områdets komparative konkurrencefordel. Områdets score udregnes Indikator nr. 1-9 findes i analysen fra IRIS Erhvervsmæssige styrkeområder kortlægning af erhvervsstyrker i dansk erhvervsliv, mens nr er beregnet af sekretariatet på baggrund af analysen fra IRIS Danske styrker inden for forskning, teknologi og uddannelse og deres betydning for vækst og erhvervsudvikling. Tolkningen af indtjeningsevne opgjort via regnskabsstatiske oplysninger (fx bruttofortjeneste, overskudsgrad eller egenkapitalens forrentning) vurderes at være for usikker til, at det anbefales at inkludere i data- og videngrundlaget, da oplysningerne ikke omfatter alle relevante virksomheder inden for de identificerede erhvervsområder pga. forskellige indberetningskrav relateret til de enkelte virksomhedsklasser. 4 Enkelte virksomheder med enten meget høj eller lav værditilvækst kan skævvride billedet af værditilvæksten inden for et erhvervsområde. For at minimere effekten af de ekstreme tilfælde er virksomheder i nederste og øverste percentil fjernet fra opgørelsen.

4 4/4 som det geometriske gennemsnit på baggrund af landenes gennemsnitlige lønniveau (PPP-justeret) og specialiseringsgrad. Landene rangeres på baggrund af scoren, så en lav score betyder en høj placering, jf. IRIS analyse for yderligere forklaring af metode. 5. Andel eksporterende virksomheder: Hvor mange af områdets virksomheder, der gennemsnitligt eksporterer til udlandet ( ). 6. Andel af samlet eksport: Værdien af områdets eksport som gennemsnitlig andel af værdien af Danmarks samlede eksport ( ). Vækst- og udviklingspotentiale 7. Andel innovative virksomheder: Hvor mange af områdets virksomheder, der gennemsnitligt er innovative ( ). 8. Andel FoU-aktive virksomheder: Hvor mange af områdets virksomheder, der gennemsnitligt er aktive inden for forskning og udvikling ( ). 9. Andel vækstvirksomheder: Hvor mange af områdets virksomheder, der gennemsnitligt er vækstvirksomheder ( ) Samarbejdsprojekter i F&I-ordninger inden for danske forskningsstyrker: Gennemsnitligt antal samarbejdsprojekter pr. år under statslige forskningsog innovationsordninger inden for de danske forskningsstyrker, der identificeres i analysen af forskning, teknologi mv. (01-017). 11. Patentansøgninger inden for danske teknologistyrker: Gennemsnitligt antal patentansøgninger pr. år inden for de markante og moderate danske teknologistyrker, der identificeres i analysen af forskning, teknologi mv. (01-017). 5 En vækstvirksomhed har både tre år i træk haft en gennemsnitlig årlig vækst på min. 0 pct. i antal fuldtidsansatte og min. fem fuldtidsansatte ved vækstperiodens begyndelse.

5 Performanceoverblik Life science og velfærdsteknologi Fødevarer og bioressourcer Energi- og miljøteknologi* Transport, logistik, maritime erhverv Transport mv. Maritime mv. Design, mode og møbler Finans og fintech Avanceret produktion Digitale teknologier Bæredygtigt byggeri Beskæftigelse, årsværk Indtjeningsevne og værdiskabelse Værditilvækst (mia. kr.) 69,7 56,8,0,4 50,4 0,9 0,7 48,9 50,7 1, Afledte effekter (multiplikator) 0,6 1,7 0,85 0,5 0, 0,4 0,59 0,75 0,6 0,64 Produktivitetsvækst 7,% 1,9% -0,4% 0,7% -1,1% 0,9% -1,% 0,% 5,1% -0,% Pejlemærker International konkurrencekraft Vækst- og udviklingspotentiale Konkurrenceevne score Andel eksporterende virksomheder 4, 0,9% 57,% 17,6% 50,6% 47,1% 0,1% 9,4% 6,8% 15,8% Andel af samlet eksport 11,6% 11,9% 7,9%,5% 16,6% 4,1% 6,,9% 0,7% Andel innovative virksomheder Andel FoU-aktive virksomheder 61,1% 41,5% 5,9% 5,4% 1,4% 50,9% 7,9% 46,4% 5,4% 4,5% 5, 11,1% 9,8% 6,7% 6,5% 10,9% 10,4% 15, 4,6% 14,% Andel vækstvirksomheder 11,4% 4,1% 7,7% 5,1% 10,% 7,5% 6,4% 4,7% 6,4% Forsknings- og innovationsmiljøer Samarbejdsprojekter i F&Iordninger inden for danske forskningsstyrker Patentansøgninger inden for danske teknologistyrker Læsevejledning Farvestyrken i tabellen angiver områdets komparative performance for en indikator sammenholdt med de 5 identificerede erhvervsområder i IRIS rapporten. Dermed vises, hvordan området præsterer på hvert nøgletal relativt til de øvrige områder. Blandt bedst præsterende tredjedel af områderne Blandt områder, der præsterer på mellemste niveau Blandt lavest præsterende tredjedel af områderne * Data for hele kolonnen omfatter både energiteknologi og miljøteknologi, da der ikke er lavet særskilte analyser af de to områder

6 Life science og velfærdsteknologi Life science indebærer fagområder der arbejder i hele eller dele af værdikæden inden for lægemidler og bioteknologiske præparater samt medicoprodukter. Velfærdsteknologi dækker over health-tech og relaterede teknologiske løsninger og services i tilknytning til bl.a. pleje, omsorg, sygdomsbehandling og forebyggelse. I Danmark har vi stærke forsknings- og teknologistyrker, som understøtter udviklingen på området. Det gælder eksempelvis somatik, bioscience og bioteknologi, medicinsk teknologi, farmaceutika, sundhedsteknologi samt audiovisuel teknologi, herunder især høreapparater. Bornholm Nordjylland Midtjylland Sydjylland Fyn Sjælland Hovedstaden fuldtids - årsværk Fordeling fuldtidsbeskæftigede 017 % 9% % % 1% 7% Jobvækst 01-4 Hovedstaden; 8.04 Fyn; 1.7 Nordjylland; 1.75 Sjælland; ,5 1 1,5,5 Midtjylland; Specialisering 017 Data og performance* Status Styrke Værditilvækst (mia. kr.) 69,7 Produktivitetsvækst 7, % Afledte væksteffekter (multiplikator) 0,6 Konkurrenceevnescore Andel eksporterende virksomheder 4% Andel af samlet eksport 11,6% Vækst- og udviklingspotentiale Andel innovative virksomheder 61,1% Andel FoU-aktive virksomheder 5% Andel vækstvirksomheder 11,4% Gns. samarbejdsprojekter i F&I-ordninger inden for danske forskningsstyrker per år 5 Gns. patentansøgninger inden for danske teknologistyrker per år 888 Generelt fremtrædende i aktørundersøgelsen I 018 lanceredes en national vækstplan for life science Danmark kan blive en af de ledende inden for udvalgte områder inden for life science, men har næppe kritisk masse til at fokusere på hele området Området bidrager til løsninger af globale udfordringer Mange eksisterende forskningsmæssige styrker og bredt samspil med erhvervslivet Medicon Valley Allicance MTIC Medtech Innovation Consortium Welfare Tech BioPeople Innovationsnetværk Danish Health Tech Igangværende konsolidering af klynger/netværk Erhvervshus Fyn Erhvervshus Hovedstaden * Data omfatter life science, men ikke velfærdsteknologi, jf. Erhvervsmæssige styrkeområder, IRIS Group 019.

7 Fødevarer og bioressourcer Fødevarer dækker hele forsynings- og værdikæden fra fiskeri, jordbrug og husdyravl til forædling og distribution af fødevarer, herunder engroshandel og andre serviceydelser i forbindelse med fødevarer. Bioressourcer vedrører produktion og forskellige former for behandling og anvendelse af biomasse, fx afgrøder, tang, træ og gødning. I Danmark har vi stærke forsknings- og teknologistyrker, som understøtter udviklingen på området. Det gælder bl.a. fødevareforskning, veterinærvidenskab, bæredygtighed og fødevarekemi fuldtids - årsværk Fordeling fuldtidsbeskæftigede Hovedstaden 11% Sjælland 1 Fyn 6% Sydjylland 4% Midyjylland Nordjylland 17% Bornholm 1% Jobvækst Hovedstaden; Sjælland; Midtjylland; Sydjylland;.06 Nordjylland; ,5 1 1,5,5-1 Fyn; Bornholm; 78 Specialisering 017 Data og performance* Status Styrke Værditilvækst (mia. kr.) 56,8 Produktivitetsvækst 1,9% Afledte væksteffekter (multiplikatoreffekt) 1,7 Konkurrenceevnescore 6 Andel eksporterende virksomheder 0,9% Andel af samlet eksport 11,9% Vækst- og udviklingspoteniale Andel innovative virksomheder 41,5% Andel FoU-aktive virksomheder 11,1 % Andel vækstvirksomheder 4,1% Gns. samarbejdsprojekter i F&I-ordninger inden for danske forskningsstyrker per år Gns. patentansøgninger inden for danske teknologistyrker per år VigƟge sniƞlader med andre potenɵelle styrkeposiɵoner Relevans ift. globale udfordringer i kraft af øget fokus på bæredygtig produktion, manglende ressourcer og stigende efterspørgsel efter sunde og sikre fødevarer Agro Business Park Danish Food Cluster Nordjysk Fødevareerhverv VIFU (Videnscenter for Fødevareudvikling) Innovationsnetværk Danish Food Innovation Innovationsnetværk - INBIOM Igangværende konsolidering blandt klynger/netværk Erhvervshus Midtjylland Erhvervshus Sydjylland Erhvervshus Fyn * Data omfatter fødevarer, men ikke bioressourcer, jf. Erhvervsmæssige styrkeområder, IRIS Group 019.

8 Energiteknologi Miljøteknologi Energiteknologi omfatter produktion af energi og energieffektive løsninger. Området dækker således over bl.a. offshore-industrien vindmølleindustrien, varmepumper, energilagring og integrerede energisystemer. Der er stærke danske forsknings- og teknologistyrker inden for bl.a. vind- og solenergi, fjernvarme, energilagring, varmepumper samt områder relateret til samspil med det offentlige via forskning i politik og forvaltning Jobvækst Miljøteknologi dækker over løsninger fuldtids - 5% inden for bl.a. vand-, luft- og jordrensning, årsværk Bornholm; vandforsyning, spildevand, cirkulær 69 5% Fyn; 4.91 Sydjylland; økonomi, klimatilpasning og ressourceeffektivitet og procesoptimering Fordeling fuldtidsbeskæftigede % af spildreduktion. Sjælland; Hovedstad 7%.178 5% Inden for miljøteknologi er der danske Sjælland 7% forsknings- og teknologistyrker med fokus Fyn 9% 0 0,5-5% 1 1,5 på bl.a. vandteknologi, affaldshåndtering, Sydjylland 6% Nordjylland; miljøregulering, filtre og udstødning. -15% Midyjylland 8% Hovedstaden; Nordjylland 1%.19-5% Midtjylland; Bornholm % Specialisering 017 Data og performance* Status Styrke Værditilvækst (mia. kr.) Produktivitetsvækst Afledte væksteffekter (multiplikator) Konkurrenceevnescore Andel eksporterende virksomheder,0-0,4% 0,85 57,% Energiteknologi Flere interessenter nævner udvikling af grønt test- og udviklingscenter med fokus på forskningsmiljøer, innovative SMV er og produktionsvirksomheder Kommuner og regioner bør inddrages i udviklingen på området Området bidrager til grøn omstilling Miljøteknologi Danmark har styrker inden for udvikling af globalt efterspurgte løsninger af miljøteknologi Området bidrager til globale udfordringer, herunder grøn omstilling Andel af samlet eksport Vækst- og udviklingspotentiale Andel innovative virksomheder Andel FoU-aktive virksomheder Andel vækstvirksomheder 7,9% 5,9% 9,8% 7,7% Gns. samarbejdsprojekter i F&Iordninger inden for danske 18 forskningsstyrker per år Gns. patentansøgninger inden for danske teknologistyrker per år 05 * Data omfatter både energi- og miljøteknologi, jf. Erhvervsmæssige styrkeområder, IRIS Group 019. CLEAN Innovationsnetværket Smart Energy Energy Innovation Cluster (ENC) Innovationsnetværk ENC House of Energy Gate 1 Erhvervshus Nordjylland Erhvervshus Midtjylland Erhvervshus Sydjylland Erhvervshus Hovedstaden CLEAN Innovationsnetværk for miljøteknologi Vand i byer Gate 1 Innovationsnetværket Smart City Cluster Igangværende konsolidering inden for vandområdet Erhvervshus Nordjylland Erhvervshus Midtjylland Erhvervshus Sydjylland Erhvervshus Hovedstaden

9 Transport, logistik og maritime erhverv Fordeling fuldtidsbeskæftigede 017 Jobvækst Maritime Hovedstaden; 1.18 Det samlede område dækker end-to-end 7% fuldtids - Hovedsta 49% Midtjylland; logistikløsninger. Transport og logistik dækker over årsværk passager- og godstransport til lands og i luften. Det Sjælland 11% 4% Midtjylland; 869 dækker over selve transporten såvel som serviceydelser knyttet hertil. Det maritime Fyn 5% Fyn;.85 6% erhvervsområde hænger tæt sammen med transport og logistik og dækker fremstilling, reparation og Sydjylland 19% 0, 0,7 1, 1,7 vedligeholdelse af skibe, boreplatforme, samt sø- og 9% Nordjylland; Transport 4.04 Sjælland; kysttransport af passagerer og gods. Midyjylland Sjælland; 7 og logistik % Hovedstaden; 4.66 Der er på området danske forskningsstyrker inden for Nordjylland 8% Bornholm; 11 Sydjylland; 845 bl.a. informationssystemer til logistik, maritim teknik fuldtids - 1% samt områder inden for rumforskning samt årsværk % Bornholm; 6 transportmodellering. -4 Sydjylland; 9.97 Bornholm Fyn; 496 Nordjylland; 1.44 Specialisering 017 Data og performance Maritime erhverv Transport og logistik Status Styrke Status Styrke Værditilvækst (mia. kr.) 50,4,4 Produktivitetsvækst -1,1% 0,7% Afledt vækst (multiplikatoreffekt) 0, 0,5 Konkurrenceevnescore 1 Andel eksporterende virksomheder 50,6% 17,6% Andel af samlet eksport 16,6%,5% Vækst- og udviklingspotentiale Andel innovative virksomheder 1,4% 5,4% Andel FoU-aktive virksomheder 6,5% 6,7% Andel vækstvirksomheder 10,% 5,1% Gns. samarbejdsprojekter i F&Iordninger inden for danske 0 4 forskningsstyrker per år Gns. patentansøgninger inden for danske teknologistyrker per år 11 I 018 lanceredes en national vækstplan for det maritime område Der er markante danske virksomheder i en global kontekst Forventet stor omstilling ift. stigende krav til bæredygtighed og energibesparende løsninger, herunder udvikling inden for digitalisering Fyns Maritime Klynge Marcod Maritimt Center for Optimering og Drift MDC - Martitime Development Center Transportens Innovationsnetværk SmartLog Igangværende konsolidering af klynger/netværk inden for det maritime Erhvervshus Nordjylland Erhvervshus Fyn Erhvervshus Syd * Data omfatter transport og logistik samt det maritime område, jf. Erhvervsmæssige styrkeområder, IRIS Group 019.

10 Finans og fintech fuldtids - Området dækker over udvikling af finansielle produkter, finansiel virksomhed årsværk og relateret teknologi, der forbedrer eller automatiserer finansielle services relateret til at hjælpe virksomheder, organisationer og forbrugere med finansiel styring af aktiviteter og processer. Området omfatter desuden kryptovaluta, relateret kunstig intelligens mm. Der er danske forsknings- og Fordeling fuldtidsbeskæftigede 017 teknologistyrker inden for relaterede områder som big data, computer science Hovedstaden 59% samt kryptering. Sjælland 6% Fyn 4% Det bemærkes, at området scorer uforholdsmæssigt lavt i IRIS analyse af Sydjylland erhvervsstyrker, da flere performanceindikatorer ikke er opgjort pga. 9% utilstrækkelige og mangelfulde data. Midyjylland 16% Nordjylland 7% Bornholm Jobvækst Midtjylland; Sydjylland; % % 0, 0,8 1, 1,8 Sjælland; -7% Hovedstaden Fyn;.694 ; % Nordjylland; Bornholm; 17-17% -% -7% Specialisering 017 Data og performance* Status Styrke Værditilvækst (mia. kr.) 7, Produktivitetsvækst -1,4% Afledte væksteffekter (multiplikator) 0,59 Konkurrenceevnescore - - Andel eksporterende virksomheder 0,1% Andel af samlet eksport Vækst- og udviklingspotentiale Andel innovative virksomheder 7,9% Veletableret økosystem af virksomheder FinTech er et af de hurtigst voksende erhvervsområder målt på investeringer, jobskabelse, nyetablerede virksomheder samt antal indgåede samarbejdsaftaler i Danmark og globalt. Bidrager til globale sociale og humanitære udfordringer samt understøttelse af den grønne omstilling. Copenhagen Fintech Erhvervshus Hovedstaden Andel FoU-aktive virksomheder 10,4% Andel vækstvirksomheder 0,04% Gns. samarbejdsprojekter i F&I-ordninger inden for danske forskningsstyrker per år Gns. patentansøgninger inden for danske teknologistyrker per år 7 * Data omfatter finansiering og forsikring, jf. Erhvervsmæssige styrkeområder, IRIS Group 019.

11 Avanceret produktion Området dækker over værdikæder inden for fremstillingsindustrien og fuldtids - produktionsvirksomheder. Der indgår desuden anvendelse af ny teknologi, årsværk automatisering og digitalisering samt områder inden for produktivitetsforbedringer i produktion fx industrirobotter. Der er danske forskningsstyrker inden for logistik og produktion samt digital infrastruktur og Fordeling fuldtidsbeskæftigede 017 netværk relateret til erhvervsområdet. Endvidere ses også sammenhænge Hovedstaden 6% mellem avanceret produktion og forskning inden for energi og business. Sjælland 8% Det bemærkes, at sekretariatet har vurdereret, at robot- og droneteknologi er Fyn 8% et stærkt selvstændigt spirende område. Sydjylland 16% Midyjylland 8% Nordjylland 1% Bornholm 1% Hovedstaden; Jobvækst Midtjylland; Bornholm; 695 Nordjylland; Fyn; Sjælland; ,5 1 Sydjylland; 1, Specialisering 017 Data og performance* Status Styrke Værditilvækst (mia. kr.) 48,9 Produktivitetsvækst 0,% Afledte væksteffekter (multiplikator) 0,75 Konkurrenceevnescore 9 Andel eksporterende virksomheder 9,4% Andel af samlet eksport 6% Vækst- og udviklingspotentiale Andel innovative virksomheder 46,4% Andel FoU-aktive virksomheder 15% Andel vækstvirksomheder 6,4% Danmark har et velfungerende økosystem inden for fremstillingsindustri, der muliggør en videnintensiv og avanceret produktion af produkter med høj kommerciel værdi Vigtigt at fokusere på virksomhedernes fremtidige kompetencebehov, anvendt forskning og videndeling af innovativ teknologi og løsninger DAMRC (Danish Advanced Manufacturing Research Center) MADE (Manufacturing Academy of Denmark) Innovationsnetværk for fremtidens produktion Innovationsnetværk Dansk Materiale Netværk Erhvervshus Sydjylland Erhvervshus Fyn Gns. samarbejdsprojekter i F&I-ordninger inden for danske forskningsstyrker per år Gns. patentansøgninger inden for danske teknologistyrker per år *Data omfatter avanceret maskinfremstilling, jf. Erhvervsmæssige styrkeområder, IRIS Group 019.

12 Design, mode og møbler Området omfatter virksomheder, der arbejder med fx grafisk design, servicedesign og designrådgivning samt bolig- og beklædnings-virksomheder og en række andre kreative virksomheder, der bl.a. beskæftiger sig med produktion af møbler, interiør, tekstiler, modevarer, tasker, fodtøj samt fremstilling af husholdningsartikler, ure og smykker. I forhold til de øvrige områder ses ikke en stærk relation mellem området og danske forsknings- og teknologistyrker. Der kan dog inden for området nævnes styrker indenfor bl.a. digitalt design, digital æstetik og møbler. Området kan desuden understøttes af danske styrker inden for bl.a. produktionsoptimering..14 fuldtids - årsværk Fordeling fuldtidsbeskæftigede 017 Hovedstaden 1% Sjælland 4% Fyn 4% Sydjylland 17% Midyjylland 6% Nordjylland 8% Bornholm 5% Jobvækst Bornholm; Sjælland; 781 Hovedstaden; 6.96 Fyn; % 1 5% -1-15% Sydjylland;.690 Nordjylland; Midtjylland; , 0,7 1, 1,7-5% Specialisering 017 Data og performance* Status Styrke Værditilvækst (mia. kr.) 0,9 Produktivitetsvækst 0,9% Afledte væksteffekter (multiplikatoreffekt) 0,4 Konkurrenceevnescore 10 Andel eksporterende virksomheder 47,1% Andel af samlet eksport 4,1% Vækst- og udviklingspotentiale Andel innovative virksomheder 50,9% Andel FoU-aktive virksomheder 10,9% Andel vækstvirksomheder 7,5% I 019 lanceredes en national vækstplan for kreative erhverv, hvori der opfordres til at inddrage vækstteam for kreative erhvervs anbefaling om at samle klyngeindsatserne på området i færre men stærkere indsatser Området går på tværs af alle brancher og industrier og skaber værdi internt i virksomhederne og mellem samarbejdende virksomheder Bidrager til den digitale omstilling og cirkulær økonomi Danmark har en konkurrencefordel i designkompetence og arbejde på tværs af fagligheder Styrker branding af Danmark som en kreativ nation Design to Innovate (DI) Lifestyle and Design Cluster Innovationsnetværk Lifestyle and Design Cluster Gns. samarbejdsprojekter i F&I-ordninger inden for danske forskningsstyrker per år Gns. patentansøgninger inden for danske teknologistyrker per år 6 Erhvervshus Hovedstaden * Data omfatter tekstil og mode, men ikke møbler, grafisk design mm. jf. Erhvervsmæssige styrkeområder, IRIS Group 019.

13 Digitale teknologier Området dækker over softwareudvikling og IT-relaterede produkter og services, kunstig intelligens, blockchain, big data, internet of things og smart city. Der er i Danmark flere stærke relaterede forskningsstyrker inden for områder som især computervidenskab og robotter, men også business, rumforskning og sundhed. Der lægges op til, at to relaterede områder (hhv. digital sikkerhed og animation, film og spil) kan udpeges særskilt som spirende områder fuldtids - årsværk Fordeling fuldtidsbeskæftigede 017 Hovedstaden 6% Sjælland % Fyn 4% Sydjylland 4% Midyjylland 19% Nordjylland 7% Bornholm Bornholm; 6 Fyn;.461 Sydjylland;.809 Sjælland; Jobvækst Midtjylland; Nordjylland; Hovedstaden ; ,5 1 1,5 Specialisering 017 Data og performance* Status Styrke Værditilvækst (mia. kr.) 50,7 Produktivitetsvækst 5,1% Afledte væksteffekter (multiplikator) 0,6 Konkurrenceevnescore Andel eksporterende virksomheder 6,8% Andel af samlet eksport,9% Vækst- og udviklingspoteniale Andel innovative virksomheder 5,4% Andel FoU-aktive virksomheder 4,6% Andel vækstvirksomheder 4,7% Bred relevans ift. at understøtte digital vækst og digitalisering på tværs af alle sektorer og brancher, herunder også erhverv, der ikke udpeges som styrkeposition eller spirende område. Digitale teknologier kan ses som en driver for at opnå FN s verdensmål og på den baggrund skabe nye forretningsmuligheder BrainsBusiness Innovationsnetværk Infinit Igangværende konsolidering blandt klynger/netværk Erhvervshus Nordjylland Erhvervshus Midtjylland Erhvervshus Hovedstaden Gns. samarbejdsprojekter i F&I-ordninger inden for danske forskningsstyrker per år Gns. patentansøgninger inden for danske teknologistyrker per år 1 47 * Data omfatter området IT, jf. Erhvervsmæssige styrkeområder, IRIS Group 019.

14 Bæredygtigt byggeri Området dækker over en række brancher, der leverer materialer, produkter og serviceydelser, der bruges eller indgår i byggeri og anlæg. Det inkluderer fremstilling af materialer og elementer til byggeri. Derudover dækker området over virksomheder inden for anlæg af fx fjernbaner, lednings- og kommunikationsnet, broer, tunneller mv. samt rådgivning og service relateret til arkitektur, geologiske undersøgelser, teknisk afprøvning og andre serviceydelser ifm. byggeri og anlæg. Endvidere indgår fokus på bæredygtige løsninger, fx vedr. byggematerialer og energibesparelser. Der er flere danske forsknings- og teknologistyrker med sammenhæng til erhvervsområdet, bl.a. inden for energi, klima og miljø samt politik og forvaltning fuldtids - årsværk Fordeling fuldtidsbeskæftigede 017 Hovedstaden 1% Sjælland 9% Fyn 5% Sydjylland 18% Midyjylland % Nordjylland 1% Bornholm 1% Hovedstaden ; Jobvækst Sjælland; Fyn; 1.68 Midtjylland; 7.90 Sydjylland; 5.81 Nordjylland;.96 Bornholm; 04 0,7 0,9 1,1 1, 1,5 Specialisering 017 Data og performance* Status Styrke Værditilvækst (mia. kr.) 1, Produktivitetsvækst -0,% Afledte værdieffekter (multiplikator) 0,64 Konkurrenceevnescore 4 Andel eksporterende virksomheder 15,8% Andel af samlet eksport 0,7% Vækst- og udviklingspoteniale Andel innovative virksomheder 4,5% Andel FoU-aktive virksomheder 14,% Andel vækstvirksomheder 6,4% Potentiale inden for især bæredygtigt byggeri og teknologi Stigende efterspørgsel på klimavenligt og cirkulært byggeri samt danske styrker inden for udvikling af bæredygtighed og teknologiske løsninger Relateret til globale makrotendenser som urbanisering, en befolkninger, klimaforandringer og ressourcepres. InnoBYG Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Gate 1 Miljøforum Fyn Byggeri Erhvervshus Fyn Erhvervshus Midtjylland Gns. samarbejdsprojekter i F&I-ordninger inden for danske forskningsstyrker per år Gns. patentansøgninger inden for danske teknologistyrker per år * Data omfatter byggeri, jf. Erhvervsmæssige styrkeområder, IRIS Group 019.

15 Eksisterende klynger og innovationsnetværk relateret til erhvervs - og teknologiområder Indstillede styrkepositioner Stærke spirende områder Eksisternede klynger og innovationsnetværk Fødevarer og bioressourcer Life science og velfærdsteknologi Energiteknologi Miljø-teknologi Transport, logistik og maritime erhverv Design, mode og møbler Medicon Valley Alliance MTIC Medtech Innovation Consortium Welfare Tech Innovationsnetværk Danish Healthtech Innovationsnetværk Biopeople Agro Business Park Innovationsnetværk Danish Food Innovation Innovationsnetværk - INBIOM Danish Food Cluster Nordjyske Fødevareerhverv VIFU - Videncenter for Fødevareudvikling CLEAN Innovationsnetværk for Smart Energy Innovationsnetværk for miljøteknologi Energy Innovation Cluster Innovationsnetværk Energy Innovation Cluster House of Energy Gate1 Innovationsnetværk Smart City Cluster Miljøforum Fyn Byggeri Vand i byer Fyns Maritime Klynge MARCOD Maritimt Center for Optimering og Drift MDC - Maritime Development Center Transportens innovationsnetværk SmartLog Design to Innovate (DI) Lifestyle & Design Cluster Innovationsnetværk Lifestyle & Design Cluster Copenhagen Fintech DAMRC (Danish Adv. Manufacturing Res. Center) MADE (Manufacturing Academy og Denmark) Innovationsnetværk for fremtidens produktion Innovationsnetværk Dansk Materiale Netværk Brains Business Innovationsnetværk Infinit Innovationsnetværk InnoByg Interactive Denmark The Animation Workshop Odense Robotics UAS Denmark Innovationsnetværk RoboCluster CenSec Innovationsnetværk InnoSec Danish Sound Network Innovationsnetværk InVio Finans og fintech Avanceret produktion Digitale teknologier Bæredygtigt byggeri Robot- og droneteknologi Cybersikkerhed Animation, film og spil

16 Overblik over eksisterende klynger og innovationsnetværk* Indstillede styrkepositioner 1. Life Science og velfærdsteknologi Medicon Valley Alliance MTIC Medtech Innovation Consortium Welfare Tech Innovationsnetværket Danish Healthtech Innovationsnetværket Biopeople. Energiteknologi CLEAN Innovationsnetværk for Smart Energy (CLEAN) Energi Innovation Cluster Innovationsnetværk Energy Innovation Cluster (Energy Innovation Cluster) House of Energy Gate1. Miljøteknologi CLEAN Gate1 Vand i Byer Innovationsnetværk for miljøteknologi (CLEAN) Innovationsnetværk Smart City Cluster 4. Design, mode og møbler Design to Innovate Lifestyle and Design Cluster Innovationsnetværket Lifestyle and Design Cluster 5. Fødevarer og bioressourcer Agro Business Park Danish Food Cluster Nordjyske Fødevareerhverv VIFU Videnscenter for Fødevareudvikling Innovationsnetværk Danish Food Innovation - (Agro Business Park) Innovationsnetværk INBIOM (Agro Business Park) 6. Digitale teknologier BrainsBusiness Innovationsnetværk Infinit 7. Avanceret produktion DAMRC- Danish Advanced Manufacturing Research Center MADE- Manufacturing Academy og Denmark Innovationsnetværk for fremtidens produktion Innovationsnetværk Dansk Materiale Netværk 8. Bæredygtigt byggeri Gate 1 InnoByg Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Miljøforum Fyn Byggeri 9. Finans og fintech Copenhagen fintech 10. Transport, logistik og maritime erhverv Fyns Maritime Klynge MARCOD Maritimt Center for Optimering og Drift MDC- Maritime Development Center Transportens innovationsnetværk Smartlog Stærke spirende områder 11. Digital sikkerhed Censec Innovationsnetværk Inno-Sec 1. Animation, film og spil Interactive Denmark The Animation Workshop Danish Sound Network 1. Robot- og droneteknologi Odense Robotics UAS Denmark Innovationsnetværket Robocluster Klyngeorganisation, Klyngeorganisation, Innovationsnetværk hovedkontor afdeling * Klyngeorganisationer iht. Cluster Excellence Denmarks klyngekatalog, april 019. Klyngeorganisationer og innovationsnetværk er grupperet af Erhvervsfremmebestyrelsens sekretariat og skal ses om et udtryk for det eksisterende klynge- og innovationslandskab relateret til de indstillede styrkepositioner og stærke spirende områder, der drøftes på bestyrelsens møde d. 6. juni 019.