De ældre er Lykketofts sidste chance

Transkript

1 Politik De ældre er Lykketofts sidste chance Halmstrå. En satsning på hjemmehjælpen kan være et af Lykketofts sidste håb - Vælgerne giver området topprioritet og tror, S er bedst til at håndtere det, viser ny meningsmåling - Forgyldningen af børnefamilierne et tveægget sværd - Forskning har fået folkeligt gennembrud - Regeringen bedst på flest kompetencer Hjemmehjælpen kan blive den redningskrans, der kan trække Socialdemokraterne op i meningsmålingerne. Og hvis dette tema ikke kan bidrage til at ændre kursen for Mogens Lykketoft, er det svært at se, hvad der kan. For det første udpeger danskerne hjemmehjælp som det velfærdsområde, der trænger mest til flere penge. For det andet mener danskerne, at hjemmehjælpen er det velfærdsområder, der - sammen med aktiveringsindsatsen - fungerer dårligst. Men ikke nok med det. Ældreområdet er samtidig en af de få bastioner, hvor Socialdemokraterne skønnes at være bedre til at løse problemerne end den borgerlige regering. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet ACNielsen AIM har foretaget for Ugebrevet Mandag Morgen i perioden januar, Målingen, der er tilrettelagt i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, omfatter 555 interview med personer over 18 år. Undersøgelsen kortlægger danskernes holdning til en række forskellige velfærdsområder, ligesom den afdækker, om det er Socialdemokraterne eller VK-regeringen, der i vælgernes øjne er bedst til at håndtere områderne. Endelig beskriver tallene, hvilke velfærdsområder vælgerne oplever som velfungerende - og det modsatte. Det er imidlertid ikke kun befolkningens holdninger, der gør hjemmehjælpen oplagt at satse på for de trængte socialdemokrater. Ældreområdet er også et af de punkter, hvor Anders Fogh Rasmussen har erkendt, at regeringen endnu ikke har indfriet alle sine løfter. Ved valget i 2001 hev han bl.a. den knusende sejr hjem på et løfte om, at det skulle være slut med en hjemmehjælp, der var baseret på stopure, manualer og tidsskematyranni. Fogh Rasmussen var særligt utilfreds med, at mange hjemmehjælpere brugte elektroniske kontrolapparater i deres daglige arbejde, og lovede direkte, at stregkoderne skulle væk. Den 8. februar går danskerne til folketingsvalg. På mange områder virker det, som om forskellen mellem de to regeringsalternativer er blevet udvisket. Men det kan ikke skjule, at Danmark står over for en række fundamentale valg. Ugebrevet stiller i valgkampen skarpt på disse spørgsmål: Hvad er de vigtigste forskelle på de to regeringsalternativer, og hvordan søger de at sætte sig selv i scene i medierne? Hvilke dagsordener bliver afgørende for vælgerne og valgresultatet? Og hvilke temaer burde fylde mest i valgkampen? Ugebrevets valgdækning i denne uge: Socialdemokraternes sidste håb. En stærk satsning på ældreområdet kan blive Socialdemokraternes redningskamp i valgkampens slutspurt. Mediernes valgkamp 2. Mandag Morgen og MODINETs afdækning af spillet mellem politikere, presse og befolkning viser, at Mogens Lykketoft har været bagud på point i medierne siden valgkampens første dag. De borgerlige og Fogh. Et panel af 10 borgerlig-liberale samfundsdebattører afviser af Anders Fogh Rasmussen skulle være en forklædt socialdemokrat. Danskerne og de fattige. Forskellen mellem rig og fattig er blevet større. To ud af tre danskere mener, at VK-regeringen har gavnet de rige. Den radikale vinderstrategi. Det Radikale Venstre står til det bedste valg i 30 år - især i København. Partiet har succes med at tiltrække fremtidens elite og bygger sin strategi på tænkningen om Den Kreative Klasse. Vi må og skal have menneskeligheden tilbage, sagde Fogh dengang. Men stregkoderne er der endnu, ligesom det heller ikke kan dokumenteres, at der er blevet mere tid til omsorg. Tværtimod. Siden regeringen er kommet til, er modtagerne af hjemmehjælp i gennemsnit ikke blevet tildelt flere timer. Nr januar

2 Hjemmehjælp topprioriteret Hvor vælgerne synes, der skal bruges penge Hjemmehjælp Uddannelse Sundhedsvæsen Forskning Folkepension Miljøproblemer Børnefamilie U-landsbistand Efterløn Flygtninge og indvandrere Opinionsbalance: For få penge minus for mange Figur 1: Figuren viser, at hjemmehjælp og uddannelse klart skiller sig ud som områder, hvor et stort flertal af vælgerne mener, at der er behov for at bruge flere penge. Det er opsigtsvækkende, at forskning indtager fjerdepladsen - langt foran børnefamilierne. Tallene fremkommer ved at trække den andel, der vil bruge færre penge på et område, fra den andel, der vil bruge flere penge. Kilde: ACNielsen for Ugebrevet Mandag Morgen. Gennemsnitsudgiften per ældre medborger er ikke steget i perioden. Det kan KL dokumentere. Regeringen brugte ellers 500 millioner kr. på den såkaldte ældrepakke, der skulle løfte ældreplejen, men en stor del af pengene er blevet brugt til administration. Statsministeren har altså et troværdighedsproblem på dette felt. Den ultimative cocktail for Lykketoft Det er derfor ikke underligt, at Anders Fogh Rasmussen forleden måtte indrømme, at regeringen ikke havde indfriet alle løfterne på ældreområdet. Og at netop han ikke har været i stand til at holde et løfte, er naturligvis en klar fordel for Socialdemokraterne. Samtidig er regeringen gerådet ud i en intern strid om stregkoderne. Efter at statsministeren forleden havde forsvaret dem, gik den konservative familie- og forbrugerminister Henriette Kjær, der slet ikke har noget at gøre på dén banehalvdel, i tv og opfordrede befolkningen til civil ulydighed mod stregkoderne. Mogens Lykketoft kan altså spille på, at der er usikkerhed om stregkodernes fremtid. Og så er det altså et emne, der optager vælgerne. Som det fremgår af figur 1, er hjemmehjælpen en klar topscorer på listen over indsatsområder, hvor vælgerne vil bruge flere penge. Kun 1 pct. mener, at der bruges for mange penge på området, mens 71 pct. mener, at der bruges for få. Forskellen på de to tal - den såkaldte PDI-værdi - er altså 70 procentpoint. Figuren viser oven i købet, at der siden 2003 er blevet flere, der har dette synspunkt. Og som det fremgår af figur 2, er netop ældreområdet et af de få felter, hvor Socialdemokraterne skønnes at have de bedste kompetencer til at sikre tilfredsstillende forhold. Mens 45 pct. af vælgerne mener, at Mogens Lykketofts parti er bedst til denne opgave, mener kun 35 pct., at den borgerlige regering bedst kan løfte ældreomsorgen. Der er altså en positiv overvægt på 10 procentpoint til Socialdemokraterne. Endelig viser figur 3, at hjemmehjælpen er blandt de to velfærdsområder, der har det dårligste image blandt danskerne. Spørger man folk, om det går godt eller dårligt mht. denne serviceydelse, er der en negativ overvægt på 42 procentpoint - kun overgået af aktiveringsindsatsen. Figuren viser også, at vælgerne vurderede situationen alvorligt i 1998, men tallet er stort set ikke forbedret. Den burde altså ligge på den flade for Socialdemokraterne. På ingen andre områder finder de denne optimale cocktail bestående af positiv vælgeropmærksomhed og -tillid kombineret med løftebrud og splittelse hos modparten. Satsning på børnefamilier et tveægget sværd Også i forhold til et andet centralt emne giver undersøgelsen nye informationer. Både regeringen og Socialdemokraterne har lovet guld og grønne skove til børnefamilierne. Man er gået fra Poul Nyrups mantra om kan vi ikke gøre det lidt bedre til at ville gøre det uendeligt meget bedre for børnefamilierne. Realiteten er dog, at børnefamilierne ikke har samme opmærksomhed blandt vælgerne. Der er nærmest ikke nogen grænse for, hvor meget børnefamilierne vil bruge på sig selv. Jørgen Goul Andersen, professor, Aalborg Universitet I opgørelsen over, hvor mange penge den samlede vælgerbefolkning synes, der skal bruges på forskellige velfærdsområder, kommer børnefamilierne ind på en beskeden syvendeplads. Se figur 1. Langt efter hjemmehjælp, uddannelse, sundhed og forskning, men også efter miljøproblemer og folkepension. Hele 55 pct. af vælgerne mener, at det beløb, der bruges på børnefamilier er passende. Kun 34 pct. finder, at der skal bruges flere midler, mens 11 pct. synes, at der allerede bruges for meget. Netto er der altså 23 procentpoint eller hver fjerde vælger, der mener, at området skal have tilført flere penge. Det er ikke mange - sammenlignet med andre områder. Alligevel mener Jørgen Goul Andersen, at det rent strategisk kan være en fordel at satse på børnefamilierne: Det er nemlig en af de få vælgergrupper, hvor holdningerne er stærkt bestemt af egeninteresser. Der er nærmest ikke nogen grænse for, hvor meget folk i denne gruppe vil bruge på sig selv. 6 Nr januar 2005

3 VK bedst til det meste Hvem der har de bedste kompetencer VK bedst til: Moderne erhvervsliv Opinionsbalance: VK er bedst minus S er bedst Hele 70 pct. af børnefamilierne mener således, at der skal bruges flere penge på - børnefamilier. 30 pct. af dem mener, at det nuværende niveau er passende, mens ingen vil skære ned. Børnefamilierne er med andre ord ganske optagede af, hvem der vil give dem flest penge. Problemet kan så være, at andre vælgergrupper opfatter det som overbud - modsat løfter om hjemmehjælp, der i højere grad appellerer til hele befolkningen, siger Jørgen Goul Andersen. Undersøgelsen giver også svar på, hvordan vælgerne ser på de to regeringsalternativers evne til at skaffe dem flere penge mellem hænderne. Og her hælder børnefamilierne til VK-regeringen. Der er en positiv overvægt til regeringens fordel på 46 procentpoint. Talmaterialet er ikke omfattende, men tendensen er klar. Det er alt i alt den borgerlige regering, der vinder på løfter om forbedringer af børnefamiliernes privatøkonomi. Det korte af det lange er altså, at det i forhold til den samlede vælgerbefolkning kan være fuldstændig overkill at forgylde børnefamilierne i et sådant omfang, som det er tilfældet. Men ud fra en ren strategisk betragtning, der alene fokuserer på børnefamilierne selv, er det vanvittigt smart at gøre det. Specielt for regeringen. Børnefamilierne kan købes. Men at det bliver opvejet af modvilje fra de øvrige vælgergrupper, er en reel risiko. Danmarks interesser i EU Alm. økonomiske problemer Den enkeltes frihed Udl. - og indvandrerpolitik Balance mellem skat og tryghed Her er de lige gode: Integrationen af udlændinge Folkeskolen Socialdemokraterne bedst til: Miljøet Ældreområdet Bekæmpelse af arbejdsløshed Sundhedsvæsenet Figur 2: Figuren viser, at VK-regeringen er bedst på de fleste områder, bl.a. i forhold til den økonomiske politik og udlændingeindvandrerpolitik. Men i forhold til det emne, som vælgerne fremhæver som det område, der i første omgang skal have tilført flere penge, hjemmehjælpen, har Socialdemokraterne et kompetenceforspring, omend det ikke er voldsomt stort. Kilde: AC Nielsen for Ugebrevet Mandag Morgen. Forskning - et folkeligt hit Det er i øvrigt ganske overraskende, at uddannelse og forskning ligger så højt på vælgernes liste. Holdningen til at bruge midler på uddannelser er blevet testet siden 1979, mens forskning har været opfattet som et så nicheagtigt et område, at det først er blevet inddraget i vælgermålingerne i Men så skete det også med et brag. Der var for to år siden en overvægt af bruge flere penge - vælgere på 43 pct. Og her i januar viser målingerne, at dette tal er steget til hele 54 pct. Se figur 4. Der er altså tale om et folkeligt gennembrud for denne fremtidsrettede dagsorden. Uddannelse er prioriteret med en positiv overvægt på 65 pct. Det er et rekordhøjt niveau, der er eksploderet siden 2003, hvor den positive overvægt var på 46 procentpoint. Interessen skyldes formentlig bl.a. den omfattende debat om kvaliteten i folkeskolen og den allestedsnærværende diskussion om globaliseringen. Set fra de to regeringsalternativers side må det være overmåde tilfredsstillende at konstatere, at deres målrettede satsning på forskning og uddannelse har ramt plet. Om det så er hønen eller ægget, der er kommet først, kan altid diskuteres, men sikkert er det, at disse to felter, der tilsammen er uhyre vigtige for Danmarks fremtid, ikke kun er topprioriterede dagsordener for politikere og eksperter - men også for den brede befolkning. Velfærdsalliancen stærkere end nogensinde Et andet interessant fund i undersøgelsen er, at der ikke siden 1987 har været større opbakning til velfærdsstaten end nu. I den forstand er det ud fra en strategisk vurdering fornuftigt af regeringen og Socialdemokraterne at satse så bastant på ikke at ændre afgørende ved velfærdsordningerne. Ved 2001-valget var det så som så med vælgernes opbakning om velfærdsstaten. Igen må man dog spørge, om det er politikernes holdninger, der spiller ind på vælgerne eller omvendt, og svaret er naturligvis, at påvirkningen går begge veje. Et af de spørgsmål, der har været stillet ved flest valgundersøgelser gennem de sidste 35 år, er om sociale reformer er gået for vidt eller om velfærdsstaten bør bevares på nuværende niveau. Ved sidste valg, da alle partier satte værn om velfærdsstaten, udløste hovedspørgsmålet om sociale reformer en relativ lav tilslutning valgundersøgelsen viste kun en overvægt på 24 procentpoint. Men i januar 2005 Nr januar

4 Hjemmehjælpen fungerer skidt Udvalgte velfærdsområders omdømme Opinionsbalance: Godt minus dårligt 100 Bibliotekerne Daginstitutionerne Folkeskolen 0 Sygehusene -20 Hjemmehjælpen FV FV2001 FV2005 Figur 3: Figuren viser, hvor godt danskerne synes, at en række udvalgte velfærdsområder fungerer. Bibliotekerne er helt urørlige, daginstitutionerne er bedre end deres medieomdømme, men det afgørende i denne sammenhæng er, at hjemmehjælpen får dumpekarakter af danskerne. Kun aktiveringsindsatsen fungerer dårligere, ifølge vælgerne. Det er i øvrigt værd at bemærke, at sygehusenes omdømme er i klar fremgang, og at folkeskolens image helt klart er præget af mange års negativ omtale. Kilde: ACNielsen AIM for Ugebrevet Mandag Morgen. er den positive overvægt på hele 54. Det overgås kun af Baggrundsmaterialet viser, at specielt de borgerlige vælgere og midtervælgere er blevet mere positive over for at bevare velfærdssystemerne. I forhold til regeringspartierne kan man dermed sige, at deres vælgerne følger den nye linje. Figur 1 viser et bemærkelsesværdigt mønster. Som nævnt ligger hjemmehjælp og uddannelse i toppen på listen over områder, der skal tilføres penge. Og sundhedsvæsenet indtager tredjepladsen. Det interessante her er dog, at presset på sundhedsvæsenet er faldet de seneste ti år. Efter forskning på fjerdepladsen finder vi på en delt femteplads folkepension og miljø. Miljøet den anden trumf Her ligger nyheden i miljøet, som vælgerne vil tilføre penge i et omfang, man ikke har set siden Ved valget i 2001 var opbakningen helt nede på en positiv overvægt på 3 procentpoint. Efter tre år med en borgerlig regering er det tal steget til 41. Borgerne er klar til at gøre noget for miljøet. Og det er det andet felt, hvor Socialdemokraterne med fordel kunne iværsætte en indsats. Se figur 2. Miljø er nemlig det eneste emne, hvor Socialdemokraterne har en lige så høj grad af ejerskab, som de borgerlige har på økonomien. Her nød regeringen gavn af, at vælgerne i 2001 havde miljøet lavt på dagsordenen og i øvrigt fandt den daværende socialdemokratiske regering lidt for grøn. Ved sidste valg var miljøbevidstheden den laveste, der er målt siden begyndelsen af 80 erne - formentlig pga. en overdosis af grønne afgifter, restriktioner og måske en Lomborg-effekt; den faldende miljøbevidsthed omkring var i hvert fald et rent dansk fænomen og kendes ifølge internationale undersøgelser ikke fra andre lande, påpeger Jørgen Goul Andersen. Men det var kortvarigt. Allerede i 2003 var danskernes miljøbevidsthed på vej op, og i dag er den på niveau med tidligere. Derfor kan det undre, at den socialdemokratiske ledelse ikke i højere grad har kørt miljøet i front i den aktuelle valgkamp. Man kunne endda have koblet det med den langsigtede erhvervsudvikling, hvor f.eks. vindmølleindustrien har tabt konkurrenceevne delvist pga. den borgerlige regerings modvilje, siger Jørgen Goul Andersen. Regeringen blev dog i 2004 opmærksom på problemet og fik indsat Connie Hedegaard som miljøminister. Det er i nogen grad lykkedes hende at rette op på regeringens blakkede grønne image, men Socialdemokraterne har dog en klar positiv overvægt på 31 procentpoint i den aktuelle valgkamp i forhold til regeringens evner på dette felt. Af andre interessante forhold kan fremhæves, at der i dag ikke længere er en overvægt af danskere, der mener, at der bruges for mange penge på ulandshjælp. I den forstand har regeringens nedskæringer hjulpet på folkestemningen. Opbakningen til ulandsstøtten er på et historisk højt niveau. Der er faktisk flere, der mener, at den er for lille, end det modsatte. Forskning - vælgernes nye darling Hvor der skal bruges flere penge - over tid Uddannelse Hjemmehjælp Flygtninge og indvandrere Forskning Miljøproblemer Opinionsbalance: Bruger for lidt minus bruger for meget Figur 4: Forskning er forbløffende højt placeret på listen over, hvor der skal bruges flere penge. Der er formentlig tale om en stigende bevidsthed om globaliseringens effekter - kombineret med, at de toneangivende politikere alle har hægtet sig på denne dagsorden. Miljøproblemer oplever en stærk stigning, mens vælgerne ikke længere er bekymret over udgifterne til flygtninge og indvandrere. Kilde: ACNielsen AIM for Ugebrevet Mandag Morgen. 8 Nr januar 2005

5 Lige så mange år, som der har været valgmålinger, har et klart flertal af danskere ment, at der blev brugt for mange penge på flygtninge og indvandrere. Den laveste tilslutning var i 1998, men så sent som ved valget i 2001 var der en negativ overvægt på 33 procentpoint. I 2003 var den faldet til 13, og i dag er den på 1 procentpoint. Halvdelen af danskerne mener, at der bruges det rigtige beløb, mens en fjerdedel mener, at der skal bruges flere penge, og den sidste fjerdedel færre penge. Også her må regeringens opstramninger siges at have virket. Denne udvikling viser samtidig, at vælgerne på dette felt reagerer rationelt på udviklingen i budgetterne. VK vinder kompetencekrigen I en valgkamp, hvor enigheden mellem alternativerne - i hvert fald tilsyneladende - er stor, bliver spørgsmålet ikke kun, hvem der bedst repræsenterer vælgernes holdninger, men også, hvem der er bedst til at løse de opgaver, vælgerne synes er de vigtigste. Som det fremår af figur 2, har VK-regeringen den bedste kompetencekarakterbog af de to parter. Som tidligere nævnt er det kun på miljøfronten og i forhold til de ældre, at Mogens Lykketoft for alvor har noget at hænge sin hat på. Dog har han et beskedent forspring mht. ledighed og sundhedsvæsenet. Som ventet står regeringen stærkt i forhold til sikre en fornuftig flygtninge/indvandrerpolitik. Men det er bemærkelsesværdigt, at afstanden mellem parterne er betydeligt mindre end i Dengang havde VK-partierne en overvægt på 25 procentpoint, i dag har de kun et forspring på 11. Socialdemokraternes opbakning til regeringens hårde indvandrerkurs har virket. I forhold til integration er vælgernes vurdering af kompetencerne næsten ens for de to parter. Socialdemokraterne har i øvrigt søgt at få ledigheden så højt som muligt op på dagsordenen, velvidende at man har en konkurrencefordel på denne front. Se også Mandag Morgen nr. 3, Arbejdsløsheden står da også væsentligt højere på vælgernes dagsorden end de økonomiske problemer. Noget tyder endda på, at det er lykkedes at mobilisere stigende interesse for dette spørgsmål. Men partiets fordel på dette felt er ikke helt så markant som regeringens fortrin på økonomien. Totalt finder kun 42 pct., at en socialdemokratisk ledet regering bedst kan bekæmpe ledigheden, mens 36 pct. mener, en borgerlig regering er bedst egnet. Forspringet på 10 procentpoint er det ringeste resultat siden midten af 80 erne, hvor Schlüters jobeventyr faktisk gav en borgerlig regering størst troværdighed mht. at bekæmpe ledigheden. På bundlinjen ser det derfor sort ud for Lykketoft. Og selv et gennembrud på ældrefronten vil have svært ved at modveje dårlige nyheder på andre områder. Det kan dog ikke udelukkes, at Fogh Rasmussens 24 milliarder kr. store satsning på at gøre store vælgergrupper glade kan ende med at blive en boomerang for statsministeren. Mange vil simpelthen synes, at det er for tykt, og det kan skade hans - normalt meget høje - troværdighed. Frans Rønnov roennov@mm.dk Nr januar