Regeringen er ved at tabe kampen om de private sygeforsikringer

Transkript

1 Amn: Spm.: Der er for tiden en stigende tendens til, at virksomheder tegner private sygeforsikringer for deres medarbejdere, så de kan undgå ventelister og blive behandlet på et privathospital. Hvordan ser De på denne udvikling? N = 546 Kilde: ACNielsen AIM og Ugebrevet Mandag Morgen. VELFÆRD Regeringen er ved at tabe kampen om de private sygeforsikringer Et pænt flertal af vælgerne er positivt indstillede over for private sygeforsikringer, viser ny undersøgelse - Dermed har regeringen mistet et af sine vigtigste våben i en kommende valgkamp: Skræmmebilledet af forsikrings-danmark - Men undersøgelsen viser også, at tilfredsheden med de offentlige sygehuse er stor og stigende - Milliardinvesteringerne på velfærdsområdet ser omsider ud til at give pote hos vælgerne Figur : At regeringen har gjort de private sygeforsikringer til et fikspunkt i den ideologiske kamp, har ikke gjort større indtryk på vælgerne. Mens regeringen har blæst til massivt angreb mod de private sygeforsikringer, der for øjeblikket spreder sig med lynets hast, er vælgerne ganske positivt indstillede. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor tilfredsheden med den offentlige sektor - herunder sygehusvæsenet - er markant stigende. Dermed sættes der et kraftigt spørgsmålstegn ved, om regeringen vil have held med sin strategi over for Venstre, som man forsøger at pådutte skjulte motiver om at ville erstatte det solidariske velfærdssamfund med et forsikrings-danmark. Det fremgår af en undersøgelse, som ACNielsen AIM har foretaget for Ugebrevet. Se også tekstboks. Den viser, at hele 59 pct. af vælgerne hilser væksten i private sygeforsikringer velkommen, mens kun 2 pct. anser det for at være negativt, at man på denne måde kan springe ventelisterne over og blive behandlet på et privathospital. Se figur. Den positive reaktion kommer på trods af, at de to regeringspartier - med statsminister Poul Nyrup Rasmussen og sundhedsminister Arne Rolighed i spidsen - har taget lodret afstand fra fænomenet med henvisning til, at det vil øge uligheden mellem borgerne. Vælgernes syn på private sygeforsikringer Meget positivt/ ret positivt 59 pct. Meget negativt/ ret negativt 2 pct. Ved ikke/vil ikke svare 3 pct. Hverken-eller/ neutralt pct. Regeringen kan på den anden side glæde sig over, at borgerne omsider synes at kvittere for de mange milliarder, der er givet ud til velfærdsforbedringer i de seneste år. På kerneområder som daginstitutioner, folkeskole, hjemmehjælp og sygehuse er borgernes tilfredshed større end på noget andet tidspunkt i Nyrups seneste regeringsperiode. Navnlig på sygehusområdet, der bliver et af de mest centrale valgtemaer, har udviklingen været bemærkelsesværdig: Fra et meget negativt skudsmål ved Valgundersøgelsen i 99 til en overvejende positiv vurdering i dag. Indsamlingen af undersøgelsens svar er endda afsluttet, inden den tre-årige sygehusaftale mellem regeringen og amterne blev indgået i forrige uge. Undersøgelsen viser overraskende, at det positive syn på sygeforsikringer ikke hænger sammen med et negativt syn på det offentlige sygehusvæsen. Professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, siger at det svarer til befolkningens efterhånden positive syn på privathospitaler: Heller ikke på det område er der en sammenhæng med synet på de offentlige sygehuse. Privathospitaler betragtes blot som en god ekstra mulighed, siger han. Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, er heller ikke overrasket over resultatet, der blot bekræfter hans formodning: Måske ser vi her billedet af en ny individualistisk-solidarisk holdning. På den ene side har man en naturlig forventning om at kunne komme til, hvis man skal opereres. På den anden vil man stadig gerne deltage i skattefinansieringen af de offentlige sygehuse. Det besværlige er, at de fleste politikere slet ikke har forstået, at den moderne borger er langt mere nuanceret end de politiske opskrifter og kasser, som partierne traditionelt har delt tilværelsen ind i, siger han. Sundhedsminister Arne Rolighed kalder det glædeligt, at tilliden til sygehusvæsenet er stigende, og sender roserne videre til sygehusene og personalet. Selvom udviklingen har taget fart i hans periode som sundhedsminister, mener han ikke, at æren specielt tilkommer ham. Vi er blevet bedre til at vise, at vi ikke alene har viljen, men også evnen til at forbedre det danske sygehusvæsen, siger han med henvisning til hjerte- og kræftplanerne og den Nr juni

2 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget i dagene.-4. juni ved telefoninterview med 546 tilfældigt udvalgte svarpersoner over år. Interviewformen er formentlig årsagen til, at undersøgelsen indeholder markant flere ved ikke-svar end de to andre undersøgelser af borgernes tilfredshed med diverse offentlige serviceydelser: Valgundersøgelsen fra 99 og Mandag Morgens velfærdsundersøgelse fra. Begge disse undersøgelser bygger på besøgsinterview, hvor de interviewede føler sig mere forpligtede til at svare, selv om de ikke har egne erfaringer med området eller særlig stærke fornemmelser. Den store ved ikke-procent gør, at man skal være forsigtig med umiddelbart at sammenligne f.eks. andelen af tilfredse eller utilfredse. Erfaringer fra andre undersøgelser tyder dog på, at dette ikke gør den store forskel for det samlede billede. Slet ikke i dette tilfælde, hvor hovedtendenserne er meget stærke. Det samme gælder den statistiske usikkerhed, der på en stikprøve af denne størrelse er op til ca. +/- 4 procent. seneste treårige aftale om 2. flere operationer på bl.a. ortopæd-området. Hans opskrift på, hvordan man fjerner behovet for sygeforsikringer, er den samme: Regeringens mål er, at vi i løbet af de næste tre år får bragt ventetiden på enhver operation ned under tre måneder. Det er den bedste måde at imødegå, at medarbejdere, arbejdsgivere og private borgere skal dobbeltfinansiere deres sygdomsbehandling, siger han. Sundhedsministeren erkender, at en udbygning af privathospitaler ikke er nogen trussel mod det offentlige sygehusvæsen på kort sigt. Men han fastholder, at det voksende antal sygeforsikringskunder på længere sigt vil forlænge ventelisterne i det offentlige system - og dermed øge uligheden i befolkningen. Borgerne frygter ikke forsikrings-danmark Det var sygehusene, der var i centrum, da Folketinget for snart en måned siden holdt sin obligatoriske afslutningsdebat. Med statsministeren i spidsen tordnede regeringspartierne mod Venstres forslag om friere valg og appellerede kraftigt til befolkningen om ikke at tegne private sygeforsikringer. Vi skal ikke have et privatiseret forsikrings-danmark på sygehusområdet eller på andre områder, lød det fra statsministeren, der kaldte udviklingen en trussel mod et værdifællesskab og et velfærdsfællesskab, som sikrer den enkelte muligheder, uanset hvor stor pengepungen er. Det var ikke første gang, regeringen advarede mod den eksplosive vækst på området. I dag har op imod 7. danskere en sådan forsikring, som giver dem mulighed for at springe ventelisterne over og blive behandlet på et privathospital. Men statsministeren og den øvrige regering ser indtil videre ud til at tale for døve øren. Budskabet om, at det er borgernes ligeværdighed, der står på spil, er indtil videre ikke trængt igennem - eller også tages det ikke alvorligt. Det svarer ifølge Jørgen Goul Andersen, der har tilrettelagt undersøgelsen, ganske til, hvad der skete, da befolkningen i slutningen af erne svingede fra et oprindelig meget kritisk til et overvejende positivt syn på privathospitaler. Frygten for, at det skulle skabe en opdeling af befolkningen i et A- og et B-hold, blev afløst af synet på privathospitalerne som en ekstra mulighed. Heller ikke dengang spillede det nogen rolle, hvordan man vurderede det offentlige sygehusvæsen, og meget tyder på, at det er den samme type holdning, der nu gør sig gældende i forbindelse med sygeforsikringerne - se tabel. Goul Andersen er enig i, at de private sygeforsikringer formentlig vil blive et marginalt fænomen: Men udbredelsen kan blive selvforstærkende, hvis fagforeninger begynder at kræve sygeforsikringer indbygget i overenskomsterne for at få de samme goder, som såkaldte nøglemedarbejdere har. Fordeler man svarene efter de adspurgtes partivalgt, er det ikke overraskende, at venstrefløjspartiernes vælgere er imod, og at de borgerliges er for. Mere uventet ser flertallet af socialdemokrater (5 pct.) positivt på de private sygeforsikringer, mens kun 33 pct. er imod. Der er ikke er større forskel mellem aldersgrupperne eller kønnene, mens de højest uddannede er noget mere skeptiske end resten. 2 Nr juni

3 Tabel : Det positive syn på sygeforsikringer hænger ikke sammen med et negativt syn på det offentlige sygehusvæsen. Holdningen er stort set lige så positiv hos dem, der synes, at sygehusene fungerer udmærket, som hos de mest kritiske. Sygeforsikring skyldes ikke utilfredshed Vælgernes syn på private sygeforsikringer og på, hvordan sygehusene fungerer Syn på hvordan sygehusene fungerer Syn på private sygeforsikringer meget/ret positivt hverken-eller/neutral meget/ret negativt Udmærket 56 pct. pct. 26 pct. Godt 56 pct. 3 pct. 3 pct. Ikke helt godt 6 pct. pct. 2 pct. Dårligt 63 pct. pct. 27 pct. Ved ikke 7 pct. 5 pct. 5 pct. Alle 59 pct. 3 pct. 2 pct. Anm.: N = 546 Kilde: ACNielsen og Ugebrevet Mandag Morgen. Regeringen holder fast i sin modstand Undersøgelsens resultater får ikke Arne Rolighed til at opgive kampen mod sygeforsikringer, selvom han aktuelt har svært ved at se privathospitalerne som nogen trussel mod det offentlige sygehusvæsen: De udgør en halv pct. af det samlede sygehusvæsen - samtidig med at deres behandlingstilbud højst vedrører en 2-25 pct. af det, der foregår på de offentlige sygehuse. Det vil være naivt at forestille sig, at de udgør et alternativ til det offentlige system, for de vil ganske enkelt ikke kunne levere varen, siger han. Han hæfter sig ved, at stigningen i antallet af sygeforsikringer - indtil videre - ikke er sket efter pres nedefra, men som udslag af virksomhedernes forsøg på at tiltrække arbejdskraft med flere frynsegoder. Hans bekymring går på perspektiverne på længere sigt, hvor en udvidet privat sundhedssektor - finansieret af de selskaber, der skovler penge ind på sygeforsikringerne - vil kunne trække arbejdskraft fra de offentlige sygehuse, som dermed vil få endnu længere ventelister end i dag: Konsekvensen vil være, at de, der har penge eller er aktive på arbejdsmarkedet, kommer foran dem uden nogen af delene, siger Rolighed og peger på erfaringerne fra udlandet. Ligegyldigt, hvor du kigger hen, vil du se, at det to-strengede system fører til øget ulighed mellem patienterne, siger han. Kjeld Møller Pedersen kalder det vildt overdrevet at sammenligne Danmark med lande som England og USA: De maksimalt 6-7., der har fået de nye sygeforsikringer, er jo ikke ret mange i det samlede billede og vil derfor ikke gøre den store forskel. Slet ikke når man tænker på, at det danske sundhedsvæsen generelt er præget af brugerbetaling, der skaber ulighed - og at Sygeforsikringen danmark med,6 millioner medlemmer siden begyndelsen af 9 erne har udvidet sin brugerbetalings-dækning til også at kunne omfatte operationer på privathospitaler, siger han og tilføjer, at de private hospitaler aldrig vil blive et alternativ til det offentlige system, alene fordi forsikringerne ikke dækker det største og tungeste område: De akutte medicinske patienter. Han tror heller ikke meget på, at en større privat sektor vil kunne affolke de offentlige sygehuse for f.eks. læger: I øjeblikket udføres langt det meste arbejde på de private hospitaler af offentligt ansatte læger i deres fritid. På privathospitalerne er der i dag formentlig højst ti ansatte læger, som alternativt kunne befinde sig på offentlige sygehuse. At gøre dette til et stort problem er ganske enkelt helt ude af proportion, siger han. Nr juni 3

4 Tabel 2: Sygehusene er det område, hvor der har været den mest overraskende fremgang i tilfredsheden. Men også på andre følsomme områder som daginstitutioner, folkeskole og hjemmehjælp er utilfredsheden faldet markant. Nyrup i medvind Bibliotekerne 99 Daginstitutioner 99 Folkeskolen 99 Sygehusene 99 Hjemmehjælp 99 Anm: Kilde: Hvordan fungerer velfærdsstaten? Udmærket Ganske godt Ikke helt godt Dårligt Positiv minus negativ Ved ikke Spm. : Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder...? Når det drejer sig om..., fungerer den så...? N: 99 = 2., =.235, = 546 Valgundersøgelsen 99, Mandag Morgens Velfærdsundersøgelse, ACNielsen AIM og Ugebrevet Mandag Morgen. Mediernes velfærdsdækning er prellet af på vælgerne Ser regeringen ud til at lide ideologisk nederlag på sygeforsikringsområdet, kan den til gengæld glæde sig over, at vælgerne er begyndt at kvittere for de mange milliarder, der i Nyrupregeringernes tid er brugt på at forbedre serviceydelserne i den offentlige sektor. Sygehusene er det område, hvor der er sket den mest bemærkelsesværdige fremgang - fra en overvejende negativ vurdering i Valgundersøgelsen i 99. Den positive trend kunne allerede ses i Mandag Morgens velfærdsundersøgelse i, hvor de positive og negative vurderinger nærmest gik lige op. Ugebrevets nye undersøgelse viser, at tendensen ikke bare er fortsat, men forstærket. I dag har kun 2 pct. negative vurderinger, mens hele 6 pct. vender tommelfingeren opad. Se tabel 2. Også på en række andre følsomme velfærdsområder ser regeringens indsats ud til at have båret frugt. Det ses først og fremmest på daginstitutionsområdet, hvor vurderingen også er ganske positiv, efter at den lovede pasningsgaranti - efter en massiv udbygning af institutioner - omsider er tæt på at være opfyldt. Men også folkeskolen vurderes nu ganske positivt, selvom mange af de penge, der er blevet afsat til området, ikke er blevet udmøntet endnu. Også i dette tilfælde ligger tendensen i klar forlængelse af de foregående års udvikling. På i hvert fald ét område er begejstringen dog stadig til at overse. Selvom befolkningen er blevet noget mere tilfreds, høster hjemmehjælpen en smal overvægt af negative vurderinger. Men det hører med til billedet, at den vurderes væsentligt mere positivt blandt de ældre end blandt de unge. Dette ligger i tråd med Finansministeriets brugerundersøgelser, der generelt viser, at de respektive brugere er mere positive end dem, der ikke benytter de pågældende serviceydelser. Undersøgelsen viser også, at der stort set ikke er forskel på, hvordan de forskellige 4 Nr juni

5 vælgergrupper vurderer områderne. Det er bemærkelsesværdigt, at socialdemokrater og VKvælgere har næsten samme - positive - syn på de offentlige serviceydelser. Den eneste lidt større forskel er, at VK-vælgerne ser mere positivt på, hvordan hjemmehjælpen fungerer. Dansk Folkepartis vælgere adskiller sig ikke væsentligt fra dette mønster - og er således ikke nær så bekymrede, som deres valgte medlemmer af Folketinget giver udtryk for. Mest kritiske over for den offentlige service er venstrefløjspartiernes vælgere. På grund af stikprøvens størrelse skal tallene for venstrefløjen og Dansk Folkeparti dog tages med et gran salt. Professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, siger, at undersøgelsen samlet set tyder på, at vælgerne er overraskende godt tilfredse med den offentlige ser-vice: Det hænger formentlig sammen med en forestilling om, at politikerne gør noget ved det. Den viser samtidig, at vælgerne ikke er viljeløse ofre for mediernes dækning. Skulle man dømme ud fra mediernes omtale i de sidste par år, ville man forvente faldende tillid over en bred front - især på sygehus- og ældreområdet, siger han. Poul Albret pal@mm.dk REFERENCER - Johannes Andersen m.fl.: Vælgere med omtanke - en analyse af folketingsvalget 99. Systime, Mandag Morgen Strategisk Forum: Fra velfærdsstat til medborgersamfund - danskernes velfærdsværdier i det 2. århundrede.. Nr juni 5